KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 418
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

17. september 2025

J nr.

2025 - 4734

Rådsmøde (energi) den 20. oktober 2025

Dagsorden

Forslag om udfasning af russisk gas- og olieimport

KOM (2025) 828

Generel indstilling

Side

Elektrificering som nøgle til en konkurrencedygtig og grøn omstil-

ling

Intet KOM-nr.

Politisk drøftelse

Energisikkerhed og resiliens i Ukraine og Moldova

Intet KOM-nr.

Politisk drøftelse

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Forslag om udfasning af russisk gas- og olieimport

KOM (2025) 828

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. juni 2025 fremsat forslag til ny forordning om udfasning

af russisk gasimport med henblik på gradvist at udfase importen af russisk gas og

olie og bringe den helt til ophør inden udgangen af 2027.

Forslaget indeholder bestemmelser, som skal sikre en gradvis udfasning af rørled-

ningsgas og flydende naturgas (LNG), der har oprindelse i eller eksporteres direkte

eller indirekte fra Rusland. Forslaget har til formål at udfase afhængigheden af fossil

energi fra Rusland og styrke EU’s energiuafhængighed og konkurrenceevne.

Forslaget indebærer, at nye kontrakter for russisk gas forbydes fra 1. januar 2026,

eksisterende korttidskontrakter forbydes fra 17. juni 2026, og langtidskontrakter for-

bydes fra senest den 1. januar 2028. Desuden foreslås det at forbyde LNG-terminaler

i EU at yde tjenester til kunder fra Rusland eller kunder kontrolleret af russiske enhe-

der fra 1. januar 2028. Importører, som importerer naturgas fra tredjelande til Unio-

nen, pålægges desuden at indberette detaljerede kontraktoplysninger til de nationale

toldmyndigheder for at fastslå, om naturgassen er importeret (direkte eller indirekte)

fra Rusland. De nationale toldmyndigheder og andre relevante myndigheder skal

samarbejde og udveksle oplysninger i nødvendigt omfang for at sikre en effektiv

overvågning af forordningen.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for staten,

samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Regeringen har siden 2022 presset på for, at Europa målrettet udfaser al import af

russisk gas og olie. Regeringen finder det væsentligt, at forordningen bygger på et

solidt juridisk grundlag, der gør det muligt at ophæve både kortsigtede og langsigtede

kontrakter hurtigt og effektivt. Regeringen hilser forslaget velkomment og er generelt

positiv over for forslagets indhold.

Det danske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet den

20. oktober 2025 til generel indstilling.

2. Baggrund

Den 17. juni 2025 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til forordning om udfas-

ning af russisk gasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængig-

hed og ændring af forordning (EU) 2017/1938, KOM(2025) 828. Hensigten med for-

slaget er gradvist at få stoppet al import af russisk gas og olie til EU senest 1. januar

2028.

Side 2/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget bygger på REPowerEU-meddelelsen fra maj 2022 og Versailles-erklærin-

gen fra stats- og regeringscheferne i 2022, som opfordrede til at gøre en ende på

Europas afhængighed af russisk energi ved bl.a. at forbedre energieffektiviteten,

fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og diversificere forsyningerne. For-

slaget udspringer desuden af Kommissionens seneste meddelelse af 6. maj 2025

om køreplanen for stop for import af russisk energi (REPowerEU-køreplanen),

KOM(2025) 440.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 om energipolitik og artikel 207

om handelspolitik og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 24. juni 2025.

Det danske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet den

20. oktober 2025 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at udfase importen af russisk

naturgas og olie, styrke overvågningen af energimæssige afhængigheder i EU og

forbedre EU's energisikkerhed. Med forslaget lægger Kommissionen op til en gradvis

udfasning for at sikre markedets og forsyningernes stabilitet.

Forbud mod russisk gasimport i en trinvis udfasning samt bestemmelser relateret til

brug af LNG-terminaler

I forslaget skelnes der mellem nye gaskontrakter, eksisterende korte gaskontrakter

og eksisterende lange gaskontrakter, som er gaskontrakter med en varighed over et

år.

