KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 418
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

17. september 2025

J nr.

2025 - 4734

Rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2025

Dagsorden

Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference

COP30

Vedtagelse

Side

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference COP30

KOM. nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det danske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende forbe-

redelsen af den 30. partskonference (COP) under FN’s klimakonvention (UNFCCC)

i Belém, Brasilien den 10.-21. november 2025. Formålet med rådskonklusionerne er

at fastlægge det overordnede mandat, som EU på COP30 forhandler ud fra.

Der lægges i rådskonklusionerne bl.a. op til at fremhæve, at klimaforandringer er del

af en gensidigt forstærkende krise, som også inkluderer tab af biodiversitet og øget

forurening, ligesom 10-året for Parisaftalen og vigtigheden af multilateralt klimasam-

arbejde og klimavidenskab betones. Parisaftalens parter skal desuden kommunikere

deres nye klimabidrag (NDC’er) til Parisaftalen i år. I rådskonklusionerne fremhæves

derfor behovet for at sikre et politisk rum og forhandlet resultat, hvor parterne kan

reflektere og reagere på de indmeldte NDC’er samt de nationale rapporteringer til

Parisaftalen, herunder ift. parternes opfølgning på Global Stocktake (GST) og ener-

gimålene heri. Nødvendigheden af udfasning af fossile brændsler understreges. Til-

lige understreges vigtigheden af at sikre fremdrift ift. implementering af det globale

tilpasningsmål (GGA), og som led heri, vedtagelsen af et sæt indikatorer, der skal

måle fremskridt på tilpasning globalt og på landeniveau. Rådskonklusionerne frem-

hæver også klimahandling og dets muligheder ift. jobskabelse, økonomisk fremgang

og konkurrencedygtighed.

EU's position på finansiering, inklusiv opfølgning på det nye klimafinansieringsmål

(New Collective Quantified Goal (NCQG), fastlægges i ECOFIN, som forventes ved-

taget den 10. oktober 2025 af EU's finansministre.

Rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen har i drøftel-

serne fremhævet vigtigheden af, at rådskonklusionerne skal sende et fortsat klart

signal om opbakning til det multilaterale samarbejde om klima og opnåelsen af Pa-

risaftalens mål, skal understrege behovet for en kollektiv refleksion og reaktion på de

nationale klimabidrag samt fremhæve vigtigheden af fremdrift inden for tilpasning-

og finansieringssøjlen i forhandlingerne og koblingen til klimahandling. Dertil indgår

sikring af et fortsat fokus på menneskerettigheder, ligestilling og oprindelige folks

rettigheder.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 21. oktober

2025 til vedtagelse.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Baggrund

Det danske formandskab for Rådet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner ved-

rørende forberedelsen af den 30. partskonference (COP) under FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) i Belém, Brasilien den 10.-21. november 2025.

På reduktionssporet er det emner uden for den formelle dagsorden, som ventes at

trække mest opmærksomhed, herunder de nye indmeldte klimabidrag, NDC’er. På

baggrund af disse udarbejder UNFCCC-sekretariatet en NDC-synteserapport, som

samler information fra de indsendte NDC’er, og giver på baggrund heraf bl.a. en

prognose for de globale udledninger. Ligesom årets COP forventes at have fokus på

et muligt ambitionsgab i NDC’erne, er der tilsvarende opmærksomhed på et muligt

implementeringsgab i de eksisterende NDC’er, der opgøres i rapporter med opgø-

relse af parternes drivhusgasudledninger (BTR). Både NDC’erne og BTR’erne udgør

et vigtigt bidrag til Parisaftalens ambitionsmekanisme. Derudover vil der være fokus

på at nå til beslutninger om arbejdsprogrammet for reduktioner samt arbejdspro-

grammet for retfærdig omstilling.

På den officielle dagsorden skal parterne på COP30 i Belém bl.a. blive enige om

UAE-Belém arbejdsprogrammet, der skal munde ud i et sæt indikatorer for klimatil-

pasning, som skal måle fremdrift på global og national tilpasning til klimaforandrin-

gerne. På finansieringsdagsordenen ventes COP30 at sætte fokus på at sikre frem-

drift i implementeringen af det nye klimafinansieringsmål, som blev vedtaget på

COP29 sidste år, herunder gennem Baku to Belém Roadmap, som det aserbajdsjan-

ske og det brasilianske COP-formandskab vil præsentere forud for COP30. Derud-

over ventes der fokus på at sikre opfølgning på Sharm el-Sheikh dialogen om Paris-

aftalens 2.1.(c) om at vende finansieringsstrømme til at understøtte lavemission og

resilient udvikling.

