KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for el), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 279
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning

(Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på

detailmarkedet for elektricitet)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1677 af 30. december 2024

og senest ved § 25, i lov nr. 468 af 14. maj 2025 om

Energiklagenævnet,

foretages følgende ændringer:

§ 6 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 3

»3) Krav om anvendelse af Mit-ID eller en tilsvarende løsning ved indgåelse af aftaler om levering

af elektricitet.

4) Krav om optagelse af telefonsamtaler mellem elhandelsvirksomheder og elkunder.«

§ 28,

indsættes som

stk. 4

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for brugernes anvendelse af

den datahub, som Energinet skal etablere og drive i henhold til stk. 1, nr. 7.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at overtrædelse af vilkår

fastsat i medfør af stk. 4 medfører karantæne fra datahub.«

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

For at blive registreret som bruger af datahub skal en elhandelsvirksomhed stille et kontant

depositum på 1.000.000 kr. til Energinet. Kravet om depositum gælder for hver juridisk virksomhed

med et unikt CVR-nummer.

Stk. 2.

Et depositum skal holdes adskilt fra Energinets egen formue og drift.

Stk. 3.

Energinet tilbagebetaler depositum inklusiv renter til elhandelsvirksomheden 6 måneder

efter afregistrering i datahub eller når elhandelsvirksomheden har været

aktiv i datahub i en

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for el), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sammenhængende periode på mindst 5 år,

jf. dog stk. 4.

Et depositum indbetalt til Energinet

forrentes med nationalbankens udlånsrente,

når renten er positiv.«

31, stk. 3, 1.

2. pkt.

affattes således:

»Stk.

Energinet kan meddele påbud til brugere, der tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Efterkommer

brugeren ikke påbuddet eller er påbud ikke egnet til at fremme overholdelse af vilkår efter stk. 2,

kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af

Energinets ydelser i en afgrænset periode.«

§ 72 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »udviklingen

i dette«:

»samt detaljerede

prisoplysninger baseret på det faktiske forbrug«.

§ 82 b, stk. 2,

indsættes som

nr. 9:

»Det skal tydeligt fremgå af søgeresultatet, hvis en elhandelsvirksomhed har modtaget en afgørelse

eller indskærpelse fra Forsyningstilsynet eller Forbrugerombudsmanden om overtrædelse af

forbrugerbeskyttende regler. Det samme gælder ved politianmeldelser foretaget af disse

myndigheder. Endvidere skal det fremgå, hvis elhandelsvirksomheden undlader at efterleve en

afgørelse truffet af Ankenævnet på Energiområdet. Oplysningen skal være synlig i mindst 6

måneder.«

§ 82 b, stk. 5,

indsættes efter »indberetninger«: »og oplysninger på virksomhedens

hjemmeside«.

§ 86, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»om

at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3,«:

»om at tilbageføre for meget betalte acontobeløb til elkunden i henhold til § 72 c, stk. 6,«.

§ 88

indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ved udmåling af bøder for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, § 6 b,

stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, § 72 a, stk. 9 og 82 b, stk. 5, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og

virksomhedens omsætning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 28 a i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 8.

maj 2025.

For at blive registreret som bruger af datahub skal en elhandelsvirksomhed stille et kontant

depositum på 1.000.000 kr. til Energinet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelse af Mit-ID ved aftaleindgåelse og optagelse af telefoniske henvendelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Sanktioner og adgang til datahub

3.2.1. Bødemodel

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Karantæne fra datahub

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Tvangsbøder

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Adgang til datahub

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Øget gennemsigtighed på detailmarkedet

3.3.1. Gennemsigtighed om priser og vilkår

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Adgang til detaljeret kontrol

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Servicedirektivet

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og bidrage til et elmarked,

hvor forbrugerne kan have tillid til elhandelsvirksomhederne. Tillid og gennemsigtighed er

afgørende for et velfungerende marked, ikke mindst i en tid, hvor elektricitet spiller en stigende

rolle i husholdningernes hverdag og i den grønne omstilling. Med en stigende kompleksitet og flere

elhandelsvirksomheder på markedet er der behov for klare regler og håndhævelse, som beskytter

forbrugerne og sikrer, at elaftaler indgås på et oplyst grundlag.

Med lovforslaget følges der op på den på den politiske aftale af 8. maj 2025 om

forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Siden liberaliseringen af elmarkedet i 2003 og elmarkedsreformen i 2016 er antallet af

elhandelsvirksomheder vokset betydeligt. Denne udvikling har medført øget konkurrence og et

bredere udvalg af elprodukter til gavn for forbrugerne, men har samtidig givet anledning til en

stigning i klager over elhandelsvirksomhederne. Dette understreger behovet for en mere effektiv

regulering, der kan beskytte forbrugerne og sikre ordnede forhold på detailmarkedet. Lovforslaget

indeholder derfor en række målrettede initiativer fra den politiske aftale, som skal styrke

efterlevelsen af den forbrugerbeskyttende regulering og øge gennemsigtigheden på elmarkedet.

For det første indføres en bødemodel, som sikrer, at overtrædelser af den forbrugerbeskyttende

regulering mødes med mærkbare økonomiske konsekvenser. Modellen skal understøtte en mere

effektiv håndhævelse af reglerne og skabe et incitament for elhandelsvirksomhederne til at

overholde deres forpligtelser.

For det andet indføres en karantæneordning, hvor elhandelsvirksomheder i tilfælde af overtrædelser

kan udelukkes fra at anvende datahub i en periode. Karantænen skal fungere som et effektivt

redskab til at forhindre, at elhandelsvirksomheder, der overtræder reglerne, fortsætter med at indgå

aftaler med nye elkunder. Ordningen skal samtidig styrke tilliden til markedets aktører og sikre, at

overtrædelser får klare og mærkbare konsekvenser.

For det tredje udvides Forsyningstilsynets mulighed for at anvende administrative tvangsbøder over

for elhandelsvirksomheder, der ikke efterlever påbud om tilbagebetaling af tilgodehavender til

elkunder. Tvangsbøderne skal sikre en hurtig og effektiv håndhævelse af reglerne og skabe et klart

incitament til at opfylde økonomiske forpligtelser over for forbrugerne. Dette tiltag vil styrke

forbrugerens retsstilling og bidrage til at opretholde tilliden til elmarkedet.

For det fjerde indføres et økonomisk adgangskrav til markedet, hvor elhandelsvirksomheder skal

stille et depositum på 1 mio. kr. hos Energinet som betingelse for at blive registreret i datahub.

Depositummet skal beskytte elkunderne mod tab ved uansvarlig virksomhedspraksis og modvirke

misbrug

–

fx gennem såkaldte CVR-karusseller.

For det femte indføres et krav om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved indgåelse af aftaler

om levering af elektricitet. Kravet skal sikre, at elkunden aktivt og bevidst tiltræder aftalen, og

skabe utvetydig dokumentation for, hvem der har indgået aftalen, og hvornår den blev accepteret.

For det sjette indføres et krav om, at elhandelsvirksomheder optager hele den telefoniske

kommunikation med elkunden i forbindelse med aftaleindgåelsen. Optagelserne skal opbevares og

udleveres til relevante myndigheder og elkunden på anmodning, hvilket styrker bevisbyrden ved

tvister og øger transparensen på markedet.

For det syvende indføres krav om øget gennemsigtighed om priser og vilkår for elprodukter,

herunder spottillæg på elhandelsvirksomhedernes hjemmesider.

For det ottende indføres en forbedret mulighed for forbrugerne til at kontrollere deres elregning ved

at sikre, at elhandelsvirksomhederne gør oplysninger om både elforbrug og priser let tilgængelige.

Dette vil gøre det muligt for forbrugerne at sammenstille og verificere deres faktiske forbrug mod

de priser, de er blevet opkrævet, og dermed få en bedre forståelse af, hvad de konkret har betalt.

For det niende sikres, at forbrugerne bliver informeret om eventuelle afgørelser rettet mod

elhandelsvirksomheder ved at kræve, at disse vises tydeligt på elpris.dk. Dette initiativ skal bidrage

til at øge gennemsigtigheden og tilliden på elmarkedet ved at sikre, at forbrugerne kan træffe

informerede valg baseret på virksomhedens overholdelse af reglerne.

For det tiende gives Energinet øgede beføjelser til at udelukke brugere fra at gøre brug af deres

ydelser, såfremt brugerne tilsidesætter de vilkår, som Energinet stiller for brugen af deres ydelser.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget implementerer Aftale om Forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el af 8. maj 2025

indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Alternativet.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at styrke tilliden til elhandelsvirksomhederne og

skabe en mere velfungerende sektor. Dette indebærer ændringer, der skal begrænse antallet af

uegnede elhandelsvirksomheder, der kommer ind på markedet, samtidig med at forbrugernes tillid

til de eksisterende elhandelsvirksomheder styrkes. Der indføres derfor med dette lovforslag en

karantænemulighed i Energinets Datahub, som gør det muligt at udelukke eller begrænse

elhandelsvirksomheder fra relevante funktioner i Datahub, herunder muligheden for at hverve nye

elkunder i karantæneperioden.

Karantænen bygger på en vilkårsmodel, hvor elhandelsvirksomhedernes anvendelse af datahub

gøres betinget af, at de til enhver tid overholder en række grundlæggende forbrugerbeskyttende

regler, der er vigtige for markedets integritet, og for at forbrugerne kan have tillid til

elhandelsvirksomhederne.

Der indføres desuden en bødemodel for elhandelsvirksomheders overtrædelse af den

forbrugerbeskyttende sektorlovgivning på elområdet. Bødeniveauet vil afhænge af virksomhedens

omsætning og overtrædelsens karakter, ligesom det kendes fra markedsføringslovens område. Det

er desuden aftalt, at der skal indføres et krav for virksomheder om indbetaling af et depositum på 1

mio. kr. til Energinet for at få adgang til Energinets datahub, som gør det muligt at være

elhandelsvirksomhed.

Med aftalen er det hensigten, at det skal være vanskeligere for elhandelsvirksomheder at vildlede

forbrugerne under telefonsamtaler, og undgå at forbrugerne indgår aftaler uden at vide det.

Elhandelsvirksomhedernes henvendelser til elkunder med hensigt om at få dem til at skifte

elhandelsvirksomhed skal optages og gemmes. Dette kan bruges som dokumentation ved f.eks.

klagesager. Der indføres et krav om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved indgåelse af aftaler

om levering af elektricitet. Der er enighed om, at manglende dokumentation fra

elhandelsvirksomheden medfører, at der ikke er indgået en gyldig aftale.

Det skal være nemmere at gennemskue elprodukter og priser på detailmarkedet. Derfor får

Forsyningstilsynet hjemmel til at fastsætte krav om oplysninger på elhandelsvirksomhedernes egne

hjemmesider, herunder sikring af, at Forsyningstilsynet sætter krav om, at virksomhederne særskilt

skal offentliggøre spotpristillægget. Forbrugerne skal kunne tilgå en sammenstilling af deres

forbrug og tilhørende priser på forbrugstidspunktet. Dette gælder både elpriser og tariffer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelse af Mit-ID ved aftaleindgåelsen og optagelse af telefoniske henvendelser

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret forudsætter levering af elektricitet, at der indgås en aftale herom mellem

elkunden og en elhandelsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 1248 af 24. oktober 2023 om

elforsyning (herefter elforsyningsloven). En elkunde kan i medfør af § 6, stk. 1, 2. pkt., i

elforsyningsloven, frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Bestemmelsen, der gennemfører

elmarkedsdirektivets artikel 4, bidrager til et fuldt konkurrenceudsat detailmarked for elektricitet,

hvor elkunder har adgang til et bredt udvalg af elhandelsvirksomheder og elprodukter. Som

udgangspunkt er der således ikke en elhandelsvirksomhed, der automatisk påbegynder eller

overtager leveringen af elektricitet, hvis en elkunde ikke aktivt træffer et valg af

elhandelsvirksomhed. Der gælder ikke et formkrav for en elkundes accept af en aftale om levering

af elektricitet, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1728 af 30. december 2024 om

elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til

elkunder (herefter elleveringsbekendtgørelsen). Dette følger det aftaleretlige udgangspunkt i dansk

ret, hvor en aftale indgås ved tilbud og accept, uanset om det sker mundtligt eller skriftligt.

