KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 393
Offentligt

Lovtidende A

2025

8. september 2025.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

I medfør af § 2, stk. 6, § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, §

5, stk. 1, § 9, stk. 1, § 15, § 23 p, § 26 a og § 34, stk. 2, i

lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.

februar 2024, som ændret ved lov nr. 1678 af 30. december

2024, lov nr. 468 af 14. maj 2025 og lov nr. 736 af 20. juni

2025, fastsættes efter forhandling med de kommunale orga-

nisationer og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni 2025 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens

planlægning for varmeforsyningen, forudsætninger for kom-

munalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg, kommunalbestyrelsens behandling

af sager efter §§ 3, 4, 9 og 23 p i lov om varmeforsyning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der

driver et anlæg omfattet af § 2, stk. 1 og stk. 3, i

lov om varmeforsyning.

Kraftvarmeanlæg: Anlæg til samtidig produktion af

termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en

og samme proces.

Anden varmeleverandør: Virksomhed, der driver et

anlæg, som ikke er et kollektivt varmeforsyningsan-

læg, og som leverer energi til det indenlandske mar-

ked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra na-

turgas med det formål at levere energi til bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand.

Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der driver anlæg omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 2, i lov om varmeforsyning.

Gasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk

person, der varetager distributionsfunktion vedrørende

gas som omfattet af § 6, stk. 1, nr. 6, i lov om gasfor-

syning.

Forsyningsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk

person, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

herunder distributionsnet til fremføring af gas, eller et

elnetselskab samt anden varmeleverandør.

Effektiv fjernvarme: Et fjernvarmesystem, der opfyl-

der de kriterier, som er fastsat i § 7, stk. 2.

Blokvarmecentral: En varme- eller kraftvarmecentral,

der er etableret i forbindelse med et større byggeri,

hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et

forudbestemt antal brugere med energi til bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand.

Produktionsform: Varme- eller kraftvarmeproduktion.

Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af ter-

misk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en

og samme proces.

Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel gasforsy-

ning.

Energiform: El, brændsel eller anden energikilde.

Vedvarende energi: Energi, der fremstilles ved anven-

delse af vedvarende energikilder som defineret i lov

om fremme af vedvarende energi.

10)

11)

12)

13)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring

af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-tidende 2018, nr. L 156, s. 75, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(omarbejdning), EU-Tidende 2018 nr. L 328, s. 82, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, s. 125, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-tidende 2023, L 231, side 1. I

bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999 af 11. december 2018, om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663 og (EF) nr. 715, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2017/30/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/625 og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, Kommissionens delegerede forordning

2019/826 af 4. marts 2019 om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende

vurderinger af potentialet for varme og køleeffektivitet, EU Tidende 2019, nr. L 137, s. 3. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører

ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

DB001215

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2025-409

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

Vedvarende gas: Biogas, som er blevet opgraderet til

biometan, og gasformige brændstoffer, hvis energiind-

hold stammer fra andre vedvarende energikilder end

biomasse.

Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget

i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med

de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger

for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

(Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for

energipriser og emissioner).

Omfattende renovering: En renovering, hvis omkost-

ninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostninger-

ne for en ny lignende enhed.

Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnum-

re, som ifølge notering i matriklen skal holdes forenet,

jf. lov om udstykning og anden registrering i matrik-

len. En ejendom omfatter de bygninger, som står på

matrikelnummeret eller –numrene.

Fjernvarmesystem: Et sammenhængende fjernvarme-

net bestående af fysisk forbundne fremførings- og

produktionsanlæg.

Mindre fjernvarmeområde: Et fjernvarmesystem, som

ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg, jf. §

37 i bekendtgørelse om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra

anlæg på land, og hvor det kan dokumenteres, at

den leverede mængde varme an net i kalenderårene

2015-2017 ikke oversteg 500 terajoule gennemsnitligt

per år, eller at områder uden varmeleverance i kalen-

derårene 2015-2017 i henhold til et godkendt projekt-

forslag har en dimensioneret varmeleverance, der ikke

overstiger 500 terajoule an net per år. Hvor to eller

flere separate mindre fjernvarmeområder sammenkob-

les via et fremføringsanlæg, vil fjernvarmeområderne

efter sammenkoblingen tilsammen udgøre et mindre

fjernvarmeområde.