Derudover skal der vedtages en ny handlingsplan for ligestilling, som skal fremme et

ligestillingsperspektiv i klimahandling både på nationalt niveau samt i de globale kli-

maforhandlinger. Brasilien har desuden sat fokus på inddragelse af bl.a. kvinder og

piger, oprindelige folk, unge og børn og andre befolkningsgrupper, som i særlig grad

er påvirket af klimaforandringerne gennem forhandlingssporet, handlingssporet, le-

dertopmødet og gennem global mobilisering.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 21. oktober 2025

til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Formålet med konklusionerne er at fastlægge det overordnede mandat, som EU på

COP30 forhandler på baggrund af. Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i føl-

gende afsnit:

Nødvendigheden af øget klimahandling og mulighederne for mennesker og økono-

mier

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I udkastet fremhæves det, at klimaforandringerne udgør en eksistentiel trussel mod

menneskeheden, økosystemer og biodiversitet. Rådskonklusionerne anerkender 10-

året for Parisaftalen og vigtigheden af et globalt samarbejde for at adressere klima-

forandringerne, men understreger, at der fortsat er et ambitions- og implementerings-

gab for at nå 1.5-gradersmålsætningen.

Mulighederne og fordelene ved klimahandling fremhæves, f.eks. ift. bedre levevilkår,

sundhed og jobskabelse. Derudover ift. konkurrencedygtighed og øget innovation.

Der udtrykkes påskønnelse af klimavidenskab, herunder IPCC’s sjette hovedrapport

(AR6) og dens bidrag til Global Stocktake (GST). Det understreges i den forbindelse,

at den syvende hovedrapport (AR7) vil være et afgørende bidrag til den næste GST,

og at den derfor bør være færdig i tide, så den kan informere den næste GST.

I udkastet udtrykkes bekymring for de igangværende krige og deres påvirkning på

klima, miljø, energi- og fødevaresikkerhed, foruden tab af liv.

Levere i Belém

Der refereres i rådskonklusionerne til EU’s klimalov, kommende NDC og EU’s og

medlemsstaternes fremskridt fsva. klimahandling og ift. implementeringen af EU’s

2030-NDC.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af nye NDC’er, særligt for store udle-

dere, og at de nye NDC’er bør sikre øget ambition fra seneste NDC, være informeret

af GST og den nyeste videnskab, inkludere reduktionsmål, der omfatter hele økono-

mien, alle drivhusgasser og alle sektorer, og være på linje med Parisaftalens 1,5-

gradersmålsætning. Behovet for at sikre et politisk rum og forhandlet resultat, hvor

parterne kan reflektere og reagere på de indmeldte NDC’er, efterspørges såvel ift.

national rapportering til Parisaftalen samt implementeringen.

Rådskonklusionerne understreger behovet for at følge op på og implementere alle

aspekter af GST, inklusiv målsætningerne om at tredoble vedvarende energi og for-

doble energieffektiviteten frem mod 2030, samt en transition væk fra fossile brænds-

ler, herunder gennem en række dialoger og arbejdsprogrammer. EU fremhæver vig-

tigheden af arbejdsprogrammet for reduktioner (Mitigation Work Programme, MWP)

samt arbejdsprogrammet for retfærdig omstilling (Just Transition Work Programme,

JTWP), i arbejdet for at opskalere reduktionsindsatser og -ambitioner. Derudover be-

skriver udkastet behovet for at skabe et rum til at drøfte ambitionsniveauet for

NDC’erne.

I udkastet understreges vigtigheden af en udfasning af fossile brændsler på globalt

plan, herunder udfasning i energisektoren et godt stykke tid før 2050 samt vigtighe-

den af et overvejende dekarboniseret energisystem i 2030’erne. Det understreges i

rådskonklusionerne, at teknologier til at reducere emissioner (emission

abatement

technologies,

fx CCUS), som ikke skader miljøet, kan anvendes i begrænset skala

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og primært tages i brug i sektorer, hvor det er særligt udfordrende at reducere emis-

sionerne samt for at opnå globale negative emissioner.

