KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 429
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny cost-be-

nefit-analysebekendtgørelse samt ny kontraktbekendtgørelse

Udkast til ændring af bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres op-

lysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakture-

ring m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), ny bekendtgørelse om udarbejdelse

og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og data-

centre (cost-benefit-analysebekendtgørelsen) og ny bekendtgørelse om grundlæg-

gende kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet (kontraktbekendtgø-

relsen) har i perioden fra den 26. juni 2025 til den 21. august 2025 (56 dage) været

sendt i offentlig høring hos en række myndigheder, organisationer mv. Udkastet til

bekendtgørelserne blev endvidere sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets

orientering den 26. juni 2025 i forbindelse med høringsstart, og herudover blev ud-

kastet til bekendtgørelsesændringerne offentliggjort på Høringsportalen den 26. juni

2025.

Der er modtaget i alt 18 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 13 høringsparter har fremsendt bemærkninger i forbindelse med høringen:

•

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Fjernvarme

Datacenter Industrien

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Forsyningstilsynet

HOFOR

Ringkøbing-Skjern Kommune

SYNERGI

TEKNIQ

Center

Grøn Forsyning

Kontor

VAF – Varme og Affald

Dato

3. oktober 2025

J nr.

2025 - 409

Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

bekendtgørelserne:

•

Arbejdstilsynet

Byggeskadefonden

Dansk Arbejdsgiverforening

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/37

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I det følgende gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar efterfulgt

af Energistyrelsens bemærkninger til hvert punkt. Bemærkningerne fra Energistyrel-

sen er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold

henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

I nedenstående omtales også ændringer, som er foretaget på Energistyrelsens egen

foranledning. Herudover er der foretaget ændringer i bekendtgørelserne af sproglig,

redaktionel og lovteknisk karakter.

Som udgangspunkt er bemærkninger i høringssvar, som ikke angår indeværende

bekendtgørelser, ikke behandlet i dette høringsnotat.

Energistyrelsen bemærker endvidere, at paragrafreferencerne i nærværende hø-

ringsnotat er møntet mod høringsversionerne af bekendtgørelserne, og at der kan

være sket ændringer i paragrafnumrene i de endelige bekendtgørelser. Det anbefa-

les derfor, at høringsnotatet læses i sammenhæng med både høringsversionerne og

de endelige bekendtgørelser.

Energistyrelsen bemærker, at Europa-Kommissionen har udarbejdet en henstilling til

Energieffektivitetsdirektivets artikel 26, hvori bl.a. en forklaring af effektivitetsplaner

og cost-benefit-analyser fremgår. Se herfor Europa-Kommissionens henstilling (EU)

2024/2395 af 2. september 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 26 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår varme- og

køleforsyning (henstillingen). Henstillingen kan findes på følgende link:

https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ%3AL_202402395.

Energistyrelsen håber, at henstillingen kan bidrage til høringsparternes forståelse af

de nye krav.

Side 2/37

Indholdsfortegnelse

1. Energioplysningsbekendtgørelsen ........................................................................ 5

1.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen ................................................. 5

1.2. Tiltagene i effektivitetsplanerne ...................................................................... 6

1.3. Proces for godkendelse af effektivitetsplanerne hos kommunerne ................ 7

1.4. Tilsyn med fjernvarme- og fjernkølingsselskabernes overholdelse af krav om

effektivitetsplaner ................................................................................................... 7

2. Ny cost-benefit-analysebekendtgørelse ................................................................ 9

2.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen ................................................. 9

2.2. Anvendelsesområde og undtagelsesmulighed for cost-benefit-analyser ..... 12

2.3. Dispensationsmulighed for at skulle udnytte overskudsvarmen ................... 14

2.4. Energistyrelsens godkendelse af cost-benefit-analyser og samspillet med

kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag ........................................ 15

2.6. Energistyrelsens offentliggørelse af data om cost-benefit-analyser ............. 19

2.7. Teknologineutralitet i krav til varme- og køleløsninger ................................. 19

2.8. Vejledning til udarbejdelse af cost-benefit-analyse (bilag 1) ........................ 20

2.9. Økonomisk og teknisk gennemførlighed ....................................................... 21

2.10. Krav til eksisterende anlæg......................................................................... 22

3. Ny kontraktbekendtgørelse.................................................................................. 24

3.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen............................................... 24

3.2. Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner ................................ 25

3.3. Hvilke oplysninger der skal fremgå af kontrakten ......................................... 26

3.4. Formkrav ....................................................................................................... 28

3.5. Oplysningsforpligtelser forud for aftaleindgåelse .......................................... 29

3.6. Tilgængelighedskrav ..................................................................................... 29

3.7. Resumé af de vigtigste kontraktbetingelser .................................................. 30

3.8. Bindingsperiode, opsigelsesvarsel og forbundne omkostninger .................. 30

Side 3/37

3.9. Urimelige og vildledende salgsmetoder ........................................................ 31

3.10. Varslingsregler ............................................................................................ 31

3.11. Skærpet varslingsfrist ved væsentlige prisstigninger på varmeområdet .... 33

3.12. Slutbrugernes rettigheder ........................................................................... 34

3.13. Klagebehandling og service af god standard.............................................. 35

3.14. Håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne ......................... 36

3.15. Ikrafttrædelsesdato og mulighed for overgangsordning ............................. 37

Side 4/37

1. Energioplysningsbekendtgørelsen

1.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme

anfører, at der i energioplysningsbekendtgørelsen fastsættes

flere oplysningskrav til fjernvarmeselskaberne, som i varierende grad overlapper hin-

anden, og som med fordel kan gentænkes og forenkles.

Dansk Fjernvarme

anmo-

der Energistyrelsen om at overveje mulighederne for at forenkle kravene i bekendt-

gørelsen med henblik på at reducere selskabernes administrative byrder. Der peges

konkret på krav om grønne omstillingsplaner, energieffektivitetsplaner, rangerings-

model og fjernvarmedeklarationer.

Dansk Fjernvarme

henviser til det høringssvar, som de har fremsendt til ændringen

af projekt- og kølebekendtgørelsen, og anmoder om, at der kommer en afklaring på

hvilke brændsler, der er omfattet af begrænsningerne i §§ 7 og 8 i projektbekendt-

gørelsen.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det har relation til kravet om udarbej-

delse af energieffektivitetsplaner i energioplysningsbekendtgørelsen.

Dansk Fjernvarme

bemærker desuden, at de nye bestemmelser om energieffekti-

viseringsplaner ikke er afspejlet i energioplysningsbekendtgørelsens § 1, der af-

grænser bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at Dansk Fjernvarme henviser til flere oplysningskrav,

som har ophav i politiske aftaler. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at den

forestående ændring af energioplysningsbekendtgørelsen alene har til formål at im-

plementere de nye krav i EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EED). Ener-

gistyrelsen tager til efterretning, at Dansk Fjernvarme ønsker, at der ses nærmere

på den samlede administrative byrde, som fjernvarmeselskaberne er pålagt i medfør

af bekendtgørelsen. Energistyrelsen kan oplyse, at styrelsen har haft en ambition

om, at de fjernvarmeselskaber, der skal udarbejde en effektivitetsplan efter de nye

regler, bebyrdes mindst muligt. Det er derfor, som Dansk Fjernvarme også selv po-

interer, fastsat i energioplysningsbekendtgørelsens § 21, at fjernvarmeselskaberne

kan sammentænke den nye energieffektivitetsplan med den grønne omstillingsplan

og udarbejde én samlet plan, der favner kravene til begge planer. Hertil indgår Ener-

gistyrelsen gerne i en fortsat dialog med Dansk Fjernvarme om muligheden for at

forenkle eventuelle overlappende krav mv. i grønne omstillingsplaner, energieffekti-

viseringsplaner, rangeringsmodel, og fjernvarmedeklaration.

Energistyrelsen anerkender, at bestemmelsen, der fastlægger energioplysningsbe-

kendtgørelsens anvendelsesområde, skal tage højde for implementeringen af de nye

EU-krav om energieffektiviseringsplaner. Energistyrelsen har derfor justeret bestem-

melsen i § 1, så det fremgår, at bekendtgørelsen også fastsætter krav til operatører

af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der ikke opfylder EU’s effektivitetskriterier.

Side 5/37

For så vidt angår bemærkningerne til bestemmelserne i projektbekendtgørelsen hen-

viser Energistyrelsen til høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godken-

delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) og

bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg (kølebekendtgø-

relsen) af 11. september 2025. Høringsnotatet kan tilgås på Høringsportalen.

Energistyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen på egen foranledning har slettet

kapitlet om klager, der var indsat i bekendtgørelsesudkastet som et nyt kapitel 8. Det

skyldes, at klager over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter § 22 vil være

omfattet af reglerne i § 26 i lov om varmeforsyning og § 7 i lov om fjernkøling om

Energiklagenævnets klagebehandling. Der er alene tale om en lovteknisk justering,

som ikke har betydning for retstilstanden.

1.2. Tiltagene i effektivitetsplanerne

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

anbefaler, at det præciseres i bekendtgø-

relsen, at tiltagene i effektivitetsplanerne bør vurderes ud fra en samlet kosteffektivi-

tet, herunder både energimæssige, økonomiske og samfundsøkonomiske hensyn.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

bemærker hertil, at det vil sikre, at de valgte

løsninger ikke alene er energieffektive, men også økonomisk ansvarlige – i tråd med

varmeforsyningslovens principper og gældende praksis for projektgodkendelser.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at reglerne i kapitel 6 har til formål at implementere artikel

26, stk. 5, i EED. Bestemmelsen i direktivet fastsætter, at formålet med energieffek-

tivitetsplanen er at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distribu-

tionstab, øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen og at den

skal omfatte foranstaltninger til at opfylde effektivitetskriterierne. Det bemærkes, at

bestemmelsen i direktivet ikke indeholder nærmere krav til de konkrete foranstaltnin-

ger, der skal være en del af effektivitetsplanen. Energistyrelsens vurderer, at der vil

være tale om skærpede krav, som vil udgøre en overimplementering af direktivet,

såfremt bekendtgørelsen fastsætter hvilke hensyn, operatørerne skal varetage, når

de vælger hvilke konkrete foranstaltninger, de vil gennemføre.

Energistyrelsen opfordrer dog til, at operatørerne er opmærksomme på hvilke foran-

staltninger, der vil kræve tilladelse efter anden regulering – fx godkendelse efter pro-

jektbekendtgørelsen – så der allerede ved udarbejdelse af effektivitetsplanen tages

højde for hvilke forudsætninger, der lægges til grund for de kompetente myndighe-

ders sagsbehandling.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.

Side 6/37

1.3. Proces for godkendelse af effektivitetsplanerne hos kommunerne

bemærker, at det er uklart formuleret i bekendtgørelsen, hvilke rammer kommu-

nalbestyrelserne skal lægge til grund for godkendelsen af effektivitetsplanerne.

foreslår i den forbindelse, at Energistyrelsen hurtigst muligt udarbejder en konkret

vejledning til godkendelse af effektivitetsplanerne.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at EED ikke beskriver procedurerne for godkendelsen af

effektivitetsplaner. I Danmark er der kun få danske fjernvarmesystemer med en sam-

let kapacitet på over 5 MW, som ikke er effektive. Grundet de danske forhold er der

relativt få kommuner, der vil skulle godkende effektiviseringsplaner. Energistyrelsen

har derfor vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at kommunerne har frihed til at

tilrettelægge godkendelsesprocesserne. Der er derfor ikke fastsat nærmere krav her-

til i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen gør opmærksom på, at formuleringen i energioplysningsbekendtgø-

relsen ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelsen delegerer sin kompetence til den

kommunale administration. Bemærkningerne har ikke givet anledning til at foretage

ændringer i bekendtgørelsen, men Energistyrelsen tager til efterretning, at de kom-

muner, som vil blive forelagt en effektivitetsplan med henblik på godkendelse, kan

have behov for nærmere oplysninger om den nye opgave, som de er pålagt i henhold

til bekendtgørelsen.

Energistyrelsen oplyser desuden, at styrelsen på egen foranledning har præciseret

bestemmelsen om kommunalbestyrelsens godkendelse af effektivitetsplaner i ener-

gioplysningsbekendtgørelsens § 22, så det fremgår tydeligere hvilke forhold, der er

omfattet af den kommunale godkendelse i det tilfælde, at operatøren forelægger en

samlet plan for den grønne omstilling og effektiviseringen af systemet, jf. § 20.

