KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 342
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

International klima og energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

08-08-2025

J nr.

2025 - 3156

Akt-id

668812

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om

fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet (Den europæi-

ske klimalov)

KOM (2025) 524 final

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM (2025) 524 af 2. juli 2025 fremsat et forslag til

ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå

klimaneutralitet (Den europæiske klimalov). Forslaget indeholder et klimamål på 90

pct. nettoreduktion af drivhusgasudledningerne i 2040 ift. 1990. Dertil indeholder for-

slaget en række øvrige elementer ift. EU-klimamålet.

Forslaget indeholder en begrænset mulighed for at anvende internationale klimakre-

ditter under Parisaftalens artikel 6 til at opfylde op til 3 pct. af 2040-målet fra 2036.

Forslaget lægger derudover op til en inklusion af indenlandske permanente negative

emissioner for at kompensere for resterende udledninger i sektorer, der er vanske-

lige at omstille (såkaldte ”hard-to-abate” sektorer). Forslaget indeholder dertil formu-

leringer om styrket fleksibilitet imellem sektorer, omkostningseffektivitet og solidari-

tet.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser i det omfang,

at EU's 2040-klimamål medfører nationale reduktionsforpligtelser, der kræver yderli-

gere reduktioner end dem, der følger af Danmarks egne nationale klimamål. Det er

ikke muligt at skønne over konsekvenserne af forslaget på nuværende tidspunkt, da

rammerne for implementeringen af EU’s 2040-mål endnu ikke er fastlagt og først

følger i en forventeligt kommende lovgivningspakke i 2026.

Regeringen byder generelt Kommissionens forslag til revision af den europæiske

klimalov velkommen, herunder et klimamål på 90 pct. nettoreduktion af drivhusgas-

udledningerne i 2040 ift. 1990.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2025) 524 af 2. juli 2025 fremsat et forslag til

ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå kli-

/ FRHAR

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

maneutralitet (Den europæiske klimalov). Forslaget er modtaget i dansk sprogver-

sion den 7. juli 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192, stk. 1, i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages af Rådet med et kvalifi-

ceret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

EU har fastsat sine klimamål for 2030 og 2050 i den europæiske klimalov

, hvori det

følger, at der skal fastsættes et mellemliggende klimamål for 2040 med henblik på at

sætte tempoet for reduktionen af nettodrivhusgasudledninger i hele EU.

Den 6. februar 2024 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om Unionens kli-

mamål for 2040, hvori det anbefales, at 2040-målet består af en nettoreduktion af

drivhusgasudledninger på 90 pct.

Anbefalingen blev givet i overensstemmelse med

den videnskabelige rådgivning fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Or-

gan om Klimaændringer og på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse og rap-

portering om CO

-budgettet.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget, at EU udarbejder en ambitiøs ramme for at

blive en dekarboniseret økonomi senest i 2050, hvilket ligeledes følger af konkurren-

ceevnekompasset

. Det fremgår af forslaget, at EU vil holde kursen ved hjælp af en

aftale om ren industri

, der har til formål at gøre EU til et attraktivt sted for fremstil-

lingsindustri, herunder for energiintensive industrier, og fremme ren teknologi og nye

cirkulære forretningsmodeller med henblik på at opfylde de aftalte klimamål. Gen-

nemførelsen af disse mål skal også styrke EU's uafhængighed af importerede fossile

brændstoffer. I forslaget henvises der yderligere til Draghi-rapporten om fremtiden

for den europæiske konkurrenceevne, hvori det fremgår, at dekarbonisering kan

være en stærk drivkraft for økonomisk vækst, når den integreres i industri-, konkur-

rence- og handelspolitikker.

Forslaget indeholder et klimamål på 90 pct. i 2040 ift. 1990, hvilket ifølge Kommissi-

onen vil bringe EU ind på den vej, der giver de største samlede fordele med hensyn

til konkurrenceevne, modstandsdygtighed, uafhængighed, autonomi, en retfærdig

omstilling og sikring af, at EU opfylder sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet (den

KOM (2024) 63,

’Sikring af vores fremtid Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutrali-

KOM (2025) 30, ‘Et

Konkurrenceevnekompas for EU’.

