Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 389
Offentligt
3064599_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
06-09-2025
J nr.
2025 - 4440
Akt-id
696539
Svar på KEF alm. del – spm. 375
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 375, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål 375
Vil ministeren oversende et notat, der redegør for de samlede forsinkelser af pro-
jekter vedrørende udbygning af elnettet hos Energinet på baggrund af de seneste
oplysninger, som Energistyrelsen har modtaget i forbindelse med sit tilsynsar-
bejde, og den seneste kvartalsrapport, som ministeriet har modtaget fra Energi-
net?
Svar
Jeg bad på et ejermøde den 24. april Energinet om at udarbejde et portefølje-
overblik over transmissionsprojekter, som kan deles med Folketinget og offent-
ligheden. Ministeriet tilkendegav overfor Folketingets partier d. 11. juni 2025, at
de ville modtage dette overblik, hvilket er oversendt til KEF d. 6. september
2025. For så vidt angår notat, der redegør for de samlede forsinkelser af projek-
ter vedrørende udbygning af elnettet hos Energinet, henviser jeg således hertil.
Energinets kvartalsrapport
For så vidt angår Energinets kvartalsrapport til bestyrelse og ministerium for 2.
kvartal 2025, kan jeg oplyse følgende:
I opgørelsesgrundlaget for forsinkelser i Energinets kvartalsrapporter indgår alle
Energinets transmissionsprojekter under etablering på tværs af el-, gas-, og brint-
anlægsprojekter med en anlægssum på mindst 10 mio. kr., samt modningspro-
jekter med et modningsbudget på mindst 10 mio. kr. Disse modningsprojekter er
medtaget, fordi de har et særligt højt modningsbudget. Dette gælder fx de største
strategiske projekter omfattet af fremskyndelsesområder og projekter omfattende
nettilslutning af havvind.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
Til arbejdsbrug/Restricted
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 389: Orientering om offentliggørelse af et porteføljeoverblik over Energinets anlægsprojekter og relaterede notater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3064599_0002.png
Energinet oplyser i selskabets kvartalsrapport for 2. kvartal 2025, som ministeriet
har modtaget den 29. august 2025, at andelen af forventede
rettidigt
realiserede
transmissionsprojekter ift. den
oprindelige
tidsplan i business cases på tværs af
el-, gas-, og brintanlægsprojekter stiger fra 27 pct. ved udgangen af 1. kvartal
2025 til 29 pct. ved udgangen af 2. kvartal 2025. Disse nøgletal svarer til, at an-
delen af forventede
forsinkede
transmissionsprojekter ift. den
oprindelige
tidsplan
udgjorde 73 pct. (100 pct. minus 27 pct) ved udgangen af 1. kvartal 2025, og 71
pct. (100 pct. minus 29 pct.) ved udgangen af 2. kvartal 2025.
Antalsmæssigt var der 151 forventet forsinkede projekter ud af i alt 207 transmis-
sionsprojekter på tværs af el-, gas-, og brint for 1. kvartal 2025 og 149 forventet
forsinkede projekter ud af i alt 210 transmissionsprojekter på tværs af el-, gas-,
og brint for 2. kvartal 2025.
Tal for 1. kvartal 2025 fremgår også af Energinets nyhed af 13. juni 2025:
Læn-
gere sagsbehandlingstider, længere leveringstider og stigende priser udfordrer
fortsat Energinets anlægsprojekter.
Energinet oplyser, at den umiddelbart positive udvikling fra 1. til 2. kvartal 2025
primært skyldes nettotilgang af nye projekter, der er gået i etableringsfasen, og
derfor ikke kan ses som en strukturel forbedring af status for projektfremdrift.
For el-transmissionsprojekter alene oplyser Energinet, at de tilsvarende andele af
forventet forsinkede projekter ift. den
oprindelige
tidsplan udgør 72 pct. ved ud-
gangen af 1. kvartal (142 ud af 196 el-transmissionsprojekter) hhv. 71 pct. ved
udgangen af 2. kvartal 2025 (141 ud af 199 el-transmissionsprojekter).
I Energinets kvartalsrapport for 2. kvartal 2025 indgår nedenstående figur med
primære årsagsforklaringer på bevægelserne i tidsplanerne for såkaldte
el-volu-
menprojekter
i 1. og 2. kvartal 2025. Volumenprojekter er en delmængde af de
samlede eltransmissionsprojekter, der også består af hhv. såkaldte
strategiske
projekter
og
megaprojekter.
Volumenprojekter kan eksempelvis være netkunde-
tilslutninger til eltransmissionsnettet på 132/150 kV, reinvesteringer, forstærknin-
ger og udbygning af i 132/150 kV nettet og stationer.
Side 2/4
Til arbejdsbrug/Restricted
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 389: Orientering om offentliggørelse af et porteføljeoverblik over Energinets anlægsprojekter og relaterede notater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3064599_0003.png
Uddrag af Energinets kvartalsrapport for 2. kvartal 2025 udvisende årsager til bevægelser i pro-
jekttidsplaner for el-volumenprojekter i 1. og 2. kvartal 2025.
