Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 336
Offentligt
3052005_0001.png
13. februar 2025
DEN SOCIALE KLIMAFOND – TRAFIKSELSKABERNES FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF
MOBILITETSFATTIGDOM FOR SÅRBARE GRUPPER
Indledning og kort om forslaget
EU-Kommissionen vurderer, at ændringen af kvotehandelssystemet ETS2 fra 2027 vil betyde, at prisen for
benzin/diesel vil stige med op til 0,9 kr. literen eksk. moms. Den prisstigning vil påvirke sårbare grupper og
lavindkomstgrupper særlig hårdt. Den Sociale Klimafond er etableret for at imødegå nogle af de negative
konsekvenser for sårbare grupper, herunder mobilitetsfattigdom. Mobilitetsfattigdom defineres i
forordningen som:
”Enkeltpersoners
og husstandes manglende evne til eller vanskeligheder med at dække omkostningerne ved
privat eller offentlig transport eller deres manglende eller begrænsede adgang til transport, der er
nødvendig for deres adgang til væsentlige socioøkonomiske tjenester og aktiviteter, under hensyntagen til
den nationale og geografiske kontekst”.
Trafikselskaberne vurderer, at personer i flextrafikken er i særlig risiko for at blive ramt af
mobilitetsfattigdom som følge af prisstigningen. Det gælder mennesker med handicap, som visiteres til
kørsel med flextrafik. Det gælder borgere i tyndt befolkede områder, som er afhængig af kollektiv
transport. Det kan være personer, som ikke kan køre bil, ikke har råd til at købe bil – eller købe en ekstra
bil. Og personer, hvor udgifterne til brændstof bliver for høj. I Danmark er mange busser i de tyndt
befolkede områder sparet væk som følge af manglende passagergrundlag og erstattet af flextrafik, hvis
kommunen bakker op om det. Prisen for flextrafik varierer for borgerne i den enkelte kommuner.
Et stigende antal kørsler i flextrafikken vil gøre den dyrere, det samme vil prisstigninger på diesel og benzin.
En måde at minimere de øgede omkostninger er at forbedre planlægningen af kørslerne, så vognene
udnyttes bedre og flere kører sammen. Det er dog ikke muligt med det nuværende planlægningssystem,
som er over 30 år gammelt og forældet. Trafikselskaberne foreslår derfor, at midlerne i Den Sociale
Klimafond kan anvendes til finansiering af et nyt fælles program til planlægning og udvikling af
kørselstilbuddene i trafikselskabernes flextrafik. Det vil hjælpe sårbare grupper i yderområderne til at
undgå mobilitetsfattigdom som følge af ETS2.
Erfaringer fra Danmark vil kunne udbredes til andre EU-lande.
Baggrund om flextrafik i yderområderne
I yderområderne har trafikselskaberne gennem flere år set en stigning i antallet af privatbiler og dermed et
fald i antallet af passagerer. Det faldende antal passagerer har resulteret i, at tilbuddet med de almindelige
busser bliver mindre, hvor trafikselskaberne i stedet tilbyder borgerne ”flextur” og ”plustur”. Flextur er
kørsel fra adresse til adresse, og plustur er kørsel mellem adresse og en kollektiv trafikforbindelse.
1
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 336: Henvendelse af 11/7-25 fra Trafikselskaberne i Danmark om Den Sociale Klimafond - Trafikselskabernes forslag til at bekæmpe mobilitetsfattigdom
3052005_0002.png
Kørslen udføres med mindre vogne som taxaer og minibusser med op til 11 personer, der også udfører
andre kørsler fx patientbefordringen.
Med de kommende afgifter på brændstof forventer vi, at flere familier med bil, herunder også familier med
2 og 3 biler, vil fravælge kørsel i egen privatbil og tilvælge kørsel med flex– og plustur i den kollektive trafik,
for fortsat være mobile. Derfor ser trafikselskaberne ind i en stigning i antallet af kørsler. Men
prisstigningen på benzin og diesel vil også øge udgifterne til flextrafikken. Taksten borgerne i dag betaler
for en flextur og plustur, dækker ikke omkostningerne for turen, hvor trafikselskaberne dækker forskellen
til chaufførløn, brændstof mv. der køres. Trafikselskaberne får i dag dækket omkostningen gennem bidrag
fra kommunerne, som allerede er økonomisk pressede. Med en forventet stigende efterspørgsel og
stigende omkostninger vil nettoomkostningen til flextrafikken stige. Denne ekstra omkostning kan dækkes
enten ved at opkræve mere for kørslen hos kommunerne eller ved at øge egenbetalingen for borgeren.
Udover ”flextur” og ”plustur” som åben flextrafik alle borgere i de relevante områder kan benytte, tilbyder
trafikselskaberne også visiteret flextrafik. Trafikselskaberne skal ved lov om trafikselskaber §5 ”tilbyde
individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede”. Her har brugerne også en egenbetaling, der
ikke dækker omkostningen, hvor trafikselskaberne så dækker meromkostningen gennem betaling fra
kommunerne. Forskellen mellem egenbetalingen og den faktiske omkostning til kørslen vil også blive større
i den visiterede flextrafik som følge af de nye brændstofafgifter.
I dag er 80 % af brugerne i den visiterede flextrafik er over 65 år. Demografien viser samtidig, at der bliver
flere ældre i samfundet og at de bliver endnu ældre, hvorfor der også må forventes en naturlig stigning i
antallet af ture i den visiterede kørsel. Her gælder også, at ekstraomkostningen enten kan dækkes ved at
opkræve mere for kørslen hos kommunerne eller ved at øge egenbetalingen.