1.4. Tilsyn med fjernvarme- og fjernkølingsselskabernes overholdelse af krav

om effektivitetsplaner

bemærker, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen, hvem der har ansvaret for at

sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne overholder de nye krav om effektivitetspla-

ner. De bemærker, at dette bør angives i bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det alene påhviler kommunalbestyrelsen at godkende

de planer, der bliver forelagt for kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsens

bestemmelser. Kommunalbestyrelsen har således ikke ansvar for at kontrollere, om

operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der er omfattet af forpligtelsen,

undlader af udarbejde en plan og forelægge denne for kommunalbestyrelsen.

Side 7/37

Energistyrelsen bemærker, at der har været fokus på, at direktivet ikke implemente-

res på en mere bebyrdende måde, end kravene tilsiger. Der er kun få danske fjern-

varmesystemer med en samlet kapacitet på over 5 MW, som ikke er effektive, og det

er Energistyrelsens forventning, at det vil være i selskabernes egen interesse at ud-

arbejde en plan, så systemet kan blive effektivt efter effektivitetskriterierne. Dette

skyldes, at selskaberne i dag ikke har mulighed for at få støtte gennem fjernvarme-

puljen, hvis ikke de er effektive. Dertil er det sværere for selskaberne at få godkendt

et nyt kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. ændringerne i projektbekendtgørelsen,

hvis ikke deres fjernvarmesystem er effektivt.

Energistyrelsens fremhæver, at etableringen af en tilsynsordning vil medføre yderli-

gere omkostninger for selskaberne i form af administrative byrder og for staten i for-

bindelse med administrationen af tilsynet, og at det er styrelsens vurdering, at det vil

være uforholdsmæssigt at etablere et tilsyn henset til de danske forhold og selska-

bernes incitament for at efterleve reglerne. Der bliver derfor ikke fastsat regler om

tilsyn med operatørernes udarbejdelse af effektivitetsplaner. Bliver det mod forvent-

ning nødvendigt, kan Energistyrelsen henstille til, at selskaberne udarbejder en plan.

Side 8/37

2. Ny cost-benefit-analysebekendtgørelse

2.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen

bemærker, at definitionen på ”servicefaciliteter” er mangelfuld.

bemærker, at der henvises til en § 14 i bekendtgørelsen, som ikke findes.

Ring-

købing-Skjern Kommune

bemærker, at der er en formuleringsfejl i bekendtgørel-

sens § 1, stk. 2, hvor ordet ”udarbejdelse” står nævnt to gange i træk.

bemærker, at det er uklart, hvorfor anlæg tæt på geologisk lagring er undtaget

fra krav om udarbejdelse af cost-benefit-analyser, samt at betegnelsen ”tæt” ikke er

defineret.

mener, at afstanden bør defineres bedre, så det fremgår, hvilken af-

stand der menes, samt om der menes tæt på boringer, teknisk udstyr eller selve den

lagrede CO

i undergrunden. Herudover mener

KL,

at det bør fremgå tydeligt, at der

menes geologisk lagring af CO

bemærker, at det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, at der skal laves analyse

af alternativer til hovedprojektet.

bemærker hertil, at det dog ikke fremgår, hvilke

alternativer der skal laves cost-benefit-analyse af. Udvælgelseskriterier til valg af al-

ternative scenarier bør således fremgå af bekendtgørelsen.

bemærker, at bekendtgørelsen mange steder har et uklart sprog, og ønsker i den

forbindelse, at sproget forbedres, så der ikke opstår tvivl i sagsbehandlernes fortolk-

ning af bekendtgørelsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune

bemærker, at de nye krav vil sætte varmeværkerne

i en dårlig forhandlingsposition i forbindelse med prissætning af overskudsvarme, når

kommunen kun kan godkende overskudsvarme, såfremt cost-benefit-analysen viser,

at det er teknisk og økonomisk muligt.

Ringkøbing-Skjern Kommune

spørger i den

forbindelse, om varmeværkerne i disse tilfælde kan rette henvendelse til Energisty-

relsen, eller til Forsyningstilsynet, for en afgørelse af prissætningen.

Dansk Erhverv

bemærker, at det bør præciseres i § 3, stk. 3, litra c, at vurderingen

af gennemførlighed for udnyttelse af overskudsvarmen ikke alene skal omfatte tek-

niske og økonomiske forhold, men også miljømæssige forhold.

HOFOR

ønsker, at det bekræftes, at bekendtgørelsen gælder for alle typer af over-

skudsvarme, og at fjernkøling er ligestillet med andre anlæg på dette område.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at bekendtgørelsen også omfatter eksisterende an-

læg, der skal gennemgå en omfattende renovering.

Dansk Fjernvarme

bemærker

hertil, at krav til udarbejdelse af en cost-benefit-analyse kan påføre en betydelig ad-

ministrativ byrde for allerede godkendte og velfungerende overskudsvarmeprojekter,

og at krav om godkendelse af vedligeholdelse og reparationsarbejde allerede er om-

fattet af projektbekendtgørelsen § 3.

Side 9/37

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det fremgår af høringsbrevet, at et projekt skal

godkendes efter projektbekendtgørelsen

kølebekendtgørelsen, hvilket bør præci-

seres til projektbekendtgørelsen

eller

kølebekendtgørelsen, da overskudsvarme fra

varmepumper til kombineret produktion af varme og køling ikke er omfattet af køle-

bekendtgørelsens projektgodkendelse, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsens definition af ”servicefaciliteter” tager

udgangspunkt i definitionen fra EED. Servicefaciliteter kan fx være store erhvervs-

bygninger, fjernkølingsanlæg, elektriske transformerstationer og LNG-faciliteter.

Energistyrelsen vurderer ikke, at bekendtgørelsens definition af servicefaciliteter i §

2, nr. 5 er mangelfuld, eller at der er behov for at justere på definitionen i bekendtgø-

relsen. Energistyrelsen kan desuden henvise til bekendtgørelsens afsnit 2.2 for en

uddybning af grænseværdierne for, hvornår et anlæg skal udarbejde en cost-benefit-

analyse.

Energistyrelsen anerkender, at henvisningen til § 14 i høringsversionen af bekendt-

gørelsens § 9 er en fejl. Dette giver således anledning til en justering af bekendtgø-

relsen, så der retteligt henvises til § 8 i bekendtgørelsens § 9. Energistyrelsen takker

endvidere Ringkøbing-Skjern Kommune for at gøre opmærksom på en formulerings-

fejl i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, som er blevet rettet.

Energistyrelsen bemærker, at det følger af direktivet, at medlemsstaterne kan fritage

anlæg, som placeres tæt på en geologisk lagringslokalitet med godkendelse efter

direktiv 2009/31/EF. Denne fritagelsesmulighed udnyttes i bekendtgørelsens § 1, stk.

2, nr. 1, da EED implementeres i henhold til princippet om minimumsimplementering.

Energistyrelsen vurderer, at det må afhænge af en konkret vurdering, hvornår et an-

læg er for tæt på en geologisk lagringslokalitet, til at det er hensigtsmæssigt at ud-

nytte overskudsvarmen fra anlægget. Energistyrelsen formoder, at undtagelsesmu-

ligheden for anlæg, som placeres tæt på en geologisk lagringslokalitet, fra direktivet

skyldes, at lagringslokaliteter ofte planlægges placeret i havvand eller i store under-

grundsstrukturer på land, som ofte ligger langt væk fra byer og fjernvarmenet, hvor

overskudsvarmen hensigtsmæssigt kunne udnyttes uden et for stort varmetab. Der-

for må vurderingen af, hvornår et anlæg er placeret ”for tæt” på en geologisk lag-

ringslokalitet afhænge af, hvor langt anlægget har til det nærmeste varmebehovs-

punkt. Dette vil være individuelt fra anlæg til anlæg, hvorfor Energistyrelsen ikke øn-

sker at fastsætte en grænseværdi for den præcise afstand i bekendtgørelsen. Ener-

gistyrelsen vurderer endvidere, at henvisningen til direktiv 2009/31/EF afgrænser an-

læggende tilstrækkeligt.

Energistyrelsen bemærker, ift. KL’s spørgsmål om relevante alternativer til udarbej-

delsen af cost-benefit-analyser for overskudsvarmeprojekter, jf. bilag 1, at det ikke er

yderligere defineret i direktivet, hvilke alternative projekter der skal tages i betragt-

ning. Det formodes, at relevante alternativer fx kan være andre overskudsvarme-

Side 10/37

eller VE-varmeprojekter, som ville kunne opfylde det pågældende varmebehov til-

strækkeligt. Det bemærkes afslutningsvis, at Energistyrelsen forventer at udarbejde

en vejledning til fremgangsmåden for cost-benefit-analyser.

Energistyrelsen bemærker, at sproget i bekendtgørelsen følger af direktivet, da det

ønskes, at reglerne implementeres direktivnært. Da KL ikke har angivet konkrete ek-

sempler på uklart sprog, giver bemærkningen ikke anledning til at justere i bekendt-

gørelsen.

Energistyrelsen bemærker, at de nye regler om cost-benefit-analyser som udgangs-

punkt ikke vil sætte varmeværkerne i en uhensigtsmæssig forhandlingsposition ift. at

prissætte overskudsvarmen. Dette skyldes, at en positiv cost-benefit-analyse som

udgangspunkt ikke medfører, at et nærliggende fjernvarmeselskab skal udnytte over-

skudsvarmen. I tilfælde af at et datacenter udarbejder en cost-benefit-analyse, som

er positiv, vil det være datacenterets ansvar, at overskudsvarmen udnyttes. Derud-

over er det forventningen, at cost-benefit-analysen kun bliver positiv, hvis både over-

skudsvarmeleverandøren og overskudsvarmeaftageren er villige til at indgå en aftale

om, at overskudsvarmen skal udnyttes på rimelige vilkår for begge parter. Dette skyl-

des, at der skal være et tilstrækkeligt varmebehov samt økonomisk begrundet efter-

spørgsmål, før cost-benefit-analysen bliver positiv. Endvidere er der mulighed for at

få dispensation fra at skulle udnytte overskudsvarmen i tilfælde, hvor aftalen fx falder

til jorden af retlige eller finansielle årsager.

Energistyrelsen bemærker ift. Dansk Erhvervs bemærkning, at der ikke i § 3, stk. 3,

vil blive stillet yderligere krav om, at datacentre også skal inddrage miljømæssige

forhold i cost-benefit-analysen, da det vil udgøre en overimplementering af direktivet.

Energistyrelsen kan som efterspurgt af HOFOR bekræfte, at anlæg, som er omfattet

af bekendtgørelsen, skal udarbejde en cost-benefit-analyse uanset typen af over-

skudsvarme, som anlægget producerer. Endvidere skal det bemærkes, at over-

skudsvarme fra fjernkølingsanlæg reguleres som hidtil og på lige vilkår med anden

overskudsvarme fra andre typer af anlæg, som ikke er omfattet af denne bekendtgø-

relse. Afslutningsvist kan det bekræftes, at fjernkølingsanlæg er ligestillet med andre

typer anlæg, som er omfattet af kravet om cost-benefit-analyse.

Energistyrelsen bemærker ift. Dansk Fjernvarmes bemærkning om eksisterende an-

læg, at hvis et projekt om udnyttelse af overskudsvarme fra et af de omfattede typer

af anlæg allerede er godkendt, så stilles der ikke krav om, at der skal udarbejdes en

cost-benefit-analyse. Der skal først udarbejdes en cost-benefit-analyse i tilfælde af,

at et allerede gennemført projekt om udnyttelse af overskudsvarme skal undergå en

omfattende renovering. Energistyrelsen vurderer, at reglerne om godkendelse efter

projektbekendtgørelsen ikke er tilstrækkelige ift. at implementere bestemmelserne i

artikel 26 i EED, der vedrører cost-benefit-analyser. Det skyldes, at projektbekendt-

gørelsen ikke indeholder regler om at virksomheder, der har ansvaret for driften af et

Side 11/37

anlæg omfattet af cost-benefit-analysebekendtgørelsen, skal udarbejde en cost-be-

nefit-analyse. Denne forpligtelse følger af cost-benefit-analysebekendtgørelsen.

Energistyrelsen oplyser, at det er korrekt, at projekter for overskudsvarme fra varme-

pumper til kombineret produktion af varme og køling ikke er omfattet af kølebekendt-

gørelsen, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det er således en fejl, at det

fremgår af høringsbrevet, at det pågældende anlæg skal godkendes efter både pro-

jekt- og kølebekendtgørelsen. Der burde retteligt have stået, at det pågældende pro-

jekt enten skal godkendes efter projektbekendtgørelsen eller kølebekendtgørelsen

afhængigt af typen af projekt.

Energistyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen på egen foranledning har slettet

kapitlet om klager, der var indsat i bekendtgørelsesudkastet som kapitel 7. Det skyl-

des, at klager over Energistyrelsens afgørelser truffet efter §§ 4 og 5 vil være omfattet

af reglerne i § 26 i lov om varmeforsyning og § 7 i lov om fjernkøling om Energikla-

genævnets klagebehandling. Der er alene tale om en lovteknisk justering, som ikke

har betydning for retstilstanden.

2.2. Anvendelsesområde og undtagelsesmulighed for cost-benefit-analyser

SYNERGI

kvitterer for, at bekendtgørelsen ikke fastsætter regler om, at visse anlæg

kan fritages for at udarbejde en cost-benefit-analyse, fordi ”anlægget ligger for langt

væk fra et fjernvarmenet til, at varmen kan udnyttes uden for store varmetab”, som

det ellers blev beskrevet i høringen over forslag til lov om implementering af dele af

energieffektivitetsdirektivet som den forventede udformning af reglerne på bekendt-

gørelsesniveau. De bemærker hertil, at det netop er cost-benefit-analysen, der skal

afgøre, om det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen.

Ringkøbing-Skjern Kommune

spørger, hvorfor datacentre, hvor overskudsvarmen

allerede udnyttes, undtages fra at skulle udarbejde en cost-benefit-analyse. Endvi-

dere spørger de, hvorfor denne udtagelsesmulighed ikke omfatter andre virksomhe-

der, som allerede leverer overskudsvarme til et fjernvarmenet, eller på en anden

måde anvender overskudsvarme til rumopvarmning.

Datacenter Industrien

bemærker, at kravet om udarbejdelse af en cost-benefit-ana-

lyse ved enhver omfattende renovering bør afgrænses yderligere. Datacentre gen-

nemfører løbende kapacitetsudvidelser, tekniske opgraderinger, vedligeholdelse og

’kosmetiske’ opgraderinger, som ikke nødvendigvis påvirker den termiske energiba-

lance i væsentlig grad.

Datacenter Industrien

foreslår derfor, at analysen kun stilles

som krav ved ændringer, der påvirker kølesystemets samlede nominelle energitilfør-

sel med en fastsat grænse, for eksempel mere end 10 pct., eller som overstiger en

nærmere fastsat megawatt (MW) grænse.

Side 12/37

Dansk Fjernvarme

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

bemærker, at græn-

seværdierne for anlæggenes størrelse bør præciseres, herunder hvorvidt den gen-

nemsnitlige årlige energitilførsel er baseret på alle årets timer, eller om det alene er

gennemsnitseffekten for de forventede driftstimer. Endvidere bemærker

Foreningen

af Rådgivende Ingeniører,

at der ikke gives nogen præcis definition på energitilfør-

sel. Det skaber uklarhed om, hvorvidt der i bekendtgørelsen refereres til termisk eller

elektrisk energi, til installeret kapacitet eller faktisk tilført energi, og om energien må-

les som brændselsinput eller nyttiggjort output.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det bør præciseres, at anlæg med en varmeeffekt,

der overstiger 0,25 MW, er omfattet af krav om godkendelse i henhold til projektbe-

kendtgørelsen, uanset om varmen bruges internt til rumopvarmning eller leveres som

overskudsvarme.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at den tiltænkte undtagelsesmulighed for at skulle udar-

bejde en cost-benefit-analyse for anlæg, der evt. ligger for langt væk fra behovspunk-

tet, er taget ud af bekendtgørelsen, da der kan være tilfælde, hvor det giver mening

at udnytte overskudsvarmen alligevel, selvom distancen til behovspunktet er læn-

gere, end hvad der normalt vurderes hensigtsmæssigt ift. at minimere varmetabet.

Endvidere bemærkes, at direktivet giver medlemsstaterne mulighed for selv at sætte

tærskelværdier for, hvornår et anlæg er undtaget, og at det derfor er i overensstem-

melse med EED, at denne udtagelsesmulighed er udgået. Bestemmelsen er i direk-

tivet formuleret som en mulighed, og ikke som et krav.

Energistyrelsen bemærker, at det i henhold til direktivet er muligt at undtage data-

centre for at udarbejde en cost-benefit-analyse, hvis overskudsvarmen fra datacen-

tret allerede udnyttes. Undtagelsesmuligheden udnyttes af hensyn til princippet om

minimumsimplementering. Direktivet giver dog ikke mulighed for at undtage andre

typer anlæg fra at skulle udarbejde en cost-benefit-analyse, hvor overskudsvarmen

allerede udnyttes. Det kan fx være et industrianlæg, som skal omfattende renoveres,

men som allerede udnytter anlæggets overskudsvarme. I tilfælde af dette opfordrer

Energistyrelsen til, at cost-benefit-analysen fokuserer på, om det giver mening at ud-

nytte mere overskudsvarme og på en alternativ og mere energieffektiv måde. Ener-

gistyrelsen pointerer dog, at det følger af bekendtgørelsens § 3, at der kun skal ud-

arbejdes en cost-benefit-analyse ved opførelse eller omfattende renovering af anlæg

omfattet af bekendtgørelsen, hvilket betyder, at anlæg som allerede er etableret, og

som ikke skal omfattende renoveres, ikke skal udarbejde en cost-benefit-analyse,

uanset typen af anlæg.

Energistyrelsen oplyser, at det ikke vil være i overensstemmelse med direktivet at

afgrænse definitionen af ”omfattende renoveringer” yderligere, som Datacenter In-

dustrien bemærker, herunder fx ved at undtage ”kosmetiske” tiltag eller ved at und-

Side 13/37

tage omfattende renoveringer, der påvirker kølesystemets samlede nominelle ener-

gitilførsel med mindre end en fastsat procentdel. Energistyrelsen bemærker, at en

renovering først er defineret som værende omfattende, hvis omkostningerne oversti-

ger 50 pct. af en ny lignende enhed, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. En ny

lignende enhed skal i sammenhæng med reglerne om cost-benefit-analyser forstås

som en ny lignende facilitet, som fx hele datacentret.

Energistyrelsen bemærker, at grænseværdierne for anlægsstørrelse fremgår af de-

finitionerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2-4. Disse er hhv. 1 MW for datacentre,

8 MW for industrianlæg og 7 MW for servicefaciliteter. Energistyrelsen henviser end-

videre til tabel 3 i Europa-Kommissionens henstilling, hvor der foreslås metoder til at

kortlægge faciliteter og anlægs tilførselskapacitet. Energistyrelsen forventer ikke at

sætte regler for en fast opgørelsesmetode, men henviser i stedet til den præsente-

rede standardmulighed for opgørelse af energitilførsel fra Europa-Kommissionens

henstilling.

Energistyrelsen bemærker, at den samlede energitilførsel bør forstås som en pro-

duktionskapacitet snarere end en energimængde (målt i MWh), da den bør holdes

op mod en given tærskel (udtrykt i MW), som anvendes for varme-/kølekapacitet.

Standardmuligheden for opgørelse af energitilførsel for industrianlæg og servicefa-

ciliteter, som fremgår af henstillingen, er at dividere den samlede årlige energitilførsel

(i MWh) med antallet af ækvivalente belastningstimer i løbet af året. Endvidere er

standardmuligheden for opgørelse af energitilførsel for et datacenter at måle ved

punktet/punkterne for overførsel i elforsyningen. Hertil bemærkes, at det ikke er for-

kert, hvis en anden opgørelsesmetode anvendes, da der ikke er fastsat regler herom.

Energistyrelsen bemærker afslutningsvis, at det forventes, at der vil blive udarbejdet

en vejledning om cost-benefit-analyser, hvor dette behandles.

Energistyrelsen oplyser, at det allerede fremgår af projektbekendtgørelsens § 3, at

alene projekter vedr. anlæg med en varmeeffekt, der overstiger 0,25 MW, skal god-

kendes i henhold til reglerne i pågældende bekendtgørelse. Energistyrelsen vurderer

ikke, at det bør præciseres yderligere i cost-benefit-analysebekendtgørelsen, da var-

meeffekten af et potentielt anlæg til udnyttelse af overskudsvarme, herunder om det

skal godkendes efter reglerne i projektgodkendelsen, ikke har indvirkning på, om et

industrianlæg, en servicefacilitet eller et datacenter skal udarbejde en cost-benefit-

analyse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.3. Dispensationsmulighed for at skulle udnytte overskudsvarmen

SYNERGI

Dansk Industri

ønsker at få præciseret hvilke retlige, ejendomsretlige

eller finansielle grunde, der i særlige tilfælde kan få Energistyrelsen til at give en

virksomhed dispensation fra at udnytte overskudsvarmen, selvom cost-benefit-ana-

lysen viser, at det er teknisk eller økonomisk gennemførlige at udnytte.

Side 14/37

Datacenter Industrien

bemærker, at dispensationsmulighederne bør udvides til

også at omfatte situationer, hvor der mangler parate/modnede varmeaftagere. Des-

uden bør der åbnes op for betingede eller trinvise forpligtelser, som kan tilpasses i

takt med varmeaftagerens udvikling og modenhed.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der i direktivet ikke er fastsat retningslinjer for hvilke

retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde, som kan give anledning til dispensa-

tion. Hvorvidt der kan gives dispensation beror på en konkret vurdering af omstæn-

dighederne i den enkelte sag. Et hypotetisk eksempel, hvor der kunne være grundlag

for dispensation af retlige grunde, kunne fx være, hvis der i en cost-benefit-analyse

forudsættes et projekt, som ikke ville kunne gennemføres i overensstemmelse med

reglerne på plan-, miljø-, eller naturbeskyttelsesområdet. Tilsvarende kan det ikke

afvises, at der kunne være grundlag for at give dispensation, hvis projektet ikke ville

kunne gennemføres uden indgriben i en anden fysisk eller juridisk persons ejen-

domsret. Endeligt kan det ikke udelukkes, at der kan være grundlag for dispensation,

hvis ændrede forudsætninger i selskabernes økonomi medfører, at projektet ikke

længere kan finansieres, eller hvis en aftale mellem to parter falder til jorden.

Energistyrelsen bemærker, at cost-benefit-analysen, jf. bekendtgørelsens bilag 1,

skal tage højde for varmebehovet. Hvis behovet for overskudsvarme ikke er tilstræk-

keligt, forventes cost-benefit-analysen at blive negativ. Det bemærkes endvidere, at

det vil udgøre en overimplementering, hvis der indføres yderligere krav om, at cost-

benefit-analysen skal tage højde for varmeaftagerens udvikling og modenhed. Be-

kendtgørelsen stiller sig dog ikke i vejen for, at selskabernes selv inddrager disse

aspekter i cost-benefit-analysen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.4. Energistyrelsens godkendelse af cost-benefit-analyser og samspillet med

kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag

SYNERGI

bemærker, at en cost-benefit-analyse jf. § 4, stk. 3 skal være godkendt af

Energistyrelsen, før der kan indgives en ansøgning om godkendelse af et overskuds-

varmeprojekt efter reglerne i projektbekendtgørelsen.

SYNERGI

opfordrer til, at pro-

cessen indrettes således, at det ikke medfører unødvendige byrder og forsinkelser.

bemærker, ar der med den foreslåede bekendtgørelse er risiko for, at der kommer

flaskehalse i forbindelse med godkendelse af cost-benefit-analyser.

opfordrer til,

at Energistyrelsen overvejer, hvorvidt ansøgning om projektgodkendelse og godken-

delse af cost-benefit-analyser kan forløbe sideløbende, eller om der kan indføres

andre rammer for cost-benefit-analyserne, som sikrer, at hastigheden i den grønne

omstilling opretholdes.

Side 15/37

Ringkøbing-Skjern Kommune

bemærker, at kommunen er usikker på, hvordan der

skabes sammenhæng mellem Energistyrelsens administration af cost-benefit-analy-

serne og kommunernes godkendelser af varmeprojekter. Kommunerne kan ikke

godkende et varmeprojekt, såfremt der er en cost-benefit-analyse under udarbej-

delse i nærområdet, men nærområdet er ikke nærmere defineret og kommunerne

involveres ikke i udarbejdelsen af cost-benefit-analyserne.

Ringkøbing-Skjern

Kommune

spørger specifikt i den forbindelse, om Energistyrelsen informerer rele-

vante kommuner om igangværende godkendelsesprocesser for cost-benefit-analy-

ser, så disse kan blive taget i betragtning i forbindelse med kommunernes behandling

af projektansøgninger.

Ringkøbing-Skjern Kommune

bemærker, at de er usikre på, hvilken betydning det

kan have for sagsbehandlingstiden ved projektansøgninger, såfremt det skal afkla-

res, om Energistyrelsen har en cost-benefit-analyse til godkendelse i nærområdet af

projektansøgningen.