Derudover fremgår vigtigheden af at bevare og genoprette naturen og marine øko-

systemer samt sikre en bæredygtig hav- og vandforvaltning i relation til klimadags-

ordenen, såvel som vigtigheden af at standse skovrydning og arbejde mod bæredyg-

tig skovforvaltning og cirkulær bioøkonomi.

Rådskonklusionerne opfordrer alle parter til at bidrage til at opnå det globale tilpas-

ningsmål, herunder ved at bidrage til at levere på det 2-årige

United Arab Emirates-

Belém work programme on indicators

for bedre at monitorere fremdrift på klimatil-

pasningshandling. Desuden understreges behov for fremgang for Fonden for re-

spons på Tab og Skader, og arbejdet i fondens bestyrelse bydes velkommen med

henblik på at få fonden til at blive fuldt funktionsdygtig.

Der lægges tillige op til at fremme arbejdet for ligestilling i forbindelse med klima-

handling, herunder i forbindelse med de relevante arbejdsspor i COP-processen.

Desuden opfordres der til, at EU arbejder for en ambitiøs Gender Action Plan.

Med hensyn til EU's position på finansiering, inklusiv det nye klimafinansieringsmål,

er teksten strømlinet med rådskonklusionerne på international klimafinansiering

(ECOFIN), som forventes vedtaget den 10. oktober 2025 af EU's finansministre.

Fremme klimahandling og forbindelsen til andre internationale processer

Rådskonklusionerne understreger nødvendigheden af at styrke den globale klima-

handling for at imødegå den nuværende klimakrise, og at klimahandling skal gen-

nemføres med respekt for menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder, mi-

granter, børn, unge og ligestilling. Konklusionerne byder Den Internationale Dom-

stols rådgivende udtalelse om staters forpligtelser og ansvar i relation til klimaforan-

dringerne velkommen. Desuden fremhæves behov for at fremme effektiviteten af

UNFCCC-processen samt vigtigheden af at inddrage ikke-statslige aktører i klima-

handlingen, herunder bl.a. civilsamfundet, den private sektor, oprindelige folk, unge

m.fl. Endelig anerkendes behovet for tæt samarbejde med andre organisationer og

processer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 1. november 2016.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark d. 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Rådskonklusionerne har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og for-

syningspolitik med frist den 12. september 2025. Der er afgivet i alt 4 høringssvar fra

eksterne interessenter.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU bør gå forrest i de internationale klima-

aftaler, også set i lyset af Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse om sta-

ters ansvar for at beskytte det internationale klimasystem. Der bakkes op om, at

rådskonklusionerne refererer til udtalelsen, og at konklusionerne understreger plig-

ten til at samarbejde og gøre sit yderste for at forebygge klimaforandringerne og Pa-

risaftalens rolle heri.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU bør sikre, at der på COP30 er fokus på

at stoppe nye fossile projekter, udfase fossile subsidier og omdirigere både offentlig

og privat finansiering væk fra fossile brændsler. Desuden at EU skal sikre ambitiøs

implementering af resultaterne fra GST og fremme klimamodstandsdygtige land-

brugs- og fødevaresystemer. Ambitionsgabet i NDC’erne bør adresseres, bl.a. ved

at EU bør arbejde for, at der træffes beslutning om konkret opfølgning for at lukke

gabet, og at der bør sikres fokus på forbindelsen med biodiversitets- og klimakrisen.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at der bør sikres en etablering af en internati-

onal mekanisme for Just Transition. EU bør også sikre implementeringen af interna-

tionale klimafinansieringsforpligtelser, herunder gennem en ambitiøs Baku-to-Belem

køreplan og bidrage gennem Parisaftalens artikel 9.1, og sikre øget og rettidig finan-

siering til tab og skader og klimatilpasning.

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU bør sikre, at menneskerettigheder, her-

under retten til liv, sundhed og et sundt miljø, bliver et ufravigeligt krav for alle klima-

aftaler. EU bør arbejde for oprindelige folks rettigheder og sikre et stærkt og ambitiøst

nyt ligestillingsprogram. Endeligt skal EU insistere på et frit og reelt civilt råderum

ved COP30.

