Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 314
Offentligt
3046760_0001.png
Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg,
servicefaciliteter og datacentre
1)
I medfør af § 4 b og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, og § 23 q, § 23 r og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025,
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om
Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omhandler krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyse for anlæg, som kan
medvirke til at øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen eller udnytte overskudsvarme
eller andre former for genvinding af overskudsvarme.
Stk. 2.
Bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af udarbejdelse af cost-benefit-analyse finder ikke
anvendelse på:
1) Anlæg, der placeres tæt på en geologisk lagringslokalitet med godkendelse i henhold til
direktiv 2009/31/EF.
2) Datacentre, hvis overskudsvarme anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarmenet eller
direkte til rumopvarmning, varmt brugsvand eller andre anvendelser i den bygning eller
gruppe af bygninger eller anlæg, hvori de er beliggende.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Anlæg: Datacenter, industrianlæg og servicefacilitet.
2) Datacenter: En struktur eller gruppe af strukturer, der anvendes til at rumme, forbinde og
drive computersystemer/servere og dertil hørende udstyr til lagring, behandling og/eller
distribution af data og dertil knyttede aktiviteter jf. bilag A, punkt 2.6.3.1.16, til forordning
(EF) nr. 1099/2008 med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW.
3) Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en gennemsnitlig årlig samlet
energitilførsel på mere end 8 MW.
4) Omfattende renovering: En renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af
investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Installation af udstyr til opsamling af
kuldioxid produceret af et fyringsanlæg med henblik på at lagre det geologisk som fastsat i
direktiv 2009/31/EF anses ikke for at være renovering i henhold til servicefaciliteter og
datacentre.
5) Servicefacilitet: Anlæg, der yder anden service end bygningers opvarmning og forsyning
med varmt vand med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 7 MW.
1
I titlen til bekendtgørelser, der gennemfører [dele af] EU-direktiver, gengiver bestemmelser fra EU-forordninger eller
skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, indsættes en EU-notehenvisning. Der henvises om sådanne
notehenvisninger til
vejledningens pkt. 2.14.7.4.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 314: Orientering om ekstern høring af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, fra klima- energi og forsyningsministeren
Kapitel 2
Udarbejdelse af cost-benefit-analyse
§ 3.
Virksomheder, der har eller vil få ansvaret for driften af et anlæg, skal udarbejde en cost-
benefit-analyse ved opførsel eller omfattende renovering af anlægget.
Stk. 2.
Cost-benefit-analysen udarbejdes på anlægsniveau efter metoden beskrevet i bilag 1.
Analysen skal indeholde:
a) en vurdering af udnyttelsen af overskudsvarmen på og uden for lokaliteten, og
b) som minimum indeholde data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal
planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For datacentre skal cost-benefit-analysen også:
c) indeholde en vurdering af den tekniske gennemførlighed, omkostningseffektivitet, og
virkningerne på energieffektiviteten og den lokale efterspørgsmål efter varme, herunder
sæsonudsving, ved at udnytte overskudsvarmen til at dække en økonomisk begrundet
efterspørgsel og dette anlægs tilslutning til et fjernvarmenet eller et effektivt eller VE-baseret
fjernkølingssystem eller andre former for genvinding af overskudsvarme.
d) omfatte kølesystemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange overskudsvarmen på
et nyttigt temperaturniveau med minimale supplerende energitilførsler.
Stk. 4.
Ved økonomisk begrundet efterspørgsel forstås den efterspørgsel, der ikke overstiger
behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets
betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion.
Kapitel 3
Godkendelse af cost-benefit-analyse
§ 4.
Cost-benefit-analyse forelægges skriftligt ved anvendelse af digital kommunikation til
Energistyrelsen til godkendelse.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan fastsætte vilkår som betingelse for godkendelsen.
Stk. 3.
Cost-benefit-analysen skal være godkendt af Energistyrelsen, før der kan indgives en
ansøgning om godkendelse af et projekt efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af
projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter
for fjernkølingsanlæg. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først
foretages, når cost-benefit-analysen er godkendt.
Kapitel 4
Dispensation
§ 5.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde give en virksomhed dispensation fra at udnytte
overskudsvarmen, som cost-benefit-analysen viser er teknisk eller økonomisk gennemførlig at
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 314: Orientering om ekstern høring af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, fra klima- energi og forsyningsministeren
udnytte. Dispensationen forudsætter, at det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er
strengt nødvendigt.
Stk. 2.
Viser cost-benefit-analysen, at det er teknisk eller økonomisk gennemførligt at udnytte
overskudsvarmen, men ønsker virksomheden ikke at udnytte denne, skal den driftsansvarlige
virksomhed anmode Energistyrelsen om dispensation herfor ved fremsendelse af cost-benefit-
analyse.
Stk. 3.
Ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1 og 2 fremsender Energistyrelsen afgørelsen
til Kommissionen senest tre måneder efter, at fritagelsen er indrømmet.
Kapitel 5
Datacentres udnyttelse af overskudsvarme
§ 6.
Datacentre skal udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af
overskudsvarme, medmindre cost-benefit-analysen udarbejdet efter § 3 viser, at det ikke er
teknisk eller økonomisk gennemførligt.
Kapitel 6
Indsamling og offentliggørelse af oplysninger
§ 7.
Energistyrelsen indsamler oplysninger om cost-benefit-analyser udarbejdet efter § 3,
herunder data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte
driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed.
Stk. 2.
Energistyrelsen offentliggør oplysninger indsamlet efter stk. 1 under behørig hensyntagen
til deres potentielle følsomhed. Oplysningerne offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 8.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt.
§ 9.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 14 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 10.
Med bøde straffes den, der
1) undlader at indhente godkendelse efter § 4,
2) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse eller,
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 314: Orientering om ekstern høring af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, fra klima- energi og forsyningsministeren
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 11.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2025.
[Hovedunderskriver]
/
[Medunderskriver]
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 314: Orientering om ekstern høring af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, fra klima- energi og forsyningsministeren
Bilag 1
Energieffektivitetsdirektivets bilag XI om cost-benefit-analyser
Cost-benefit-analyser skal give oplysninger med henblik på foranstaltningerne, der er omhandlet i
artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 7.
Hvis der planlægges et rent elproducerende anlæg eller et anlæg uden varmegenvinding, foretages
der en sammenligning mellem de planlagte anlæg eller den planlagte renovering og et tilsvarende
anlæg, der producerer den samme mængde elektricitet eller procesvarme, men genvinder
overskudsvarmen og leverer varme gennem højeffektiv kraftvarmeproduktion eller fjernvarme- og
fjernkølenet eller begge dele.
Inden for en given geografisk afgrænsning skal vurderingen tage hensyn til det planlagte anlæg og
eventuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebehovspunkter, der kan
forsynes derfra, under hensyntagen til rationelle muligheder, f.eks. teknisk gennemførlighed og
afstand.
Systemgrænsen sættes til at omfatte det planlagte anlæg og varme- og kølebelastningerne såsom
bygning(er) og industriprocesser. Inden for denne systemgrænse fastsættes de samlede omkostninger
til varme- og elproduktion for begge tilfælde og sammenlignes.
Varme - eller kølebelastninger skal omfatte eksisterende varme - eller kølebelastninger såsom et
industrianlæg eller et eksisterende fjernvarme- eller fjernkølesystem og i byområder tillige den varme
- eller kølebelastning og de omkostninger, der ville forekomme, hvis en gruppe bygninger eller en
bydel blev forsynet med eller tilsluttet til et nyt fjernvarme- eller fjernkølenet eller begge dele.
Cost-benefit-analyser baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og det/de anlæg, det
sammenlignes med, og omfatter i givet fald elektrisk kapacitet og varmekapacitet, brændselstype,
planlagt anvendelse og antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og el- og varmebehov.
Ved vurdering af overskudsvarmens udnyttelse skal der tages hensyn til de nuværende teknologier.
Vurderingen skal tage hensyn til den direkte brug af overskudsvarme eller opgradering heraf til højere
temperaturer eller begge dele. Genvindes overskudsvarme på stedet, vurderes som minimum brugen
af varmevekslere, varmepumper og varme til elproduktion. Genvindes overskudsvarme uden for
stedet, vurderes som minimum industrianlæg, landbrugsanlæg og fjernvarmenet som potentielle
behovspunkter.
Ved sammenligningen tages varmeenergibehovet og de former for opvarmning og køling, der
anvendes af de nærliggende varme- eller kølebehovspunkter, i betragtning. Sammenligningen skal
omfatte infrastrukturrelaterede omkostninger for det planlagte anlæg og det anlæg, det sammenlignes
med.
Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 26, stk. 7, skal omfatte en økonomisk analyse med en
finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af
de enkelte anlæg.
Projekter med positivt cost-benefit-resultat er dem, hvor summen af tilbagediskonterede fordele i den
økonomiske og finansielle analyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger (cost-
benefit-overskud).
Medlemsstaterne fastsætter de vejledende principper metoderne, antagelserne og tidshorisonten for
den økonomiske analyse.
Medlemsstaterne kan kræve, at de selskaber, der har ansvar for driften af de termiske
elproduktionsanlæg, industriselskaber, fjernvarme- og fjernkølenet eller andre parter, der er berørt af
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 314: Orientering om ekstern høring af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, fra klima- energi og forsyningsministeren
den fastlagte systemgrænse og geografiske grænse, giver oplysninger til brug for vurderingen af
omkostningerne og fordelene ved et bestemt anlæg.