KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 285
Offentligt

Klimaneutral i 2045

– handling i dag

Juni

2025

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

Tid til handling

Globale udfordringer som krig, politisk polarisering og en svækket europæisk konkurrenceevne

udfordrer lige nu klimaindsatsen. Derfor er det essentielt, at klima, konkurrenceevne og sikker-

hed ses som hinandens forudsætninger. Med kun 20 år til at nå målet om klimaneutralitet i 2045

er tiden til at træffe de nødvendige beslutninger nu. Det gælder særligt i et skelsættende klimaår,

hvor Danmark både skal revidere klimaloven og varetage formandskabet i EU.

Ambitionen om, at Danmark skal være klimaneu-

tralt i 2045 og klimapositivt i 2050, kræver en fælles

og målrettet indsats. For at nå de langsigtede mål,

er vi nødt til at handle nu. Den grønne skattereform

indførte en CO₂-afgift på industrien, som trådte i

kraft den 1. januar 2025, og med den grønne tre-

partsaftale blev Danmark det første land i verden

til at indføre en CO₂-afgift på landbruget. Det er

vigtige skridt for at sikre klimaregulering på tværs

af alle sektorer, men det er implementeringen,

der skaber de reelle reduktioner. Derfor er det nu

tid til at realisere reduktionerne frem mod 2030,

samtidig med at vi forbereder de investeringer, der

skal understøtte klimaneutralitet i 2045. Derfor

mener DI, at vi skal styrke det grønne råderum og

afsætte minimum 1,5 mia. kr. årligt fra 2030.

Klimaindsatsen er en kraftfuld drivkraft for vækst,

der spiller en central rolle i at styrke vores konkur-

renceevne, forsyningssikkerhed og resiliens. Det

er vigtigere end nogensinde i en verden præget af

geopolitisk uro. Danske virksomheder kan leve-

re mange af de løsninger og teknologier, der lige

nu efterspørges globalt. Ved at investere i vedva-

rende energikilder som vind, sol og biogas, kan

vi reducere vores afhængighed af fossile brænd-

stoffer fra ustabile regioner. Samtidig kan vi øge

vores globale konkurrenceevne ved at udvikle og

eksportere grønne teknologier som Power-to-X

(PtX), CO₂-fangst, anvendelse og lagring (CCUS)

og energieffektive løsninger, der ikke blot bidrager

til CO₂-reduktioner, men også skaber vækst og

arbejdspladser i Danmark. Virksomhederne har

allerede gjort en stor indsatts. Nu er det nødven-

digt at få rammebetingelserne helt på plads for at

sikre implementeringen og den fortsatte udvikling

mod klimaneutralitet.

Foregangsland under formandskab

Danmark har en vigtig rolle i at præge den globale

klimaindsats. EU-formandskabet til august er en

unik mulighed for at påvirke klimadagsordenen i

Europa og vise de andre europæiske lande, hvor-

dan vækst og ambitiøs klimaindsats kan gå hånd

i hånd. I et år, hvor Danmark har EU-formandska-

bet, hviler der et særligt ansvar på os i flere glo-

bale sammenhænge. Med EU’s klimalov under

revision og den kommende COP30 i Brasilien er

der en enestående mulighed for at vise lederskab

og være med til at forme en ambitiøs europæisk

klimaindsats.

I Tyskland, som er Europas største økonomi, har

man valgt at sende et markant signal ved at fast-

holde den nationale ambition om klimaneutralitet

i 2045 og bakke op om EU-Kommissionens mål

om 90 % reduktion i 2040. En stærk EU-klimalov

med et ambitiøs mål kan udgøre et markant skridt

mod internationalt klimaengagement, og vi støt-

ter derfor Kommissionens forslag om at reducere

udledningerne med 90 % i 2040. Når de globale

klimaindsatser vakler, er det afgørende at Danmark

og EU stå fast og sikre lederskab og en sikker kurs

i klimaindsatsen.

Grøn omstilling kræver klare rammer

For at nå målet om klimaneutralitet kræver det, at

vi sikrer de nødvendige forudsætninger på tværs af

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

alle sektorer. Vi kan ikke løse klimaudfordringerne

i én sektor alene. Det kræver samarbejde mellem

politikere, virksomheder og organisationer – og en

simplificering af reguleringen, så vi kan få tempoet

op. F.eks. vil udbygningen af vedvarende energi –

herunder vind, sol og biogas – sikre, at vi har til-

strækkelig grøn strøm til et elektrificeret samfund

og PtX-produktion, som er nødvendig for de svært

omstillelige sektorer. Samtidig skal energieffekti-

visering på tværs af byggeri og industri sikre, at vi

kan opnå hurtigere og billigere resultater på vejen

mod klimaneutralitet. Energieffektivitet vil samtidig

bidrage til øget forsyningssikkerhed og resiliens.

Og selvom Danmark er langt fremme i forhold til

EU-forpligtelserne i energieffektiviseringsdirekti-

vet, kræver det stadig yderligere tiltag.

Danmark skal ifølge klimaloven fastsætte et nyt

klimamål i år for 2035. Det er afgørende, at det

nye mål er forankret i de konkrete virkemidler og

den nødvendige finansiering, som skal understøt-

te omstillingen. En af de vigtigste erfaringer, som

klimaloven har givet os, er vigtigheden af tidligt i

processen at få virkemidlerne og finansieringen

på plads, så der er en forudsigelighed for virksom-

hederne, der kan planlægge og investere uden at

skulle frygte, at forudsætningerne ændres over

natten. I modsætning til tidligere kender vi i dag

de virkemidler, der skal hjælpe os i mål. Vi ved

også, hvad finansieringen skal indebære. Derfor

mener vi, at virkemidler og finansiering skal være

på plads allerede nu, hvor ambitionen fastsættes.

Det vil skabe investeringssikkerhed for virksom-

hederne, da rammevilkårene vil være kendte på

forhånd. Dermed får vi en effektiv omstilling, uden

at det skader dansk konkurrenceevne unødigt. Det

er umuligt at detailplanlægge, men hegnspælene

skal sættes, og det kræver en fast hånd på rattet.

2030 – målet er anskueliggjort

– nu ser vi frem mod 2045

Klimarådet vurderer, at regeringen har anskue-

liggjort, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Det er

positivt, men der forelægger stadig et stort stykke

arbejde, hvis alle de planlagte reduktioner skal

realiseres i de kommende år. Vi har taget store

skridt, men der er stadig meget at gøre. For at nå

klimaneutralitet i 2045 skal vi nu fokusere på de

langsigtede mål, samtidig med at vi fortsætter med

at implementere de allerede aftalte initiativer frem

mod 2030. Det er nødvendigt at træffe beslutninger

hurtigt og målrettet – og investere i de løsninger,

der både reducerer CO₂-udledningerne på kort

sigt og støtter den langsigtede grønne omstilling.

I denne rapport har vi opdateret de politiske for-

slag, der kan sikre, at Danmark når klimamålene

og samtidig styrker sin position som et grønt fore-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

gangsland. Den grønne omstilling fordrer et tæt

fortsat samarbejde mellem regering, erhvervsliv og

civilsamfund. Vi er på rette vej, men vi skal holde

fokus og fortsætte arbejdet for at nå klimaneutra-

litet i 2045.

Status for den danske klimaindsats

Siden 70 pct. målsætningen kom ind i Klimalo-

ven i 2020, er drivhusgasudledningerne mere end

halveret ift. måleåret 1990. Reduktionerne er ikke

kommet af sig selv, men qua indsatser fra dansk

erhvervsliv, myndigheder og politikere, som sam-

men er lykkedes med at skabe rammevilkårene og

gennemføre investeringerne i praksis.

Trods et godt udgangspunkt er der fortsat meget at

tage fat på. Vi skal frem mod 2030 implementere

alle de aftaler, som allerede er indgået. Samtidig

skal vi tage beslutningerne frem mod klimaneutrali-

tet, som vil forudsætte, at vi investerer yderligere –

også efter 2030 – i udbygning af vedvarende energi,

udrulning af energi– og ressourceeffektive løsninger

som også rykker på omstillingen i landbruget og

transportsektoren. Læs resten af udspillet for at

blive klogere på DI’s politikforslag.

God læselyst.

Danmarks udledninger mere end halveret siden 1990

Udvikling i observerede udledninger i Danmark

Mio. ton CO e

Energi og forsyning

A fald

38,5

79,2

Transport

Landbrug, skove,

gartneri og iskeri

Industri

1990

Anm.: 2023 er det seneste observerede år.

Kilde: Klimastatus- og fremskrivning, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2023

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

Tabel 1: Oversigt over Danmarks klimamankoer nationalt og i EU-regi, Mio. ton CO₂e

Seneste fremskrivning viser, at Danmark med nuværende politisk

besluttede tiltag vil reducere udledningerne med 72 pct. i 2030 og

80 pct. i 2035 – begge ift. 1990. Derfor skal klimaindsatsen nu også

fokusere på det længere sigte med klimaneutralitet for øje.

KF23

2025 – mål

2030 – mål

2045 – Mål

Byrdefordelingsaftalen (2021 – 2030)

LULUCF – budgetmål (2021 – 2025)

LULUCF – budgetmål (2026 – 2029)

LULUCF – reduktionsmål 2030

0,5 – 3,7

5,4

16,1

-12,7

8,8

2,0

KF24

-4,3 – -1,2

1,5

0,1

-30,6

3,8

-0,2

KF25

-6,0 – -2,9

-1,5

10,7

-5,5

-32,2

0,6

-0,6

Anm.:

For første gang fremskrives der med KF25 nu til efter 2035. Fremskrivningen efter 2035 er behæftet med ekstra usikkerhed, og tager som den

resterende fremskrivning ikke højde for den forventede udbygning af vedvarende energi. 2045-målet er her et klimaneutralt samfund, selvom det ikke

officielt er vedtaget.

I mankoopgørelsen for KF24 medtages de partielt skønnede reduktionseffekter af hhv. Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

(15. april 2024) og Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. (19. marts 2024)

Mankoen er inklusiv den partielt

skønnede effekt af diesel– og vejafgift fra Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Mankoen er inklusiv de partielt skønnede effekter af Aftale om

udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv, Aftale om afskaffelse af prisloft for overskudsvarme samt Implementering af VE III-

direktivets transportartikler.

Opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen i KF25 er angivet inklusiv den partielt skønnede effekt af

Implementeringen af VE III-direktivets transportartikler.

Kilde: Klimastatus– og Fremskrivning 2023, 2024 og 2025, Energistyrelsen og Klima–, Energi– og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

Status på politiske indsatser inden for udspillets temaer og DI’s klimapolitik siden juni 2024

Overblik over politisk handling på DI’s politikforslag, der er foretaget siden første udgave af Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Tema

Energieffektivitet

DI forslag

Fjern prisloftet på overskudsvarme

Politisk handling

Den 17. januar 2025 indgik regeringen og aftaleparterne en aftale om at afskaffe prisloftet på overskudsvarme, hvilket skal medvirke til at øge

fleksibiliteten og fjerne barrierer for udnyttelse af overskudsvarme.

Det store havvindsudbud endte desværre uden bydere. Markedsvilkår med højere renter og omkostninger betød, at ingen bød, hvilket DI og

markedet længe havde advaret om. Regeringen har efterfølgende, på opfordring af bl.a. Dansk Industri, indgået i dialog med markedet, hvilket

19. maj resulterede i en ny politisk aftale for udbud af 3 GW havvind. Den oprindelige tidsplan er skredet, men til gengæld er der nu kommet en

aftale, hvor der er afdækning af risici på elprisen for bydere samt øget fleksibilitet der bør sætte skub i udbygning af havvind.

Regeringen har implementeret nogle initiativer, men vi skal have tempoet op. Byggeriets handletank er kommet med 33 forslag, som regerin-

gen skal implementere. Senest har regeringen indgået aftale med KL og Danske Regioner om energieffektivisering af offentlige bygninger.

Med aftalen digitaliseres energimærkningsordningen for bygninger. DI opfordrer til hurtig og tidlig dialog for at nå målene effektivt.

Regeringen har Aftale om et grønt Danmark vedtaget ambitionen om at rejse 250.000 ha skov.

Det er nu afgørende, at få fart på implementeringen.

På ryggen af en lang række tiltag til bl.a. at støtte omstillingen af den tunge transport blev det i 2024 muligt at gøre lastbilerne mere energief-

fektive ved at lempe vægt– og dimensionskrav på en lang række køretøjer, heriblandt at tillade brugen af dobbelttrailere.

30. januar 2025 faldt udmøntningen af det grønne investeringsvindue fra Aftalen om Grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022 på plads.

Med aftalen kan virksomheder der investerer i en mere klimavenlig produktion få et forøget afskrivningsgrundlag.

Med opfølgningen på 1. delaftale om ejerskab og drift af rørbunden brintinfrastruktur samt 2. delaftale om økonomiske rammevilkår for brintin-

frastruktur fra februar, 2025, har Staten leveret rammevilkårene for industrien at forpligte sig til.

Selvom der ikke er taget stilling til, hvordan man fra statens side kan sikre etablering af CO

infrastruktur, er CCUS i Danmark på vej i den rigtige

retning – senest med udvælgelsen af 10 selskaber til at søge om midler i CCS-puljen.

Vedvarende energi

Hold tidsplanen for udbud af havvind

Bæredygtig bygge–

og anlægssektor

Som et eksempel på implementering af

bygningsdirektivet foreslår DI at indføre et

digitalt energimærke

Bæredygtig biomasse

Mere skovrejsning

Omstilling af transporten

Omstilling af transportsektoren går på flere ben

Grøn produktion

Implementer Grøn Skattereform

for industri mv. som aftalt

Tag de centrale beslutninger om

infrastruktur ift. brint

Power-to-X

CCUS

Etablering af rygrad af CO₂-infrastruktur

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL HANDLING

Status på politiske indsatser inden for udspillets temaer og DI’s klimapolitik siden juni 2023

Overblik over politisk handling på DI’s politikforslag, der er foretaget siden første udgave af Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Tema

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

DI forslag

En CO₂e-afgift funderet i

klimalovens guidende principper

Sektorspecifikke indsatser for at fremme

cirkulær økonomi

Politisk handling

Efter et grundigt forarbejde i den grønne trepart lykkedes regeringen i efteråret 2024 med at indgå en aftale om den langsigtede omstilling af

landbruget samt en stor omlægning af arealerne i Danmark.

Der er afsat midler til genbrugssystem til take away, fradrag for reparation af hårde hvidevare og endeligt er der kommet et udvidet

producentansvar på tekstiler i EU. Disse indsatser er vigtige skridt til at øge mængden af genbrug og genanvendelse.

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

Globalt fokus og lederskab i EU

og resten af verden

Tilpas de gymnasiale tilbud

til den brede ungdom

Ambitiøst EU-mål for

drivhusgasudledninger i 2040

I efteråret 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en erhvervs– og professionsrettet gymnasieuddannelse.

I februar 2025 landede en aftale mellem regeringen SF og Dansk Folkeparti.

Med dansk støtte er der foreslået et EU-mål på mindst 90 pct. reduktion i 2040.

Forskning, innovation

og iværksætteri

Hæv FoU-fradraget permanent og uden loft

Med udspillet Et stærkere erhvervsliv har regeringen hævet FoU-fradraget til 120 pct. med et loft på 1 mia. kr. Danmark ligger imidlertid stadig

langt bag sammenlignelige lande, hvis man måler på skattevilkårene for erhvervslivets forsknings– og udviklingsaktiviteter. Derfor vil DI have

fradraget hævet til 130 pct. uden loft. Derudover kom regeringen i sommeren 2024 med et længe ventet iværksætterudspil, som indeholdt

mange af DI’s forslag.

23. oktober blev supercomputeren Gefion indviet af Kong Frederik, Jensen Huang og Nadia Carlsten. Computeren er både privat og offentligt

støttet, og vil give helt nye muligheder for danske virksomheder, hvor grønne– og life-science projekter vil få forrang.

Klimapartnerskabet er kommet med en række forslag, og forsvaret arbejder bl.a. med at energioptimere og benytte grønnere brændstoffer.

Regeringens ordførere har annonceret en national strategi, men den lader vente på sig.

DI presser på for et øget fokus nationalt og internationalt.

Digitalisering

Etablering af offentlig-privat sandkasse med

fokus på innovation af grønne digitale løsninger

Klimapartnerskab for forsvar

Sektoren skal udvikles

nationalt og internationalt

Forsvar

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

EXECUTIVE SUMMARY – TEMAER

Energieffektivitet

For at Danmark kan blive klimaneutral samt styrke konkurrenceevne og forsyn-

ingssikkerhed er det afgørende, at vi udnytter vores energi meget bedre. Det er

der også blik for i EU, hvor der er øgede ambitioner ift. energieffektivisering med

energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Energieffektivitet handler om at

reducere energiforbruget, bruge energien effektivt og klogt, når den er billigst og

når energisystemet belastes mindst muligt. Danmark kan vise vejen ved at gå foran.

Læs mere på side 9

Vedvarende energi

Klimaneutralitet kræver meget mere grøn energi. Der skal turbo på

udbygningen af vedvarende energi og grønne gasser samt tilhørende

infrastruktur. Alene behovet for strøm vil vokse 4 til 5 gange frem mod år

2045 for at nå klimaneutralitet. Det sætter krav til sagsbehandlingstiderne,

som skal op i tempo, og samtidig skal investeringerne i energiinfrastrukturen

øges markant.

Læs mere på side 14

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Bygge og anlæg spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling – det

gælder opbygning og omlægning af infrastruktur og energiforsyning, renovering af den

eksisterende bygnings– og anlægsmasse samt nybyggeri– og anlæg med brug af færre

ressourcer, lavere klimaaftryk og større hensyn til biodiversitet. For at lykkes med en

mere bæredygtig bygge– og anlægssektor, der kører længere på literen – og leverer en

mere omkostningseffektiv omstilling, er der behov for nye arbejdsprocesser, partner-

skaber og samarbejdsformer.

Læs mere på side 20

Bæredygtig biomasse

Flere energikilder bidrager til, at der er energi til rådighed, at der er strøm i stikkon-

takterne og varme i radiatorerne, når vi skal bruge den. I dag er biomasse en vigtig

kilde til energi og udgør en betydelig del af den vedvarende energi i Danmark. Bio-

masse er en begrænset ressource, og den skal anvendes optimalt og med omtanke.

Vores fremtidige energiforbrug vil i højere grad komme til at basere sig på andre ved-

varende energikilder, men biomassen vil fortsat spille en rolle i vores energisystem,

om end mindre end i dag.

Læs mere på side 27

Omstilling af transporten

Transportens CO₂-udledning er faldet, selv om vi kører mere i bil og transporterer

flere varer. Det skyldes bl.a. øget elektrificering og øget anvendelse af

biobrændstoffer. Mange grønne transportmidler og drivmidler forventes dog at

være væsentlig dyrere end de fossile længe endnu – og der er behov for politiske

tiltag, hvis vi skal vi have en grøn omstilling, hvor der tages højde for dansk

konkurrenceevne.

Læs mere på side 31

Grøn produktion

Danmark er allerede kommet langt med den grønne omstilling af industrien. Med

aftale om Grøn Skattereform for industri mv. blev der taget et afgørende politisk

skridt mod klimaneutralitet, og sektoren forventes nu at udlede 2,2 mio. ton CO₂e i

2030. Det forudsætter dog, at aftalerne implementeres rettidigt og i øjenhøjde med

de konkrete omstillingsveje virksomhederne har. Kan Danmark gøre industrien kli-

maneutral, har vi taget et afgørende skridt mod et klimaneutralt Danmark.

Læs mere på side 38

Power-to-X

Elektrificering, effektivisering og balancering – det er nøglen til grøn energiomstilling. I

dag har vi udledninger, der ikke kan undgås. Derfor skal den danske industri gå forrest og

omsætte de politiske rammevilkår, der er skabt med etablering af brintinfrastruktur og ud-

bygningen af VE, så morgendagens grønne teknologier kan blive til virkelighed. Det vil være

en klar markedsfordel for den danske PtX-industri, hvis Danmark er blandt de første til at

udrulle de grønne nøgleteknologier, som resten af verden venter på.

Læs mere på side 43

CCUS

Fangst, transport, lagring og udnyttelse af CO₂ (CCUS) er et centralt element i

Danmarks målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser og ambitionen om

klimaneutralitet i 2045. CCUS kan bidrage til at reducere CO₂-udledninger dér, hvor det

er svært at reducere udledningerne på anden vis, hvilket er afgørende for at kunne opnå

klimaneutralitet. Disse år investeres der derfor i at skabe en ny CCS-værdikæde i Danmark,

der forventes at fange og lagre 2,77 mio. tons i 2030 og frem.

Læs mere på side 48

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Med indgåelsen af aftalen om den Grønne Trepart er der sat en helt ny retning

og ambition for dansk fødevareproduktion, klimaomstillingen i sektoren og

arealanvendelsen. Den forandringsmotor udmøntningen af Treparts aftalen bliver, kan

sikre at landbruget når sine klimamål og samtidig fortsætter med at levere fødevarer og

innovation i verdensklasse, mens arealanvendelse i Danmark skifter karakter mod mere

skov og natur.

Læs mere på side 53

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

Med vedvarende energi og energieffektivitet kommer vi langt mod klimaneutralitet,

men uden at adressere de udledninger, der er forbundet med vores brug af ressourcer,

kommer vi ikke i mål. Cirkulær økonomi og smartere brug af vores ressourcer,

materialer og produkter er afgørende i klimaindsatsen. Op mod halvdelen af de globale

klimaudledninger stammer fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer.

Læs mere på side 58

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal der være arbejdskraft

til at foretage den faktiske omstilling. Industrien alene har behov for 15.000 ekstra

årsværk pr. år frem mod 2035

. Men det er bydende nødvendigt, at der også fokus-

eres på den grønne efterspørgsel, som er en væsentlig katalysator for den grønne

omstilling. Manglen på arbejdskraft og efterspørgslen efter grønne løsninger må ikke

blive en barriere for at nå klimaneutralitet.

Læs mere på side 63

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

Danmark tager ansvar for vores globale indvirkning. Med eksport og salg

på markeder ude i verden bidrager danske virksomheder også til at løse

klimaudfordringen internationalt – gennem teknologiløsninger, systemløsninger

eller klimaeffektiv produktion – og derudover skal vi adressere vores globale

udledninger. Danmark skal vise, at grøn omstilling er god forretning – og trække EU

og resten af verden med.

Læs mere på side 71

Forskning, innovation og iværksætteri

Forskning, innovation og iværksætteri er afgørende for at finde løsninger på de

udfordringer, der fylder i vores samfund. Vi er eksempelvis langt fra i mål med at

udvikle og skalere de teknologier, der skal løse klimaudfordringerne, og derfor skal

vi også fokusere på at fremme den grønne forskning og udvikling samtidig med, at

vi sikrer de rigtige rammer for iværksætteri.

Læs mere på side 78

Digitalisering og teknologi

Teknologi og digitalisering spiller en afgørende rolle i at nå en klimaneutral fremtid,

da det er med til at drive udviklingen i en lang række sektorer. Vi skal derfor i

endnu højere grad investere i og sikre innovation indenfor de digitale løsninger.

Den kontinuerlige udvikling og anvendelse af teknologi styrker vores muligheder

for håndtering af klimaudfordringerne – men med øget anvendelse stiger også den

digitale industris klimaaftryk.

Læs mere på side 84

Forsvar

Forsvarsministeriets område spejler på mange måder vigtige samfundsfunktioner,

som i dag undergår markant grøn omstilling. Forsvaret er jordbesidder,

ejendomsudvikler og ejer, uddannelsesinstitution, rederi, hotel, luftfartsselskab,

logistikcentral osv. Det betyder også, at den grønne omstilling kan og bør finde vej

på Forsvarsministeriets område.

Læs mere på side 89

Biosolutions

Danmark er i dag verdensførende inden for biosolutions. Sektoren kombinerer

vores enestående viden fra biotek og fødevareindustrien, og hvis vejen banes

for sektoren, vil løsningerne kunne levere markante klimareduktioner, imens vi

øger Danmarks og Europas selvforsyningsgrad og konkurrenceevne signifikant.

Potentialerne er således store i de innovative løsninger i form af bæredygtige

fødevarer og ingredienser, materialer og biokemikalier, biostål og bioasfalt.

Læs mere på side 93

COWI, august 2023

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Energieffektivitet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

at bruge den enorme energiressource, der ligger

i den uudnyttede overskudsvarme.

energiforbruget i vandsektoren, som globalt udgør

2 – 4 pct. af det samlede energiforbrug.

Danmark har forudsætningerne for at være forrest

i feltet, når det handler om energieffektivisering

– men en analyse viser, at vi er langt fra toppen.

Faktisk ligger Danmark på en 7. plads i EU, når

det handler om at bruge energien effektivt. Vi

skal udnytte vores solide fundament inden for

energieffektivisering og vise omverdenen, hvad

der kan lade sig gøre, når energien bruges mest

effektivt. Landenes energimiks er ikke alle lige

grønne, og derfor er det endnu vigtigere, at Dan-

mark viser vejen. Det vil kræve store investeringer,

et endnu større politisk fokus på energieffekti-

visering og en målrettet strategi for den danske

energieffektiviseringsindsats.