KOM (2025) 8,

’Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkur-

europæiske klimalov).

tet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund’.

renceevne’.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dertil indeholder forslaget en række øvrige elementer ift. implementering af EU-kli-

mamålet. I forslagets artikel 1 (2) præsenteres en ny artikel 4 (4), hvori det fremgår,

at Kommissionen med henblik på at opfylde 2040-målet skal sikre, at følgende ele-

menter er afspejlet på passende vis i kommende lovgivningsforslag:

Mulighed for at anvende internationale klimakreditter under Parisaftalens artikel

6 til at opfylde op til 3 pct. af 2040-målet fra 2036 i ny artikel 4 (4) a.

En inklusion af indenlandske permanente, negative emissioner i EU’s kvote-

handelssystem for at kompensere for resterende udledninger i hard-to-abate

sektorer i ny artikel 4 (4) b.

Formuleringer om styrket fleksibilitet mellem sektorer under hensynstagen til

omkostningseffektivitet og solidaritet i ny artikel 4 (4) c.

Dertil indeholder forslaget en række øvrige elementer i ny artikel 4 (4) d-r. herunder

ift. konkurrenceevne, energipolitikken, retfærdig omstilling, investeringsbehov mm.

Flere af disse elementer indgår allerede i den gældende klimalovs artikel 4 om

EU’s kommende 2040-mål, mens en række elementer er tilføjet.

Mulighed for anvendelse af internationale kreditter under Parisaftalens artikel 6

Forslaget indeholder en mulighed for at anvende internationale klimakreditter under

Parisaftalens artikel 6 til at opfylde op til 3 pct. af EU’s 2040-mål fra 2036. Artikel 6

rammesætter et formelt, internationalt marked for klimakreditter, hvor stater bl.a. har

mulighed for at anvende klimakreditter til indfrielse af deres nationalt bestemte bidrag

(NDC).

Med Kommissionens forslag om at tillade internationale klimakreditter under artikel

6 til delvist at indfri 2040-målet lægges der op til at ændre den måde, hvorpå EU’s

klimamål er blevet opgjort hidtil, hvor målopfyldelse udelukkende skal baseres på

territoriale reduktioner. Det følger af forslaget, at kreditterne skal være af høj kvalitet

og udover delvis opfyldelse af EU’s NDC også skal bidrage til at hjælpe tredjelande,

der er på vej til at opfylde Parisaftalens målsætninger. Der er med forslaget dog ikke

taget konkret stilling til typen eller karakteren af kreditterne, eller hvorvidt muligheden

for international kredithandel tilfalder Kommissionen og/eller de enkelte medlemssta-

ter. Afklaring heraf forventes tidligst i den kommende lovgivningspakke i 2026. Artikel

6-kreditter kan ikke inden for nuværende regler anvendes inden for kvotehandelssy-

stemet.

Inklusion af permanente negative emissioner i kvotehandelssystemet

Forslaget indebærer en inklusion af indenlandske permanente negative emissioner

inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor

det er vanskeligt at nedbringe emissionerne. Rammerne for inklusion af indenland-

ske permanente negative emissioner vil blive fastlagt ifm. Kommissionens forslag til

revision af kvotehandelsdirektivet i 2026.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Øvrige fleksibiliteter

Forslaget indeholder formuleringer om øget fleksibilitet på tværs af sektorer for at

støtte opfyldelsen af målene på en omkostningseffektiv måde. Det er i forslaget dog

ikke defineret, hvordan øget fleksibilitet vil blive implementeret i praksis. Afklaring

heraf forventes tidligst i den kommende lovgivningspakke i 2026

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet

forventes at behandle sagen i Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed

(ENVI) den 23. september 2025.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at klimaændringer er et grænseoverskridende problem. Når

der er tale om grænseoverskridende problemer, vil individuelle tiltag fra medlems-

staternes side sandsynligvis ikke føre til optimale resultater. I stedet kan en koordi-

neret EU-indsats effektivt supplere og styrke den nationale og lokale indsats. Koor-

dinering på europæisk plan gør klimaindsatsen mere effektiv.