Det foreslås, at alle nye kontrakter forbydes med virkning fra 1. januar 2026. For så

vidt angår eksisterende, kortfristede kontrakter vil disse også blive forbudt fra 1. ja-

nuar 2026, mens kontrakter indgået efter 17. juni 2025 får en særskilt, forlænget frist

og skal udfases senest 17. juni 2026. For så vidt angår eksisterende langtidskontrak-

ter vil forbuddet gælde fra 1. januar 2028. Det skyldes, at importører med langtids-

kontrakter får brug for ekstra tid til at sikre alternative leverancer, da disse normalt

vedrører betydeligt større importmængder end kortsigtede kontrakter. Den samme

overgangsfase (til 1. januar 2028) vil også gælde for kortfristede kontrakter for rør-

ledningsgas, som forsyner lande uden adgang til hav (uden LNG-terminaler eller di-

rekte adgang til gasinfrastruktur ved havet). For disse lande udskydes forbuddet mod

korte kontrakter til 1. januar 2028.

På grund af den væsentlige rolle, som LNG forventes at spille med hensyn til at sikre

alternative energiforsyninger i EU, vil LNG-terminaltjenester (med varighed over et

år) til kunder i EU fra Rusland også forbydes med virkning fra 1. januar 2026. Dette

Side 3/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal hjælpe med at omdirigere terminalkapaciteten til alternative, pålidelige leveran-

dører. For tjenester, der leveres i henhold til langtidskontrakter underskrevet før 17.

juni 2025, vil forbuddet gælde fra 1. januar 2028.

Endelig foreslås det, at medlemsstater i tilfælde af alvorlige trusler mod forsynings-

sikkerheden midlertidigt kan få tilladelse til at suspendere visse krav på en måde, så

suspensionen ikke går ud over, hvad der er nødvendigt.

Transparens og monitorering

For at forhindre omgåelse af forbuddet indeholder forslaget også transparens- og

monitoreringsbestemmelser, der pålægger europæiske gasimportører at deklarere

oprindelsen af al gas til toldmyndighederne. Det betyder, at importører skal doku-

mentere, hvor gassen fysisk kommer fra, herunder oplysninger om leverandør, op-

rindelsesland og transportvej. Denne information skal indsendes regelmæssigt og

være tilgængelig for myndighederne med henblik på effektiv overvågning af import-

volumen og -kilder.

Med forslaget får Kommissionen desuden beføjelser til at kræve yderligere oplysnin-

ger og skal løbende overvåge og rapportere om implementeringen af udfasningen.

Forslaget indebærer desuden en ændring af gasforsyningssikkerhedsforordningen

ved at udvide medlemsstaternes rapporteringspligt til også at omfatte detaljerede

oplysninger om gassens oprindelse. Disse oplysninger omfatter blandt andet kon-

traktuelle data såsom volumen, fleksibilitetsbestemmelser, kontraktindgåelsesdato,

varighed samt identitet af kontraktparter, gasproducent og oprindelsesland. For

LNG-importører stilles der yderligere krav til oplysninger om førstebelægningshavne,

leveringspunkter, tidsplaner og betingelser for suspension eller opsigelse.

Nationale diversificeringsplaner

Med henblik på at sikre, at medlemslandene har en klar og koordineret strategi for at

reducere afhængigheden af russisk gas, pålægges alle medlemsstater at udarbejde

nationale diversificeringsplaner. Planerne skal indeholde foranstaltninger og delmål

vedrørende den gradvise afvikling af direkte eller indirekte russisk gasimport. De før-

ste nationale planer skal indsendes til Kommissionen senest den 1. marts 2026.

Udover at være målrettet import af gas stiller forslaget også krav om, at medlems-

stater, der stadig importerer russisk olie, udarbejder diversificeringsplaner for at ud-

fase al resterende olieimport med henblik på et totalt stop inden udgangen af 2027.

