KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 393
Offentligt

Lovtidende A

2025

8. september 2025.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg

I medfør af § 1 b, stk. 2 og 3, § 4 a, § 6, § 8 d og §

9, stk. 2, i lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221

af 6. marts 2023, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni

2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni 2025 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omhandler:

Kommunalbestyrelsens planlægning for køleforsynin-

gen i kommunen, efter § 1 b i lov om fjernkøling.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af fjernkølings-

anlæg efter § 5, stk. 2, i lov om fjernkøling.

Energistyrelsens godkendelse af projekter for fjernkø-

lingsanlæg efter § 5, stk. 1, i lov om fjernkøling.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsproduktionsanlæg el-

ler fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt

anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr.

3, i lov om varmeforsyning, jf. § 1, stk. 2, i lov om

fjernkøling.

Fjernkøling: Distribution af termisk energi i form af

afkølede væsker fra centrale eller decentrale produkti-

onssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg

til anvendelse ved rum- eller proceskøling, jf. § 1, stk.

1, i lov om fjernkøling.

Effektiv fjernkøling: Et fjernkølingsanlæg, der opfyl-

der de kriterier, som er fastsat i § 5.

Omfattende renovering: En renovering, hvis omkost-

ninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostninger-

ne for en ny lignende enhed.

Vedvarende energi: Energi, der fremstilles ved anven-

delse af vedvarende energikilder som defineret i lov

om fremme af vedvarende energi.

Effektiv køling: En mulighed for køling, som sam-

menlignet med et grundscenarie, der afspejler en busi-

ness-as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel

af primærenergi, der er påkrævet for på en omkost-

ningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret

energi inden for en relevant systemgrænse som vurde-

ret i den cost-benefit-analyse, som er omhandlet i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791

af 13. september 2023 om energieffektivitet og om

ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning),

under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse

med udvinding, omdannelse, transport og distribution.

Højeffektiv kraftvarmeproduktion: Kraftvarme produ-

ceret i henhold til kriterierne i bilag 2.

Fjernkølingssystem: Et sammenhængende fjernkø-

lingsnet bestående af fysisk forbundne fremførings-

og produktionsanlæg.

Økonomisk begrundet efterspørgsel: Den efterspørg-

sel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller

køling, og som ellers ville kunne imødekommes på

markedets betingelser gennem andre energiprodukti-

onsprocesser end kraftvarmeproduktion.

Overskudsvarme: Som defineret i den til en hver tid

gældende lov om varmeforsyning.

Kapitel 2

Den kommunale køleplanlægning

§ 3.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for køle-

forsyningen i kommunen, hvis kommunen har et samlet

indbyggertal på over 45.000, jf. § 1 b, stk. 1, i lov om

fjernkøling.

Stk. 2.

Planen for køleforsyningen i kommunen udarbej-

des i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte

parter. Kommunen påser, at øvrige relevante offentlige og

private interessenter inddrages.

Stk. 3.

Planen for køleforsyningen i kommunen kan gen-

nemføres i fællesskab af en gruppe af flere lokale myndig-

heder i naboområder, hvis det på baggrund af den eksister-

ende køleinfrastruktur, de geografiske og administrative for-

hold vurderes hensigtsmæssigt.

10)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-tidende 2023, L

231, side 1.

DB001214

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2025-409

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen vurderer planen for køleforsy-

ningen i kommunen og drager omsorg for, at planen efterføl-

ges af nødvendige og passende gennemførelsesforanstaltnin-

ger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planer

for køleforsyningen i kommunen i øvrigt er koordineret

med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med

reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet

(VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivnin-

gen.

Kapitel 3

Effektiv fjernkøling

§ 5.

For at være effektivt skal et fjernkølingssystem opfyl-

de følgende kriterier:

1) Indtil den 31. december 2027 et fjernkølingssystem,

der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50

pct. overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme eller et fjern-

kølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende

energi, overskudsvarme eller kraftvarme udgør mindst

50 pct.

2) Fra den 1. januar 2028 et fjernkølingssystem, der an-

vender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. over-

skudsvarme, 50 pct. vedvarende energi og overskud-

svarme, 80 pct. højeffektiv kraftvarme, eller et fjern-

kølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende

energi, overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme

udgør mindst 50 pct., og hvor andelen af vedvarende

energi derudover udgør mindst 5 pct.