Effektiv opvarmning: Opvarmning, som sammenlig-

net med et grundscenarie, der afspejler en business-

as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel af

primærenergi, der er påkrævet for på en omkostnings-

effektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi in-

den for en relevant systemgrænse som vurderet i den

cost-benefit-analyse, som er omhandlet i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.

september 2023 om energieffektivitet og om ændring

af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) under

hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med ud-

vinding, omdannelse, transport og distribution.

Højeffektiv kraftvarmeproduktion: Kraftvarme produ-

ceret i henhold til kriterierne i bilag 3.

Kapitel 2

Den kommunale varmeplanlægning

kollektive varmeforsyningsanlæg. Denne varmeplanlægning

skal ske i samarbejde med forsyningsvirksomheder og andre

berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og

varmebehov.

Stk. 2.

Det påhviler kommunalbestyrelsen, at

1) planlægge varmeforsyningen,

2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf.

§ 8 i lov om varmeforsyning,

3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende

betingelser m.v., og

4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende

frister, eventuelt i form af påbud.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at plan-

lægning efter § 3 inddrages i forbindelse med den fysiske

planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i

forbindelse med revision eller ændring af kommuneplaner

eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen

drager desuden omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt

er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning,

herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virk-

ning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyt-

telseslovgivningen.

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 5.

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er

omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til

godkendelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses-

og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en

forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og

energiøkonomi eller levetid, f.eks. hvis arbejdernes omkost-

ninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for

en ny lignende enhed.

Stk. 3.

Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse

af et projekt må først foretages efter, at projektet er god-

kendt.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætninger-

ne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden

i overensstemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og

§ 22, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet

ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest

fordelagtige projekt, jf. dog §§ 12, 13 og § 19, stk. 5.

Forudsætninger for godkendelse af kollektive

varmeforsyningsanlæg

§ 7.

Ved projekter for etablering af nye kollektive varme-

forsyningsanlæg, eller omfattende renovering af eksisteren-

de kollektive varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbesty-

relsen kun godkende projektet, hvis fjernvarmesystemet,

som det kollektive varmeforsyningsanlæg er eller skal til-

knyttes, opfylder kriterierne for at være effektivt, jf. stk. 2,

på det tidspunkt, hvor anlægget idriftsættes eller fortsætter

driften efter omfattende renovering, jf. dog stk. 3.

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for

varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommu-

nalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Stk. 2.

For at være effektivt skal et fjernvarmesystem

opfylde følgende kriterier:

1) Indtil den 31. december 2027 et fjernvarmesystem, der

anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.

overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme, eller et fjernvar-

mesystem, hvor den samlede andel af vedvarende ener-

gi, overskudsvarme eller kraftvarme udgør mindst 50

pct.

2) Fra den 1. januar 2028 et fjernvarmesystem, der anven-

der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskud-

svarme, 50 pct. vedvarende energi og overskudsvar-

me, 80 pct. højeffektiv kraftvarme, eller et fjernvarme-

system, hvor den samlede andel af vedvarende ener-

gi, overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme udgør

mindst 50 pct., og hvor andelen af vedvarende energi

derudover udgør mindst 5 pct.

3) Fra den 1. januar 2035 et fjernvarmesystem, der anven-

der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskud-

svarme eller 50 pct. vedvarende energi og overskud-

svarme, eller et fjernvarmesystem, hvor den samlede

andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller høj-

effektiv kraftvarme udgør mindst 80 pct., og hvor den

samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvar-

me derudover udgør mindst 35 pct.

4) Fra den 1. januar 2040 et fjernvarmesystem, der anven-

der mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct. overskud-

svarme eller 75 pct. vedvarende energi og overskud-

svarme, eller et fjernvarmesystem, hvor den samlede

andel af vedvarende energi, overskudsvarme og højef-

fektiv kraftvarme udgør mindst 95 pct., og hvor den

samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvar-

me derudover udgør mindst 35 pct.

5) Fra den 1. januar 2045 et fjernvarmesystem der anven-

der mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct. overskud-

svarme eller 75 pct. vedvarende energi og overskud-

svarme.

6) Fra den 1. januar 2050 et fjernvarmesystem, der ude-

lukkende anvender vedvarende energi, udelukkende

overskudsvarme eller udelukkende en kombination af

vedvarende energi og overskudsvarme.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter for

etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg, eller

omfattende renovering af eksisterende kollektive varmefor-

syningsanlæg, hvis anlægget har til formål at gøre et eksi-

sterende fjernvarmesystem mere effektivt i henhold til krite-

rierne i stk. 2.