En undtagelse fra udgangspunktet om, at ingen elhandelsvirksomhed automatisk overtager

leveringen af elektricitet, findes i elforsyningslovens § 72 e. Bestemmelsen indeholder en

mekanisme til at håndtere situationer, hvor elkundens elhandelsvirksomhed ophører med at levere

elektricitet som følge af konkurs eller rekonstruktion. Leveringen kan også ophøre, hvis

netvirksomheden eller Energinet afbryder deres ydelse til elhandelsvirksomheden i henhold til

betingelserne for anvendelse af transmissions- og distributionsnettet. Indtræder en sådan situation,

identificerer Energinet elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahub og fordeler aftagenumrene

via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt. Det er som udgangspunkt frivilligt

for elhandelsvirksomhederne, om de ønsker at modtage elkunder via ordningen. klima, energi- og

forsyningsministeren kan dog pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder, regnet efter antal

aftagenumre, at indtræde i ordningen, hvis der er behov. En leveringsaftale der initieres på

baggrund af mekanismen i elforsyningslovens § 72 e, er bindende uden elkundens accept, jf. § 72 e,

stk. stk. 6, 3. pkt., i elforsyningsloven.

En anden undtagelse fra hovedreglen om, at ingen elhandelsvirksomhed automatisk overtager

leveringen af elektricitet, vedrører tilfælde, hvor der ikke foreligger en ny leveringsaftale til et

aftagenummer efter en opsigelse. For at imødegå en situation, hvor elektriciteten afbrydes eller der

opstår tvivl om hæftelse, når fx en lejer opsiger sin elaftale og fraflytter adressen,

og der ikke

foreligger en ny leveringsaftale til aftagenummeret,

er der dog fastsat en procedure i

bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af

elektricitet til elkunder, der indebærer, at ejeren af ejendommen, f.eks. en udlejer, indsættes på

aftagenummeret med henblik på fortsættelse af leverancen.

Hvis en elhandelsvirksomheds

leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af en elkunde, og der ikke foreligger en ny

leveringsaftale til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden således uden ugrundet ophold

sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Sammen

med meddelelsen skal der følge en ny kontrakt for levering af elektricitet, og det skal tydeligt

fremgå, at ejeren automatisk bliver bundet af denne kontrakt, hvis der ikke vælges en anden aftale

inden fristens udløb. Ejeren bliver dog ikke bundet af kontrakten, hvis elforsyningen afbrydes efter

ejerens ønske, inden fristen udløber.

Aftaler der indgås mellem elkunden og elhandelsvirksomheden på baggrund af ovenstående

situationer anses som en lovreguleret forpligtelse for elhandelsvirksomheden til at forsyne

elkunden. Der er således ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag

i forbrugeraftalelovens forstand, hvorfor forbrugeraftaleloven, herunder forbuddet mod at indgå

aftaler ved passiv accept, ikke finder anvendelse.

Hvis en elkunde ønsker at skifte elhandelsvirksomhed, aftales skiftet med den kommende

elhandelsvirksomhed, jf. § 16, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen. Det er dermed den kommende

elhandelsvirksomhed, der håndterer selve skiftet på elkundens vegne. Dette sker ved at

elhandelsvirksomheden meddeler elkundens skift af elhandelsvirksomhed og den ønskede

skiftedato til datahubben, jf. § 16, stk. 4, i elleveringsbekendtgørelsen. Det er Energinets IT-

platform, datahub, der teknisk set effektuerer skiftet af elhandelsvirksomhed.

Energinet fastlægger

derfor de nærmere procedurer for anmeldelse og verifikation af bl.a. aftaler om skift af

elhandelsvirksomhed i forskrifter, der skal godkendes af Forsyningstilsynet.

Disse regler er samlet

i Energinets forskrift H1 om skift af elleverandør, flytning m.v. Elkunder kan som udgangspunkt

ikke opkræves et gebyr i forbindelse med skift af elhandelsvirksomhed.

En elhandelsvirksomhed skal efter anmodning fra Energinet fremlægge dokumentation for

forbrugeraftalers indgåelse, jf. § 18, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen. Elhandelsvirksomheder,

der indgår telefoniske aftaler med elkunder, der er forbrugere, skal således kunne dokumentere, at

der er indgået en aftale. Derfor er det i dag almindelig praksis, at elhandelsvirksomheder optager

samtalen med elkunden for at kunne dokumentere aftaleindgåelsen, men der er ingen retlig

forpligtelse hertil. Visse dele af telefonsamtalen oversendes på forespørgsel til Energinet, hvis der

opstår et behov for, at elhandelsvirksomhederne skal redegøre for kundens (mundtlige) accept. Det

bemærkes, at det generelle forbud mod uanmodede telefoniske henvendelser i forbrugeraftaleloven

også omfatter aftaler om levering af elektricitet. En elkunde, der er forbruger, skal således

forudgående, udtrykkeligt og utvetydigt have anmodet om en personlig eller telefonisk henvendelse

fra en elhandelsvirksomhed, før der må rettes henvendelse.

Hvis elhandelsvirksomheden ikke kan dokumentere, at der er indgået en aftale eller elkunden

ønsker at benytte sig af fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens kapitel 4 kan skiftet annulleres

i datahub. Dette kan ske med tilbagevirkende kraft i datahub. Hvis en elkunde f.eks. først efter to

måneder opdager, at de er blevet skiftet til en anden elhandelsvirksomhed, uden at der kan

dokumenteres en gyldig aftale, kan skiftet annulleres med tilbagevirkende kraft. Elkunden vil i

sådan en situation blive ført tilbage til din hidtidige elhandelsvirksomhed, som om at skiftet ikke

havde fundet sted.

Energinet skal sikre, at elkunderne kan kontakte deres

elhandelsvirksomhed gennem kundeportalen

i datahubben og anmode om at få annulleret et skift af elhandelsvirksomhed, jf. § 18, stk. 3, i

elleveringsbekendtgørelsen. Hvis elhandelsvirksomheden ikke besvarer elkundens anmodning

eller klage, der fremsendes via kundeportalen i datahub inden 5 hverdage, anses det for passiv

accept af elkundens anmodning om at annullere skiftet af elhandelsvirksomhed i datahubben.

Elkunder kan dog ligeledes kontakte elhandelsvirksomheden direkte for at gøre de nævnte forhold

gældende.

I så fald er det elhandelsvirksomheden, der skal igangsætte processen i datahub for at

føre elkunden tilbage til den hidtidige elhandelsvirksomhed.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det vigtigt, at der er tryghed i valget af

elhandelsvirksomhed, herunder skifteprocessen. Muligheden for nemt og sikkert at kunne skifte

elhandelsvirksomhed er central for et velfungerende og konkurrencedygtigt elmarked. Det er derfor

vigtigt, at elkunderne har tillid til denne proces. Den gældende proces for skift af

elhandelsvirksomhed sikrer en hurtig og effektiv håndtering af leverandørskift til gavn for både

elhandelsvirksomheder og elkunder. Der har imidlertid været tilfælde, hvor elkunder uden deres

accept er blevet overført til en anden elhandelsvirksomhed, for eksempel på baggrund af en

telefonisk henvendelse fra en elhandelsvirksomhed, eller hvor den indgåede aftale efterfølgende har

vist sig at afvige fra det, elkunden havde forventet.

Ministeriet vurderer, at der er behov for at styrke dokumentationen ved indgåelse af aftaler om

levering af elektricitet. Ministeriet foreslår, at ministeren gives bemyndigelse til at indføre krav til

elhandelsvirksomhederne om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved aftaleindgåelsen samt krav

om at optage hele samtalen ved telefoniske henvendelser til elkunder. Denne kombination giver

efter ministeriets vurdering den mest optimale beskyttelse af elkunden både i forhold til

dokumentation af selve aftaleindgåelsen, men også hvad der konkret bliver oplyst til elkunden i

forbindelse med aftaleindgåelsen.

Det er ministeriets vurdering, at krav om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved

aftaleindgåelsen vil kunne styrke forbrugerbeskyttelsen ved at sikre, at elkunden aktivt og bevidst

tiltræder aftalen, før skiftet af elhandelsvirksomhed kan iværksættes af elhandelsvirksomheden.

Dette vil kunne reducere risikoen for utilsigtede skift af elhandelsvirksomhed, f.eks. hvor kunder

uretmæssigt overflyttes til en ny elhandelsvirksomhed uden deres samtykke. Elkunden vil desuden

få et øget incitament til at sætte sig grundigt ind i priser og vilkår for aftalen, da anvendelsen af Mit-

ID eller skriftlighed vil fungere som et ekstra skridt i processen, som kan give elkunden ekstra

betænkningstid til at overveje aftalens indhold. Dette vil kunne bidrage til at sikre, at elkunden

foretager et mere informeret valg. Det vil også kunne styrke den enkelte elkundes beskyttelse mod

misbrug, idet ingen uautoriserede parter vil kunne indgå aftaler på vegne af kunden uden dennes

aktive medvirken.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der vil være en klar dokumentation for, om der er indgået

en aftale om levering af elektricitet, og hvad der er blevet oplyst til elkunde, hvilket kan være

afgørende i tilfælde af tvister eller klager, der fx ender ved Ankenævnet på energiområdet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der som udgangspunkt vil blive krævet anvendelse af Mit-

ID eller skriftlighed i situationer, hvor der skal gennemføres et skift af elhandelsvirksomhed på et

aftagenummer. Det afgørende vil således være, om elhandelsvirksomheden allerede er registeret på

aftagenummeret. Der vil således ikke blive krævet anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed til den

proces, der følger af elforsyningslovens § 6 c og regler udstedt i medfør heraf. Det kan fx være

situationer, hvor en lejer opsiger sin elaftale og fraflytter adressen. For at imødegå en situation, hvor

elektriciteten afbrydes til målepunktet i sådanne tilfælde, er der fastsat en procedure, hvorefter

ejeren af ejendommen, f.eks. udlejer, indsættes på målepunktet med henblik på fortsættelse af

leverancen. Den foreslåede ordning har ikke til formål at ændre på denne proces ved at kræve

godkendelse med Mit-ID eller skriftlighed.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at der tages hensyn til den fordelingsmekanisme,

der iværksættes i tilfælde af, at en elhandelsvirksomhed går konkurs eller tages under

rekonstruktion, samt til forbrugerens mulighed for at påkalde sig fortrydelsesretten i

forbrugeraftalelovens kapitel 4, der giver mulighed for at forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen.

De skift af elhandelsvirksomhed, der finder sted som følge af disse regler, vil ikke være omfattet af

krav om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed.

Den foreslåede ordning indebærer ligeledes, at der tages hensyn til, at de foreslåede krav ikke

unødigt komplicerer eller forhindrer sammenlægninger og opkøb af elhandelsvirksomheder. I

tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed opkøber en anden elhandelsvirksomhed og dermed overtager

dennes kundebase, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt elkunde skulle give samtykke

via Mit-ID eller skriftlighed.

Den foreslåede løsning vil alene omfatte telefoniske henvendelser, der har til formål at få elkunden

til at skifte elhandelsvirksomhed. Det vil indebære, at elhandelsvirksomheder, som kontakter

potentielle nye kunder telefonisk for at indgå en aftale om levering af elektricitet, vil blive omfattet

af et krav om optagelse af hele samtalen. Elhandelsvirksomheden vil blive pålagt at gemme

optagelsen i en nærmere afgrænset periode, som minimum svarende til den almindelige

forældelsesfrist på 3 år efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Optagelsen vil efter anmodning skulle

udleveres relevante myndigheder, herunder Forsyningstilsynet, Forbrugerombudsmanden og

Ankenævnet på Energiområdet. Elkunden vil skulle have adgang til oplysningerne i

overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Derimod vil løsningen

ikke gælde for henvendelser fra den eksisterende elhandelsvirksomhed på målepunktet, som fortsat

vil kunne kommunikere med elkunden om eksempelvis ændringer i vilkår, forbrugsrelaterede

forhold eller andre kundeserviceopgaver. Derved vil elkunder fortsat kunne have en smidig og

uformel dialog med deres nuværende elhandelsvirksomhed, uden at der indføres unødige krav til at

optagelse af disse samtaler.

Den foreslåede ordning indebærer, at såfremt en elhandelsvirksomhed undlader at opfylde kravet

om at optage den telefoniske samtale, opbevare optagelsen i den angivne periode og på anmodning

udlevere optagelsen til relevante myndigheder eller elkunden, vil der ikke anses for at være indgået

en gyldig aftale mellem elhandelsvirksomheden og elkunden. Det samme vil gøre sig gældende i

tilfælde, hvor kravet om anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved aftaleindgåelsen ikke er blevet

efterlevet. Den foreslåede ordning har ligeledes sammenhæng til den bødemodel, der er beskrevet i

afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger. Overtrædelser af den foreslåede ordning for

anvendelse af Mit-ID og optagelse af telefonsamtaler vil således kunne straffes med bøde.

Overtrædelse af reglerne, der skal styrke aftaleindgåelsen, vil således være forbundet med både

civil- og strafferetlige konsekvenser.

