Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 424
Offentligt
3073390_0001.png
Ministeren
Dato
29. september 2025
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
J nr.
2025-4768
Akt-id
702844
Orientering om statens energiforbrug 2024
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Energistyrelsens opgørelse over
statens og ministeriernes energiforbrug i 2024 samt en status om relevante
udmeldinger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
’Køreplan for
Energieffektivitet’.
Som det fremgår af Energistyrelsens opgørelse, udgjorde statens samlede
energiforbrug i 2024 i alt 1.821 GWh. I perioden 2020-2024 er det faktiske
energiforbrug i statens bygninger reduceret med 164 GWh, svarende til en reduktion
på ca. 8,3 pct.
Opgørelsen viser desuden, at staten allerede har nået ca. 44 pct. af
energisparemålet for de bygninger, som ejes og anvendes af den statslige
forvaltning. For den nationale målsætning i statens resterende bygninger er
reduktionen på 9 pct. Det ligger dermed tæt på det nationalt fastsatte reduktionsmål
om at reducere energiforbruget med mindst 10 pct. frem mod 2030.
Reduktionen i energiforbruget vurderes bl.a. at skyldes ministeriernes fortsatte fokus
på energieffektiv drift og adfærd, herunder de indsatser, der blev indført under
energikrisen.
Opgørelsen er udarbejdet i henhold til § 21 i cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020
om energieffektivisering i statens institutioner. Staten er i henhold til cirkulæret
forpligtet til at reducere energiforbruget i den statslige forvaltning i perioden 2021-
2030 sammenlignet med energiforbruget i 2020. Udvalget er tidligere blevet
orienteret om, at cirkulæret afskaffes. Dette skete i forbindelse med orienteringsbrev
om ekstern høring af ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige, af
27. juni 2025. Indberetningen af statens energiforbrug for 2024 bliver derfor den
sidste indberetning til Folketingets KEF-udvalg. I stedet erstattes cirkulæret af krav
fra det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder bekendtgørelse om
energieffektivisering i det offentlige, der træder i kraft d. 11. oktober 2025. Klima-,
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3073390_0002.png
Energi- og Forsyningsministeriet vil fra medio 2026 og herefter hvert 2. år give status
til KEF-udvalget på opfyldelsen af de nye EU-krav.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2