Energieffektivisering er ikke kun til for klimaet.

Det er også til gavn for vores erhvervsliv, som

vil blive endnu mere robust, da det vil forbedre

konkurrenceevnen over for udenlandske virksom-

heder, når energiregningen bliver mindre og sam-

tidig bidrage markant til, at vi bliver uafhængige

af russisk gas.

Energieffektivitet

For at Danmark kan blive klimaneutral, er det helt centralt, at vi udnytter vores energi meget bedre.

Dertil kommer, at energieffektivitet vil styrke vores konkurrenceevne og forsyningssikkerhed – og

gøre vores erhvervsliv endnu mere modstandsdygtigt over for stigende energipriser. Særligt for indu-

strien er energieffektivitet afgørende for konkurrenceevnen.

Det har man også blik for i EU, hvor man har øget

fokus på energieffektivisering med energieffekti-

vitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Samlet set

forventes det, at direktiverne i sig selv sikrer, at

alle medlemsstaterne samlet kommer til at sænke

energiforbruget med 11,7 pct. i 2030 ift. 2020,

men det kræver en rettidig og målrettet imple-

mentering af kravene i alle EU medlemslande. For

Danmark betyder det, at vi skal nedbringe vores

energiforbrug med ca. 15 pct. frem mod 2030,

og det skal bl.a. ske gennem renovering af vores

bygninger. Vi skal altså på flere områder blive

meget bedre til at udnytte vores energi.

Historisk set har energieffektivisering knyttet sig

til begrebet energibesparelser. Det skal vi stadig

have fokus på, men energieffektivisering er mere

end det. Det handler også om at bruge energien

klogt, bruge den når den er billigst, og når ener-

gisystemet belastes mindst muligt. Her spiller

øget data og digitalisering en nøglerolle for at nå

i mål med ønsket om øget fleksibilitet, som er

helt centralt, når en stadig større andel af elek-

triciteten vil komme fra vedvarende energikilder

som sol og vind. Det er en hovedforudsætning

for arbejdet med energieffektivisering, at data for

bygninger er så gode som muligt. Her er der en

udviklingsopgave som regeringen har påbegyndt

gennem forsyningsdigitaliseringsprogrammet.

Vi skal også elektrificere der, hvor det er muligt,

og vi skal udnytte energien på tværs af sektorer

gennem sektorkobling og undgå spild ved bl.a.

Et større fokus på energieffektivitet skal sikre, at

vi kommer hurtigere og billigere i mål med den

grønne omstilling ved bl.a. at mindske behovet for

udbygning og investeringer i energiinfrastruktur.

Energieffektivitet har også en række samfunds-

mæssige gevinster gennem bl.a. bedre indekli-

ma, som giver positive effekter på sundheden og

derigennem lavere sundhedsudgifter.

Energieffektivisering er allerede i dag et ekspor-

teventyr for danske virksomheder. Vi har i Dan-

mark en lang række virksomheder med stolte

traditioner inden for energieffektive løsninger,

som f.eks. pumper, intelligent styring af bygninger,

vinduer, isoleringsmaterialer, varmepumper og

meget andet. Det potentiale og den styrkeposition

skal udvikles yderligere. F.eks. har vi i Danmark

arbejdet målrettet med at bringe energiforbruget

i bygninger ned siden energikrisen i 70erne og

disse erfaringer er væsentlige i flere europæi-

ske lande, der stadigt har et højt energiforbrug i

den eksisterende bygningsmasse. Derudover er

en energi– og klimaneutral vandsektor et vigtigt

afsæt, for at dansk vandteknologi kan eksporteres

til hele verden og dermed bidrage til at nedbringe

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

De fire dimensioner i energieffektivitet og bærende elementer

Stort samfundsøkonomisk potentiale ved energieffektivisering

Årlig samfundsøkonomisk gevinst i 2030 sammenlignet med frozen efficiency

Mia. kr. årligt

Energieffektivitet

4,5

0,5

Sektorintegration

Elektrificering

Kilde: Energieffektivitet 2.0, Dansk Industri.

Besparelser

Fleksibilitet

Kompetencer

Digitalisering

Besparelser og elektriﬁcering

Fleksibelt elforbrug

Sektorintegration

Anm.: Det samfundsøkonomiske overskud er her det overskud, som opstår som følge af allerede vedtagne

politiker og en yderligere effektiviseringsindsats på 10 pct. i 2030.

Kilde: EA Energianalyse, 2023

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Næste generations energieffektiviseringspolitik

DI anbefaler, at regeringen følger anbefalingerne fra Ener-

gieffektivitet 2.0 og udarbejder en strategi for energieffek-

tivisering af offentlige og private bygninger med nye tiltag,

som kan sikre, at vi kommer hurtigere og billigere i mål

med den grønne omstilling.

DI’s Advisory Board for Energieffektivisering kom i sep-

tember 2023 med Energieffektivitet 2.0, som indeholder

39 forslag til, hvordan Danmark kan sætte mere fokus på

energieffektivisering. For at forankre arbejdet i DI’s Adviso-

ry Board for Energieffektivisering dybere i DI’s policy udvik-

ling nedsatte DI den 28. september 2023 et fast udvalg for

Energieffektivitet. Udvalget samler virksomheder på tværs

af sektorer og giver konkrete forslag og rådgivning til, hvor-

dan Danmark skal fremme energieffektivitet yderligere.

Nyt digitalt energimærke

DI anbefaler, at energimærket bliver digitalt og fleksibelt, så det er muligt at opdatere det, når der udføres

renoveringsarbejde på bygningen i løbet af energimærkets gyldighedstid. Dette sikrer opdateret viden om byg-

ningernes stand. Viden om bygningens energimæssige tilstand er nemlig afgørende for at foretage de rigtige

investeringer i energieffektive løsninger. Derfor skal der etableres et digitalt og dynamisk energimærke, som

løbende kan opdateres i løbet af energimærkets gyldighedstid. Energimærket skal afspejle data for bygningens

klimaskærm, tekniske installationer, faktisk energiforbrug og indeklima, såsom luftkvalitet, dagslys og termisk

komfort. Kobling af energimærkning og sundshedsindikatorer kan give en række positive effekter for borgere

og bygningsejere. Det skal også afspejle aktuelle priser for materialer og udførsel af håndværkere – og hvad den

forventede besparelse er opgjort i kWh og kr. med udgangspunkt i drift/faktisk forbrug, der giver bygningseje-

ren et realistisk indblik i, hvad der kan spares.

Gør det grønne valg billigere

DI anbefaler en elafgiftspakke, der gør det billigere og nemmere at elektrificere, hvor afgifterne i alt lempes for 1,2 mia.

kr. Pakken indeholder en omlægning af elvarmeafgiften, en lempelse af proces-elafgiften, en omlægning af afgiften

på el til biler og registreringsafgift på elbiler samt en lempelse af den almindelige elafgift. For en familie på 4 med et

almindeligt elforbrug betyder ændringen en besparelse på ca. 560 kr. årligt inkl. moms, mens en familie med varme-

pumpe sparer godt og vel 1100 kr. årligt. inkl. moms, hvis de holder det samlede årlige elforbrug under 10.000 kWh.

Elektrificering er en væsentlig kilde til energieffektivitet eksempelvis i opvarmningen af bygninger eller i processer

i industrien, når el erstatter fossil energi. Sammenlignet med andre energiformer er el uhensigtsmæssig dyr også i

lyset af, at el er på vej til at blive 100 pct. grøn. En væsentlig årsag er, at der en overbeskatning af el, der er med til at

forhindre udnyttelse af det store klimamæssige potentiale i at elektrificere. Samtidig er der i det nuværende afgifts-

system en uhensigtsmæssig administrativ byrde for de momsregistrerede virksomheder i, at de skal betale den fulde

afgift for efterfølgende at søge refusion af næsten hele den betalte afgift.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Renovering af eksisterende bygninger

DI anbefaler en ambitiøs, strategisk og målrettet indsats ift. renovering af offentlige

bygninger, når kravene i Energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet skal imple-

menteres. Her er der stillet energisparemål for medlemsstaterne på 1,9 pct. årligt frem

mod 2030 samt et krav om årlig renovering af 3 pct. af det offentlige bygningsareal.

Indsatsen skal bl.a. bestå af en optimering af den eksisterende energirenoverings-

pulje, så tilskudssatsen gradueres på baggrund af ejendomsværdien: Jo lavere ejen-

domsværdi, jo højere tilskudssats. På den måde kan støtten målrettes til den gruppe

af boligejere, der har de dårligste boliger, og som har sværest ved selv at finansiere

energirenovering. Derudover bør varmepumpepuljen omlægges til et fradrag, så der

kommer mere skub i markedet. Yderligere udløb statens informationsindsats til bolig-

ejere om renovering og energibesparelser i 2024. Indsatsen bør tilføres midler og fast-

holdes. Derudover bør indsatsen tilbyde flere rådgivere ude blandt private boligejere,

eksempelvis ved at lade rådgivning af boligejere indgå som en del af uddannelsen for

bygningskonstruktørstuderende.

DI anbefaler endvidere, at der igangsættes inci-

tamenter til brug af innovative finansieringsmo-

deller, såsom ESCO-ordninger, der kan sikre

nødvendige investeringer. ESCO er en samar-

bejds- og finansieringsmodel, hvor energibe-

sparelser betaler for optimering og fornyelse

af eksempelvis bygninger. Det er vigtigt, at der

skabes økonomiske incitamenter, der gør det

lettere og mere rentabelt for både virksomheder

og offentlige institutioner at investere i energief-

fektivisering. ESCO kan spille en væsentlig rolle

i renoveringen af bygninger. Der er behov for

øget opmærksomhed på gevinsterne ved selvfi-

nansierende ESCO-samarbejde hvor de bespa-

relser, der opnås ved energieffektivisering, inve-

steres direkte i renovering i bygningerne.

DI anbefaler yderligere, at der i 2026 – 2029

som minimum fastholdes samme finansierings-

niveau i Erhvervspuljen som i 2024 mhp. fortsat

understøttelse af virksomhedernes energieffek-

tivisering. Erhvervspuljen medfinansierer danske

virksomheders energieffektivisering, men står

overfor et drastisk fald i finansieringen fra 2025.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Vedvarende energi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Vedvarende energi

For at Danmark kan blive klimaneutralt, skal der være grøn energi nok til, at både husholdninger,

virksomheder og transport kan basere sig fuldt ud på grøn strøm og grøn gas. Der skal derudover

være grøn strøm og grøn gas nok til, at vi kan producere fremtidens grønne brændsler, der skal

bruges i flytransporten, den tunge transport – samt i processer, der ikke kan elektrificeres. Ener-

gistyrelsen forventer, at der skal bruges 4 til 5 gange mere strøm i 2045 for at nå klimamålene,

end vi forbruger i dag – og i dag er vores elforbrug stadig ikke 100 pct. grønt. Det skal det være i

et klimaneutralt Danmark.

Det øgede elforbrug betyder også, at elnettet skal

udbygges og styrkes, så Danmark kan håndtere den

gennemgribende elektrificering af vores samfund,

erhvervsliv og hverdag – og at de øgede mængder

strøm effektivt kan distribueres til hele landet. I

dag er der virksomheder, der gerne vil elektrifi-

cere, men som ikke kan som følge af manglende

kapacitet i elnettet.

Hertil kommer usikkerheden om, hvorvidt forsy-

ningen af grøn strøm og grøn gas i fremtiden vil

være stabil og til rådighed i tilstrækkelige mængder

til konkurrencedygtige priser. Det gør den grøn-

ne omstilling af virksomheder mere risikabel og

mindre attraktiv. I takt med at vi får mere sol– og

vindenergi ind i vores energisystem, har vi også

brug for energikilder, der kan producere strøm, når

solen ikke skinner, vinden ikke blæser – og vi ikke

kan opfylde resten af behovet via udlandsforbin-

delserne. Derfor har vi dels brug for højere grad

af fleksibilitet og lagringskapacitet i elmarkedet

og dels brug for en strategi for fastholdelse af de

termiske værker, som kan give den nødvendige

stabilitet i elsystemet.

Desuden skal vi have tilpasset gasinfrastrukturen,

så grøn gas kan produceres og transporteres rundt

i hele landet. Vi skal også fokusere på, hvordan

vi kan få mest muligt ud af vores biogene affald

så de dele af vores affald, der ikke kan anvendes

effektivt i cirkulære processer, kan blive til grøn

energi til virksomhederne – samt øge biogaspro-

duktionen på bl.a. renseanlæg og ved afgasning

af mere husdyrgødning.

Energikrisen i 2022 efter Ruslands invasion af Ukra-

ine understregede vigtigheden af forsyningssik-

kerhed og effektiv brug af energien. Derfor er det

også vigtigt, at der fokuseres yderligere og tidligere

på VE-udbygning. Det er blevet klart, at vi skal

gøre mere for at blive selvforsynende med energi i

Europa – og blive mindre afhængige af importen af

eksempelvis russisk olie og gas og flydende gas fra

andre lande. Vi har brug for en bred og grøn vifte

af energiforsyninger. Det gælder også atomkraft,

som er en vigtig brik i at øge elektrificeringsgraden

i Europa, der i dag er på omkring 23 pct. I Dan-

mark er vi førende både på grøn gas og strøm fra

vindmøller – og det skal vi fortsat være om 20 år.

DI mener, at vi samtidig med at fastholde den styr-

keposition skal åbne for muligheden til at forske og

innovere i alle energiteknologier til omstillingen af

sektoren – også atomkraft. Det kræver alle mand på

dæk at få dekarboniseret den europæiske økono-

mi, og Danmark kan også bidrage på atomkraften.

Historisk har det i gennemsnit taget 9 år at opføre

en havvindmøllepark fra den politiske beslutning

er truffet til den er i drift. Nu udfordrer stigende

omkostninger og pres på renten rentabiliteten i

havvindsprojekterne – udbuddet af 3 GW havvind

i Nordsøen endte uden bydere, og 3 GW i indre

farvande blev annulleret. Så absolut ikke nogen

succes, og en understregning af udfordringerne

med at sikre en succesfuld udbygning frem mod

2030. Klima–, Energi– og Forsyningsministeriet og

Energistyrelsen igangsatte hurtigt en markedsdia-

log, og som respons til markedsdialogen meldte

regeringen den 31. januar, at den er klar til at se på

statsstøtte til 2 – 3 GW havvind. Det udmøntede

sig 19. maj i en bred politisk aftale mellem rege-

ringen og en række aftalepartier. Aftalen lægger

op til udbud af 3 GW havvind, hvilket vurderes

værende fornuftigt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Af aftalen fremgår det, at aftalepartierne skal mødes

igen i medio 2026, hvor de skal diskutere tiltag, der

yderligere kan fremme elektrificeringen i Danmark.

I Dansk Industri mener vi stadig, at udviklingen skal

være markedsdrevet, men der er nogle generelle

rammebetingelser for bl.a. store infrastruktur- og

vedvarende energiprojekter, som har ændret sig.

Derfor er vi positive overfor justeringen af udbuds-

rammerne, hvor der introduceres en to-sidet Con-

tracts-for-Difference, CfD, som kan fremme, at der

kommer bydere ved udbuddet. Ved siden af de

statslige udbud anbefaler DI, at myndighederne

beslutter en model, hvor et markedsdrevet spor

kan supplere de statslige udbud. Et markedsdre-

vet spor skal udlægge arealer iht. havplanen, hvor

udviklerne får en passende lang koncessionsaftale

mod en koncessionsbetaling til staten, der afspejler

samfundsværdien af et ”umodent” havområde, og

hvor udviklerne kan udbygge efter behov.

Udbygningen af VE på land har også været udfor-

dret. Reelt set har der i løbet af 2024 kunne kon-

stateres en opbremsning i VE-udbygningen, bl.a.

på grund af et stigende antal timer med negative

priser på elmarkedet, og udviklere som, også her,

er udfordrede på indtjeningen. Den manglende

efterspørgsel efter grøn strøm skaber også usikker-

hed om fremtidige elpriser, ligesom de nuværende

tariffer samt spørgsmålet om fleksibilitet også kan

påvirke efterspørgslen. Endvidere er der kommet

udmeldinger om, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ikke længere vil stå på mål for at firdoble

produktion af grøn strøm fra solceller og landvind

inden 2030. Loven om energiparker blev vedtaget

i 2024, og har potentiale til at kunne bidrage til

udbygningen af sol og vind på land, men omfanget

beror på kommunerne og udviklerne samt de mar-

kedsmæssige betingelser. Desuden bakker DI op

om EU kommissionens nye tiltag i Clean Industrial

Deal om at udstede garantier fra den Europæiske

Investeringsbank til aftagere af PPA’er (power pur-

chase agreement). Dette tiltag vurderes at være

egnet til at minimere risikoen ved investeringer i

markedsbaseret udbygning af vedvarende energi.

Afslutningsvis konstaterer DI, at der ikke er nogen

plan eller konkrete målsætninger for udbygningen

af vedvarende energi efter 2030 og frem mod 2050.

Givet den lange tidshorisont fra politisk aftale til

egentlig implementering, specielt for havvind, er der

således et presserende behov for at få formuleret

en langsigtet plan for udbygningen frem mod 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmarks forbrug af el forventes at firedobles frem mod 2050

Samlet nettoforbrug af el, TWh

TWh

300,0

Danmarks elektrificeringsrate er stagneret

Elektrificeringsraten i Danmark fra 2000 – 2022 samt DI pejlemærke

Pct.

250,0

200,0

150,0

100,0

50,0

2000

Klassisk elforbrug

Individuelle varmepumper

Store varmepumper

Elkedler

Transport

Datacentre

2005

2010

2015

2020

2021

2022

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Power-to-X (nettilsluttet DK1 & DK2)

CO -fangst fra punktkilder

Power-to-X (ikke nettilsluttet DK1 & DK2)

DI målsætning for 2030 og 2050

Elektri iceringsrate i Danmark

Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik og DI pejlemærke

Kilde: Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Hold tidsplanen for udbud af havvind

DI fastholder, at myndighederne skal sikre momentum i udbudsforretningen. I DI Energis udspil om

havvind anbefales en to-sidet Contracts-for-Difference, CfD. Med Aftale om udbudsrammer for tre

havvindmølleparker har regeringen lyttet til markedet og indgået aftale om 3 GW havvind med netop

CfD, hvor staten sikrer risikoafdækning på den fremtidige elpris. Udbuddet af de tre havvindmøllepar-

ker har budfrist hhv. i foråret 2026 (2GW) og efteråret 2027 (1GW), og derudover er der indført en

større fleksibilitet ift. hvornår, at havvindmølleparkerne skal være i drift.

Derudover kræver det, at der er sikkerhed om fremtidig brintinfrastruktur. Det er der kommet med

den politiske aftale om finansiering af brintinfrastruktur, der giver mulighed for en faseopdeling af rør-

strækningen med dertilhørende nedsat bookingkrav. Det er en vigtig kobling til havvindsudbuddene,

der er afhængige af brintrør. En maksimal udnyttelse af havvindspotentialet i udbuddet vil naturligt

understøtte, at Danmark bliver nettoeksportør af grøn strøm.

Gør elnettet klar til mere grøn strøm

Klima–, Energi– og Forsyningsministeriet skal skabe de rigtige incitamenter og

langsigtede rammer for elnetselskabernes investeringer. Dansk Industri har i april

måned 2024 spillet ud med en akutplan for elektrificering. Desuden har DI publi-

ceret Grøn Strøm til Alle i december 2024 med 9 konkrete anbefalinger til fremme

af elektrificering i Danmark. Der skal sættes mål for elektrificeringsgraden af Dan-

mark og løbende holdes øje med målopfyldelsen. Her kan man med fordel lade

sig inspirere af EU-Kommissionens nye KPI om 32 pct. elektrificeringsgrad på EU

plan i 2030. DI har foreslået, at målet sættes til 40 pct. for 2030.

Dertil skal der sættes tempo på myndighedsbehandlingen, så dette ikke udgør en

unødvendig flaskehals i infrastrukturudbygningen. Regeringens nationale energikri-

sestab (NEKST) har formuleret 34 konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan fjerne en

række grønne barrierer, så Danmarks elinfrastruktur kan håndtere den omfattende

elektrificering og bidrage til den grønne omstilling. Her peges bl.a. på behovet for

at øge tempoet ud fra tre overordnede fokusområder: 1) strømlining og afkortning

af processer, 2) bedre samarbejde og 3) netaflastning. DI opfordrer til, at regerin-

gen hurtigst muligt sikrer konkret implementering af NEKST-anbefalingerne, da det

haster med at udbygge elnettet til indpasning af mere vedvarende energi i fremtiden.

For at gøre elnettet klar skal elnetselskaberne investere 49 – 57 mia. kr. frem mod

2030 i at styrke distributionsnettet.

Energinet skal investere 50 mia. kr. bare i

perioden 2023 – 2026.2

Temaer med relaterede politikforslag

Elnet til meget mere, 2023, Green Power Denmark.

Aktstykke nr. 56 – §29 Bilag Finansudvalget.

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Forbedrede rammevilkår for biogassen

Drop biogasudbuddet og styrk i stedet efterspørgselstrækket på grøn gas. 100 pct. grøn gas i 2030 er ikke muligt med de nuværende rammevilkår, og det er også baggrunden for, at

biogasudbygningen er gået i stå i løbet af de to sidste år. Den politiske ambition i Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 25. juni 2022 om 100 pct. grøn gas i 2030 kan ikke realiseres, som det

ser ud nu, og erhvervene har heller ikke udsigt til at få opfyldt deres behov for biogas. CO₂-afgiften på biogas leveret via gasnettet og andre forhold betyder, at certifikater på biogas generelt er for

dyre for industrien og andre slutbrugere. Lukningen af støtteordningen til opgradering af biogas og det manglende efterspørgselstræk gør, at det ikke er attraktivt at bygge nye biogasanlæg. En

ny støtteordning baseret på udbud er efter et langt tilløb godkendt af EU-Kommissionen, men vilkårene er forringet i en grad, så biogasproducenterne og developere har meddelt, at de ikke vil

udnytte den. I stedet for tilskud kan et teknologineutralt markedstræk sikre biogassens bidrag til den grønne omstilling af virksomheder og varmeforsyningen i Danmark.

Efterspørgselstrækket kan skabes ved at afgiftsfritage biogassen (se mere under Grøn produktion), indføre CO₂-fortrængningskrav for gasopvarmede boliger (der kan opfyldes med biogas,

fjernvarme, varmepumper og energibesparelser), gøre det muligt at indregne grøn merpris i fjernvarmen og at øge pristransparensen på oprindelsesgarantier på biogas. Der er også brug

for at fokusere på at fremme biogassens grønne værdi gennem mere rimelige opgørelser af biogassens bidrag til grøn produktion. Der kan skabes yderligere værdi i at bruge biogas gennem

regelændringer, der understøtter en ny og fair opgørelse af biogassens grønne værdi. Det skal være lettere at bruge biogas i en dokumentation af virksomheders og produkters klimaaftryk - og

bæredygtigheden af biogas skal kunne opgøres proportionalt med den anvendte biomasse.

De nye tariffer for levering af biogas til gasnettet bør indfases over en periode for at gøre det mere attraktivt at etablere nye biogasanlæg. Biogasaktørerne skal have mulighed for at udfordre

gasinfrastrukturselskaberne på pris og tid ved selv at kunne stå for tilslutningen af biogasanlæggene til gasnettet. Tilladelsesprocesser mm. omkring etablering af biogasanlæg kan gøres hurtigere

og bedre – man bør derfor vurdere og i rimeligt omfang overføre NEKST-anbefalinger til gasnettet. Hvis ovenstående anbefalinger følges, er der gode chancer for at dække det danske gasforbrug

med 100 pct. grøn gas i 2030.

I Danmark er der ressourcegrundlag for biogasproduktion, som er langt større end det danske gasforbrug. Det bør udnyttes til eksport af ustøttet biogas og vil kunne sikre den bedst mulig

udnyttelse af den danske gasinfrastruktur, sikre beskæftigelse og indkomstdannelse i landområder og eksportindtægter. Dertil vil det kunne bidrage til grøn omstilling i de lande, som biogassen

eksporteres til samt EU’s uafhængighed af russisk gas og fossil energi.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Bæredygtig bygge–

og anlægssektor

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE– OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Bæredygtig bygge–

og anlægssektor

Bygge- og anlægssektoren spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling og

i rejsen mod et bæredygtigt samfund – det gælder opbygning og omlægning af infrastruktur og

energiforsyning, renovering af den eksisterende bygningsmasse samt nybyggeri- og anlæg med

brug af færre ressourcer og mindre klimaaftryk.

ninger. Eksempelvis skal de 16 pct. energimæssigt

dårligst præsterende erhvervsbygninger være reno-

veret inden 2030 – det svarer til, at i omegnen af

44.000 erhvervsbygninger skal have reduceret deres

energiforbrug gennem renovering. Yderligere godt

28.000 bygninger skal renoveres frem mod 2033.

