Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 343
Offentligt
3054710_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
08-08-2025
J nr.
2025 - 3753
Akt-id
674264
Svar på KOM(2025) 0440 – spørgsmål 1
Europaudvalget har i brev af 17. juni 2025 stillet mig følgende spørgsmål 1 ad
KOM(2025) 0440 som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Claus Jørgensen (SF).
Spørgsmål 1
Som opfølgning på drøftelsen i Europaudvalget den 11. juni, bedes ministeren
redegøre nærmere for, hvor langt Tyskland er med udfasningen af russisk gas.
Svar
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har indhentet oplysninger om tysk gas-
forbrug igennem den danske ambassade i Berlin. Ifølge disse oplysninger impor-
terer Tyskland ikke længere rørført gas fra Rusland, og der modtages heller ikke
russisk LNG i de tyske LNG-terminaler. Der er dog endnu ingen lovgivningsmæs-
sige begrænsninger i tysk lovgivning for import af russisk LNG, hvorfor det er
muligt for tyske virksomheder at importere russisk LNG via europæiske havne
uden for Tyskland.
Ifølge det tyske Erhvervs- og Energiministerium er det ikke muligt at spore, hvor
regasificeret LNG distribueres videre til på det indre marked. Dette gælder også
LNG, der ankommer til Frankrig, Belgien og Holland. En del af denne regasifice-
rede LNG transporteres videre til Tyskland via rørledninger fra Belgien og Hol-
land. På grund af den manglende sporbarhed på det indre marked kan det derfor
hverken be- eller afkræftes, at russisk gas også ender i det tyske gasnet.
Den tyske regering har tilkendegivet sin generelle støtte til Europa-Kommissio-
nens REPowerEU-mål om en udfasning af al russisk energi, herunder gas.
Det kan hertil bemærkes, at hvis Kommissionens REPowerEU-forslag vedtages,
inklusive tiltag til at registrere oprindelsen af LNG ved ankomst til de europæiske
havne mv., vil det sikre, at der ikke længere importeres russisk gas til EU.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard