Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 379
Offentligt
3062009_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Att.: Lars Aagaard
Vedr. ministerens forelæggelse om Energinets ansøgning om
»Energiø Bornholms elinfrastruktur«
Kære Lars Aagaard
2. september 2025
Du har med brev den 25. august 2025 sendt Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget en skriftlig forelæggelse om Energinets
opdaterede ansøgning om tilladelse til projektet »Energiø Bornholms
elinfrastruktur«, jf. KEF alm. del
bilag 361 og 369. Projektet blev
tidligere godkendt den 4. oktober 2022 efter forelæggelse for
udvalget, jf. KEF alm. del
bilag 399, samling 2021-22.
Efter § 4 e i lov om Energinet, skal klima-, energi- og
forsyningsministeren, inden der træffes afgørelse om godkendelse af
projekter fra Energinet, der overstiger 1 mia. kr., forelægge projektet
for udvalget.
Ministeriet har afholdt en teknisk gennemgang for udvalget tirsdag
den 26. august, og sagen har været drøftet på møde i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget onsdag den 27. august 2025.
Der blev efterfølgende stillet 15 spørgsmål, jf. KEF alm. del
spørgsmål 386-400, som ministeren har besvaret.
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har
ønsket at afgive udtalelser til sagen, som er vedlagt.
Jeg kan bekræfte, at sagen har været forelagt Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Med venlig hilsen
Malte Larsen (S)
Formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
J.nr.: 25-000774-1
Mathias Mæhle
Udvalgssekretær
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 379: Brev om ministerens forelæggelse om Energinets ansøgning om »Energiø Bornholms elinfrastruktur«
Udtalelse fra Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti er bekymret for, hvilken betydning
igangsættelsen af projektet »Energiø Bornholms elinfrastruktur« vil få
for fremdriften i andre igangværende aktiviteter vedrørende
udbygningen af Danmarks elinfrastruktur. Bekymringen udspringer af,
at Energinet er forsinket med 141 ud af 174 godkendte projekter, og
at VE-opstillere har udtrykt stor utilfredshed med, at der er flere års
ventetid på at få tilsluttet VE-anlæg til det danske elnet. Bekymringen
forstærkes yderligere af, at der dels ikke er fremlagt en helhedsplan,
der anskueliggør en nedbringelse af forsinkelserne, ligesom der ikke
er forelagt en prioritering for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Det Konservative Folkeparti bemærker herudover, at vi og
Enhedslisten tidligere har udtrykt kritik af den forhastede proces i
forbindelse med ministerens forelæggelse af projektet »Lindehøj
Station«, som umuliggjorde en ordentlig behandling af sagen i
udvalget, jf. KEF alm. del
bilag 163. Det er derfor utilfredsstillende,
at udvalget endnu engang præsenteres for en forhastet proces
vedrørende et projekt, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
og Energinet har haft kendskab til gennem længere tid.
Udtalelse fra Enhedslisten
Enhedslisten mener, at forelæggelsen af projektet for Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget sker med en alt for kort tidsfrist. Dette gælder
især i lyset af de stigende forventede statslige omkostninger i
milliardklassen, de mangeårige forsinkelser i tidsplanerne, uvisheden
om mulige aftaler med Tyskland og Energinets udfordringer med at
sikre fremdrift og økonomistyring i netudbygningen i hele landet. Hertil
kommer ændringer i det samlede projekt, som ikke giver fordele for
Bornholm i forhold til forsyningssikkerhed og øget elektrificering, og
fraværet af beskrevne alternativer til havvindudbygningen ved
Bornholm, som formodes at kunne bidrage til væsentlige reduktioner i
elpriserne. Enhedslisten mener derfor ikke, at ministeren bør
godkende projektet og dermed give Energinet mulighed for at
underskrive aftalerne.
Udtalelse fra Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti bemærker, at vilkårene for gennemførelsen af
projektet har ændret sig væsentligt. Det indebærer, at
nettoanlægsbudgettet næsten er fordoblet på to år. Det viser, at
Dansk Folkepartis beslutning om ikke at støtte projektet er den eneste
rigtige.
Side 2 | 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 379: Brev om ministerens forelæggelse om Energinets ansøgning om »Energiø Bornholms elinfrastruktur«
Det fremgår af side 4 i det oversendte notat, jf. KEF alm. del - bilag
369, »at der er behov for projektet, idet det følger af
Tillægsaftale om
udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
af 30. maj
2023, at der skal etableres havvind ved Energiø Bornholm.« Dansk
Folkeparti finder det dybt mærkværdigt, at behovet for projektet alene
begrundes i en politisk aftale. Politiske aftaler kan selvsagt ændres.
Det bemærkes desuden, at kun en mindre del af strømproduktionen
fra det samlede projekt vil gå til Danmark, mens resten skal sælges
videre til Tyskland gennem en eventuel fremtidig aftale
og muligvis
også til andre lande. Det viser, at der ikke er behov for yderligere
vindenergi. I stedet mangler der et seriøst supplement til det samlede
energimix i Danmark, hvilket kan tilvejebringes ved atomkraft.
Den massive støtteordning sker samtidig med, at mange danskere må
fravælge diverse fødevarer, og at velfærden udhules som følge af
regeringens politik. Dermed videreføres regeringens linje med
allerede massive milliardstøttebeløb til havvind, brintrør og
aktieemission i Ørsted grundet amerikanske vindmøller. Alt sammen
på bekostning af danskernes interesser.
Dansk Folkeparti kan af samme årsag ikke støtte Energiø Bornholm.
Vi ønsker en helt anden vej, hvor danskerne sættes først.
Side 3 | 3