Uanset hvor ekstra omkostninger til flextur, plustur og den individuelle handicapkørsel placeres, vil det
betyde, at det tilbud der findes i dag, vil blive dyrere eller ændret. Konsekvensen vil være, at de
mobilitetsfattige (jf. Den Sociale Klimafonds definition af mobilitetsfattigdom) vil opleve at blive endnu
mere mobilitetsfattige.
Trafikselskaberne forslag til at undgå mobilitetsfattigdom i landområderne som følte af ETS2
I dag bliver alle kørsler i flextrafikken samlet og koordineret i Trafikselskabernes planlægningsprogram, der
søger at samle flest mulige passagerer i den samme kørsel og minimere tomkørsel. Planlægningen sker ud
fra opsatte regler som fx ventetid, omvejskørsel og hjælpemidler.
En måde at minimere de øgede omkostninger er at forbedre planlægningen af kørslerne, så vognene
udnyttes bedre og flere kører sammen. Dette kan sikres ved at investere i et nyt planlægningssystem.
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 336: Henvendelse af 11/7-25 fra Trafikselskaberne i Danmark om Den Sociale Klimafond - Trafikselskabernes forslag til at bekæmpe mobilitetsfattigdom
3052005_0003.png
Alle trafikselskaber anvender i dag det samme planlægningssystem gennem et samarbejde i FlexDanmark.
Det nuværende planlægningssystem, som har dannet grundlag for flextrafikken i næsten 30 år, er forældet,
og har derfor ikke de samme muligheder og faciliteter som et nyt planlægningsprogram vil have. Med et
nyt planlægningssystem vil trafikselskaberne, dels vil kunne lave en bedre koordinering af de bestilte ture
og minimere tomkørsel mellem turene, dels også gøre det mere fleksibelt at udvikle nye faciliteter og
kørselstilbud til borgerne, end det er muligt i dag.
Trafikselskaberne foreslår derfor, at midlerne i Den Sociale Klimafond kan anvendes til finansiering af et nyt
fælles program til planlægning og udvikling af kørselstilbuddene i trafikselskabernes flextrafik – både den
åbne og den visiterede. Det vil hjælpe sårbare grupper i yderområderne til at undgå transportfattigdom
som følge af ETS2. Forslaget vil samtidig have en positiv indvirkning på klimaet, i og med Trafikselskaberne
forventer, at en meget stor andel af bilerne i flextrafikken vil være emissionsfri i 2030.
Uddybende fakta om trafikselskabernes tilbud til borgere i tyndt befolkede områder
Flextur er et kørselstilbud fra adresse til adresse, der primært anvendes enten når bus/tog ikke passer, eller
borgeren har udfordringer med den kollektive trafik. Tilbuddet anvendes derfor ofte i yderområderne og på
ydertidspunkter, hvor der ikke tilbydes bus/tog afgange. Da ordningen er fra adresse til adresse, er den
særligt velegnet for mobilitetsfattige borgere og områder.
Plustur er et kørselstilbud mellem en adresse og et kollektivt trafiktilbud, et first and last mile tilbud.
Tilbuddet anvendes derfor ofte i yderområderne og på ydertidspunkter, hvor der ikke tilbydes bus/tog
afgange. Da ordningen er fra adresse til/fra kollektiv trafik stop, betjener denne ordning primært
mobilitetsfattige borgere og områder ind til fx et hovednet.
Handicapordningen er et tilbud til mennesker med handicap, som ved lov skal varetages af
trafikselskaberne i Danmark. Det er den enkelte kommune, der visiterer borgeren til kørslen ud fra disse
kriterier:
borgeren skal være fyldt 18 år og
være svært bevægelseshæmmet eller
være blind eller stærkt svagsynet.
Den enkelte visiterede borger tilbydes minimum 104 ture om året. Denne ordning er således tiltænkt svage
borgere, der pga. handicap har udfordringer ved at bruge den almindelige kollektive trafik.
I de to ordninger flextur og plustur udførtes 885.000 ture i 2023. De to ordninger havde behov for et
nettotilskud på 137 mio. kr. svarende til et netto tilskud på 156 kr. pr. tur.
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 336: Henvendelse af 11/7-25 fra Trafikselskaberne i Danmark om Den Sociale Klimafond - Trafikselskabernes forslag til at bekæmpe mobilitetsfattigdom
3052005_0004.png
Trafikselskaberne udførte i 2023 1,3 mio. ture i handicapordningen. Det krævende et nettotilskud på 405
mio. kr. svarende til et netto tilskud på 311 kr. pr. tur
1
.
Afsluttende bemærkninger
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der p.t. findes en statslig pulje til understøttelse af fleksible
mobilitetsordninger i primært i landområder. Trafikselskaberne anser dog ikke denne pulje som relevant til
at finansiere udviklingen af et moderniseret digitalt planlægningssystem i flextrafikken med sine
nuværende kriterier. Erfaringerne med den første ansøgningsrunde peger også på, at der primært ydes
tilskud til egentlig drift. Puljen er på 50 mio. kr. og den er allerede overtegnet med ca. 30 mio. kr.
Derfor ser vi en mulighed for at etablere en pulje i regi af den Sociale Klimafond til finansiering af en
tiltrængt modernisering af det forældede planlægningssystem i flextrafikken, som vil kunne bruges til
afbøde de negative konsekvenser af ETS2 og undgå mobilitetsfattigdom for sårbare grupper som bruger
flextrafik, herunder mennesker med handicap og borgere i yderområderne.
1
Kilde: Trafikstyrelsen ”Nøgletal for åben flextrafik, regnskab 2023”
4