De nationale diversificeringsplaner skal indeholde oplysninger om mængden af di-

rekte eller indirekte olieimport fra Rusland under eksisterende kontrakter, foranstalt-

ninger, der er iværksat eller planlagt for at fremme udfasningen, herunder alternative

forsyninger og forsyningsruter, og potentielle tekniske eller lovgivningsmæssige bar-

rierer for udfasningen samt muligheder for at overkomme dem.

Side 4/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget vil blive behandlet i Europa-

Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Inter-

national Handel (INTA).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Det begrundes med, at

de dele af forslaget, som handler om gas (f.eks. krav om, at gasimportører skal dele

information, at medlemslandene skal udarbejde diversificeringsplaner og øget åben-

hed omkring kontrakter), er nødvendige for at sikre, at forbuddet mod russisk gas

virker effektivt. Det samme gælder for olieområdet, hvor de nationale planer også

skal koordineres på EU-niveau for at sikre, at udfasningen af russisk olie sker på en

effektiv og koordineret måde. Kommissionen vurderer således, at disse tiltag ikke

tilfredsstillende kan håndteres af enkeltlande alene, men kræver samarbejde og ko-

ordination på EU-niveau.

For de dele af forslaget, som omhandler handelspolitik, har Kommissionen henvist

til, at handelspolitik er en del af EU’s eksklusive kompetence, hvorfor nærhedsprin-

cippet ikke er relevant for disse dele.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke regler om gasimport og indberetning/kontrol mv. af kommercielle gas-

kontrakter i gasforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023) eller

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Gasforsyningsloven har dog en generel

regel om, at gasselskaber og systembrugere skal give alle de oplysninger til ministe-

ren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet, som disse myndigheder har brug

for i deres tilsyn, markedsovervågning eller klagebehandling.

Gasforsyningssikkerheden og standarder for national forsyningssikkerhed er regule-

ret gennem gasforsyningssikkerhedsforordningen (forordning (EU) nr. 2017/1938 af

25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden

samt i gasforsyningsloven (og i bekendtgørelsen om varetagelse af naturgasforsy-

ningssikkerheden (BEK nr. 1349 af 27. november 2023), som er udstedt med hjem-

mel i lov om gasforsyning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil have direkte retsvirkning i Danmark uden national implementering.

Forslaget indeholder samtidig ændringer til den eksisterende gasforsyningssikker-

hedsforordning (EU) 2017/1938, som Danmark har suppleret med nationale regler i

lov om gasforsyning og tilhørende bekendtgørelser. For at sikre overensstemmelse

Side 5/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med de nye EU-krav skal Danmark foretage de nødvendige administrative tilpasnin-

ger i myndigheders praksis og samarbejde, særligt i forhold til rapportering, overvåg-

ning og informationsudveksling med EU-institutioner. Det er ifølge Energistyrelsen

ikke kendskab til, at Danmark importerer russisk gas. Forordningens hovedkrav om

forbud mod import af gas fører derfor ikke til ændringer i de grundlæggende lovbe-

stemmelser om transport og handel med gas eller forsyningssikkerhed i dansk lov-

givning.

Økonomiske konsekvenser

Det danske gasmarked forsynes fra den danske del af Nordsøen, indenlandsk pro-

duceret biogas samt import fra Norge. Energistyrelsen har ikke kendskab til, at der

købes eller sælges russisk gas på det danske marked. Der er heller ingen LNG-

terminaler i Danmark og derfor ingen LNG-import til Danmark. Forslaget forventes

derfor ikke at påvirke gasmarkedet i Danmark.

Europa-Kommissionen vurderer endvidere, at forslaget ikke vil have en negativ ind-

virkning på gaspriserne, da gasforsyningen parallelt forventes at vokse markant i de

kommende år. Hertil påpeger Kommissionen, at EU har en stor ubrugt LNG-kapaci-

tet, der er tre gange større end den nuværende russiske import, samtidig med at

gasforbruget i EU er faldet med 17 pct. siden 2021. Endelig vurderer Kommissionen,

at infrastrukturen er fleksibel nok til at håndtere alternative forsyningsruter. Denne

vurdering lægges til grund for forslagets økonomiske konsekvenser for Danmark.

Vurderingen af forslagets indvirkning på gaspriserne er behæftet med usikkerhed.