3) Fra den 1. januar 2035 et fjernkølingssystem, der an-

vender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. over-

skudsvarme eller 50 pct. vedvarende energi og over-

skudsvarme, eller et fjernkølingssystem, hvor den sam-

lede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller

højeffektiv kraftvarme udgør mindst 80 pct., og den

samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvar-

me derudover udgør mindst 35 pct.

4) Fra den 1. januar 2040 et fjernkølingssystem, der

anvender mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct.

overskudsvarme eller 75 pct. vedvarende energi og

overskudsvarme, eller et fjernkølingssystem, hvor den

samlede andel vedvarende energi, overskudsvarme og

højeffektiv kraftvarme udgør mindst 95 pct., og hvor

den samlede andel af vedvarende energi eller overskud-

svarme derudover udgør mindst 35 pct.

5) Fra den 1. januar 2045 et fjernkølingssystem, der an-

vender mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct. over-

skudsvarme eller 75 pct. vedvarende energi og over-

skudsvarme.

6) Fra den 1. januar 2050 et fjernkølingssystem, der ude-

lukkende anvender vedvarende energi, udelukkende

overskudsvarme eller udelukkende en kombination af

vedvarende energi og overskudsvarme.

Kapitel 4

Projektbehandling i Energistyrelsen

§ 6.

Følgende projekter skal forelægges Energistyrelsen

til godkendelse:

1) Projekter for etablering af private fjernkølingsanlæg.

2) Projekter for etablering af kommunale fjernkølingsan-

læg med en indfyret effekt på 20 MW eller over.

3) Projekter for omfattende renoveringer af fjernkølings-

anlæg efter nr. 1 og 2.

Stk. 2.

Et projekt er ikke omfattet af stk. 1, hvis fjernkø-

lingsanlægget alene leverer køling til virksomhedens eget

forbrug.

Stk. 3.

Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse

af et projekt må først foretages, efter at projektet er god-

kendt.

§ 7.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektfor-

slag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af

følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for

Energistyrelsens vurdering af projektet:

1) Den eller de ansvarlige for projektet.

2) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes

etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, forsy-

ningssikkerhed og andre driftsforhold.

3) Tidsfølge for etableringen eller renoveringen.

4) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med

grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af

overskudsvarme fra anlægget.

5) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med,

herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber

og virksomheder m.fl.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan på baggrund af projektforsla-

genes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplys-

ninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-5, ikke

skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæ-

sentlig karakter for projektforslaget, ligesom Energistyrelsen

kan kræve yderligere oplysninger.

Stk. 3.

For Energistyrelsens godkendelse af projekter for

et fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme fra an-

læg omfattet af bekendtgørelse om udarbejdelse og godken-

delse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaci-

liteter og datacentre vedlægges en cost-benefit-analyse. Hvis

cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk

gennemførligt at udnytte overskudsvarme, kan kommunal-

bestyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes hertil,

jf. dog § 22.

§ 8.

Godkendelse omfatter følgende punkter, der er rele-

vante for projektet:

1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og pro-

duktionsform.

2) Et kort over den geografiske placering af de ønskede

forsynede enheder.

3) Tidsplan for anlæggets etablering eller renovering.

Stk. 2.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrø-

rende anlæggets etablering, renovering eller drift.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

§ 9.

Energistyrelsen drager omsorg for, at projektbehand-

lingen koordineres med den kommune, hvor projektet skal

gennemføres.

Forudsætninger for Energistyrelsens godkendelse af

projekter

§ 10.

Ved projekter omfattet af § 6 kan Energistyrel-

sen kun godkende projektet, hvis fjernkølingssystemet, som

fjernkølingsanlægget er eller skal tilknyttes, er effektivt efter

§ 5 på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idriftsættes

eller fortsætter driften efter renovering.

§ 11.

Ved projekter for omfattende renovering af eksister-

ende fjernkølingsanlæg kan Energistyrelsen kun godkende

projektet, hvis der ikke sker en stigning i anvendelsen af kul

og olie i det eksisterende fjernkølingssystem sammenholdt

med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre

kalenderår med fuld drift forud for renoveringen.

§ 12.