Anm: Hvis flere årsager til forsinkelser er i spil på samme tid for det enkelte projekt, er det den årsag, som ”ligger på
kritisk vej” for projektet, der er angivet. Dvs. hvis der fx i et projekt er konstateret en forsinkelse i leveringstider på
komponenter på 2 måneder og en miljøtilladelse til samme projekt er forsinket med 4 måneder, så er miljøtilladelsen
den kritiske årsag, der rapporters i dette eksempel.
Som det fremgår af figuren, er de primære årsager til bevægelser i tidsplaner for
el-volumenprojekter:
1)
forlænget sagsbehandlingstid hos Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV, hørende under Ministeriet for Grøn Tre-
part) og
2)
Netkunders egne ønsker om udsættelse af tidspunkter for nettilslut-
ninger, fx fordi kundens egen tidsplan er ændret, herunder fordi kunden ikke har
de nødvendige myndighedstilladelser for egne anlæg på plads endnu.
Energinets § 4 kvartalsvise orientering til Energistyrelsen
For så vidt angår Energinets § 4 kvartalsvise orientering om væsentlige ændrin-
ger til Energistyrelsen for 2. kvartal 2025 kan jeg oplyse følgende:
Efter gældende praksis, jf. Energistyrelsens skærpede tilsynspraksis fra primo
2025, oversender Energinet hvert kvartal en opgørelse til Energistyrelsen over
væsentlige
ændringer i tid, scope og/eller økonomi på § 4-godkendte el-anlægs-
projekter siden sidste kvartal. En ændring i økonomi er som udgangspunkt væ-
sentlig, hvis den udgør mere end 25 pct. af anlægssummen eller mere end 100
mio. kr. En ændring i tid er som udgangspunkt væsentlig, hvis den udgør en æn-
dring på mere end 5 mdr. i forventet idriftsættelse. En ændring i scope er fx større
ændringer i kapaciteten eller funktion af den tekniske løsning afledt af fx nye be-
hov. Energinet er forpligtet til at vurdere, hvad der i det konkrete projekt kan ud-
gøre en væsentlig ændring, og der kan således indgå ændringer i rapporteringen,
der afviger fra de nævnte udgangspunkter.
Energistyrelsens skærpede tilsynspraksis er nærmere beskrevet i notat om ”Ener-
gistyrelsens tilsyn med Energinets prognosejustering af anlægsporteføljen i
august 2024” af 4. juni 2025, oversendt til KEF-udvalget den 10. juni 2025.
Side 3/4
Til arbejdsbrug/Restricted
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 389: Orientering om offentliggørelse af et porteføljeoverblik over Energinets anlægsprojekter og relaterede notater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3064599_0004.png
Energinet oplyser, at der for 2. kvartal 2025 er rapporteret ændringer i tid og/eller
økonomi for i alt 25 § 4 godkendte projekter ud af en samlet § 4-portefølje på 76
el-transmissionsprojekter. Disse 76 projekter udgør således en delmængde be-
stående af de største projekter i den samlede portefølje af el-transmissionspro-
jekter på 199 projekter i 2. kvartal 2025.
Energinet bemærker dog, at der ikke for alle 25 rapporterede projekter er tale om
væsentlige
ændringer indtruffet i 2. kvartal, men at de alligevel indgår i rapporte-
ringen, fordi der tidligere har været rapporteret væsentlige ændringer på disse
projekter, og derfor rapporteres efterfølgende også evt. mindre ændringer.
Energinet oplyser endvidere, at der på tværs af hele porteføljen af igangværende
projekter i eltransmission, er udskudt forventet idriftsættelse i ca. 40 tilfælde.
Dette inkluderer også tilfælde, hvor der ikke er væsentlige justeringer, der kræver
særskilt orientering af styrelsen, men Energinet vurderer samlet set, at ”forsinkel-
sespuklen udgør en større og større risiko”.
De rapporterede ændringer er under behandling af Energistyrelsen som en del af
tilsynet med Energinets netplanlægning. Kvartalsrapporteringen til Energistyrel-
sen følges op af tilsynsmøde mellem Energinet og Energistyrelsen, hvor de kon-
krete ændringer, årsagerne hertil, konsekvenserne for porteføljen og evt. mitige-
rende tiltag for de enkelte projekter gennemgås.
Generelt bemærkes det i forbindelse med Energistyrelsen tilsynsarbejde, at sty-
relsen varetager tilsynet efter delegation på vegne af ministeren. Energistyrelsen
har således ansvar for at vurdere, hvornår ministeriet skal inddrages i forhold til
tilsynet, og ministeriet har herefter ansvar for at foretage en konkret vurdering af
i hvilket omfang, ministeren skal involveres.
Det fremgår af notat om ”Energistyrelsens tilsyn med Energinets
prognosejustering af anlægsporteføljen i august 2024” af 4. juni 2025, at KEF-
udvalget vil blive orienteret om tillægsansøgninger på to projekter, da de ligger
over grænsen på 1 mia. kr. Det drejer sig om
150 kV Midt- og Vestjylland Kabel
NUP
(netudviklingsprojekt)
og 132 kV Lolland og Sydsjælland fase 3+4.
KEF for-
ventes at blive orienteret om de to projekter i oktober 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4
Til arbejdsbrug/Restricted