KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 332
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25

KEF Alm.del - Bilag 332

Offentligt

Forslag

til

Brintaccelerationslov

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på et brinttransmissionssystem fra Es-

bjerg til den tyske grænse med forbindelse til det tyske brinttransmissions-

system.

Byggelinjer, forbud og overtagelse af arealer m.v.

§ 2.

Energinet kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at

sikre gennemførelsen af anlægget nævnt i § 1.

Stk. 2.

Byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en periode af højst 10

år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges en gang med op til

10 år.

Stk. 3.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden

tilladelse fra Energinet opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksiste-

rende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyg-

gelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse, eller etableres an-

dre anlæg og indretninger af blivende art.

§ 3.

Energinet skal offentliggøre byggelinjepålæg efter § 2. Energinet

skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme

direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 2.

Klage over pålæg af byggelinjer kan ske til klima-, energi- og

forsyningsministeren senest fire uger efter, at meddelelsen er kommet frem

til den pågældende. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis

særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3.

Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i even-

tuelle klagesager, skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af

hjemmel.

Stk. 4.

Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg har ikke opsættende

virkning, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren bestemmer

andet.

Stk. 5.

Et byggelinjepålæg skal respekteres af enhver indehaver af ret-

tigheder over berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse,

uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Stk. 6.

Inden byggearbejde iværksættes på en ejendom, hvorpå der er på-

lagt byggelinjer efter § 2, skal bygherren indhente oplysning hos Energinet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålæg-

get.

§ 4.

Energinet kan, forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer efter § 2,

nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af planlægningen

af anlægget nævnt i § 1, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 2,

stk. 3.

Stk. 2.

Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode af et år og

kan ikke nedlægges mere end en gang.

Stk. 3.

Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til byggeri eller an-

dre retlige eller fysiske foranstaltninger på ejendomme, der ikke er pålagt

byggelinjer, men som berøres af planlægningen af anlægget nævnt i § 1,

skal kommunalbestyrelsen give Energinet oplysning herom. Hvis Energi-

net ikke inden to måneder efter at have modtaget en sådan oplysning ned-

lægger forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.

Stk. 4.

Energinet skal offentliggøre forbud efter stk. 1. Energinet skal

endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme di-

rekte berøres af forbuddet, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 5.

Klage over forbud kan ske til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren senest fire uger efter, at meddelelsen er kommet frem til den pågæl-

dende. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige om-

stændigheder taler for det.

Stk. 6.

Klage over en afgørelse om forbud har ikke opsættende virkning,

medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren bestemmer andet.

Stk. 7.

Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver indehaver af ret-

tigheder over berørte ejendomme fra datoen for forbuddets offentliggø-

relse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

§ 5.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren overtage et areal mod er-

statning, hvis arealet er pålagt byggelinjer efter § 2, og ejeren afskæres fra

en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til are-

alets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse,

der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Stk. 2.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren mod erstatning over-

tage et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 2,

når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, og eje-

ren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet før det tidspunkt,

hvor der kan foretages ekspropriation.

Stk. 3.

Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer, kun en del af en ejen-

dom, kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget af Energinet, hvis den

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaf-

fenhed, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en selv-

stændig ejendom, eller hvis det skønnes, at ejendommen ikke kan udnyttes

på en rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer

afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er

nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1-3, eller kan der

ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for

ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

§ 6.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde overtage

en ejendom, der berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse

med projekteringen eller etableringen af anlægget nævnt i § 1, før det tids-

punkt, hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendommen ikke kan

afhændes på normale vilkår.

Stk. 2.

Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1, eller kan der

ikke opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen

indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

Fravigelse af anden lovgivning

§ 7.

Afgørelser vedrørende projekteringen og etableringen af anlægget

nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove eller

museumsloven samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunalbestyrelsen kan på-

klages af Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 3.

Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myndigheder end kom-

munalbestyrelsen kan påklages af Energinet efter bestemmelserne herom i

de pågældende love og regler.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at overtage

en anden myndigheds beføjelser efter love og regler nævnt i stk. 1 i en

nærmere bestemt sag, der vedrører projekteringen og etableringen af an-

lægget nævnt i § 1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Stk. 5.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kom-

munalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til brug for behand-

lingen af sager efter stk. 2 og 4 pålægge kommunalbestyrelsen at tilveje-

bringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i love

og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. Ministeren

kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form.

Adgang til forundersøgelser m.v.

§ 8.

Energinet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-

hørig legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendom med

henblik på at foretage sådanne undersøgelser af udendørsarealer, som

Energinet skønner nødvendige for projekteringen og etableringen af an-

lægget nævnt i § 1. Energinet kan under samme betingelser lade foretage

arkæologiske forundersøgelser.

Stk. 2.

Energinet skal underrette de berørte ejere og brugere mindst 14

dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt., og mindst

28 dage før gennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1,

2. pkt. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om forundersøgelser og

arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 3.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersø-

gelser og arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, skal erstattes af Ener-

ginet. Ved uenighed mellem skadelidte og Energinet om erstatningens stør-

relse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-

priation vedrørende fast ejendom.

Ekspropriation m.v.

§ 9.

Energinet kan, når det er nødvendigt af hensyn til projekteringen og

etableringen af anlægget nævnt i § 1, iværksætte ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom.

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

§ 10.

I tilfælde, hvor Energinet til brug for en aktivitet som omhandlet i

§ 9 har erhvervet de nødvendige rettigheder over et areal ved aftale, kan

uenighed om erstatning herfor påkendes af ekspropriations- og taksations-

myndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anven-

delse. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje

m.v. anvendelse.

Klageadgang

§ 11.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter denne

lov samt ministerens afgørelser nævnt i lovens § 7 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser efter denne lov samt afgørelser nævnt i lovens § 7

truffet af en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsministe-

ren har delegeret en beføjelse, kan ikke påklages til ministeren eller anden

administrativ myndighed.

Domstolsprøvelse

§ 12.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov samt afgørelser

nævnt i lovens § 7 skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen

er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal

retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for

de berørte parter.

Straffebestemmelser

§ 13.

Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærk-

ninger, som er foretaget i forbindelse med forundersøgelser og arkæologi-

ske forundersøgelser efter § 8, straffes med bøde, medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Ikrafttræden

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Fravigelse af anden lovgivning

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og fo-

reslåede ordning

Adgang til forundersøgelser

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og fo-

reslåede ordning

Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af arealer

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og fo-

reslåede ordning

Ekspropriation

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og fo-

reslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

10.

11.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker med lovforslaget at muliggøre brug af en række værk-

tøjer, der kan bidrage til en kortere og mere robust tidsplan for etablerin-

gen af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den tyske grænse. Lov-

forslaget indeholder følgelig bestemmelser, som bl.a. skal sikre Energinets

adgang til arealer samt optimering af myndighedsprocesserne. Der forven-

tes desuden fremsat en anlægslov for projektet med ikrafttrædelse den 1.

januar 2028.

Det foreslås for det første, at Energinet får mulighed for at pålægge bygge-

linjer, inden for hvilke der ikke uden Energinets tilladelse kan opføres ny

bebyggelse m.v. Herudover foreslås det at give Energinet mulighed for

forud for pålæg af byggelinjer at nedlægge foreløbigt forbud mod opfø-

relse af ny bebyggelse m.v., på ejendomme, der berøres af planlægningen.

I den forbindelse foreslås det, at ejere af arealer, som er pålagt byggelinjer,

eller som berøres særligt indgribende af aktivitet i forbindelse med projek-

teringen eller etableringen af anlægget, under visse betingelser skal have

mulighed for at kræve arealet overtaget af Energinet mod erstatning.

For det andet foreslås der en bred hjemmel for Energinet til at gennemføre

de nødvendige forundersøgelser, herunder forundersøgelser, som vil være

nødvendige i forbindelse med etablering af erstatningsbiotoper, herunder

erstatningsdiger, og klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

Herudover foreslås det, at der medtages en bred ekspropriationshjemmel

med særligt sigte på at kunne erhverve rettigheder over arealer, herunder

midlertidig rådighed, før gennemførelsen af ekspropriation til selve brint-

transmissionssystemet ved anlægsloven, hvis dette skulle vise sig nødven-

digt for projekteringen og forberedelsen af anlægsfasen. Det kan særligt

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

blive relevant, såfremt det af tidsmæssige grunde vurderes nødvendigt at

udføre arkæologiske udgravninger eller etablere erstatningsbiotoper, her-

under erstatningsdiger, før anlægsloven træder i kraft.

Endvidere foreslås det, at klageadgangen afskæres i forhold til en række

tilladelser, dispensationer m.v., som Energinet forventeligt skal indhente

efter anden lovgivning i forbindelse med de nødvendige forundersøgelser

og senere anlægsetablering

–

dog således, at Energinet bibeholder en kla-

geadgang. Det foreslås desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte at overtage andre myndigheders beføjelser efter samme love i

enkeltsager (call-in) under hensyn til fremdriften i projektet.

Endelig foreslås en søgsmålsfrist på seks måneder for afgørelser efter lo-

ven.

Lovforslaget muliggør alene anvendelse af de beskrevne værktøjer under

overholdelse af alle i øvrigt gældende krav til projektet. Særligt bemærkes,

at lovforslaget ikke indebærer nogen godkendelse af projektet, eller fravi-

gelse af krav herom. Projektet, og anvendelse af de ved forslaget mulig-

gjorte værktøjer i den forbindelse, vil derfor skulle gennemføres under for-

udsætning af, og inden for rammerne fastsat ved, den påkrævede godken-

delse af projektet efter § 4 i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.

271 af 9. marts 2023. Energinet har modtaget en sådan godkendelse den

[DATO].

2. Baggrund

Grøn brint og grønne brændstoffer i form af Power-to-X (PtX) spiller en

central rolle i omstillingen til en fossilfri fremtid og kan understøtte EU’s

mål om klimaneutralitet senest i 2050. PtX og produktionen af grøn brint,

baseret på strøm fra vedvarende energikilder, kan bidrage til CO

-reduktio-

ner, forsyningssikkerhed i Europa og nye grønne arbejdspladser. PtX er

også en vigtig brik i udviklingen af nye grønne erhvervs- og eksportmulig-

heder for Danmark, hvor der særligt fra tysk side er interesse for at aftage

grøn dansk brint understøttet af brintinfrastruktur. Dette skyldes bl.a. krav

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, (herefter VEIII-direkti-

vet), om, at 42 % af det samlede brintforbrug i industrien i EU skal være

baseret på grøn brint i 2030.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Al-

ternativet har den 22. maj 2023 indgået 1. delaftale om ejerskab og drift af

fremtidens danske, rørbundne brintinfrastruktur. Af denne fremgår, at

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Energinet skal etablere og drive det danske brinttransmissionssystem,

hvoraf første fase består af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den

tyske grænse. Hensigten med den strækning af brintinfrastrukturen er at

eksportere grøn brint produceret i Danmark til det tyske marked, herunder

til tyske industrivirksomheder.

PtX-branchen har tilkendegivet, at det vil være økonomisk mest attraktivt,

hvis brinttransmissionssystemet fra Esbjerg til den tyske grænse idriftsæt-

tes senest i 2030, grundet muligheden for at indgå aftaler om levering af

brint til tyske partnere. Tyskland står foran en massiv industriomstilling

væk fra fossil energi, og her er grøn brint en vigtig del af løsningen. Det

forventes bl.a., at der i udbudsbetingelserne i flere af de tyske brintudbud

vil være et krav om, at brintleverandører senest skal levere brint i 2030 for

at kunne indgå og eventuelt vinde udbuddene.

Energinet opdaterede i 2024 det forventede tidspunkt for idriftsættelse af

brinttransmissionssystemet fra 2028 til 2032 efter at have identificeret en

række udfordringer i forbindelse med modning og projektering af projek-

tet.

For at afhjælpe den væsentlige forsinkelse af projektet blev der den 6. fe-

bruar 2025 indgået en politisk aftale om ”Brintinfrastruktur

til Tyskland.

Muliggørelse af Syvtallet”

mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalen indeholder beslutning om at understøtte realiseringen af brintinfra-

struktur mellem Danmark og Tyskland (”Syvtallet”)

i 2030. Der skal såle-

des etableres et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den tyske grænse,

og projektet består af nyetablering af brintrør fra Esbjerg til Vejen samt

konvertering af et eksisterende metangasrør til transport af brint fra Vejen

til den tyske grænse.