Såfremt forslaget påvirker gasprisen, kan forslaget medføre omkostninger som følge

af ændret gasforbrug, herunder ændringer i sammensætningen af energiforbrug og

energiproduktion.

Statsfinansielle konsekvenser

Det danske gasforbrug skønnes ikke direkte påvirket af forslaget. Givet Kommissio-

nens vurdering af forslagets påvirkning af gasprisen, skønnes forslaget heller ikke at

påvirke Danmark indirekte gennem ændret gaspriser eller forbrugsmønstre. Forsla-

get skønnes derfor ikke at have statsfinansielle konsekvenser som følge af ændret

adfærd hos forbrugere og producenter.

Forslaget kan medføre administrative konsekvenser i form af nye opgaver som ko-

ordinering og rapportering til EU-institutioner som Europa-Kommissionen og ACER.

Da der ikke købes eller sælges russisk gas på det danske marked, forventes omfan-

get af de administrative konsekvenser dog at være begrænset. Skulle der være ak-

tører, der imod forventning begynder at importere russisk gas, inden forbuddet træ-

der i kraft, vurderes de administrative konsekvenser fortsat ikke at være nævnevær-

dige.

Side 6/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at det danske gasforbrug og gaspriser vil være upåvirket af forslaget,

og dermed skønnes forslaget ikke i forhold hertil at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Forslaget kan medføre administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser for

danske gasimportører, da forslaget indebærer et skærpet dokumentations- og rap-

porteringskrav for importører af naturgas. Derudover kan forslaget skabe et øget be-

hov for dialog og koordinering med myndighederne omkring forsyningssikkerhed. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes dog at være begrænsede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at få direkte betydning for Danmarks gasforsyning, da Dan-

mark i dag ikke importerer russisk gas og har flere forskellige forsyningskilder, her-

under naturgas produceret i Nordsøen, norsk gas via Baltic Pipe-forbindelsen og

dansk produceret biogas. Forslaget kan dog få indirekte konsekvenser, bl.a. gennem

ændrede forsyningsmønstre på det europæiske gasmarked og øget efterspørgsel

efter alternative forsyningskilder. Det kan øge fokus på diversificering af energikilder

og andre løsninger i Danmark. Samlet set kan forbuddet bidrage til en mere robust

og mindre sårbar forsyningssituation på længere sigt og dermed et øget beskyttel-

sesniveau for danske gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 18. juni 2025 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 1. juli 2025. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, TEK-

NIQ, Dansk Fjernvarme og Danske Rederier.

Forbrugerrådet Tænk bakker op om forslaget og ser det som et vigtigt skridt i retning

af et mere sikkert, uafhængigt og bæredygtigt europæisk energisystem. Forbruger-

rådet Tænk understreger behovet for, at medlemsstaterne inddrager forbrugerorga-

nisationerne i udarbejdelsen af de nationale diversificeringsplaner, og at forbrugerne

i omstillingsfasen modtager letforståelig information om de forestående ændringer.

Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens forslag og understreger, at lavere af-

hængighed af energiimport uden for Europa kan styrke konkurrenceevnen og redu-

cere energiomkostninger. Dansk Erhverv fremhæver, at EU på længere sigt bør sigte

mod fuld udfasning af fossile brændsler.

Side 7/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark støtter Kommissionens forslag og hilser det velkomment, at

der nu sættes et konkret tidsperspektiv på den fulde udfasning af russisk naturgas.

Green Power Denmark støtter desuden forslaget om at styrke overvågningen af im-

porteret russisk gas - herunder krav om, at importører skal fremlægge dokumentation

for gassens oprindelse og eksportvej.

TEKNIQ bemærker, at forslaget understøtter både den grønne omstilling og EU’s

energiforsyningssikkerhed. TEKNIQ ser positivt på de klare tidsfrister for udfasning,

da det giver markedsklarhed og forudsigelighed for virksomheder og forbrugere.

TEKNIQ anerkender desuden behovet for bedre overvågning af energiafhængighe-

der, men understreger, at rapporteringskrav bør udformes proportionalt og ikke på-

lægge virksomhederne unødvendige administrative byrder.