3.2. Sanktioner og adgang til datahub

3.2.1. Bødemodel

3.2.1.1. Gældende ret

Reglerne, der beskytter elkunderne på detailmarkedet for elektricitet, er hovedsageligt fastsat i

elleveringsbekendtgørelsen. Sammen med den almindelige forbrugerbeskyttende lovgivning udgør

bekendtgørelsen det centrale grundlag for beskyttelsen af elkunder både ved indgåelse af en aftale

om levering af elektricitet og i det efterfølgende aftaleforhold.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes manglende overholdelse af

bekendtgørelsen. Forsyningstilsynets arbejde med bekendtgørelsen fungerer som en klassisk

tilsynsmyndighed, hvor tilsynet af egen drift eller på baggrund af henvendelse kan vælge at

påbegynde en tilsynssag. En elkunde har således ikke et retskrav på, at tilsynet påbegynder en

tilsynssag, ligesom tilsynet ikke kan træffe afgørelse i civilretlige tvister, jf. § 3, stk. 3, i lov om

Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet kan i medfør af 85 d, stk. 1, i elforsyningsloven, påbyde, at forhold, der strider

mod loven eller mod regler udstedt i medfør af loven

bringes i orden straks eller inden en nærmere

angivet frist.

Undlader en elhandelsvirksomhed at efterkomme et påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan der straffes med bøde,

medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven.

forbrugerbeskyttende regler i elleveringsbekendtgørelsen er i dag imidlertid ikke strafbelagt.

Forsyningstilsynet har derfor ikke mulighed for at politianmelde en elhandelsvirksomhed for

overtrædelse af reglerne i elleveringsbekendtgørelsen.

Elforsyningslovens § 87, stk. 1, oplister en række overtrædelser af loven, som straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bestemmelsen suppleres af

elforsyningslovens §§ 87 a - 87 c, hvor der for specifikke områder er fastsat selvstændige

sanktionsbestemmelser, eksempelvis som følge af EU-retlige forpligtelser om fængselsstraf.

Bestemmelserne omfatter bl.a. overtrædelser af forordningen om integritet og gennemsigtighed på

engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen). Elforsyningslovens § 88, stk. 1, giver desuden

hjemmel til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af bestemmelser samt vilkår og påbud udstedt i

medfør af loven. For samtlige af disse bestemmelser kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Elforsyningsloven fastsætter i dag hverken kriterier for strafudmåling eller retningslinjer for

bødeniveauer ved overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Dette omfatter også de

konkrete bestemmelser i elforsyningslovens § 6 a, stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, og § 72 a,

stk. 9, som danner hjemmel for udstedelsen af elleveringsbekendtgørelsen.

I fraværet af specifikke regler i elforsyningsloven er det straffelovens kapitel 10, som indeholder en

række hovedhensyn, der skal indgå i straffastsættelsen. Det fremgår således af straffelovens § 80,

stk. 1, at der skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Straffelovens §§ 81 og 82 oplister endvidere en række hovedhensyn, som kan tillægges vægt i

henholdsvis skærpende og formildende retning. Herudover følger det af straffelovens § 51, stk. 3,

om fastsættelse af bøder for overtrædelse af særlovgivningen, at der ud over hensynet til ensartethed

i retsanvendelsen, lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningspersonen, jf. straffelovens

§ 80, skal tages særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede

fortjeneste eller besparelse. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

1995-1996, L 201, som fremsat s. 4056-4057,

at ”Det har derfor støtte i loven, at den bøde, som

pålægges en juridisk person, kan blive væsentlig større end den, som udmåles over for strafskyldige

enkeltpersoner [.. ]”, og ”Endvidere

giver kollektivansvaret mulighed for at fastsætte bøder, der står

i passende forhold til virksomhedens størrelse og økonomi og til den fortjeneste, der er opnået eller

tilsigtet ved lovovertrædelsen”.

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den grønne omstilling i vidt omfang er

afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund. Elkunderne spiller en central rolle

i denne proces, hvor deres villighed til at omstille sig er afgørende for at sikre både en effektiv

elektrificering og den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse elsystemet til en variabel og decentral

energiproduktion baseret på vedvarende kilder. Det er derfor vigtigt, at elkunderne kan have tillid

deres elhandelsvirksomhed og de elprodukter, der tilbydes. Elektricitet er et uundværligt produkt,

og med et øget forbrug til fx opvarmning og opladning af elbil skabes et endnu større behov for, at

elkunderne kan have tillid til deres elhandelsvirksomhed.

Ministeriet vurderer, at det er et problem, at de forbrugerbeskyttende regler på Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets område i dag ikke er strafbelagt. Det har således været forbundet med

begrænset risiko for elhandelsvirksomhederne ikke at efterleve reglerne. For at styrke tilliden til

elhandelsvirksomhederne og skabe en mere velfungerende sektor er det derfor ministeriets

vurdering, at der er behov for at skærpe sanktionerne for overtrædelse af den forbrugerbeskyttende

sektorregulering på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. Ministeriet vurderer, at et

præventivt sanktionsniveau kan reducere risikoen for, at elhandelsvirksomheder overtræder

reglerne, samtidig med at det sikrer, at overtrædelser mødes med mærkbare konsekvenser. Dette vil

kunne bidrage til en højere efterlevelse af de forbrugerbeskyttende regler. Det er endvidere

ministeriets vurdering, at skærpede sanktioner vil markere samfundets afstandtagen fra

overtrædelser af de forbrugerbeskyttende regler på detailmarkedet.

Ministeriet vurderer, at indførelsen af en bødemodel, som der bl.a. kendes for overtrædelser af

markedsføringsloven, vil være egnet til at forfølge disse formål. Bødemodellen i

markedsføringsloven har således tjent som inspiration for den model, som Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet foreslår i forbindelse med sanktionering af den forbrugerbeskyttende

regulering på detailområdet. Denne bygger på et arbejde udført af Arbejdsgruppen for bødeniveau

for overtrædelser af markedsføringsloven. Selvom retsområdet er et andet, er der flere generelle

principper og metoder i rapporten, som kan overføres til andre retsområder, især hvis målet er at

skabe en mere effektiv, gennemsigtig og præventiv bødemodel. Ministeriet vurderer, at sådan en

model vil kunne sikre mere konsekvente og gennemsigtige sanktioner, hvilket både vil have en

præventiv effekt og skabe incitament for elhandelsvirksomhederne til at overholde den

forbrugerbeskyttende regulering. Samtidig vil en bødemodel bidrage til at skabe lige vilkår i

sektoren, da alle aktører vil blive mødt med ensartede konsekvenser ved regelbrud. Dette forventes

at styrke forbrugernes tillid til elmarkedet og understøtte en mere velfungerende og ansvarlig sektor.

En sådan model vurderes at være mere effektiv end at opstille en række ikke-udtømmende

hovedhensyn, der kan være vanskelige at vurdere og kræve omfattende indsamling af oplysninger.

Det følger af dansk lovgivningspraksis, at der normalt ikke fastsættes et rammer for

bødefastsættelsen. I praksis anføres det alene i lovteksten, at de omfattede lovovertrædelser straffes

med bøde, og der kan således i princippet udmåles bøder af enhver størrelse. I det omfang

lovgivningsmagten kommer med angivelser vedrørende bødeniveauet, fremgår disse normalt af

lovbemærkningerne. Disse angivelser omfatter i praksis strafniveauet i typesituationer eller

normaltilfælde. Det anføres herefter i sådanne lovbemærkninger, at fastsættelsen af straffen fortsat

vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i

sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Denne lovgivningspraksis bygger bl.a. på

Straffelovrådets betænkning nr. 1531 om strafudmåling

–

samspillet mellem lovgiver og domstole.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres en bødemodel, som vil finde anvendelse på

overtrædelser af de forbrugerbeskyttende regler i elleveringsbekendtgørelsen, der er strafbelagt og

hvor udmålingen af bøden som udgangspunkt vil være baseret på en overordnet kategorisering af

overtrædelsen samt elhandelsvirksomheden omsætning. Bødemodellen foreslås ligeledes at omfatte

overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 82 b, stk. 5, i elforsyningsloven, hvilket betyder, at

manglende efterlevelse af reglerne om til enhver tid at have relevante og korrekte oplysninger på

egen hjemmeside og indberette disse til elpris.dk, vil kunne sanktioneres efter modellen.

Det foreslås, at bødeniveauet vil blive fastsæt efter en model, hvor elhandelsvirksomhederne

inddeles i 8 kategorier efter deres omsætningsstørrelse. For hver omsætningskategori foreslås, at der

vil blive fastsættes følgende overordnede bødeniveauer: nedsat bødeniveau, normalt bødeniveau og

forhøjet bødeniveau.

Bødeniveauerne foreslås at blive fastsat som et interval, hvor det vil bero på en samlet vurdering af

de gældende bødekriterier i straffelovens kapitel 10, hvilken bøde inden for det angivne

bødeinterval, der skal anvendes. Den endelige bøde vil som udgangspunkt skulle ligge inden for de

fastsatte bødeintervaller, men fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil

derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10. De angivne bødeintervaller vil løbende kunne justeres i

forhold til den økonomiske udvikling.

Den foreslåede model vil dermed tage højde for, at overtrædelser af den forbrugerbeskyttende

regulering på detailmarkedet er af meget forskellig grovhed, der spænder fra mere bagatelagtige

overtrædelser uden nogen reel risiko for elkunderne, til overtrædelser med betydelige direkte

skadevirkninger for den eller de berørte elkunder. Modellen vil ligeledes tage højde for, at

elhandelsvirksomhederne, der begår overtrædelserne, varierer betragteligt i størrelse, hvorved det

sikres, at bøden også vil være mærkbar for store elhandelsvirksomheder og ikke fremstår som

økonomisk uvæsentlig.

Forslaget, som har til formål at gennemføre en skærpelse af sanktionerne på detailområdet, kan

skematisk fremstilles som anført nedenfor. Det bemærkes, at elhandelsvirksomheder i medfør af

elforsyningslovens § 5, nr. 12, alene omfatter elhandelsvirksomheder, det vil sige virksomheder, der

sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer. Der henvises

desuden til den foreslåede § 88, stk. 2, som affattet i lovforslagets § 1, samt bemærkningerne hertil.

Bøder til elhandelsvirksomheder

0-5

5-10

Omsætningskategori

mio.

kr.

Nedsat bødeniveau

25.000

–

39.999

kr.

40.000

–

79.999

kr.

25.000

–

39.999

kr.

40.000

–

99.000

kr.

10-20

mio.

kr.

50.000

–

79.999

kr.

80.000

–

199.999

kr.

20-50

mio.

kr.

50.000

–

199.999

kr.

200.000

–

499.999

kr.

50-100

mio. kr.

100-200

mio. kr.

200-500

mio. kr.

Over 500 mio. kr.

50.000

–

399.999

kr.

400.000

–

999.999

kr.

50.000

–

499.999

kr.

500.000

–

1.999.999

kr.

50.000

–

499.999

kr.

500.000

–

4.999.999

kr.

50.000

–

op til 4.999.999 kr.

500.000 kr.

–

1 pct. af

elhandelsvirksomhedens

omsætning op til 1 mia.,

plus 0,1 pct. af

omsætningen over 1

mia.*

1 pct. af

elhandelsvirksomheden

omsætning op til 1 mia.,

plus 0,1 pct. af

omsætningen over 1

mia.

Normalt bødeniveau

Forhøjet bødeniveau

Over

80.000

kr.

Over

100.000

kr.

Over

200.000

kr.

Over

500.000

kr.

Over

1.000.000

kr.

Over

2.000.000

kr.

Over

5.000.000

kr.

* Eksempel: For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 800 mio. kr., vil bødeintervallet være

500.000 kr.

–

8.000.000 kr. For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 1,5 mia., vil

bødeintervallet være 500.000 kr.

–

10.500.000 kr.

3.2.2. Karantæne fra datahub

3.2.2.1. Gældende ret

Energinet skal i medfør af § 28, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven, etablere og varetage driften af en

datahub. Energinets datahub er en centraliseret IT-platform, der fungerer som en fælles data- og

informationsudvekslingshub for energisektoren. Datahub er designet til at håndtere og koordinere

data relateret til energimarkedet. Formålet med datahub er at effektivisere og optimere data og

processer mellem aktører i energisektoren, herunder danne grundlaget for afregningen i markedet.

Energinets datahub spiller dermed en central rolle i at støtte den grønne omstilling og integrere

vedvarende energikilder ved at lette håndteringen af komplekse datastrømme og processer i

energimarkedet. Samtidig er datahub et centralt element i den markedsmodel, der blev indført med

engrosmodellen, idet den understøtter ansvarsfordelingen på elmarkedet og fremmer markedsåbning

samt konkurrence ved at sikre gennemsigtighed og lige adgang til data for alle aktører.