For den offentlige sektor gælder yderligere, at 3

pct. af det anvendte areal skal renoveres årligt. DI

har i en analyse vurderet, at denne forpligtelse,

der kommer fra Energieffektiviseringsdirektivet,

vil medføre krav om investeringer på mere end

2,5 mia. kr. årligt. Derfra skal trækkes gevinster-

ne ved renoveringer, som dels kan være konkrete

besparelser – men også være reduceret sygefra-

vær og øget produktivitet blandt medarbejdere

og elever. NrGi har vurderet, at gennemførslen

af rentable investeringer i den kommunale byg-

ningsmasse kan resultere årlige besparelser på

knap 600 mio. kr.3

Navnlig det store ressourceforbrug til byggeri og

anlæg er en selvstændig klimaudfordring, ligesom

byggeri og anlæg har en betydelig påvirkning af bio-

diversitet og natur. Det skal sikres, at biodiversitet

bliver en integreret del af bygge og anlægssekto-

rens ’license to operate’, og at alle led af bygge- og

anlægssektorens værdikæde får et større fokus på,

hvordan naturen og biodiversiteten kan beskyttes.

Derfor anbefales offentlige bygherrer at tilslutte

’Nature positive by 2030’, der er en ambitiøs mål-

sætning, der indebærer, at bygge og anlægsprojekter

skal have et positivt nettobidrag til biodiversiteten.

Bygge– og anlægssektoren udgjorde i 2021 ifølge

en analyse fra EA energianalyse fra 2023, 22 pct. af

Danmarks totale CO₂-aftryk. og 33 pct. af Danmarks

samlede materialeforbrug. Med centrale forslag fra

Byggeriets Handletank skønnes det muligt, at redu-

cere bygge– og anlægssektorens globale CO₂-aftryk

med yderligere 1,4 mio. tons CO₂ ift. status quo. Da

en del af sektorens aftryk, ikke mindst i materialer,

ligger uden for landets grænser, er det vigtigt at

sektorens udledninger ses i et europæisk perspektiv.

Som følge af bygnings– og energieffektiviserings-

direktiverne bliver der desuden sat høje krav til

renoveringsraten af både private og offentlige byg-

Derudover skal medlemsstaterne sikre, at det gen-

nemsnitlige primærenergiforbrug for hele bolig-

bygningsmassen fra og med 2020 falder med 16

pct. inden 2030 og igen 20 – 22 pct. inden 2035.

Det overordnede mål er, at ingen bygninger i 2050

må udlede drivhusgasser, og at alle bygninger skal

bruge mindst muligt energi.

Udover kravene om energieffektivitet rummer

bygningsdirektivet også en række andre krav, her-

under en omfattende udbygning med solceller

på tagene, krav om vurdering af indeklima samt

harmoniserede LCA beregninger for klimaaftryk.

Udviklingen af en mere bæredygtig byggesektor

indbefatter udnyttelse af eksisterende konstrukti-

oner, hvor dette er muligt. Derfor bør renovering

af den eksisterende bygningsmasse fremmes –

og der bør være fokus på at udnytte eksisterende

bygninger til nye formål.

https:/

/nrgi.dk/erhverv/fremtidens-energi/nye-tal-stort-besparelsespotentiale-i-kommunerne/

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE– OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Målene for den grønne omstilling, herunder ikke

mindst ambitionerne med øget bæredygtighed

(ESG), indbefatter at byggeri– og anlægserhverve-

ne omstiller deres produktion, bliver mere digitale,

er mere ressourcebevidste, tager nye løsninger og

forretningsmodeller i brug – og ikke mindst styrker

samarbejdet på tværs af aktører og værdikæde.

Digitaliseringen er bl.a. forudsætningen for at

kunne opfylde de omfattende dokumentations-

krav. De kommende år vil der herudover komme

øget fokus på reduktion af indlejret CO₂, hvilket

vil få betydning for materialevalg – og vil betyde,

at der kommer endnu mere fokus på opdaterede

og retvisende miljøvaredeklarationer. Desuden vil

de strammere klimakrav til nybyggeri, der imple-

menteres pr. 1. juli 2025, og skærpes løbende

frem mod 2030 – få stor betydning.

For anlægsprojekter, der ikke er omfattet at klimkra-

vene i bygningsreglementet, efterlyses det, at der

politisk fastsættes mål for anlægsprojekterne. På

anlægsområdet er der ikke ens modeller og bereg-

ningsmetoder på tværs af bygherrer og projekter

hvilket gør omstillingen vanskelig. Der er behov for

at bygherrerne der udvikles en ensartet metode for

beregning af klimaaftrykket og at der stilles krav

til lavt klimaaftryk. Korte tidsfrister og ønsket om

risikominimering betyder ofte, at grønne hensyn

nedprioriteres i anlægsprojekter. Metoder og valg i

byggeriet er ofte baseret på ældre praksis, udviklet

uden hensyn til materialeknaphed og klima– eller

biodiversitetspåvirkning. Tidlige designvalg bør i

højere grad afveje funktion og bæredygtighed. Man-

ge standarder i branchen ignorerer råstofknaphed,

biodiversitet og CO₂-aftryk. De fokuserer primært

på sikkerhed, statik og holdbarhed – sjældent på

bæredygtighed. Det påvirker materialevalg, hvor

jomfruelige materialer ofte foretrækkes frem for

genanvendte. Der er behov for balance mellem sik-

kerhed, holdbarhed og bæredygtighed.

For at anlægsbranchen kan udvikles, efterlyses der

lignende klimakrav for anlæg og infrastruktur, hvor

der med fordel findes inspiration i dokumentation

og certificering med f.eks BREEAM Infrastructure

i projekter i Norge og England. Tunge og kom-

plekse processer for at modernisere normkrav

for infrastrukturprojekter bør forenkles, så mate-

rialemængder og dimensionering kan optimeres

uden at sikkerhed kompromitteres. Regeringen og

Folketinget skal formulere tydelige politiske krav,

der understøtter mere bæredygtige ambitioner i

anlægs– og infrastruktursprojekter. Klare ramme-

vilkår er afgørende for at aktører i branchen kan

arbejde målrettet i en grønnere retning.

Især byggeriet er kendetegnet ved omfattende

regulering og en kompleks værdikæde med mange

forskellige led. Den grønne omstilling og ambitiøse

mål for energieffektivitet og bæredygtighed gør, at

der er behov for nye partnerskaber og nye samar-

bejdsformer for, at branchen lykkes med både den

grønne omstilling og mere værdiskabelse. Byg-

geriets Handletank lancerede i januar 2024 sine

33 forslag til, hvordan bygge– og anlægssektoren

bliver mere bæredygtigt, og DI har med udspillet

Grønnere anlæg af Infrastruktur udarbejdet 27

anbefalinger til hvordan anlægsbranchen kan blive

mere bæredygtig.

Byggeriets Handletank har med forslagene sat en

fælles strategisk retning for en hurtig, effektiv og

bæredygtig omstilling af bygge– og anlægssekto-

ren. En retning som underbygges yderligere for

anlægsbranchen i DI’s nye udspil for Grønnere

anlæg af Infrastruktur. Ambitiøse nationale og

europæiske klimamålsætninger og mål for bære-

dygtighed, som omsættes i sektorregulering, giver

anledning til betydelige udfordringer, men også

muligheder for danske virksomheder.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Dertil kommer, at vi de kommende år skal investere

massivt i udbygningen af fjernvarmeforsyningen

og vindmølleparker samt omfattende infrastruk-

turprojekter. Alle disse projekter vil kræve store

mængder af råstoffer de kommende år. Som følge

af projekterne vil råstofforbruget fortsat stige frem

mod 2040. Vi kan forvente, at råstofefterspørgslen

alt andet lige vil stige til ca. 42 mio. m3 i 2040,

hvilket er en stigning på omkring 20 pct. ift. 2023.

Fremskrivningen af bygge– og anlægsinvesterin-

gerne tager imidlertid ikke højde for, om råstof-

ferne kan indvindes, og det er helt afgørende, at

manglen på råstoffer adresseres.

Derudover er der også behov for at bruge andre

materialer og cirkulære løsninger som alternativ

til jomfruelige råstoffer – der hvor det er muligt.

Det er også nødvendigt at opbygge et system for

tilbagelevering, kvalitetssikring og udnyttelse af

genbrugte byggematerialer for at øge cirkularitet.

Dette skal være med til at sikre, at de planlagte

bygge– og anlægsprojekter kan komme i mål, og

at der ikke opstår en mangel på råstoffer, som vil

forsinke den grønne omstilling.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Råstofefterspørgslen vil stige med 20 pct. som konsekvens

af massive investeringer i udbygning af VE mm.

Oversigt over komponenter, der indgår i LCA-beregningen

+20 pct.

Mio. m

Produkt

A1 råmaterialer

A2 transport

A3 fremstilling

Byggeproces

Råmaterialer

(A4 transport)

(A5 opførsel)

Transport

Fremstilling

Udenfor projekt

Energiforbrug

Udskiftning

Genbrug (D)

D potentiale for genbrug,

genanvendelse og anden

nyttiggørelse

Genanvendelse (D)

Brug

2023

2040

Bortskaffelse

(B1 brug)

(B2 vedligeholde)

(B3 reparation)

(B4 udskiftning)

(B5 renovering)

(B6 energiforbrug til drift)

(B7 vandforbrug i drift)

Råstofe terspørgsel

Kilde: Fremskrivning af bygge- og anlægsinvesteringer.

Kilde: Byggeriets Handletank for bæredygtighed.

Endt levetid

(C1 nedtagning/nedrivning)

(C2 transport)

(C3 forbehandling af affald)

(C4 bortskaffelse)

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE– OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Gennemfør anbefalingerne fra Byggeriets Handletank

Handletankens anbefalinger, der blev præsenteret på Grønt

erhvervsforum den 15. december 2023, bør indarbejdes

i strategien for bæredygtigt byggeri, og der skal løbende

rapporters om fremskridt med handletankens initiativer to

gange årligt til regeringen.

Udvalgte forslag fra handletanken er medtaget i DI’s andre

forslag, og de resterende kan læses

her.

Gennemfør forslagene fra DI’s udspil grønnere anlæg af infrastruktur

Anlægsbranchen omfatter nybyggeri, reparation, vedligehold samt midlertidige og permanente

konstruktioner. Opgaverne spænder fra broer, tunneler og veje til forsyningsledninger for vand,

varme, el og data. Regler og finansiering varierer alt efter infrastrukturtype og ejerskab.

Alligevel ses det som én samlet branche, da mange aktører – f.eks. leverandører, rådgivere og

entreprenører – arbejder på tværs af projekttyper. På trods af variationer ligner arbejdsproces-

serne hinanden: jordarbejde, støbning, udlægning og installationer. Udfordringerne er derfor

ofte de samme.

Læs udspillet og anbefalingerne

her.

Udarbejdelse af råstofstrategi

Regeringen skal udarbejde en råstofstrategi, som kan sikre,

at vi kommer hurtigere og billigere i mål med udbygningen

af fjernvarmeforsyningen, etablering af energiøer og vind-

mølleparker samt implementering af infrastrukturplanen.

Finansministeriets fremskrivning af bygge– og anlægsinve-

steringerne viser, at vi kan forvente, at råstofforbruget vil sti-

ge med omkring 20 pct. frem mod 2040. Fremskrivningen

af bygge– og anlægsinvesteringerne tager dog ikke højde

for muligheden for at indfri råstofforsyningen. Regionerne

vurderer selv, at deres eksisterende og kortlagte forekom-

ster af sand, grus og sten forventes at kunne dække beho-

vet i en periode på omkring 5 – 35 år – varierende fra region

til region. Det vurderes, at Danmark vil mangle omkring 45

pct. af de nødvendige råstoffer i 2045. Det foreslås, at der

afsættes 5 mio. kr. i 2025 til at finansiere strategien.

Dansk Industri er sammen med Danske regioner udkom-

met med udspil med forslag til strategi.

Strategien skal bl.a. indeholde fokus på råstofbudgetter og

–forsyning, kortere sagsbehandlingstid og forsyningssikker-

hed. Der skal mere omtanke i efterspørgslen efter råstoffer

– og forsyningen skal også udvikles i en mere bæredygtig

retning. Derudover er råstofgravens efterliv også en del af

projektet, da det potentielt kan give flere naturområder.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE– OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Opret Byggeriets udvikling– og demonstrationsprogram

Der er som følge af øgede klimakrav behov for, at regeringen etablerer et udvikling– og

demonstrationsprogram målrettet bygge og anlægssektoren. Det nye demonstrationspro-

gram skal understøtte igangsættelse af udviklingsprojekter, der minimerer ressourcefor-

bruget i bygge– og anlægssektoren.

Der er behov for øgede investeringer i udviklingen af nye byggematerialer og øget brug af

cirkulær økonomi for at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Danmark har vedtaget en lang

række ganske klare mål med afsæt i klimapartnerskabets anbefalinger til regeringen i

2019 – herudover så vil byggeriet over de kommende år komme under et endnu højere og

mere markant pres fra EU. Byggebranchen er ligesom resten af erhvervslivet domineret

af mange mindre og mellemstore virksomheder, for hvem det vil medføre væsentlige risi-

ci at udvikle og markedsmodne nye produkter og processer. Det er derfor afgørende med

et udvikling– og demonstrationsprogram til at fremme mere bæredygtigt byggeri med

lavere ressourceforbrug.

Som et eksempel på implementering af bygningsdirektivet foreslår DI at indføre

et digitalt energimærke, der er nemt at opdatere for bygningsejere og som løbende

verificeres af energi konsulenter

DI anbefaler, at Energistyrelsen etablerer et digitalt energimærke ved at sammenholde data

for bygningens klimaskærm, forbrugsdata, indeklima, sundhed og in situ inspektion med

udgangspunkt i Smart Readiness Indicator (SRI).

Et nyt digitalt energimærke skal opdateres af bygningsejeren, når der foretages ændringer

i bygningens energiforsyning, klimaskærm eller tekniske installationer. Således vil et

energimærke oppebære høj troværdighed, gyldighed og aktualitet.

Viden om bygningens energimæssige tilstand er afgørende for at foretage de rigtige

investeringer i energieffektive løsninger. Derfor er indførelsen af et energimærke for alle

bygninger også tiltænkt som et aktivt redskab til at reducere og optimere energiforbruget

for bygningsejerne. Ifølge Aalborg Universitet vil energibesparelser i bygningsmassen

give bedre økonomi, reducere forbruget af vind og biomasse samt mindske behovet for

kraftvarmeværker. Dertil kommer de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster

ved at forbedre bygningernes energimærker.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Bæredygtig biomasse

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

gennem CO₂-fangst og lagres i undergrunden. Des-

uden skal Power-to-X brændsler til skibs– og flyfarten

bruge biogent CO₂

Bæredygtig biomasse

Biomasse dækker over en række biologiske materialer, som kommer fra bl.a. skovbrug, landbrug

og dyrehold, og der anvendes en række teknologier til at omforme det biologiske materiale til

energi. På kraftvarmeværker og fjernvarmeanlæg afbrændes biomasse til el- og varmeprodukti-

on, i industrien anvendes biomasse til intern energiproduktion og i transportsektoren omdannes

materialer til flydende biobrændstoffer via forskellige processer. Senere i år vil der på enkelte

værker også finde CO₂ fangst sted, hvilket vil give værkerne en ny rolle i Danmarks klimastrategi.

Biomasse er en begrænset ressource, og der skal løben-

de ske en saglig prioritering af hvilke typer af biores-

sourcer, der skal anvendes og til hvilke formål. Her er

det afgørende, at der tages højde for, hvornår biores-

sourcerne gør mest nytte ift. klima, dekarbonisering og

miljø, samt samfundets behov for produkter og hensyn

til de sektorer, som er svære at omstille. Biomassen skal

først og fremmest prioriteres til materialer og dernæst

til energiproduktion. I fremtiden skal vi bruge mere træ

i vores bygninger og til møbler, som også vil skabe flere

restprodukter til anvendelse i energisektoren.

I Danmark udnyttes biomassen bl.a. meget effektivt i

et veludviklet fjernvarmenet til både varme– og elpro-

duktion, hvilket kan være hensigtsmæssigt i sammen-

ligning med andre europæiske lande, som ikke har

den samme infrastruktur. På sigt forventes imidlertid

et mindre forbrug af biomasse i energisystemet i takt

med, at der kommer andre vedvarende energiformer til

som sol og vind – men andelen af biomasse vil afhænge

af betydningen for forsyningssikkerhed og energipriser.

Fremtidens grønne energisystem vil i højere grad være

vejrafhængigt, og derfor er der behov for løsninger, der

kan levere energi, når solen ikke skinner – og vinden

ikke blæser. Her er der brug for både energilagring og

for bæredygtig biomasse til el– og varmeproduktion på

kraftvarmeværkerne, da det er en energikilde, der kan

skrues op og ned for – alt efter behov. Dermed ned-

bringes de resterende udledninger mest muligt. Det er

afgørende for realiseringen af den grønne omstilling,

at der kan opretholdes en høj forsyningssikkerhed i

fremtiden, og brugen af biomasse i energisektoren.

Biobrændstoffer har betydning for omstilling af trans-

portsektoren. Biobrændstoffer er et klimavenligt alter-

nativ til de fossile brændstoffer og er en del af løsningen

ift. at reducere CO₂-udledningerne i svært omstilleli-

ge sektorer som vejtransporten samt skibs– og luft-

transporten. Biobrændstoffer baseret på restprodukter

reducerer CO₂-udledningerne fra transportsektoren

f.eks. ved at iblande brændstoffer i fossil benzin og

diesel, som ellers ville udlede mere CO₂. Dertil er nye

teknologier, der bl.a. omsætter fast biomasse (lignocel-

lulose) til brændstoffer, i rivende udvikling og forventes

i de nærmeste år at modnes hurtigt og være klar til

yderligere opskalering af biobrændstofproduktionen.

De biobaserede brændstoffer kan sammen med bl.a.

e-fuels, der følger af Power-to-X, bidrage til omstilling

af branchen.

Biomassen skal naturligvis være bæredygtig og certi-

ficeret. Danske bæredygtighedskrav til biomasse på

træ er de skrappeste i Europa, og en ændring af de

europæiske bæredygtighedskrav, som trådte i kraft i

dansk lovgivning i år, skærper kravene yderligere. Bl.a.

sænkes anlægsgrænsen i Danmark til 1 MW, således

at størstedelen af branchen nu omfattes af kravene.

Samtidig skal biomasse udnyttes optimalt, hvilket sker

gennem kaskadeprincippet, hvor træbiomasse anven-

des i overensstemmelse med dens højeste økonomi-

ske og miljømæssige merværdi. Med de skærpede

bæredygtighedskrav stilles der fra 2026 nye krav til

dokumentation af, at virksomheder har et system for

at anvende biomasse, som ikke giver mere værdi ved

anden anvendelse.

På værker med forventet lang levetid bør den biogene

CO₂ fra energiproduktionen bruges til CO₂-fangst og

–lagring med henblik på at sikre negative emissioner.

Således kan der ske en optimal udnyttelse af biomas-

sen, hvor den først anvendes til produktion af f.eks. el

og varme, og derefter kan den biogene CO₂ opsamles

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Biomasse udgør over halvdelen af Danmarks vedvarende energi

Biomasses andel af vedvarende energi i det endelig forbrug i Danmark, 2023

Kredsløb for bæredygtig træbiomasse

CO₂

Biomasse 54%

24%

CO₂

Ved afbrændring

af træpiller og flis

udledes CO₂

Træer optager

CO₂ fra atmosfæren

Andet (Vand, geo, rumvarme) 6%

Biogas 11%

Solenergi 5%

54%

Vindkra t 24%

11%

54% Biomasse, heraf:

Bionedbrydeligt a fald 7%

Træa fald 3%

Træpiller 17%

17%

15%

Skov lis 15%

Brænde 5%

Halm 7%

Kilde: Danmarks statistik

Anm.: Inspireret af illustration fra Ørsted

Restprodukter fra træ og

udtyndingstræ bliver omdannet

til træpiller og flis

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Mere skovrejsning

Regeringen skal sætte tempo på arbejdet med indfrielse af målet

om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark jf. ambitioner-

ne i Aftale om implementering af et grønt Danmark af 18. november

2024. De 150.000 ha som forventes at blive produktionsskov, skal

med udgangspunkt i kaskadeprincippet kunne levere træ til møbler

og byggeri, og hvor rester fra træproduktionen kan indgå som bære-

dygtig biomasse i energiproduktionen. Dette vil forbedre jordejer-

nes økonomiske incitament til skovrejsning og dermed understøtte

skovrejsning. Klimaeffekten ved skovrejsning er stor og tiltaget relativ

billigt, men tager tid. Det er derfor vigtigt med hurtig handling med

henblik på, at ny skov kan bidrage mest mulig til opfyldelse af målet

om klimaneutralitet i 2045. Mere skov skal også bidrage til ambitio-

nerne om mere natur og biodiversitet i Danmark.

Investering i anlæg til udnyttelse af biomasse til biosolutions i Danmark

Udover anvendelse af biomasse til energiproduktion, kan biomasse også anvendes

til biosolutions, som er bæredygtige løsninger, der produceres ved brug af biotek-

nologi. Det vil sige, at levende mikroorganismer som bakteriekulturer, svampe,

alger m.fl. bruges til at fremstille produkter, der bruges i andre branchers produk-

tionsprocesser. Regeringen skal, f.eks. med afsæt i en national strategi for bio-

solutions, afsætte midler til anlæg, der giver virksomheder mulighed for at teste

metoder og teknologi til bedre udnyttelse af biomasse i Danmark. Erhvervsfyrtårn

for biosolutions på Sjælland er et godt initiativ med fokus på opskalering inden for

raffinering og fermentering, så danske biosolutions-virksomheder får let adgang til

test– og demonstrationsfaciliteter. Det er vigtigt, at der sikres finansiering til områ-

det, så der udvikles langsigtet bæredygtige forretningsmodeller for test og demon-

stration af biosolutions og udnyttelse af biomassen i Danmark.

En fortsat høj elforsyningssikkerhed

Det fremgår af Energinets prognoser for elforsyningssikkerheden, at fra omkring år 2030 kan der komme stigen-

de udfordringer med at få produktion og forbrug af el til at balancere. Det skyldes bl.a. lukning af kraftværker og

den øgede elektrificering. Uden nye tiltag kan det i ugunstige situationer lede til flere afbrudsminutter. Regerin-

gen vil præsentere et oplæg til, hvordan de fremtidige udfordringer med elforsyningssikkerhed vil blive adresse-

ret, og i den forbindelse er det vigtigt, at biomassens rolle indtænkes.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Omstilling af

transporten

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Omstilling af transporten

Selvom transportsektorens CO₂-udledning er faldet, så forventes sektoren at udlede 10,5

mio. ton CO₂ i 2030. Dette er på trods af stigende elektrificering og øget anvendelse af bio-

brændstoffer, da der forventes stigende trafikarbejde, og det tager tid at udskifte bilparken.

Vi skal derfor både have flere elektriske køretøjer og mere grønt brændstof i tanken.

Den gode nyhed er, at vi er i gang med at ind-

fase nye teknologier. I 2023 blev det besluttet

at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler, samt

at uddele puljemidler til omstilling af den tunge

transport. Det har været med til at drive en grøn

udvikling på vejtransportområdet. Med udmønt-

ningen af grøn fond indføres en øget dieselafgift,

og samtidigt blev satserne på kilometerafgift til

lastbiler sat ned. Der vil desuden fortsat være stor

rabat på kilometerafgiften til el-lastbiler, og der

er afsat knap 1 mia. kr. frem mod 2030 til grøn

omstilling af tung transport. Derudover blev det

i 2024 muligt at gøre lastbilerne mere energief-

fektive ved at lempe vægt– og dimensionskrav

på en lang række køretøjer, heriblandt at tillade

brugen af dobbelttrailere. I april 2025 blev der

udmøntet 570 mio. kr. til tilskud til grønne last-

biler, ladestandere og øget vægt og dimensioner

på lastbiler, herunder på 7-akslede lastbiler som

foreslået af DI.

Der er endvidere aftalt oprettelse af 25 ladeparker

og 175 lynladere til el-lastbiler langs statsvejene.

Med den grønne skatteaftale, der trådte i kraft 1.

januar 2025, og med EU’s kvote for landtransport

fra 2027 (ETSII) vil der blive yderligere konkurren-

cefordel på VE-baserede drivmidler – og der er

indgået aftale om grøn indenrigsflyvning i 2030.

Samlet set vil det reducere transportens CO₂-ud-

ledning yderligere frem mod 2030.

For at komme helt i mål med grøn omstilling af

transportsektoren skal der dog gennemføres flere

tiltag. Vi skal sikre, at der kommer flere grønne

køretøjer på vejene – og at der kommer mest mulige

grønne drivmidler i køretøjerne. Derudover skal vi

sikre bedre udnyttelse af de veje vi har, hvilket kan

gøres med roadpricing. DI’s advisory board for grøn

mobilitet har anvist vej til CO₂-fri transport i 2045.