§ 8.

Ved projekter for omfattende renovering af eksister-

ende kollektive varmeforsyningsanlæg kan kommunalbesty-

relsen kun godkende projektet, hvis der ikke sker en stigning

i anvendelsen af kul eller olie i det eksisterende fjernvarme-

system sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug

i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for reno-

veringen, jf. dog § 17.

§ 9.

Frem til den 31. december 2029 kan kommunalbesty-

relsen ikke godkende projekter for nye kollektive varmefor-

syningsanlæg, der anvender kul eller olie, jf. dog § 17.

Stk. 2.

Fra den 1. januar 2030 kan kommunalbestyrel-

sen ikke godkende projekter for nye kollektive varmeforsy-

ningsanlæg, der anvender kul, olie eller naturgas, jf. dog §

17.

Projekter for distributionsnet og transmissionsnet

§ 10.

Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter

for gasdistributionsnet, når projektet ikke ændrer områdeaf-

grænsningen mellem gasforsyningen og fjernvarmeforsynin-

gen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etable-

ring af individuel gasforsyning i eksisterende mindre by-

samfund uden for kollektivt forsynede områder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projek-

ter for gasdistributionsnet, når projektet vedrører et område,

hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af

forbuddet mod installation af gasfyr i bygningsreglementet,

jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede

antal kvadratmeter.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder ikke for

1) projekter for distributionsnet, der transporterer vedva-

rende gas, eller

2) projekter for etablering af gasledninger til forsyning af

bygninger, der har fået dispensation fra forbuddet mod

installation af gasfyr i bygningsreglementet.

§ 11.

En varmedistributionsvirksomheds eller gasdistribu-

tionsselskabs ret til at forsyne et område, som følge af god-

kendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjern-

varmedistributionsnet, medfører forsyningspligt over for de

ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En varmedistributionsvirksomhed eller et gasdistri-

butionsselskab, der er forsyningspligtigt efter stk. 1, kan ud-

skyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når

bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger

det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra

det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget,

dog senest fem år efter kommunalbestyrelsens godkendelse

af projektet.

Undtagelser fra samfundsøkonomikravet

§ 12.

Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og

§ 22, stk. 2, godkende projekter for etablering af et biomas-

sebaseret varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet

vand til et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed om-

fattet af bilag 2, når

1) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret op-

varmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sam-

menlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh

årligt, og

2) varmeproduktionsanlægget, har en kapacitet på maksi-

malt 1 MW.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og

§ 22, stk. 2, godkende et projekt for transmissionsnet, når

1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et

fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere biomas-

sebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarme-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

net, der drives af en virksomhed, der er omfattet af

bilag 2, og

de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret op-

varmet vand, ikke tilsammen leverer mere end 8000

MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virk-

somhed, der er omfattet af bilag 2.

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan uanset kravene i § 6 og

§ 22, stk. 2, godkende et projekt for lukning af et affaldsfor-

brændingsanlæg, når varmedistributionsvirksomheden, der

aftager varme fra det pågældende affaldsforbrændingsanlæg,

på anden vis kan overholde sin forsyningspligt, jf. § 11,

stk. 1. I vurderingen af, hvorvidt forsyningspligten kan over-

holdes, skal kommunalbestyrelsen påse, at lukningen ud fra

en konkret vurdering ikke får urimelige økonomiske konse-

kvenser for de pågældende varmeforbrugere.

Brændsler

§ 14.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller

produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske-

og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brænd-

sler til kollektive varmeforsyningsanlæg.

§ 15.

Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunal-

bestyrelsen godkende projektet, når der anvendes et eller

flere af følgende brændsler, jf. dog § 17 og § 9:

1) Naturgas og andre brændbare gasarter end naturgas.

2) Biomasse.

3) Affald.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indpasse vedvarende

gas, herunder lossepladsgas eller anden forgasset biomasse

til kraftvarmeproduktion i den kollektive varmeforsyning,

hvis

1) der er lokalt ønske herom, og

2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris,

der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsy-

ning, som anlægget ellers har adgang til.

§ 16.

Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til leve-

ring af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der

ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme,

kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, som anven-

der brændsler, når der anvendes et eller flere af følgende

brændsler, jf. dog § 17:

1) Biomasse.

