Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 424
Offentligt
3073391_0001.png
Opgørelse over statens energiforbrug i 2024
Kontor/afdeling
Energieffektivisering og data
Dato
13-09-2025
Indledning
Det følger af § 21 i
cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner for
perioden 2021-2030
(herefter »cirkulæret«), at Energistyrelsen skal udarbejde en
årlig opgørelse over energiforbruget i staten for det foregående år på baggrund af
ministeriernes og tilhørende institutioners indberetninger af energi- og vandforbrug i
databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Opgørelsen fremsendes til Folketingets
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.
Dette notat indeholder en opgørelse over statens energiforbrug for 2024, fordelt på
de enkelte ministerier, samt orientering om udmeldinger for det offentlige
energiforbrug fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
’Køreplan for
Energieffektivitet’
og kommende EU-forpligtelser relateret til hhv. den offentlige
sektors samlede energiforbrug og offentlige bygningers energimæssige stand.
Resumé af opgørelsen
Opgørelsen viser, at det samlede energiforbrug i statens institutioner i 2024 var 1.821
GWh. Heraf udgør 39 pct. elforbrug, 60 pct. varmeforbrug og 1 pct. fjernkøling.
Staten har samlet set reduceret det faktiske energiforbrug i statens bygninger med
164 GWh fra 2020 til 2024, svarende til en reduktion på 8,3 pct. (ekskl. procesenergi).
Inkluderes procesenergi, udgør reduktionen i 2024 169 GWh eller 8,5 pct. i forhold
til 2020.
I forhold til statens ene energisparemål, som følger af energieffektivitetsdirektivets
artikel 5 (2012/27/EU), der kun gælder for de bygninger, der både ejes og benyttes
af den statslige forvaltning, betyder det, at den statslige forvaltning i 2024 har nået
43,7 pct. af vejen mod målsætningen om at reducere energiforbruget med 42,4 GWh
i 2030. Konkret er energiforbruget i 2024 i de bygninger, der ejes og benyttes af den
statslige forvaltning, og som er omfattet af målet, reduceret med 18,6 GWh siden
2020.
Energiforbruget i statens øvrige bygninger, som ikke er omfattet af kravene i
energieffektivitetsdirektivet, er reduceret med 150 GWh i forhold til 2020, svarende
til en reduktion på 9 pct. Det ligger dermed tæt på det nationalt fastsatte
reduktionsmål om mindst 10 pct. frem mod 2030.
Energisparemål i staten
De enkelte ministerier med tilhørende institutioner m.v. er forpligtet til samlet set at
reducere energiforbruget i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige
forvaltning, med 42,48 GWh inden 2030, set i forhold til energiforbruget i 2020.
J nr.
2021 - 13571
/SHP/NHHB
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3073391_0002.png
Forpligtelsen
implementerer
energieffektivitetsdirektiv
1
.
dele
af
artikel
5
i
det
gældende
Derudover følger det af det nationalt fastsatte energisparemål, at der skal opnås
energibesparelser i de statslige institutioners øvrige bygninger, som ikke er
omfattet af ovenstående energisparemål (selvejende institutioner, private lejemål,
m.fl.), og deres øvrige energiforbrug, på mindst 10 pct. frem mod 2030,
jf.
cirkulærets § 7, stk. 2.
Foruden energiforbruget skal vandforbruget også reduceres
i alle statens bygninger inden 2030.
Boks 1
De opnåede energibesparelser ses ikke i forhold til det
faktiske
energiforbrug i
2020, men et
estimeret
energiforbrug for 2020, der er beregnet som en
middelværdi af energiforbruget i 2017, 2018 og 2019. Det skyldes et væsentligt
lavere aktivitetsniveau i statens bygninger i 2020 pga. covid-19
2
, der betyder, at
forbruget ikke er retvisende. Da forpligtelsen jf. artikel 5 udgør et krav om
realisering af energibesparelser, forekommer indberetningen i absolutte tal,
hvor der tages højde for eksterne forhold ved opfølgning på de opnåede
energibesparelser. Det sker ved, at energiforbruget korrigeres, iht. ændringer i
areal og årsværk, samt at varmeforbrug graddagekorrigeres
3
.
Statens energiforbrug 2024
Opgørelsen over statens energiforbrug for 2024 foretages med udgangspunkt i den
ministerielle sammensætning, som den var oplistet i databasen
’offentligt
energiforbrug’
ultimo 2024.
Som tidligere år mangler der fortsat indberetninger fra enkelte ministerier for et
mindre antal adresser. For disse adresser er energiforbruget fremskrevet på
baggrund af tidligere års indberetninger. Energistyrelsen har været i kontakt med de
pågældende ministerier for at sikre, at data efterindberettes. Såfremt dette medfører
væsentlige ændringer i den samlede opgørelse for 2024, vil Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget blive orienteret.
På baggrund af ministeriernes indberetninger har Energistyrelsen udarbejdet en
opgørelse over statens samlede energiforbrug for 2024, fordelt på elektricitet, varme,
fjernkøling og procesenergi,
jf. tabel 1.