Der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko for forsin-

kelse, og Energinet har vurderet, at idriftsættelse inden udgangen af 2030

ikke vil være mulig, såfremt der opstår andet end helt uvæsentlige forsin-

kelser i de enkelte dele af projektet. Det vurderes derfor nødvendigt, at der

vedtages en anlægslov for projektet med ikrafttrædelse i januar 2028, samt

at der forinden, ved nærværende lovforslag, muliggøres en række tiltag,

som allerede fra projektets indledende faser kan medvirke til at formindske

risikoen for forsinkelse.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i forlængelse af den politiske

aftale endvidere ved brev af 19. maj 2025 fastsat, at Energistyrelsen er mil-

jøvurderingsmyndighed for projektet, jf. muligheden herfor i § 17, stk. 7, i

lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, (herefter miljøvurde-

ringsloven).

Arbejdet med projektering, etablering og senere drift af brinttransmissions-

systemet vil hovedsageligt blive varetaget af Energinets helejede dattersel-

skaber. Efter § 2, stk. 6, i lov om Energinet, kan Energinets datterselskaber

dog ikke varetage myndighedslignende opgaver, som en række af beføjel-

serne foreslået muliggjort ved nærværende lovforslag må antages at kunne

udgøre. Den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om myndighedslig-

nende opgaver, vil

–

i overensstemmelse med bemærkningerne til § 2, stk.

6, i lov om Energinet

–

blive foretaget af Energinet og fastlagt i koncernin-

struksen, som skal forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til

godkendelse, jf. lov om Energinet § 5, stk. 4. Henvisninger i lovforslaget

til »Energinet« skal i den forbindelse forstås som omfattende Energinets

helejede datterselskaber, i det omfang den konkrete opgave vil skulle vare-

tages af et datterselskab.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Fravigelse af anden lovgivning

3.1.1. Gældende ret

Gennemførelse af et anlægsprojekt af en størrelse som brinttransmissions-

systemet vil som oftest forudsætte en række godkendelser, tilladelser og

dispensationer efter plan-, natur-, miljø- og kulturlovgivningen m.v. Dette

vil særligt være tilfældet i anlægsfasen, men også i projekteringsfasen kan

de nødvendige forundersøgelser, f.eks. arkæologiske søgerender, kræve en

række dispensationer m.v., hvis de skal gennemføres på beskyttede arealer.

Nedenfor beskrives en række af de dispensationer m.v., som det forventes,

det vil blive aktuelt at indhente allerede i forbindelse med projekteringen

af brinttransmissionssystemet, samt de gældende muligheder for at påklage

afgørelser herom. Gennemgangen er ikke udtømmende, men omfatter de

væsentligste dele af den regulering, der foreslås fraveget ved forslaget.

I kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28.

juni 2024 med senere ændringer (herefter naturbeskyttelsesloven) er der

fastsat forbud mod tilstandsændringer af bl.a. naturtyperne naturlige søer,

beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (så-

kaldte § 3-beskyttede naturtyper). Herudover indeholder kapitel 2 en

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

række forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for forskel-

lige beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, sø- og å-beskyt-

telseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebyggelinjen og kirkebyggelin-

jen.

Naturbeskyttelseslovens kapitel 5 indeholder bl.a. bestemmelser om, at

nærmere angivne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning

for arten eller bestanden. I tilknytning hertil fremgår det, at yngle- eller ra-

steområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges

eller ødelægges.

Gennemførelse af forundersøgelser, der berører de nævnte arealer, beskyt-

telseslinjer eller naturtyper, vil herefter kræve dispensation. En sådan kan i

visse tilfælde meddeles efter naturbeskyttelseslovens kapitel 10 af enten

kommunalbestyrelsen, ministeren for grøn trepart eller Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø. En dispensation kan eventuelt indeholde

vilkår om eksempelvis afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper.

Efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan fredningsnævnet gennemføre

fredning af landarealer og ferske vande. En fredning kan omhandle beva-

ring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand,

der herefter skal bevares, samt indeholde påbud og forbud vedrørende are-

alernes anvendelse. Fredningsnævnet kan efter samme kapitel meddele di-

spensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride

imod fredningens formål.

Efter kapitel 12 i naturbeskyttelsesloven kan en række afgørelser efter lo-

ven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Herudover er fastsat en

række øvrige regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, her-

under om klageberettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud mod

udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens udløb m.v.

Kapitel 3 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023

med senere ændringer (herefter skovloven) fastsætter regler om anvendel-

sen af fredskovspligtige arealer, herunder om pligt til at holde arealet be-

vokset med træer og begrænsninger i adgangen til at foretage hugst. I

skovlovens kapitel 4 fastsættes endvidere regler om beskyttelse af skovna-

turtyper og levesteder for arter, herunder om at bevaringsværdige egekrat

og ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal

bevares, og at søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske

enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfat-

tet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte

størrelsesgrænser, ikke må ændres.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Efter skovlovens kapitel 7 kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø i visse tilfælde dispensere fra disse bestemmelser. Styrelsen kan

i den forbindelse fastsætte vilkår, herunder bl.a. om erstatningsskov.

Efter kapitel 9 i skovloven kan en række afgørelser efter loven påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kapitlet indeholder herudover en række

øvrige regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder

om klageberettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud mod ud-

nyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens udløb m.v.

Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere

ændringer, fastsætter i kapitel 8 a forbud mod tilstandsændring af sten- og

jorddiger og af fortidsminder. Efter samme kapitel kan kommunalbestyrel-

sen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer af

sten- og jorddiger. Ved dispensation kan der bl.a. stilles vilkår om, at der

etableres erstatningsdiger. For så vidt angår fortidsminder kan kulturmini-

steren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer.

Ministeren kan i den forbindelse stille vilkår, herunder om, at der for ansø-

gerens regning skal udføres en arkæologisk undersøgelse.

Kapitel 8 a i museumsloven indeholder endvidere regler om, at visse afgø-

relser efter kapitlet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Her-

udover er fastsat en række øvrige regler om adgangen til at påklage afgø-

relser efter kapitlet, herunder om klageberettigelse, klagefrist, opsættende

virkning og forbud mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefri-

stens udløb m.v.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

69 af 23. januar 2024 (herefter kommunestyrelsesloven), fører Ankestyrel-

sen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er

øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn viger, i det omfang sær-

lige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende

sag, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3. De kommunale tilsynsmyn-

digheder har derfor ikke kompetence til at føre tilsyn for så vidt angår de

sager, der kan påklages til f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Anlægslove, som i Danmark traditionelt anvendes ved større statslige an-

lægsprojekter særligt på vej- og baneområdet, indeholder under hensyn til

fremdriften i projekterne ofte bestemmelser om fravigelse af anden lovgiv-

ning, som den ovenfor beskrevne. Udover direkte undtagelser fra f.eks. krav

om tilladelser og dispensationer, ses almindeligvis afskæring af den admi-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

nistrative klageadgang og det kommunale tilsyn, samt hjemmel til, at res-

sortministeren kan beslutte at overtage en anden myndigheds beføjelser i

enkeltsager, der vedrører projektet, f.eks. behandlingen af en konkret

dispensationsanmodning fra anlægsmyndigheden (call-in).

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Tilladelser eller dispensationer meddelt til Energinet til brug for projekte-

ringen og etableringen af brinttransmissionssystemet vil efter gældende

lovgivning ofte kunne påklages administrativt i henhold til de fastlagte

procedurer i den pågældende lovgivning. Klageberettiget vil ikke alene

være Energinet som adressat for afgørelsen, men

–

afhængig af afgørelses-

grundlaget

–

også ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offent-

lige myndigheder, visse lokale og landsdækkende foreninger og organisati-

oner samt enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. Klager over

mange af de ovenfor beskrevne afgørelser vil endvidere som udgangspunkt

have opsættende virkning. I det tilfælde, at rekursinstansen finder grundlag

for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden desuden efter praksis være

nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af pågående arbejde. Vi-

dere arbejde med forundersøgelser eller etablering vil herefter skulle af-

vente, at myndigheden genbehandler sagen. De gældende klageadgange

kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form

af forsinkelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor, at afgørelser vedrørende projekteringen og etablerin-

gen af brinttransmissionssystemet, som træffes efter naturbeskyttelseslo-

ven, skovloven og museumsloven samt regler udstedt i medfør af disse

love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, samt at de

kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrel-

sens afgørelser, og herunder kommunalbestyrelsens tilsynspligt, på områ-

derne. Der vil fortsat være mulighed for at indbringe afgørelserne for dom-

stolene. Dog foreslås det, at der skal gælde en frist herfor på seks måneder

af hensyn til projektets fremdrift, jf. den foreslåede § 12. Der vil desuden

være almindelig adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand, hvilket

ikke har opsættende virkning.

Under hensyn til realiseringen af brinttransmissionssystemet foreslås det

som en undtagelse til ovenstående, at Energinet kan påklage de omfattede

afgørelser efter de almindelige regler i de pågældende love. Det kan bl.a.

være relevant, hvis Energinet får afslag på en dispensation eller pålægges

vilkår for en sådan, som kan medføre forsinkelser. Særligt for så vidt angår

kommunalbestyrelsernes afgørelser foreslås det, at Energinet kan påklage

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

disse til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren vil som øver-

ste ansvarlig for projektet have en konkret viden om rammerne for det

samlede projekt, som vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete

klagesager.

Af samme grund foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan beslutte at overtage andre myndigheders beføjelser efter naturbeskyt-

telsesloven, skovloven og museumsloven i bestemte enkeltsager, der ved-

rører projekteringen og etableringen af brinttransmissionssystemet (call-

in). Bestemmelsen kan også være relevant, hvis en myndighed ikke træffer

afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i projektet,

herunder muligheden for at gennemføre afgørende forundersøgelser.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at de omfattede afgørelser

som hidtil skal træffes efter reglerne i naturbeskyttelsesloven, skovloven

og museumsloven. De krav og betingelser, som gælder for tilladelser og

dispensationer m.v. efter disse love, vil således fortsat være gældende.

Dette gælder både for andre myndigheders afgørelser, samt hvor klima-,

energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse i en klage- eller call-in

sag. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige be-

føjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en byg-

herres eller en samfundsmæssig interesse i et givent projekt, er det den ge-

nerelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.

De foreslåede bestemmelser vil finde anvendelse for sager vedrørende så-

vel projekteringen som etableringen af brinttransmissionssystemet, dvs. i

hele perioden frem mod samlet fuld idriftsættelse af anlægget. Det forven-

tes dog, at der ved den anlægslov, som påtænkes vedtaget for brinttrans-

missionssystemet, vil være behov for at fastsætte yderligere fravigelser fra

anden lovgivning, tilsvarende hvad der ses i andre anlægslove. De foreslå-

ede bestemmelser er derfor særligt rettet imod det mere begrænsede behov

for fravigelser i projekteringsfasen. Idet der i denne fase primært vil være

tale om gennemførelse af diverse forundersøgelser, hvis udstrækning vil

være begrænset, og hvor indgrebene som udgangspunkt alene vil have

midlertidig karakter, vurderes antallet af borgere og organisationer m.v.,

som berøres af de foreslåede fravigelser i projekteringsfasen at være rela-

tivt beskedent.

Efter samlet fuld idriftsættelse af anlægget vil de foreslåede bestemmelser

ikke længere finde anvendelse. Eventuelle senere behov for f.eks. dispen-

sationer efter de nævnte love, vil skulle træffes og vil kunne påklages efter

de almindelige regler.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

3.2. Adgang til forundersøgelser

3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (herefter ek-

spropriationsprocesloven), at anlægsmyndigheden kan foretage de nødven-

dige forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder

og undersøgelser, når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation. Un-

der samme betingelser kan anlægsmyndigheden foretage arkæologiske for-

undersøgelser. De angivne undersøgelser skal varsles mindst 14 dage før

gennemførelsen, dog mindst 28 dage for så vidt angår arkæologiske forun-

dersøgelser. Forvoldes der skader ved arbejderne, fastsættes erstatning her-

for efter ekspropriationsproceslovens regler om ekspropriationserstatnin-

gers fastsættelse. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger

afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med

bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.

Efter § 55, stk. 1, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

16. august 2023, (herefter gasforsyningsloven) kan klima-, energi- og for-

syningsministeren til etablering og drift af de nødvendige transmissionssy-

stemer, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropria-

tion vedrørende fast ejendom.

Energinet har på dette grundlag adgang til at foretage de i ekspropriations-

procesloven angivne forundersøgelser m.v. i forbindelse med projekterin-

gen og etableringen af brinttransmissionssystemet omfattet af forslaget.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er afgørende for realiseringen af projektet inden for tidsplanen, at

Energinet har adgang til at foretage alle nødvendige forundersøgelser uden

at være afhængig af at skulle afvente en senere ekspropriation.