2) Andre brændbare gasarter end naturgas.

3) Affald.

§ 17.

Ved etablering eller omfattende renovering af spids-

og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp

kan kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne bio-

olie baseret på pyrolyse eller på restprodukter, der ikke kan

anvendes som fødevarer, jf. § 14, samt mineralsk olie eller

naturgas.

Projekter for blokvarmecentraler

§ 18.

Ved projekter for blokvarmecentraler, der er belig-

gende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbesty-

relsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen for-

synes med fjernvarme, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for

blokvarmecentralers udnyttelse af egen overskudsvarme el-

ler produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende

energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis det er

samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med

fjernvarme. Stk. 1 finder ikke anvendelse for blokvarmecen-

traler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarme-

forsyning efter 1. januar 2019.

Stk. 3.

Ved etablering af blokvarmecentraler med en var-

mekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i

projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse

af biobrændsel bliver belyst.

Kapitel 4

Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag

§ 19.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektfor-

slag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skrift-

lig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er

nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projek-

tet:

Den eller de ansvarlige for projektet.

Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsy-

ningsforhold og varmekilder, jf. § 3, og forholdet til

kommune- og lokalplaner.

Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om

elforsyning og lov om gasforsyning.

Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov,

fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder led-

ningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og an-

læggets kapacitet, energiform og -forbrug, forsynings-

sikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsfor-

brændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapa-

citeten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljø-

beskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.

Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved kon-

verteringsprojekter en redegørelse for varmegrundla-

get og konverteringsforløbet.

Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med

grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gen-

nemførelse.

Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med,

herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsvirk-

somheder og andre berørte virksomheder m.fl.

Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds-

og selskabsøkonomiske vurderinger. Vurderingerne

skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne

af de centrale parametre, herunder idriftsættelsestids-

punkt, investeringsomkostninger og el- og brændsels-

priser m.v.

10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenari-

er. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg,

der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varme-

kapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et

relevant scenarium. For projektforslag, der vedrører

etablering eller udvidelse af varme eller naturgasdi-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

stributionsnet, anses individuel forsyning for et rele-

vant scenarium.

Stk. 2.

Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi-

og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkono-

miske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af re-

levante scenarier, som nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlæg-

ges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle

forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe

beregningerne.

Stk. 3.

De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser

nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage konsekvenser for

eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg og anden var-

meleverandør, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det

sammenhængende fjernvarmenet, jf. dog stk. 5. Den senest

udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projekt-

forslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at

oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr.

1-8, og nr. 9, 1. pkt., dog ikke den samfundsøkonomiske

vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes

at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom

kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier,

hvor fossile brændsler anvendes som hovedbrændsel, herun-

der mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante

scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf.

stk. 1, nr. 9 og 10.

Stk. 6.

For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøg-

ninger efter § 12 skal der ikke foreligge oplysninger om

forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen

kan endvidere bestemme, at ansøgninger efter § 15 ikke skal

være ledsaget af oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr.

10, 1. pkt.

Stk. 7.

For kommunalbestyrelsens godkendelse af pro-

jekter for kollektive varmeforsyningsanlægs udnyttelse af

overskudsvarme fra anlæg omfattet af bekendtgørelse om

udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for in-

dustrianlæg, servicefaciliteter og datacentre, vedlægges en

cost-benefit-analyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det

er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskud-

svarme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet,

når det indrettes hertil, jf. dog § 27. En cost-benefit-analyse

kan ikke erstatte den selskabsøkonomiske vurdering nævnt i

stk. 1, nr. 9.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om

en faseopdeling af projektbehandlingen således, at der kan

foretages en mere overordnet behandling før den tekniske

behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i

forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.

§ 20.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at pro-

jektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning

samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt

projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdel-

se af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunal-

bestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for

et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koor-

dineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affalds-

grundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov om

miljøbeskyttelse.

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette be-

rørte forsyningsvirksomheder, kommuner samt grundejere,

der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektfor-

slaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til pro-

jektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen. Ved

ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige

plangrundlag skal de berørte varmedistributionsvirksomhe-

der og gasdistributionsselskaber m.v. inddrages. Kommunal-

bestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksom-

heder og told- og skatteforvaltningen.

§ 22.

Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele god-

kendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæs-

sig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af pro-

jektet. Vurderingen skal ske på baggrund af

1) planlægningen efter kapitel 2,

2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,

3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 19,

stk. 1, nr. 9 og 10, og

4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 21.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse,

at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsø-

konomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 12, § 13 og

§ 19, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lægge de senest ud-

meldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på

energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske beregnings-

forudsætninger for energipriser og emissioner).

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i

projektansøgningen anvendte forudsætninger opdateres, hvis

der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra

ansøgningstidspunktet. Kommunalbestyrelsen kan desuden

til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i

projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.

§ 23.

Godkendelse omfatter følgende punkter, der er rele-

vante for projektforslaget:

1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og pro-

duktionsform.

2) Forsyningsform.

3) Energiform.

4) Forsyningsområde.

5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.

6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 9, stk. 3,

og § 7 i lov om varmeforsyning.

Stk. 2.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrø-

rende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om

1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbe-

grænsning af godkendelsen,

2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med

anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser

(opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil

producere,

3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og

4) lavtemperaturdrift.

§ 24.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette pro-

jektansøgeren, berørte forsyningsvirksomheder, kommuner

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servi-

tut, om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klage-

frist.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger

om godkendte projektforslag truffet i medfør af denne be-

kendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektfor-

slaget. Indberetningen skal ske digitalt på adressen http://

plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister

Plandata.dk.

Energistyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag

§ 26.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at

afgørelse om projektgodkendelse træffes af Energistyrelsen i

stedet for af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Dispensation

§ 27.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere

fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings-

eller demonstrationsprojekter.

§ 28.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravet i §

19, stk. 7, 1. pkt., hvis det af retlige, ejendomsretlige eller

finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen underretter Energistyrelsen

om en dispensation afgivet efter stk. 1 senest en uge efter

den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

§ 29.

Energistyrelsen underretter Kommissionen om en

dispensation afgivet efter § 28, stk. 1, senest 3 måneder efter

den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

Kapitel 6

Klage m.v.

§ 30.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser

truffet efter denne bekendtgørelse, jf. § 17 i lov om Energik-

lagenævnet.

Stk. 2.

En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt

til den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt. En klage anses for indgivet,

når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 3.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørel-

sen, videresende klagen til nævnet snarest og som udgangs-

punkt ikke senere end 3 uger efter udløbet af klagefristen

nævnt i stk. 2. Myndigheden sender samtidig en kopi af sin

udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at

afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 22, stk.

3, 2. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.

§ 31.

Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold

til § 30 kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Kapitel 7

Straf

§ 32.

Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 5,

2) overtræder § 5, eller

3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i

en godkendelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 33.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober

2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

ophæves.

Stk. 3.

Ansøgninger om godkendelse af projekter for kol-

lektive varmeforsyningsanlæg, der er indgivet, men ikke

er godkendt af kommunalbestyrelsen, ved bekendtgørelsens

ikrafttræden, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr.

697 af 6. juni 2023 om godkendelse af projekter for kollekti-

ve varmeforsyningsanlæg.

Stk. 4.

Klager over afgørelser truffet af kommunalbesty-

relsen eller Energistyrelsen den 10. oktober 2025 eller tidli-

gere behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etab-

leret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan uanset

kravene i § 18, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen

på det pågældende anlæg.

Energistyrelsen, den 8. september 2025

Peter Christian Baggesgaard Hansen

/ Lisbet Ølgaard

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Bilag 1

Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 5, stk. 1

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er

omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af

projekter:

1 Produktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg og varmepumper til kombineret produktion

af varme og køling

1.1 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas,

LPG (flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v.

1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændings-

anlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og

køling.

1.3 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler.

1.4 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg/centraler, herunder forbræn-

dingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

1.5 Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf.

1.1-1.4.

Transmissions- og fordelingsledninger

2.1 Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med

tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas

eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.).

2.2 Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller

andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten.