Kommissionen anfører endvidere, at et EU-dækkende klimamål for 2040 vil få kon-

sekvenser for hele EU's økonomi. Et sådant mål er nødvendigt for at sætte retningen

for en bred vifte af EU-politikker og vil kræve politiske løsninger på EU-plan, der går

videre end klimapolitikken. Gennem en koordineret indsats vil det være muligt at tage

hensyn til medlemsstaternes og regionernes forskellige muligheder for at handle og

udnytte EU's indre markeds styrke som en drivkraft for omkostningseffektiv omstil-

ling. Desuden er en koordineret klimaindsats på EU-plan af betydning for den inter-

nationale klimaindsats, navnlig med henblik på at fastlægge EU's nationalt bestemte

bidrag i henhold til Parisaftalen, der skal meddeles i efteråret 2025.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, herunder at klimaforandringerne er

et globalt problem, og at EU’s indsats for at reducere drivhusgasudledningerne bedst

fastlægges på fællesskabsniveau. Regeringen er også enig i, at der er en merværdi

i at harmonisere klimatiltag for at optimere klimaindsatsten.

6. Gældende dansk ret

EU’s klimamål har betydning for den danske reduktionsindsats i national lovgivning,

i det omfang målene medfører nationale reduktionsforpligtelser, der kræver yderli-

gere reduktioner end dem, der følger af Danmarks egne nationale klimamål. Det dan-

ske klimamål er fastsat i Klimaloven, lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december

2021.

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den europæiske klimalov er en forordning og skal som sådan ikke implementeres i

dansk ret. Revisionen af den europæiske klimalov kan dog medføre behov for juste-

ring af national lovgivning. Behovet for justering af national lovgivning vil blive vurde-

ret, når revisionen af den europæiske klimalov er vedtaget.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt forslagets indhold om

et klimamål på 90 pct. og de dertilhørende forslag om fleksibilitet (herunder anven-

delsen af klimakreditter under Parisaftalens artikel 6) vil have økonomiske konse-

kvenser for Danmark.

Forslagets konsekvenser vil afhænge af rammerne for implementeringen af EU’s

2040-mål, der forventeligt følger i 2026, hvor den konkrete klimaarkitektur fastlæg-

ges. Forslaget vil kunne have betydning for den danske reduktionsforpligtelse, hvis

klimaarkitekturen medfører nationale forpligtelser, der kræver yderligere reduktioner

end dem, der følger af de danske nationale klimamål og eksisterende klimaindsatser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have andre konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet. Når EU reviderer og vedtager konkret lovgivning for at indfri et

opjusteret klimamål i 2040, kan det bidrage til at forbedre beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

med høringsfrist den 14. juli 2025. Der er afgivet i alt otte høringssvar fra eksterne

interessenter.

TEKNIQ anerkender nødvendigheden af ambitiøse klimamål og støtter grundlæg-

gende målet om 90 pct. reduktion af drivhusgasemissioner inden 2040. TEKNIQ

fremhæver, at det er afgørende, at den politiske ramme for perioden efter 2030 ud-

formes således, at den sikrer en praktisk gennemførlig omstilling, der styrker euro-

pæisk industri og skaber lige konkurrencevilkår. TEKNIQ bemærker, at for at sikre

en succesfuld implementering er det afgørende, at Kommissionen i udarbejdelsen af

den politiske arkitektur for perioden efter 2030 sikrer realistiske implementeringsfri-

ster, der tager højde for infrastrukturel parathed, teknologisk modenhed og samfun-

dets tilpasningsevne. TEKNIQ anbefaler, at Kommissionen sikrer forenkling og sam-

menhæng i klimarelateret regulering og minimerer rapporteringsbyrder.

TEKNIQ anfører, at opfyldelse af klimamålet for 2040 vil kræve en massiv opkvalifi-

cering og omskoling af arbejdskraften inden for det tekniske erhvervsliv. Der er alle-

rede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere tekniske områder, og

denne udfordring vil blive forstærket af den accelererede grønne omstilling. TEKNIQ

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne investerer i erhvervsuddannel-

ser og efteruddannelse inden for grønne teknologier og sikrer koordinering mellem

uddannelsessystemet og erhvervslivets behov.

TEKNIQ ser med bekymring på forslagets mulighed for at anvende op til 3 pct. inter-

nationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen fra 2036. Selv om

kreditter kan være et supplement til interne reduktioner, er det afgørende, at disse

ikke underminerer europæisk industris konkurrenceevne eller skaber urimelige kon-

kurrenceforhold. TEKNIQ anbefaler, at anvendelsen af internationale kreditter kun

sker som supplement til interne reduktioner og underlægges strenge kvalitetskrav og

verifikationsprocedurer.