Ringkøbing-Skjern Kommune

spørger specifikt i den forbin-

delse, at såfremt Energistyrelsen har en cost-benefit-analyse til godkendelse, hvor

lang sagsbehandlingstid dette så kan forventes at have, inden cost-benefit-analysen

er godkendt.

Datacenter Industrien, Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Dansk Erhverv

anbefaler, at der fastsættes en tydelig, maksimal sagsbehandlings-

tid for Energistyrelsens godkendelse af cost-benefit-analyser for at undgå unødige

forsinkelser i projektgennemførelsen. Derudover ønskes der klarhed over, hvad der

konkret forstås ved ”retlige og faktiske dispositioner” i forhold til projektets gennem-

førelse i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, fx om dette omfatter køb af jord, indgåelse af

kontrakter, el.lign.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at bekendtgørelsen om cost-benefit-analyser har be-

tydelige formålsmæssige sammenfald med projektbekendtgørelsen. Bekendtgørelse

om cost-benefit-analyser dækker stort set de samme parametre som projektbekendt-

gørelsen – blot med andre grænseværdier, en anden metode og med Energistyrel-

sen som projektgodkendelsesmyndighed, fremfor kommunen som godkender.

Dansk Fjernvarme

bemærker hertil, at det kan medføre risiko for dobbeltbehandling

af samme analyse, hvor både kommuner og Energistyrelsen vurderer stort set de

samme forhold.

Dansk Fjernvarme

efterspørger i den forbindelse, at myndigheds-

behandlingen smidiggøres ved, at kravene til cost-benefit-analyser indarbejdes i pro-

jektbekendtgørelsen som bilag eller særskilt dokumentationskrav for særlige typer

anlæg, der kræver cost-benefit-analyser.

Dansk Fjernvarme

bemærker afslutnings-

vis, at hvis ikke det er muligt at smidiggøre myndighedsbehandlingen, bør begge

godkendelsesprocesser kunne igangsættes parallelt og baseres på det samme pro-

jektansøgningsmateriale. Alternativt bør kommunerne være den primære myndighed

og orientere Energistyrelsen om projekter omfattet af cost-benefit-analyser.

Side 16/37

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

bemærker, at bekendtgørelsen omfatter an-

læg over en vis kapacitet, men at det bør tydeliggøres, hvordan cost-benefit-analy-

sen håndteres i områder, hvor der allerede er en kollektiv varmeforsyning underlagt

varmeforsyningslovens krav.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

anfører, at der

i sådanne tilfælde kan opstå overlap eller modstrid mellem kravene til cost-benefit-

analyse og kravene til projektgodkendelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

bemærker, at bekendtgørelsen med fordel

eksplicit kunne nævne, at cost-benefit-analyserne skal tilrettelægges, så de under-

støtter varmeforsyningslovens bestemmelser om udnyttelse af overskudsvarme og

energieffektiv varmeforsyning, samt de samfundsøkonomiske vurderingsprincipper,

som anvendes ved projektgodkendelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at Energistyrelsen er opmærksom på, at

projekter om udnyttelse af overskudsvarme, ligesom andre projekter, kan være tids-

kritiske, og at det er nødvendigt at begrænse den administrative byrde forbundet med

udarbejdelsen og godkendelsen af cost-benefit-analyser.

Energistyrelsen gør opmærksom på, at det af direktivet fremgår, at medlemsstaterne

skal sikre, at der gennemføres en cost-benefit-analyse. Det er forudsat i lovforslagets

bemærkninger, at der ikke vil blive foretaget en materiel efterprøvelse af analysens

indhold, hvorfor Energistyrelsens godkendelse ikke forventes at forsinke den sam-

lede proces. Cost-benefit-analyserne skal indgå i behandlingen af ansøgningen om

projektgodkendelse efter projektbekendtgørelsen. Energistyrelsen gør endvidere op-

mærksom på, at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en materiel vurdering af

cost-benefit-analyserne i forbindelse med godkendelsen af et projektforslag. Kom-

munalbestyrelsen skal alene kontrollere, at der i forbindelse med indgivelse af an-

søgningen om projektgodkendelse er vedlagt en godkendt cost-benefit-analyse, som

undersøger muligheden for at udnytte overskudsvarme.

Energistyrelsen oplyser, at styrelsen som udgangspunkt ikke vil efterprøve cost-be-

nefit-analysernes materielle indhold, men blot vil foretage en formel kontrol af, at

cost-benefit-analysen er foretaget, og at analysen undersøger de relevante forhold,

samt indeholder den relevante data, som nævnes i bekendtgørelsens § 3, stk. 1-4.

Af den grund vurderes det, at sagsbehandlingstiden vil være begrænset. Energisty-

relsen forventer ikke, at de nye krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyser vil med-

føre en forlænget sagsbehandlingstid for godkendelse af fjernvarme- og fjernkølings-

projekter sammenlignet med i dag. Afslutningsvis forventer Energistyrelsen ikke, at

der vil blive fastlagt en bindende maksimal sagsbehandlingstid.

Energistyrelsen bemærker ift. Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar, at selvom

det kan være hensigtsmæssigt, hvis kommunen holder sig orienteret om eventuelle

relevante cost-benefit-analyser, så er det ikke hensigten, at de hele tiden skal være

Side 17/37

orienteret. Kommunerne skal som tidligere nævnt blot tjekke, at et projektforslag er

ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse. Kommunerne vil derfor også blive ori-

enteret, når et selskab ansøger om projektgodkendelse hos kommunalbestyrelsen,

da det følger som krav efter projektbekendtgørelsen. Kommunerne er dog altid vel-

komne til at kontakte Energistyrelsen, hvis der ønskes svar på, om Energistyrelsen

har modtaget en cost-benefit-analyse, som er relevant for kommunen.

Energistyrelsen er opmærksom på, at der er tale om nye processer, og at det er

vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem Energistyrelsens godkendelse af

cost-benefit-analyserne og kommunernes projektgodkendelse. Energistyrelsen vil

efter behov indlede dialog med kommunerne og KL herom.

Det bemærkes endvidere ift. kommunernes behandling af projektforslag, at kravene

om cost-benefit-analyser ikke gælder for projektforslag, som allerede er lagt til god-

kendelse hos kommunalbestyrelsen, når bekendtgørelsen om cost-benefit-analyser

og den reviderede projektbekendtgørelse træder i kraft d. 11. oktober 2025. Energi-

styrelsen henviser til den ændrede projektbekendtgørelses § 33, stk. 3, hvor det

fremgår, at ansøgninger om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsynings-

anlæg, der er indgivet, men ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen, ved bekendt-

gørelsens ikrafttræden, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni

2023, som er den forhenværende version af projektbekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker ift. forståelsen af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at retlige

dispositioner dækker over handlinger, der retligt forpligter projektudføreren (typisk et

fjernvarmeselskab eller kommunen). Det kan fx være:

•

indgåelse af kontrakter (køb af kedel, varmepumpe, ledningsarbejde mv.),

•

underskrift på entreprisekontrakt eller leveringsaftale,

•

låneaftaler eller anden finansiering knyttet til projektet,

•

aftaler om køb eller leje af jord/bygninger til projektet.

Energistyrelsen bemærker endvidere, at faktiske dispositioner ift. bekendtgørelsens

§ 4, stk. 3 dækker over handlinger i praksis (fysiske skridt), der viser, at man er be-

gyndt at realisere projektet. Det kan fx være:

•

påbegyndelse af gravearbejde eller installationer,

•

nedtagning af eksisterende anlæg,

•

opstilling af maskiner eller bygninger,

•

bestilling og levering af materiel, som ikke uden videre kan returneres.

Energistyrelsen bemærker med hensyn til Dansk Fjernvarmes høringssvar, at de nye

krav om cost-benefit-analyser for visse typer af anlæg går ud over projektbekendt-

gørelsens anvendelsesområde. Derfor vurderes det mest hensigtsmæssigt, at reg-

lerne om cost-benefit-analyser samles i én ny bekendtgørelse, således at dobbelt-

implementering undgås. Endvidere blev det vurderet hensigtsmæssigt for brugerven-

ligheden af de nye regler, at de stod samlet ét sted, fremfor at have reglerne spredt

Side 18/37

ud i forskellige bekendtgørelser, som omfatter de forskellige typer af anlæg. Energi-

styrelsen anerkender i den sammenhæng, at flere af kriterierne for godkendelse af

kollektive varmeforsyningsanlæg og cost-benefit-analyser er sammenlignelige.

Energistyrelsen bemærker afslutningsvis ift. bemærkningerne fra Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, at det i cost-benefit-analysen bør undersøges, om det giver me-

ning at udnytte overskudsvarme i områder, som allerede har kollektiv varmeforsyning

efter reglerne i varmeforsyningsloven. Det bemærkes hertil, at de gældende krav

efter projektbekendtgørelsen ikke vurderes at være i modstrid med de nye krav om

cost-benefit-analyser. Det skyldes, at selvom et projekt har fået udarbejdet en positiv

cost-benefit-analyse, som er blevet godkendt af Energistyrelsen, så skal projektet

stadig kunne godkendes efter de eksisterende regler i projektbekendtgørelsen. Cost-

benefit-analysen træder ikke i stedet for reglerne i projektbekendtgørelsen, men skal

ses som et supplement til de eksisterende regler om fx positiv samfundsøkonomi.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.6. Energistyrelsens offentliggørelse af data om cost-benefit-analyser

Dansk Erhverv, Dansk Industri

Datacenter Industrien

anbefaler, at oplysnin-

ger, som indsamles og offentliggøres efter bekendtgørelsens § 7, begrænses til ano-

nymiseret og aggregeret form.

Dansk Erhverv

bemærker endvidere, at det samtidig

bør tydeliggøres, hvordan vurderingen af ”følsomhed” foretages, så virksomheder

med forretningskritiske driftsdata har vished for, at disse ikke eksponeres offentligt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

anbefaler, at data om cost-benefit-analyser

gøres tilgængelige som åbne data, så fjernvarmeselskaber, kommuner og andre ak-

tører kan identificere konkrete muligheder for symbiose og varmeindpasning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen oplyser, at der ikke er taget endelig stilling til, hvordan de indsamlede

oplysninger skal offentliggøres. Det følger af både direktivet og bekendtgørelsen, at

Energistyrelsen skal offentliggøre oplysninger under behørig hensyntagen til deres

potentielle følsomhed. Energistyrelsen er således opmærksom på, at driftsdata som

varmeforsyningsmængder og temperatur, antallet af driftstimer pr. år og lokaliteter-

nes geografisk placering, som skal offentliggøres som følge af forpligtelserne i EED,

udgør følsomme oplysninger hos virksomhederne. Energistyrelsen vil i offentliggø-

relsen sikre, at disse data anonymiseres tilstrækkeligt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.7. Teknologineutralitet i krav til varme- og køleløsninger

Dansk Erhverv, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Datacenter Industrien

bemærker, at bekendtgørelsen bør udformes teknologineutralt og ikke stille krav, der

i praksis medfører binding til bestemte kølingsteknologier. Det nuværende krav i § 3,

Side 19/37

stk. 2, litra d om, at overskudsvarmen skal kunne fjernes eller opfanges på et ”nyttigt

temperaturniveau”, kan i praksis medføre, at visse kølingsteknologier implicit favori-

seres over andre, og dermed begrænse virksomhedernes fleksibilitet, når det kom-

mer til køleinfrastruktur.

Dansk Erhverv

Datacenter Industrien

anbefaler derfor,

at der anvendes en mere teknologineutral tilgang, hvor det i højere grad overlades

til den konkrete cost-benefit-analyse at vurdere, hvad der er teknisk og økonomisk

gennemførligt uden at være bundet til et foruddefineret temperaturmål.