Distributionsnet og forsyningsområder

3.1 Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsynings-

områder.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Bilag 2

Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 12, stk. 2

A. Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de

a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,

b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,

c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke omfattet af a)

eller b), eller

d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014,

som ikke er omfattet af a) eller b):

1) Hjortekær

2) Østermarie Fjernvarmenet

3) Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk

4) Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning

5) Kelleris Hegn

6) Slagslunde Fjernvarme

7) Meløse-St. Lyngby Energiselskab

8) Hvalpsund Kraftvarmeværk

9) Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk

10) Gørløse Fjernvarme

11) Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning

12) Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk

13) Blenstrup Kraftvarmeværk

14) Brøns Kraftvarme

15) Hyllinge-Menstrup Kraftvarme

16) Ådum Kraftvarmeværk

17) Ulbjerg Kraftvarme

18) Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

19) Rostrup Kraftvarmeværk

20) Annebergparken

21) Sønderholm Varmeværk

22) Mellerup Kraftvarme

23) Oue Kraftvarmeværk

24) Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk

25) Præstbro Kraftvarmeværk

26) Præstø Fjernvarme

27) Rejsby Kraftvarme

28) Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk

29) Øster Hurup Kraftvarme

30) Ejsing Fjernvarmeforsyning

31) Astrup Kraftvarmeværk

32) Øland Kraftvarmeværk

33) Lendum Kraftvarmeværk

34) Mørkøv Kraftvarmeværk

35) Thorshøj Kraftvarmeværk

36) Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral

37) Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral

38) Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

39)

40)

41)

42)

43)

44)

45)

46)

47)

48)

49)

50)

51)

52)

53)

54)

55)

56)

57)

58)

59)

60)

61)

62)

63)

64)

65)

66)

67)

68)

69)

70)

71)

72)

73)

74)

75)

76)

77)

78)

79)

80)

81)

82)

83)

84)

85)

Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk

Ferritslev Fjernvarmeselskab

Flauenskjold Varmeværk

Frifelt-Roager Kraftvarme

Fur Kraftvarmeværk

Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker

Glyngøre Fjernvarmeværk

Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk

Hallund Kraftvarmeværk

Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk

Hejnsvig Varmeværk

Holte Fjernvarme (Øverød central)

Hundested Varmeværk

Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk

Ingstrup Fjernvarme

Klitmøller Kraftvarmeværk

Klokkerholm Fjernvarme

Kølvrå Fjernvarmecentral

Løkkensvejens Kraftvarmeværk

Lønstrup Varmeforsyning

Lørslev Fjernvarmeforsyning

Manna-Thise Kraftvarmeværk

Mejlby Kraftvarmeværk

Morsø Varme - Dueholm Varmecentral

Mou Kraftvarme

Nr. Broby Varmeværk

Nr. Nissum Kraftvarme

Odsherred Varme A/S

Odsherred Varmeværk (Trundholm)

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk

Ravnkilde Kraftvarmeværk

Rye Kraftvarmeværk

Sig Varmeværk

Skovlund Kraftvarme

Skuldelev Energiselskab

Sorø Kraftvarmeværk

Stoholm Fjernvarmeværk

Troldhede Kraftvarmeværk

Tversted Kraftvarmeværk

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

Voerså Kraftvarmeværk

Vorupør Kraftvarmeværk

Værum-Ørum Kraftvarmeværk

Vaarst-Fjellerad Kraftvarme

Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk

Østerlund Varme A/S

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

B. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af en anden

virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret

varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.

C. Kravene i § 12, stk. 2, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det

fysiske fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, driver flere

net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres en

biomasseleverance på maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et biomassebaseret produktionsanlæg på

maksimalt 1 MW. Dette gælder dog kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har

dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

Bilag 3

Metode til bestemmelse af effektiviteten af kraftvarmeproduktionsprocessen

De værdier, der benyttes til beregning af kraftvarmeproduktionens effektivitet og primærenergibesparel-

serne, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under normale forhold.

a) Højeffektiv kraftvarmeproduktion

– Med henblik på dette direktiv skal højeffektiv kraftvarmeproduktion opfylde følgende kriterier: Kraft-

varmeproduktionen fra kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser beregnet i overens-

stemmelse med litra b) på mindst 10 % i forhold til referenceværdien for separat produktion af el og

varme.

– Produktionen fra små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder, som giver primærenergibespa-

relser, kan betegnes som højeffektiv kraftvarmeproduktion.

– For kraftvarmeenheder, der opføres eller får foretaget en omfattende renovering efter gennemførelsen

af dette bilag, er de direkte emissioner af kuldioxid fra kraftvarmeproduktion, som benytter fossile

brændsler, mindre end 270 g CO2 pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion

(herunder opvarmning/køling, energi og mekanisk energi).