Dansk Fjernvarme støtter forslagets intention om at forhindre gasimport til EU fra

Rusland efter 2027. Dansk Fjernvarme peger på, at der bør igangsættes yderligere

initiativer, der kan nedsætte gasforbruget i EU, herunder anvendelsen af gas som

boligopvarmning, hvor der findes alternativer.

Danske Rederier støtter EU's strategiske målsætning om at blive uafhængig af rus-

sisk energi. Danske Rederier peger imidlertid på behovet for juridisk klarhed om ram-

merne for omstillingen og behovet for tilstrækkelig tid til kontraktuelle og logistiske

tilpasninger. Derudover opfordrer Danske Rederier til, at der fokuseres på behovet

for mulige beskyttelsesmekanismer for maritime operatører, der ikke direkte er invol-

veret i russisk LNG, men som potentielt er eksponeret gennem indirekte handel eller

lastblanding.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne om forslaget er påbegyndt i Rådet. Størstedelen af medlemsstaterne

har generelt taget positivt imod Kommissionens forslag, mens enkelte lande er skep-

tiske og peger på, at forslaget vil få konsekvenser for deres energipriser og derigen-

nem konkurrenceevne, ligesom de er bekymrede for betydningen for deres forsy-

ningssikkerhed. En del lande har også lagt stor vægt på, at det er centralt, at forslaget

er juridisk solidt og således udgør et godt grundlag for, at private aktører, som har

kontrakter om import af russisk gas til Europa, kan opsige disse.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 presset på for, at EU mål-

rettet udfaser al import af russisk energi, også olie og gas. Regeringen støtter derfor

forslaget, da det har til formål at udfase al gas- og olieimport fra Rusland inden for

en kort tidsperiode.

Regeringen finder generelt, at det er vigtigt, at Europa øger sin energiuafhængighed

med henblik på at sikre Europas forsyningssikkerhed og resiliens. EU skal være uaf-

hængig af al energiimport fra upålidelige tredjelande som Rusland. Samtidig bør der

Side 8/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

arbejdes aktivt på at fremme en accelereret udbygning af vedvarende energi og sikre

en styrket energiinfrastruktur på tværs af EU’s landegrænser, så energien kan flyde

frit. EU skal være i stand til at producere det meste af sin egen energi, da det ikke

alene vil styrke EU’s forsyningssikkerhed, men også EU’s konkurrenceevne og bi-

drage til lavere og mere stabile energipriser i Europa.

Regeringen anser det for væsentligt, at forordningen baseres på et solidt og juridisk

holdbart grundlag. Det er i den forbindelse vigtigt, at både kortsigtede og langsigtede

kontrakter ophæves hurtigst muligt og på en måde, der sikrer, at ophævelsen kan

modstå potentielle indsigelser. Det gælder både i forhold til russisk gas og olie.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at der indføres en forpligtelse om at føre kon-

trol med den gas, der importeres til EU, og at forbuddene mod import af russisk gas

ikke bliver omgået. Eftersom det er særdeles vanskeligt at spore naturgassens op-

rindelse, støtter regeringen de foreslåede tiltag til at øge gennemsigtigheden, over-

vågningen og sporbarheden af russisk gas på det europæiske marked.

Regeringen støtter desuden, at medlemsstaterne skal udarbejde udfasningsplaner

med henblik på at sikre transparens i forhold til udfasningstiltagene i de enkelte med-

lemsstater. Det er dog samtidig relevant at sikre, at de administrative byrder, der kan

være hermed, er proportionelle, og at de fokuserer på at sikre en effektiv gennemfø-

relse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12. september

2025 til forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag om udfasning af russisk

gas og olie blev oversendt til Europaudvalget 17. juli 2025.

