Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1218 København K
Ministeren
Dato
19-06-2025
J nr.
Akt-id
580678
Til udvalgets medlemmer
Kammeradvokatens rapporter fra hhv. 2023 og 2024 viste fejl og mangler i
Energistyrelsens sagsbehandling efter miljøvurderingsreglerne og habitatreg-
lerne på olie- og gasanlæg i Nordsøen (VVM-sagen). I forbindelse med VVM-sa-
gen anbefalede Kammeradvokaten Energistyrelsen bl.a. at undersøge, hvorvidt
der er risiko for skade på beskyttede Natura 2000-områder samt risiko for skade
på øvrig natur og miljø i Nordsøen. Når undersøgelsens resultater foreligger, vil
Energistyrelsen vurdere, om der er pligt til at genoptage en eller flere afgørelser.
Hvis dette er tilfældet, skal styrelsen tage stilling til, om ulovlige forhold kan lov-
liggøres retligt, eller om resultatet af den gennemførte miljøundersøgelse må
føre til, at tidligere meddelte afgørelser skal eventuelt annulleres eller ændres.
KEF-udvalget blev d. 17. december 2024 orienteret om, at Energistyrelsen oply-
ste, at ”Det
er Energistyrelsens foreløbige forventning, at miljøundersøgelsen vil
blive udbudt i foråret 2025. Hvor lang tid undersøgelsen vil tage afhænger bl.a.
af det konkrete udbudsdesign og tilbudsgiverne, men forventningen er, at opga-
ven kan tage mange måneder at løse”,
jf. svar på KEF alm. del spm. 46.
Energistyrelsen har i maj 2025 over for departementet oplyst, at undersøgelsen
skal udbydes til eksterne konsulenter i et EU-udbud, og der er derfor behov for
nærmere at afgrænse opgaven. Arbejdet med at afgrænse opgaven har vist sig
at være mere omfattende end forventet, idet der bl.a. har været behov for stor
juridisk og miljøfaglig indsigt.
Behovet for et grundigt forarbejde forud for udbuddet skal tillige ses i lyset af, at
undersøgelsens resultater kan betyde, at Energistyrelsen har pligt til at genop-
tage en eller flere afgørelser, som kan føre til tilbagekaldelse eller skærpelse af
vilkår.
Energistyrelsen har derfor oplyst, at styrelsen arbejder ud fra nedenstående
overordnede tentative tidsplan:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2