I omstillingen af transportsektoren er et særligt

fokus på elektrificering og grønne drivmidler. Det

skyldes, at der i et klimaneutralt samfund stadig er

behov for transport. Vi skal f.eks. transportere os

selv rundt i eldrevne personbiler, i kollektiv trans-

port og på cykel, og vi skal transportere varer og

gods i grønne vare– og lastbiler. I mange tilfælde

skal vi også rejse og fragte varer og gods i fly og

skibe, der skal bruge grønne drivmidler som f.eks.

Power-to-X (PtX).

En væsentlig udfordring består i transportmidlers

levetid. I dag forventer Klima–, Energi– og Forsy-

ningsministeriet, at der vil køre knap 1 mio. person-

biler med diesel– og benzinmotor i 2035 ud af en

bilpark på 3,4 mio. personbiler (0,1 mio. er plugin-

hybridbiler). Det betyder, at knap en tredjedel af

personbilparken har en benzin– eller dieselmotor

blot ti år før, at Danmark skal være klimaneutral i

2045. Selv med EU-beslutningen om forbud mod

benzin– og dieselbiler i nybilsalget fra 2035 må det

stadig forventes, at der vil være personbiler med

en forbrændingsmotor i 2045, da mange biler solgt

inden 2035 fortsat kører på vejene. Udfordringen

er endnu mere kompliceret i den tunge transport,

hvor elektrificeringen er mere udfordret af tekniske

løsninger. I 2035 forventes andelen af lastbiler med

forbrændingsmotor at være 45 pct., ligesom også

andelen af varebiler med forbrændingsmotor for-

ventes at være ca. 56 pct. Derfor skal der politisk

både være større fokus på omstilling af bilparken

til nye teknologier, men også på alternative brænd-

stoffer til transporten. Det drejer sig om alternative

brændstoffer til såvel de resterende køretøjer med

forbrændingsmotor, som køretøjer uden et andet

alternativ. Sideløbende skal der arbejdes på bedre

kollektiv transport. Når flere rejser sammen, redu-

ceres CO₂-udledningen – og trængslen på vejene

mindskes. Udvikling og elektrificering af jernbane,

metro og andet kollektiv transport er derfor vigtig

at tænke ind i infrastrukturplanerne sideløbende

med arbejdet for at gøre bilparken grønnere.

Mange grønne transportmidler og drivmidler forven-

tes at være væsentlig dyrere end de fossile drivmid-

ler nogle år endnu. En omstilling vil derfor påføre

erhvervslivet væsentlige omkostninger, hvilket kan

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

gå ud over konkurrenceevnen, arbejdspladserne

og i sidste ende betyde CO₂-lækage til nabolande-

ne. Skal vi have en grøn omstilling, hvor der tages

højde for klimalovens guidende principper, kræver

det derfor politiske tiltag, der gør det konkurrence-

dygtigt at øge brugen af grønne drivmidler. Det er

samtidig vigtigt, at der er tilstrækkeligt med grønne

drivmidler til køretøjerne. Det gælder især tilstræk-

kelig vedvarende energi – men også produktionen

af biobrændstoffer og bl.a. elektrolyse. Derudover

skal elnettet være klar til den øgede elektrificering.

Regeringen har i december 2023 indgået en politisk

aftale om, at der skal være en grøn indenrigsrute

i 2025, og at al indenrigsflyvning skal være grønt i

2030. Den politiske aftale er fulgt op i foråret 2025

af en politisk aftale om at udbydes støtte til enkelte

grønne indenrigsruter fra 2026. Derudover blev

der i 2024 vedtaget en passagerafgift på flyrejser

fra 2025. Det kræver en betydelig mængde bære-

dygtigt flybrændstof, som i dag er meget dyrt. Der

er således i den politiske aftale afsat midler til at

bidrage til at udligne prisforskellen mellem fossilt

og bæredygtigt flybrændstof. I tillæg hertil kom-

mer krav fra EU om øget iblanding af bæredygtigt

flybrændstof, som fra 2030 også skal være baseret

på PtX-teknologi. Det er kun muligt, hvis der inve-

steres i produktion og en effektiv forsyningskæde.

Derfor bør en passagerafgift alene gå til den grøn-

ne omstilling af luftfarten og ikke til finansiering af

velfærd, så der kan investeres i grøn teknologi og

produktion i Danmark.

Al brændstof skal på sigt være klimaneutralt og

grønt. Ikke kun i Danmark, men også i resten af

verden. Det gælder også for den internationale

transport, der krydser grænser – både til vands

og i luften. Det er en international udfordring, og

derfor skal det løses med internationale løsninger.

Danmark kan gå forrest ved at investere i produk-

tionen af bæredygtigt fly– og/eller skibsbrændstof

på dansk jord, og samtidig skal vi arbejde for at

fremme løsningerne i EU og resten af verden. EU

har besluttet, at kvotesystemet ETS fra 2026 bliver

udvidet til at omfatte flyvninger til og fra EU, hvis

ikke CORSIA

medfører de nødvendige reduktio-

ner. CORSIA viser vejen til klimaneutralitet i 2045,

og Danmark må arbejde for, at der i CORSIA-regi

anvises en vej hertil via delmål. Det internationale

FN-organ for søfart IMO er på vej med et system

til at understøtte grønne skibsbrændstoffer, og

søfarten er omfattet af EU’s kvotesystem.

Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Transportsektoren står til at udgøre 25 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2035

Transportsektorens udledninger sammenholdt med andel af Danmarks

udledning, 1990 – 2050

Mio. ton CO

2020

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2042

2043

2044

2045

2046

2048

2049

1990

2010

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2031

2011

2041

2047

2050

I 2035 anslås der at køre knap 1 mio. personbiler med forbrændingsmotor rundt

Bestand af personbiler fordelt på drivmidler (frozen policy), 2020 – 2050

Mio. personbiler

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

Thousands

2.000

1.500

1.000

500

2020

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2021

2031

2041

2050

Vejtransport

Banetransport

Øvrig transport

Transportens andel af danske udledninger (ha)

Indenrigsluftfart

Indenrigssøfart

Danmarks udledninger

Diesel

Benzin

Plug-in Hybrid

Øvrige

Anm.: Fremskrivningen efter 2035 er behæftet med ekstra usikkerhed.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2025, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Anm.: PHEV kører på 70 pct. benzin i Klimastatus og -fremskrivning 2025.

Fremskrivningen efter 2035 er behæftet med ekstra usikkerhed.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2025, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Omstilling af transportsektoren

går på flere ben

DI nedsatte i 2023 et Advisory board for

grøn mobilitet, der i juni 2023 udgav

anbefalinger

til de politiske tiltag, som

skal gennemføres frem mod 2030 og 2045,

for at nå de politiske klimamålsætninger.

Generelt skal transportsektoren omstil-

les ved en øget elektrificering, mere grønt

brændstof i forbrændingsmotorerne og en

generel energieffektivisering. Det skal til-

sammen sikre, at vi kommer i mål med den

grønne omstilling uden at miste danske

arbejdspladser og økonomisk vækst.

Personbilbeskatningen skal være grønnere

Aftaleparterne fra

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten 2020

besluttede, at indfasningsprocenten og

bundfradraget på elbiler blev fastholdt på 2023-niveau i 2024. Det har været med til at sikre en fortsat elektrifice-

ring af personbilparken, hvor nybilsalget nåede et vendepunkt i 2024 med flere solgte elbiler end benzin–, diesel–

og hybridbiler tilsammen. Der er derfor grund til at være positiv – men også for at undgå, at det stigende elbilsalg

stopper op. Som vores nabolande har oplevet ved afgiftsstigninger på elbiler, er der fortsat behov for at give de

elektriske personbiler et økonomisk skub, så vi når de politiske mål – og gerne mere. Aftaleparterne skal derfor

beslutte helt af fjerne registreringsafgiften for elbiler for i stedet at omlægge bilbeskatningen ved at hæve ejerafgif-

terne, gøre dem vægtbaserede for elbiler og indføre roadpricing inden 2035.

Som medfinansiering bør afgiftslempelse af el til elbiler fjernes, hvorved afgiften f.eks. bliver 63,9 øre/kWh i stedet

for 0,4 øre/kWh i 2025. Den konkrete model kan tilpasses efter behov, men der kan opnås provenuneutralitet af

forslaget ved at indføre en vejafgift på kort sigt om på længere sigt erstattet af roadpricing.

Gør det let at dele strømmen

Der er i dag flere udfordringer for virksomheder, der ønsker at tilbyde deres ladestandere til andre end egne lastbiler. Det er endvidere sær-

ligt problematisk, at sådanne virksomheder skal registreres som el-leverandører, hvis man skal stille sine ladestandere til rådighed for andre,

og dermed leve op til en lang række ekstra administrative krav.

Der skal skabes rammer, der gør det til en fornuftig forretningsmodel for virksomheder at investere i ladeinfrastruktur. For virksomheder, der

allerede nu ønsker at investere stort i ladeinfrastruktur, skal der etableres en mulighed for at tilbyde opladning til andre virksomheder, uden at

blive reguleret som el-leverandører. Der skal naturligvis laves klare begrænsninger for dette, så muligheden udelukkende gives til virksomheder,

der ønsker at stille deres ladeinfrastruktur til rådighed for andre, når de ikke selv anvender deres ladestandere. På denne måde skabes der et

incitament for virksomhederne til at foretage de store og nødvendige investeringer allerede nu, hvilket også er til gavn for resten af branchen.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Power-to-X

Forsvar

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Tillad straksafskrivning på grønne investeringer

Det kræver store investeringer både at etablere ladeinfrastruktur til depotladning og at opkøbe

el-lastbiler. Der bør derfor indføres straksafskrivning på el-lastbiler og ladestandere til depotop-

ladning. Det er dog afgørende, at det gøres nemmere og hurtigere for virksomheder at få opsat

ladestandere på egen grund, så der ikke er ventetid på flere år. Dette vil gøre sådanne investerin-

ger mere attraktive for virksomhederne.

Muliggør energieffektiv godskørsel

Fra 1. januar 2024 blev det muligt at køre med dobbelttrailer, såkaldte EMS2-vogn-

tog, i en forsøgsordning på strækningen mellem Aarhus og Høje-Taastrup. I november

2024 trådte en ny virksomhedsordning i kraft, som giver virksomheder mulighed for at

ansøge om en udvidelse af forsøgsordningens strækning. Det er til stor fordel for den

grønne omstilling, hvis vi får udvidet denne ordning mest muligt. Vi anbefaler derfor, at

dobbelttrailer-ordningen udvides til at omfatte modulvogntogsnettet, som dækker store

dele af det danske statsvejnet.

Sidestil el- med dieselvarebiler

Den 28. januar 2025 sendte Transportministeriet et positionspapir til branchen, hvori de proble-

matiserer de regulatoriske forskelle, der er for el-varebilerne sammenlignet med de fossile. I bre-

vet lægges der op til, at der skal laves en national forsøgsordning, som undtager el-varebilerne

for de merreguleringer, som dieselvarebilen ikke er underlagt. Det har DI Transport givet offentlig

støtte til, og DI ønsker, at Kommissionen tillader en national forsøgsordning, indtil de forskellige

regler ændres i de respektive direktiver og forordninger.

Nye EU-regler for vægt- og dimensioner

Danmark har positive erfaringer med et

forbedre energieffektiviteten for lastbiler

ved at køre med længere og tungere

lastbiler. Der er imidlertid forskellige regler

i EU-landene, da der er tale om nationale

undtagelser. EU-reglerne bør derfor

sikre, at det er nemmere at køre med

bl.a. modulvogntog i EU og med højere

totalvægt mellem de lande, der tillader

dette. DI anbefaler, at dette sikres i revision

af EU’s direktiv for vægt- og dimensioner.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Power-to-X

Forsvar

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Grøn luftfart

I den politiske aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om ’Grøn luftfart i Danmark’ er det besluttet

at indføre en passagerafgift på flyrejser. Afgiften er vedtaget i Folketinget og trådte i kraft 1. januar 2025.

Passagerafgiften stiger fra 70 kr. i gennemsnit pr. rejse i 2025 til 100 kr. i gennemsnit pr. rejse i 2030.

Regeringen har i regeringsgrundlaget fastlagt en ambition om, at indenrigsluftfarten skal være grønt i

2030. Det skal ske ved at dække luftfartsselskabernes meromkostning til bæredygtigt flybrændstof frem

for fossilt brændstof.

Passagerafgiften skønnes at give et provenu på 825 mio. kr. i 2025 stigende til 1200 mio. kr. i 2030 og

frem. Heraf er lidt under halvdelen af provenuet afsat til at finansiere den grønne omstilling af luftfarten,

mens den resterende halvdel går til en forhøjet ældrecheck, og tilbageføres med andre ord ikke til

luftfarten. Passagerafgiften indføres samtidig med, at den svenske regering har besluttet at fjerne den

svenske passagerafgift, ligesom den norske regering offentligt overvejer samme træk.

DI foreslår, at den danske passagerafgift i 2027 ved pit stoppet halveres ved at finde finansiering til

ældrechecken andetsteds, eller ved at tilbagerulle de aftalte forhøjelser. Det vil gøre dansk luftfart mere

konkurrencedygtig og samtidig sikre finansiering til den grønne omstilling af luftfarten, herunder:

• Understøttelse af dansk produktion af bæredygtigt flybrændstof f.eks. PtX-baseret brændstof gennem

en markedsmekanisme, som skal forene producenternes behov for lange aftaler med aftagernes behov

for korte aftaler.

• Reduktion af fossilt flybrændstofs aromatindhold til ca. 8 pct. med henblik på reduktion af de såkaldte

non-CO

effekter.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Power-to-X

Forsvar

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Grøn produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Grøn produktion

Danske produktionsvirksomheder spiller en vigtig rolle for at nå målet om klimaneutralitet.

Der er allerede sket betydelige CO₂-reduktioner i industrien, og vi skal naturligvis videre.

Sektoren har en unik mulighed for at blive blandt verdens første CO₂-neutrale industrisekto-

rer, men udviklingen mod en CO₂-neutral produktion kommer ikke af sig selv.

ring og CO₂-reduktioner faldt dramatisk fra 2024

til 2025 – og står til et yderligere markant fald i de

kommende år. Dette samtidig med, at de lavthæn-

gende frugter i den grønne omstilling er høstet, og

de udestående investeringer bliver væsentligt mere

kapitalkrævende og med længere tidshorisonter

i forhold til tilbagebetaling. Dette skal korrigeres

hurtigst muligt, så der også på langt sigt er opbak-

ning og positive incitamenter for virksomhederne

til fortsat at investere i den grønne omstilling.

Danske produktionsvirksomheder agerer i hård inter-

national konkurrence. Der konkurreres både om

kunder og markeder, og internt i virksomhedernes

koncerner også om hvor nye produktionslinjer og

grønne investeringer skal foretages. Skal den danske

produktionsindustri fortsat gå forrest i klimakampen,

skal deres konkurrencekraft styrkes – og der vil være

brug for, at virksomhedernes indsats understøttes af

stærke offentlige initiativer, der matcher de særdeles

gunstige rammer og støtteordninger, der tilbydes i

flere af Danmarks nabolande.

Derfor kræver grøn omstilling investeringer i nye

anlæg og ny teknologi, herunder CCUS, hvilket kan

nødvendiggøre medfinansiering af virksomheder-

nes investeringer – særligt i tilfælde hvor tilbage-

betalinger er lange. Derudover kan der være behov

for overgangsstøtte ifm. øgede driftsomkostninger,

f.eks. ved skift til mere grønne brændsler. Ude-

bliver disse initiativer, vil den grønne omstilling af

industrien ske i et væsentligt langsommere tempo,

og Danmark vil ikke lykkes med at blive blandt de

første med en CO₂-neutral industri.

En analyse udført af Viegand & Maagøe for DI og

Energistyrelsen viser et stort teknisk elektrifice-

ringspotentiale i samfundet, herunder industrien.

For at lykkes kræver det, at vi har fokus på imple-

menteringen af de aftalte tiltag, herunder inve-

steringsvilkårene for produktionsvirksomheder

fra Aftale om grøn skattereform mv. Det gælder

bl.a. afgiftsvilkår for biogas, investeringsvinduer,

regler for forhøjet afskrivning i eldrevne maski-

ner mm., som skal give de rigtige rammevilkår

for virksomhedernes grønne omstilling. Allerede

i 2020 fremlagde Klimapartnerskaberne for pro-

duktionsindustri og den energiintensive industri

en lang række anbefalinger og forudsætninger for

at komme videre med CO₂-reduktionerne.

Klimapartnerskaberne pegede særligt på udfordrin-

ger i adgang til rigeligt og økonomisk attraktiv biogas,

utilstrækkelige midler og bureaukratiske ansøgnings-

processer i puljer til grøn omstilling samt manglen-

de hjælp til finansiering af CO₂-fangt og –lagring

som de væsentligste barrierer for en CO₂-neutral

industri. Den seneste revision af Erhvervspuljen har

bidraget til at lette ansøgningen for virksomheder-

ne, og der er nu en stor søgning, hvilket DI gerne

vil kvittere for. Det er imidlertid en stor udfordring

for produktionsvirksomhedernes grønne omstilling,

at midlerne i Erhvervspuljen til energieffektivise-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Det er teknisk kompliceret og kan være forbundet

med betydelige investeringer. Dette understreger

yderligere behovet for offentlig medfinansiering, så

tilbagebetalingstiderne for investeringerne kan hol-

des inden for en ramme, som virksomhederne kan

håndtere. Samtidig vil der stadig være processer,

der ikke kan elektrificeres, eller hvor det vil have

enorme omkostninger. Her skal udfordringerne

hovedsageligt løses med biogas. Det er derfor helt

afgørende, at der sker en udbygning af biogas-

produktionen, og at al biogassen i det kollektive

gas-net fritages for en CO₂-afgift, således at den

nødvendige grønne gas reelt er tilgængelig for disse

virksomheder. Dette gælder både for den støttede

og ustøttede del af den ledningsførte biogas. Det er

samtidig afgørende, at udbygningen af biogassen

tilrettelægges på en måde, der sikrer, at danske

virksomheder kan få adgang til oprindelsesgaran-

tierne for biogassen.

Ligeledes er det en udfordring, at ca. 80 pct.

af oprindelsesgarantierne på danskproduceret,

statsstøttet biogas eksporteres ud af Danmark.

Det er en betydelig udfordring for danske virk-

somheder, at adgangen til de certifikater er kom-

pliceret af et utransparent marked med meget

høje certifikatpriser. Koblet med, at ledningsført

biogas i dag ikke er fritaget for CO₂-afgift, vil DI

understrege det akutte behov for at få afklaret

virksomhedernes vilkår.

Den grønne omstilling af produktionen bliver også

udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft,

hvis den grønne energi ikke kan nå virksomhe-

derne på grund af manglende infrastruktur, hvis

forsyningen ikke er stabil og hvis cirkulære forret-

ningsmodeller ikke udvikles i en sådan grad, at de

implementeres i Danmark.

Læs mere om DI’s politik for

produktionssektoren her.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Grøn omstilling vil kræve investeringer

Industriens udledninger under ETS er faldet med 33 pct.

Udledninger fra danske industrivirksomheder under ETS, 2008 – 2023

Mio. ton CO e

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008

2023

-33 pct.

4,2

2,8

Industriens udledninger under ETS

Anlæg

Medarbejdere

Teknologi

Kilde: Europa-kommissionen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Styrk Erhvervspuljen til grøn omstilling

DI anbefaler, at der i 2025 – 2029 som

minimum fastholdes samme finansierings-

niveau i Erhvervspuljen som i 2024, hvor

der var godt 623 mio. kr. til rådighed.

Implementer Grøn Skattereform for industri mv. som aftalt

Folketinget skal sammen med Skatteministeriet sikre en rettidig og konsistent imple-

mentering af den grønne skattereform for industrien. Aftalen blev indgået 24. juni

2022, og afgiften er trådt i kraft 1. januar 2025. Ikke desto mindre udestår der fortsat

en implementering af flere af de lovede puljer og initiativer til medfinansiering, lige-

som der fortsat mangler klarhed omkring afgiftsfritagelsen af ledningsført biogas. Det

er afgørende for virksomhedernes mulighed for at investere i den grønne omstilling, at

man kan regne med, at de indgåede aftaler gennemføres – og at industrien med refor-

men reelt sikres en mulighed for at afbøde CO₂-afgiften.

Styrket fleksibilitet til grøn omstilling i produktionsvirksomhederne

Det skal sikres, at tilskudspuljerne til grøn omstilling åbnes op for at medfinansiere investeringer i nye anlæg og produktionslinjer – og ikke som i

dag kun nyt udstyr. Herunder hvilke finansieringsbehov dette vil lede til. Den grønne skattereform skal genbesøges i 2026 og 2029, og ved den lej-

lighed bør der gøres status for den samlede indsats, herunder om effekterne og omfanget af de aftale puljer.

Biogas-certifikater produceret med dansk

statsstøtte skal give gavn i Danmark

Det bør sikres at den biogas, der produceres med støtte fra

den danske stat, også kan bidrage til de danske produktions-

virksomheders grønne omstilling.

Afgiftsfritagelse af CO₂-neutral biogas

Aftalepartierne fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 skal sørge for, at certificeret opgrade-

ret bionaturgas afgiftsfritages, både for den støttede og ustøttede del af biogassen. Dette skal ske hurtigst

muligt, da indfasningen af CO₂-afgiften allerede er indfaset fra 2025. Der forventes et mindre provenu på

ca. 0,8 mia. kr. i 2030.

En CO₂-afgift på den CO₂-neutrale biogas bliver en barriere for særligt de energiintensive virksomheders

grønne omstilling. Forslaget vil medvirke til at skabe det nødvendige incitament til, at virksomheder aftager

grøn biogas. Dermed vil forslaget medvirke til at sikre økonomisk attraktiv biogas for virksomhederne.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

CCUS

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Power-to-X

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Power-to-X

Danmark er velsignet med store vedvarende energiressourcer, især havvind. Med en målsæt-

ning om at opnå klimaneutralitet i 2045, og ekspertise i at integrere vedvarende energikilder,

er scenen sat til storskala produktion af grøn brint og e-fuels.

Ligesom Danmark har spillet en central rolle i væk-

sten af vindindustrien, er vi godt positioneret med

erfaringer til at drive udviklingen af grøn brint på

globalt plan. Danmark har erfaringer på tværs af

hele værdikæden for grøn brint, fra offshore vind,

højeffektive elektrolyseteknologier og fokus på sek-

torkobling, til en stærk transportsektor, fjernvarme-

net til udnyttelse af overskudsvarme, og innovative

teknologiudbydere.

Sejlene er sat for det danske eventyr om grøn brint

og Power-to-X – og skibet er allerede stævnet ud.

De kommende år er vigtige for udviklingen, og de

klare rammevilkår for fremtidens brintmarked og

infrastruktur er afgørende. Uden den private sektor

kommer vi ingen vegne. Industriaktører har brug for

gennemsigtighed og forudsigelighed, og Danmark

tager vigtige skridt for at sikre dette. I oktober 2023

blev det danske PtX-udbud på 1,32 mia. kr. afgjort

og fordelt til 6 projekter. Målet er et kommercielt

drevet marked, men der skal et stærkt løft til, for

at det bliver til virkelighed.

Grøn brint og PtX er ikke kun nationale bestræbel-

ser; de er multinationale, der kræver tæt samarbejde

på tværs af grænser. Derfor er vi blevet enige om at

samarbejde med vores tyske naboer om at etablere

en rørledning, der forbinder vores lande fra 2030.

Grøn brint er afgørende for den grønne omstilling,

ikke kun i Danmark, men på tværs af kloden.

Energistyrelsen forventer, at PtX vil spille en væsent-

lig rolle i et klimaneutralt samfund – og DI mener,

at det naturligvis skal produceres i Danmark.

I PtX-strategien er der en ambition om, at Danmark

har en elektrolysekapacitet på 4 – 6 GW i 2030 – i

seneste Klimafremskrivning er elektrolyseniveauet

i 2030 på under 600 MW. PtX udbuddet gav en

udmøntning på samlet 180 MW elektrolyse. Vi er

altså med den nuværende situation og politik ikke i

nærheden af, at indfri ambitionsniveauet. Den poli-

tiske aftale om etablering af den kommende brin-

tinfrastruktur kan blive en katalysator for at kunne

kommercialisere industrien, forhandle aftagerkon-

trakter og foreneligt sikre koblingen med udbygning

af VE. Nu er det afgørende, at de politiske aftaler og

ambitioner bliver omsat, hvor især brintinfrastruk-

turen fortsat er afgørende med den understøttende

tilsagnsproces frem mod endelig investeringsbe-

slutning i 2026.

