Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. oktober 2025
J nr.
2025 - 1832
Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr.
fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget orienteres hermed om afsluttet høring af
en række bekendtgørelser i tilknytning til det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv. Bekendtgørelserne har været i offentlig høring i perioden fra den 26. juni
2025 til den 21. august 2025.
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets orientering fremsendes høringsnotat
(bilag 1), eksterne høringssvar (bilag 2), samt ændring af energioplysningsbe-
kendtgørelsen (bilag 3), ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser (bilag 4) og
ny bekendtgørelse om grundlæggende kontraktmæssige rettigheder på varme-
og køleområdet (bilag 5).
Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen og de to nye bekendtgørelser
følger af lov nr. 736 af 20. juni 2025 om implementering af dele af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv. Bekendtgørelserne træder i kraft den 11. okto-
ber 2025 og har til formål at sikre implementeringen af dele af direktivet på
varme- og køleområdet.
Med bekendtgørelserne fastsættes der regler om:
•
Ændring af energioplysningsbekendtgørelsen (bilag 3): Fastlægger krav
om udarbejdelse og godkendelse af effektiviseringsplaner for fjern-
varme- og fjernkølingssystemer med en produktion over 5 MW, der ikke
opfylder de gældende effektivitetskriterier i henhold til projektbekendtgø-
relsens § 7 eller kølebekendtgørelsens § 5.
•
Ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser (bilag 4): Fastlægger krav
om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for udnyttelse
af overskudsvarme fra visse anlægstyper, herunder krav om at datacen-
tre skal udnytte overskudsvarmen, hvis cost-benefit-analysen viser, at
det er økonomisk og teknisk gennemførligt.
•
Ny bekendtgørelse om grundlæggende kontraktmæssige rettigheder på
varme- og køleområdet (bilag 5): Indeholder bl.a. krav om oplysnings-
forpligtelser over for forbrugerne. På baggrund af høringssvarene vurde-
res kravene i vidt omfang at være i tråd med gældende praksis på om-
rådet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2