Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 351
Offentligt
3056295_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Område
Kontor for Politik og strategi
Dato
15. august 2025
J nr.
GST-350-3300
Sagsbehandler
MALOA
Høring over udkast til lov om ændring af Lov om stedbestemt information
Geodatastyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lov om ændring af lov om stedbestemt
information i høring. Lovforslaget offentliggøres desuden på
www.hoeringsportalen.dk.
Geodatastyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest 12.
september 2025.
Høringssvaret bedes sendt pr. mail til Marie Louise Agerbak Andersen ([email protected]) med
kopi til [email protected] samt angivelse af journalnummer GST-350-3300.
Baggrund og indhold
Geodatastyrelsen er udstedende myndighed af søopmålingstilladelser i henhold til § 7 i lov
om stedbestemt information og Geodatastyrelsen foretager i samarbejde med Forsvarsmini-
steriet søopmåling, som led i kortlægningen af farvandene efter § 6.
Med lovforslaget tilvejebringes, gennem en bemyndigelsesbestemmelse som efterfølgende
udmøntes i en tilhørende bekendtgørelse, de nødvendige retlige rammer for at sikre, at EU’s
naturbeskyttelsesdirektiver implementeres, og dermed bliver overholdt i forbindelse med ud-
stedelse af søopmålingstilladelser og gennemførelsen af søopmåling. Konkret indebærer det
implementeringen af habitatdirektivets artikel 6 og 12 samt sikring af iagttagelsen af fuglebe-
skyttelsesdirektivets artikel 5.
Idet visse typer af udstyr, der anvendes til søopmålinger, kan udsende lydfrekvenser, som
potentielt kan påvirke havpattedyr og andre beskyttede dyrearter, er det nødvendigt at mulig-
gøre implementeringen af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver i lov om stedbestemt information.
Implementeringen sker ved, at der foreslås en ny § 7 a i lov om stedbestemt information, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere
krav fastsættes ved udstedelse af en tilhørende bekendtgørelse.
I medfør af den foreslåede lovændring, kan klima-, energi og forsyningsministeren fastsætte
regler, hvorefter der ved tildeling af søopmålingstilladelser kan varetages natur- og miljø-
mæssige hensyn. Med hjemmel i denne bestemmelse udstedes en ny bekendtgørelse der
stiller krav til administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: [email protected]
Side 1/2
www.gst.dk
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovændring af lov om stedbestemt information (Implementering af EU’s naturbeskyttelsesdirekti-ver), fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3056295_0002.png
dyrearter ved opmåling og kortlægning af havets dybder. Herefter vil Geodatastyrelsens ad-
ministration af søopmåling og tildeling af søopmålingstilladelser kunne ske under iagttagel-
sen af de relevante bestemmelser i EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.
Den planlagte bekendtgørelse forventes at indeholde et krav om, at en aktør som ønsker at
foretage en søopmåling altid skal vurdere om søopmåling har en væsentlig indvirkning på
beskyttede miljøer og dyrearter, i overensstemmelse med habitatdirektivet og fuglebeskyttel-
sesdirektivet.
Såfremt det i medfør af bekendtgørelsen er relevant, vil ansøger om søopmåling blive pålagt
at udarbejde en habitatvurdering, hvorefter ansøger afholder omkostninger og ressourcer
hertil. Hermed kan Geodatastyrelsen ved udstedelse af konkrete søopmålingstilladelser,
sikre at havpattedyr og andre beskyttede dyrearter ikke forstyrres væsentligt.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Marie Louise Agerbak Andersen,
ma-
[email protected],
72 54 54 40, eller Claus Buus Jensen,
[email protected],
72 54 53 60.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2026
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af hø-
ringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mail-
adresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Marie Louise Agerbak Andersen
Specialkonsulent
[email protected]
72 54 54 40
Side 2/2