Frem til den 31. december 2029 kan Energistyrelsen

ikke godkende projekter for nye fjernkølingsanlæg, der an-

vender kul eller olie.

Stk. 2.

Fra den 1. januar 2030 kan Energistyrelsen ikke

godkende projekter efter stk. 1, der anvender kul, olie eller

naturgas.

Kapitel 5

Projektbehandling i kommunalbestyrelsen

§ 13.

Projekter for etablering af nye eller omfattende re-

novering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med

en indfyret effekt på 20 MW eller derunder forelægges

til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor projektet skal gennemføres.

§ 14.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektfor-

slag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af

følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for

kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:

1) Det kommunale ejerskab af varmeforsyningsvirksom-

hed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, lov om fjernkøling.

2) Den eller de ansvarlige for projektet.

3) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med

grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af

overskudsvarme fra anlægget.

4) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med,

herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber

og virksomheder m.fl.

5) Anlæggets forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.

6) Forholdet til anden lovgivning, herunder lov om var-

meforsyning.

7) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes

etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, place-

ring og produktform.

8) Tidsplan for etableringen eller renoveringen.

9) Et kort over den geografiske placering af de ønskede

forsynede enheder.

Stk. 2.

Ved etablering eller omfattende renovering af

fjernkølingsanlæg efter lov om fjernkøling § 2, stk. 2, nr.

2, skal kommunen yderligere vedlægge en vurdering af det

samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projekt-

forslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at

oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6,

ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af

uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen

kan kræve yderligere oplysninger.

Stk. 4.

For kommunalbestyrelsens godkendelse af projek-

ter for et fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme

fra anlæg omfattet af bekendtgørelse om udarbejdelse og

godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, ser-

vicefaciliteter og datacentre vedlægges en cost-benefit-ana-

lyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og

økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarme, kan

kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når det ind-

rettes hertil, jf. dog § 23.

§ 15.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrøren-

de anlæggets etablering, renovering eller drift.

Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af

projekter

§ 16.

Ved projekter omfattet af § 13 kan kommunalbesty-

relsen kun godkende projektet, hvis fjernkølingssystemet,

som fjernkølingsanlægget er eller skal tilknyttes, er effektivt

efter § 5 på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idrift-

sættes eller fortsætter driften efter renovering.

§ 17.

Ved projekter for omfattende renovering af eksister-

ende fjernkølingsanlæg kan kommunalbestyrelsen kun god-

kende projektet, hvis der ikke sker en stigning i anvendelsen

af kul og olie i det eksisterende fjernkølingssystem sammen-

holdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående

tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen.

§ 18.

Frem til den 31. december 2029 kan kommunal-

bestyrelsen ikke godkende projekter for nye fjernkølingsan-

læg, der anvender kul eller olie.

Stk. 2.

Fra den 1. januar 2030 kan kommunalbestyrelsen

ikke godkende projekter efter stk. 1, der anvender kul, olie

eller naturgas.

Kommunalbestyrelsens koordinering med

lokalplanlægningen, relevant lovgivning, m.v.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at pro-

jektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning

samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt

projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdel-

se af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunal-

bestyrelsen drager desuden omsorg for, at projektet i øvrigt

er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning,

herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virk-

ning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyt-

telseslovgivningen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Kapitel 6

Dataindberetning

§ 20.

Fjernkølingsvirksomheder, der leverer fjernkøling

som defineret i § 2, nr. 2, skal årligt inden d. 15. marts ind-

berette de data om virksomhedens ejede fjernkølingsanlæg,

der fremgår af bilag 1.

Stk. 2.

Fjernkølingsanlæg omfattet af stk. 1 kan i forbin-

delse med indberetningen af data, jf. stk. 1, endvidere angi-

ve data om kølekilde, kølemiddel, energiforbrug mv. Over-

sigten over de frivillige data kan findes på Energistyrelsens

hjemmeside.

Stk. 3.

Indberetningen af data, jf. stk. 1 og 2, skal ske digi-

talt via et fortrykt skema, som forefindes på Energistyrelsens

hjemmeside.

Kapitel 7

Dispensation

§ 21.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra

reglerne i bekendtgørelsen, jf. dog §§ 22 og 23.

§ 22.

Energistyrelsen kan alene dispensere fra kravet i §

7, stk. 3, 2. pkt., hvis det af retlige, ejendomsretlige eller

finansielle grunde er strengt nødvendigt.