– Kraftvarmeenheder, der er i drift før den 10. oktober 2023, kan fravige dette krav indtil den 1. januar

2034, forudsat at de har en plan om gradvist at reducere emissionerne for at overholde tærsklen på

mindre end 270 g CO2 per 1 kWh senest den 1. januar 2034, og at de har meddelt denne plan til de

relevante operatører og kompetente myndigheder.

Når en kraftvarmeenhed opføres eller får foretaget en omfattende renovering, sikrer medlemsstaterne, at

der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder

sammenholdt med det årlige gennemsnitlige forbrug over de seneste tre kalenderår i fuld drift forud for

renoveringen, og at nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas.

b) Beregning af primærenergibesparelser

Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion som defineret i energieffektivitetsdirektivets bilag II

beregnes ved hjælp af nedenstående formel:

hvor:

PES er primærenergibesparelsen.

CHP Hη er varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige nyttevarmepro-

duktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og el

fra kraftvarmeproduktion.

Ref Hη er referenceværdien for effektiviteten ved separat varmeproduktion.

CHP Eη er elvirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige mængde el fra

kraftvarmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af

nyttevarme og el fra kraftvarmeproduktion. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan

den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, som udgøres af den

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke

ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk. 13.

Ref Eη er referenceværdien for effektiviteten ved separat elproduktion.

c) Beregning af energibesparelser efter alternative metoder

Medlemsstaterne kan beregne primærenergibesparelsen ved produktion af el, varme og mekanisk energi

som anført nedenfor uden at anvende bilag II for at udelukke den ikke-kraftvarmeproducerede el og

varme inden for samme proces. En sådan produktion kan betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion,

hvis den opfylder effektivitetskriterierne i litra a) i nærværende bilag, og hvis den samlede effektivitet er

over 70 %, når der er tale om kraftvarmeenheder med en elkapacitet på over 25 MW. Med henblik på ud-

stedelse af en oprindelsesgaranti og til statistiske formål fastlægges mængden af el fra kraftvarmeproduk-

tion produceret ved en sådan produktion imidlertid i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets

bilag II.

Hvis primærenergibesparelserne for en proces beregnes ved anvendelse af en alternativ beregning som

anført ovenfor, beregnes primærenergibesparelserne efter formlen i litra b) i nærværende bilag, idet »CHP

Hη« ændres til »Hη« og »CHP Eη« ændres til »Eη«, hvor:

Hη er varmevirkningsgraden ved processen defineret som den årlige varmeproduktion divideret med det

brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet.

Eη er elvirkningsgraden ved processen defineret som den årlige elproduktion divideret med det brænd-

selsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet. Hvis en kraftvarmeenhed

producerer mekanisk energi, kan den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supple-

rende element, som udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et

sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk.

13.

Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end årlige indberetningsperioder i forbindelse

med beregningerne i henhold til litra b) og c) i nærværende bilag.

For mikrokraftvarmeenheder kan beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data.

d) Referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme

Disse harmoniserede referenceværdier for effektiviteten skal bestå af en matrix af værdier, der diffe-

rentieres på grundlag af relevante faktorer, herunder bygningsår og brændselstype, og bygge på en

veldokumenteret analyse, der tager hensyn til bl.a. data fra drift under realistiske forhold, brændselssam-

mensætning, klimaforhold samt anvendte kraftvarmeteknologier.

Driftseffektiviteten ved den separate produktion af el og varme, som kraftvarmeproduktionen skal erstat-

te, fastsættes efter referenceværdierne for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. formlen

i litra b).

Referenceværdierne for effektiviteten beregnes efter følgende principper:

for kraftvarmeenheder tages der ved sammenligningen med separat elproduktion udgangspunkt i

princippet om sammenligning mellem samme brændselskategorier

II.

hver kraftvarmeenhed sammenlignes med den bedste tilgængelige og økonomisk begrundede tek-

nologi for separat produktion af el og varme på markedet i det år, hvor kraftvarmeenheden blev

bygget

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Orientering om afsluttende høring og udstedelse af to bekendtgørelser om fjernvarme og fjernkøling, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8. september 2025.

III.

IV.

referenceværdierne for effektiviteten af kraftvarmeenheder, der er over ti år gamle, fastsættes på

grundlag af referenceværdierne for enheder, der er ti år gamle

referenceværdierne for effektiviteten af separat produktion af el og varme afspejler de klimatiske

forskelle mellem medlemsstaterne.