Dansk Er-

hverv

anerkender dog, at kravet kan være tænkt som en måde at sikre, at kun reelt

anvendelig overskudsvarme omfattes, men vurderer, at formuleringen, som den står

i dag, risikerer at virke mod hensigten og bør derfor justeres.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen anerkender indledningsvist vigtigheden i teknologineutralitet, når der

udformes nye regler, men bemærker samtidig hertil, at reglerne følger af direktivet,

og at cost-benefit-analyser vedrørende datacentre skal omfatte kølesystemløsnin-

ger, der gør det muligt at fjerne eller opfange overskudsvarmen på et nyttigt tempe-

raturniveau med minimale supplerende energitilførsler. Det er således EED, som de-

finerer forudsætningerne for cost-benefit-analysen og teknologivalgene. Energisty-

relsen bemærker dog, at reglerne implementeres teknologineutralt i det omfang, det

er muligt, og at det ikke vil blive præciseret nærmere i bekendtgørelsen, hvad der er

et ”nyttigt temperaturniveau”. Dette vil således bero på en konkret vurdering, hvilket

efterlader en vis metodefrihed i udarbejdelsen af analysen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.8. Vejledning til udarbejdelse af cost-benefit-analyse (bilag 1)

Dansk Erhverv

bemærker, at bilag 1 til bekendtgørelsen om cost-benefit-analyser

indeholder relevante krav til analysens indhold, men samtidig rummer en betydelig

metodefrihed, hvilket kan skabe usikkerhed om, hvorvidt en cost-benefit-analyse le-

ver op til myndighedernes krav. Det bør derfor overvejes at supplere bekendtgørel-

sen med en mere konkret vejledning, der tydeliggør forventningerne til fx metode-

valg, analyseomfang, dokumentationskrav og den strukturelle opbygning. En vejled-

ning vil kunne øge forudsigeligheden for virksomhederne og bidrage til en mere ef-

fektiv og ensartet sagsbehandling.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen gør opmærksom på, at reglerne implementeres så direktivnært som

muligt. Energistyrelsen bemærker yderligere, at det er hensigten med henvisningen

til bilag 1 at give mest mulig metodefrihed, således at cost-benefit-analysen kan ud-

arbejdes på den måde, som er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation. Det er

Energistyrelsens opfattelse, at selskaberne har forskellige fremgangsmåder, hvorfor

styrelsen ikke ønsker at begrænse selskaberne i deres måde at udarbejde cost-be-

nefit-analyser på.

Side 20/37

Energistyrelsen bemærker, at det forventes, at der vil blive udarbejdet en vejledning

til fremgangsmåden for cost-benefit-analyser, hvor fx metodevalg, analyseomfang,

dokumentationskrav og strukturelle opbygning evt. vil blive behandlet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.9. Økonomisk og teknisk gennemførlighed

Dansk Erhverv

Dansk Industri

bemærker, at det bør fremgå eksplicit af bekendt-

gørelsen, at udnyttelse af overskudsvarme kun betragtes som økonomisk gennem-

førligt, hvis der kan identificeres en konkret og villig varmeaftager, og der samtidig

foreligger finansiering, teknisk mulighed og en realistisk tidsplan for etablering og

tilslutning. Samtidig mener de, at der i bekendtgørelsen bør være mulighed for, at

Energistyrelsen kan meddele en betinget godkendelse af cost-benefit-analysen, hvor

kravet om udnyttelse af overskudsvarme kun træder i kraft, såfremt der inden for en

specifik tidsperiode kan indgås en kommerciel aftale med en varmeaftager. Hvis det

ikke sker, bør der kunne opnås dispensation efter bekendtgørelsens § 5.

Datacenter Industrien

bemærker, at den nuværende formulering, hvor cost-benefit-

analysen bygger på samfundsøkonomisk gevinst og ikke en konkret kommerciel af-

tale, kan medføre en juridisk forpligtelse til at bygge overskudsvarmeanlæg, selvom

den potentielle varmeaftager ikke har en konkret plan, budget eller tidsplan for tilslut-

ning.

Datacenter Industrien

foreslår, at bekendtgørelsens § 6, og eventuelt også § 3, stk.

3, litra c, og bilag 1 ændres, så det tydeligt fremgår, at “økonomisk gennemførlighed”

kræver en dokumenteret og konkret kommerciel plan med en villig og egnet varme-

aftager, inklusive en realistisk tidsplan og et budget for tilslutning. Derudover foreslår

Datacenter Industrien,

at gennemførlighed (feasibility) også omfatter miljømæssige

hensyn i tråd med EE-direktivet.

Datacenter Industrien

anbefaler, at definitionen af ”teknisk gennemførlighed” i be-

kendtgørelsens § 3, stk. 3, præciseres, så den også omfatter en proportionalitetsvur-

dering, hvor omkostningerne vurderes i forhold til både varmeværdien og det reelle

markedsbehov.

Datacenter Industrien

bemærker afslutningsvis, at kravet i bekendtgørelsens § 3, §

6 og bilag 1 om at vurdere interne genanvendelsesmuligheder ofte indebærer, at

hele anlægget skal omklassificeres ift. gældende tilladelser. Det bør derfor ikke be-

tragtes som et let eller umiddelbart gennemførligt alternativ til ekstern genanven-

delse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at en positiv cost-benefit-analyse forudsætter, jf. cost-

benefit-analysebekendtgørelsens bilag 1, at der er et tilstrækkeligt varmebehov til, at

Side 21/37

summen af fordele i den økonomiske og finansielle analyse overstiger summen af

omkostninger. Tilsvarende vil det som udgangspunkt også være en forudsætning for

en positiv cost-benefit-analyse, at der er eller vil blive indgået en kommerciel aftale,

hvilket indebærer en konkret og villig varmeaftager. Såfremt uforudsete omstændig-

heder medfører, at et påtænkt eller påbegyndt projekt om udnyttelse af overskuds-

varme fra et datacenter ikke længere er rentabelt, vil der kunne søges om dispensa-

tion for forpligtelsen til at udnytte overskudsvarme, jf. bekendtgørelsens § 5. Det be-

tyder også, at de nye krav ikke medfører, at virksomheder tvinges til at udnytte over-

skudsvarme på et forkert grundlag, samt at der ikke er behov for, at Energistyrelsen

meddeler en betinget godkendelse af cost-benefit-analyser.

Endvidere bemærker Energistyrelsen, at der vil være tale om en overimplementering,

hvis det i bekendtgørelsen eksplicit defineres, at ”gennemførlighed” også inkluderer

miljømæssige hensyn og en proportionalitetsvurdering, hvor omkostningerne vurde-

res ift. både varmeværdien og det reelle markedsbehov. Det vil dog stå selskaberne

frit for selv at inkludere disse aspekter i cost-benefit-analysen. Tilsvarende vil en ek-

splicitering vedr. øvrige forhold i vurderingen af ”gennemførlighed” udgøre en over-

implementering af direktivet.

Energistyrelsen bemærker, at det ikke er hensigten med kravene i bekendtgørelsens

§ 3, § 6 og bilag 1, at hele anlægget skal omklassificeres for, at det bliver økonomisk

og teknisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen hverken internt eller eksternt.

Det er forventningen, at cost-benefit-analysen i tilfælde, hvor det er nødvendigt at

omklassificere hele anlægget for at kunne udnytte overskudsvarme, vil blive negativ.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

2.10. Krav til eksisterende anlæg

Dansk Erhverv

bemærker, at det bør fremgå eksplicit i bekendtgørelsen, at virksom-

heder ikke kan pålægges at eftermontere (retrofitte) varmegenvindingssystemer i ek-

sisterende anlæg. Dette gælder også i tilfælde, hvor et datacenter eller en facilitet er

placeret tæt på en fjernvarmeinstallation.

Datacenter Industrien

bemærker, at krav om varmeudnyttelse ikke bør gælde re-

troaktivt for eksisterende datacentre, der ikke er designet til varmegenvinding.

Data-

center Industrien

anbefaler, at det tydeliggøres i bekendtgørelsen, at krav om ud-

nyttelse af overskudsvarme kun skal gælde for nybyggede datacentre, og at der fast-

sættes en ’skæringsdato’ for alle eksisterende eller delvist opførte datacentre for at

undgå de risici, der er forbundet med tilbagevirkende krav.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker først og fremmest, at det jf. bekendtgørelsens § 3 kun er

Side 22/37

ved opførelse eller ved omfattende renovering af et omfattet anlæg, at der skal ud-

arbejdes en cost-benefit-analyse, og dermed ikke ved eksisterende anlæg, som ikke

skal omfattende renoveres.

Energistyrelsen bemærker, at det ikke er hensigten med kravene om cost-benefit-

analyser for datacentre, at hele eller dele af anlægget skal bygges om, før at det

giver mening at udnytte overskudsvarmen. Det forventes, at cost-benefit-analysen

vil blive negativ, hvis det ikke giver mening rent teknisk, at overskudsvarmen udnyt-

tes enten internt eller eksternt. Det samme er gældende for omfattende renoveringer

af anlæg, hvis overskudsvarmeudnyttelsen vil resultere i uhensigtsmæssige dyre in-

vesteringer i fx eftermontering af varmegenvindingssystemer. Energistyrelsen be-

mærker endvidere, at det er hensigten med cost-benefit-analysen at undersøge, om

forholdene på anlægget egner sig til at udnytte overskudsvarme. Derfor opfordrer

Energistyrelsen også til, at selskaberne bl.a. inkluderer risici, herunder driftsstabilitet

og sikkerhed, i udarbejdelsen af cost-benefit-analysen. Energistyrelsen bekræfter, at

der ikke er fare for, at datacentre ”tvinges” til at skulle redesigne hele anlægget som

resultat af, at de skal udarbejde en cost-benefit-analyse, da analysen i disse tilfælde

ikke burde blive positiv. Energistyrelsen henviser endvidere til dispensationsmulig-

heden for at skulle udnytte overskudsvarme som beskrevet tidligere i høringsnotatet.

Energistyrelsen bemærker, at det ikke er hensigten med kravene i bekendtgørelsen,

at de skal have en tilbagevirkende effekt. Hvis et datacenter allerede er etableret, så

vil det kun skulle udarbejde en cost-benefit-analyse, hvis det får foretaget en omfat-

tende renovering. I dette tilfælde kan det være, at det giver mening at designe an-

lægget, så overskudsvarmen kan udnyttes hensigtsmæssigt, og hvis ikke det er mu-

ligt, så forventes analysen at blive negativ.

Energistyrelsen bemærker afslutningsvis, at anlæg som er under udarbejdelse, og

som har foretaget den første investering eller har startet byggearbejdet, ikke skal

udarbejde en cost-benefit-analyse, når bekendtgørelsen træder i kraft. Det skyldes,

at projektet allerede er forbi planlægningsfasen, hvor det giver mest mening at ind-

tænke udnyttelse af overskudsvarme, samt at det ikke er hensigten med kravene, at

de skal have en tilbagevirkende effekt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

Side 23/37

3. Ny kontraktbekendtgørelse

3.1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme

bemærker, at de overordnet set støtter målsætningen om at

styrke kundernes rettigheder og sikre gennemsigtighed og rimelige vilkår.

Dansk

Fjernvarme

anfører, at de standarder, som udarbejdes efter varmeforsyningslovens

§ 22 a, anvendes af langt de fleste selskaber, og at det derfor er deres opfattelse, at

selskaberne lever op til de intentioner, der fremgår af EED, artikel 20 og 21.

TEKNIQ

anbefaler, at der foretages en meget tekstnær implementering af direktivet.

Forbrugerrådet Tænk

efterlyser en klarere beskrivelse af forholdet mellem denne

bekendtgørelse og hhv. aftaleloven og forbrugeraftaleloven og bemærker, at det bør

skrives ind i bekendtgørelsen, at selskaberne er forpligtede til at overholde kravene

i forbrugeraftaleloven, aftalelovens forbrugerafsnit m.v.

TEKNIQ

påpeger, at Energiklagenævnet i foråret 2025 har truffet en afgørelse ved-

rørende fjernvarmeforsyningers sideordnede aktiviteter og henviser til, at klagenæv-

net har anbefalet en politisk bearbejdelse af spørgsmålet.

TEKNIQ

angiver, at resul-

tatet af den politiske behandling bør fastsættes i denne bekendtgørelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen skal først og fremmest bemærke, at kravene i artikel 20 i EED alle-

rede er implementeret i bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres

oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og faktu-

rering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen).

For så vidt angår artikel 21 i EED har Energistyrelsen vurderet, at det er nødvendigt

at implementere alle bestemmelserne i artiklen for at sikre, at direktivets bestemmel-

ser om grundlæggende kontraktmæssige rettigheder ikke blot faktisk efterleves, men

også retligt gennemføres. Energistyrelsen bemærker, at administrativ praksis ikke er

tilstrækkelig til at udgøre korrekt gennemførsel af et direktiv. Energistyrelsen finder

heller ikke, at direktivet vil være tilstrækkeligt implementeret ved henvisning til de

standarder, der udarbejdes efter § 22 a i varmeforsyningsloven. Dette skyldes, at der

ikke findes en retlig forpligtelse for fjernvarmeselskaberne til at anvende disse stan-

darder. Men Energistyrelsen er opmærksom på, at der vil være forhold, som varme-

distributionsvirksomhederne allerede efterlever – fx fordi det følger af administrativ

praksis på forsyningsområdet. Energistyrelsen finder det positivt, hvis langt de fleste

varmedistributionsvirksomheder allerede efterlever de nye regler i bekendtgørelsen,

som Dansk Fjernvarme anfører.