For at kunne operere som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder på detailmarkedet,

er det derfor en forudsætning at være registreret og have adgang til datahub. Tilstedeværelsen i

datahub muliggør bl.a., at elhandelsvirksomheder kan deltage i engrosafregningen, som Energinet

håndterer på grundlag af de indsendte måledata. Engrosafregningen er afregningen af markedet

mellem Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Netvirksomheden og Energinet

genererer hver en regning til elhandelsvirksomheden, som derefter fakturerer elkunden via én

samlet regning. Elhandelsvirksomheden er således den primære kontakt for elkunden i

engrosmodellen. Det er således elhandelsvirksomheden, der skal indberette stamdata om elkunderne

og registrere både leverandørskift og flytninger til datahub. Det er datahub, der på baggrund af

elhandelsvirksomhedens meddelelse effektuerer det tekniske skift af elhandelsvirksomhed eller

flytning af leveringen til en ny adresse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen

af de opgaver, som påhviler Energinet i medfør af § 28, stk. 1, jf. § 28, stk. 2, i elforsyningsloven.

Regler om indholdet og udførelsen af opgaver vedrører, hvordan en given funktion eller opgave

skal administreres og gennemføres i praksis. De fastlægger dermed de nærmere rammer for,

hvordan Energinet skal agere for at opfylde sine lovbestemte forpligtelser. Denne mulighed

anvendes imidlertid kun i begrænset omfang, eksempelvis når udviklingen af forskrifter hos

Energinet er nødvendig for at opfylde EU-retlige forpligtelser. Udgangspunktet er derfor, at

Energinet af egen drift udvikler de forskrifter, som de anser nødvendige for, at Energinet kan udføre

deres opgaver.

Energinet kan i medfør af § 31, stk. 2, i elforsyningsloven,

stille vilkår for brugernes adgang til at

benytte virksomhedens ydelser, herunder datahub. Disse vilkår skal være objektive,

ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige, jf. elforsyningslovens § 6 d. Betingelser

og vilkår

for anvendelse af transmissionsnettet skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af

Forsyningstilsynet i henhold til § 73 a, stk. 1, og § 76, stk. 1, i elforsyningsloven, før de kan tages i

brug.

Energinet kan i medfør af § 31, stk. 3, i elforsyningsloven, meddele påbud til brugere, der groft eller

gentagne gange tilsidesætter de fastsatte vilkår. Overholder brugeren ikke påbuddet, kan Energinet

træffe afgørelse om helt eller delvist at udelukke vedkommende fra at benytte Energinets ydelser,

indtil vilkårene er opfyldt. Afgørelser truffet af Energinet kan indbringes for Forsyningstilsynet.

Afgørelser, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, kan forlanges

indbragt for domstolene af den berørte virksomhed. Anmodning herom skal fremsættes over for

Energinet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden, og afgørelsen skal indeholde

oplysning om denne adgang. Energinet anlægger herefter sag mod den pågældende virksomhed i

overensstemmelse med retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke

opsættende virkning, jf. § 31, stk. 4 og 5, i elforsyningsloven.

Hvis en elhandelsvirksomhed mister adgangen til datahub - fx fordi virksomheden tidesætter de

fastsatte vilkår - vil elhandelsvirksomheden ikke længere kunne fungere på elmarkedet og levere

elektricitet til elkunder. Elhandelsvirksomhedens aftagenumre vil i sådan en situation blive overført

til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i elforsyningslovens § 72 e. Elkunderne er således

sikret en uafbrudt forsyning af elektricitet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således efter gældende ret ikke fastsætte betingelser

eller vilkår for brugernes anvendelse af datahub eller sanktionere virksomheders manglende

efterlevelse af disse vilkår. Denne kompetence ligger i medfør af elforsyningsloven hos Energinet.

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet kan konstatere, at det trods anvendelse af politianmeldelser og bøder, har vist sig

vanskeligt at stoppe elhandelsvirksomheder, der systematisk vildleder elkunder, fx i forbindelse

med telefonsalg. Bøder og politianmeldelser alene har ikke været tilstrækkeligt til at afskrække

disse elhandelsvirksomheder fra at overtræde reglerne eller til at forebygge lignende overtrædelser

hos andre aktører. Når elhandelsvirksomheder anvender vildledende markedsføring, eksempelvis

gennem uigennemsigtige produkter, aggressivt telefonsalg eller vildledende information om priser

og vilkår

–

risikerer elkunder at skifte elhandelsvirksomhed eller elprodukt på et misvisende

grundlag. Nogle elkunder oplever at blive flyttet til dyrere elprodukter, end de blev stillet i udsigt,

eller indgå aftaler, de ikke fuldt ud forstår. Dette skaber ikke blot frustration hos de berørte

elkunder, men undergraver også tilliden til elmarkedet som helhed. Dette kan føre til en generel

opfattelse af, at branchen er uigennemsigtig og utroværdig, hvilket kan svække konkurrencen og

mindske elkundernes incitament til at skifte elhandelsvirksomhed, selv når bedre elprodukter er

tilgængelige. Ministeriet ønsker at sikre, at de elhandelsvirksomheder, der bryder reglerne, møder

mærkbare konsekvenser. Målet er et mere tillidsvækkende marked, hvor elhandelsvirksomheder

prioriterer gennemsigtighed for elkunden og overholdelse af reglerne.

Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte vilkår for brugen af datahub, hvis

overtrædelse kan medføre karantæne fra datahub. En karantæne vil indebære, at

elhandelsvirksomhedens adgang til at indmelde leverandørskift, tilflytninger mv. i datahub vil blive

suspenderet i en given periode. Elhandelsvirksomheden vil under karantænen fortsat kunne afregne

sine eksisterende kunder, men vil bl.a. være forhindret i at indmelde skift af elhandelsvirksomhed til

datahub, før karantænen er udløbet. Den foreslåede ordning vil være målrettet

elhandelsvirksomheder, der vildleder forbrugere, eksempelvis for at få dem til at skifte

elhandelsvirksomhed, kontakter elkunder uanmodet eller undlader at tilbagebetale tilgodehavender

til elkunderne i forbindelse med slutafregningen. En karantæne vil således være et indgribende

tiltag, der vil kunne fjerne incitamentet for elhandelsvirksomheder til at overtræde lovgivningen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det vil blive fastsat som et vilkår for at benytte datahub, at

elhandelsvirksomheden til enhver tid overholder markedsføringslovens regler om forbud mod

vildledende markedsføring og forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodede henvendelser. Det vil

ligeledes blive fastsat som vilkår for benyttelse af datahub, at elhandelsvirksomheden sikrer, at

elkunderne får tilbagebetalt tilgodehavender i forbindelse med slutafregningen. Såfremt en

elhandelsvirksomhed overtræder de fastsatte vilkår, vil det medføre en karantæne fra datahub.

Ordningen vil kunne udvides til at omfatte yderligere vilkår, herunder i områder, hvor der er

konstateret et særligt behov, eksempelvis som følge af grove og systematiske overtrædelser,

identificeret af Forbrugerombudsmanden, Forsyningstilsynet eller andre relevante myndigheder.

Sådanne myndigheder vil kunne rette henvendelse til ministeriet med henblik på at få vurderet, om

en udvidelse af ordningen er nødvendig.

Den foreslåede ordning vil indebære, at en karantæne vil kunne aktiveres umiddelbart efter, at der

er udstedt et påbud til elhandelsvirksomheden. Det vil derfor ikke være nødvendigt at afvente, om

elhandelsvirksomheden tilsidesætter eller undlader at efterleve påbuddet.

Ministeriet vurderer, at en karantæne fra datahub, henset til sin indgribende karakter for

elhandelsvirksomheder, bør forbeholdes regulering, hvor det er afgørende, at tilliden mellem

elhandelsvirksomheden og elkunden ikke brydes, og hvor en effektiv håndtering af overtrædelser er

nødvendig for at opretholde tilliden til markedets aktører.

Det foreslås, at en karantæne gives ved et påbud, uanset hvor alvorlig eller bagatelagtig

elhandelsvirksomhedens overtrædelse måtte være. Formålet hermed er at sikre en så hurtig reaktion

fra myndighederne som muligt. Det vil være muligt at udvide modellen til andre overtrædelser af

reguleringen end dem, der er anført ovenfor, men dette skal således ske under hensyntagen til

balance mellem behov for hurtighed og proportionalitet i reaktionen. Ministeriet ønsker således

ikke, at ellers lovlydige elhandelsvirksomheder pålægges en automatisk karantæne for mindre

betydningsfulde overtrædelser af reguleringen.

Med den foreslåede tilgodeses

elhandelsvirksomhedernes retssikkerhed ved muligheden for

domstolsprøvelse af det administrative påbud. Hvis en domstol erklærer et meddelt påbud ugyldigt

og ophæver påbuddet, bortfalder karantænen.

3.2.3. Tvangsbøder

3.2.3.1. Gældende ret

Forsyningstilsynet kan i medfør af 85 d, stk. 1, i elforsyningsloven, påbyde, at forhold, der strider

mod loven eller mod regler udstedt i medfør af loven

bringes i orden straks eller inden en nærmere

angivet frist.

Undlader en elhandelsvirksomhed at efterkomme et påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan der straffes med bøde,

medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven.

Straffesager

efterforskes som udgangspunkt af politiet, fx på baggrund af anmeldelse fra Forsyningstilsynet,

hvorefter anklagemyndigheden, hvis der er grundlag for det, rejser tiltale ved domstolene, som

træffer afgørelse om skyldsspørgsmålet og fastsætter bøden. Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan

der desuden i domme, hvorved nogen tilpligtes at opfylde en forpligtelse mod det offentlige, som

tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen (tvangsbøder).

Elforsyningslovens § 86, stk. 1, giver imidlertid Forsyningstilsynet hjemmel til at pålægge daglige

eller ugentlige administrative tvangsbøder for manglende efterlevelse af bestemte påbud. En

administrativ tvangsbøde er en afgørelse om, at en økonomisk sanktion vil blive pålagt, hvis en

handlepligt ikke opfyldes

–

f.eks. et påbud. Administrative tvangsbøder pålægges således ikke af

domstolene, men af forvaltningen. Tvangsbøden fungerer således ikke som en egentlig straf, men

som et middel til at fremtvinge efterlevelse af en allerede eksisterende forpligtelse. Det bemærkes,

at tvangsbøder kan opfattes som en straf, og de er ikke omgærdet af samme retssikkerhedsgarantier

som tvangsbøder pålagt af domstolene. I medfør af dansk lovgivningspraksis bør derfor kun gives

hjemmel til administrative tvangsbøder, hvis der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol

og håndhævelse på det pågældende område. Endvidere bør de forhold, der udløser tvangsbøderne,

være let konstaterbare.

Forsyningstilsynets mulighed for at anvende administrative tvangsbøder omfatter manglende

efterlevelse af et påbud til en netvirksomhed om at indberette oplysninger vedrørende

virksomhedens aftagenumre til datahub, herunder om forbrug, tariffer og andre oplysninger af

betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering af elkunden, jf. § 22, stk. 3, i

elforsyningsloven. Det vedrører for det andet manglende efterlevelse af Forsyningstilsynets påbud

til en kollektiv elforsyningsvirksomhed om at ændre i priser og betingelser, der ikke vurderes at

være i overensstemmelse med elforsyningsloven, jf. § 77, i elforsyningsloven. For det tredje

vedrører det manglende efterlevelse af Forsyningstilsynets påbud om opfyldelse af bestemte

forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25.

oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne med senere

ændringer (REMIT-forordningen). Forsyningstilsynets adgang til at pålægge administrative

tvangsbøder er således begrænset til de nævnte tilfælde og omfatter ikke påbud vedrørende andre

bestemmelser i elforsyningsloven. Fælles for de pågældende bestemmelser er, at de er af væsentlig

betydning for, at markedet kan fungere hensigtsmæssigt. Der foreligger således et særligt behov for

håndhævelse på de pågældende områder. Der er i medfør af § 86, stk. 2, i elforsyningsloven,

udpantningsret for de nævnte bøder.

Forsyningstilsynet har efter gældende ret ikke mulighed for at udstede administrative tvangsbøder,

såfremt en elhandelsvirksomhed ikke efterlever et påbud om at tilbageføre for meget betalte

acontobeløb til elkunden samtidig med slutafregningen i medfør af elforsyningslovens § 72 c, stk. 6.

En elkunde har i medfør af § 17, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen, krav på at modtage en

slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 4 uger efter, at

skift af elhandelsvirksomhed har

fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i

forbindelse med flytning.