I Danmark ses brint som en katalysator til grøn

omstilling. Den grønne brint understøtter frem-

stillingen af afledte produkter som e-methanol,

e-ammoniak og e-SAF, som er afgørende for dekar-

bonisering af industrien, transportsektoren, samt

dele af landbruget. Udtrykket ‘Power-to-X’ er brugt i

Danmark for at fremhæve, at grøn strøm kan produ-

cere en række elektriske brændstoffer. I processen

bruges der ud over strøm, store mængder teknisk

vand, og i en udstrækning biogen CO₂ – det er for-

hold, som kræver særlige kompetencer, og hvor

Danmark er godt stillet med industri og erfaring.

Her er tydelig regulering og synergi med den øvrige

energi/klimapolitik nødvendig, for at udviklingen

kan understøttes bedst.

For at sikre stor skala–, omkostningseffektiv–, og

stabil transmission af grøn brint, sigter Danmark på

at forbinde sin brintsektor til Europa ved at etablere

en rørinfrastruktur i drift fra 2030. Med opfølgningen

på 1. delaftale om ejerskab og drift af rørbunden

brintinfrastruktur samt 2. delaftale om økonomiske

rammevilkår for brintinfrastruktur fra februar, 2025,

har Staten leveret rammevilkårene for industrien at

forpligte sig til. Aftalen skal følges op med dansk –

tysk bilateralt fokus og videre europæisk samarbejde.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Der skal bruges store mængder PtX i et klimaneuralt samfund

Energistyrelsens forventede mængde PtX i klimaneutralitetsscenarier

Den nuværende situation og politik indfrier ikke ambitionsniveauet for PtX

Ambitionerne i PtX-strategien sammenholdt med seneste klimafremskrivning

og resultat af PtX udbud, 2030

200

Højt skøn

150

Lavt skøn

0,6

0,2

100

PtX udbuddet

Klimafremskrivning

Ambition

2030 Maksimum

2030 Minimum

PtX

Kilde: Energistyrelsen

Kilde: Regeringens strategi for Power-to-X, Klimastatus og -fremskrivning 2025 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Adgang til aftagermarkedet

Der skal i mellem Danmark og Tyskland indgås en bindende aftale, der forpligter os til

at etablere grænseoverskridende brintinfrastruktur, som en naturlig opfølgning på det

eksisterende letter of intent fra 2023.

Det er en forudsætning for et fungerende marked, at produkterne kan afsættes der, hvor

efterspørgslen er. Med visheden om en etableret national brintinfrastruktur, har producen-

terne en meget højere sikkerhed at stille i forhandlingen med de aftagende kunder. Det

største efterspørgselstræk i Europa ligger i Tyskland, hvor den brint vi ikke selv kan forbru-

ge i Danmark på raffinaderier og til videreforædling, skal eksporteres til. Der skal derfor

indgås en bindende aftale mellem Danmark og Tyskland om grænseoverskridende brint-

infrastruktur, så infrastrukturselskaberne får de bedste betingelser til at indgå kontrakt.

Brintinfrastrukturen er en forudsætning for at lykkedes med storskala produktion af

brint i Danmark, og kan katalysere VE-udbygningen med øget rentabilitet i projekterne,

og generere flere opsatte GW, end hvad elnettet alene kan aftage. Brintrøret og havv-

indsparkerne er vigtige at samtænke i de underliggende rammevilkår – og essentiel for

implementering af de politiske aftaler og udbud.

Etablering og drift af Power-to-X

Regeringen skal afsætte 2,5 mia. kr. til støtte af etablering og drift af PtX hurtigst muligt.

Den konkrete støttemodel skal markedsmodne PtX og stimulere aftagersiden – f.eks. gen-

nem Contracts for Difference – så efterspørgslen kan matche udbuddet af grønne brænd-

sler. På den måde kan vi accelerere industrialiseringen af brintproduktion og den bredere

værdikæde blandt OEM’erne i Danmark. Der kan med fordel også skeles til udbudsmodel-

len i Hydrogen Bank, hvor særligt den tyske regering har gjort sig gældende erfaringer. EU

har sin egen udbudspulje igennem Hydrogen Bank, hvor danske virksomheder også har

mulighed for at byde på de samlet 2,2 mia. euro. Udbudsmodellen muliggør at de bydere,

der ikke vinder i første omgang, kan støttes igennem nationale puljer – dette kaldes aucti-

on-as-a-service. I denne model kan Danmark og andre af EU’s medlemslande støtte natio-

nale projekter, som ikke vinder i den fælles pulje, fremfor at facilitere nationale udbud. Det

er både lettere og hurtigere for virksomhederne samt embedsværket.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Omstilling af transporten

CCUS

Forsvar

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Luk prisgabet mellem produktion og aftag

For at lukke prisgabet mellem produktion og aftag af grønne brændstoffer, skal Staten

understøtte implementeringen af en dobbeltsidet auktionsmekanisme, som kan reducere

prisforskellen og samtidig minimere risici for både producenter og aftagere. Staten funge-

rer som mellemhandler og afholder to separate auktioner med forskellige kontraktlængder.

Auktionsmekanismen er dynamisk, således at støtteniveauet justeres efter markedspris og

gældende regulering. Differencen mellem købsprisen og salgsprisen skal dækkes med mid-

lerne afsat i bl.a. luftfartsaftalen. Det minder om en CfD-model, men de to auktioner gør, at

der (modsat en traditionel CfD) ikke er behov for at have en referencepris for brændstoffet.

Producenterne indgår lange kontrakter, eksempelvis på 10 år, mens aftagerne får korte kon-

trakter, eksempelvis på 1 år. Dette sikrer producenterne den nødvendige langsigtede finan-

sielle sikkerhed for at kunne træffe endelige investeringsbeslutninger (FID), mens aftagerne

får opfyldt deres behov for kortvarige kontrakter.

Modellen er inspireret af den tyske H2Global-model, som allerede er i anvendelse og god-

kendt som statsstøtte af EU-Kommissionen. Holland og Belgien har også ladet sig inspirere

af denne model.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Omstilling af transporten

CCUS

Forsvar

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

CCUS

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

CCUS

CO₂-fangst, anvendelse, og lagring (CCUS) er en afgørende teknologi, som skal skaleres,

hvis vi skal nå klimaneutralitet. Mulighederne i CCUS-teknologi er store, men erfaringer-

ne er få, selvom at der er tale om en kendt og afprøvet teknologi, som har været benyttet

i mere end 40 år.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-

mark og Grønland (GEUS) estimerer, at der i den

danske undergrund vil kunne lagres CO₂ i mæng-

der, der svarer til flere hundreder års udledning,

såfremt niveauet for Danmarks udledning forbli-

ver, som det er nu. Dermed er der potentiale for,

at Danmark kan blive CO₂-HUB. Det giver god

mening at importere CO₂, da det vil kunne gavne

den danske værdikæde, reducere omkostninger

og bidrage til at nedbringe CO₂-udledning globalt.

Hertil peger bl.a. IPCC og Concito på CCUS som

nødvendig for at nå parismålsætningen.

Danmark kan og skal derfor spille en afgørende

rolle i, at det samlede EU når sine klimamål. For at

udnytte det potentiale er det vigtigt, at der etable-

res et effektivt CCUS-marked i EU, hvor der samar-

bejdes på tværs af landegrænser, bl.a. med henblik

på import af CO₂ til Danmark fra andre europæiske

lande med store punktkilder. Det kan understøtte

etableringen af en konkurrencedygtig og rentabel

CCUS-branche i Danmark – og cementere Dan-

marks position som europæisk CO₂-hub.

I Danmark er vi langt fremme på metoden bag CO₂

-lagring, og i de senere år har lande som Norge,

Nederlandene, Belgien og Storbritannien taget før-

ste spadestik for flere store CCS-projekter. I 2024

og 2025 tildelte Energistyrelsen de første licenser

til at lagre CO₂ på land i Danmark, og i 2025 har

to selskaber ansøgt om tilladelse til efterforskning

i de kystnære områder. Da der i marts 2025 var

frist for ansøgning til prækvalificering i CCS-puljen

på 28,7 mia. kr., var der 16 selskaber som søgte.

Det vidner om, at der er stor interesse for CCS og

at danske virksomheder og konsortier forventer at

For at nå klimaneutralitet skal der satses strategisk

på elektrificering, energieffektivitet, vedvarende

energi mv., men der vil fortsat være udledninger,

der ikke kan reduceres. Det er bl.a. procesud-

ledninger fra industrien, som er uafhængige af

brændselsanvendelsen, men kommer fra kemiske

reaktioner eksempelvis i cementproduktionen.

Hertil kommer potentialet ved at sikre negative

udledninger ved CO

fangst på bl.a. centrale bio-

massekraftværker og affaldsværker, der er nødven-

dige for vores forsyningssikkerhed og udledninger

ifm. opgradering af biogas. Ligeledes vil der være

behov for at anvende indfanget CO

i CO

-baserede

produkter, for derved at fortrænge fossile brænd-

sler. I Danmark er vi blandt dem, der går forrest,

og det er der god forretning i. EU Kommissionen

offentliggjorde i februar 2024 en strategi for Indu-

strial Carbon Management, hvor der argumenteres

for, at brugen af CCUS skal øges markant for at

nå klimaneutralitet inden 2050. Kommissionen

estimerer, at vi, for at nå de anbefalede 90 pct.

CO₂ reduktion i 2040, skal fange mindst 280 mio.

tons CO₂ årligt i 2040 og mindst 450 mio. tons

årligt i 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

kunne sætte projekter i gang. Det er helt afgørende

for den danske klimaindsats.

Tempoet i udrulningen af CO₂ fangst og lagring

skal holdes oppe. Det vil kræve, at vi hurtigt får

etableret den nødvendige CO₂-infrastruktur, som

er helt afgørende for at etablere en konkurrence-

dygtig CCS-branche i Danmark. Her er det vigtigt

at tænke forskellige transportformer (rørledninger

& skibstransport) og volumen ift. international

efterspørgsel ind – og vi skal sikre handel med CO₂

henover landegrænser via en international CO₂-in-

frastruktur. Derfor lægger DI vægt på, at man i

Europa Kommissionen træffer rettidig beslutning

om grænseoverskridende CO₂-transportinfrastruk-

tur. Hvis en sådan reguleringsramme ikke etableres

rettidigt, vil risikoen for en flaskehals i udviklingen

af den fulde CCUS-værdikæde og et fælles euro-

pæisk marked stige. Det skal der fortsat arbejdes

for fra dansk side. I den forbindelse bør det i Dan-

mark genovervejes, om staten igennem et statsejet

selskab bør påtage sig etablering af den elemen-

tære rygrad af CO₂-infrastrukturen med centrale

nationale og internationale forbindelser. Hertil

afklaring af om etablering af CO₂-infrastruktur kan

fremskyndes ved brug af anlægslov. Afklaring af

infrastruktur er en central forudsætning for at få

CCS på markedsvilkår.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmark forventes at indfange CO2 fra 2026

Forventet CO2-fangst i Danmark, 2023 – 2050

Danmark og Europa kommer ikke i mål med klimaneutralitet uden CCUS

EU kommissionens vurdering af nødvendig årlig C02-fangst, 2040 & 2050

Mio. ton CO

3,5

2,5

1,5

0,5

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2031

2041

2050

Mio. ton CO

500

400

300

200

100

CCS-pulje

CCUS-pulje

NECCS-pulje

2040

2050

Estimeret nødvendig årlig CO -fangst i EU

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Kilde: EU kommissionen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Etablering af rygrad af CO₂-infrastruktur

Staten bør genoverveje, igennem et statsejet selskab, at påtage sig etableringen af

den elementære rygrad af CO₂-infrastrukturen med centrale nationale og internati-

onale forbindelser.

Etabler en rammeregulering for CCUS i EU

Udrulning af europæisk CO₂ infrastruktur og etablering af et konkurrencedygtigt

CCUS-marked i Danmark afhænger af CO₂ fra udlandet. Det kræver målsætninger

og forventede mængder for CO₂-fangst og –lagring samt en infrastrukturplan på

EU-niveau.

Det er afgørende for at skabe et internationalt marked, og for at opskalere mar-

kedet. Fra dansk side bør der målrettet arbejdes for en EU indsats, der fremmer

CO₂, fangst, anvendelse, transport og lagring af CO₂ med henblik på at sikre et

effektivt CCUS-marked i EU:

• Åben og transparent infrastruktur til transport og lagring.

• Etablering af en målsætning for CO₂-fangst og lagerkapacitet.

• Etablering af et troværdigt og velfungerende marked for klimakreditter, både

i form af et robust certificeringssystem til negative emissioner i EU og klarhed

omkring brug af klimakreditter, som kan understøtte finansiering af projekter til

negative emissioner.

• Negative emissioner inkluderet i ETS: Inkludering af negative emissioner i ETS-sy-

stemet kan overvejes med udgangspunkt i, at det ikke begrænser projektudvikle-

res mulighed for at forfølge andre finansieringskilder, så som carbon markeder.

• Harmonisering af regler, tilladelser, kulstofregnskab og rapporteringsstandarder

på tværs af EU.

Øg mængden af CO₂-reduktioner fra CO₂-fangst efter 2030

Regeringen skal yderligere afsætte op til 1,6 mia. kr. årligt (fra 2035 eller før) og

frem til CO₂ fangst og lagring, for at reducere yderligere op til 2 mio. ton CO₂ årligt.

Temaer med relaterede politikforslag

Grøn produktion

Power-to-X

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Landbrugets

klimaindsats og fremtidens

arealanvendelse

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Klimaneutralitet i Danmark kræver, at alle sektorer bidrager til den grønne omstilling. Særligt

i landbruget er en omstilling påkrævet på både kort og på lang sigt. Der skal fokuseres på at

gøre landbrugsproduktionen mere klimavenlig – på at sikre en fremtidig arealanvendelse, der

imødekommer fremtidens grønne prioriteringer og behov. Efterspørgslen efter arealer er stor

og beslutninger om, hvordan vi bruger arealerne bedst, kommer til at fylde i de kommende år.

Skal vi reducere klimabelastningen og give mere plads til natur og biodiversitet, kræver det

nye måder at producere vores fødevarer på, plads til vedvarende energianlæg, opbygning af

kulstoflagre i jorde og skove samt reservation i landskabet til klimatilpasning.

CO₂e-afgift og pyrolyse vil sammen med tilskud til

fodertilsætning bidrage med betydelige reduktioner

allerede frem mod 2030. Derudover er der med

aftalen afsat 50 mio. kr. til målrettet at støtte grøn

teknologi, omstillingsstøtte til de land– og skov-

brug, der rammes hårdest af en afgift og støtte til

arealomlægning.

Med aftalen tages et stort skridt i den grønne ret-

ning for dansk landbrug, og nu er det afgørende,

at der fokuseres på implementering og samtænk-

ning, så der opnås de ønskede effekter af aftalen.

Her vil den rigtige regulering være en vigtig fak-

tor. Danmark er det første land til at indføre en

klimaafgift på landbruget, og her har det været

afgørende, at der er plads til – og mulighed for –

innovation, forskning og udvikling i sektoren, så

der foretages den ønskede omstilling. Landbru-

get er en nøglesektor for at opnå de nødvendige

reduktioner i 2030, 2035 og endnu længere frem.

Derfor er det positivt, at man har kunne blive enige

Arbejdet med at skabe rammerne for et mere bære-

dygtigt landbrug er bl.a. håndteret i den grønne

trepart, som sidenhen i Folketinget resulterede i

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

den 18. november 2024. Her indgik hensyn til mil-

jø, biodiversitet og udnyttelsen af arealer, og end-

videre vil en kommende dansk biodiversitetslov

bidrage til at skabe rammer og mål for naturens

udvikling i Danmark. Naturen understøtter en kli-

maneutral udvikling. Samlet om-disponeres der i

trepart-aftalen knap 400.000 hektar landbrugsjord

til skovrejsning og ekstensivering af lavbundsarealer

– skovrejsningen svarende til størrelsen af Lolland

Falster og Bornholm tilsammen. Aftalen medfører

derudover, at der fra 2030 indfases en CO₂e-afgift

med udgangspunkt i aftalen i trepartskredsen fra

juni 2024. Samtidig afsættes der midler til tek-

nologisk omstilling, herunder særligt en samlet

tilskudspulje til lagring af biokul produceret ved

pyrolyse. Skovrejsning, udtagning af lavbundsjord,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

om denne aftale, som ligger tæt op ad treparts-

aftalen, hvor repræsentanter fra sektoren, natur

og erhverv indgik. Nu skal delelementerne fra

aftalen implementeres, og oprettelsen af et nyt

ministerium for Grøn Trepart bliver her en nøgle-

aktør, som skal sikre tempo i implementeringen.

CO₂-afgiften på landbruget skal levere en reel

grøn omstilling og skal indfases i et tempo, så

landmændene kan følge med og nå at omstille

sig. Sideløbende med danske initiativer skal vi

også kæmpe for en fælles ambitiøs EU politik for

omstilling af landbruget. Derfor går DI ind for at

øge klimaindsatsen i EU, herunder eksempelvis

at indføre en CO₂-kvoteregulering for landbruget.

I 2030 er landbruget den eneste sektor i EU, der

ikke er omfattet af CO₂-kvotesystemet eller anden

fælleseuropæisk prissætning af CO₂.

Aftalen får også stor betydning for arealudfordrin-

gen, som flere gennem tiden har givet bud på.

Teknologirådet pegede i 2017 på, at lægger man

planer og mål for arealanvendelse sammen med

forventninger om fremtidens udvikling, vækst,

natur, landskab og fritidsliv, så ville det betyde, at

vi i 2050 skal bruge 130 – 140 pct. af Danmarks

areal. Det scenarie er blevet forstærket med rege-

ringens fremsatte ønsker til anvendelse af area-

ler – og ikke mindst EU og FN mål om 30 pct.

beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet

– både på land og til havs.

Som supplement til aftalen ønsker DI en areal-

planlægning, der mere smidigt kan bidrage til, at

vi kan opnå flere formål på én gang. Planlægnin-

gen bidrager til klimadagsordenen og giver også

gevinster for miljøet og biodiversiteten.

Det er opgaver, der kræver mere plads end vi har,

hvis vi fortsætter planlægningen, som vi plejer.

Fremadrettede politiske beslutninger skal basere

sig på en langsigtet strategi for arealanvendelse og

et grønnere, fremtidssikret landbrug, der kan sikre

opfyldelse af de mange mål – men også at industrien

kan have sikkerhed for en langsigtet planlægning,

der skaber rum for udviklingsmuligheder, herunder

udvikling, der kan bidrage til et klimaneutralt

samfund. Treparten er en rigtig god aftale,

som tager de første store spadestik – den skal

imidlertid suppleres med en national strategi for

arealanvendelsen, som skal sikre den nødvendige

samtænkning for at opfylde de behov, som Danmark

har nu og i fremtiden.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Landbruget står til at udgøre 49 pct. af Danmarks tilbageværende

udledninger i 2035

Landbruget udgør næsten to tredjedele af Danmarks arealer

Mio. ton CO

-5

-10

1990

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

10%

40%

60%

Ikke klassi iceret 2%

Søer og vandløb 3%

Heder, enge og anden natur

(tør og våd) 9%

50%

Veje, jernbaner og landingsbaner 6%

Bygninger og bebyggede områder 7%

Øvrige kunstige over lader 1%

30%

Skov 13%

20%

Landbrugsafgrøder 59%

By- og vådområder

Landbrugets arealanvendelse

Landbrugetsprocesser

Energiforbrug

Skov

Landbrugets andel af danske udledninger (ha)

Anm.: Fremskrivningen efter 2035 er behæftet med ekstra usikkerhed.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kilde: Danmarks Statistik, 2021

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Udarbejd en national strategi for Danmarks samlede arealanvendelse

DI opfordrer regeringen til at udarbejde en national strategi for Danmarks samle-

de arealanvendelse. Det er afgørende for at få samtænkt brugen af vores arealer.

Strategien bør sætte fokus på:

• gennemsyn af natur– og miljølovgivning, der skal sikre og opfordre til, at flere

formål på samme areal kan opnås – f.eks. natur og klimasikring eller grund-

vandsbeskyttelse, skovrejsning og reduktion af kvælstof og CO₂ emissioner osv.

• at sikre investeringsforudsigelighed for fremtidige investeringer.

Implementer Aftale om et Grønt Danmark i god tid

Erfaringer fra Grøn skattereform for industri mv. har vist, at det er afgørende at få handlet på de

aftalte delelementer i god tid. Regeringen og Ministeriet for Grøn Trepart skal have fuld fokus på

at gennemføre de aftalte elementer i god tid, så der er gennemskuelighed for aktørerne på mar-

kedet og den ventede CO₂-effekt opnås.

Herunder er der et behov for at få gennemført de teknologirettede elementer, der er aftalt

omkring godkendelse af teknologier, sikring af CO₂e-emissionsstandarder, styrkelse af kaskade-

anvendelsen fra værdikæden samt en løbende involvering af de relevante dele af erhvervslivet.

DI opfordrer også regeringen til at have fokus på havplanlægningen.

Der er et stort samspil af interesser på havet, og derfor har miljøforvaltningen af

havet også været fragmenteret. DI anbefaler, at havplanlægning ligeledes i højere

grad bør anvende principperne fra ”multifunktionel arealanvendelse”.

Havet producerer omkring halvdelen af al ilt på jorden og samtidig er havet jor-

dens største og vigtigste CO₂-lager.

Læs mere om DI’s politik for arealanvendelse og biodiversitet her.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig biomasse

Biosolutions

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

Circularity Gap analysen giver status for Dan-

marks cirkularitet. Analysen viser, at Danmark

er 4 pct. cirkulær. Tallet viser forholdet mellem

vores forbrug af materialer og mængden af mate-

rialer, der bliver recirkuleret i samfundet. 96 pct.

af de materialer, som vi bruger i Danmark, er altså

virgine ressourcer, og kun 4 pct. af materialerne

har været brugt før.

Sammenlignet med andre lande er det ikke impo-

nerende, og i Danmark forbruger vi, hvad der svarer

til 24,5 ton materialer pr. indbygger hvert år. Det

er et godt stykke over EU-gennemsnittet på 17,8

ton og mere end tre gange højere, end det anslå-

ede bæredygtige niveau på 8 ton pr. indbygger.

Samtidig viser Circularity Gap analysen, at der er

potentiale for markante reduktioner i materialefor-

bruget på op til 39 pct. og i det forbrugsbaserede

CO₂-aftryk på op til 42 pct. ved en omstilling til

cirkulær økonomi indenfor en række sektorer. De

potentialer skal vi nu have høstet.

DI har en ambition om, at Danmark skal være blandt

verdens førende cirkulære økonomier med virk-

somhederne som drivkraft for omstillingen.

Virksomhederne er allerede i gang med omstillin-

gen, men det er svært at skabe skala i løsningerne.

Virksomhederne omstiller til cirkulær økonomi af

mange grunde. Som f.eks. nye markedsmuligheder,

nye forretningsmodeller og mulighed for tilbage-

vendende indtægtskilder gennem hele brugscy-

klussen, mere klimavenlige produkter og tættere

kunderelationer. Men også for at fremtidssikre

råvareinputtet og etablere mere robuste forsynings-

kæder i en usikker geopolitisk situation. Og ikke

mindst for at sikre ”license to operate”, når det

kommer til rapporteringskrav og compliance med

Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet

af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer5. Det er udledninger, der sker

i hele værdikæden. Danske virksomheder har både ansvar for lokale klimaudledninger i forbindelse

med produktion, men også globalt i forbindelse med værdikæder – og de udledninger og tab af bio-

diversitet, der sker i forbindelse med råstofudvinding og forarbejdning af materialer.

Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, vi

står også med helt konkrete udfordringer i forhold

til at fremtidssikre adgangen til ressourcer og tab

af biodiversitet. Inden for cirkulær økonomi fin-

der vi værktøjer til at adressere alle de tre globale

udfordringer parallelt. Geopolitiske spændinger og

stigende råvarepriser gør investeringer i reduce-

ret materialeforbrug og øget genanvendelse mere

attraktive i kampen for at fremtidssikre europæiske

virksomheders globale konkurrenceevne.

Skal vi i mål med klimaneutralitet, skal vi udnytte

ressourcerne bedre ved at gentænke design, pro-

duktion, salg og forbrug for at holde produkter i

live så lang tid som muligt. Konkret kan det handle

om, at produkter bruges igen, repareres, deles

eller sælges som en service – eller at bruge gen-

anvendte materialer i nye produkter. På den måde

kan vi reducere vores træk på jordens ressourcer,

og de CO₂-udledninger og det tab af biodiversitet,

der følger med udvinding, forarbejdning og brug af

materialer. Cirkulær økonomi skal være et værktøj

i den danske klimaindsats. Både virksomheder,

borgere, myndigheder og politikere har en rolle

at spille, hvis vi skal gøre Danmark mere cirkulær,

mere konkurrencedygtig og klimaneutral.

Circle Economy (2021): The circularity gap report 2021, International Resources Panel (IRP). (2019): Global resources outlook 2019: Natural resources for the future we want

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

kommende cirkulær produktlovgivning og adgang

til fremtidig kapital.