Energistyrelsen gør opmærksom på, at formuleringerne fra EED artikel 21 er anvendt

i videst muligt omfang i bekendtgørelsen for at undgå en utilsigtet konflikt mellem

Side 24/37

direktivet og den danske gennemførelse. Samtidig har der været fokus på at tilpasse

reglerne til danske forhold, for derved at sikre en effektiv implementering.

For så vidt angår varmedistribution- og fjernkølingsvirksomhedernes overholdelse af

øvrig forbrugerbeskyttelseslovgivning gør Energistyrelsen opmærksom på, at det er

fastsat i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse i

det omfang, at anden lovgivning måtte give slutkunder og slutbrugere en bedre rets-

stilling. Energistyrelsen bemærker desuden, at virksomhedernes forpligtelser ved

indgåelse af aftaler med kunderne efter den nye bekendtgørelse ikke er begrænset

til forbrugeraftaler, som disse er defineret i forbrugeraftaleloven. Bekendtgørelsen

tildeler rettigheder til alle fysiske og juridiske personer, der køber opvarmet vand og

fjernkøling til egen slutanvendelse.

Det er afslutningsvis Energistyrelsens forståelse, at TEKNIQ henviser til Energikla-

genævnets afgørelse af 10. april 2025, der vedrører, om udgifter i tilknytning til fjern-

varmeunits kan indregnes i varmeprisen. Energistyrelsen bemærker, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet er ved at undersøge, om Energiklagenævnets af-

gørelse giver anledning til at foretage ændringer i varmeforsyningsloven.

De generelle bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.

3.2. Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

Dansk Fjernvarme

bemærker med henvisning til definitionen på slutkunder, at for-

brugerbeskyttelsen også kommer til at omfatte virksomheder, der handler inden for

deres erhverv.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det er bekymrende, at bekendtgø-

relsen griber ind i den aftalefrihed, der gælder for indgåelse af aftaler mellem profes-

sionelle parter.

Dansk Fjernvarme

anfører, at de står uforstående over for, at der indføres nye be-

greber, der ikke allerede er en del af eksisterende lovgivning. De fremhæver særligt

”husholdningskunder”, ”slutkunder” og ”slutbrugere”.

Dansk Fjernvarme

anbefaler,

at man fastholder de begreber, der allerede er kendt og accepteret i branchen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Energistyrelsens vurdering, at artikel 21 har til formål at sikre grundlæggende

kontraktmæssige rettigheder for alle slutkunder, da bestemmelsen ikke er retlig af-

grænset til slutkunder, der er forbrugere, som definereret i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/83/EU. Energistyrelsen anerkender, at implementeringen af di-

rektivet, i nogen grad, begrænser aftalefriheden. Energistyrelsen gør samtidig op-

mærksom på, at rettighederne alene tildeles de slutkunder, der rent faktisk køber

opvarmet vand eller fjernkøling. Bekendtgørelsen berører ikke det almindelige afta-

leretlige udgangspunkt, hvorefter parterne frit kan vælge, om de vil binde sig, og til

hvad. Bemærkningerne har ikke givet anledning justeringer i bekendtgørelsen.

Side 25/37

Energistyrelsen gør opmærksom på, at definitionen på slutkunder og slutbrugere i

bekendtgørelsen følger af direktivets artikel 2 nr. 28 og nr. 53. Der er dog foretaget

mindre sproglige justeringer, eftersom definitionen på ”slutkunde” i direktivet omfatter

kunder, der køber energi til enhver anvendelse herunder elektricitet og gas. Da be-

kendtgørelsens anvendelsesområde er afgrænset til køb af opvarmet vand og fjern-

køling, er definitionen i bekendtgørelsen præciseret i tråd hermed. Det er Energisty-

relsens vurdering, at det vil være risikofyldt ift. at sikre korrekt implementering af di-

rektivet, såfremt der anvendes begreber, der adskiller sig væsentligt fra dem, der er

foreskrevet i direktivet.

På baggrund heraf fastholder Energistyrelsen anvendelsen af begreberne ”slutkun-

der” og ”slutbrugere”, som også er anvendt i bekendtgørelse om energivirksomheder

og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om

energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen) ved den tidli-

gere gennemførsel af direktivets bestemmelser om fakturerings- og forbrugsoplys-

ninger. Energistyrelsen gør opmærksom på, at varmedistributionsvirksomhederne

skal efterleve forpligtelserne i bekendtgørelsen, men at styrelsen ikke kan se noget i

vejen for, at virksomhederne fortsat anvender de begreber, som er velkendte og ac-

cepteret i branchen i deres leveringsbestemmelser mv.

Energistyrelsen bemærker, at der ikke er fastsat en definition på husholdningskunder

i direktivet. Det er dog Energistyrelsens vurdering, at en effektiv implementering af

husholdningskundernes særlige rettigheder forudsætter, at der fastsættes en defini-

tion i bekendtgørelsen. Energistyrelsens har på egen foranledning ændret bekendt-

gørelsens definitionen på husholdningskunder efter høringsperioden.

3.3. Hvilke oplysninger der skal fremgå af kontrakten

Forbrugerombudsmanden

bemærker med henvisning til § 2, stk. 3, nr. 12, at det

bør sikres, at bekendtgørelsen ikke lægger op til, at vigtige oplysninger om kunder-

nes aftaleforhold kommunikeres via faktura og virksomhedens hjemmeside.

Forbru-

gerombudsmanden

anfører endvidere, at oplysninger om prisen bør fremgå af af-

talen og bemærker, at dette er en væsentlig kontraktoplysning for forbrugerne.

TEKNIQ

bemærker, at der i § 3, stk. 2, generelt bør skelnes mellem kontraktmæssige

forhold i forhold til pris/tariffer, og for tekniske leveringsbetingelser.

TEKNIQ

bemærker, at eksemplerne på vedligeholdsservice i § 3, stk. 2, nr. 4, bør

fjernes, da det åbner for ydelser, der skal udbydes i fri konkurrence og dermed ikke

bør beskrives i udkastet som indhold i en kontrakt med forsyningsvirksomheden.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at de er uforstående overfor, at kunderne har behov

for kendskab til, hvordan der sker vedligeholdelse af rør, varmecentraler m.m.

Side 26/37

Forbrugerrådet Tænk

efterspørger en præcisering af, hvad der menes med erstat-

ning, herunder om der eksempelvis refereres til kvalitetsniveauet eller til det egent-

lige økonomiske tab.

Dansk Fjernvarme

anmoder om at "one-stop-shops", ”kontakt-

punkter” og ”tjenestekvalitetsniveau” præciseres nærmere.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at § 2, stk. 3, nr. 12, i bekendtgørelsesudkastet ikke skal

forstås således, at virksomhederne er undtaget fra at angive oplysningerne i selve

kontrakten. Det er Energistyrelsens forståelse, at formålet med artikel 21, stk. 2, litra

h, i EED, er at styrke forbrugeroplysningen ved at informere kunderne om, hvilke

informationer de kan finde på deres faktura og på virksomhedens hjemmeside. Ener-

gistyrelsen tager bemærkningerne fra Forbrugerombudsmanden til efterretning og

har på baggrund heraf foretaget en præcisering af bekendtgørelsen. Det fremgår

herefter, af bestemmelsen i § 2, stk. 3, nr. 11, i den endelige bekendtgørelse, at det

skal angives i kontrakten, hvilke oplysninger som også videreformidles via faktura

eller virksomhedens websted.

Energistyrelsen bemærker, at der så vidt muligt er foretaget en tekstnær implemen-

tering af direktivets krav, men at det er Energistyrelsens vurdering, at kravet om, at

betingelserne skal være rimelige, også dækker betingelser, der vedrører tekniske

forhold. Det følger af EED artikel 21, stk. 2, første afsnit, hvilke oplysninger der skal

angives i kontrakten. Energistyrelsen kommer ikke til at fastsætte oplysningskrav,

der går videre, end det der følger af EED artikel 21, stk. 2, første afsnit, da det vil

udgøre en overimplementering. Energistyrelsen gør opmærksom på, at der kan være

oplysninger, som skal indgå i kontrakten efter anden lovgivning, og at bekendtgørel-

sens bestemmelser ikke ændrer herved. Bemærkningen om priser har således ikke

givet anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen tager bemærkningerne om vedligeholdsservice til efterretning og har

på baggrund heraf foretaget ændringer i bekendtgørelsen. Energistyrelsen bemær-

ker, at EED ikke indeholder en definition på vedligeholdsservice. Det har derfor alene

været tiltænkt, at eksemplerne skulle bidrage til forståelsen af ’vedligeholdsservice’.

Henset til de indkomne bemærkninger, har Energistyrelsen vurderet, at eksemplerne

på vedligeholdelsesservice bør udgå fra bekendtgørelsen. Bestemmelsen i § 3, stk.

2, nr. 4, er justeret i overensstemmelse hermed.

Energistyrelsen bemærker, at EED ikke indeholder en definition på, hvad der skal

forstås ved erstatning. I Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/2481 af 13.

september 2024 anvendes begreberne ”kompensations- og refusionsordninger”. Det

er derfor Energistyrelsens opfattelse, at kontrakten skal indeholde oplysninger om,

hvorvidt der ydes økonomisk kompensation til slutkunderne, såfremt det i kontrakten

fastsatte serviceniveau er mangelfuldt. Energistyrelsen gør opmærksom på, at be-

Side 27/37

stemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 7, alene er et oplysningskrav. Bekendtgørelsen fastsæt-

ter ikke i hvilke tilfælde, der skal ydes økonomisk kompensation. Bemærkningerne

har ikke givet anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker, at begrebet ”tjenestekvalitetsniveau” ikke vil blive præci-

seret nærmere i bekendtgørelsen, men henviser energivirksomhederne til Europa-

Kommissionens henstilling, hvoraf det fremgår, at ”kvalitetsniveauet ved levering af

tjenester til varme- og kølesystemer og varmt brugsvand omfatter forskellige aspek-

ter, såsom systemernes effektivitet, pålidelighed og sikkerhed samt kvaliteten af de

tjenester, der leveres i forbindelse med deres vedligeholdelse og reparation”.

For så vidt angår den efterspurgte præcisering af ’one-stop-shops’ og et ’fælles kon-

taktpunkt’ har Energistyrelsen justeret § 3, stk. 2, nr. 10, i den endelige bekendtgø-

relse, så det i stedet fremgår, at energivirksomheden skal give slutkunderne oplys-

ninger, som gør dem i stand til at finde frem til SparEnergi, der administreres af Ener-

gistyrelsen.

3.4. Formkrav

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det følger af forbrugeraftaleloven, at oplysnin-

ger, som den erhvervsdrivende er forpligtiget til at give forbrugeren, inden der indgås

en aftale, skal gives til forbrugeren på et varigt medium.

Forbrugerrådet Tænk

me-

ner derfor, at det bør tilføjes til bekendtgørelsen, at oplysningerne skal præsenteres

på et varigt medium.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker endvidere, at der bør stilles

krav om skriftlighed ved slutkundens accept af kontakten og i visse tilfælde godken-

delse med MitID. De henviser til forslag om ændring af elforsyningsloven omhand-

lende styrket forbrugerbeskyttelse, hvor dette er tilfældet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen har til formål at implementere artikel

21 i EED. Bestemmelsen i direktivet indeholder ikke formkrav til slutkundernes ac-

cept af aftaler om levering af fjernvarme, og det er derfor Energistyrelsens vurdering,

at krav om en elektronisk identifikationsordning ved indgåelse af aftaler om levering

af fjernvarme vil udgøre overimplementering, hvorfor der ikke fastsættes krav herom.

For så vidt angår retten til at modtage oplysningerne på et varigt medie, gør Energi-

styrelsen opmærksom på, at der i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, tages forbehold for,

at der kan gælde en bedre forbrugerbeskyttelse efter anden lovgivning, som virk-

somhederne skal overholde ved indgåelse af aftaler om levering af opvarmet vand

eller fjernkøling.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

Side 28/37

3.5. Oplysningsforpligtelser forud for aftaleindgåelse

Dansk Fjernvarme

anfører, at formuleringen i § 3, stk. 3, i bekendtgørelsesudkastet

går videre, end hvad direktivet foreskriver.

Dansk Fjernvarme

anmoder derfor om,

at bestemmelsen ændres, så der i stedet står, at oplysningerne stilles til rådighed på

selskabets hjemmeside eller i forbindelse med indgåelse af kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk

mener ikke, at det skal være muligt for selskaberne at kunne

oplyse om priser mv. i forlængelse af kontraktindgåelse. De bemærker, at priser altid

bør oplyses forud for købet, så forbrugerne er fuldt ud informeret om indholdet af den

aftale, de er ved at indgå.