§ 23.

Kommunalbestyrelsen kan alene dispensere fra kra-

vet i § 14, stk. 4 hvis det af retlige, ejendomsretlige eller

finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen underretter Energistyrelsen

om en dispensation afgivet efter stk. 1 senest en uge efter

den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

§ 24.

Energistyrelsen underretter Kommissionen om dis-

pensationer afgivet efter §§ 22-23 senest 3 måneder efter

den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

Kapitel 8

Klage m.v.

§ 25.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser

truffet efter denne bekendtgørelse, jf. § 17 i lov om Energik-

lagenævnet.

Stk. 2.

En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt

til den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt. En klage anses for indgivet,

når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 3.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørel-

sen, videresende klagen til nævnet snarest og som udgangs-

punkt ikke senere end 3 uger efter udløbet af klagefristen

nævnt i stk. 2. Myndigheden sender samtidig en kopi af sin

udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at

afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.

§ 26.

Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold

til § 25 kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Kapitel 9

Straf

§ 27.

Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 6, stk. 1, eller

§13,

2) overtræder §§ 6, stk. 1, eller 13,

3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i

en godkendelse eller,

4) undlader at indberette data efter § 20, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 28.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober

2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 991 af 27. juni 2022 om god-

kendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg op-

hæves.

Stk. 3.

Ansøgninger om godkendelse af projekter for indu-

stri- og fjernkølingsanlæg, der er forelagt, og som ikke er

godkendt af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen, in-

den bekendtgørelsens ikrafttræden, behandles efter reglerne

i bekendtgørelse nr. 991 af 27. juni 2022 om godkendelse af

projekter for industri- og fjernkølingsanlæg.

Stk. 4.

Klager over afgørelser truffet af kommunalbesty-

relsen eller Energistyrelsen den 10. oktober 2025 eller tidli-

gere behandles efter de hidtil gældende regler.

Energistyrelsen, den 8. september 2025

Peter Christian Baggesgaard Hansen

/ Lisbet Ølgaard

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Bilag 1

Tabeller over indberetning af obligatorisk data, jf. § 20

Tabel: Selskab

Felt

CVR-nummer

Navn

Adresse

Tabel: Værk

Felt

Værknavn

Adresse

Tabel: FK-net

Felt

Netnavn

Tabel – anlæg

Felt

Anlægsnavn

Idriftssættelsesdato

Skrotningsdato

Kølekapacitet [MW]

Input-energitype

[Leveret mængde overskudsvarme an

net]

Udnyttet energimængde overskudsvarme

Tabel År-Anlæg

Felt

År

Energiforbrug

Kølelevering an net

Type

Transaktionsdata

Type

Stamdata

Tabel: Kontaktperson

Felt

Type

Navn

stamdata

E-mail

stamdata

Telefon_1

stamdata

Bemærkning

Type

Stamdata

Type

Stamdata

Bemærkning

type

Bemærkninger mm.

Stamdata

Fuldlast ved normale for-

Stamdata hold

Stamdata fx el, varme(damp), naturgas

Bemærkninger mm.

[MWh] (pr input-energitype)

[MWh]

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Bilag 2

Metode til bestemmelse af effektiviteten af kraftvarmeproduktionsprocessen

De værdier, der benyttes til beregning af kraftvarmeproduktionens effektivitet og primærenergibesparel-

serne, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under normale forhold.

a) Højeffektiv kraftvarmeproduktion

– Med henblik på dette direktiv skal højeffektiv kraftvarmeproduktion opfylde følgende kriterier: Kraft-

varmeproduktionen fra kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser beregnet i overens-

stemmelse med litra b) på mindst 10 % i forhold til referenceværdien for separat produktion af el og

varme.

– Produktionen fra små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder, som giver primærenergibespa-

relser, kan betegnes som højeffektiv kraftvarmeproduktion.

– For kraftvarmeenheder, der opføres eller får foretaget en omfattende renovering efter gennemførelsen

af dette bilag, er de direkte emissioner af kuldioxid fra kraftvarmeproduktion, som benytter fossile

brændsler, mindre end 270 g CO2 pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion

(herunder opvarmning/køling, energi og mekanisk energi).