For at sikre, at der ikke med forsinkelse til følge kan rejses tvivl om om-

fanget af Energinets forundersøgelsesadgang efter ekspropriationsproces-

lovens § 3, jf. gasforsyningslovens § 55, foreslås en nyaffattet, konkret af-

stemt bred hjemmel til foretagelse af forundersøgelser specifikt gældende

for projekteringen og etableringen af brinttransmissionssystemet omfattet

af forslaget. Herved sikres samtidig samlede og transparente retlige ram-

mer omkring projektet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det foreslås bl.a., at forundersøgelsesadgangen omfatter alle typer af un-

dersøgelser, som Energinet vurderer er nødvendige. Herudover foreslås det

fastslået, at adgangen omfatter undersøgelser relateret til nødvendige sup-

plerende foranstaltninger. Dette kan bl.a. være etablering af adgangsveje

og oplagspladser, af erstatningsbiotoper, herunder erstatningsdiger, eller af

klimarelaterede afværgeforanstaltninger, f.eks. udpegning af arealer til

bortledning og nedsivning af vand.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen angives direkte, at adgangen

til en privat ejendom kan ske uden retskendelse mod behørig legitimation.

Lignende bestemmelser om adgang til forundersøgelser, for så vidt angår

retten til adgang uden retskendelse og undersøgelser relateret til etablering

af klimarelaterede afværgeforanstaltninger, findes bl.a. i § 99 i lov om of-

fentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter

vejloven) og § 38 i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. au-

gust 2023.

De foreslåede varslingsfrister, erstatningsregler og strafbestemmelser sva-

rer til de gældende bestemmelser herom i ekspropriationsproceslovens § 3.

3.3. Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af arealer

3.3.1. Gældende ret

Byggelinjer anvendes bl.a. på vej- og baneområdet til at sikre gennemfø-

relsen af anlæg mod fordyrelser ved, i en afgrænset periode frem mod an-

lægsarbejdet, at begrænse grundejernes mulighed for at opføre ny bebyg-

gelse inden for de pålagte byggelinjer.

Byggelinjer er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Hjemmel til

byggelinjepålæg suppleres imidlertid ofte, bl.a. på vej- og baneområdet, af

en ret for grundejere til at kræve, at anlægsmyndigheden overtager et areal,

som er pålagt byggelinjer, hvis de f.eks. derved afskæres fra en rimelig ud-

nyttelse af arealet.

Der er ikke hjemmel til pålæg af byggelinjer eller overtagelse i den forbin-

delse i gasforsyningsloven eller anden lovgivning relevant for nærværende

projekt.

Det fremgår af visse love, herunder § 45 i vejloven og § 33 i jernbanelo-

ven, og en række projekteringslove på Transportministeriets område, at der

–

ud over de ovennævnte tilfælde, hvor der er pålagt byggelinjer

–

efter an-

modning fra ejeren i særlige tilfælde kan ske overtagelse af en ejendom,

før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Det er en betingelse, at

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

ejendommen berøres særligt indgribende af en projekterings- eller anlægs-

aktivitet i forbindelse med et projekt omfattet af de pågældende love, og at

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Der er ikke i gasforsyningsloven eller anden lovgivning, som er relevant

for nærværende projekt, hjemmel til, at en ejer af en ejendom, som forven-

tes eksproprieret, kan begære denne overtaget på et tidligere tidspunkt end

de ordinære ekspropriationer.

Energinet er, som statsejet infrastrukturselskab etableret ved lov, underlagt

legalitetsprincippet og øvrige forvaltningsretlige krav og principper. Ener-

ginet kan alene varetage virksomhed, som ligger inden for Energinets for-

mål, jf. § 2, stk. 1, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.

marts 2023, og som Energinet derudover har hjemmel i enten § 2, stk. 2, i

lov om Energinet eller relevant sektorlovgivning til at varetage. Energinet

kan ikke afholde omkostninger til aktiviteter, som ikke er omfattet af eller

har nødvendig tilknytning til virksomhed, som Energinet kan varetage.

Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor være et led i Energinets va-

retagelse af sine lovhjemlede opgaver og de retlige forpligtelser for Ener-

ginet, som følger heraf.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det foreslås, at Energinet får bemyndigelse til at sikre de nødvendige area-

ler til brinttransmissionssystemet ved at kunne pålægge byggelinjer, ud-

stede forbud og overtage arealer.

Muligheden for at pålægge byggelinjer vil sikre projektet mod fordyrelse,

eller i yderste konsekvens umuliggørelse, og samtidig sikre de berørte

grundejere mod senere krav om nedrivning af bygninger m.v., der eventu-

elt lige så godt kunne være placeret andre steder på ejendommen.

Hvis byggelinjer pålægges, vil de berørte grundejere ikke uden tilladelse

fra Energinet kunne opføre ny bebyggelse eller andre indretninger af bli-

vende art eller foretage væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse

m.v. Et byggelinjepålæg vil være tidsbegrænset til højst 10 år, men der vil

kunne træffes en ny beslutning om byggelinjepålæg i op til 10 år yderli-

gere, hvis der er behov for at opretholde en pålagt byggelinje. Energinet vil

ved et eventuelt pålæg eller forlængelse heraf konkret vurdere, om en va-

righed under 10 år vil være tilstrækkelig.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Tilsvarende på bl.a. på vej- og baneområdet foreslås det endvidere, at

Energinet, forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer, kan nedlægge for-

bud mod de samme forhold, som kan hindres ved byggelinjer. Et sådant

forbud vil kun kunne nedlægges for en periode af et år og vil ikke kunne

nedlægges mere end én gang.

For at sikre de berørte borgere og erhvervsvirksomheder en tilfredsstil-

lende retsstilling foreslås samtidig, at disse i visse tilfælde kan kræve, at

Energinet overtager arealer, som er pålagt byggelinjer, bl.a. hvis de derved

afskæres fra en rimelig udnyttelse af arealerne.

Ud over overtagelse i forbindelse med pålæg af byggelinjer foreslås det, at

der indsættes en bestemmelse svarende til bl.a. vej- og baneområdet, hvor-

efter Energinet efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde kan overtage

en ejendom, der berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse

med projekteringen eller etableringen af anlægget nævnt i § 1, før det tids-

punkt, hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendommen ikke kan

afhændes på normale vilkår.

Det foreslås, at hvis Energinet afslår ejerens anmodning, eller hvis der ikke

kan opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen ind-

bringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til eks-

propriationsprocesloven.

De foreslåede bestemmelser om byggelinjer, forbud og overtagelse svarer i

al væsentlighed til de bestemmelser om byggelinjer, forbud og overtagelse,

der findes i vejloven og jernbaneloven.

For nærmere om byggelinjer, forbud og overtagelse henvises til lovforsla-

gets §§ 2-6 og bemærkningerne hertil.

3.4. Ekspropriation

3.4.1. Gældende ret

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet krævet det.

Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Gasforsyningsloven finder også anvendelse på brint, jf. gasforsyningslo-

vens § 2, stk. 1.

Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, når almenvellet kræver det, kan tillade, at der iværksættes

ekspropriation vedrørende fast ejendom til etablering og drift af de nød-

vendige transmissionssystemer, herunder klynger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Ifølge gasforsyningslovens § 55, stk. 5, finder ekspropriation i henhold til

bl.a. stk. 1 sted efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessione-

rede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formå-

let.

Af kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven fremgår bl.a., at når transportmi-

nisteren har henvist ekspropriationsbegæringen til behandling ved en eks-

propriationskommission, skal ekspropriationskommissionen afholde en be-

sigtigelsesforretning på stedet, jf. § 12, stk. 1. Under besigtigelsesforret-

ningen foretager kommissionen en almindelig prøvelse af det foreliggende

projekt, jf. § 12. Hvis anlægsmyndigheden efter besigtigelsesforretningen

ønsker at gennemføre projektet, træffer transportministeren beslutning om

meddelelse af ekspropriationsbemyndigelse, medmindre beslutning herom

er truffet før besigtigelsen, jf. ekspropriationsproceslovens § 14, stk. 1.

Ekspropriationskommissionen afholder herefter ekspropriationsforretning.

For ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven foretager ekspropri-

ationskommissionen derfor en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte

ekspropriation er nødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal være

nødvendig, indebærer bl.a., at det almindelige proportionalitetsprincip skal

være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan således ikke gen-

nemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på

en for grundejeren mindre indgribende måde.

De tilladelser i henhold til anden lovgivning, der er nødvendige for at gen-

nemføre de foranstaltninger, der ønskes eksproprieret til, skal som ud-

gangspunkt være til stede på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen.

Dette kan f.eks. være tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven og plan-

grundlag efter planloven m.v. Det er anlægsmyndighedens ansvar at have

indhentet de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, hvilket påses af

ekspropriationskommissionen.

Der er ikke i gasforsyningsloven eller andre regler, der er relevante for

nærværende projekt, hjemmel til, at spørgsmål om erstatningens størrelse

ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår kan indbringes for

ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller en anden

administrativ instans.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det forventes, at hovedparten af de ekspropriationer, der bliver nødven-

dige for etableringen af brinttransmissionssystemet, sker med den kom-

mende anlægslov.

Ekspropriation til brug for brinttransmissionssystemet vil også kunne ske

efter de gældende regler i gasforsyningsloven. I praksis vil dette dog van-

skeligt kunne lade sig gøre, før den planlagte anlægslov er vedtaget, da de

nødvendige tilladelser m.v. til projektet som helhed først forventes at blive

givet med anlægsloven eller i perioden herefter, og betingelserne for eks-

propriation efter de gældende regler og praksis formentlig ikke vil være

opfyldt.

Der kan imidlertid opstå behov for, at Energinet kan erhverve arealer eller

rettigheder over arealer allerede i projekteringsfasen, for at de nødvendige

undersøgelser og forberedende foranstaltninger kan foretages. Dette vurde-

res særlig at kunne være relevant, hvis de arkæologiske forundersøgelser

viser, at der skal foretages egentlige arkæologiske udgravninger, før der

kan foretages anlægsarbejder på det pågældende areal. Det kan f.eks. også

blive relevant, hvis de foretagne miljøvurderinger viser, at det er nødven-

digt at etablere erstatningsbiotoper, herunder erstatningsdiger, forud for at

en eksisterende beskyttet biotop påvirkes af anlægsarbejdet. Da det ikke er

sikkert, at alle de nødvendige rettigheder kan erhverves ved frivillig aftale,

kan der blive behov for ekspropriation.

Det foreslås derfor i lovens § 9 at indsætte en hjemmel til at foretage eks-

propriation allerede i projekteringsfasen.

Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til almenvellet. Der vil derfor ikke kunne ske ekspropri-

ation, hvis der ikke er en høj grad af sikkerhed for, at de foranstaltninger,

der eksproprieres til, vil være nødvendige for at etablering af brinttrans-

missionssystemet kan fuldføres i 2030. Da tidsplanen for etableringen for-

udsætter, at etableringen kan påbegyndes umiddelbart efter vedtagelse af

en anlægslov, kan det være nødvendigt at foretage visse foranstaltninger,

som kræver ekspropriation, på et tidligere tidspunkt end det efter de gæl-

dende regler ville blive anset for nødvendigt. Ved vurderingen af nødven-

digheden af en ekspropriation, vil der med lovforslaget skulle lægges bety-

delig vægt på hensynet til, at de nødvendige foranstaltninger til forbere-

delse af etableringen af brinttransmissionssystemet kan ske så tidligt, at

der ikke skabes forsinkelser af selve etableringen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Den foreslåede hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv om de nødven-

dige tilladelser og dispensationer m.v. til etablering af selve anlægget, der

efter gældende ret vil skulle foreligge, før der kan foretages ekspropriation,

endnu ikke er givet, idet de først gives ved eller i forlængelse af anlægslo-

ven.

Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ikke kunne brin-

ges i anvendelse, før Energinet har indhentet de nødvendige tilladelser og

dispensationer vedrørende de konkrete aktiviteter, som Energinet vil eks-

propriere ret til at gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller der

er opnået bindende forhåndstilsagn el.lign.

I visse tilfælde kan der opnås enighed mellem Energinet og en lodsejer om

erhvervelse af en rettighed, men ikke om erstatningens størrelse.

Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der er indgået frivillig aftale på

ekspropriationslignende vilkår om rettigheder over et areal i en begrænset

periode, f.eks. til midlertidige foranstaltninger, og hvor erstatningen først

kan opgøres senere, ved tilbagelevering af arealet. Der kan også være tale

om tilfælde, hvor erstatningen kan opgøres umiddelbart i forbindelse med

indgåelse af aftalen.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at der skal være mulighed for at

indbringe spørgsmålet om erstatning for en anden uvildig instans ud over

domstolene. Hvis en sådan mulighed ikke findes, kan det afholde lodsejere

fra at indgå frivillig aftale, særlig i de tilfælde, hvor erstatningen først kan

fastsættes senere, og det kan derfor føre til flere egentlige ekspropriationer.

Samtidig vurderes det, for at sikre et ensartet erstatningsniveau for frivil-

lige aftaler og egentlige ekspropriationer, at det er mest hensigtsmæssigt,

at erstatningen i disse tilfælde fastsættes af samme instans, som ville skulle

tage stilling hertil, hvis erhvervelsen var sket ved ekspropriation.

