Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Fredericia, den 18. september 2025.
Emne: Manglende gennemsigtighed i differentierede nettariffer underminerer formålet
Jeg skriver for at gøre opmærksom på en grundlæggende inkonsistens i implementeringen af differentie-
rede nettariffer, som efter min opfattelse underminerer både formålet og forbrugernes mulighed for at bi-
drage til en mere fleksibel og balanceret elnetbelastning.
Det officielle formål med differentierede nettariffer er at tilskynde forbrugerne til at flytte deres elforbrug
væk fra spidsbelastningsperioder og dermed udjævne belastningen af elnettet. Men i praksis fremstår net-
tarifferne på elregningen som én samlet post – en såkaldt "leverpostej", hvor forbrug og tarifniveauer er
sammenblandet og uigennemskuelige.
Dette er problematisk af flere grunde:
1.
Netselskaberne kender allerede forbruget i hver tarifperiode
– ellers kunne de ikke beregne den
samlede nettarif. Det er derfor ikke et spørgsmål om teknisk umulighed, men snarere et bevidst fra-
valg at undlade at oplyse forbrugerne om fordeling og pris.
2.
Manglende gennemsigtighed fratager forbrugerne muligheden for at handle rationelt.
Hvis man
ikke kan se, hvornår man bruger strøm, og hvad det koster i netbetaling, kan man heller ikke flytte
sit forbrug på et oplyst grundlag.
3.
Der opstår mistanke om, at netselskaberne har økonomisk incitament til at fastholde forbruget i
de dyre perioder,
da en reel adfærdsændring blandt forbrugerne ville kunne reducere selskabernes
indtægter.
Jeg skal derfor opfordre til, at der indføres
krav om gennemsigtighed i elregninger,
så forbrugerne får op-
lyst:
•
•
•
hvor meget strøm de har brugt i hver tarifperiode,
hvilken nettarif der er anvendt i hver periode,
og hvad det har kostet.
Hvis differentierede nettariffer skal fungere som adfærdsregulerende værktøj, er det en forudsætning, at
forbrugerne har adgang til de nødvendige oplysninger. Ellers risikerer vi, at tarifmodellen blot bliver en ny
måde at opkræve penge på – uden reel effekt på elnettets belastning.
Med venlig hilsen
Louis Boe Carslund-Sørensen
Co. Louis Boe Carslund-Sørensen, Oldenborggade 6, 1.th., 7000 Fredericia