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af en undersøgelse af elhandelsvirksomhedernes slutafregning ved af skift af

elhandelsvirksomhed, foretaget af Forsyningstilsynet i 2023, kan Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet konstatere, at en række elhandelsvirksomheder ikke overholdt reglerne på

området. Det vedrører både overholdelse af selve tidsfristen for elkundens modtagelse af

slutafregningen og tilfælde, hvor elkunders tilgodehavender blev tilbageholdt i strid med

elforsyningsloven.

Ministeriet vurderer, at sådanne overtrædelser af reguleringen undergraver forbrugernes tillid til

elmarkedet og skaber mistillid til branchen som helhed. Når elkunder ikke kan være sikre på at

modtage deres tilgodehavender rettidigt og i overensstemmelse med gældende regler, svækkes

tilliden til elhandelsvirksomhederne. Elkunderne står i forvejen over for et komplekst marked, hvor

gennemsigtighed er afgørende for deres deltagelse på detailmarkedet. Det er derfor uacceptabelt, at

nogle elhandelsvirksomheder tilbageholder midler, som retmæssigt tilkommer elkunderne. Det er

derfor væsentligt, at reglerne håndhæves konsekvent, og at der tages skridt til at sikre, at elkunder

kan have tillid til deres elhandelsvirksomhed, også når de skifter elhandelsvirksomhed. Som anført i

afsnit 3.2.2.2. i de almindelige bemærkninger om karantæne fra datahub foreslås det derfor også, at

overtrædelser af reglerne om tilbagebetaling af tilgodehavender til elkunder i forbindelse med

slutafregningen medfører karantæne fra datahub. Det foreslås ligeledes, at overtrædelse af reglerne

omfattes af den bødemodel, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at manglende efterlevelse af et påbud om tilbagebetaling af

tilgodehavender i forbindelse med slutafregningen skal kunne sanktioneres med en administrativ

tvangsbøde. Formålet med denne sanktion vil være at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse af

reglerne og dermed beskytte elkundens rettigheder samt opretholde tilliden til

elhandelsvirksomhederne på detailmarkedet. Tvangsbøden vil kunne pålægges dagligt eller

ugentligt, indtil påbuddet efterleves, således at der skabes et incitament elhandelsvirksomheden til

at opfylde sine forpligtelser.

Det bemærkes, at tvangsbøder kan opfattes som en straf, og de er ikke omgærdet af samme

retssikkerhedsgarantier som tvangsbøder pålagt af domstolene. Som anført i beskrivelsen af

gældende ret om dansk lovgivningspraksis, bør derfor kun gives hjemmel til administrative

tvangsbøder, hvis der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse på det

pågældende område. Endvidere bør de forhold, der udløser tvangsbøderne, være let konstaterbare.

Ministeriets vurderer, at manglende efterlevelse af et påbud fra Forsyningstilsynet om at tilbageføre

for meget betalte acontobeløb til elkunder vil opfylde de opstillede kriterier for anvendelse af

administrative tvangsbøder. Forslaget er begrundet i et særligt behov for effektiv kontrol og

håndhævelse, idet tilbagebetaling af tilgodehavender ved slutafregningen er helt central for

elkundens økonomiske interesser og har samtidig væsentlig betydning for elkundernes tillid til

elhandelsvirksomhederne. Tidligere sager har vist, at det for en enkelt elhandelsvirksomhed kan

vedrøre et trecifret millionbeløb, der uretmæssig er blevet tilbageholdt fra elkunderne i forbindelse

med slutafregningen. Uden en effektiv sanktionsmulighed risikerer elkunderne således at blive

økonomisk stillet ringere, hvis en elhandelsvirksomhed undlader at efterleve påbuddet. Desuden er

det objektivt verificerbart, om et påbud om tilbagebetaling er efterlevet inden for den fastsatte frist.

Der er således ikke tale om en skønsmæssig vurdering, men en simpel konstatering af, om

tilbagebetalingen er sket eller ej. Dette understøtter retssikkerheden, da det mindsker risikoen for

vilkårlighed i sanktioneringen. Endelig er det værd at bemærke, at selvom administrative

tvangsbøder ikke er omgærdet af samme retssikkerhedsgarantier som domstolspålagte bøder, skal

de stadig administreres inden for rammerne af forvaltningsrettens grundlæggende principper,

herunder proportionalitetsprincippet. Der skal således altid foretages en afvejning af

nødvendigheden og rimeligheden af sanktionen i forhold til formålet om at sikre effektiv

håndhævelse af slutafregningen.

3.2.4. Adgang til datahub

3.2.4.1. Gældende ret

Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder er lav

sammenlignet med andre forsyningsområder. I modsætning til mange andre forsyningsområder

kræver elhandelsvirksomhed ikke investeringer i fysisk infrastruktur eller produktionskapacitet, og

det er let at registrere sig som aktør på markedet. Der stilles i elforsyningsloven ingen krav om

minimumskapital eller garantistillelse for at komme ind på detailmarkedet med henblik på at

begynde levering af elektricitet til elkunder. Selvom de formelle adgangsbarrierer for at blive

oprettet som elhandelsvirksomhed er lave, skal en række øvrige krav fortsat opfyldes.

For at operere som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder på detailmarkedet er det

for det første en forudsætning at være registreret og have adgang til Energinets IT-platform,

datahub. Det indebærer, at en elhandelsvirksomhed skal have et GLN- eller EIC-nummer, der sikrer

entydig identifikation i datahub. Derudover kræves et godkendt IT-system, enten fra en certificeret

systemleverandør eller gennem en bestået systemtest af eget IT-system. Elhandelsvirksomheden

skal desuden have de nødvendige certifikater til både test- og produktionsmiljøet samt indgå en

aftale med en balanceansvarlig aktør eller selv opnå status som balanceansvarlig. For at sikre

overholdelse af de tekniske forskrifter skal elhandelsvirksomheden også følge kravene i

kontrolstrukturen for det kollektive elforsyningsnet, som gælder for alle elforsyningsvirksomheder i

Danmark. Denne kontrolstruktur understøtter en stabil og effektiv systemdrift gennem en ensartet

og præcis kommunikation mellem aktørerne.

Derudover skal elhandelsvirksomheden indgå en aftale med den relevante netvirksomhed for at få

adgang til det pågældende net. Typisk anvendes standardaftalen mellem netselskabet og

elleverandøren om brug af distributionsnettet, der er udarbejdet af brancheorganisationen Green

Power Denmark og taget til efterretning af Forsyningstilsynet. Standardaftalen fastlægger rammerne

for samarbejdet mellem parterne. Aftalen regulerer blandt andet netvirksomhedens leverancer,

ansvarsfordelingen samt de gældende betalingsbetingelser, hvilket sikrer en klar og gennemsigtig

struktur for samspillet mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Både Energinet og

netvirksomhederne kan kræve sikkerhedsstillelse, hvis der foreligger oplysninger, der indikerer en

forhøjet risiko for, at elhandelsvirksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser for

leverede ydelser. Når ovenstående er på plads gennemfører Energinet en obligatorisk test med

henblik på at sikre, at elhandelsvirksomhedens IT-systemer korrekt kan håndtere de

markedsprocesser, der er nødvendige for at drive elhandelsvirksomhed, såsom leverandørskift,

tilflytninger, fraflytninger og afregning.

Herefter kan elhandelsvirksomheden påbegynde leveringen af elektricitet til elkunder. I den

forbindelse skal virksomheden overholde de gældende regler og lovgivning, der regulerer

aftaleforholdet mellem elhandelsvirksomheden og elkunden. Dette omfatter blandt andet

elleveringsbekendtgørelsen, der fastsætter krav til indgåelse og opsigelse af aftaler, prisoplysninger,

fakturering og håndtering af kundehenvendelser. Derudover skal elhandelsvirksomheden overholde

forbrugeraftaleloven, som beskytter elkunden i forbindelse med aftaleindgåelse, herunder regler om

fortrydelsesret, oplysningspligt og fair handelspraksis.

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Antallet af elhandelsvirksomheder har oplevet en markant vækst siden liberaliseringen af

elmarkedet. I dag findes ca. 60 elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til

husholdningsforbrugere. Dette ses som et tegn på et fungerende og dynamisk marked, hvor

konkurrencen trives, og adgangsbarriererne for nye aktører er lave. Øget konkurrence er med til at

drive innovation, forbedre kundeservice og sikre gode priser for elkunderne, hvilket styrker både

markedets effektivitet og dets evne til at imødekomme elkundernes skiftende behov.

Ministeriet har imidlertid erfaret, at de lave adgangsbarrierer i nogle tilfælde anvendes af visse

virksomheder som en mulighed for at træde ind på detailmarkedet uden nødvendigvis at have de

bedste intentioner overfor hverken elkunderne eller de øvrige elhandelsvirksomheder på

detailmarkedet. Der spekuleres i hurtigt at tiltrække elkunder til virksomheden, og dette sker ofte på

bekostning af elkunderne, som bl.a. som følge af vildledende markedsføring, ender med at blive

præsenteret for uigennemsigtige vilkår og uhensigtsmæssige elaftaler, der ender med at stille

elkunden dårligere. Denne ulovlige praksis har vist sig vanskelig at standse. Det påvirker også de

elhandelsvirksomheder, der overholder reglerne, da de risikerer at miste kunder på et urimeligt

grundlag. Denne praksis skaber usikkerhed og mistillid blandt elkunderne og skader branchen som

helhed.

Ministeriet vil gerne imødegå denne adfærd ved at øge markedsbarrieren for at blive etableret som

elhandelsvirksomhed, der leverer elektricitet til elkunder. Ministeriet vurderer, at dette vil kunne

bidrage til at øge tilliden til elhandelsvirksomhederne, idet en højere markedsbarriere vil kunne

medvirke til at reducere antallet af virksomheder, der træder ind på markedet uden de nødvendige

forudsætninger for at drive en elhandelsvirksomhed, eller ser elmarkedet som en nem måde at lave

en hurtig forretning. Ministeriet er opmærksom på, at det ikke vil kunne garanteres, at en øget

adgangsbarriere kan afholde disse virksomheder fra at blive etableret som elhandelsvirksomhed,

men det vil dog gøre det vanskeligere, hvilket i sidste ende kan gavne både elkunderne og branchen.

Ministeriet bemærker desuden, at en øget adgangsbarriere vil have en god synergi med muligheden

for at give karantæne fra datahub, jf. afsnit 3.2.2.2. i de almindelige bemærkninger, idet en øget

adgangsbarriere vil bidrage til at forhindre, at elhandelsvirksomheder i en karantæneperiode opretter

nye elhandelsvirksomheder og fortsætter deres aktiviteter.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at det vil blive fastsat som betingelse for at en

elhandelsvirksomhed vil kunne blive registreret som bruger af datahub, at der indbetales et

depositum til Energinet. Hvis en elhandelsvirksomhed ikke indbetaler det krævede depositum, vil

den ikke kunne blive registreret som bruger af datahubben. Da adgang til datahubben er en

forudsætning for at operere som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder, vil

manglende indbetaling af depositum i praksis betyde, at virksomheden ikke kan drive

elhandelsvirksomhed.

Ministeriet vurderer, at en bankgaranti eller lignende ikke vil have den samme præventive effekt

som et depositum, da en bankgaranti typisk ikke påvirker elhandelsvirksomhedens likviditet på

samme måde. En bankgaranti ville indebære, elhandelsvirksomheden bevarer sin rådighed over

egne midler og vil kunne fortsætte sine aktiviteter uden en reel økonomisk binding. Dermed ville

elhandelsvirksomheder kunne afregistrere sig fra datahub, opnå frigivelse af garantien og hurtigt

genregistrere sig under et nyt navn uden at opleve den barriere, som er tiltænkt. Ministeriet foreslår

derfor, at Energinet først vil skulle tilbagebetale et depositum 6 måneder efter afregistrering har

fundet sted i datahub. Karensperioden ville skulle forhindre, at elhandelsvirksomheder omgår

formålet med ordningen ved at lade sig afregistrere fra datahub, få depositummet tilbagebetalt og

derefter at blive registreret i datahub under et nyt navn inden for en kort periode.

Størrelsen på depositummet foreslås fastsat til 1.000.000 DKK, da dette beløb forventes at være

tilstrækkeligt til at begrænse antallet af virksomheder, der etablerer sig som elhandelsvirksomhed

med henblik på at lave en hurtig forretning på bekostning af elkunderne og de øvrige

elhandelsvirksomheder. En villighed til at betale til depositum på 1.000.000 DKK signaliserer den

fornødne seriøsitet fra virksomheden til at operere på detailmarkedet. Ministeriet bemærker, at det

er vigtigt at finde en balance i fastsættelsen af depositummets størrelse, så det både sikrer seriøsitet

og ansvarlighed fra virksomhederne, samtidig med at det ikke hindrer nye og innovative aktører i at

få adgang til markedet. Ministeriet er fortsat interesseret i at fremme innovation og konkurrence, og

ønsker derfor at sikre, at depositummet ikke bliver en uhensigtsmæssig barriere for virksomheder.