Forbrugerombudsmanden

foreslår, at bestemmelserne i §§ 4 og 5 ændres, da det

ikke er tilstrækkeligt, at forbrugerne modtager oplysninger om priser og tarifer i for-

længelse af aftaleindgåelse, jf. forbrugeraftaleloven.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen tager bemærkningen fra Dansk Fjernvarme til efterretning og har

præciseret § 3, stk. 3, så det fremgår, at oplysningerne som skal angives i kontrakten,

blot skal være stillet til rådighed for slutkunderne inden kontraktens indgåelse eller

bekræftelse. Energistyrelsen kan dog ikke udelukke, at anden forbrugerbeskyttelses-

lovgivning yder slutkunderne en bedre beskyttelse.

Energistyrelsen har foretaget en fornyet vurdering af direktivets bestemmelser på

baggrund af de indkomne bemærkninger om priser. Det er Energistyrelsens opfat-

telse, at det vil være i strid med direktivets bestemmelser, såfremt slutkunderne først

har adgang til gældende priser efter aftaleindgåelse. Bemærkningerne om priser har

givet anledning til at ændre bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 4-5. Det fremgår

herefter af bekendtgørelsen, at slutkunderne skal have klare og forståelige oplysnin-

ger om gældende priser og tariffer forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse.

3.6. Tilgængelighedskrav

Dansk Fjernvarme

bemærker, at bestemmelsen i § 3, stk. 4, kan læses sådan, at

selskaberne skal have kendskab til, om kunderne kan have et handicap, og anmoder

om, at definitionen på tilgængelige formater tydeliggøres.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at kravet om tilgængelighed følger af EED artikel 21, stk.

6. Der er foretaget en tekstnær implementering af direktivets krav. Energistyrelsen

fastholder formuleringen, som den fremgår af høringsudkastet, men bemærker, at

bestemmelsen ikke skal forstås således, at selskaberne er forpligtet til at indhente

oplysninger om, hvorvidt deres kunder har et handicap. Det er Energistyrelsens vur-

dering, at intentionen med direktivets krav er, at kunderne, efter forespørgsel, får de

kontraktrelaterede oplysninger i tilgængelige formater. Af hensyn til den fremtidige

teknologiske udvikling har Energistyrelsen fastholdt en teknologineutral definition af

Side 29/37

tilgængelige formater, og det specificeres derfor ikke nærmere i bekendtgørelsen.

Som eksempel på et tilgængeligt format kan fremhæves, at oplysningerne stilles til

rådighed for slutkunden i en elektronisk fil, der kan læses af en computer ved hjælp

af skærmlæser.

Bemærkningen har ikke givet anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsen,

men det fremhæves, at Energistyrelsen på egen foranledning har foretaget en min-

dre justering af § 3, stk. 4, ift. opremsningen af funktionsnedsættelser.

3.7. Resumé af de vigtigste kontraktbetingelser

Forbrugerrådet Tænk

anfører, med henvisning til elforsyningsområdet, at det bør

præciseres i bekendtgørelsens § 4, at resuméet af de vigtigste kontraktbetingelser

skal udformes efter en ensartet skabelon, som myndighederne har udfærdiget, og

som gives til slutkunderne på et varigt medium.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bestemmelsen i § 4 har til formål at implementere ar-

tikel 21, stk. 2, i EED. Det fremgår ikke af direktivet, at den kompetente myndighed

skal fastsætte en skabelon, som leverandørerne er forpligtet til anvende, når de ud-

færdiger et resumé. Energistyrelsen bemærker, at strengere krav til det påkrævede

resumé vil udgøre en overimplementering.

Bemærkningen har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

3.8. Bindingsperiode, opsigelsesvarsel og forbundne omkostninger

Forbrugerrådet Tænk

bemærker med henvisning til § 3, stk. 2, nr. 6, i bekendtgø-

relsesudkastet, at det er uklart hvilken bindingsperiode og opsigelsesvarsel, der gæl-

der for forbrugerne, og anfører, at bekendtgørelsen ikke bør binde forbrugerne i læn-

gere tid, end den bindingsperiode der følger af forbrugeraftalelovens regler.

Forbru-

gerrådet Tænk

bemærker, at der kun bør tages gebyr for opsigelse inden for bin-

dingsperioden, og at dette gebyr skal være rimeligt og ikke må overstige selskabets

reelle udgifter hertil, da det ellers vil være i strid med aftaleloven og Forbrugerom-

budsmandens retningslinjer for gebyrstørrelsesfastsættelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, alene er et oplysningskrav.

Herved forstået, at bestemmelsen fastsætter, hvilke oplysninger der skal angives i

kontrakten. Bekendtgørelsen fastsætter ikke nærmere regler om aftalers bindings-

periode, om opsigelsesvarsel eller omkostninger forbundet med opsigelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

Side 30/37

3.9. Urimelige og vildledende salgsmetoder

Dansk Fjernvarme

bemærker at, bestemmelsen i § 9 ikke er nødvendig, da området

allerede er dækket af eksisterende regler i dansk ret, og foreslår, at det præciseres,

hvad der forstås ved ’urimelig’ og ’vildledende’.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Energistyrelsens vurdering, at forbuddet mod urimelige og vildledende salgs-

metoder må forstås i lyset af markedsføringsloven og principperne for god markeds-

føringsskik. Det vil ikke blive præciseret nærmere i bekendtgørelsen. Energistyrelsen

bemærker, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 9 har til formål at implementere

artikel 21, stk. 6 i EED. Der gennemføres en tekstnær implementering for at sikre en

korrekt og fyldestgørende implementering af direktivet. Energistyrelsen vurderer, at

det vil være for risikofyldt blot at konstatere normharmoni med henvisning til mar-

kedsføringsloven, hvorfor bestemmelsen i § 9 er nødvendig at indføre.

Bemærkningen har ikke givet anledning til at justere i bekendtgørelsen.

3.10. Varslingsregler

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det bør skrives ind i bekendtgørelsen, at æn-

dring af kontraktvilkår kræver gyldig hjemmel i aftalevilkårene og skal leve op til For-

brugerombudsmandens retningslinjer herfor.

Forbrugerombudsmanden

gør op-

mærksom på, at virksomhederne skal opfylde de almindelige regler om ændringer i

aftaler uden forbrugerens accept. Herefter skal virksomheden bl.a. giveforbrugeren

individuelt varsel om ændringen i rimelig tid, inden den træder i kraft.

TEKNIQ

be-

mærker, at der bør skelnes mellem varsling af tekniske og økonomiske bestemmel-

ser, og at det bør præciseres i bekendtgørelsen, at § 11 om varsel forud for ændring

af kontraktbetingelser ikke omfatter ændringer, der medfører ombygning af installa-

tioner på forbrugssiden af veksler, da sådanne ændringer først kan gennemføres ved

væsentlig ombygning af varmeanlæg efter § 277 i BR18.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at alle væsentlige ændringer af kontrakten, herunder

bindingsperiode, opsigelsesvarsel, udtrædelsesgodtgørelse m.v., bør varsles med 3

måneders frist.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker dertil, at det ikke bør være muligt

at varsle slutkunderne via faktura.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det er deres opfattelse, at der først skal ske vars-

ling ved en ændring af leveringsbestemmelserne – ikke når virksomheden påtænker

af ændre dem.

Dansk Fjernvarme

anfører at, bekendtgørelsen skærper kravene til

selskaberne ved at fastsætte, at enhver prisstigning skal varsles med 14 dage eller

én måned, og bemærker, at der bør indføres en minimumsgrænse for, hvornår vars-

lingskravet finder anvendelse.

Dansk Fjernvarme

efterspørger endvidere, hvad der

skal forstås ved ”forudsætningerne” for en justering af leveringsprisen i § 12.

Side 31/37

Dansk Fjernvarme

angiver, at det bør defineres, hvad en planlagt afbrydelse i § 13

er, og i hvilken forbindelse der stilles krav til underretning.

Dansk Fjernvarme

be-

mærker, at det er deres opfattelse, at et akut opstået behov for lukning inden for 30

dage ikke skal varsles.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der så vidt muligt er foretaget en tekstnær implemen-

tering af direktivet. Energistyrelsen fastholder derfor formuleringen i bekendtgørel-

sens § 11, hvoraf det følger, at virksomhederne skal meddele kunderne, når de på-

tænker at ændre kontraktbetingelserne. Det er Energistyrelsens forståelse, at der

ved ”påtænkte” ændringer blot må forstås, at ændringerne skal meddeles forud for,

at ændringen effektueres.

Energistyrelsen bemærker videre, at artikel 21, stk. 3, i EED alene fastsætter en mi-

nimumsfrist for at meddele justeringer af leveringsprisen. For ændringer af øvrige

kontraktforhold såsom bindingsperiode, opsigelsesvarsel og udtrædelsesgodtgø-

relse fastsætter direktivet ikke en minimumsfrist. Det er Energistyrelsens vurdering,

at det vil udgøre overimplementering af direktivet, såfremt bekendtgørelsen fastsæt-

ter minimumsfrister for ændring af specifikke kontraktbetingelser, herunder tekniske

bestemmelser. Det er desuden Energistyrelsens opfattelse, at hvad der er et ’pas-

sende tidspunkt’ ikke nødvendigvis er det samme for energivirksomhedernes hus-

holdningskunder og erhvervskunder, og at dette desuden kan afhænge af væsent-

ligheden af den konkrete ændring. Energistyrelsen bemærker hertil, at selskabernes

almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering, som typisk vedrører forhold som

opsigelsesvarsel og udtrædelsesgodtgørelse mv., skal anmeldes til Forsyningstilsy-

net, der fortsat har kompetence til at foretage en rimelighedsvurdering efter varme-

forsyningslovens § 21, stk. 4. Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer

i bekendtgørelsen, men Energistyrelsen har på egen foranledning præciseret § 11,

så det fremgår, at det er alle energivirksomhedens kunder, der skal underrettes om

de påtænkte ændringer af kontraktbetingelserne. Det skyldes, at slutbrugere også

har ret til at få besked om de nye kontraktbetingelser efter artikel 21, stk. 3, i EED.

Det er præciseret i bekendtgørelsens § 11, stk. 2, at det er bygningsejer, som er i

direkte kundeforhold med energivirksomheden, der skal sikre, at slutbrugeren får

disse oplysninger.

Energistyrelsen vurderer ikke, at artikel 21, stk. 3, i EED forhindrer virksomhederne

i at varsle kunderne ved brug af faktura. Det fremgår alene af direktivets bestem-

melse, at kunder skal have direkte meddelelse. Energistyrelsen vurderer, at et forbud

mod varsling via faktura vil udgøre en overimplementering af direktivet, hvorfor der

ikke vil blive fastsat regler herom. Energistyrelsen tager dog bemærkningen fra For-

brugerrådet Tænk til efterretning og har på baggrund heraf valgt at fjerne eksem-

plerne på direkte meddelelser, som fremgik af § 12 i høringsversionen af bekendt-

gørelsen. Bestemmelsen i § 12, stk. 1, er ændret, så det alene præcises, at virksom-

hederne skal anvende individuel kommunikation ved varsling om prisjusteringer.

Side 32/37

For så vidt angår Dansk Fjernvarmes ønske om en bagatelgrænse for prisjusteringer,

bemærker Energistyrelsen, at det fremgår af EED artikel 21, stk. 3, at der skal varsles

forud for enhver justering af leveringsprisen. Energistyrelsen vurderer derfor, at den

nationale lovgivning ikke vil være i overensstemmelse med de forpligtelser, som føl-

ger af direktivet, såfremt der fastsættes en beløbsgrænse. I forhold til forståelsen af

”forudsætningerne” for prisjusteringen vurderer Energistyrelsen, at det i dansk kon-

tekst må forstås i lyset af reglerne for prisanmeldelse til Forsyningstilsynet. Bemærk-

ningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker, at kravet om meddelelse af alternative foranstaltninger

forud for planlagte forsyningsafbrydelser i bekendtgørelsens § 13 følger af artikel 21,

stk. 9, i EED. Direktivet fastsætter ikke en definition på planlagte forsyningsafbrydel-

ser. Det er Energistyrelsens forståelse, at bestemmelsen omfatter forskellige scena-

rier såsom større vedligeholdelsesarbejde eller reparationer på ledningsnettet. Ener-

gistyrelsen fremhæver desuden, at det i direktivets præambel (betragtning 115) be-

mærkes, hvilke alternative foranstaltninger, som skal meddeles til kunderne forud for

afbrydelse af forsyningen. Der nævnes blandt andet forudbetalingssystemer, alter-

native betalingsplaner, rådgivning om gældsforvaltning eller udsættelse af afbrydel-

ser. Det er derfor Energistyrelsen forståelse, at bestemmelsen også omfatter tilfælde,

hvor energivirksomheden planlægger at afbryde tilførslen af varme på grund af re-

stance med betalingen. Energistyrelsen er enig i, at akut opstået situationer såsom

havari ikke er omfattet af bestemmelsen.