Pyrolyse Danmark byder Kommissionens forslag til 2040-klimamålet velkommen,

men udtrykker samtidig bekymring over, at biokul (biochar carbon removal, BCR)

ikke er nævnt – hverken i selve lovteksten eller i den tilhørende konsekvensanalyse.

Kun BioCCS og DACCS fremhæves som eksempler på intern permanent kulstoffjer-

nelse. Dette sker til trods for, at biokul allerede er anerkendt i EU’s certificerings-

ramme (CRCF) som en metode til permanent kulstof-fjernelse på lige fod med geo-

logiske CCS-teknologier. Denne udeladelse skaber betydelig usikkerhed om Kom-

missionens hensigt om at inkludere biokul i EU's klimaværktøjskasse frem mod 2040

og i den kommende revision af EU ETS. Manglende anerkendelse af biokul i 2040-

målet og EU ETS vil have betydelige negative konsekvenser for Danmark:

•

Det vil underminere den danske pyrolyse-strategi og hæmme udbredelsen af

biokul som en dokumenteret løsning til industriel dekarbonisering og kulstoflag-

ring.

Det vil skabe investeringsusikkerhed og bremse opskalering af pyrolyse i sek-

torer som spildevand, biogas og landbrug.

Det vil stille Danmark og andre regioner med decentral biomassetilgængelighed

dårligere – særligt øer og yderområder, hvor biokul netop er et oplagt værktøj i

mangel af CO₂-infrastruktur til geologisk lagring.

•

Pyrolyse Danmark opfordrer Kommissionen til, at:

Eksplicit nævne biokul (BCR)

som en metode til intern permanent kulstoffjernelse,

ligestille biokul med DACCS

og BioCCS i forbindelse med ETS og 2040-klimamålet,

medtage biokul i fremtidige

konsekvensanalyser og modellering, og

sikre, at regioner med decentral biomasse

kan drage nytte af ETS og støttemekanismer, herunder via biokul.

Miljøbevægelsen NOAH fremhæver, at det fremlagte forslag om 90 pct. reduktion af

drivhusgasemissionerne over perioden 1990-2040 ikke vil være tilstrækkeligt til at

opfylde Parisaftalens mål, endsige det klimamæssigt nødvendige. Kommissionen

har med forslaget valgt ikke at følge indstillingen fra den videnskabelige komite

(ESABCC) på 90-95 pct. reduktioner og har samtidig indsat smuthuller i form af så-

kaldt fleksibilitet med brug af eksterne klimakreditter.

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOAH mener på baggrund af sammenstilling af klimavidenskabelige anbefalinger,

at målet burde være mindst 95 pct. og opfyldes uden internationale afladsmekanis-

mer som klimakreditter. I stedet for klimakreditter bør EU vedtage et forbrugsbaseret

klimamål på mindst 95 pct. NOAH anfører, at adskillige gennemregnede scenarier

fra forskere og europæiske miljøorganisationer har påvist, at det ville være fysisk og

teknologisk muligt at opnå reduktioner i emissioner på 100 pct. i 2040 uden at bruge

bioenergi. Gennemførelse af disse scenarier med kraftigt forbedret energieffektivitet,

hurtig udbygning af energiproduktion med sol, vind, geotermi og tilhørende elektrifi-

cering af transport, industrielle processer og varmeforsyning vil oven i købet sikre EU

landene uafhængighed af importeret energi og deraf følgende større politisk frihed.

NOAH finder desuden den forsatte indregning af biomasseafbrænding som reduktion

af drivhusgasemissioner uansvarlig og videnskabeligt ukorrekt. Klimaet ændres på

grund af øgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren. Det kan politisk besluttede

regnskabsmetoder ikke ændre på. Det gælder også forestillingen om BECCS (i for-

slaget kaldet Bio-CCS). BECCS vil aldrig kunne bidrage som et positivt klimaredskab

af samme grund.

NOAH anfører, at en fortsat og udvidet brug af atomkraft i energiproduktion og den

medfølgende brændselskæde ikke er bæredygtig – især på grund af den uundgåe-

lige produktion af radioaktivt affald. Dertil anfører NOAH, at der ikke er nok tilgæn-

gelig biomasse til at sikre Kommissionens mål for produktion af biogas i 2040.