Ministeriet finder det ikke nødvendigt, at depositummet skal være bundet i en ubegrænset periode.

Formålet med ordningen vil være at sikre, at elhandelsvirksomheder er seriøse aktører med en reel

intention om at operere på elmarkedet. Hvis en elhandelsvirksomhed fremadrettet forbliver aktiv på

markedet i en længere periode, vil det indikere, at virksomheden har en langsigtet tilgang, hvorfor

depositummet i sådanne tilfælde vil kunne frigives. Dette skal sikre en rimelig balance mellem

behovet for at forhindre aktører i at udnytte markedet og samtidig undgå unødig kapitalbinding.

Den foreslåede ordning foreslås at have virkning fra og med den 8. maj 2025. Uden en

virkningsbestemmelse, der knytter lovens virkning til tidspunktet for den politiske aftales

offentliggørelse, ville der være en betydelig risiko for, at de foreslåede tiltag kunne omgås.

Elhandelsvirksomheder ville i perioden mellem aftalens offentliggørelse og lovens ikrafttræden

kunne oprette et større antal elhandelsvirksomheder i datahub med henblik på at etablere adgang til

markedet uden at skulle stille det foreslåede depositum eller frygte udelukkelse fra markedet som

følge af en karantæne. En sådan praksis ville kunne undergrave formålet med reguleringen. Ved at

lade kravet om depositum finde anvendelse for elhandelsvirksomheder oprettet fra den 8. maj 2025,

afskæres denne form for omgåelse.

Den forslåede ordning, hvor kravet om depositum får virkning med tilbagevirkende kraft, er således

begrundet i et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, nemlig behovet for at sikre

forbrugerbeskyttelsen og tilliden til detailmarkedet for el. For det andet blev de relevante tiltag,

herunder depositumkravet, offentliggjort i forbindelse med den politiske aftale om

forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el den 8. maj 2025. Det må derfor antages, at aktører på

markedet har været bekendt med, at der ville blive indført en sådan ordning. Den tilbagevirkende

virkning knytter sig netop til tidspunktet for offentliggørelsen af aftalen og ikke længere tilbage end

dette. For det tredje er det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, kort og afgrænset. Der er

således tale om en målrettet og begrænset anvendelse af virkning med tilbagevirkende kraft, som er

nødvendig for at sikre, at ordningen får den tilsigtede virkning.

3.3. Øget gennemsigtighed på detailmarkedet

3.3.1. Gennemsigtighed om priser og vilkår

3.3.1.1. Gældende ret

Forsyningstilsynet driver i medfør af § 82 b, stk. 1, i elforsyningsloven den statslige

prissammenligningsportal, elpris.dk, der bidrager til, at elkunderne på en enkel måde kan danne sig

et overblik og foretage sammenligning af elhandelsvirksomheder og elprodukter på detailmarkedet.

Prisportalen er gratis at anvende og offentligt tilgængelig på internettet.

Bestemmelsen sikrer en

gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 14, hvorefter medlemsstaten skal sikre, at elkunder

har adgang til mindst ét sammenligningsværktøj, der gør det muligt for elkunder at sammenligne

elhandelsvirksomhedernes elprodukter.

Elhandelsvirksomheder skal i medfør af § 72 a, stk. 5, i elforsyningsloven, sikre, at der til enhver tid

findes

relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og

vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse

oplysninger til elpris.dk.

Forpligtelsen til at sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte

oplysninger om elhandelsvirksomhedens produkter, gælder således både for oplysningerne på

elhandelsvirksomhedens egen hjemmeside og for de oplysninger, der indberettes til elpris.dk. Det

betyder, at elhandelsvirksomheden løbende skal opdatere og vedligeholde oplysningerne på begge

platforme, så de afspejler de faktiske priser og vilkår, der gælder for de udbudte produkter. Der skal

således være overensstemmelser mellem oplysningerne på virksomhedens hjemmeside og de

oplysninger, som elkunderne kan tilgå via elpris.dk. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 180 som fremsat, at under begrebet

relevante oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode

eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og

andre vilkår for elforbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et

introduktionstilbud eller en rabat ophører. Desuden skal det klart fremgå af elhandelsvirksomhedens

hjemmeside samt af oplysningerne til prisportalen, såfremt et produkt kun tilbydes i et eller flere

begrænsede områder, jf. forslaget til § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Alt efter den konkrete

udformning af prisportalen vil der skulle leveres yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis

vedrørende elproduktets miljøkategori, elproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til

elproduktet.

Forsyningstilsynet har i medfør af § 82 b, stk. 5, i elforsyningsloven, en bred bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger til elpris.dk. Det kan

eksempelvis være regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket

format indberetningen skal ske. Bestemmelsen vedrører alene elhandelsvirksomhedernes

indberetning til elpris.dk og kan derfor ikke anvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvordan

oplysningerne skal præsenteres på elhandelsvirksomhedernes egne hjemmesider. Forsyningstilsynet

har anvendt bemyndigelsen til at udmønte bekendtgørelsen om elhandelsvirksomhedernes

indberetning af standardpriser, tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med både elhandelsvirksomhedernes hjemmesider og de oplysninger,

der indberettes til elpris.dk, jf. § 72 a, stk. 8, i elforsyningsloven. En væsentlig del af tilsynet med

elhandelsvirksomhedernes hjemmesider består i at kontrollere, om de oplysninger, der fremgår

heraf, stemmer overens med de oplysninger, som er indberettet til elpris.dk. Tilsynet med elpris.dk

kan som følge af Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere regler for indberetning af

oplysninger være mere dybdegående, idet kan reguleres hvilke oplysninger, der skal indberettes,

samt hvordan og i hvilket format indberetningen skal ske.

Overholder en elhandelsvirksomhed ikke

sine forpligtelser kan Forsyningstilsynet meddele pålæg om omgående berigtigelse af forholdet.

Misligholder elhandelsvirksomheden groft eller gentagne gange sine forpligtelser, orienterer

Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren herom.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 72 a, stk. 6, i elforsyningsloven, en

særskilt mulighed for at meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne

gange misligholder forpligtelser til at have korrekte og relevante oplysninger på egen hjemmeside

eller elpris.dk. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fratage elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben. Fratages

elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben, overføres

elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden forsinkelse af Energinet til andre

elhandelsvirksomheder efter proceduren i elforsyningslovens § 72 e.

Klima-, energi- og

forsyningsministerens afgørelse om at fratage en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i

datahubben, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og forsyningsministeren, inden 4 uger

efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-,

energi- og forsyningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed

efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.

Der har ikke været eksempler i praksis på, at en elhandelsvirksomhed er blevet frataget retten til at

være registreret i datahub. Typisk vil et påbud og dialog med Forsyningstilsynet føre til, at

elhandelsvirksomheden bringer sine oplysninger i overensstemmelse med lovgivningens krav.

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udviklingen på detailmarkedet går fortsat i en retning mod øget kompleksitet, hvilket øger kravene

til at være en aktiv kunde på elmarkedet. Timeafregnede elprodukter og tidsdifferentierede

nettariffer, betyder, at elkunderne i stigende grad skal forstå og forholde sig til elmarkedet, hvis de

vil udnytte de økonomiske fordele, som det kan medføre. Den øgede kompleksitet på

detailmarkedet stiller ikke blot større krav til elkunderne, men også til elhandelsvirksomhedernes

information og kommunikation til elkunderne. Når elkunderne i højere grad skal navigere i

timeafregnede elprodukter og tidsdifferentierede nettariffer, bliver det afgørende, at

elhandelsvirksomhederne formidler klare, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger om deres

elprodukter på bl.a. egne hjemmesider og elpris.dk. Ministeriet har i den forbindelse konstateret, at

det har været almindelig praksis blandt elhandelsvirksomheder ikke at oplyse om spot-tillæg på

variable elprisprodukter på deres hjemmesider, hvilket skaber uigennemsigtighed på

detailmarkedet, idet det bliver vanskeligt at sammenligne elprodukter fra forskellige

elhandelsvirksomheder. Dette er særligt problematisk, da spot-tillægget sammen med abonnementet

udgør de primære konkurrenceparametre på detailmarkedet.

Det er derfor ministeriets vurdering, at udviklingen på detailmarkedet gør det nødvendigt at se på

kravene til oplysninger og information med henblik på at sikre, at disse er tidssvarende. Det er

afgørende, at disse krav afspejler den aktuelle markedssituation og teknologiske udvikling, så

elkunderne får adgang til de relevante oplysninger. Dette skal sikre, at elkunderne har det bedst

mulige grundlag for at træffe informerede valg af elhandelsvirksomhed og elprodukt og understøtter

samtidig gennemsigtighed og fair konkurrence på detailmarkedet.

Ministeriet foreslår derfor at udvide Forsyningstilsynets bemyndigelse, så der, ligesom for

indberetning til elpris.dk, kan fastsættes nærmere regler for oplysningerne på

elhandelsvirksomhedernes hjemmesider. Dette vil omfatte krav til, hvilke oplysninger der skal

fremgå, samt hvordan og i hvilket format de skal præsenteres. Det vil kunne bidrage til at sikre en

bedre sammenhæng i lovgivningen og ensrette kravene til gennemsigtighed på tværs af elpris.dk og

elhandelsvirksomhedernes egne hjemmesider. Det vil ligeledes fordre til et øget samarbejde mellem

Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med virksomhedernes

markedsføring og udarbejder retningslinjer for prisoplysninger på elområdet. Et styrket samarbejde

mellem disse myndigheder vil kunne sikre en mere koordineret indsats mod eventuelle vildledende

markedsføringspraksisser og skabe klarere rammer for, hvordan prisoplysninger præsenteres over

for elkunderne på elhandelsvirksomhedernes hjemmesider.

Den foreslåede regulering af elhandelsvirksomhedernes oplysningskrav har en synergi til den

bødemodel, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger. Bødemodellen

omfatter blandt andet overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 82 b, stk. 5, i elforsyningsloven,

hvilket betyder, at manglende efterlevelse af reglerne om til enhver tid at have relevante og korrekte

oplysninger på egen hjemmeside og indberette disse til elpris.dk, vil kunne sanktioneres effektivt.

3.3.2. Adgang til detaljeret kontrol

3.3.2.1. Gældende ret

I engrosmodellen er forpligtelsen til at oplyse elkunderne om deres elforbrug og udviklingen i dette

placeret ved elhandelsvirksomhederne, jf. § 72 a, stk. 3, i elforsyningsloven. Forpligtelsen påhviler

den elhandelsvirksomhed, der udsteder fakturaen til elkunden. Energinet skal imidlertid som led i

driften af datahub sikre, at elkunder har adgang til at se deres egne data, herunder elforbrug, jf.

bemærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 7, i elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A,

L 154, som fremsat. Elkunder har derfor i dag, via Energinets platform eloverblik, adgang til

oplysninger om deres elforbrug. Eloverblik indeholder den måledata, der registreres af de

fjernaflæste elmålere og indsendes af netvirksomhederne til Energinets datahub.

Elhandelsvirksomheder skal, i medfør af elleveringsbekendtgørelsen, informere de elkunder, som

virksomheden har et kundeforhold til, om at elkunden uden beregning kan indhente information i

datahubben via eloverblik om forbruget på eget aftagenummer. Elhandelsvirksomheder skal

desuden sikre, at elkunder uden beregning kan indhente den samme information på

elhandelsvirksomhedens egen hjemmeside, jf. bemærkningerne til § 72 b, stk. 3, i

elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 176, som fremsat.

Elforsyningslovens § 72 a, stk. 9, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at

fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som den enkelte elkunde skal have om elforbruget.

Bemyndigelsen er udmøntet i elleveringsbekendtgørelsen, hvorefter elhandelsvirksomheder skal

sikre, at elkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, på anmodning har let adgang til

supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, således at elkunden selv kan foretage en detaljeret

kontrol. Dette omfatter i medfør af elleveringsbekendtgørelsen detaljerede oplysninger om

forbrugstidspunktet for en hvilken som helst dag, uge eller måned, og et hvilket som helst år for

en periode på mindst de foregående 24 måneder eller perioden fra indgåelse af kontrakten med

elhandelsvirksomheden, hvis den er kortere end to år. Detaljerede oplysninger om

forbrugstidspunktet skal forstås som den tidsopløsning af elforbruget, som netvirksomhederne er

forpligtet til at indsende til datahub, og som anvendes i markedsafregningen. Dvs., at der kan være

tale om forbrugsoplysninger med en tidsopløsning ned til den enkelte time eller det enkelte kvarter.