Cirkulær økonomi vil kræve indledende investe-

ringer i virksomhederne og ofte grundlæggende

omlægning af strategi og forretningsmodel – samt

nye samarbejder på tværs af værdikæder. Vi skal

understøtte virksomhedernes indsats og nationalt

sætte ambitiøse mål for omstillingen, der kan skabe

vished om retningen, sætte gang i grøn efterspørg-

sel og skabe de rette incitamenter for udvikling og

rammer for investeringer i cirkulær løsninger.

Viden, kompetencer, data og digitalisering, stan-

darder og ikke mindst grøn efterspørgsel er afgø-

rende, men er i dag en mangelvare. Politisk skal

der derfor fokus på at skabe skala i de cirkulære

løsninger ved at sætte retning, og sikre de rette

incitamentstrukturer og drivere.

Hidtil har der politisk mest været fokus på bedre

affaldshåndtering via genanvendelse. Det er vigtigt,

men også en form for symptombehandling. Det er

afgørende, at vi i langt højere grad sætter fokus

på at udnytte ressourcerne bedre og forebygge

affald. Og når produkternes levetid ikke længere

kan forlænges, så skal vi genanvende – i så høj

kvalitet som muligt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmark har et stykke op til de mest cirkulære lande

Fire metoder til at opnå cirkulære målsætninger

Land

Danmark

Schweiz

Polen

Nordirland

Skotland

Sverige

Norge

Østrig

Den globale økonomi

Pct. cirkulær

6,9

7,5

10,2

7,9

1,3

3,4

9,7

6,9

Design-fasen

Brugs-fasen

Efter endt levetid

Optimer

Brug mindre

Levetid

Brug længere

Regenerér

Brug fornybart input

Cirkulér

Brug igen

Kilde: Circle Economy (2023): The Circularity Gap Report Denmark and The Circularity Report 2025

Anm.: Inspireret af figur fra Circularity Gap Report Denmark.

Kilde: Virksomheder driver den cirkulære omstilling, Dansk Industri

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

En ambitiøs national strategi for cirkulær økonomi

Der er brug for en national strategi, der skal sætte en ambitiøs retning for omstilling til

cirkulær økonomi i Danmark med mål for reduktion af dansk materialeaftryk og for at

knække affaldskurven. Circularity Gap analysen giver baseline. Der skal særligt fokus på

incitamenter, der kan skalere de cirkulære løsninger, herunder grøn efterspørgsel, data og

digitalisering, kompetencer, forskning, partnerskaber, adfærdsændringer og design. Og

så skal der fokus på de sektorer, som bruger flest ressourcer – vi skal både fjerne barrie-

rer og understøtte omstillingen. Se DI’s politiske udspil om cirkulær økonomi med bud på

hvilke indsatser, der bør indgå i en kommende strategi for at skabe skala og sikre rammer

for en markedsdrevet udvikling af cirkulære løsninger.

Vi skal sikre kompetencer til den cirkulære omstilling

Regeringen skal etablere et videnscenter for cirkulær økonomi. Hvis virksomhederne er godt

klædt på til omstillingen, så kan det betyde, at vi kommer først med de cirkulære løsninger – og

kan vende cirkulær økonomi til en konkurrencefordel. Indenfor de kommende år vil virksomhe-

der i Danmark blive mødt af en tsunami af grønne og cirkulære krav til produkter, forretning og til

håndtering af affaldsmængderne.

Konkret foreslår DI derfor, at der på finansloven sættes midler af til at etablere et videnscenter

for cirkulær økonomi med praksisnær viden og rådgivning til virksomheder, så de kan komme på

forkant med EU’s cirkulære produktlovgivning (ecodesign forordning, emballageforordning og

producentansvar) og høste konkurrencefordele. Centeret skal bl.a. udvikle branchespecifikke gui-

des i cirkulær omstilling, rådgive særligt SMV’er i cirkulært design og materialevalg og etablere

online videns platform (one-stop-shop).

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Biosolutions

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Totaløkonomi i alle offentlige indkøb

Alle offentlige instanser skal indføre totaløkonomi i de offentlige indkøb. Totalomkostninger

som økonomisk parameter bør inddrages i forbindelse med offentlige indkøb, så omkostninger

i drift reduceres og energi– og ressourceeffektive løsninger stilles bedre i konkurrencen. Der

findes allerede nationale totalomkostningsværktøjer. De skal i spil i offentlige indkøb – hvad

end det er i stat, kommuner eller regioner. Hvor der ikke er værktøjer, kan løsere vurderinger

af de totaløkonomiske konsekvenser ved indkøb og investeringer træde i stedet. Metode og til-

gang skal naturligvis være proportional med indkøbets omfang og størrelse.

Danmark skal prioritere tidlig interessevaretagelse

i forhold til ’Circular Economy Act’

EU-Kommissionen forventes at offentliggøre et forslag til en ’Circular Economy Act’ i Q4

2026. Danmark bør prioritere at levere input til forslaget, der styrker det indre marked

for sekundære ressourcer. Dels er der områder, hvor der pt. ikke er EU-lovgivning, dels

varierer implementeringen på tværs af EU. Konkret drejer det sig om f.eks. mangel på

end-of-waste-kriterier og den vidt forskellige implementering af producentansvar. Ved at

styrke ensartetheden på disse områder, gør man det lettere for virksomhederne at inve-

stere og få forretning ud af cirkulære tiltag.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Biosolutions

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Kompetencer og

efterspørgsel til den

grønne omstilling

Disse tre klimaerhvervsskoler vil sammen med

landets erhvervsskoler, de centrale faglige udvalg

og efteruddannelsesudvalg blive centrale i den

grønne omstilling for faglærte og ufaglærte.

På de videregående uddannelser, og særligt de

videregående STEM-uddannelser, er der brug for,

at uddannelserne styrkes – og at der er tilstræk-

keligt med studiepladser på uddannelser, hvor

erhvervslivets efterspørgsel efter dimittender er

høj. I dag afvises et højt antal af kvalificerede før-

steprioritetsansøgere på ikke-ledighedsdimensi-

onerede STEM-uddannelser. Det er uholdbart at

kvalificerede ansøgere, som efterspørges til den

grønne omstilling, afvises i døren, fordi der mang-

ler studiepladser. For virksomhederne oplever alle-

rede i dag stigende problemer med at rekruttere

de pågældende grupper af ikke-faglærte og fag-

lærte. Derfor er det også nødvendigt, at vi adres-

serer manglen på arbejdskraft og kompetencer i

dag, så manglen på arbejdskraft og kompetencer

ikke bliver en barriere for, at Danmark kan få den

grønne omstilling op i det tempo, som klimaneu-

tralitet i 2045 kræver. Vi er nødt til at kigge både

inden for vores egne grænser og opkvalificere,

hvor særligt certifikater og sikkerhedskurser er

afgørende – og vi er også nødt til at gøre det let-

tere at hente kvalificeret international arbejdskraft

til Danmark – og give dem nødvendig opkvalifi-

cering, herunder de nødvendige certifikater og

beviser. Den grønne omstilling får især brug for

faglært og ufaglært arbejdskraft, og her bliver det

nødvendigt fortsat at kunne tiltrække og ansætte

international arbejdskraft.

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal der være den rigtige arbejdskraft

til at udføre den faktiske omstilling. Det betyder både mere arbejdskraft, men også et fokus på

uddannelse og efteruddannelse, så Danmark også har de nødvendige kompetencer fremadret-

tet. Vi har et veludviklet offentligt efteruddannelsessystem i Danmark, men det skal gøres nem-

mere at tilgå og anvende også for den store gruppe af internationale medarbejdere.

For at lykkes med klimaneutralitet i 2045 skal vi have

langt flere f.eks. smede, anlægsstruktører, murere,

elektrikere, automatikteknikere og industriteknike-

re til at anlægge, bygge, installere og vedligeholde

de grønne løsninger. Samtidig skal vi have langt

flere håndværkere til at renovere og klimasikre den

eksisterende bygningsmasse – det inkluderer både

faglærte og ikke-faglærte. Vi skal have de rigtige

kompetencer, da behovet for kompetencer til den

grønne omstilling kun vil vokse frem mod 2045.

De nye klimaerhvervsskoler skal fungere som

drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle

erhvervsskoler og udbydere af AMU – og skal

fokusere på og anvende deres særlige midler til:

• Omlægning af energisektoren (Rybners i

Esbjerg)

• Grøn transport (TEC i København)

• Klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri

(Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier)

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Klimadebatten, de politiske grønne aftaler og

regeringens grønne arbejdsprogram retter sig

overordnet mod klimatiltag, der styrker produk-

tion/udbudssiden til at blive mere klimavenlig.

Men det er bydende nødvendigt, at der også

fokuseres på den grønne efterspørgsel, som

reelt er en væsentlig katalysator for den grønne

omstilling. Efterspørgsel efter klimavenlige løs-

ninger er afgørende for, at den grønne omstil-

ling tager fart – og den er med til at drive en

(teknologisk) udvikling fremad.

Som forbrugere kan vi gøre en stor forskel, når

vi f.eks. køber ind i supermarkedet, når vi ener-

gieffektiviserer vores huse, når vi vælger trans-

portform, når vi vælger tidspunkt for at sætte

vaskemaskinen over, når der omlægges til fjern-

varme osv. Det samme gælder når stat, regioner

og kommuner indkøber varer og services eller

bygger veje, skoler og andre former for bygning-

er. Danmark kan også tage initiativ til grønnere

indkøb i forhold til vores udviklingsbistand. Grøn

efterspørgsel fra forbrugerne og det offentlige

er således en vigtig katalysator for udviklingen

af grønne produkter, løsninger og services.

Den offentlige sektor køber varer, tjenester og

anlæg for omkring 415 mia. kr. årligt. Det er man-

ge penge, som virkelig kan rykke noget og skabe

et marked for grønne løsninger, men grønne hen-

syn fylder for lidt i offentlige udbud. Det offent-

lige bør tage et langt større ansvar og bidrage

til den efterspørgsel, som skal skabe skala i de

grønne og klimavenlige løsninger. F.eks. er det

nu fire år siden, at den tidligere regering lovede

konkrete pejlemærker for flere grønne offentlige

indkøb, – der er desværre ingen tegn på, at de

er kommet bare et skridt videre. Skåltalerne skal

omsættes til konkrete målsætninger og handling

for indkøbet i de organisationer, som politikerne

selv står i spidsen for. De grønne ambitioner skal

kunne ses i de konkrete indkøb, fra kuglepenne

til store infrastrukturprojekter, hvor ressource-

forbruget er stort.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

For at realisere nødvendige investeringer i grøn omstilling

kræves 195.000 ekstra årsværk i industrien frem mod 2035

Udviklingen i arbejdskraftsbehovet i industrien som følge

af nødvendige investeringer for grøn omstilling

De offentlige indkøbs klimaaftryk

forventes at stige frem mod 2030

Mio. ton CO e

Årsværk

200.000

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

5,7

6,2

5,5

5,6

6,8

4,0

4,3

4,2

3,6

3,4

3,5

5,2

4,4

3,4

4,1

3,2

4,1

2019

2020

2021

2022

Kommuner

2023

Regioner

2030

Stat

Akkumuleret behov

Ekstra årsværk i industrien for at gennemføre grøn omstilling

Kilde: Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling i industrien 2023 – 2035, COWI

Kilde: Global afrapportering 2025, Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Ny erhvervsordning for overenskomstdækket arbejde til at sikre

nødvendig arbejdskraft

Der bør etableres en ny erhvervsordning til rekruttering af international arbejdskraft uden-

for EU, baseret på overenskomsternes krav til løn– og arbejdsvilkår. Det er en forudsætning,

at ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, f.eks. ved at ansættelses-

forhold er omfattet af overenskomst i kraft af den pågældende virksomheds medlemskab

af en arbejdsgiverforening. Den nye ordning skal fungere sideløbende med de eksisterende

erhvervsordninger, herunder med de nugældende beløbsgrænser.

Overenskomstdækkede virksomheder tager et særligt ansvar for at sikre ordnede løn– og

ansættelsesvilkår. Derfor bør de have en særlig adgang til at rekruttere internationale medarbej-

dere på alle lønniveauer, idet ansættelserne netop sker på ordnede løn– og ansættelsesvilkår.

Forslaget vil bl.a. gøre det muligt at rekruttere de nødvendige specialiserede medarbejdere

til mange af anlægsprojekterne til den grønne omstilling , f.eks. vindmøller, hvor der bliver

brug for mange faglærte og specialiserede ufaglærte. Medarbejdere som der allerede i dag

er udbredt mangel på.

Flere investeringer i visse erhvervsuddannelser til at sikre arbejdskraft til grøn omstilling

Den grønne omstilling og den teknologiske udvikling samt ny regulering medfører et stigen-

de behov for, at fremtidens faglærte skal kunne mere og løse nye højtspecialiserede opgaver.

Tømrerne skal f.eks. have nye supplerende kompetencer i at bygge højhuse i træ og arbej-

de med træfiberisolering. Fremtidens personvognsmekaniker skal kunne reparere en bil,

uanset om den kører på el eller benzin. Det betyder, at der er behov for flere skoleuger på

udvalgte erhvervsuddannelser, så eleverne kan erhverve de nødvendige kompetencer til at

løse disse opgaver oveni de nuværende, som det forventes, at de fortsat kan løse. DI fore-

slår, at der afsættes 40 mio. kr. årligt, så elever og lærlinge på tømrer- og personvognsmeka-

nikeruddannelsen får 4 ekstra skoleuger.

Der skal afsættes midler til at gøre det nemmere at anvende AMU-kurser – også på andre

sprog. Det skal være langt nemmere for internationale medarbejdere at få de nødvendige

certifikater og beviser på deres eget sprog, da certifikater ofte er et krav i industrien og ener-

gisektoren, i byggeriet og på transportområdet. Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til

at udvikle den obligatoriske tilmeldingsportal til AMU, så medarbejdere og virksomheder

lettere kan finde certifikat-kurser og andre AMU-kurser på polsk, ukrainsk eller tysk. Det

vurderes at koste ca. 5 mio. kr. i en engangsinvestering. Derudover skal det være nemmere

at tilgå de offentlige efteruddannelsestilbud for alle.

Det skal generelt være nemmere at kvalificere sig til nye og ændrede jobfunktioner til den

grønne omstilling, hvor f.eks. mange af de store energiprojekter vil bestå af en anlægsfase

og derefter en driftsfase, hvor jobkravene vil være forskellige i de to faser. Så det skal være

muligt for medarbejderne og virksomhederne let og hurtigt, at kunne kvalificere sig til nye

jobfunktioner efterhånden som de opstår. Det kan være ved at bruge ”pakker” af AMU-kur-

ser målrettet forskellige jobfunktioner i forhold til den grønne omstilling, og som samtidigt

kan give merit ind i en erhvervsuddannelse.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Vedtag at alle offentlige indkøb skal være grønne

Alle offentlige instanser skal indføre klima– og miljøhensyn som en parame-

ter i de offentlige indkøb.

Det må ikke længere være muligt at foretage indkøb for skattekroner, hvor kli-

ma– og miljøhensyn er udeladt. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke længere

er rimeligt, at indkøb fra fælleskassen ignorerer de grønne alternativer. Det

indebærer, at indkøb og udbud af kontrakter skal tage afsæt i totaløkonomiske

vurderinger, tildeling af kontrakter på baggrund af miljøparametre og kvalitet,

brug af innovationsklausuler og en tættere dialog med de private leverandører.

Afskaf sektordimensionering på universiteterne og optag alle kvalificerede ansø-

gere på STEM-uddannelserne

Mangel på kvalificerede medarbejdere må ikke blive en hæmsko for den grønne omstil-

ling. Derfor skal den såkaldte sektordimensionering, som begrænser antallet af studie-

pladser på universiteterne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet, afskaffes.

Sektordimensioneringen vil øge manglen på højt kvalificerede medarbejdere i dansk

erhvervsliv og vil bl.a. betyde færre ingeniører, som kan udvikle og drive de løsninger,

som den grønne omstilling kalder på. Derfor mener DI, at der bør afsættes samlet godt

1 mia. kr. i 2030 til SU– og taxameterudgifter forbundet med, at sektordimensione-

ringen afskaffes. Heraf vil 200 mio. kr. i 2030 være finansieret fra aftalen om reform

af universitetsuddannelserne. Med afskaffelsen af sektordimensioneringen forslår DI

også, at det sikres, at alle kvalificerede førsteprioritetsansøgere optages på ikke-ledig-

hedsdimensionerede STEM-uddannelser

. Det vil kræve, at der afsættes 50.000 kr. pr.

plads, svarende til 75 mio. kr. årligt.

Indsigt i den offentlige sektors grønne mål og resultater

De 30 største offentlige ordregivere skal sætte konkrete reduktionsmål og dokumentation for

indsatsen i den grønne omstilling på lige fod med de private virksomheder. Fra 2024 har store

børsnoterede virksomheder skulle rapportere om deres arbejde med den bæredygtige omstilling.

Ifølge Direktivet for bæredygtighedsrapportering (CSRD) skulle alle virksomheder med mere 250

ansatte redegøre for miljø og klima i årsrapporten fra 2024. Reglerne er dog lige nu ved at blive

genforhandlet i EU for at mindske de administrative byrder og mængden af rapporteringskrav, så

de kun vil gælde for virksomheder med over 1000 ansatte. I DI efterspørger vi ikke mere rappor-

tering, men en mere ensartet tilgang i de offentlige udbud, så vi ikke sammenligner æbler med

pærer. I udspillet “Offentlige indkøbsmilliarder skal bruges grønt” foreslår vi, at de 30 største

offentlige organisationer som minimum sikrer gennemsigtighed i deres mål og resultater for kli-

ma og biodiversitet på samme vis, som de største virksomheder.

Temaer med relaterede politikforslag

7 En uddannelse er ledighedsdimensioneret, hvis der er markant og systematisk overledighed blandt de nyuddannede.

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Indfør testzoner for grønne offentlige indkøb

Offentlige organisationer skal udpege og gennemføre tre årlige forløb, hvor der er fokus på

offentlig-privat innovation med grønne løsninger.

Modet til forandringer kan i nogle tilfælde være lav, og bekymringen for at begå fejl kan

være en barriere for fornyelse. Men den grønne omstilling kalder på større risikovillighed og

entreprenørskab, som giver plads til at gribe tingene an på nye måder. Det gælder både internt

i de offentlige organisationer, hvor lysten og modet til at efterspørge løsninger – som udfordrer

vaner og de ”normale” arbejdsgange – får langt mere plads. Det betyder også, at nye løsninger

og modige iværksættere i højere grad skal lukkes ind, så vi får sat skub i morgendagens

løsninger. Politikerne skal bakke op om nytænkning og opgør med ”0-fejlskulturen”, når det

gælder den grønne omstilling og samarbejdet med de private virksomheder. Derfor foreslår

DI, at offentlige organisationer skal udpege og gennemføre tre forløb årligt, hvor der er helt

særlig fokus på offentlig-privat innovation og benytte de grønneste løsninger. De offentlige

organisationer skal selv definere projekterne i forhold til omfang og emne, men intentionen bag

skal være at flytte nuværende grænser og understøtte en mere entreprenant samarbejdskultur

med de private virksomheder. Offentlige organisationer skal ikke låses til specifikke grønne

løsninger, men det er afgørende, at vi tør at udfordre normen. Der kan læses mere om DI’s

politik på grøn efterspørgsel her.

Øgede krav om grønne indkøb under dansk udviklingsbistand

Der skal være øget krav om grønne indkøb under dansk udviklingsbistand og som en

af de store donorer til FN-systemet bør Danmark stille krav om, at organisationer som

Unicef og Unops, der begge har store indkøbsorganisationer i Danmark, køber grønne-

re og mere bæredygtigt ind.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

gælder ift. EU’s 2040-mål, hvor der er foreslået

90 pct. reduktion, og det indikative 2035-mål,

som skal fastsættes af EU som led i EU’s samlede

indspil til COP30.

Danmark spiller også en rolle udenfor EU. Det gæl-

der eksempelvis til de årlige klimatopmøder, COP,

hvor den danske regering og det danske erhvervsliv

i offentlig-privat partnerskab presser på for at hæve

de internationale klimaambitioner, ogi fællesskab

viser de grønne teknologier og produkter frem,

som danske virksomheder er førende på at udvikle,

og som kan bidrage med løsninger på nogle af de

problemer, som klimaudfordringer skaber – særligt

i det globale syd. Vi har fra dansk side et solidt kli-

madiplomati, hvor vi helt konkret interagerer med

regeringer, myndigheder og erhvervsliv i andre lan-

de – bl.a. gennem et velfungerende myndigheds–

og sektorsamarbejde og de grønne partnerskaber

etableret med en række lande. Dertil kommer, at

virksomhederne gennem egne eksportaktiviteter

og tilstedeværelse på de internationale markeder

indgår i konstruktiv dialog og rådgivning af aktører

i landene. Sikrer vi, at de løsninger kommer i spil,

kan Danmark spille en central rolle i den globale,

grønne omstilling – og det er også god forretning.

Større globale ambitioner vil sikre mere ens konkur-

rencevilkår, hvor grønne løsninger bliver efterspurgt.

Vi skal desuden fokusere og tage ansvar for det

aftryk, Danmark har i verden. De danske grønne

løsninger spiller en stor rolle i klimasammenhæng

globalt – og leder til store reduktioner i mange

andre lande. Det danske forbrug har også et aftryk,

som vi ikke må være blinde for. Vi skal tage ansvar

ved at reducere de udledninger, der er forbundet

med import og dermed udvinding og forarbejdning

af ressourcer andre steder i verden.

Fra 2024 har store børsnoterede virksomheder

med over 500 ansatte har rapporteret på en lang

række faktorer inden for bl.a. klima i deres års-

rapport. Ifølge Direktivet for bæredygtighedsrap-

portering (CSRD) skulle alle virksomheder med

mere 250 ansatte redegøre for miljø og klima i

årsrapporten fra 2024. Reglerne er lige nu ved at

blive genforhandlet i EU for at mindske de admi-

nistrative byrder og mængden af rapporterings-

krav, så de alene vil gælde for virksomheder med

over 1000 ansatte. I DI efterspørger vi ikke mere

rapportering, men en mere ensartet tilgang i de

offentlige udbud, så vi ikke sammenligner æbler

med pærer. Målet med rapporteringen er at hjæl-

pe virksomhederne med at få bedre overblik over

værdikæder og i sidste ende understøtte mere

bæredygtige forretningsmodeller – ikke at skabe

unødig rapportering. Derfor er det positivt, at EU

Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, skal vi også adressere de globale udlednin-

ger, som vi er ansvarlige for. Danmark og danske virksomheder kan bidrage med løsninger

på nogle af de globale klimaudfordringer, og klimapolitikken er mest effektiv, når vi skaber

ringe i vandet globalt. Med eksport af grønne løsninger og et stærkt klimadiplomati bidra-

ger danske virksomheder til at løse klimaudfordringen globalt.

Indsatsen for at forhindre store globale tempera-

turstigninger og håndteringen af klimaforandrin-

ger er et globalt ansvar. Derfor er der brug for et

ambitiøst og velfungerende samarbejde både i

EU, men også på tværs af lande og regioner. Dan-

mark skal være et grønt foregangsland, men i sid-

ste ende skal udfordringen løses i fællesskab glo-

balt. Her er Parisaftalen, international handels– og

udviklingspolitik, bilateralt samarbejde og FN’s 17

Verdensmål alt sammen drivkræfter i den globale

grønne omstilling.

Derfor skal vi i Danmark bidrage til at trække inter-

national klimapolitik i en mere ambitiøs retning.

Det er først og fremmest i EU, hvor vi skal løfte

klimadagsordenen og sørge for, at vi får hele vores

kontinent med på den grønne bølge. Hver gang

EU reducerer CO₂-udledningerne med 1 procent-

point ift. udledningerne i 1990, så falder de globale

udledninger med mere end Danmarks samlede

udledning i 2022. Så vi skal tænke de europæiske

og danske løsninger endnu tættere sammen for at

få storskala – og sikre et markant klimabidrag. Det

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

med ESG Omnibussen har fremlagt forslag for at

reducere byrderne ved rapportering, så vi i sidste

ende kan få mest mulig grøn handling.

Internationalt samarbejde vil styrke klimaindsat-

serne. I EU har vi sat en høj pris på CO₂ (ETS),

og fra 2026 vil en ny EU klimatold (CBAM) sikre

en CO₂-pris på udvalgte sektorer, når der impor-

teres varer ind i EU. En global pris på CO₂ ville

være idealet, men kombinationen af en robust EU

CO₂-kvotepris og CBAM initiativet vil sigte mod

en konkurrencemæssig, klimabegrundet ligestil-

ling mellem virksomhederne i EU og konkurrenter

udenfor EYU. Det vil også give incitament til både

EU’s industrivirksomheder og konkurrenter udenfor

EU til at øge fokus på CO₂-reduktioner – ligesom

regeringer udenfor EU bliver tilskyndet til at indføre

effektiv klimaregulering. Der skal arbejdes sam-

men internationalt for at sikre en grøn omstilling

af den transport, som går mellem landegrænser.

Det gælder bl.a. den internationale søfart.