Det foreslås derfor, at spørgsmålet om erstatning i sådanne tilfælde kan

indbringes for en ekspropriationskommission nedsat efter ekspropriations-

procesloven.

Efter forslaget vil der derudover være adgang til at indbringe ekspropriati-

onskommissionens afgørelse for en taksationskommission nedsat efter eks-

propriationsprocesloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Staten

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Med lovforslaget foreslås mulighed for hjemtagelse af sagsbehandling på

enkeltsager efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven ved

brug af call-in. Myndighedsbehandling af disse sager varetages normalt af

bl.a. kommunalbestyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-

miljø eller kulturministeren og det vil derfor have både økonomiske og im-

plementeringsmæssige konsekvenser for staten, såfremt der gøres brug af

call-in bestemmelsen.

Merudgifter i forbindelse med ressourcebehovet i Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet finansieres via interne omprioriteringer under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets egen ramme.

Lovforslaget vurderes at ville medføre implementeringskonsekvenser for

staten.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver Energinet en række værk-

tøjer til at sikre, at brinttransmissionssystemet kan etableres inden for den

fastlagte tidsplan. Enkelte af disse bestemmelser kan forventes at medføre

en øget mængde opgaver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, her-

under Energistyrelsen.

Eksempler på opgaver som følge af lovforslaget kan være sagsbehandling

af enkeltsager ved anvendelse af den foreslåede call-in bestemmelse og

klagesagsbehandling vedr. byggelinjepålæg, forbud og afgørelser vedr.

projektet truffet efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven.

Regioner

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for regionerne.

Kommuner

Ved brug af den foreslåede call-in bestemmelse på enkeltsager, som nor-

malt behandles af kommunalbestyrelsen, vil arbejdsmængden i den enkelte

kommune blive mindsket. I og med der vil være tale om relativt få enkelt-

sager, og idet klima-, energi- og forsyningsministeren til brug for behand-

lingen af indkaldte sager vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilve-

jebringe visse oplysninger, vil dette dog samlet set have en minimal på-

virkning på den samlede arbejdsmængde i den enkelte kommune, og det

forventes derfor ikke, at anvendelse af call-in bestemmelsen vil have øko-

nomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Forslaget om, at en kommunalbestyrelse skal informere Energinet, inden

der gives tilladelse til byggeri m.v. på ejendomme, der berøres af planlæg-

ningen af anlægget, vurderes ligeledes alene at ville medføre meget be-

grænsede konsekvenser for kommunerne.

Det vurderes desuden, at lovforslaget er i overensstemmelse med de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver Energinet mulighed for at pålægge byggelinjer. Såfremt

denne mulighed udnyttes, kan det have administrative konsekvenser for

eventuelle virksomheder, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden for

byggelinjerne, idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet

oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i strid med byg-

gelinjepålægget, og efter at have opnået Energinets tilladelse hertil. De

økonomiske konsekvenser forbundet med afslag på at kunne iværksætte

byggearbejde, samt for eventuelle virksomheder, over for hvilke Energinet

udnytter den foreslåede mulighed for at nedlægge forbud mod opførelse af

ny bebyggelse m.v., vil være begrænsede, idet der forventeligt vil være

tale om bebyggelse, der ellers senere ville kunne kræves nedrevet. Samti-

dig vil både virksomheder, hvis arealer pålægges byggelinjer, og hvis ejen-

dom berøreres særligt indgribende af projekteringen eller etableringen af

anlægget, i visse særlige tilfælde kunne kræve, at Energinet overtage disse

arealer og ejendomme mod erstatning. Dette vil kræve fremsendelse af en

anmodning herom.

Lovforslaget vurderes potentielt at få økonomiske og administrative konse-

kvenser for Energinet. Energinet har den [DATO] modtaget godkendelse

af projektet i henhold til § 4 i lov om Energinet. I medfør af godkendelsen

finansieres Energinets anlægsomkostninger af den statslige låneramme (så-

kaldt ”genudlån”) afsat med den politiske aftale ”Brintinfrastruktur

til

Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet”.

Derudover tilvejebringer staten et

statsligt driftstilskud, der skal finansiere Energinets udgifter med henblik

på at bringe tarifferne på niveau med Energinets forventninger til marke-

dets betalingsvillighed, jf. den politiske aftale. Økonomiske og administra-

tive konsekvenser for Energinet som følge af lovforslaget forventes dæk-

ket af den overordnede finansiering af projektet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for Energinet vil afhænge

af, hvorledes værktøjerne i de enkelte bestemmelser vil blive brugt i det vi-

dere arbejde med projektet. Energinet må f.eks. forventes at få en øget op-

gavemængde, såfremt den foreslåede mulighed for pålæg af byggelinjer

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

udnyttes. Herudover vil eventuelle anmodninger om tidligere overtagelse

af arealer indebære behov for sagsbehandling ved Energinet, og kan desu-

den medføre øgede eller fremrykkede omkostninger, såfremt der er bor-

gere, der får medhold i deres anmodning.

Samlet set vurderes det, at de administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet ikke vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Såfremt lovforslagets bestemmelse, der giver Energinet mulighed for på-

læg af byggelinjer, udmøntes i faktiske pålæg, kan det have administrative

konsekvenser for borgere, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden

for byggelinjerne, idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er ind-

hentet oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i strid

med byggelinjepålægget, og efter at have opnået Energinets tilladelse her-

til.

Borgernes retsstilling forbedres, idet der indføres mulighed for i særlige

tilfælde at anmode om tidligere overtagelse af en ejendom, der kan forven-

tes eksproprieret, og idet der indføres mulighed for at få ekspropriations-

kommissionen til at tage stilling til erstatningens størrelse ved frivillige af-

taler.

Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage afgørelser vedrørende pro-

jektet, som træffes efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumslo-

ven, til anden administrativ myndighed, hvilket udgør en negativ admini-

strativ konsekvens for borgere, der ellers ville være klageberettigede.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser.

Etablering af et brintrør til transport af brint til Tyskland kan potentielt re-

ducere CO

-udledninger i Tyskland, såfremt den grønne danske brint for-

trænger fossile brændstoffer.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Med lovforslaget foreslås det, at afgørelser vedrørende projekteringen og

etableringen af brinttransmissionssystemet, som træffes efter bl.a. naturbe-

skyttelsesloven eller skovloven samt regler udstedt i medfør af disse love,

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed af andre end Energi-

net. Endvidere foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

beslutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter samme love i en

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

nærmere bestemt sag, der vedrører projekteringen og etableringen af brint-

transmissionssystemet (call-in).

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at de omfattede afgørelser

som hidtil skal træffes efter reglerne i naturbeskyttelsesloven og skovlo-

ven. De krav og betingelser, som gælder for tilladelser og dispensationer

m.v. efter disse love, vil således fortsat være gældende. Dette gælder både

for andre myndigheders afgørelser, og hvor klima-, energi- og forsynings-

ministeren træffer afgørelse i en klage- eller call-in sag. Hvor bestemmel-

serne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der ef-

ter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en samfunds-

mæssig interesse i et givent projekt, er det dog den generelle vurdering, at

hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.

Der vil endvidere fortsat være mulighed for at indbringe de omfattede af-

gørelser for domstolene

–

dog med en frist på seks måneder

–

og alminde-

lig adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

9. Forholdet til EU-retten

EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om ad-

gang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (herefter Århus-kon-

ventionen). Konventionen er gennemført i EU-retten ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for

offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og pro-

grammer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF

(det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. septem-

ber 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tid-

ligere IPPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til

klage og domstolsprøvelse.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part i konventio-

nen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer

af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til

ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk

organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-

relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i

overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstem-

melse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til dom-

stolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisa-

tioner, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse,

jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentlighe-

den, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til ad-

ministrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og

offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med na-

tionale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af be-

stemmelsens stk. 1-3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-

hed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal

være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-

konventionen. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter

dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af År-

hus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmål om

lovligheden af forvaltningsakter for de danske domstole. I lyset af EU-

Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod

Storbritannien, præciseres i forslagets § 12, stk. 2, at retten ved søgsmål

om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at om-

kostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

Med lovforslagets § 12 og øvrige nationale regler vurderes lovforslaget,

herunder de foreslåede bestemmelser om afskæring af klageadgang, at leve

op til Århus-konventionens regler om adgang til klage og domstolsprø-

velse på miljøområdet.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2025 til den 21. august

2025 (43 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Alle landets kommuner, Accura Advokatpartnerselskab, ADB(Association

Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus,

Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere,

Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Antennefor-

eningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI

(Affald- og ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Better Energy, Billund Vand A/S,

Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa

Law, Borger, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen for møller, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-

ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Branchehu-

set, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, BUILD, Business Dan-

mark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækar-

tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssag-

kyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, C4

–

Carbon Capture Cluster

Copenhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica

Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, CO-industri, Concito, Copenhagen

Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge

Energy Fredericia, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, Daka, DAKOFA,

Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-

fond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL),

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jord-

brugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Da-

noil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management

(DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center

(DGC), Dansk halm, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,

Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk

Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Va-

refakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere,

Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter,

Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Rederier,

Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Vandværker,

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk

Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, DELTA

Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Drivkraft Danmark, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Dan-

mark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S

(EBAS), Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energiklagenævnet,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjene-

sten, Energycluster, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-

DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE

Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDM, FDO, FH - Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme

Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister

(FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S,

Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer,

FSE, FSR Danske revisorer, G, GAFSAM, Gaz-system, Gentofte og Glad-

saxe Fjernvarme, Get2Grid, GRAKOM, Green Power Denmark, Green-

peace, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), H2 Energy Es-

bjerg, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess

Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og

varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HORESTA, Hul-

gaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark

(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering

Danmark, Ista Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, Kli-

mabevægelsen, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kommissarius ved Statens

Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på

Øerne, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kooperationen

(Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),

Kraka, Kredsløb A/S, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune -

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvalt-

ningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Lands-

byggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæ-

redygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne

Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby

Biogas, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mo-

bility Denmark, MorGen Energy, Maabjerg Energy Center - MEC, N1

A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for

Miljø og Energi, Nature Energy, Neptune Energy Denmark ApS, Net-

Varme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Energirådgivning ApS,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Re-

newables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus,

Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft,

Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnersel-

skab, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Reel Energioplysning

(REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangø-

rer i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, RWE Renewables Denmark

A/S, Rådet for Bæredygtig Trafik, rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet

for grøn omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD -

Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skovgaard Energy,

SMV danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, SRF

Skattefaglig Forening, Substain, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tek-

nologisk Institut, Total S.A., TREFOR/EWII, T-REGS, Varmepumpeindu-

strien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VEL-

TEK, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,

Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas, Vestas Wind systems A/S, Vest-

forbrænding, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi Dan-

mark, VisitDenmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Uni-

versitet og 92-Gruppen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Med lovforslaget bemyndiges klima-

energi- og forsyningsministeren til at

hjemtage sagsbehandlingen af enkelte

sager efter visse love ved brug af call-

in. Såfremt der gøres brug af denne be-

stemmelse kan det have økonomiske og

implementeringsmæssige konsekvenser

for staten.

Med lovforslaget bemyndiges klima-

energi- og forsyningsministeren til at

hjemtage sagsbehandlingen enkelte sa-

ger efter visse love ved brug af call-in.

Dette forventes at medføre en øget

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

kommuner og

regioner

mængde af opgaver i Klima- Energi-

og Forsyningsministeriet. Dertil kan

klagesagsbehandling af relevante afgø-

relse ifm. projektet give anledning til

implementeringskonsekvenser for sta-

ten.

Lovforslaget vil medføre begræn-

sede økonomiske konsekvenser for det

omfattede erhvervsliv, herunder Ener-

ginet.

Lovforslagets bestemmelser kan

medføre administrative konsekvenser

for virksomheder, der ønsker at gen-

nemføre byggearbejde inden for på-

lagte byggelinjer. Energinet må forven-

tes at få en øget opgavemængde ifm.

lovforslaget, herunder ifm. behandling

af anmodninger om tidlig overtagelse

eller pålæg af byggelinjer. Konsekven-

serne afhænger dog af hvordan og

hvorledes lovforslagets værktøjer bru-

ges.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative

Borgernes retsstilling forbedres i Lovforslagets bestemmelser kan

konsekvenser forhold til ekspropriation, idet bor- medføre administrative konsekvenser

for borgerne

gere i særlige tilfælde kan anmode for borgere, der ønsker at gennemføre

om tidligere overtagelse af ejen- byggearbejde inden for pålagte bygge-

dom samt ekspropriationskommis- linjer. Dertil afskæres borgerens klage-

sionen kan tage stilling til erstat- adgang efter en række love, hvilket ud-

ningens størrelse ved frivillige afta- gør en negativ konsekvens for borgere.

ler.