Bekendtgørelsens mulighed for at gennemføre en detaljeret kontrol vedrører udelukkende elkundens

elforbrug og omfatter ikke prisoplysninger med samme tidsopløsning som de tilgængelige

forbrugsdata. Elkunder har dermed let adgang til oplysninger om deres elforbrug med en

tidsopløsning ned til det enkelte time- eller kvarterinterval, men har ikke i medfør af

elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf et tilsvarende krav på adgang til

prisoplysninger med samme tidsopløsning. Det bemærkes, at detaljerede prisoplysninger ligeledes

ikke vil være til stede på den faktura, som elkunden modtager fra sin elhandelsvirksomhed. I

medfør af bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders regninger, fakturering og

faktureringsoplysninger til slutkunder, der udstedes af Forsyningstilsynet, er elhandelsvirksomheder

alene forpligtet til at oplyse om den samlede pris i øre pr. i kilowatt-time for den fakturerede

periode.

3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forlængelse af Energikrisen i 2022 er udbredelsen af variable elprodukter, hvor elkundens elpris

følger prisudsvingene på spotmarkederne, steget markant. Det hænger bl.a. sammen med, at store

prisudsving på elmarkedet øger incitamentet hos elkunderne til at udnytte de økonomiske fordele

ved et fleksibelt elforbrug. En elkunde kan således opnå en lavere elregning ved at flytte sit

elforbrug til de perioder, hvor elpriserne er lave, for eksempel i perioder med høj produktion fra

vedvarende energikilder. Samtidig har netvirksomhederne i stigende grad indført tidsdifferentierede

tariffer, hvor prisen for transport af elektricitet varierer afhængigt af tidspunktet på døgnet. Dette

sker med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af elnettet. Elkunderne skal således i stigende

grad kunne forstå og forholde sig til elmarkedet, hvis de vil udnytte de økonomiske fordele, som det

kan medføre.

Det er efter Ministeriets vurdering vigtigt, at elkunderne har adgang til oplysninger om deres

elforbrug og de tilhørende priser. Dette er ikke alene vigtigt for at give elkunderne mulighed for at

kontrollere deres elregning og sikre, at de betaler den korrekte pris baseret på deres faktiske

elforbrug, men det kan også være interessant for aktive kunder at kunne følge med i, hvordan deres

forbrugsmønster direkte påvirker deres samlede omkostninger. Dermed understøttes interessen for

et fleksibelt elforbrug, der kan gavne både den enkelte elkunde og det samlede elsystem.

Det foreslås derfor, at elhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at give den enkelte elkunde

information om elforbruget udvides til også at omfatte de tilhørende priser. Ministeren vil på

baggrund af denne udvidelse med hjemmel i elforsyningsloven kunne fastsætte nærmere regler for,

hvilke detaljerede prisoplysninger elkunder skal have stillet til rådighed, samt hvor og hvordan disse

oplysninger skal være tilgængelige. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at digitale løsninger

spiller en central rolle i at sikre, at elkunder nemt og effektivt kan få adgang til deres elforbrug og

dertilhørende priser. Ministeriet ser digitale løsninger som en vigtig faktor i at imødekomme

udfordringerne med øgede datamængder og vil derfor sikre, at reglerne understøtter innovative og

dynamiske løsninger. Dette kan ske gennem selvbetjeningsløsninger, kundeportaler eller

applikationer, der giver en overskuelig og brugervenlig præsentation af forbrug og tilhørende priser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser hos for Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet til administration af karantæner fra datahub. Der vil derudover være

begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område. Lovforslaget skønnes endvidere at medføre

mindre administrative konsekvenser i forbindelse med nyudstedelsen af elleveringsbekendtgørelsen,

hvor de nye bemyndigelser skal udmøntes.

Ressourcebehovet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er samlet 0,3 mio. kr., svarende til

0,25 årsværk fra 2026 og frem. Øgede omkostninger og årsværk afholdes inden for Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets samt Justitsministeriets eksisterende ramme.

Det vurderes endvidere, at implementeringen af en bødemodel for overtrædelse af de

forbrugerbeskyttende regler på detailområdet for el vil medføre meget begrænsede bødeindtægter.

Disse er således ikke kvantificeret.

Der er ikke vurderet at være økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet.

Energinets administration af karantæne fra datahub og etablering af adgangsbarriere skønnes at

medføre en årlig omkostning på 2,4 mio. kr.

Lov- og bekendtgørelsesændringerne skønnes at medføre negative erhvervsøkonomiske og

administrative konsekvenser på 1-2 mio. kr. årligt. Dette beløb dækker over flere elementer. For det

første dækker beløbet initialomkostninger for elhandelsvirksomheder til at leve op til kravet om

Mit-ID ved aftaleindgåelse samt løbende omkostninger. Derudover dækker beløbet nye krav til

elhandelsvirksomheder, herunder elkundens ret til adgang til oplysninger, der gør det muligt for

forbrugerne at kontrollere egne elregninger, samt krav til, hvordan oplysningerne skal præsenteres

på virksomhedernes hjemmesider. Det forventes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser

overvæltes til forbrugerne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indfører tiltag, der kan have administrative konsekvenser for borgere ved at kræve

anvendelse af Mit-ID eller skriftlighed ved kontraktindgåelsen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører ikke regler eller bestemmelser, som er udstedt af Europa-Parlamentet og

Rådet. Lovforslagets indførelse at et krav til nye elhandelsvirksomheder om deponering af 1

million kroner for at få adgang til Energinets datahub medfører imidlertid, at der skal foretages en

vurdering af forslagets forenelighed med servicedirektivet.

9.1.

Servicedirektivet

Det følger af artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.

december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (herefter servicedirektivet), at medlemsstaten

ikke må gøre adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed på deres område betinget af en

forpligtelse til at stille eller deltage i en finansiel sikkerhed eller til at tegne en forsikring hos en

tjenesteyder eller et organ, der er etableret på deres område.

Indførelsen af et krav til elhandelsvirksomheder om at deponere 1 million kroner, som betingelse

for at få adgang til Energinets datahub, rejser således et spørgsmål i forhold til foreneligheden med

servicedirektivet. Det skyldes, at det er en forudsætning for at kunne levere elektricitet til elkunder

på detailmarkedet og dermed fungere som elhandelsvirksomhed at virksomheden er registreret og

har adgang til datahub. Energinets datahub spiller en central rolle i afregningen og

informationsudvekslingen på elmarkedet og er dermed afgørende for markedets funktion og

forsyningssikkerheden.

Ordningen beskrevet i § 28 a udgør imidlertid ikke en finansiel sikkerhed i traditionel forstand, hvor

den stillede sikkerhed kan gøres gældende ved modpartens misligholdelse. Den ordning der foreslås

i § 28 a er der ikke tale om en sådan ordning. Der er hverken tale om sikkerhed for specifikke

betalingsforpligtelser eller en adgang for Energinet til at realisere depositummet i tilfælde af

misligholdelse. I stedet er der tale om et kontant depositum, som skal stilles som en betingelse for

adgang til datahub, og som tilbageholdes, uden at være knyttet til konkrete krav eller

misligholdelsesscenarier. Desuden skal midlerne holdes adskilt fra Energinets drift og egenkapital,

hvilket understreger, at beløbet ikke er stillet til Energinets disposition som en egentlig sikkerhed,

men derimod udgør en adgangsbetingelse.

Såfremt et krav om indbetaling af et depositum imidlertid vurderes at udgøre en hindring af den fri

bevægelighed af tjenesteydelser, skal der i medfør af servicedirektivets artikel 16, stk. 1, foretages

en vurdering af, hvorvidt kravet om deponering hos Energinet overholder følgende principper:

a) ikke-forskelsbehandling: kravene må ikke være direkte eller indirekte diskriminerende på

grundlag af nationalitet eller, for juridiske personers vedkommende, på grundlag af den

medlemsstat, hvor de er etableret

b) nødvendighed: kravene skal være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige

sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet

c) proportionalitet: kravene skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå dette mål.

Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder er lav

sammenlignet med andre forsyningsområder. De lave adgangsbarrierer bliver i nogle tilfælde

anvendt af virksomheder, som en mulighed for at træde ind på detailmarkedet uden at have de

bedste intentioner over for hverken elkunderne eller de øvrige elhandelsvirksomheder på

detailmarkedet. Der spekuleres i hurtigt at tiltrække elkunder til virksomheden, og dette sker ofte på

bekostning af elkunderne, som bl.a. som følge af vildende markedsføring, ender med at blive

præsenteret for uigennemsigtige vilkår og uhensigtsmæssige elaftaler, der ender med at stille

elkunden dårligere. Det påvirker også de elhandelsvirksomheder, der overholder reglerne, da de

risikerer at miste kunder på et urimeligt grundlag. Denne praksis skaber usikkerhed og mistillid

blandt elkunderne og skader branchen som helhed. Et depositum fungerer som et redskab, der skal

højne niveauet hos de aktører, der træder ind på detailmarkedet for elektricitet.

Kravet kan således anses for et middel til at understøtte orden og stabilitet i leveringen af elektricitet

til elkunderne, hvilket må anses som et samfundsmæssigt hensyn af væsentlig betydning, navnlig

med henblik på at sikre forbrugertillid, forsyningssikkerhed og et velfungerende detailmarked.

Kravet gælder endvidere uden forskel for alle nye elhandelsvirksomheder, uanset nationalitet eller

etableringsland, og opfylder dermed princippet om ikke-forskelsbehandling. Det er med andre ord

ikke rettet mod udenlandske tjenesteydere, men er udtryk for en generel adgangsbetingelse. Endelig

må kravet anses for proportionalt, idet det forfølger et legitimt og sagligt formål, og fordi mindre

indgribende foranstaltninger, eksempelvis et reduceret depositum eller frivillig garantistillelse, efter

en konkret vurdering ikke vurderes at kunne yde tilsvarende beskyttelse.

På den baggrund kan kravet om deponering af 1 mio. kr. betragtes som en ikke-diskriminerende,

sagligt begrundet og proportional foranstaltning, der er forenelig med servicedirektivets

bestemmelser om den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025 til den 30. juni 2025 (28 dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Affald

Plus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI),

Artelia A/S, Asfaltindustrien, BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Better Energy, Billund Vand

A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger,

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brancheforeningen for møller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-forretninger,

Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning

(BEOF), Bopa Law, BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business Danmark, Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &

Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4

–

Carbon Capture Cluster Copenhagen,

Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S, CTR,

CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants,

Crossbridge Energy Fredericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk

Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske

Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,Dansk

Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center

(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,

Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentansvarssystem, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL) Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,

Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske

Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og

Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, DELTA

Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark,

DTU

–

Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E.ON Danmark A/S,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energifællesskaber,

Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS),

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE

Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans

og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet

–

FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Biogas Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer, FSE,

FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, Get2Grid, GRAKOM, Greenpeace, Gentofte og

Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos,

Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal,

HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,

HORESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i

Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering

Danmark, Ista Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kjærgaard A/S,

KlimaEnergi A/S, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark) Kraka, Kræftens Bekæmpelse,

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af

Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne

Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, Mellemfolkeligt

Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mobility Denmark, Maabjerg Energy Center

–

MEC,

Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature

Energy, N1 A/S, Neptune Energy Denmark ApS, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi

Renewables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto

Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner

Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Ranbøll,

Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur og

miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig

Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE Renewables Denamark A/S, SEGES, Serviceforbundet,

Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark,

Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig Forening, Synergi, Sustain, TEKNIQ

Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS-

og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers,

Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vestas, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus

Organisationen i Danmark, VisitDenmark, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee

B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg

Portland A/S, Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen,

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund

Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør

Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe

Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn

Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,

Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune,

Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring

Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,

Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune,

Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig

Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord

Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred

Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune,

Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød

Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syd-djurs

Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,

Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands

Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune,

Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør

»Ingen«)

Det vurderes, at

Økonomiske konsekvenser for

implementeringen af en

stat, kommuner og regioner

bødemodel for overtrædelse af

de forbrugerbeskyttende regler

på detailområdet for el vil

medføre meget begrænsede

bødeindtægter. Disse er

således ikke kvantificeret.

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang, Hvis nej,

anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vil medføre

økonomiske konsekvenser i

form af et ressourcebehov for

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet til

administration af karantæner

fra datahub. Der vil derudover

være begrænsede merudgifter

på Justitsministeriets område.

Lovforslaget skønnes at

medføre mindre administrative

konsekvenser i forbindelse med

nyudstedelse af

elleveringsbekendtgørelsen.

Ressourcebehovet i Klima-,

Energi- og

Forsyningsministeriet er samlet

0,3 mio. kr., svarende til 0,25

årsværk fra 2026 og frem.