Dansk Industri mener, at klimaforandringerne repræsenterer en alvorlig trussel, og

at den nuværende globale indsats ikke er tilstrækkelig. Dansk Industri opfordrer EU

til at fastholde og udbygge sin ambitiøse klimapolitik, selv i en tid med hastige geo-

politiske ændringer.

Dansk Industri fremhæver den private sektors rolle i den globale klimaindsats bl.a. i

udviklingen og implementeringen af innovative løsninger, såvel ift. klimafinansiering,

hvor Dansk Industri mener, at der skal ses på tiltag, der kan reducere barrierer, der

forhindrer tilstrækkelige mængder privat klimafinansiering. Dansk Industri mener, at

der er behov for stabilitet til at gennemføre langsigtede grønne investeringer, og bak-

ker op om EU’s mål om netto-nul drivhusgasudledninger inden 2050, og at NDC’erne

skal opdateres i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger. Dansk Industri

mener, at ambitiøse langsigtede klimaplaner skaber investorsikkerhed for virksom-

heder, der udvikler og leverer grønne løsninger.

Dansk Industri mener, at implementering af alle aspekter af GST bør have højeste

prioritet, og er bekymret for, at det Internationale Energiagentur forventer, at efter-

spørgslen efter fossile brændsler først vil toppe i 2030. Dansk Industri bakker op om,

at teknologier til at fjerne CO

fra atmosfæren, som CCS og CCUS, vil spille en af-

gørende rolle i arbejdet mod klimaneutralitet. Dansk Industri er enige med rådskon-

klusionerne i, at CO

-reduktioner kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst

ved at styrke EU’s forsyningssikkerhed og fremme konkurrenceevnen.

Dansk Industri er enige med rådskonklusionerne i, at den grønne omstilling skal være

retfærdig og inkluderende, og vigtigheden af at beskytte rettigheder og sikre inklusion

for blandt andet kvinder og unge.

Dansk Industri mener, at øget klimafinansiering til tilpasningsprojekter er økonomisk

fordelagtigt, da forebyggende investeringer er langt billigere end omkostningerne ved

skaderne.

Dansk Industri støtter principielt en styret og afgrænset integration af artikel 6 kvali-

tets-kreditter fra Parisaftalen i EU’s fremtidige arkitektur for klimapolitikken.

Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at rådskonklusionerne understreger forde-

lene ved ambitiøs klimahandling, f.eks. ift. økonomi, sundhed, jobskabelse, fødeva-

resystemer mv.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Erhverv fremhæver desuden vigtigheden af at tredoble vedvarende energika-

pacitet globalt og fordoble den årlige energieffektivitet ved 2030. For at styrke tro-

værdigheden i målsætningerne anbefaler Dansk Erhverv, at konklusionerne klarere

kobler ambition og implementering og eksplicit refererer til rammevilkårs rolle, inkl.

ekspansion og modernisering af elnettet, hurtigere tilladelsesprocedurer, investe-

ringsrammeværk, adgang til finansieringsinstrumenter og elektrificering af energisy-

stemet på tværs af sektorer.

Verdensnaturfonden WWF bemærker, at rådskonklusionerne bør tilføjes formulerin-

ger om EU’s NDC. WWF finder det endvidere vigtigt at fastholde henvisningen til

behovet for et særskilt punkt på COP30 til drøftelse af UNFCCC’s synteserapporter.

Det bør præciseres, at dette omfatter synteserapporter om status for NDC’er, LT-

LEDS og BTR’er. WWF finder det også vigtigt at understrege, at den anden Global

Stocktake (GST) skal baseres på den nyeste videnskab fra IPCC.

WWF mener, at rådskonklusionerne bør adressere ambitionsgabet ikke blot post,

men også

før

2030, især på reduktionsområdet, som fremhævet i den første globale

statusopgørelse og IPCC’s sjette hovedrapport, hvilket bl.a. kan behandles gennem

Parisaftalens processer, herunder NDC’er.