Banen er kridtet op for nye grønne markedsmu-

ligheder – i benhård konkurrence. Vi skal tænke

klima ind fra starten. Et eksempel er udvikling af

en bedre måde at bruge de såkaldte frivillige klima-

kreditter i EU, som der skal skabes et marked for.

Når EU og Danmark skal være klimaneutrale, vil

der være behov for negative CO₂-udledninger som

sker, når biogen CO₂ lagres. Bedre arealanvendelse

fremmer kulstofbinding, ligesom når der i højere

grad anvendes materialer, der binder kulstof. Det

får vi brug for på sigt, men allerede nu skal incita-

menterne og en solid ramme for dokumentation

skabes. EU’s CO₂-kvotesystem skal revideres i 2026

og spørgsmålet om at tænke negative udledninger

ind i systemet vil her blive drøftet. I forbindelse

med revisionen vil det være fornuftigt at vurdere

mulighederne for at samtænke det frivillige kli-

makredit marked med CO₂-kvotesystemet, under

hensyntagen til virksomhedernes muligheder for at

skabe et forretningsgrundlag for fangst– og lagring.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmarks CO₂-udledninger svarer til 1 promille

af verdens samlede udledninger

Danmark har procentuelt reduceret mere i kvotesektoren end gennemsnittet i EU

Udvikling i udledninger i kvotesektoren for EU og Danmark, 2008 – 2023

Mio. ton CO e

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Mio. ton CO e

Millions

1.769

1.333

1.042

2008

2022

2023

2008

2022

2023

Danmark

EU27

Danmark, ha.

Anm.: CO₂-udledninger i 2020.

Kilde: Our World In Data og Energistyrelsen

Kilde: Europa-kommissionen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Styrkede finansieringsværktøjer og flere lokale sektorrådgivere

Regeringen skal styrke finansieringsværktøjerne samt de lokale sektorrådgivere, der er cen-

trale i at sikre, at danske virksomheder samarbejder med lokale virksomheder og får adgang

til nye markeder. Dette indebærer midler øremærket grøn projektudvikling og projektmod-

ning i det globale syd samt en styrkelse af det grønne, strategiske sektorarbejde – herun-

der sektorrådgiverne. Derudover skal myndighedssamarbejdet styrkes – bl.a. med fokus på

grønne løsninger.

Stærkt EU-mandat til klimaforhandlingerne på COP

Selvom EU er en betydelig aktør på den globale klimascene, udgør EU’s andel

af verdens samlede udledninger kun cirka 6,5 pct. Derfor er det ikke tilstræk-

keligt kun at reducere CO₂e-udledningerne i EU. Det er også afgørende, at

EU fortsat indtager en ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger.

Fra dansk side bør vi udnytte alle muligheder, herunder vores EU-formand-

skab i anden halvdel af 2025, til at sikre, at EU deltager i COP30 med et

ambitiøst forhandlingsmandat. Danmark og EU skal arbejde for at undgå glo-

bale tilbageskridt og fastholde momentum i klimaarbejdet. Selv i en tid med

et svækket nationalt klimalederskab mange steder i verden skal muligheder-

ne for at understøtte den grønne omstilling forfølges gennem et aktivt klima-

diplomati og bæredygtige forretningsmæssige dialoger. Ved at gå forrest kan

vi bidrage til, at den grønne omstilling bliver mere retfærdig, og at de lande,

særligt i det globale syd, der oplever klimaforandringerne hårdest, får hjælp til

deres omstilling.

Ambitiøst EU-mål for drivhusgasudledninger i 2040

EU skal fremsætte et 2040 klimamål senest i 2025 som led i realisering af EU’s mål om klimaneutralitet

senest i 2050. DI anbefaler, at EU sætter et 2040 klimamål på 90 pct. og en 2035 milepæl, der flugter

med denne ambition. EU-Kommissionen og regeringen støtter dette ambitionsniveau, og vi opfordrer rege-

ringen og danske beslutningstagere til at arbejde for et 90 pct. 2040 klimamål i de kommende politiske

forhandlinger. Ud over selve målet vil DI også opfordre til at sikre en god reguleringsmæssig ramme for

EU’s klimaindsats efter 2030 og frem mod 2040, der både fremmer et markedstræk for klimaløsninger og

bidrager til at sikre hensynene til EU’s konkurrencedygtighed og energiforsyningssikkerhed. Med de rigtige

værktøjer vil høje klimaambitioner og konkurrencekraft gå hånd i hånd.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Forskning, innovation og iværksætteri

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Effektivt EU-marked for carbon-kreditter

Regeringen skal aktivt tænke EU-markedet for carbon-kreditter ind i den danske kli-

mapolitik. Rejsen mod klimaneutralitet vil kræve en øget indsats for at binde kulstof

og mindske kulstoftabet. Det kan ske gennem lagring af biogent CO₂, klimavenlig

arealanvendelse og brug af materialer, der binder kulstof. EU har besluttet sig for at

udvikle et marked for disse såkaldte kulstofkreditter, hvilket DI bifalder. Et troværdigt

markedsbaseret system med kulstofkreditter vil skabe værdi for de valg, der fremmer

kulstofbinding. DI anbefaler, at man fra EU’s side ligeledes får afklaret, hvordan disse

kreditter kan spille sammen med EU’s øvrige klimaindsats. Vi vil arbejde for, at nega-

tive udledninger fra teknologisk lagring af kulstof integreres i EU’s vigtigste klima-

værktøj, CO₂-kvotesystemet. Dette vil være en mulighed i forbindelse med den revi-

sion der skal være af CO₂-kvotesystemet senest i 2026. Regeringen skal i EU presse

på for hurtigst muligt, at få etableret robuste og klare metoder og et velfungerende

marked for fangst– og lagring af kulstof. Regeringen skal tænke dette marked aktivt

ind som et element i den danske klimaindsats i det kommende klimaprogram, når de

første metoder er på plads.

Styrk rammerne for Danmarks globale klimaaftryk og sæt pejlemærker for indsatsen

Hvis vi skal være et grønt foregangsland, så skal vi også have ambitioner, når det gælder vores

globale aftryk. Regeringen skal sætte pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede klima-

aftryk og for klimanytten af dansk eksport. Pejlemærkerne skal skabe retning og ramme for

arbejdet, og dermed hjælpe os mod et smartere og mere klimavenligt forbrug med cirkulære

løsninger i spil, mens vi samtidig arbejder mod en grønnere og mere effektiv eksport med et

lavere klimaaftryk og større klimanytte. For at understøtte indsatsen skal monitoreringen og

opfølgningen af arbejdet med globale udledninger sættes i system.

Bedre viden om rapportering for at opnå reel klimaeffekt

Regeringen skal sikre, at danske virksomheder har de rigtige rammevilkår for at lykkes med

de nye rapporteringskrav fra EU. DI har fremsat tre centrale punkter, som vil sikre et godt

grundlag for at lykkes med udrulningen af de nye rapporteringskrav. Det skal på den korte

bane hjælpe virksomhederne med at mappe deres udledninger og sætte mål for redukti-

on, og på den lange bane skal det hjælpe med at reducere udledningerne. Samtidig har DI

været en aktiv medspiller i arbejdet med at konkretisere hvordan, at ESG Omnibussen bedst

muligt reducerer byrder forbundet med rapportering, så virksomhederne ikke pålægges

unødige rapporteringskrav.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Forskning, innovation og iværksætteri

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Øget adgang til finansiering og kapital fra EU

For at sikre virksomhedernes vej mod grøn omstilling er det afgørende, at et

konkurrencedygtigt Europa sikres igennem støtte og finansiering af innovati-

on– og teknologiskalering. Regeringen skal arbejde for at fremme dansk del-

tagelse i især EU’s grønne og digitale EU-programmer og konkurrenceudsatte

fonde. Både for at sikre kapital og finansiering, men også for at udnytte denne

finansiering til at geare danske investeringer generelt – og på sigt fastholde

dansk erhvervslivs teknologiskalering og vækst i Europa og Danmark. Danske

virksomheder er stadig underrepræsenteret i hjemtaget af EU midler til klima-

teknologier. Derfor skal Regeringen arbejde for at øge danske virksomheders

hjemtag af EU’s midler fra de konkurrenceudsatte fonde til klimaindsatser i

danske virksomheder. I det kommende mandat for Europa Kommissionen skal

der forhandles det kommende flerårige rammeprogram for EU’s budget, MFF.

I dette arbejde er der brug, at fortsat prioritere grønne teknologier, projekter

og industrier, der sikrer afkarbonisering af europæisk økonomi. Dette kan sik-

res ved at udmønte midlerne i EU’s budget efter principperne om ”excellence”

og markedsbaserede, auktionsdrevne udbud, hvor de bedste teknologier, der

resulterer i mest CO₂-reduktion, prioriteres.

Bedre viden om rapportering

for at opnå reel klimaeffekt

Regeringen skal sikre, at danske virksomheder har

de rigtige rammevilkår for at lykkes med de nye rap-

porteringskrav fra EU. DI har fremsat tre centrale

punkter, som vil sikre et godt grundlag for at lykkes

med udrulningen af de nye rapporteringskrav. Det

skal på den korte bane hjælpe virksomhederne med

at mappe deres udledninger og sætte mål for reduk-

tion, og på den lange bane skal det hjælpe med at

reducere udledningerne. Samtidig har DI været en

aktiv medspiller i arbejdet med at konkretisere hvor-

dan, at ESG Omnibussen bedst muligt reducerer

byrder forbundet med rapportering, så virksomhe-

derne ikke pålægges unødige rapporteringskrav.

1. Overblik over CO₂-rapporteringsværktøjer: Der

findes forskellige værktøjer til CO₂-rapporte-

ring på markedet og fra det offentlige og pri-

vate. Det er vigtigt at give virksomhederne en

nem måde at navigere i disse værktøjer og fin-

de det, der passer bedst til deres behov. Dette

kunne omfatte en centraliseret informations-

platform, der beskriver de forskellige værktøjer

og deres funktioner.

2. Nem adgang til viden om rapportering: Virk-

somheder har brug for let tilgængelig viden om,

hvordan man rapporterer deres udledninger

korrekt. Dette kan omfatte vejledninger, skabe-

loner og trin-for-trin instruktioner til at hjælpe

virksomhederne med at komme i gang og sik-

re, at deres rapportering er præcis og pålidelig.

Ligeledes ville det være yderst brugbart, hvis

indrapporteret data kunne tilgås i koncernen.

Dermed ville virksomheder med flere afdelin-

ger, også i forskellige lande, kunne bruge deres

indrapporterede data nemt og aktivt.

3. Dialog på tværs af landegrænser: Danske virk-

somheder har ofte en global værdikæde, der

strækker sig ud over landegrænserne. Derfor

er det vigtigt at hjælpe virksomhederne med at

indgå i dialog med internationale partnere for

at reducere udledninger globalt. Det er især

relevant i forhold til Scope 3-udledninger, som

bliver stadig vigtigere i danske virksomheders

klimaregnskab, selvom de ikke rent teknisk

tæller med i Danmarks regnskab. Konkret er

der brug for, at virksomhederne får de rette

værktøjer til at træffe beslutninger om valg

af underleverandør ift. deres arbejde med at

omstille og reducere CO₂. Det er en kompleks

proces, når man kommer helt ned i udlednin-

ger i værdikæder, og derfor er der brug for

nogle overordnede værktøjer.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Forskning, innovation og iværksætteri

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Forskning, innovation

og iværksætteri

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Forskning, innovation

og iværksætteri

Forskning, innovation og iværksætteri er forudsætninger for en klimaneutral fremtid. De grønne

teknologier, som virksomheder og universiteter lige nu i fællesskab knokler for at videreudvikle

og skalere, står på skuldrene af mange års forskning og udvikling på universiteter, forskningsin-

stitutioner og i virksomheder.

Den grønne teknologi Power-to-X beror f.eks. på

mange års forskning i katalyse. Vi ved også, at forsk-

ning og udvikling er forudsætninger for at udvikle

ingredienser til klimavenlige og plantebaserede

fødevarer, som forbrugerne rent faktisk har lyst

til at spise.

På en lang række områder står vi i Danmark et gun-

stigt sted i dag, hvor vi har grønne nøgleteknologier,

der er relativt tæt på markedet. Det skyldes, at Dan-

mark traditionelt set har haft gode rammevilkår for

forskning, udvikling, test og demonstration – bl.a

igennem et højt ambitionsniveau for forskningsin-

vesteringer siden Globaliseringsstrategien fra 2006

og med regeringens grønne forskningsstrategi fra

2020 samt lancering af de fire grønne missioner

(InnoMissions).

Desværre er ambitionsniveauet inden for dansk

forsknings– og innovationspolitik for lavt i disse år.

Derfor vil Danmark på sigt tabe fart som innova-

tiv spydspids. Konkurrerende lande som Sverige

og Finland har f.eks. overhalet Danmark, når det

kommer til samlede private og offentlige forsknings-

investeringers andel af BNP. Vi risikerer derfor, at

fremtidens grønne løsninger udvikles i andre dele

af verden og Europa. Samtidig er vi for dårlige til at

omsætte vores fremragende forskning til nye løs-

ninger i erhvervslivet og til nye iværksættervirksom-

heder. Hvis vi vil vende den udvikling, er vi nødt til

dels at øge det offentlige forskningsbudget markant

og dels have fokus på, hvordan vi skaber endnu

bedre rammevilkår for iværksættere, så forskningen

omdannes til nye teknologier og grøn forretning.

Det handler bl.a. om, at iværksættere skal have

mulighed for at komme tættere på forskningsmiljø-

erne, de skal have lettere adgang til laboratorier og

testfaciliteter – samt lettere adgang til finansiering

særligt i den tidligere præ-kommercielle fase.

Vi ved f.eks., at forskning inden for de tekniske og

naturvidenskabelige hovedområder er arnested for

grøn teknologiudvikling. Det er samtidig de forsk-

ningsområder, som virksomhederne efterspørger

mest ny viden indenfor.

Vi ved også, at det er virksomhederne, der sikrer,

at ny grøn teknologi kommer på markedet igen-

nem massive private investeringer i forskning og

udvikling. Derfor skal Danmark kvittere med kon-

kurrencedygtige vilkår for private investeringer i

forskning, innovation og iværksætteri.

Der er behov for en fokuseret satsning på forskning,

som kan understøtte udviklingen af nye robuste

grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

for bygningsrenovering, energi, fødevarer og trans-

port. Dette drejer sig både om grønne løsninger,

der skal bidrage på den korte bane, men også de

grønne løsninger, der skal bidrage til opnåelse af

klimaneutralitet – både i Danmark og globalt. Der

er et enormt eksportpotentiale i at være det land,

hvor de grønne løsninger udvikles f.eks. inden for

vandteknologi og biosolutions. Der er derfor brug

for at forkorte tiden fra, at der træffes beslutning

om at prioritere midler til en grøn forskningsind-

sats, til at midlerne bliver bevilliget og rent faktisk

kommer ud til de relevante forskere. Derudover

skal satsningen være fokuseret, hvilket kræver, at

der i højere grad tages en konkret vurdering af, om

forskningsmidlerne allokeres derhen, hvor de gav-

ner mest. Her har regeringens ekspertgruppe for

forskningens betydning for den grønne omstilling

udviklet et værktøj, som netop kan hjælpe med at

vurdere relevante indsatsområder.

DI har bl.a. fokus på, at der bliver gjort op med de

regulatoriske og skattemæssige benspænd, der

i dag er for iværksættere. Med Iværksætterpak-

ken fra juni 2024 tages der fat om mange centrale

udfordringer, herunder bl.a. bedre muligheder for

at udstede medarbejderaktier, bedre adgang til

risikovillig kapital – samt styrket teknologioverfø-

relse fra universitet i regi af taskforcen for tech-

trans. Det er afgørende, at de mange elementer

implementeres rettidigt og i tråd med den politiske

intention om at skabe flere vækstiværksættere og

videnbaserede iværksættere i Danmark.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Erhvervslivet bidrager mest til forskning og udvikling

Udgifter til forskning og udvikling i pct. af bruttonationalproduktionet (BNP)

Danmark er ved at tabe videnskapløbet

Udgifter til forskning og udvikling i pct af BNP (2023)

Pct.

5,0

4,5

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

1,1

1,2

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1,9

1,8

1,7

1,9

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Norge

Holland

Island

Danmark

Finland

Tyskland

Østrig

Belgien

Japan

USA

Sverige

Sydkorea

Erhvervslivet

Den offentlige sektor

Anm.: I figuren benyttes regnskabstal, mens der i temaet benyttes budgettal – derfor afviger

det offentlige bidrag fra hinanden. Tallene for 2023 er foreløbige

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Eurostat, tabel tsc00001

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Løft det offentlige forskningsbudget

De øremærkede offentlige grønne forskningsbevillinger bør gradvist øges med 1,5 mia. kr. årligt

mod 2030. Midlerne bør udmøntes i åben konkurrence fremfor snævre afgrænsede puljer, for at

opnå størst mulig effekt. Samtidig bør de fire grønne missionsdrevne forsknings– og innovations-

partnerskaber gøres permanente med flerårige bevillinger mod 2030.

Det større grønne forskningsbudget bør være en del af et generelt løft af det offentlige forsk-

ningsbudget, således at det udgør 1,5 pct. af BNP i 2030.

Stop modregningen af EU-hjemtaget

Danmark bør have de højeste ambitioner for at deltage i EU’s forsknings– og innovati-

ons-programmer, såsom Horizon Europe og EU’s Innovation Fund. Desværre medfø-

rer den nuværende beregningsmetode i forhold til 1 pct.-målet for offentlig finansieret

forskning, at et øget hjemtag af midler fra EU ikke giver flere penge til forskning og

udvikling i Danmark. Det reducerer bare statens investeringer hertil. Dette bør ændres,

således at forskningsinstitutioner og virksomheder har stærkere incitamenter til at ind-

gå i EU-programmerne for forskning og innovation inden for grøn omstilling.

Regeringen bør benytte Danmarks økonomiske bidrag til EU’s forsknings– og innova-

tionsprogrammer til beregningen af 1 pct.-målet – og ikke forskere og virksomheders

hjemtag af EU-midler.

DI anbefaler, at regeringen arbejder aktivt for at øge hjemtaget af EU-midler og i den for-

bindelse ser nærmere på de underliggende incitamentstrukturer. I den forbindelse har

DI i april 2024 offentliggjort en række anbefalinger, som bl.a. baserer sig på en analyse i

samarbejde med Tænketanken Europa ; ’Potentiale for at øge det danske hjemtag’.

National strategi for test og demonstration

Danske virksomheder skal have adgang til state of the art test– og demonstrations-faciliteter for at kunne udvikle nye grønne produkter. Det fremgår

af regeringens grønne forskningsstrategi (2024) ’Fart på fremtidens grønne løsninger’, at der skal udarbejdes et roadmap for test– og demonstrations-

faciliteter. DI ser dette som første skridt på vejen, men afdækningen af behovet for grønne faciliteter bør udmøntes sig i en national strategi for opbyg-

ningen og udviklingen af faciliteter, der understøtter strategiske prioriteringer inden for bl.a. PtX, CCUS, brint, fødevarer, biosolutions, vandteknologi,

byggeri – herunder cirkulære byggematerialer og 3D-print i byggeriet, mv.

Strategien bør opdateres løbende og have en investeringsramme på minimum 200 mio. kr. årligt.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Hæv FoU-fradraget permanent og uden loft

Regeringen skal fra 2025 forhøje FoU-fradraget permanent til

130 pct. uden loft.

Selvom det er positivt, at et flertal i Folketinget har forhøjet

FoU-loftet til 120 pct. med Aftale om et stærkere erhvervsliv,

ligger Danmark stadig langt bag sammenlignelige lande, hvis

man måler på skattevilkårene for erhvervslivets forsknings– og

udviklingsaktiviteter. Hvis Danmark skal forblive et førende land

inden for grøn teknologi, kræver det derfor, at vi har de helt

rigtige forudsætninger for forskning og udvikling. Derfor skal

FoU-fradraget gøres permanent på 130 pct. uden loft over fra-

draget, så det fortsat er attraktivt at forske i nye grønne løsnin-

ger i Danmark. Samtidig skal definitionen af FoU konkretiseres

for at forbedre aftaget af fradraget og sikre, at flere virksomhe-

der – særligt små og mellemstore – får gavn af ordningen.

Forslaget forventes at have et mindreprovenu på 0,9 mia. kr. i

2030.

Styrk universiteternes arbejde med innovation

Der bør etableres en varig, årlig økonomisk ramme på finansloven til at styrke universiteternes innovationsopgave. Midler

skal understøtte universiteternes opbygning og drift af innovationsinfrastruktur. Dette kan f.eks. være incubationsmiljøer,

teknologioverførsel, styrkede samarbejdsrelationer med erhvervslivet og de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

mv. Der blev i forskningsreserven for både 2024 og 2025 afsat midler til videnbaseret innovation og kommercialisering af

forskning, men det er afgørende, at midlerne er varige, og at der sker en systematisk opfølgning på indsatser og værdi-

skabelsen af midlerne.

Der er samtidig behov for at standardisere processer, vilkår og aftaleskabeloner for overførsel af IP-rettigheder fra forsk-

ningsinstitutioner til virksomheder. Regeringen ventes at nedsætte en taskforce som del af iværksætterstrategien og

-pakken (juni 2024), som kommer med forslag til, hvordan viden– og teknologioverførsel for universitet til virksomhed

kan styrkes yderligere. DI anbefaler, at taskforcens løsningsmodeller sørger for mest mulig gennemsigtighed og synlighed

omkring aftalemuligheder og –processer. Derudover er det vigtigt, at virksomheder og iværksættere mødes med samme

tilgang til viden– og teknologioverførsel på tværs af de otte danske universiteter. Endelig er det afgørende, at det nationa-

le regelgrundlag er tidssvarende, så reglerne i videst mulig omfang understøtter universiteter og øvrige aktører i arbejdet

med at skabe videnbaserede iværksættere i Danmark, herunder bl.a. inden for grønne og klimaneutrale teknologier.

Universiteterne er vigtige institutioner til at fremme innovationsdagsordenen, og dermed plante frøene til fremtidens

grønne innovative løsninger.

Universiteternes arbejde med innovation vil ligeledes styrkes ved at se nærmere på rammerne for fysisk samlokation for

virksomheder og forskere på campus. I den forbindelse ventes det, at ovenstående taskforce ligeledes vil se på en evt.

revision af campusloven mhp. i højere grad at give virksomheder og iværksættere mulighed for at få adgang til faciliteter,

inkubationsaktiviteter og lokaler på campus. For DI er det en positiv agenda, men det er samtidig vigtigt, at disse aktivi-

teter –herunder også driften af forskerparker – ikke er konkurrenceforvridende ift. private udbydere af lejemål og services.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Digitalisering og teknologi

Teknologi og digitalisering kan levere et væsentligt bidrag til en klimaneutral fremtid. Eksem-

plerne på datadrevne og teknologiske klimaløsninger er mange, og digitalisering spiller en helt

central rolle i den grønne omstilling. Potentialet bliver ved med at vokse i takt med, at flere tek-

nologier vinder frem – og behovet for snarlige og vedvarende løsninger på klimaudfordringerne

bliver efterspurgt som aldrig før.

Digitalisering og teknologi er desuden ofte en

forudsætning for den grønne omstilling i andre

brancher og sektorer, f.eks. når det gælder udvik-

ling af software og systemer, der understøtter

energieffektivisering, bedre udnyttelse og større

produktivitet i vedvarende energi, mulighed for

lagring mv. Men teknologi kan også revolutionere

landbrug og fødevareproduktion, og kan hjælpe

med at overvåge og lave forudsigelser om jordens

knappe ressourcer. Og så kan teknologien styrke

biodiversitet f.eks. ved at bruge kunstig intelli-

gens til at opdage invasive arter, som skader den

naturlige biodiversitet.

Derudover bliver teknologien hele tiden klogere og

mere avanceret. Derfor kan den hjælpe os med at

forstå og håndtere nuværende klimaudfordringer,

men også forberede os på fremtidige hændelser.

Og det er i den kontinuerlige udvikling af teknologi-

en, at potentialerne ved at bruge digitale løsninger

bliver endnu større og helt afgørende for missionen

om en mere bæredygtig fremtid for alle.

Det er afgørende, at vi også fokuserer på at modne

digitale teknologier, som kan finde anvendelse i den

grønne omstilling af samfundet. Vi skal derfor stille

skarpt på hele værdikæden fra adgang til råstoffer,

som bliver til mikrochips – og som åbner dørene

for nye sofistikerede og avancerede hardware– og

software-løsninger i virksomhederne. Hvis vi skal

lykkes med et klimaneutralt Danmark, så skal vi

forholde os til kritiske teknologier og råstoffer, som

er nødvendige for, at vi kan udbygge vores elinfra-

struktur, beregne og realisere potentialerne i Pow-

er-to-X og skubbe på for bæredygtige energiformer.