Klimamæssige

Etablering af et brintrør til trans-

konsekvenser port af brint til Tyskland kan po-

tentielt reducere CO

-udledninger i

Tyskland, såfremt den grønne dan-

ske brint fortrænger fossile brænd-

stoffer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni 1998 og yderli-

gere gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbin-

delse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og

om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv)

og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-

gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt

angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse

Lovforslagets bestemmelser vurderes at leve op til Århus-konventionens

regler om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Nej

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at loven finder anvendelse på et brinttransmissionssy-

stem fra Esbjerg til den tyske grænse med forbindelse til det tyske brint-

transmissionssystem.

Den foreslåede bestemmelse vil alene fastsætte anvendelsesområdet for lo-

ven og de derved muliggjorte værktøjer. Bestemmelsen indebærer ikke no-

gen geografisk afgrænsning af området, inden for hvilket brinttransmissi-

onssystemet vil kunne placeres

–

hverken for så vidt angår det nærmere

tracé eller endepunkter. Loven vil dog kun finde anvendelse på et brint-

transmissionssystem placeret på en strækning fra Esbjerg til den tyske

grænse med forbindelse til det tyske brinttransmissionssystem. Loven vil

alene finde anvendelse på dansk territorium.

De ved loven muliggjorte værktøjer vil primært være relevante i projekte-

ringsfasen, men vil efter den foreslåede bestemmelse, og hvor andet ikke

fremgår af de konkrete bestemmelser, også kunne finde anvendelse heref-

ter. Således vil der f.eks. med hjemmel i den foreslåede § 8 kunne foreta-

ges eventuelt yderligere nødvendige forundersøgelser efter anlægsarbej-

dets opstart.

Til § 2

Energinet har ikke hjemmel til at pålægge byggelinjer efter gasforsynings-

loven eller anden lovgivning relevant for projektet.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at Energinet kan pålægge byggelinjer, når det er

nødvendigt for at sikre gennemførelsen af anlægget nævnt i § 1.

Det vil herefter være Energinet, der konkret vurderer, om nødvendighed

foreligger. Det forudsættes i den forbindelse, at projektet overordnet har en

så fast karakter, at byggelinjer kan pålægges, idet der bl.a. er indgået poli-

tisk aftale vedrørende anlægget, og Energinet har modtaget godkendelse af

projektet efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget. Herefter vil Energinet i praksis alene skulle

foretage en konkret afvejning af projektets behov i forhold til sikring af

gennemførelse inden for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der foreta-

ges i ejernes råden over deres ejendomme.

Side 32/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det vil endvidere være Energinet, der vurderer, hvilken udstrækning det er

nødvendigt, at et eventuelt byggelinjepålæg skal have. Energinet kan ud

over udstrækningen nødvendiggjort af det påtænkte anlægsarbejde og

selve det fremtidige anlæg, bl.a. tage hensyn til afstandskrav gældende for

brinttransmissionssystemer, således at der ikke opføres bebyggelse m.m.,

der efter anlægget vil være beliggende i en sikkerhedszone.

I § 2,

stk. 2,

foreslås, at byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en periode

af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges en gang

med op til 10 år.

Der er tale om en tidsgrænse, der skal sikre, at borgere ikke bebyrdes for

længe af de restriktioner, der følger af byggelinjepålæg. Energinet vil ved

et eventuelt pålæg eller forlængelse heraf konkret skulle vurdere, om en

varighed under 10 år vil være tilstrækkelig.

Det foreslås i § 2,

stk. 3,

at der på arealer, der ligger inden for en bygge-

linje, ikke uden tilladelse fra Energinet må opføres ny bebyggelse eller til-

bygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i

eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse

eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art.

Ved »andre anlæg og indretninger af blivende art« forstås bl.a. sportsplad-

ser, kirkegårde, tankanlæg, mure, grusgrave, jordvolde, organiseret skov-

rejsning og ledninger.

Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse vil også

gælde, selv om de ikke giver sig udslag i bebyggelsens ydre. Et byggelin-

jepålæg vil dog ikke være til hinder for, at der foretages almindelig istand-

sættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksi-

sterende bygninger og anlæg. Et byggelinjepålæg vil heller ikke være til

hinder for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejen-

dommen, for eksempel kreditforeningslån eller boliglån. Derimod vil en

ombygning af en ejendom til andre formål eller erstatning af en træbyg-

ning med en stenbygning falde ind under forbuddet.

Et byggelinjepålæg anses som udgangspunkt som almindelig regulering af

ejendomsretten. Det udgør som sådan ikke et ekspropriativt indgreb, og er

principielt erstatningsfrit for det offentlige. I tilfælde, hvor et byggelinje-

pålæg virker særligt indgribende, foreslås det dog, at ejeren får adgang til

under visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis

Side 33/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

overtaget af Energinet mod erstatning, jf. de i § 5, stk. 1-4, foreslåede be-

stemmelser.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet med pålæg af

byggelinjer, herunder offentliggørelse og tinglysning m.v., efter denne og

de følgende foreslåede bestemmelser afholdes af Energinet.

De foreslåede bestemmelser svarer i det væsentlige til § 41 i vejloven og §

34 i jernbaneloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at Energinet skal offentliggøre byggelinjepålæg

efter § 2. Energinet skal endvidere sende meddelelse til de ejere og bru-

gere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst frem-

går af tingbogen.

Der er ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil være Energinet, som

bestemmer, hvilken offentliggørelsesmåde der vil være bedst egnet til at

sikre udbredelsen af beslutningen om et byggelinjepålæg.

Forpligtelsen for Energinet til at sende meddelelse til de ejere og brugere,

hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, vil indebære en pligt til at op-

lyse disse om beliggenheden af byggelinjer på de pågældende ejendomme.

I § 3,

stk. 2,

foreslås, at klage over pålæg af byggelinjer kan ske til klima-,

energi- og forsyningsministeren senest fire uger efter, at meddelelsen er

kommet frem til den pågældende. Ministeren kan se bort fra en fristover-

skridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, vil mini-

steren bl.a. kunne lægge vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen til

fristoverskridelsen, betydningen for klageren og sandsynligheden for med-

hold.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens af-

gørelser i sager, hvor ministeren er klagemyndighed efter nærværende be-

stemmelse, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dele-

geres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

Side 34/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds af-

gørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden admini-

strativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en

myndighed til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, vil fortsat

kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog

inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller

ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 3,

stk. 3,

at når fristen for klage er udløbet, og der er truffet

afgørelse i eventuelle klagesager, skal byggelinjepålægget tinglyses med

angivelse af hjemmel.

Tinglysning foretages af Energinet, som afholder udgifterne forbundet her-

med.

Tinglysningen vil være af oplysende karakter, jf. bemærkningerne neden-

for til det foreslåede stk. 5, hvoraf det fremgår, at gyldighedsvirkningen af

et byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen.

Det foreslås i § 3,

stk. 4,

at klage over en afgørelse om byggelinjepålæg

ikke har opsættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren bestemmer andet.

Herefter vil en klage over et pålæg af byggelinjer som hovedregel ikke

have opsættende virkning. Opsættende virkning vil dog konkret kunne gi-

ves, såfremt det f.eks. findes helt urimeligt, at en grundejer ikke kan få

mulighed for at fortsætte et planlagt byggeri. Et andet forhold, der kan

indgå i den konkrete vurdering, er, om Energinet utvivlsomt har brug for

det pågældende areal, eller om tracéet uden forsinkelse eller væsentlig for-

dyrelse eventuelt kan rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.

I § 3,

stk. 5,

foreslås, at et byggelinjepålæg skal respekteres af enhver inde-

haver af rettigheder over berørte ejendomme, herunder ejere, brugere og

panthavere, fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres

rettigheder er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg vil således være knyttet til of-

fentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af berørte ejendomme vil

kun være af oplysende karakter.

Side 35/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det foreslås i § 3,

stk. 6,

at inden byggearbejde iværksættes på en ejendom,

hvorpå der er pålagt byggelinjer efter § 2, skal bygherren indhente oplys-

ning hos Energinet om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med

byggelinjepålægget.

Såfremt en bygherre handler i strid med et nedlagt byggelinjepålæg, vil

Energinet senere kunne kræve, at bygherren fjerner det opførte byggeri el-

ler lignende.

De foreslåede bestemmelser svarer i det væsentlige til § 43 i vejloven og §

35 i jernbaneloven.

Til § 4

Energinet har ikke efter gældende ret hjemmel til at nedlægge forbud mod,

at der opføres ny bebyggelse eller andre anlæg og indretninger af blivende

art på ejendomme, der berøres af planlægningen af brinttransmissionssy-

stemet.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at Energinet, forud for et eventuelt pålæg af byg-

gelinjer efter § 2, kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der be-

røres af planlægningen af anlægget nævnt i § 1, foretages de foranstaltnin-

ger, der er nævnt i § 2, stk. 3.

Bestemmelsen vil give Energinet mulighed for midlertidigt at hindre byg-

geri m.v. på ejendomme, der berøres af planlægningen. Forbud vil f.eks.

kunne bruges overfor konkrete byggeønsker, som måtte opstå før der er ta-

get stilling til pålæg af generelle byggelinjer. Det vil ikke være en forud-

sætning, at et byggelinjepålæg er under forberedelse på den konkrete ejen-

dom, eller at et sådant senere faktisk gennemføres.

I § 4,

stk. 2,

foreslås, at et forbud efter stk. 1 kun kan nedlægges for en pe-

riode af et år og ikke kan nedlægges mere end en gang.

Et nedlagt forbud vil dermed ikke kunne forlænges.

Det foreslås i § 4,

stk. 3,

at inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til

byggeri eller andre retlige eller fysiske foranstaltninger på ejendomme, der

ikke er pålagt byggelinjer, men som berøres af planlægningen af anlægget

nævnt i § 1, skal kommunalbestyrelsen give Energinet oplysning herom.

Hvis Energinet ikke inden to måneder efter at have modtaget en sådan op-

lysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.

Side 36/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil sikre Energinet mulighed for at anvende

forbudsbeføjelsen efter det foreslåede stk. 1. Oplysningsforpligtelsen vil

–

ligesom forbudsbeføjelsen efter stk. 1

–

gælde i relation til alle ejen-

domme, som er berørt af planlægningen. Det vil således ikke være en for-

udsætning, at et byggelinjepålæg er under forberedelse på den konkrete

ejendom, eller at et sådant senere gennemføres.

Det forudsættes, at Energinet i forbindelse med planlægningsarbejdet vil

informere de berørte kommuner nærmere om de relevante ejendomme.

Det forudsættes endvidere, at Energinet vil tilstræbe hurtigst muligt inden

for de angivne to måneder at tage stilling til, om der skal nedlægges forbud

efter en kommunes indberetning.

Det foreslås i § 4,

stk. 4,

at Energinet skal offentliggøre forbud efter stk. 1.

Energinet skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis

ejendomme direkte berøres af forbuddet, og hvis adkomst fremgår af ting-

bogen.

Der er ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil være Energinet, som

bestemmer, hvilken offentliggørelsesmåde der vil være bedst egnet til at

sikre udbredelsen af beslutningen om et forbud.

Det foreslås i § 4,

stk. 5,

at klage over forbud kan ske til klima-, energi- og

forsyningsministeren senest fire uger efter, at meddelelsen er kommet frem

til den pågældende. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis

særlige omstændigheder taler for det.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, vil mini-

steren bl.a. kunne lægge vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen til

fristoverskridelsen, betydningen for klageren og sandsynligheden for med-

hold.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens af-

gørelser i sager, hvor ministeren er klagemyndighed efter nærværende be-

stemmelse, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dele-

geres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds af-

gørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden admini-

strativ myndighed.

Side 37/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en

myndighed til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, vil fortsat

kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog

inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller

ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 4,

stk. 6,

at klage over en afgørelse om forbud ikke har op-

sættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren be-

stemmer andet.

Herefter vil en klage over et forbud som hovedregel ikke have opsættende

virkning. Opsættende virkning vil dog konkret kunne gives, såfremt det

f.eks. findes helt urimeligt, at en grundejer ikke kan få mulighed for at

fortsætte et planlagt byggeri. Et andet forhold, der kan indgå i den kon-

krete vurdering, er, om Energinet utvivlsomt har brug for det pågældende

areal, eller om tracéet uden forsinkelse eller væsentlig fordyrelse eventuelt

kan rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.

Det foreslås i § 4,

stk. 7,

at et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver

indehaver af rettigheder over berørte ejendomme fra datoen for forbuddets

offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af et forbud vil således være knyttet til offentliggø-

relsen. Meddelelsen til ejere og brugere af berørte ejendomme vil kun være

af oplysende karakter.