– Kraftvarmeenheder, der er i drift før den 10. oktober 2023, kan fravige dette krav indtil den 1. januar

2034, forudsat at de har en plan om gradvist at reducere emissionerne for at overholde tærsklen på

mindre end 270 g CO2 per 1 kWh senest den 1. januar 2034, og at de har meddelt denne plan til de

relevante operatører og kompetente myndigheder.

Når en kraftvarmeenhed opføres eller får foretaget en omfattende renovering, sikrer medlemsstaterne, at

der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder

sammenholdt med det årlige gennemsnitlige forbrug over de seneste tre kalenderår i fuld drift forud for

renoveringen, og at nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas.

b) Beregning af primærenergibesparelser

Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion som defineret i bilag II beregnes ved hjælp af neden-

stående formel:

hvor:

PES er primærenergibesparelsen.

CHP Hη er varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige nyttevarmepro-

duktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og el

fra kraftvarmeproduktion.

Ref Hη er referenceværdien for effektiviteten ved separat varmeproduktion.

CHP Eη er elvirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige mængde el fra

kraftvarmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af

nyttevarme og el fra kraftvarmeproduktion. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan

den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, som udgøres af den

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke

ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk. 13.

Ref Eη er referenceværdien for effektiviteten ved separat elproduktion.

c) Beregning af energibesparelser efter alternative metoder

Medlemsstaterne kan beregne primærenergibesparelsen ved produktion af el, varme og mekanisk energi

som anført nedenfor uden at anvende bilag II for at udelukke den ikke-kraftvarmeproducerede el og

varme inden for samme proces. En sådan produktion kan betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion,

hvis den opfylder effektivitetskriterierne i litra a) i nærværende bilag, og hvis den samlede effektivitet er

over 70 %, når der er tale om kraftvarmeenheder med en elkapacitet på over 25 MW. Med henblik på

udstedelse af en oprindelsesgaranti og til statistiske formål fastlægges mængden af el fra kraftvarmepro-

duktion produceret ved en sådan produktion imidlertid i overensstemmelse med bilag II.

Hvis primærenergibesparelserne for en proces beregnes ved anvendelse af en alternativ beregning som

anført ovenfor, beregnes primærenergibesparelserne efter formlen i litra b) i nærværende bilag, idet »CHP

Hη« ændres til »Hη« og »CHP Eη« ændres til »Eη«, hvor:

Hη er varmevirkningsgraden ved processen defineret som den årlige varmeproduktion divideret med det

brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet.

Eη er elvirkningsgraden ved processen defineret som den årlige elproduktion divideret med det brænd-

selsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet. Hvis en kraftvarmeenhed

producerer mekanisk energi, kan den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supple-

rende element, som udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et

sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk.

13.

Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end årlige indberetningsperioder i forbindelse

med beregningerne i henhold til litra b) og c) i nærværende bilag.

For mikrokraftvarmeenheder kan beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data.

d) Referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme

Disse harmoniserede referenceværdier for effektiviteten skal bestå af en matrix af værdier, der diffe-

rentieres på grundlag af relevante faktorer, herunder bygningsår og brændselstype, og bygge på en

veldokumenteret analyse, der tager hensyn til bl.a. data fra drift under realistiske forhold, brændselssam-

mensætning, klimaforhold samt anvendte kraftvarmeteknologier.

Driftseffektiviteten ved den separate produktion af el og varme, som kraftvarmeproduktionen skal erstat-

te, fastsættes efter referenceværdierne for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. formlen

i litra b).

Referenceværdierne for effektiviteten beregnes efter følgende principper:

for kraftvarmeenheder tages der ved sammenligningen med separat elproduktion udgangspunkt i

princippet om sammenligning mellem samme brændselskategorier

II.

hver kraftvarmeenhed sammenlignes med den bedste tilgængelige og økonomisk begrundede tek-

nologi for separat produktion af el og varme på markedet i det år, hvor kraftvarmeenheden blev

bygget

III. referenceværdierne for effektiviteten af kraftvarmeenheder, der er over ti år gamle, fastsættes på

grundlag af referenceværdierne for enheder, der er ti år gamle

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

IV.

referenceværdierne for effektiviteten af separat produktion af el og varme afspejler de klimatiske

forskelle mellem medlemsstaterne.