WWF mener, at deadline for indsendelse af NDC’er i 2025 for UNFCCC’s NDC-syn-

teserapport (ultimo september) bør fremgå. WWF mener, at rådskonklusionerne bør

anerkende den rolle, klimahandling spiller for sikkerhed og forsvar, også som udtryk

for solidaritet med Ukraine, der i sit udkast til NDC har inkluderet ambitiøse planer

for udfasning af fossile brændsler.

WWF mener, at rådskonklusionerne bør byde Den Internationale Domstols rådgi-

vende udtalelse velkommen, og at EU bør understrege sin hensigt om at udfase fos-

sile brændsler ”well ahead of 2050”.

WWF minder om, at den første GST opfordrer parterne til at bevare biodiversitet

samtidig med, at sociale og miljømæssige garantier sikres i overensstemmelse med

Kunming-Montreal aftalen for global biodiversitet. WWF anmoder om, at en tilsva-

rende formulering indarbejdes i rådskonklusionerne, som supplement til målsætnin-

gen om at standse og vende afskovning inden 2030. WWF vil især hilse det velkom-

men, hvis EU’s NDC bringes i overensstemmelse med den nationale biodiversitets-

strategi og handlingsplan.

WWF mener, at teksten om teknologier til at reducere emissioner bør fjerne ”aner-

kende fremskridt i udviklingen af disse teknologier”, da den ikke afspejler kompleksi-

teten i teknologiudviklingen, herunder tidslinjer og risici.

Endelig anbefaler WWF, at sproget om ”effektive” og ”ineffektive” subsidier udskiftes

med en klar anbefaling om at omdirigere alle fossile subsidier til vedvarende energi,

retfærdig omstilling og afhjælpning af energifattigdom.

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne. Det forventes, at der frem til

rådsmødet vil være drøftelser om, hvordan der i rådskonklusionerne kan tages højde

for forhandlingerne om EU’s klimalov og EU's NDC, som også kan påvirke drøftel-

serne om COP30-rådskonklusionerne. Der forventes at blive opnået enighed om

rådskonklusionerne på rådsmødet den 21. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU går forrest i klimaforhandlingerne og understøtter

FN som det legitime forum, hvor de globale klimaspørgsmål forhandles. Regeringen

finder det desuden vigtigt, at EU sender et fortsat klart signal om situationens alvor,

om vigtigheden af at holde Parisaftalens målsætning om 1,5°C i live i overensstem-

melse med den seneste klimavidenskab, og at der sendes utvetydige signaler til an-

dre parter, især store udledere, om nødvendigheden af at øge globale ambitioner og

handling.

Regeringen finder det vigtigt, at EU arbejder for en opfølgning på de indmeldte

NDC’er på baggrund af UNFCCC sekretariatets synteserapport samt opfølgning på

de globale energimål fra GST, herunder transition væk fra fossile brændsler og en

udbygning af vedvarende energi og energieffektivitet.

Endvidere arbejder regeringen for, at EU spiller en konstruktiv og troværdig rolle i

drøftelserne om tilpasning, herunder ift. vedtagelse af indikatorer for klimatilpasning

samt ift. tab og skader.

Regeringen mener, at EU's position på klimafinansiering strømlines med ECOFIN-

rådskonklusionerne. Regeringen støtter et ønske om at styrke fokus på Parisaftalens

artikel 2.1(c) i klimaforhandlingerne med henblik på at sikre fokus på, at finansie-

ringsstrømme skal understøtte den grønne omstilling.

Regeringen støtter styrkelse og fremme af inddragelse af civilsamfund, unge, kvinder

og pigers rettigheder, oprindelige folks rettigheder og LGBT+ personers rettigheder

på tværs af indsatser. Det er også vigtigt for regeringen at understøtte menneskeret-

tigheder gennem multilaterale forhandlinger og i den forbindelse understrege beho-

vet for at beskytte oprindelige folks særlige rettigheder i henhold til FN’s erklæring

om oprindelige folks rettigheder samt at inddrage oprindelige folk og deres viden i

klimatiltag.

Regeringen finder det vigtigt at arbejde for at styrke rammebetingelserne både nati-

onalt, i og gennem EU samt multilateralt for, at virksomhederne kan foretage den

nødvendige grønne omstilling og udbrede grønne løsninger. Regeringen mener, at

en succesfuld global klimaindsats skal have erhvervslivet med.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10