De foreslåede bestemmelser svarer i det væsentlige til §§ 42 og 43 i vejlo-

ven og § 36 i jernbaneloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at en ejer af et areal, som er på-

lagt byggelinjer, kan begære dette overtaget af Energinet.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at Energinet efter anmodning fra ejeren kan over-

tage et areal mod erstatning, hvis arealet er pålagt byggelinjer efter § 2 og

ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig

under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som sva-

rer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende

arealer.

Side 38/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Den retsbeskyttelse, som den foreslåede bestemmelse vil give grundejerne,

er herefter begrænset til situationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes

på økonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et sådant tilfælde kan

nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor

det må lægges til grund, at det på ejendommen beliggende hus efter kvar-

terets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden ef-

ter sin beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk

rimeligt omfang.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for overtagelse er op-

fyldt, træffes af Energinet. Energinet vil i den forbindelse skulle overholde

forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktind-

sigt i miljøoplysninger, da disse love gælder for Energinet og virksomhe-

dens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om Energinet og § 1, stk. 2, i

lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet med overtagelse

af arealer efter bestemmelsen afholdes af Energinet. Tilsvarende gælder

for omkostninger til overtagelse omfattet af de følgende foreslåede be-

stemmelser.

Det foreslås i § 5,

stk. 2,

at Energinet efter anmodning fra ejeren mod er-

statning kan overtage et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byg-

gelinjer efter § 2, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på nor-

male vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet

før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.

Det foreslåede krav om, at der skal være tale om et areal, som i »ikke uvæ-

sentligt omfang« er pålagt byggelinjer, sigter til den situation, hvor Energi-

net vurderer, at der er betydelig risiko for, at den pågældende ejendom helt

eller i større omfang senere vil blive eksproprieret i forbindelse med pro-

jektets eventuelle gennemførelse. Der skal således på det tidspunkt, hvor

anmodningen om overtagelse fremsættes, i hvert enkelt tilfælde foretages

en konkret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet eller ejen-

dommen, som bl.a. er baseret på den viden, der er om linjeføringen ud fra

den foretagne projektering på dette tidspunkt. Vurderingen vil være af-

hængig af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejen-

dom, og om den pågældende ejendom består af én eller flere lodder.

Udgangspunktet vil være, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del

af ejendommen, at der er risiko for, at ejendommen vil skulle overtages for

Side 39/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

at realisere projektet i den linjeføring, som byggelinjen skal sikre. Hvis

byggelinjen eksempelvis alene vedrører en lod af en landbrugsejendom,

der er beliggende et stykke fra bygningslodden, vil dette normalt ikke

kunne begrunde en overtagelse. Tilsvarende vil det forhold, at en land-

brugsejendoms bygningslod perifert berøres af byggelinjer, og uden at

byggelinjerne hindrer en fremtidig bygningsudvidelse, heller ikke kunne

begrunde en overtagelse. Konkret for realiseringen af brinttransmissions-

systemet bemærkes, at den for langt størstedelens vedkommende ikke for-

udsætter arealerhvervelser, men alene indskrænkninger i ejerens rådighed

ved pålæg af servitutter for at sikre brintrørets tilstedeværelse og sikkerhed

samt bestemmelser om færdsel m.v. Sådanne indgreb vil som udgangs-

punkt ikke kunne begrunde overtagelse. Der vil dog altid skulle foretages

en konkret vurdering.

»Særlige personlige grunde« vil for eksempel foreligge, hvor en ejer på

grund af sygdom, alder, familiemæssige forhold eller af andre sociale

grunde ønsker at afhænde ejendommen før tidspunktet for den ordinære

ekspropriation. Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i

visse tilfælde ligeledes kunne opfylde kriteriet om »særlige personlige

grunde«. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet om en særlig personlig

grund kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et betydeligt ind-

tægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriatio-

ner.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet

eller ejendommen på normale vilkår. Ejeren vil f.eks. kunne dokumentere

dette

ved erklæring fra en ejendomsmægler. 

Der vil ikke gælde nogen frister for fremsættelse af begæring om overta-

gelse.

Det foreslås i § 5,

stk. 3,

at såfremt det areal, der er pålagt byggelinjer kun

udgør en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget

af Energinet, hvis den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille el-

ler af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den

bevares som en selvstændig ejendom, eller hvis det skønnes, at ejendom-

men ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byg-

gelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår

i de situationer, der er nævnt i stk. 2.

Side 40/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det foreslås i § 5,

stk. 4,

at hvis Energinet afslår ejerens anmodning efter

stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse,

kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i

henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekommer anmod-

ning om fremrykket overtagelse, eller hvis der ikke kan opnås enighed om

prisen, vil borgeren kunne indbringe sagen for ekspropriations- og taksati-

onsmyndighederne. Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om krite-

rierne efter stk. 1-3 er overholdt, og ved uenighed om erstatning fastsætte

denne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom og det foreslåede stk. 5.

Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter vedtagelsen af en

anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i forbindelse med ekspropriation

til gennemførelse af projektet.

Der vil skulle gives klagevejledning i Energinets afgørelser efter stk. 1-3.

Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodninger efter stk. 1-3 ikke i

øvrigt vil kunne påklages til anden administrativ myndighed, herunder

klima-, energi- og forsyningsministeren, idet der ikke er almindelig adgang

til at påklage Energinets afgørelser til ministeren eller andre.

Det foreslås i § 5,

stk. 5,

at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, om er-

statningsfastsættelse ved egentlige ekspropriationer.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at erstatningen skal fastsættes efter de al-

mindelige erstatningsregler, og at der ved erstatningens fastsættelse skal

ske fradrag for den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende

ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

jf. vejlo-

vens § 103.

De foreslåede bestemmelser svarer i det væsentlige til § 44 i vejloven og §

37 i jernbaneloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Side 41/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at en ejer af en ejendom, som

forventes eksproprieret efter gasforsyningsloven eller andre regler af rele-

vans for projektet, kan begære denne overtaget på et tidligere tidspunkt

end de ordinære ekspropriationer.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at Energinet efter anmodning fra ejeren i særlige

tilfælde kan overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en ak-

tivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen af anlægget

nævnt i § 1, før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, hvis

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Bestemmelsen svarer til andre projekteringslove, herunder § 14 i lov nr.

285 af 15. april 2009 om projektering af en fast forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg og § 7 i lov nr. 609 af 12. juni 2023 om

elektrificering af jernbanen samt bestemmelsen i § 45 i vejloven og § 33 i

jernbaneloven.

Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse

–

også kaldet fremrykket

ekspropriation

–

af ejendomme, der berøres særligt indgribende i forbin-

delse med projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet.

Formålet med bestemmelsen er, at borgere, der reelt bliver afskåret fra at

afhænde deres ejendom som følge af planlægning, projektering eller for-

ventede kommende anlægsaktiviteter, kan anmode om at få deres ejendom

overtaget på et tidligere tidspunkt i processen.

Den forslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energinet i særlige til-

fælde efter anmodning fra ejeren, uanset om der er pålagt byggelinjer, kan

overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af planlægning, pro-

jektering eller de forventede kommende anlægsaktiviteter, før der kan fo-

retages ekspropriation.

Ved ”særligt indgribende” sigtes til den situation, hvor

Energinet vurderer,

at der er betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive

totaleksproprieret. Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendom-

men vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis

de øvrige betingelser er opfyldt, at Energinet overtager et areal, selv om

ejendommen f.eks. kun forventes delvist eksproprieret, eller hvis ejeren

påføres væsentlige ulemper i forbindelse med projekteringen eller eventu-

elle efterfølgende aktiviteters gennemførelse. Det indebærer, at den for-

ventede delvise ekspropriation eller de ulemper, som projekteringen eller

følgende aktiviteter indebærer, skal have et betydeligt omfang.

Side 42/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

De forventede ekspropriative indgreb i forbindelse med anlæg af brint-

transmissionssystemet indebærer arealerhvervelser til etablering af nye sta-

tioner og udvidelse af eksisterende stationer, herunder linjeventilstationer

m.fl. Størstedelen af de ekspropriative indgreb vil dog ikke medføre areal-

erhvervelser, men derimod indskrænkninger i ejerens rådighed ved pålæg

af servitutter for at sikre anlæggets tilstedeværelse og sikkerhed samt be-

stemmelser om færdsel i forbindelse med drift og vedligeholdelse af an-

lægget. Herudover skal der gennemføres midlertidige ekspropriationer af

arealer til brug for anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af brint-

transmissionssystemet. De forventede anlægsaktiviteter for så vidt angår

selve strækningsanlægget (brintrøret) vil være fjernelse af vegetation, gra-

vearbejder, svejsning af rør m.v.

Det forventes derfor, at det kun vil være i få tilfælde, at de forventede akti-

viteter vil have et så betydeligt omfang, at den foreslåede regel vil kunne

finde anvendelse, men det vil bero på en konkret vurdering af aktiviteter-

nes betydning for den pågældende ejendom.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende, er

opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et ”særligt til-

fælde” være opfyldt, førend

Energinet kan overtage de pågældende ejen-

domme på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Som eksempler

på ”særlige tilfælde” kan nævnes, at en fremrykket

overtagelse kan af-

værge væsentlige økonomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirk-

somhed lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse før

de ordinære ekspropriationer. Et andet særligt tilfælde kan være, hvis eje-

ren har særlige personlige årsager til at ønske ejendommen overtaget før

tidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særlige personlige årsager

kan f.eks. være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre sociale

grunde. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses

for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer afhændelse af den

pågældende ejendom på normale vilkår, hvilket ejeren kan dokumentere

f.eks. ved erklæring fra en ejendomsmægler.

En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis ejeren af den på-

gældende ejendom eller erhvervsvirksomhed anmoder herom.

Det er hensigten, at bestemmelsen først vil kunne anvendes, når det kon-

krete projekt har en sådan fast karakter, at det konkret vurderes, at projek-

tet forventes gennemført.

Side 43/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Der skal i den forbindelse foretages en konkret afvejning af to overordnede

hensyn. På den ene side skal der tages hensyn til, at der ikke overtages et

stort antal ejendomme til projektet, hvis det ikke gennemføres som forven-

tet. På den anden side skal der tages hensyn til behovet for så tidligt som

muligt i planlægningsprocessen omkring etablering af brinttransmissions-

systemet at kunne hjælpe lodsejere, der på grund af indtrufne særlige for-

hold får behov for at afhænde ejendommen til en pris, der svarer til prisen i

almindelig fri handel uden planerne vedrørende projektering og etablering

af brinttransmissionssystemet.

Det vil være Energinet, der konkret vurderer, om projektet har en sådan

fast karakter, at anmodninger om fremrykket overtagelse kan realitetsbe-

handles. Projektet vil som udgangspunkt have fornøden fast karakter, når

projektet er så langt fremme i planlægningsfasen, at Energinet har fastlagt

den konkrete linjeføring samt placering af stationer, og det derved kan

fastlægges, hvordan projektet forventeligt vil påvirke berørte ejendomme.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fremrykket overta-

gelse er opfyldt, træffes af Energinet. Energinet vil i den forbindelse skulle

overholde forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov

om aktindsigt i miljøoplysninger, da disse love gælder for Energinet og

virksomhedens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om Energinet og § 1,

stk. 2, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Det foreslås i § 6,

stk. 2,

at hvis Energinet afslår ejerens anmodning efter

stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for ejendommens

overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-

rørende fast ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekommer anmod-

ning om fremrykket overtagelse, eller hvis der ikke kan opnås enighed om

prisen, vil borgeren kunne indbringe sagen for ekspropriations- og taksati-

onsmyndighederne. Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om krite-

rierne efter stk. 1 er overholdt, og ved uenighed om erstatning fastsætte

denne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom og det foreslåede stk. 3.

Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter vedtagelsen af en

anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i forbindelse med ekspropriation

til gennemførelse af projektet.

Der vil skulle gives klagevejledning i Energinets afgørelser.

Side 44/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodning efter stk. 1 ikke i øvrigt

vil kunne påklages til anden administrativ myndighed, herunder klima-,

energi- og forsyningsministeren, idet der ikke er almindelig adgang til at

påklage Energinets afgørelser til ministeren eller andre.

Det foreslås i § 6,

stk. 3,

at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, om er-

statningsfastsættelse ved de egentlige ekspropriationer.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at erstatningen skal fastsættes efter de al-

mindelige erstatningsregler, og at der ved erstatningens fastsættelse skal

ske fradrag for den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende

ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

jf. vejlo-

vens § 103.