Side 9/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Elektrificering som nøgle til en konkurrencedygtig og grøn omstil-

ling

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det danske formandskab lægger op til en politisk drøftelse på energirådsmødet den

20. oktober 2025 om elektrificering af industrien. Drøftelsen forventes at fokusere på

potentialet for elektrificering samt hvilke rammevilkår, der kan styrke industriens in-

citament til at omstille produktionen fra fossile brændsler til ren energi. Dette fokus

ligger i forlængelse af europæiske prioriteter om styrket konkurrenceevne og dekar-

bonisering og har til formål at fungere som et målrettet input til Kommissionens kom-

mende udspil om elektrificering, som forventes i første kvartal af 2026.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen mener, at europæisk industris fremtidige konkurrenceevne og mod-

standsdygtighed forudsætter udfasning af fossile brændsler og en omstilling til euro-

pæisk, ren energi. Elektrificering udgør et centralt redskab i denne omstilling. Rege-

ringen ser den politiske drøftelse som en vigtig anledning til at bidrage med Rådets

input til Kommissionens kommende strategi for elektrificering.

2. Baggrund

Industrisektoren er en af de største energiforbrugere og står for 25 pct. af det sam-

lede energiforbrug i EU. Sektoren er overvejende afhængig af fossile brændsler, som

i 2023 udgjorde mere end halvdelen af sektorens energiforbrug. Den seneste ener-

gikrise og de markante prisudsving har tydeliggjort EU’s afhængighed af fossile

brændsler og energiintensive industriers sårbarhed. I takt med stigende global kon-

kurrence er den europæiske industris fremtidige konkurrenceevne og modstands-

dygtighed tæt knyttet til en grøn omstilling, hvor fossile brændsler udfases og erstat-

tes af mere europæisk, ren energi.

Det danske formandskab lægger op til en politisk drøftelse på energirådsmødet den

20. oktober 2025 omkring elektrificering af industrien.

3. Formål og indhold

Som annonceret i handlingsplan om prismæssig overkommelig energi forventes Eu-

ropa-Kommissionen at fremlægge en strategi for elektrificering i første kvartal af

2026. Strategien forventes at pege på de næste skridt og tiltag, der er nødvendige

på europæisk plan for at fremme elektrificeringen. Den politiske drøftelse har til for-

mål at fungere som et målrettet input til Kommissionens kommende strategi.

Side 10/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologier til industriel elektrificering – såsom elkedler, varmepumper og elektriske

smelteovne – er i vid udstrækning allerede tilgængelige og vurderes at kunne dække

mere end 60 pct. af industriens samlede energibehov frem mod 2035. Udnyttelsen

af dette potentiale forudsætter dog adgang til tilstrækkelige mængder grøn strøm,

effektiv anvendelse af elnettet samt tilstrækkelig finansiering. Dertil er elektrificering

ofte forbundet med høje investeringer.

I den forbindelse spiller de nye Clean Industrial Deal-statsstøtteretningslinjer (også

forkortet CISAF) og oprettelsen af en europæisk industriel dekarboniseringsbank en

vigtig rolle i at fremme investeringer. Drøftelsen forventes bl.a. at fokusere på, hvilke

yderligere finansielle instrumenter der er nødvendige for at realisere elektrificerings-

potentialet.

Samtidig er fleksibilitet i elforbruget et vigtigt element i elektrificeringen. Ved at give

industrien mulighed for at reagere på prissignaler og deltage aktivt i fleksibilitetsmar-

keder, kan virksomhederne bidrage til at balance elnettet og samtidigt opnå økono-

miske gevinster. Drøftelsen vil derfor også fokusere på behovet for, om yderligere

tiltag er nødvendige for at fremme incitamenterne til at udfase fossile brændsler i

industrien og fremme fleksibelt elforbrug.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en politisk drøf-

telse.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

Side 11/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at bakke op om at styrke incitamenterne til at

omstille industriens produktion fra fossile brændsler til ren energi. Det kan forventes,

at flere lande vil lægge vægt på at sikre konkurrencedygtige og stabile elpriser. Flere

medlemsstater kan desuden forventes at efterspørge målrettede støtteordninger,

herunder statsstøtte og EU-finansiering, som kan afbøde de omkostninger, virksom-

hederne står over for i omstillingen fra fossile brændsler til elektricitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det er relevant at sætte fokus på behovet for at fremme elek-

trificering på europæisk niveau, da det bl.a. er Europas afhængighed af importerede

fossile brændsler som bidrager til høje energipriser og øger sårbarheden i energisy-

stemet over for globale udsving.