Dansk Industri (DI) støtter fuldt op om et EU klimamål på 90 pct. i 2040. Der er behov

for at sikre kontinuitet i EU’s fælles klimaindsats. En beslutning snarest om et ambi-

tiøst EU klimamål vil 1) understøtte de allerede foretagne klimainvesteringer med

lange tilbagebetalingstider og 2) sende et afgørende investeringssignal om fremti-

dige grønne investeringer. Der bliver behov for at aktivere både energi-effektivise-

ring, udbygning af vedvarende og ren energi, elektrificering, CCUS samt styrkelse af

EU’s grønne infrastruktur. Det er også afgørende for EU, at få etableret et solidt be-

slutningsgrundlag forud for COP30 i Belém i november måned.

DI fremhæver, at ”Fit for 90”-pakken frem mod 2040 skal bygge videre på det funda-

ment, som ”Fit for 55”-pakken har skabt, også af hensyn til rentabiliteten af allerede

foretagne klimainvesteringer. Det er dog også vigtigt, at rammen frem mod 2040 for-

mes, så den håndterer de udfordringer, EU og det internationale samfund aktuelt står

over for.

DI mener, at EU’s indsats skal gøres effektiv, simpel, teknologineutral og markeds-

baseret. Og der skal skabes overensstemmelse mellem regler og retningslinjer på

tværs af EU og medlemslandene. EU’s CO2-kvotesystem skal være en hjørnesten i

indsatsen og skal indrettes til at understøtte negative udledninger. DI fremhæver, at

EU's CO2-kvotehandelssystem skal sikre et solidt markedstræk for fremtidige inve-

steringer i teknologier og adfærdsomlægninger. DI har netop indsendt et høringssvar

om revisionen af ETS (i 2026) til Kommissionen.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at sikre opbakning til klimamålet og indsatsen er det nødvendigt at sikre fleksibi-

litet i indfrielsen. Kommissionens forslag til fleksibilitet ift. afgrænset anvendelse af

høj-kvalitets internationale klimakreditter, EU kulstoffangst-kreditter og sektorfleksi-

bilitet er et fornuftigt udgangspunkt. DI er enig i disse muligheder, når man baserer

sig på begrænset brug af kreditter med høj kvalitet og integritet. Det er dog også

vigtigt at undgå en udhuling af EU’s egen indsats, da vi i EU har behov for at gøre

disse investeringer attraktive.

DI har sammen med kolleger i Frankrig, Tyskland, Irland, Finland, Sverige og Norge

taget initiativ til en fælles erklæring med den europæiske industris opbakning til en

ambitiøs EU 2040 klimaindsats.

Forbrugerådet TÆNK støtter fastsættelsen af et bindende EU-klimamål for 2040 på

mindst 90 pct. reduktion af nettodrivhusgasudledninger sammenlignet med 1990

samt finder det vigtigt med et ambitiøst mål for 2035. Det er nødvendige skridt på

vejen mod klimaneutralitet i 2050. En ambitiøs klimaindsats er nødvendig både af

hensyn til klimaet og forbrugernes fremtidige levevilkår og økonomiske tryghed.

Forbrugerne skal gøres til aktive medspillere via nem adgang til mindre klimabela-

stende valg og gode alternativer til klimabelastende produkter og services. Forbru-

gerrådet Tænk opfordrer til EU-mål for forbrugsbaserede udledninger. Forbrugerrå-

det Tænk efterlyser stærkere regler mod greenwashing samt troværdig og dokumen-

teret klimainformation. Forbrugerrådet Tænk er skeptisk for brug af klimakreditter.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til forbruger- og civilsamfundsinddragelse i forbin-

delse med udvikling af klimaarkitekturen. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til klar

målopfølgning på Social Climate Fund, der når ud til reelt økonomisk sårbare hus-

holdninger.

Danske Rederier mener, at EU bør levere på sine klimamål. Dertil fremhæver Dan-

ske Rederier, at EU bør fjerne unødvendige barrierer og gøre den grønne omstilling

lettere uden at udvande ambitionerne. Ambitioner og handling skal gå hånd i hånd.

Danske Rederier opfordrer til:

•

En hurtig anvendelse af de 20 millioner EU ETS-kvoter, som er øremærket den

maritime sektor under Innovations-fonden;

•

En stærk Sustainable Transport Investment Plan, som reducerer risikoen ved

investeringer i produktion af grønne brændstoffer og infrastruktur;

•

At ambitionsniveauet bør tage højde for de såkaldte ”well-to-wake”-drivhusgas-

udledninger fra maritime brændstoffer;

•

Fremskyndet støtte til teknologier til fangst og lagring af CO2 (CCS) ombord på

skibe som en integreret del af EU’s Industrial Carbon Mangement Strategy;

•

Anerkendelse af fangst og lagring af CO2 om bord på skibe (OCCS) i fremtidige

revisioner af FuelEU Maritime og Fit for 55.