Til § 7

Naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven indeholder hver især

en række forbud mod tilstandsændringer m.v. og dertil knyttede krav om

tilladelser og dispensationer. Lovene indeholder desuden regler om adgan-

gen til at påklage afgørelser herom. Kommunestyrelsesloven fastsætter i

tillæg hertil, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder

den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det om-

fang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stil-

ling til den pågældende sag. For en nærmere beskrivelse af gældende ret

henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at afgørelser vedrørende projekteringen og etable-

ringen af anlægget nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse,

lov om skove eller museumsloven samt regler udstedt i medfør af disse

love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2

og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen afskæres i for-

hold til afgørelser efter de nævnte love, i sager som vedrører projekterin-

gen og etableringen af anlægget nævnt i § 1. Dette vil gælde, uanset hvil-

ken myndighed der har truffet afgørelsen, f.eks. en kommunalbestyrelse, et

fredningsnævn eller en minister. Det foreslåede vil indebære, at reglerne

om klageadgang, klagemyndighed, opsættende virkning og forbud mod

Side 45/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristudløb m.v. i de nævnte

love ikke finder anvendelse.

De omfattede afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter

de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den foreslå-

ede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at

klage til Folketingets Ombudsmand. For så vidt angår Energinets klagead-

gang henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.

Behandlingen af de omfattede sager vil fortsat være reguleret af naturbe-

skyttelsesloven, skovloven og museumsloven. De regler, der gælder for

f.eks. ansøgninger, tilsyn, straf og fremgangsmåden ved afgørelser, vil så-

ledes gælde uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, der stilles

for at opnå tilladelser, dispensationer m.v. efter de respektive love. Hvor

bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og

hvor der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en

samfundsmæssig interesse i et givet projekt, vil hensynet til projektet

kunne indgå med betydelig vægt. Det samme vil gælde ved behandlingen

af klagesager efter stk. 2 og 3, og hvor klima-, energi- og forsyningsmini-

steren har overtaget afgørelseskompetencen efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle afgørelser vedrørende projek-

teringen og etableringen af anlægget nævnt i § 1, herunder nødvendige

supplerede foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som

ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet, men som Energi-

net skønner er nødvendige at gennemføre i forbindelse med projekteringen

og etableringen heraf. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og

oplagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og foranstalt-

ninger til kompensation for projektets eventuelle indgreb i naturtilstanden,

herunder hvor sådanne foranstaltninger gennemføres på arealer uden for

det egentlige anlægsområde.

Bestemmelsen vil ikke være begrænset til afgørelser direkte rettet mod

selve projekterings- eller anlægsarbejdet eller projektområdet, men vil

også omfatte andre afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og

museumsloven, når disse påvirker projekteringen eller etableringen af

brinttransmissionssystemet eller kan medføre forsinkelse, fordyrelser

el.lign.

Afskæring af klageadgangen vil, som de følgende foreslåede bestemmel-

ser, alene gælde under projekterings- og etableringsfasen, uanset om der

Side 46/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

herefter måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love. Etablerings-

fasen anses for afsluttet ved samlet fuld idriftsættelse af anlægget.

Det foreslås i § 7,

stk. 2,

at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunal-

bestyrelsen kan påklages af Energinet til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren.

Energinet vil herefter kunne påklage kommunale afgørelser efter de i stk. 1

nævnte love, herunder f.eks. afslag på dispensationer eller vilkår for tilla-

delser, til klima-, energi- og forsyningsministeren som administrativ klage-

instans.

Klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af disse klagesager

vil være reguleret af de i stk. 1 nævnte love. Det vil f.eks. sige, at de krav

og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene,

fortsat vil gælde. Ligesom ved kommunalbestyrelsens behandling vil

klima-, energi- og forsyningsministeren ved afgørelsen af klagesagen også

kunne inddrage og lægge afgørende vægt på hensynet til projektet, hvis be-

stemmelserne i de i stk. 1 nævnte love indeholder skønsmæssige beføjel-

ser, og der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en bygherres eller

en samfundsmæssig interesse i et givet projekt. Ministeren vil i den forbin-

delse kunne udnytte sin viden om projektet.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens af-

gørelser i sager, hvor ministeren er klagemyndighed efter nærværende be-

stemmelse, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dele-

geres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds af-

gørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden admini-

strativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en

myndighed til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, vil fortsat

kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog

inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller

ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 7, stk.

at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myn-

digheder end kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet efter be-

stemmelserne herom i de pågældende love og regler.

Side 47/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Energinet vil herefter kunne påklage f.eks. en statslig myndigheds eller et

fredningsnævns afgørelser efter de i stk. 1 nævnte love, herunder f.eks. af-

slag på dispensationer eller vilkår for tilladelser, efter de sædvanlige regler

om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage m.v. i

disse love. Hvor der ikke er fastsat særlige klageregler, herunder om af-

skæring af klageadgang, i de i stk. 1 nævnte love, vil Energinet have sæd-

vanlig ulovbestemt klageadgang. I forhold til afgørelser truffet af andre

myndigheder end kommunalbestyrelsen vil Energinet herefter få samme

klageadgang som normalt på de pågældende områder.

Tilsvarende klima-, energi- og forsyningsministerens klagebehandling ef-

ter stk. 2, vil klagemyndighedens behandling af disse klagesager også være

reguleret af de i stk. 1 nævnte love. Klagemyndigheden vil ligeledes under

tilsvarende betingelser kunne inddrage og lægge afgørende vægt på hensy-

net til projektet.

Det foreslås i § 7,

stk. 4,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

slutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter love og regler

nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der vedrører projekteringen og

etableringen af anlægget nævnt i § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kompetence til at

træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos

en anden myndighed, f.eks. en kommunalbestyrelse eller et frednings-

nævn, efter de i stk. 1 nævnte love.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne udnyttes, hvor en sag på grund af væsentlige

hensyn til fremdriften i projektet kræves behandlet og afgjort af en myn-

dighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for dette.

Bestemmelsen kan endvidere være relevant, hvis en anden myndighed ikke

træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i

projektet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil

–

ligesom efter det foreslåede

stk. 2

–

skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de

love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til projektet, herunder til at undgå

væsentlig forsinkelse eller fordyrelse, kan tillægges betydning, hvis det er

muligt efter de pågældende love.

Selv om klima-, energi- og forsyningsministeren måtte beslutte at træffe

afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de

Side 48/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Ministeren vil dog også

kunne beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsyningsministerens af-

gørelser i sager, hvor ministeren har overtaget beføjelser efter nærværende

bestemmelse, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. De-

legeres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse call-in sager til

en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds

afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller anden admi-

nistrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en

myndighed til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, vil fortsat

kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog

inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller

ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 7,

stk. 5,

at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører

tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

For så vidt angår afgørelser, der kan påklages til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter det foreslåede stk. 2, følger dette allerede af kommu-

nestyrelseslovens § 48, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer imidlertid samtidig, at de kommu-

nale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens til-

synspligt efter de i stk. 1, nævnte love.

Det foreslås i § 7, stk.

at klima-, energi- og forsyningsministeren til brug

for behandlingen af sager efter stk. 2 og 4 kan pålægge kommunalbestyrel-

sen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der re-

guleres i love og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kom-

mune. Ministeren kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en

bestemt form.

Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan få

de oplysninger, som kommunalbestyrelsen har

–

eller som kommunalbe-

styrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe

–

til brug for mini-

sterens behandling af klagesager eller call-in sager efter stk. 2 og 4.

Side 49/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i pålæg efter bestemmelsen

kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen vil skulle fastsættes kon-

kret, bl.a. under hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter,

herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og un-

der hensyn til, hvor hastende sagen er.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslo-

vens § 55, mulighed for at foretage nødvendige forberedende opmålinger,

nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser. For en nær-

mere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at Energinet, hvis det skønnes nødvendigt,

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til

en privat ejendom med henblik på at foretage sådanne undersøgelser af

udendørsarealer, som Energinet skønner nødvendige for projekteringen og

etableringen af anlægget nævnt i § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil, som de følgende, gælde ved siden af, og

således supplere, forundersøgelsesadgangen efter ekspropriationsproceslo-

vens § 3, jf. gasforsyningslovens § 55. Der er ikke ved forslaget taget stil-

ling til det nærmere anvendelsesområde for disse bestemmelser.

Energinet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne foretage forundersø-

gelser uden retskendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Begrundelsen her-

for er, at det vil være yderst begrænset, hvad en dommer i givet fald ville

kunne tage stilling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse. Hertil

kommer, at der alene vil være tale om adgang til udendørs undersøgelser

og dermed ikke til privates boliger. Det er forudsat, at det er Energinet, der

træffer beslutning om at foretage de pågældende undersøgelser uden rets-

kendelse, men at den faktiske udførelse af undersøgelserne kan overlades

til private, herunder entreprenører eller landinspektører. Disse skal i den

forbindelse fremvise behørig legitimation for, at de er berettigede til at ud-

føre undersøgelserne.

Den foreslåede ordning for så vidt angår retskendelse svarer til bl.a. vejlo-

vens § 99, stk. 1, og jernbanelovens § 38, stk. 1.

Side 50/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Energinet kan foretage alle

typer af undersøgelser, som Energinet skønner nødvendige for projekterin-

gen og etableringen af brinttransmissionssystemet. Typiske undersøgelser

vil omfatte f.eks. jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og

besigtigelser.

»Projekteringen og etableringen af anlægget nævnt i § 1« omfatter også

nødvendige supplerende foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstalt-

ninger, som ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet, men

som Energinet skønner er nødvendige at gennemføre i forbindelse med

projekteringen og etableringen heraf. Dette omfatter f.eks. etablering af ad-

gangsveje og oplagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger

og foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle indgreb i na-

turtilstanden, herunder hvor sådanne foranstaltninger gennemføres på area-

ler uden for det egentlige anlægsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. hjemle foretagelse af under-

søgelser, som f.eks. besigtigelse af arealer, med henblik på udpegning af

egnede arealer til etablering af erstatningsbiotoper, herunder erstatningsdi-

ger, eller til bortledning og nedsivning af vand fra ledningsgraven og ar-

bejdsarealer i våde perioder.

Hvorvidt og hvornår en supplerede foranstaltning er nødvendig i relation

til gennemførelse af undersøgelser vurderes af Energinet. I forhold til

f.eks. etablering af erstatningsbiotoper er det således ikke et krav, at der er

fastsat endeligt vilkår herom af den relevante myndighed. Undersøgelser

med henblik på udpegning af egnede arealer til etablering af erstatningsbi-

otoper vil dermed kunne foretages, når Energinet, f.eks. på baggrund af

drøftelser med miljøvurderingsmyndigheden eller rådgiver, skønner, at det

må forventes, at der vil blive fastsat vilkår herom.

I § 8, stk. 1,

2. pkt.

foreslås, at Energinet under samme betingelser kan lade

foretage arkæologiske forundersøgelser. Rammerne for gennemførelsen af

de arkæologiske forundersøgelser reguleres efter reglerne i museumsloven.

Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i

samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, herunder de lokale statsaner-

kendte museer.

Det foreslås i § 8,

stk. 2,

at Energinet skal underrette de berørte ejere og

brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk.

Side 51/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

1, 1. pkt., og mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske forunder-

søgelser efter stk. 1, 2. pkt. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om

forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i lokale

medier el.lign.

Den foreslåede bestemmelse foreskriver den varsling, der skal ske af de

berørte ejere og brugere, inden der iværksættes forundersøgelser eller ar-

kæologiske forundersøgelser. Den længere varsling af arkæologiske forun-

dersøgelser er fundet rimelig, da sådanne typisk er mere indgribende for

ejere og brugere end forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt.

Hvor det ikke er muligt at give besked til de berørte ejere og brugere, fore-

slås det, at oplysning om forundersøgelser og arkæologiske forundersøgel-

ser skal offentliggøres i lokale medier el.lign. Det vil være op til Energinet

at fastsætte, hvilken offentliggørelsesmåde der konkret vil være bedst eg-

net til at sikre udbredelsen af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til varslingsbestem-

melserne i ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 2 og 4.

Det foreslås i § 8,

stk. 3,

at tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbin-

delse med forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1,

skal erstattes af Energinet. Ved uenighed mellem skadelidte og Energinet

om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til bestemmelsen om

erstatningsfastsættelse i ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5.

I § 13 foreslås en strafbestemmelse for forsætlig borttagning, forvanskning

eller beskadigelse af afmærkninger, der er foretaget i forbindelse med for-

undersøgelser, som i det væsentlige svarer til bestemmelsen om straf i ek-

spropriationsproceslovens § 3, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver

det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Side 52/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, når almenvellet kræver det, kan tillade, at der iværksættes

ekspropriation vedrørende fast ejendom til etablering og drift af de nød-

vendige transmissionssystemer, herunder klynger.

Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessione-

rede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formå-

let.

Der henvises i øvrigt vedrørende gældende ret til pkt. 3.4.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at Energinet, når det er nødvendigt af hensyn til

projekteringen og etableringen af anlægget nævnt i § 1, kan iværksætte ek-

spropriation vedrørende fast ejendom.