1
2
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02012L0027-20230504
Se notat om metoden for etablering af basisår-2020 i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) på
Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
3
Se notat om graddagekorrektion af det indberettede varmeforbrug i databasen for Offentligt
Energiforbrug (OEF) på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
Side 2/5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3073391_0003.png
Tabel 1. Statens energiforbrug for 2024
Ministerie
Elforbrug
[MWh]
Varmeforbrug
[MWh]
Fjernkøling
[MWh]
Procesenergi
[MWh]
Total
[MWh]
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Skatteministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet
I alt
1.926
127.748
1.436
2.173
1.088
126.840
12.730
52.708
5.694
23.387
2.109
4.048
8.623
2.134
251
15.034
260.417
2.299
4.906
310
655.861
3.826
333.363
1.525
3.486
2.935
182.083
12.175
103.764
3.692
35.596
4.439
3.986
18.084
4.321
515
4.585
342.853
2.949
15.945
1.534
1.081.656
45
14
16
-
23
-
-
173
179
3.847
-
-
-
-
-
112
14.989
-
-
22
19.422
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
368
-
-
-
-
60.681
2.554
-
-
-
63.602
5.798
461.125
2.977
5.659
4.046
308.923
24.905
156.646
9.566
62.830
6.916
8.034
26.707
6.455
765
128.380
620.813
5.247
20.852
1.866
1.820.541
Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af energiforbruget i databasen
’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Varmeforbruget er graddagekorrigeret.
Kilde: Energistyrelsen (2025).
Udviklingen i energiforbruget 2020-2024
Ministeriernes indberetninger viser, at staten samlet set har reduceret det faktiske
energiforbrug i statens bygninger med 164 GWh i perioden 2020-2024, jf. tabel 2.
Det svarer til en reduktion på 8,3 pct. ekskl. procesenergi. Inkluderes procesenergi,
udgør reduktionen 169 GWh, svarende til 8,5 pct.
Side 3/5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3073391_0004.png
Tabel 2. Udviklingen i statens energiforbrug fra 2020 til 2024 (i pct.)
(excl. Procesenergi)
Ministerie
Energiforbrug
Energiforbrug
pr. m2
Energiforbrug
pr. årsværk*
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet
I alt
-17%
-15%
0%
-29%
-35%
-2%
3%
-6%
-21%
-7%
-27%
-10%
19%
3%
-28%
-8%
-7%
-12%
-17%
0%
-8,3%
-16%
-12%
34%
-20%
-34%
-5%
34%
3%
3%
-11%
-18%
-18%
11%
-13%
-28%
-8%
-11%
-22%
-14%
-16%
-10%
-20%
-12%
-24%
-37%
-53%
-14%
-2%
-10%
-38%
-8%
-46%
-16%
-4%
-14%
-71%
-26%
-10%
-41%
-5%
-31%
-11%
Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af
energiforbruget i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Energiforbruget omfatter ikke
procesenergi. *Årsværk omfatter antal fuldtidsansatte, og inkluderer ikke brugere af
bygningerne, herunder studerende m.m.
Kilde: Energistyrelsen (2024).
Ses der isoleret på bygningerne og det øvrige energiforbrug, som er omfattet af det
nationale energisparemål, kan det opsummeres til følgende:
•
I de bygninger, der er omfattet af det nationale energisparemål, er
energiforbruget reduceret med 150 GWh fra 2020 til 2024, svarende til ca.
9 pct.
Side 4/5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3073391_0005.png
•
•
Vandforbruget i staten er samlet reduceret med 260 tm
3
(7,1 pct.) fra 2020
til 2024.
Sammenlignet med 2023 er energiforbruget steget med 3,9 GWh (0,2 pct.).
Orientering om
Køreplan for energieffektivitet
og nye EU-krav
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) udgav i sommeren 2024
’Køreplan
for Energieffektivitet’,
som bl.a. rammesætter indsatsen for energieffektivisering i den
offentlige sektor og beskriver implementeringen af det nye energieffektivitetsdirektiv
(EED).
Nye krav i direktivet:
•
•
Den offentlige sektors samlede energiforbrug skal reduceres med 1,9 pct.
årligt fra 11. oktober 2025 til 2030 (artikel 5).
Mindst 3 pct. af offentligt ejede bygninger over 250 m² skal energirenoveres
årligt til niveauet for “næsten energineutrale bygninger” (NZEB) (artikel 6).
Der er mulighed for en alternativ tilgang til renoveringsforpligtelsen, hvor 3 pct. af
den offentlige bygningsmasse årligt udpeges i perioden 2025–2030, og i senest i
2040 skal være renoveret op til niveauet for en såkaldt nulemissionsbygning (NZEB-
niveau) som svarer til energimærke B.
Kravene udvides til også at omfatte kommuner og regioner, hvor den hidtidige
indsats i cirkulæret for energieffektivisering i statens institutioner afvikles, herunder
det nationalt fastlagte energisparemål. Indberetningen af statens energiforbrug for
2024 bliver derfor den sidste indberetning til Folketingets KEF-udvalg.
For at understøtte implementeringen af kravene i det omarbejdede EED indgik
KEFM, KL og Danske Regioner i maj 2025 en aftale om energieffektivitet i offentlige
bygninger. Aftalen fastlægger rammerne for, hvordan stat, kommuner og regioner
opfylder kravene i EED på en fleksibel og koordineret måde.
Kort opsummeret indebærer aftalen, at:
•
Der hvert år skal udpeges mindst 3 pct. af den af direktivet omfattede,
offentlige bygningsmasse til renovering til mindst energimærke B frem mod
2030. Disse bygninger skal senest i 2040 være renoveret til mindst
energimærke B.
Der stilles gratis værktøjer til rådighed (Energi- og Bygningsanalysen og
Tjekenergimærke) for at skabe overblik og lette udpegningen af relevante
bygninger.
Der udvikles en forenklet energimærkningsmodel, så ejere lettere kan
opdatere energimærker efter renovering.
Energistyrelsen følger årligt op på status og gennemfører en midtvejsstatus
i 2027 med mulighed for justeringer.
•
•
•
Se den fulde aftale
her.
Side 5/5