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Erhverv støtter generelt op om Kommissionens forslag til et ambitiøst kli-

mamål på 90 pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Dansk Erhverv er derudover posi-

tive over, at forslaget har fokus på, at rammerne for realisering af klimamålet tilrette-

lægges med teknologineutralitet, omkostningseffektivitet samt enkelhed og forudsi-

gelighed for øje. Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at klimapolitikken tilrette-

lægges med øje for rammer for elektrificering, landbrugets rolle og understøttelse af

global grøn omstilling.

Dansk Erhverv opfordrer til hurtig og rettidig implementering af allerede vedtaget og

understøttende regulering som VE-direktivet, EU-ETS II mm. Dansk Erhverv henvi-

ser endvidere til høringssvar af 15. februar 2024 vedr. Kommissionens meddelelse

om 2040-klimamålet til EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik.

Dansk Erhverv opfordrer Kommissionen til i det videre arbejde at sikre en ambitiøs

og balanceret tilgang, der kombinerer høje klimamæssige ambitioner med hensyn til

europæisk erhvervslivs konkurrenceevne, incitamenter til investeringer i elektrifice-

ring og grøn innovation, og en robust og transparent ramme for klimakreditter, der

skaber reelle reduktioner af drivhusgasser, og som ikke undergraver den strukturelle

omstilling af Europa.

Ift. klimakreditter anerkender Dansk Erhverv, at internationale klimakreditter kan

spille en rolle i overgangen mod klimaneutralitet. Klimakompensation er et omdisku-

teret redskab, så det er vigtigt, at man sikrer, at sådanne tiltag er troværdige, gen-

nemskuelige, kan dokumenteres og har reelle effekter - også på den lange bane.

Klimakompensation bør aldrig træde i stedet for reduktion af udledninger, men bør

være et komplementært tiltag for de udledninger, som det i dag ikke er muligt at

reducere. Brugen af klimakreditter bør ikke udvikle sig til en glidebane, der reelt ud-

huler incitamentet til strukturel omstilling i EU. Derfor bør der i udformningen af de

kommende regler fastlægges tydelige kriterier for kvalitet og integritet, således at

klimakreditter:

•

alene anvendes til på den korte bane at ”kompensere” for udledninger, som

det endnu ikke teknisk eller økonomisk muligt at eliminere,

baseres på reelle og verificerbare reduktioner, som er permanente, samtidige

og kun kan tælles med en gang

stammer fra projekter med dokumenteret additionel klimahandling og -effekt,

underlægges transparente rapporterings- og revisionsmekanismer. Kontrol-

mekanismer bør eksempelvis inkludere krav om tredjepartsverificering, certifi-

cering efter internationale standarder samt en klar begrænsning på kreditter-

nes andel i medlemsstaternes samlede reduktioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er fortsat ved at fastlægge nationale positioner. Forslaget er dog

generelt blevet budt velkomment, om end nogle medlemsstater har indikeret, at det

er for ambitiøst. Der forventes generel opbakning til forslagets fleksibiliteter, selvom

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende ECL (EU) 2021/1119, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mange medlemsstater foreløbigt har indikeret, at fleksibiliteterne i den nuværende

form ikke er tilstrækkeligt konkretiserede. Dertil har en række medlemsstater indike-

ret behov for yderligere krav og fleksibiliteter for at kunne støtte forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til revision af den europæiske klimalov vel-

kommen. Danmark støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU,

som samtidigt kan øge EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed, resiliens og

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Danmark støtter derfor et am-

bitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i overens-

stemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Regeringen finder samtidig, at forslaget

er vigtigt for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed

inspirere til øget klimahandling globalt.

Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere, herunder forslaget om at mulig-

gøre en begrænset brug af internationale kreditter under Parisaftalens artikel 6 samt

øvrige fleksibiliteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse om EU’s klimamål i 2040, KOM (2024) 63, blev forelagt

til forhandlingsoplæg den 11. oktober 2024.

Side 10/10