I modsætning til gasforsyningslovens ekspropriationshjemmel vil det efter

forslaget ikke kræve en tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, før Energinet kan anmode Transportministeriet om at henvise ekspro-

priationsbegæring til behandling ved en ekspropriationskommission, jf. be-

mærkningerne til stk. 2. Transportministeriet giver den formelle ekspropri-

ationsbemyndigelse efter ekspropriationsproceslovens § 14, med henblik

på at ekspropriationskommissionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation

skal ske. Det følger af ekspropriationsprocesloven, at det er ekspropriati-

onskommissionen, der træffer afgørelse om ekspropriationens gennemfø-

relsen samt fastsætter erstatningens størrelse.

Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til almenvellet. Der vil derfor ikke kunne ske ekspropri-

ation efter den foreslåede bestemmelse, hvis der ikke er en høj grad af sik-

kerhed for, at de foranstaltninger, som der eksproprieres til, vil være nød-

vendige for projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met, og at de er nødvendige at foretage, før vedtagelsen af en anlægslov,

hvis der ikke skal opstå forøget risiko for, at brinttransmissionssystemet

ikke kan færdiggøres til tiden. Som det fremgår af pkt. 2 og pkt. 3.4.2 i de

almindelige bemærkninger, vurderes det, at brinttransmissionssystemet

ikke vil kunne færdigetableres inden udgangen af 2030, hvis der opstår an-

det en helt uvæsentlige forsinkelser i de enkelte dele af projektet. Ved vur-

deringen af nødvendigheden af en ekspropriation vil der med lovforslaget

skulle lægges betydelig vægt på hensynet til, at de nødvendige foranstalt-

ninger til forberedelse af etableringen af brinttransmissionssystemet kan

Side 53/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

ske så tidligt, at der ikke skabes forsinkelser af selve etableringen. Den fo-

reslåede hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv om de nødvendige tilla-

delser og dispensationer m.v. til etablering af selve anlægget, der efter gæl-

dende ret vil skulle foreligge, før der kan foretages ekspropriation, endnu

ikke er givet, idet de først gives ved eller i forlængelse af anlægsloven.

Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ikke kunne brin-

ges i anvendelse, før Energinet har indhentet de nødvendige tilladelser og

dispensationer vedrørende de konkrete aktiviteter, som Energinet vil ek-

spropriere ret til at gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller der

er opnået bindende forhåndstilsagn el.lign. Det gælder bl.a. eventuelle dis-

pensationer fra naturbeskyttelseslovgivningen, som er nødvendige for de

pågældende aktiviteter, f.eks. arkæologiske udgravninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt ikke er et krav

for at kunne ansøge om en tilladelse eller dispensation, at ansøgeren samti-

dig har ret til at disponere over arealet på ansøgnings- eller afgørelsestids-

punktet, se således bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. ok-

tober 2011, NMK-31-00424 vedrørende en ansøgning om landzonetilla-

delse forud for ekspropriation. Energinet vil derfor som udgangspunkt

–

medmindre andet fremgår af den pågældende lovgivning

–

kunne påbe-

gynde de nødvendige ansøgningsprocesser, selv om Energinet endnu ikke

har ret til at disponere over arealet, f.eks. i henhold til en fuldmagt fra eje-

ren.

Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne eksproprieres til alle de ty-

per af foranstaltninger, der er nødvendige for projekteringen og etablerin-

gen, herunder nødvendige supplerende foranstaltninger, og som ikke kan

afvente vedtagelse af anlægslov.

Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne ske ekspropriation i

tilfælde, hvor den gennemførte miljøkonsekvensvurdering viser, at det er

nødvendigt at etablere erstatningsbiotoper, herunder erstatningsdiger,

forud for, at eksisterende beskyttet biotoper påvirkes af anlægsarbejdet.

Her vil etableringen af erstatningsbiotopen være at anse som en forbere-

delse til etableringen af brinttransmissionssystemet, og der kan derfor med

den foreslåede bestemmelse foretages ekspropriation hertil. Et andet ek-

sempel kan være pålæg af servitut om faunapassage i tilfælde, hvor en så-

dan er nødvendig at etablere, før anlægget etableres, og før vedtagelse af

anlægslov.

Side 54/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Det foreslås i § 9,

stk. 2,

at ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Dette svarer til den gældende bestemmelse om ekspropriation i gasforsy-

ningsloven og til andre lignende ekspropriationsbestemmelser.

Energinet vil skulle anmode Transportministeriet om at henvise ekspropri-

ationsbegæring til behandling ved en ekspropriationskommission. Trans-

portministeriet giver den formelle ekspropriationsbemyndigelse efter ek-

spropriationsproceslovens § 14, med henblik på at ekspropriationskommis-

sionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation skal ske. Det følger af ekspro-

priationsprocesloven, at det er ekspropriationskommissionen, der træffer

afgørelse om ekspropriationens gennemførelsen samt fastsætter erstatnin-

gens størrelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fremgangsmåden efter ekspropria-

tionsprocesloven i de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.

Det foreslås i § 9,

stk. 3,

at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Af § 103 i vejloven fremgår i stk. 1, at erstatning fastsættes efter de almin-

delige erstatningsregler. I stk. 2 er fastsat, at en eventuel værdiforøgelse,

som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropria-

tionen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis

ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der påfø-

res ejendommen på grund af ekspropriationen.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10, 1. og 2. pkt.,

at i tilfælde, hvor Energinet til brug for en

aktivitet som omhandlet i § 9 har erhvervet de nødvendige rettigheder over

et areal ved aftale, kan uenighed om erstatning herfor påkendes af ekspro-

priations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmå-

den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17

og 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom finder anvendelse.

Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der er indgået frivillig aftale på

ekspropriationslignende vilkår, der giver Energinet ret til at råde over et

areal i en begrænset periode, og hvor erstatningen først kan opgøres ved

Side 55/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

tilbageleveringen af arealet. Der kan også være tale om tilfælde, hvor der

er indgået en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår om perma-

nent arealafståelse eller tidsubegrænset råden over et areal, hvor erstatnin-

gen kan opgøres ved indgåelse af aftalen.

Forslaget indebærer, at spørgsmålet om erstatning i sådanne tilfælde kan

indbringes for en ekspropriationskommission. Efter forslaget vil der derud-

over være adgang til at indbringe ekspropriationskommissionens afgørelse

for taksationskommissionen. Forslaget indebærer endvidere, at reglerne i

§§ 17 og 19 i ekspropriationsprocesloven skal anvendes, herunder reglerne

om den nærmere fremgangsmåde ved erstatningsfastsættelsen.

Efter forslaget kan taksationsmyndighederne således medvirke ved erstat-

ningsfastsættelsen, selv om der ikke er truffet en formel ekspropriationsbe-

slutning, men derimod indgået en frivillig aftale på ekspropriationslig-

nende vilkår mellem Energinet og ejeren eller brugeren.

Det foreslås i § 10,

3. pkt.,

at ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov

om offentlige veje m.v. anvendelse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, om er-

statningsfastsættelse ved egentlige ekspropriationer.

Bestemmelsen indebærer, at erstatningen skal fastsættes efter de alminde-

lige erstatningsregler, og at der ved erstatningens fastsættelse skal ske fra-

drag for den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejendom

skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

jf. vejlovens § 103.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministerens afgø-

relser efter denne lov samt ministerens afgørelser nævnt i lovens § 7 ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

I § 11,

stk. 2

foreslås, at afgørelser efter denne lov samt afgørelser nævnt i

lovens § 7 truffet af en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsy-

ningsministeren har delegeret en beføjelse, ikke kan påklages til ministeren

eller anden administrativ myndighed.

De foreslåede bestemmelser vil bl.a. medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministerens afgørelser af klager over Energinets pålæg af byggelinjer,

jf. det foreslåede § 3, stk. 2, ikke vil kunne påklages til anden administrativ

myndighed. Delegeres ministerens beføjelse til at træffe afgørelse i disse

Side 56/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

klagesager til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til ministeren eller

anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, eller af en

myndighed til hvilken ministeren har delegeret en beføjelse, vil fortsat

kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog

inden for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller

ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

De foreslåede bestemmelser angår alene afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren og myndigheder, til hvilke ministeren har

delegeret en beføjelse. Klageadgangen for afgørelser truffet af Energinet,

f.eks. vedr. byggelinjepålæg og overtagelse af ejendom, er reguleret i de

enkelte foreslåede bestemmelser desangående. Klageadgangen for afgørel-

ser truffet af andre myndigheder efter naturbeskyttelsesloven, skovloven

eller museumsloven er reguleret i den foreslåede § 7.

De foreslåede bestemmelser omfatter også klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende pro-

jektet, som træffes efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museums-

loven. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser i klagesager ef-

ter det foreslåede § 7, stk. 2, og i sager, hvor ministeren har overtaget befø-

jelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, vil således ikke kunne påklages til an-

den administrativ myndighed. Hvis ministeren delegerer beføjelsen til at

træffe afgørelse i disse klagesager og call-in sager til en anden myndighed,

f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser ikke kunne

påklages til ministeren.

Til § 12

Der gælder ingen almindelig frist for indbringelse af forvaltningsakter for

domstolene. Søgsmålsfrister er dog i betydeligt omfang foreskrevet i sær-

lovsbestemmelser. Søgsmålsfrister ses bl.a. i en række anlægslove samt i

naturbeskyttelseslovens § 88, skovlovens § 64 og museumslovens § 29 x.

Århus-konventionen indeholder krav om adgang til klage og/eller dom-

stolsprøvelse, herunder om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være

uoverkommeligt dyre. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt.

9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Side 57/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024 med

senere ændringer, indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene.

Af lovens kapitel 30 vedr. sagsomkostninger følger bl.a., at den tabende

part som udgangspunkt erstatter de udgifter, som den vindende part har af-

holdt. Retten kan dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke el-

ler kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige

grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostnin-

gerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den på-

gældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forplig-

telser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være

uoverkommeligt dyre.

Efter retsplejelovens kapitel 31 kan der under visse betingelser bevilliges

fri proces, herunder til personer, der opfylder en række økonomiske betin-

gelser, og som skønnes at have rimelig grund til at føre proces, eller hvor

særlige grunde taler for det, hvilket bl.a. gælder i sager, som er af princi-

piel karakter eller af almindelig offentlig interesse.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne

lov samt afgørelser nævnt i lovens § 7 skal være anlagt inden seks måne-

der efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Den foreslåede søgsmålsfrist skal sikre, at der efter en vis periode ikke kan

rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fri-

sten gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prø-

velse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af

den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også afgørelser nævnt i lovens § 7,

dvs. afgørelser vedrørende projektet, som træffes efter naturbeskyttelseslo-

ven, skovloven eller museumsloven, jf. § 7, stk. 1, afgørelser i klagesager

herom, jf. § 7, stk. 2 og 3, og afgørelser hvor klima-, energi- og forsy-

ningsministeren har overtaget en anden myndigheds beføjelser efter de

nævnte love og regler, jf. § 7, stk. 4.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er meddelt adressaten,

dvs. er kommet frem til denne, eller offentliggjort afhængig af, hvilket

tidspunkt der ligger sidst.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 3, stk. 1, og § 4,

stk. 4, som fastsætter, at henholdsvis pålæg af byggelinjer og forbud skal

Side 58/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

offentliggøres. Tilsvarende skal bl.a. visse dispensationer fra naturbeskyt-

telseslovens forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for for-

skellige bygge- og beskyttelseslinjer offentliggøres i henhold til bekendt-

gørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer.

Det foreslås i § 12,

stk. 2,

at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet

af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uover-

kommeligt høje for de berørte parter.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre overholdelse af kravet i Århus-kon-

ventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt

dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventi-

onen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-

til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i

sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-

530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapi-

tel 30 om den tabende parts erstatning af udgifter, som den vidende part

har afholdt, samt med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. rets-

hjælp og fri proces.

Forpligtelsen vil påhvile samtlige retsinstanser.

Den foreslåede bestemmelse vil angå alle søgsmål om miljøforhold, der er

omfattet af denne lov, herunder både søgsmål til prøvelse af afgørelser ef-

ter loven og afgørelser nævnt i lovens § 7.

Til § 13

Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslo-

vens § 55, mulighed for at foretage nødvendige forberedende opmålinger,

nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser. Den, der

forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foreta-

ges i forbindelse med forarbejderne, straffes efter ekspropriationsproceslo-

vens § 3, stk. 6, med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter

straffeloven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 13,

at den, der forsætligt borttager, forvansker eller beska-

diger afmærkninger, som er foretaget i forbindelse med forundersøgelser

Side 59/60

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til lovforslag om brintaccelerationslov, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

og arkæologiske forundersøgelser efter § 8, straffes med bøde, medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til bestemmelsen om

straf i ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

samt bemærkningerne til § 8.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14,

at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Side 60/60