I takt med at udviklingen og anvendelsen af end-

nu mere avanceret teknologi både i den grønne

omstilling – men også i den øvrige digitalisering

af samfundet – stiger, så vil klimaaftrykket fra den

digitale industri tilsvarende forstørres. Nye typer af

teknologi kræver enorme mængder af data, som

skal lagres i datacentre, og derfor vil behovet for

energi, vand og andre kritiske råstoffer forventeligt

forøges fremadrettet.

Det er derfor vigtigt, at Danmark som grønt og

digitalt foregangsland har fokus på både de mange

muligheder teknologien bidrager med i den grønne

omstilling, men også på det stigende ressource-

forbrug, som den digitale industri står for.

Der er heldigvis meget, som vi kan gøre for at ska-

be en mere hensigtsmæssig anvendelse af kunstig

intelligens – noget, som mange datacenteroperatø-

rer i Danmark allerede har fokus på. Danmark har

i det hele taget en fordelagtig position sammen-

lignet med mange andre lande, når det kommer

til muligheden for at drive mere energi– og klima-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

venlige datacentre. Med forholdsvis stor adgang til

vedvarende energikilder kan vi sikre, at datacen-

tre kører på grønnere strøm og med muligheden

for at koble datacentrene op på fjernvarmenettet.

Således kan vi genbruge overskudsvarmen, som

datacentre genererer, og bruge den til opvarmning

af husstande og øvrig industri. Det er særligt blevet

aktuelt med afskaffelse af prisloftet på overskuds-

varme, som har forøget incitamentet for deling af

overskudsvarme, der hvor det er muligt. Dette er

en styrkeposition, som vi i højere grad skal benytte

os af for at sikre, at vi tager et bæredygtigt ansvar

for den digitale udvikling i Danmark. Derudover

arbejdes der med Forsyningsdigitaliseringspro-

grammet for at skabe en smartere og grønnere

forsyningssektor gennem bedre brug af data.

Samtidig forøges energieffektiviteten og ydeevnen

hele tiden i de mikrochips, som vi bruger i både

hardware og i datacentre, og vil derfor fremadrettet

kræve færre ressourcer til at understøtte de digitale

processer vi udvikler i dag.

Med Danmarks grønne og digitale styrkepositioner

i bagagen kan der være konkurrencefordele ved

både at udvikle de løsninger, som bringer os tætte-

re på målet om klimaneutralitet i 2045 samt være

garant for, at den digitale udvikling sker indenfor

bæredygtige rammer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Tre centrale elementer af digitalisering og teknolo-

gis understøttelse af grøn omstilling

Teknologiske løsninger skabes et sted i økosystemet

men vil typisk skaleres og opnå effekt et andet sted

Ny såvel som eksisterende teknologi er centrale

løftestænger for at nå i mål med den grønne omstilling

Teknologi

Øvrige

virksomheder

Digitale

virksomheder

Både energioptimering og omstilling fra sort til grøn

energi er afgørende for at reducere udledning

Forbrugere

Grøn energi

Myndigheder

Digitale virksomheder løfter opgaven om teknologi-

udvikling i et samlet økosystem, hvor den grønne

effekt af teknologi kan opnås og skaleres

Økosystemer

Teknologi-

virksomheder

Akademiske

institutioner

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Strategi for placering af datacentre i Danmark

Regeringen og kommunerne bør udarbejde en national strategi for, hvordan

datacentre fremover placeres mest hensigtsmæssigt ift. udnyttelse af overskudsvarme

i eksisterende varmekilder, f.eks. fjernvarmenetværk samt i relation til andre

energikrævende teknologier og brancher.

Med en stigende digitalisering af industri og samfund og anvendelsen af ny teknologi

vil behovet for datacentre vokse. Danmark og resten af Norden har optimale forhold for

placering af datacentre, da vi kan tilbyde køligt klima, adgang til grøn og vedvarende

energi og en stabil digital infrastruktur – og derudover optimale muligheder for at blive

koblet på fjernvarmenetværk, som kan genbruge datacentrenes overskudsvarme til

opvarmning af hjem og øvrig erhverv.

Yderligere kan forsyningssikkerheden styrkes ved at integrere overskudsvarme fra

datacentre i fjernvarmesystemet. Det øger diversiteten og sikkerheden af varmekilder

i fjernvarmesystemet – og giver et stabilt og pålideligt supplement til eksisterende

varmekilder, hvilket er afgørende for at sikre en sammenhængende og robust

varmedistribution.

Ved at udarbejde en strategi, som kan sikre datacenterudviklere nem adgang til forsyning

og deling af overskudsvarme, kan Danmark blive en fordelagtig placering for bæredygtige

datacentre – og dermed være med til at understøtte den digitale grønne omstilling.

Grønne IT-indkøb i den offentlige sektor

Bæredygtighed bør være et paramenter i alle offentlige IT-indkøb– og anskaffelser. IT står for 6,2

pct. af den samlede CO₂-udledning på offentlige indkøb i Danmark. Et tal, der forventes at stige i

takt med at vi digitaliserer flere funktioner i stat, regioner og kommuner – og samtidig har behov

for systemer, der kan understøtte mere komplekse arbejdsprocesser. Der er behov for, at man

i højere grad end i dag inddrager klimahensyn og bæredygtighedskrav ved indkøb af IT – og at

grønne parametre vægtes på linje med tekniske og økonomiske krav. Det er desuden vigtigt, at

de offentlige ordregivere samtænker bæredygtighedskrav med de øvrige krav til en IT-løsning, så

der er sammenhæng mellem disse. Her bør det vurderes, hvorvidt konstant oppetid er hensigts-

mæssigt – eller om energiforbruget kan holdes nede i perioder. Dette vil selvfølgelig kun være

muligt for udvalgte løsninger, der ikke understøtter vitale samfundsfunktioner.

Voksende energibehov i den digitale sektor

Den eksplosive vækst i brugen af AI har medført en forventning om en voldsom stigning i ener-

giefterspørgslen fra den digitale sektor. Senest har Energistyrelsen vurderet, at datacentre i Dan-

mark i 2030 vil have et elforbrug på 29.000 GWh om året, hvilket er en fordobling af prognosen

for blot et år siden

.Det voksende forbrug stiller store krav til energiforsyningen og rejser spørgs-

målet om, hvordan vi kan sikre tilstrækkelig energi til at understøtte den teknologiske udvikling –

samtidig med, at det gode arbejde med at udnytte energien effektivt fortsættes.

Den digitale branche skal have en klar profil i debatten om efterspørgsel og udbud af vedvaren-

de energi. En fortsat digital udvikling af vores samfund og store satsninger på teknologiske gen-

nembrud, f.eks. inden for kvanteteknologi, kommer til at kræve meget mere datacenterkraft end

det, der er tilgængeligt i dag – og afføder derfor et større energibehov i den digitale sektor. Vi

skal som ansvarlig branche sikre, at vi har den nødvendige og mest bæredygtige energi til at drive

digitalisering for fremadrettet, og derfor skal vi aktivt støtte op om fortsat stor produktion af og

investeringer i VE i Danmark og i verden omkring os.

Temaer med relaterede politikforslag

8 af24_-_baggrundsnotat_-_datacentre.pdf

Energieffektivitet

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Forsvar

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Forsvar

I vores stræben efter at nå klimamålene forandres infrastruktur generelt, og vores samfund

gøres mindre afhængig af fossile brændstoffer. Det vil komme til at få betydning for Forsvaret,

som oftest skal agere i civile strukturer, og derfor er afhængig af at kunne trække på civile ydel-

ser for at løse opgaverne. Den grønne omstilling i samfundet skal reflekteres ind i forsvarssek-

toren, og operationaliteten skal styrkes, senest illustreret af den politiske beslutning om at tilfø-

re Forsvaret 25 mia. i hhv. 2025 og 2026.

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at afhængig-

hed af fjendtlige stater hurtigt kan blive en trussel

mod dansk og europæisk sikkerhed, og samtidig

står behovet for et stærkt og effektivt forsvar lysen-

de klart, ikke bare i Danmark, men også i vores

europæiske nabolande. Forsvarets valg af energi-

former kan indirekte bidrage til øget sikkerhed, når

Forsvaret har til opgave at kunne forsvare Danmark

og vores allierede så effektivt som muligt.

Derfor skal der findes en balance, hvor forsva-

rets opgaveløsning ikke begrænses af nye grønne

systemer, der ikke kan drives i de potentielt meget

pressede miljøer, som en kampplads kan være.

For at kunne kæmpe effektivt, er Forsvaret i dag

afhængigt af systemer som kampvogne, missiler,

fly og skibe, der ikke let eller hurtigt lader sig

omstille med samme effekt og kampkraft, som

de har i dag. Samtidig råder Forsvaret over en

flåde af civile køretøjer, hvor omstilling vil være

mere oplagt, uden at det går ud over opgaveløs-

ningen – ligesom Forsvarets bygninger, særligt

kasernerne, står over for en gennemgribende

modernisering.

Balancen er afgørende, og grøn omstilling vil også

have positive følgevirkninger. Ved at elektrificere

i højere grad opnås der en større forsyningssik-

kerhed, da det giver muligheder for flere ener-

giformer. Ligeledes kan mere moderne, grønne

kaserner med et bedre indeklima bidrage til at

give forsvaret en bedre fysisk arbejdsplads. Det

har vi brug for, så vi kan sikre de rette kompe-

tencer, både ift. fastholdelse og rekruttering af

medarbejdere til forsvaret.

Forbrug af brændstof er en betydelig post, og det

giver mening at se på alternative muligheder på

sigt. Det kan være inden for alle de domæner,

hvor brændstofforbruget i dag er stort, både til

lands, vands og i luften. Her vil udviklingen af

fremtidens brændstoffer via bl.a. PtX være en

potentiel nøgle til at nedbringe udledningerne

og øge forsyningssikkerheden.

I dagligdagen er det oplagt at starte med at se på

grønne kaserner, brugen af øvelsesområder, civile

køretøjer og forholdene for dem samt de skibe og

fly, der sejler eller flyver fra a til b – kan der findes

hybride løsninger, som kan tages i anvendelse på

forholdsvis kort sigt?

På operativ anvendelse af forsvarets kapaciteter

skal der introduceres nye teknologier, som både

er grønne, og som forbedrer Forsvarets operative

evne. DI har foreslået simulation, grønne lejre (med

cirkulært system omkring vand, el mv.), lydløse

motorer mv., og en del af de forslag er Forsvaret

allerede begyndt at arbejde videre med.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Operationaliteten skal fastholdes mens den grønne omstilling gennemføres

Forsvarets primære udledninger kommer fra drivmidler

Ton CO e

300.000

250.000

Drivmidler, øvrigt

200.000

Køle og slukningsmidler

Tjenesterejser

150.000

Elforbrug

Bygninger

100.000

Drivmidler, land

Drivmidler, lu t

Drivmidler, maritim

Operationalitet

Grøn omstilling

50.000

2022

Kilde: Forsvarets Klimaregnskab 2022

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Energi– og klimaforhold i skibe

Forsvaret skal indtænke energi– og klimaforhold i indkøb af nye skibe.

Danmark skal over en længere årrække udskifte de fleste af Forsvarets skibe. Et af de første

store projekter er udviklingen og konstruktionen af patruljeskibe til Søværnet. Energi– og kli-

maforhold indgår i dag i opgaven med udviklingen af patruljeskibene. Søværnets skibe, både

større og mindre, bruger store mængder fossilt brændstof, og nye indkøb samt nye udvik-

lingsprojekter bør ligesom patruljeskibsprojektet indtænke energi– og klimaforhold.

Forsvarets bygninger og materiel skal også effektiviseres og ikke undtages

Forsvaret skal gennem samarbejder med private aktører søge at opnå lavest muligt klimaaf-

tryk ved nye byggeprojekter.

DI anbefaler, at aftalepartierne bag forsvarsforliget sætter et mål for, at Forsvarets bygning-

er og kaserner moderniseres og energieffektiviseres, så de som minimum kan klassificeres i

den samme energiklasse i 2030, som der stilles krav om til andre offentlige bygninger i det

kommende EU-bygningsdirektiv. Kaserner er ellers undtaget fra dette krav i direktivet, men

energirenoveringer af kasernerne er logisk i sammenhæng med den planlagte gennemgåen-

de opgradering af danske kaserner.

Aftalepartierne bør endvidere beslutte, at driften af Forsvarets kaserner udbydes i langsigte-

de OPP– eller ESCO-samarbejder.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Power-to-X

Omstilling af transporten

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Biosolutions

Bioteknologiske klimaløsninger eller biosolutions har potentialet til at accelerere den grønne

omstilling i en lang række sektorer. Copenhagen Economics

estimerer, at biosolutions globalt

kan reducere 4.300 mio. ton CO₂ frem mod år 2030. Det svarer til ca. 8 pct. af den globale udled-

ning eller ca. 100 gange Danmarks CO₂-udledning i dag.

konventionelle løsninger. Biosolutions kan dermed

reducere miljø– og klimapåvirkningen i bl.a. land-

brug og fødevareproduktion, industri, materialer,

transport og energiforsyning. Det er nogle af de

sektorer, som er afgørende at omstille for, at Dan-

mark kan blive klimaneutrale. Derfor er det vigtigt,

at vi får sat gang i udviklingen af biosolutions her-

hjemme og i resten af verden.

Sektoren efterspørger to overordnede politiske til-

tag: 1) Mere tidssvarerende og forståelig regulering,

så det bliver markant nemmere som virksomhed

at navigere i både danske og europæiske godken-

delsesprocesser 2) Adgang til opskaleringsanlæg

helt op til fuldskalaproduktion, så innovative virk-

somheder kan få testet deres produktionsmeto-

der og løsninger, inden de selv investerer enten

million– eller milliardbeløb i egne fabrikker med

risikokapital.

Biosolutions har et bredt potentiale. Af konkrete

løsninger er eksempelvis præcisionsfermenterede

BLG-protein, som estimeres til at kunne redu-

cere CO₂-udledning, landareal og vandforbrug

med 90 pct.

Et andet eksempel er biopesticider baseret på fer-

omoner, der designes til at ramme helt specifikke

skadedyr, som forvirres af feromonerne i luften –

og derfor ikke kan forplante sig. Feromonerne er

ikke giftige, men derimod bionedbrydelige, dvs.

markant mere bæredygtige end de traditionelle

pesticider, som de kan supplere.

Et sidste eksempel er biobaseret asfalt, som udnyt-

ter svampe i stedet for den fossile olie i nutidens

asfalt til at skabe en slidstærk og brugbar overflade.

Biosolutions har dermed potentiale til at bidrage

til markante reduktioner i en lang række sektorer,

men det kræver de rette rammer og muligheder

for at eskalere i stor skala. Derfor skal der sættes

fokus på bedre rådgivning til regeringen, mere

investering i forskning i sektoren – samt at vi skal

Naturen og biodiversiteten er under massivt pres

som følge af et for højt globalt ressourceforbrug.

Energiforsyninger er blevet storpolitik, og en hastigt

voksende verdensbefolkning betyder, at der vil

være væsentligt flere munde, der skal mættes på

mindre landbrugsareal.

Vi kan derfor ikke fortsætte med at producere og

forbruge ressourcer på den måde, som vi gør i dag,

hvis vi ønsker et bæredygtigt samfund. Med en

udsigt til 10 mia. mennesker i 2050 skal udled-

ningerne reduceres markant i hele verden og i

alle sektorer. Vi har således en forpligtelse til at

handle og omstille til en grønnere og bæredygtig

fremtid. En fremtid, hvor vi skal producere mere

til flere mennesker på mindre land – og med den

lavest mulige påvirkning af natur, miljø, klima og

biodiversitet. Den opgave er massiv og kræver, at

vi gør op med vanetænkningen, og baner vejen for

nye løsninger.

En potentiel gamechanger kommer ved at lære af

naturlige processer. Med naturens egen værktøjs-

kasse kan løsninger baseret på fermenteringstek-

nologi og mikroorganismer, herunder bakteriekul-

turer, svampe, mikroalger mv. erstatte fossile og

“The potential of Biosolutions”, Copenhagen Economics, september 2022

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

have flere ind på relevante uddannelser, som skal

skaffe fremtidens arbejdskraft i sektoren. Man har

taget de første skridt, og det er positivt – men vi

skal ikke stoppe der.

Danmark har muligheden for at blive en global hub

for innovative biosolutions, men det kræver mere

smidige processer. Derfor skal vi have sat mere

fokus på området herhjemme med det samme.

Vi skal samtidig presse på for mere fokus i EU, da

USA og Kina er langt foran Europa, når det kommer

til godkendelsesprocedurer – og Europa sakker

bagud, hvis vi ikke kommer ind i kampen.

Biosolutions kan blive en nøgle for den grønne

omstilling herhjemme, men det kan også blive et

eksporteventyr. Det kræver, at vi kommer i gang nu.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Formularen for biosolutions

EU sakker bagud med langsomme godkendeselsprocesser på nye produkter

Tid for godkendelsesprocesser i EU og relevante lande

År

Input

Sukkerstof eller biomasse

Naturlig proces

Mikroorganismer fermenterer

Output

Enzymer, biopesticider,

biokemikalier, nye fødevarer etc.

USA

Kina

Højt skøn

Lavt skøn

Kilde: IBMA

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

National vækstplan for biosolutions

Der er brug for en national vækstplan for biosolutions. Regeringens ordfø-

rere har allerede skriftligt præsenteret rammen, ligesom flere ministre har

ønsket det, men den lader vente på sig. En national vækstplan bør inde-

holde en række forskellige elementer så som:

Ekspertpanel til rådgivning af regeringen

Som det første bør regeringen udpege et ekspertpanel, der på samme

måde som Life Science Rådet får til opgave at levere konkrete anbefalin-

ger og løbende rådgivning til regeringen i arbejdet med at understøtte bio-

solutions-sektoren. Panelet kan omfatte relevante myndigheder, erhvervs-

organisationer, virksomheder, NGO’er, tænketanke, fonde og universiteter

m.fl. Panelet bør sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet med inddra-

gelse af Fødevareministeriet og Miljøministeriet samt andre relevante res-

sortministerier. Resultatet af panelet bør være den endelige vækstplan,

som den siddende regering bedes eksekvere på.

Danmark som hub for afprøvning og

godkendelse af innovative biosolutions

Sektoren ønsker, at regeringen skal styrke Danmarks rolle som europæ-

isk frontløber med henblik på udvikling af nye tilgange til regulering, som

kan favne og fremme nye biologiske løsninger. Danmark bør aktivt ind-

tage rollen som medlemsstatslig rapporteur (MSR) for godkendelser af

i første omgang biologiske plantebeskyttelsesmidler – en konkret bioso-

lution, der kan erstatte kemi med biologi, og som kan reducere landbru-

gets miljø– og klimapåvirkning. Det er afgørende, at Miljøstyrelsen har

de fornødne ressourcer til at løfte opgaven, ligesom Miljøstyrelsen bør

arbejde for etableringen af regulatoriske sandkasser, så fremtidens bio-

logiske plantebeskyttelsesmidler kan afprøves under forretningsmæssigt,

attraktive vilkår.

Det er ambitionen, at Danmark skal udvikle sig til en biosolutions-hub,

hvor både europæiske og ikke-europæiske virksomheder søger hen for at

ansøge om godkendelser, rådgivning og i sidste ende etablering, grundet

kombinationen af vores unikke biosolutions-miljø, økonomiske sikkerhed

og velfærdssamfund. Dette forudsætter også et kompetenceløft af myn-

dighedspersoners viden om biosolutions.

Styrket forskning i biosolutions og flere dedikerede uddannelser

Den offentlige forskning er afgørende for danske biosolutions-

virksomheder. Som en del af et grønt løft af det offentlige

forskningsbudget bør der afsættes midler til strategisk forskning, der kan

understøtte udviklingen af innovative løsninger inden for biosolutions.

Det gælder f.eks. inden for bioengineering, proces/produktionsteknologi,

mikrobiomforskning, fødevareernæring- og sundhed mv. Biosolutions-

sektoren anbefaler desuden, at der oprettes flere uddannelsespladser

(faglærte, videregående og engelsksprogede uddannelser) inden for

biosolutions, der kan give flere dimittender de nødvendige kompetencer.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Fortsat fra side 97

Politikforslag

Opskalerings- og testfaciliteter i verdensklasse

Regeringen bør afsætte de fornødne ressourcer til eksekvering af den fulde ambition for Erhvervsfyrtårnet Biosolutions, så der etableres tilstrække-

lige anlæg for iværksættere og SMV’er til alle niveauer af TRL-skalaen – under både bioraffinering og fermentering, med henblik på at imødekom-

me kapacitetsudfordringer inden for sektoren. Samtidig bør regeringen understøtte økosystemet ved f.eks. at tilbyde tilskud (i form af vouchers) til

SMV’ere, der benytter sig af opskalerings-faciliteterne. Indsatserne skal sikre, at der opnås den nødvendige kapacitetsopbygning.

Forenkling af eksisterende regler

Biosolutions-sektoren ønsker forenkling, konkretisering og tilpasning af eksisterende regler, da det er afgørende for at lykkes med at erstatte det

nuværende fossile paradigme med et bæredygtigt og biologisk paradigme, der også indebærer dokumentation for effekt.

Sektoren ønsker, at regeringen aktivt følger op på Fit for Future Platformens anbefalinger for regelforenkling på biosolutions-området fra december 2022.

En bred og ambitiøs EU Biotech Act

Danmark bør aktivt sætte fokus på biosolutions i EU, og EU-Kommissionen har netop gjort bioteknologi og biomanufacturing (og dermed

biosolutions) til en hovedprioritet i 2025. Det skaber en oplagt mulighed for den danske regering i forhold til at arbejde for en EU-strategi for

biosolutions med henblik på at sikre gode rammebetingelser for sektoren – og som modsvar på de amerikanske initiativer på området. Det

danske EU-formandskab i 2025 er derudover også en unik mulighed for at sætte biosolutions på dagsordenen over for de øvrige EU-med-

lemslande. Danmark bør arbejde for, at der sættes ambitiøse mål for sektoren på EU-plan, som samtidig sikrer hurtigere godkendelser af nye

biosolutions og mere smidig EU-regulering. Helt konkret ved at sikre gennemførelse af Kommissionens bebudede EU Biotech Act, der både

bør blive bred og ambitiøs.

Den danske regering kan finde inspiration i en række helt konkrete anbefalinger til forbedringer udgivet af European Biosolutions Coalition:

policy-recommendations-from-the-european-biosolutions-coalition-2024_web.pdf (eubiocoalition.eu)

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

KLIMA- OG PROVENUEFFEKTER

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Klima- og provenueffekter

Klimaneutral i 2045 – handling i dag belaster iso-

leret set de offentlige finanser. Der er jf. tabellen

prioriteret 5,8 mia. i 2030 og 7,0 mia. kr. i 2035.

De største udgifter kommer fra tiltag vedrørende

forskning, innovation og iværksætteri, omstilling

af transporten, CCUS, PtX og vedvarende energi.

Tiltagene i forskning, udvikling og iværksætteri vil

være en løftestang for yderligere og billigere CO₂-re-

duktioner, og ligeledes vil tiltag inden for energieffek-

tivitet, bygge- og anlægssektoren, cirkulær økonomi,

kompetencer og efterspørgsel og biosolutions være

medvirkende til reduktioner på længere sigt, som

ikke kan kvantificeres. Tiltagene spiller en vigtig

understøttende rolle for at muliggøre den grønne

omstilling til et klimaneutralt samfund. De største

CO₂e-reduktioner i udspillet kommet fra CCUS og

omstilling af transporten.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 285: Henvendelse af 10/6-25 fra DI og udvalg for Klima og Grøn omstilling vedr. et udspil om Klimaneutralitet i 2045

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

KLIMA- OG PROVENUEFFEKTER

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Provenu (mia. kr.)

2025-priser

2025

2030

2035

2030

CO₂e (mio. ton)

2035

Styrket grønt råderum

Energieffektivitet

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Biosolutions

Digitalisering

Total

0,0

0,1

0,0

0,2

2,2

0,6

0,3

0,0

0,9

0,0

1,3

0,0

5,4

1,5

0,0

1,3

0,8

0,3

0,0

0,9

0,0

2,6

0,0

5,8

1,5

0,0

0,6

0,7

0,3

2,0

0,0

0,9

0,0

2,6

0,0

7,0

1,4

0,0

1,4

Understøttende tiltag

1,6

Understøttende tiltag

0,0 – 1,6

Understøttende tiltag

1,6 – 3,2

Det offentlige mindreprovenu finansieres hovedsageligt gennem råderummet og politikforslag, som øger arbejdsudbuddet, jf. DI’s 2030-plan. Tabellen indeholder alene provenukonsekvenser for de offentlige finanser. Den grønne omstilling og DI’s

anbefalinger vil dog også have økonomiske konsekvenser for forbrugere og virksomheder. Eksempelvis vil udbygning af CO₂- og el-infrastruktur have betydelige omkostninger. 1) Råderummet skal bruges til at prioritere indsatser, som skal bringe os i

mål med den grønne omstilling. Det gælder både understøttende tiltag, klimatilpasning, vandteknologi, udvikling og fremme af nye teknologier som PtX, CCUS og pyrolyse og meget mere.

100