Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 298
Offentligt
3042892_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18-06-2025
J nr.
2025 - 1211
Akt-id
646199
Orientering om det nye Affaldsregister
Til udvalgets orientering oplyses det, at Energistyrelsen ændrer datoen for idrift-
sættelsen af det nye Affaldsregister.
Som led i udviklingen af det nye IT-system for Affaldsregistret samt opdateret
gebyrmodel til finansiering af registret, skal
bekendtgørelse om Affaldsregistret
og
bekendtgørelse om betaling for registrering i Affaldsregistret
udstedes.
Den 25. april 2025 blev udvalget orienteret om, at bekendtgørelserne blev sendt
i høring.
Bekendtgørelserne var i høring fra den 25. april 2025 til den 21. maj 2025. Det
var oprindeligt planlagt, at bekendtgørelserne skulle være trådt i kraft den 1. juli
2025, og de nye regler skulle finde anvendelse fra den 1. september 2025, hvil-
ket var samme dato som den forventede idriftsættelse af det nye Affaldsregister.
Under høringsperioden har Energistyrelsen gennemført et planlagt testforløb af
det nye IT-system for at sikre, at det fungerer i den sammenhæng, hvor det skal
anvendes i drift. Testforløbet har vist behov for at udbedre nogle fejl og mangler.
For at sikre, at bekendtgørelserne først udstedes, når der er sikkerhed for, at IT-
systemet er funktionsdueligt og kan understøtte den nye regulering, udskydes
udstedelsen af bekendtgørelserne.
Energistyrelsen forventer fortsat at kunne sætte registret i drift i efteråret 2025.
Bekendtgørelserne vil blive udstedt tidsnok til, at de registreringspligtige virk-
somheder kan omstille sig til de nye regler.
Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelserne oversende de endelige bekendt-
gørelser samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1