Sårbarheden i energisystemet har stor betydning for industrien, da industrien, særligt

i forhold til deres produktion mv., er afhængige af energi. Indsatsen for at omstille

industriproduktionen til at bruge ren energi i stedet vil derfor kunne være med til at

mindske denne sårbarhed, understøtte indsatsen i at gøre Europa mere energiuaf-

hængig og samtidig sikre, at CO

-udledningerne i industrien reduceres.

Regeringen finder, at det er nødvendigt at skabe rammevilkår, der fremmer omkost-

ningseffektive investeringer i teknologier og understøtter elektrificerede løsninger i

industrielle processer for at realisere elektrificeringspotentialet. Elektrificering spiller

en central rolle i overgangen til en mere energieffektiv og konkurrencedygtig indu-

strisektor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Energisikkerhed og resiliens i Ukraine og Moldova

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det danske formandskab har planlagt en politisk drøftelse på energirådsmødet den

20. oktober 2025 af energisikkerhed og resiliens i Ukraine og Moldova. Formandska-

bet har lagt op til en strategisk drøftelse om, hvordan EU kan støtte Ukraines og

Moldova energisektor på både kort og lang sigt. Dette omfatter håndtering af kortsig-

tede sårbarheder i Ukraines energiinfrastruktur som konsekvens af Ruslands fort-

satte angreb og den forsat sårbare energisituation i Moldova, samt på længere sigt

genopbygningen af et robust og moderne energisystem i Ukraine og Moldova, der er

klar til integration med EU.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter aktivt op om at styrke Ukraines og Moldovas energisystem og

tiltag målrettet beskyttelse og styrkelse af Ukraines energiinfrastruktur på kort sigt og

på længere sigt tiltag såsom øget integration af Ukraine og Moldova i det europæiske

energimarked.

2. Baggrund

Det danske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

20. oktober 2025 til en politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

De fortsatte russiske angreb på den ukrainske energiinfrastruktur udgør en betydelig

udfordring for Ukraines energisikkerhed og genopbygning. Moldova er fortsat i en

sårbar position.

Ukraines og Moldovas vej mod EU-integration på energiområdet er kompleks og

krævende, især under de nuværende forhold for energisituationen i begge lande.

Ukraine og Moldova har vist betydelige fremskridt på flere områder, herunder ift. in-

tegration af EU’s energiregulering. Kommissionens køreplan for fuld integration af

Ukraine og Moldova i EU’s energimarked i senest 2027 udgør en strategisk milepæl

i begge landes skridt mod integration.

Det danske formandskab har planlagt en politisk drøftelse af energisikkerhed og re-

siliens i Ukraine og Moldova. Formandskabet har lagt op til en strategisk drøftelse

om, hvordan EU kan støtte Ukraines og Moldova energisektor på både kort og lang

sigt, herunder gennem teknisk og politisk støtte. Dette omfatter håndtering af kort-

sigtede sårbarheder i Ukraines energiinfrastruktur som konsekvens af Ruslands fort-

satte angreb og den forsat sårbare energisituation i Moldova, samt genopbygningen

Side 13/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 418: Orientering, notater om energi- og miljørådsmøderne den 20.-21. oktober 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af et robust og moderne energisystem i Ukraine og Moldova, der er klar til integration

med EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet bred støtte blandt medlemsstaterne til at støtte Ukraine og

Moldova som konsekvens af energisituationen i begge lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fortsætter støtten til Ukraine og Moldova, herunder også på energiom-

rådet. Det er afgørende at styrke Ukraines energisektors genopbygning og mod-

standsdygtighed, særligt frem mod vintersæsonen. Regeringen arbejder både bila-

teralt og gennem EU for at understøtte energisikkerheden i Ukraine og Moldova. Re-

geringen bakker op om at understøtte Ukraines og Moldovas dybere integration med

EU på længere sigt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14