Energistyrelsen gør desuden opmærksom på, at bekendtgørelsens bestemmelser

om varsling ikke undtager energivirksomhederne fra at efterleve anden lovgivning.

Det er Energistyrelsens vurdering, at varslingsreglerne i bekendtgørelsen må betrag-

tes som supplerende krav. Henvisningerne til bygningsreglementet og Forbrugerom-

budsmandens retningslinjer vurderes derfor ikke at være nødvendige. Bemærknin-

gerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.

3.11. Skærpet varslingsfrist ved væsentlige prisstigninger på varmeområdet

Dansk Fjernvarme

bemærker, at en national særregel om tre måneders varsel for

væsentlige prisstigninger går videre end direktivets krav og anbefaler, at bestemmel-

sen i § 12, stk. 2, ændres.

Dansk Fjernvarme

anfører, at en skærpet varselsfrist er

til skade for forbrugerne økonomisk, og at der ikke er hjemmel til at fastsætte et så-

dant krav.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at de af hensyn til forbrugerne er til-

fredse med, at bekendtgørelsen viderefører administrativ praksis for tidlig varsling af

husholdningskunder forud for væsentlige prisstigninger.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at beløbsgrænsen på 100 kr. ikke er indeksreguleret,

og henstiller til, at beløbsgrænsen hæves til mindst 200 kr., såfremt Energistyrelsen

fastholder, at der skal fastsættes en beløbsgrænse i bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Side 33/37

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at kravene i EED er minimumskrav, og at klima-, energi-

og forsyningsministeren har beføjelse til at fastsætte regler om varsling af forbru-

gerne ved prisændringer i medfør af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2. Det frem-

går eksplicit af artikel 1, stk. 2, i EED, at kravene ikke er til hinder for, at de enkelte

medlemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger.

Energistyrelsen hæfter sig ved, at medlemsorganisationen for forbrugerinteresser og

fjernvarmeselskabernes brancheorganisation har delte meninger om, at der fastsæt-

tes en skærpet varslingsfrist for væsentlige prisstigninger på fjernvarme sammenlig-

net med minimumskravene i EED. Energistyrelsen bemærker, at der er tale om en

videreførelse af Forsyningstilsynets administrative praksis. Det er Energistyrelsens

vurdering, at de bagvedliggende hensyn bør undersøges nærmere, og at der vil være

behov for politisk stillingtagen, før der ændres ved det forbrugerbeskyttelsesniveau,

der hidtil har været gældende efter administrativ praksis. Energistyrelsen opretholder

derfor varslingsfristen på tre måneder forud for væsentlige prisstigninger i bekendt-

gørelsens § 12, stk. 2. Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg blev orien-

teret herom den 26. juni 2025 i forbindelse med den eksterne høring af bekendtgø-

relsen.

I høringsversionen af bekendtgørelsen fremgik det, at slutkunder skal varsles tre må-

neder forud for væsentlige prisstigninger. Den skærpede varslingsfrist omfattede

dermed også juridiske personer, der handler inden for deres erhverv. Dette er en fejl,

da formålet med bestemmelsen er at beskytte forbrugerne. Energistyrelsen har –

med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Forsyningstilsy-

nets administrative praksis – præciseret bestemmelsen i § 12, stk. 2, så det fremgår,

at det er husholdningskunder, og altså ikke alle slutkunder, der skal varsles med en

frist på tre måneder forud for væsentlige prisstigninger.

Energistyrelsen tager bemærkningen om beløbsgrænse og indeksregulering til efter-

retning. Grundet direktivets nærtforestående implementeringsfrist har det ikke været

muligt at tage nærmere stilling hertil, inden bekendtgørelsen skal udstedes. Det vil

kunne undersøges nærmere ved en fremtidig ændring af bekendtgørelsen, om be-

løbsgrænsen i § 12, stk. 2, skal hæves og/eller indeksreguleres.

3.12. Slutbrugernes rettigheder

Forbrugerombudsmanden

bemærker, at forbrugerne skal have adgang til virksom-

hedernes generelle vilkår og betingelser, og at forbrugerne ikke først skal anmode

om adgang hertil.

Forbrugerombudsmanden

finder, at bekendtgørelsens § 6, stk.

2, skal omformuleres, så det fremgår, at slutbrugerne skal have adgang til de gene-

relle vilkår og betingelser.

Side 34/37

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen gør opmærksom på, at slutbrugere, jf. definitionen i bekendtgørelsen

og i EED, er fysiske eller juridiske personer, der ikke står i direkte kundeforhold til

energivirksomheden, og således ikke har indgået en individuel aftale om levering af

fjernvarme eller fjernkøling. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, er således ikke relevant for

husejere, som er slutkunder, når de får leveret opvarmet vand eller fjernkøling i hen-

hold til en individuel aftale med energivirksomheden. Energistyrelsen bemærker, at

det alene fremgår af direktivets artikel 21, stk. 6, at slutbrugerne ”efter anmodning

skal gives adgang til disse generelle vilkår og betingelser”. Det er derfor Energisty-

relsens vurdering, at det ville udgøre en overimplementering af direktivet, såfremt

Energistyrelsen fastsatte et krav om, at slutbrugerne skal have direkte adgang til

virksomhedens generelle vilkår og betingelser. Energistyrelsen fremhæver, at Dansk

Fjernvarme har bemærket i deres høringssvar, at varmedistributionsvirksomhederne

offentliggør deres almindelige leveringsbestemmelser.

Energistyrelsen har præciseret § 6, stk. 2, så det fremgår, at slutbrugerne, efter an-

modning, skal have adgang til de generelle vilkår og betingelser, i det omfang oplys-

ningerne ikke allerede er offentligt tilgængelige på energivirksomhedens websted.

3.13. Klagebehandling og service af god standard

Forbrugerrådet Tænk

efterspørger en præcisering af den i § 7 nævnte standard for

ydelser og bemærker hertil, at formuleringen er ufuldstændig.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det bør tilføjes til § 14, at selskaberne er forpligtet til at svare på for-

brugernes henvendelser senest inden for 5 dage.

Dansk Fjernvarme

anbefaler, at kravet om klagebehandling af “god standard” i be-

kendtgørelsens § 14 defineres nærmere – fx i form af responstider og procedurer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen har på baggrund af de indkomne bemærkninger set nærmere på den

engelske sprogversion af direktivet – konkret artikel 21, stk. 7 – og de vejledende

betragtninger, der fremgår af Europa-Kommissionens henstilling. Det er Energisty-

relsens forståelse, at den egentlige hensigt med bestemmelsen er at sikre, at ener-

givirksomhederne yder kunderne en god service. Energistyrelsen har derfor justeret

bekendtgørelsen, så der ikke længere står ’ydelser af god standard’, men i stedet

’service af god standard’. I den forbindelse har Energistyrelsen vurderet, at det vil

være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om service og klagebehandling af

god standard i én fælles paragraf. Disse bestemmelser fremgår af § 8 i den endelige

bekendtgørelse. Det vil ikke blive præciseret nærmere i bekendtgørelsen, hvad der

skal forstås ved god servicestandard. Energistyrelsen henviser til Europa-Kommis-

sionens henstilling, hvoraf det fremgår at god servicestandard omfatter parametre

som rettidig service, servicekvalitet, lydhørhed, anerkendelse af særlige energibehov

osv.

Side 35/37

Energistyrelsen bemærker, at artikel 21, stk. 7, i EED ikke fastsætter præcise krav

til, hvor hurtigt energivirksomhederne skal behandle klager. Energistyrelsen foreta-

ger i videst muligt omfang en tekstnær implementering af direktivet, hvorfor det i før-

ste omgang ikke vil blive defineret, hvad der skal forstås ved »hurtig« klagebehand-

ling. Energistyrelsen bemærker, at virksomhedernes forpligtelse til at yde klagebe-

handling af god standard er omfattet af Energistyrelsens tilsyn. Når styrelsen på læn-

gere sigt har fået bedre viden om den nye regels virkning i praksis, kan det overvejes,

om der er behov for at regulere klagebehandlingen nærmere.

3.14. Håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne

Forsyningstilsynet

anfører, at snitfladerne mellem Energistyrelsens tilsyn efter be-

kendtgørelsens § 15 og det tilsyn, Forsyningstilsynet fører efter varmeforsyningslo-

vens § 21, stk. 4, bør tydeliggøres.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at de finder det hensigtsmæssigt, at tilsynet med de

nævnte opgaver placeres hos Energistyrelsen.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at det

bør fremgå mere eksplicit af lovgivningen, hvilke beføjelser Energistyrelsen tildeles i

forbindelse med udøvelse af tilsynsmyndigheden, og hvorledes det sikres, at anven-

delsen af påbud sker under hensyntagen til princippet om proportionalitet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bestemmelsen i bekendtgørelsen om tilsyn er tilrettet

efter nærmere dialog med Forsyningstilsynet. I den endelige bekendtgørelse er til-

synsbestemmelsen fastsat i § 14. Energistyrelsen kommer ikke til at føre tilsyn med

forhold, der allerede hører under Forsyningstilsynets kompetenceområde, jf. § 21,

stk. 4, i varmeforsyningsloven. Energistyrelsen vurderer desuden, at det er uhen-

sigtsmæssigt, såfremt Energistyrelsens tilsynskompetence overlapper med Forbru-

gerombudsmandens ift. virksomhedernes markedsføring. Energistyrelsen vil derfor

ikke føre tilsyn med bekendtgørelsens § 9 om vildledende og urimelige salgsmeto-

der. Dette er nu afspejlet i den endelige bekendtgørelse, hvoraf det fremgår eksplicit

af § 14, hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen som Energistyrelsen fører tilsyn med.

Energistyrelsen bemærker, at påbud, der meddeles af Energistyrelsen efter bekendt-

gørelsens § 14, naturligvis skal stå i rimeligt forhold til den aktuelle overtrædelse.

Energistyrelsen vil ikke træffe afgørelse om mere indgribende foranstaltninger end

nødvendigt til sikring af slutkunderne og slutbrugernes rettigheder efter bekendtgø-

relsen. Bemærkningerne vedr. hvilke beføjelser, Energistyrelsen har som tilsyns-

myndighed, har ikke givet anledning til at foretage justeringer i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen har på egen foranledning begrænset strafansvaret efter § 15, da det

er Energistyrelsens vurdering, at der allerede findes effektive administrative og civil-

retlige sanktioner efter anden lovgivning. Det gør det efter styrelsens vurdering unød-

vendigt at fastsætte bødestraf for overtrædelse af samtlige af bekendtgørelsens be-

stemmelser. Strafbestemmelsen i § 15 er derfor præciseret, så der alene fastsættes

Side 36/37

bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, for så vidt angår de op-

lysninger, der er særligt væsentlige for slutkunden at kende inden aftalens indgåelse

eller bekræftelse, § 4 om manglende fremlæggelse af et resume og § 13, for så vidt

angår manglende varsel forud for afbrydelse af forsyningen, der skyldes restance

med betalingen.

3.15. Ikrafttrædelsesdato og mulighed for overgangsordning

Dansk Fjernvarme

bemærker, at fjernvarmeselskaberne ikke kan nå at ændre de-

res leveringsbestemmelser, inden bekendtgørelsen træder i kraft, og anfører, at fri-

sten for at indarbejde bekendtgørelsens krav i selskabernes leveringsbestemmelser

bør være mindst 6 måneder fra Forsyningstilsynet har afsluttet sit tilsyn, jf. varmefor-

syningslovens § 22 a.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at love og administrative bestemmelser, der gennemfø-

rer artikel 21 i EED, skal være trådt i kraft senest den 11. oktober 2025. Direktivet

indeholder ikke nogen overgangsforanstaltninger, som medlemsstaterne kan benytte

sig af i den nationale gennemførsel. Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at det

vil være en tilsidesættelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis Energistyrelsen

tilføjer en bestemmelse, der fastsætter, at bekendtgørelsens virkninger først regnes

fra et senere tidspunkt end bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt. Energistyrel-

sen gør desuden opmærksom på, at der – bortset fra videreførelse af administrativ

praksis for varsling af væsentlige prisændringer – er foretaget en tekstnær imple-

mentering af direktivet, som blev vedtaget tilbage i september 2023.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.

Bilag:

Bilag 1: Indholdsfortegnelse over eksterne høringssvar

Bilag 2: Kopi af de indkomne eksterne høringssvar

Side 37/37