Øgede omkostninger og

årsværk afholdes inden for

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets samt

Justitsministeriets eksisterende

ramme.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget skønnes samlet at

medføre negative konsekvenser

for erhvervslivet.

Energinets administration af

karantæne fra datahub og

etablering af adgangsbarriere

skønnes at medføre en årlig

omkostning på 2,4 mio. kr.

Lov- og

bekendtgørelsesændringerne

skønnes at medføre negative

erhvervsøkonomiske og

administrative konsekvenser på

1-2 mio. kr. årligt. Dette beløb

dækker over flere elementer.

For det første dækker beløbet

initialomkostninger for

elhandelsvirksomheder til at

leve op til kravet om Mit-ID

ved aftaleindgåelse samt

løbende omkostninger.

Derudover dækker beløbet nye

krav til elhandelsvirksomheder,

herunder elkundens ret til

adgang til oplysninger, der gør

det muligt for forbrugerne at

kontrollere egne elregninger,

samt krav til, hvordan

oplysningerne skal præsenteres

på virksomhedernes

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen.

hjemmesider. Det forventes, at

de erhvervsøkonomiske

konsekvenser overvæltes til

forbrugerne.

samt krav til, hvordan

oplysningerne skal præsenteres

på virksomhedernes

hjemmesider. Det forventes, at

de erhvervsøkonomiske

konsekvenser overvæltes til

forbrugerne.

Lovforslaget indfører tiltag, der

kan have administrative

konsekvenser for borgere ved

at kræve anvendelse af Mit-ID

eller skriftlighed ved

kontraktindgåelsen.

Ingen direkte klimamæssige

konsekvenser.

Ingen direkte miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen direkte klimamæssige

konsekvenser.

Ingen direkte miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret forudsætter levering af elektricitet, at der indgås en aftale herom mellem

elkunden og en elhandelsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven. En elkunde kan i

medfør af elforsyningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt.

Som udgangspunkt er der således ikke en elhandelsvirksomhed, der automatisk påbegynder eller

overtager leveringen af elektricitet, hvis en elkunde ikke aktivt træffer et valg af

elhandelsvirksomhed. Der gælder ikke et formkrav for en elkundes accept af en aftale om levering

af elektricitet, jf. § 3, stk. 2, i elleveringsbekendtgørelsen. Dette følger det aftaleretlige

udgangspunkt i dansk ret, hvor en aftale indgås ved tilbud og accept, uanset om det sker mundtligt

eller skriftligt.

Der gælder dog visse undtagelser til dette udgangspunkt. Hvis en elhandelsvirksomhed ophører med

at levere elektricitet, f.eks. ved konkurs eller rekonstruktion, fordeles elkunderne automatisk til

andre elhandelsvirksomheder, jf. elforsyningslovens § 72 e. På samme måde indsættes ejeren af en

ejendom automatisk som kunde, hvis en elkunde opsiger sin elaftale, og der ikke foreligger en ny

aftale, jf. reglerne i elleveringsbekendtgørelsen. I begge tilfælde sker leveringen uden elkundens

aktive accept, men elkunden kan dog vælge en elhandelsvirksomhed efter eget ønske eller afbryde

forsyningen.

En elhandelsvirksomhed skal dog i medfør af elleveringsbekendtgørelsen, efter anmodning fra

Energinet, fremlægge dokumentation for forbrugeraftalers indgåelse. Derfor er det i dag almindelig

praksis, at elhandelsvirksomheder optager samtaler med elkunder for at kunne dokumentere den

mundtlige aftaleindgåelse, men der er ingen retlig forpligtelse hertil. Hvis elhandelsvirksomheden

ikke kan dokumentere, at der er indgået en aftale, kan aftalen kendes ugyldig. Skiftet kan i sådan en

situation annulleres i datahub med tilbagevirkende kraft. Elkunden vil i sådan en situation blive ført

tilbage til din hidtidige elhandelsvirksomhed, som om at skiftet ikke havde fundet sted.

Der henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af

gældende ret for indgåelse af aftaler om levering af elektricitet og skift af elhandelsvirksomhed.

Det foreslås i

§ 6 a, stk. 2, nr. 3,

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om anvendelse af Mit-ID eller en tilsvarende løsning ved indgåelse af aftaler om

levering af elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i elleveringsbekendtgørelsen vil kunne fastsættes

regler om, at aftaler om levering af elektricitet, der indgås med husholdningsforbrugere, vil skulle

indgås ved anvendelse af den digitale identifikations- og signeringsløsning Mit-ID. Hvis en

husholdningsforbruger imidlertid ikke ønsker at anvende Mit-ID, vil det dog være muligt at indgå

aftalen ved underskrift. Det vil f.eks. kunne ske ved en underskrevet kontrakt, der sendes pr. post

eller fremsendes elektronisk. Det vil med den foreslåede ordning være elhandelsvirksomheden

ansvar at sikre, at aftalen indgås ved anvendelse af Mit-ID eller underskrives af

husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomheden vil derfor skulle sørge for, at processen foregår

korrekt og sikkert. Formålet vil være at styrke dokumentationen ved indgåelse af aftaler om

levering af elektricitet.

Der vil ikke blive etableret en direkte integration til datahub, som derfor ikke vil være en aktiv del

af løsningen, når der anvendes Mit-ID. Et skifte vil således teknisk set kunne gennemføres i datahub

uden anvendelse af Mit-ID. Hvis elhandelsvirksomheden imidlertid ikke efterfølgende vil kunne

dokumentere, fx efter en anmodning fra Energinet eller husholdningsforbrugeren, at aftalen er

accepteret ved brug af Mit-ID eller ved underskrift, vil der ikke foreligge en gyldig aftale om

levering af elektricitet. Forbrugerombudsmanden vil også kunne anmode om dokumentation for, at

aftalen er indgået ved brug af Mit-ID eller underskrift.

Der vil i udformningen af de konkrete regler skulle tages højde for, at krav om anvendelse af Mit-

ID eller underskrift kun vil omfatte situationer, hvor elhandelsvirksomheden ikke allerede er

registreret på aftagenummeret. Der vil således ikke blive krævet anvendelse af Mit-ID eller

underskrift, såfremt elhandelsvirksomheden allerede er registreret på aftagenummeret. Den

gældende fremgangsmåde i elleveringsbekendtgørelsen, der indebærer, at ejeren af ejendommen,

f.eks. en udlejer, indsættes på aftagenummeret med henblik på fortsættelse af leverancen, hvis en

elkunde opsiger sin elaftale, og der ikke foreligger en ny aftale, vil dermed ikke blive omfattet af

kravet om anvendelse af Mit-ID eller underskrift. Disse aftaler vil således fortsat kunne indgås ved

passiv accept. Ejeren af ejendommen vil ligeledes fortsat skulle betale for levering af elektricitet til

et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til regler udstedt i medfør af

elforsyningslovens § 6 c, stk. 2.

Det vil ligeledes være nødvendigt at tage højde for fordelingsmekanismen i elforsyningslovens § 72

e, som har til formål at sikre elkunder en uafbrudt forsyning i tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed

går konkurs, indleder rekonstruktionsbehandling, eller hvor netvirksomheden eller Energinet

afbryder deres ydelser til elhandelsvirksomheden. I sådanne tilfælde overfører Energinet elkunden

til en anden elhandelsvirksomhed, der herefter overtager leveringen. Disse aftaler vil også fortsat

kunne indgås ved passiv accept, og vil derfor ikke kræve anvendelse af Mit-ID eller underskrift.

Forbruge vil også fortsat skulle have mulighed for at udnytte deres fortrydelsesret i

forbrugeraftalelovens kapitel 4, uden at det kræver anvendelse af Mit-ID eller underskrift.

Hvis en husholdningsforbruger imidlertid ønsker at flytte sin eksisterende elhandelsvirksomhed

med på et nyt aftagenummer, hvor elhandelsvirksomheden ikke allerede er registreret som

elhandelsvirksomhed, vil det kræve anvendelse af Mit-ID eller underskrift. Hvis en

elhandelsvirksomhed ikke vil kunne dokumentere, at der er indgået en aftale med anvendelse af

Mit-ID, vil aftalen kunne kendes ugyldig, men den konsekvens, at husholdningsforbrugeren vil

kunne blive ført tilbage til din hidtidige elhandelsvirksomhed, som om at skiftet ikke havde fundet

sted. Dokumentation for aftaleindgåelsen vil som minimum skulle opbevares i en periode, der som

minimum svarer til den almindelige forældelsesfrist på 3 år efter forældelseslovens § 3, stk. 1.

I de regler, der vil skulle fastsættes på baggrund af bemyndigelsen, vil der skulle tages hensyn til, at

anvendelse af Mit-ID eller ved underskrift, ikke unødigt komplicerer eller hindrer

sammenlægninger og opkøb af elhandelsvirksomheder. I tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed

opkøber en anden og dermed overtager kundebasen, vil det blive anset som uhensigtsmæssigt, hvis

hver enkelt elkunde skulle afgive samtykke via Mit-ID. Med det foreslåede vil det sådanne

situationer fortsat være omfattet af de almindelige varslingsregler i elleveringsbekendtgørelsen.

Det foreslås endvidere i

§ 6 a, stk. 2, nr. 4,

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om

krav om optagelse af telefonsamtaler mellem elhandelsvirksomheder og

elkunder.

Den foreslåede bestemmelse vil forventelig indebære, at der i elleveringsbekendtgørelsen vil blive

fastsat regler om, at elhandelsvirksomheder vil skulle optage hele telefonsamtalen, når de kontakter

husholdningsforbrugere med henblik på at få dem til at skifte elhandelsvirksomhed. Dermed vil

forpligtelsen som udgangspunkt ikke omfatte henvendelser fra den eksisterende

elhandelsvirksomhed på aftagenummeret, som fortsat vil kunne kommunikere med

husholdningsforbrugeren om eksempelvis ændringer i vilkår, forbrugsrelaterede forhold eller andre

kundeserviceopgaver. Hvis en husholdningsforbruger imidlertid har indgået en aftale om skift af

elhandelsvirksomhed, og dette er registreret i datahub, skal den eksisterende elhandelsvirksomhed

optage samtalen, såfremt den retter henvendelse til husholdningsforbrugeren med henblik på at

fastholde kundeforholdet. En sådan henvendelse vil desuden kræve samme fra forbrugeren, jf.

forbrugeraftalelovens § 4.

Såfremt elhandelsvirksomheden, efter anmodning, ikke vil kunne dokumentere, at hele optagelsen

af samtalen med husholdningsforbrugeren er foretaget, vil det indebære, at der ikke vil være indgået

en gyldig aftale om levering af elektricitet med husholdningsforbrugeren. Dette vil betyde, at

husholdningsforbrugeren ikke vil være bundet af aftalen, og at elhandelsvirksomheden ikke vil

kunne gennemføre et skifte på baggrund af den pågældende henvendelse. Hvis skiftet allerede er

gennemført, vil husholdningsforbrugeren få mulighed for at blive ført tilbage til den hidtidige

elhandelsvirksomhed på aftagenummeret. Selve optagelserne af telefonsamtaler vil også kunne

spille en central rolle i at styrke myndighedernes mulighed for at sanktionere

elhandelsvirksomheder, hvis der f.eks. gives vildledende oplysninger under samtalen med

husholdningsforbrugeren. Optagelserne vil kunne anvendes som bevismateriale, hvis der opstår

tvivl om, hvorvidt informationerne, der blev givet til husholdningsforbrugeren, var korrekte og i

overensstemmelse med reglerne. Elhandelsvirksomheden vil blive pålagt at gemme optagelsen i en

nærmere afgrænset periode, der som minimum svarer til den almindelige forældelsesfrist på 3 år

efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Optagelsen vil på anmodning skulle udleveres den til de

relevante myndigheder, herunder Forsyningstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Ankenævnet på

Energiområdet. Elkunden vil skulle have adgang til oplysningerne i overensstemmelse med artikel

15, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen.

Det bemærkes desuden, at de foreslåede bestemmelser vil blive omfattet af den foreslåede

bødemodel i afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Energinet skal i medfør af § 28, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven, etablere og varetage driften af en

datahub. Energinets datahub er en centraliseret IT-platform, der fungerer som en fælles data- og

informationsudvekslingshub for energisektoren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet,

herunder datahub, i medfør af § 28, stk. 1, jf. § 28, stk. 2, i elforsyningsloven.

Regler om

indholdet og udførelsen af opgaver vedrører, hvordan en given funktion eller opgave skal

administreres og gennemføres i praksis. De fastlægger dermed de nærmere rammer for, hvordan

Energinet skal agere for at opfylde sine lovbestemte forpligtelser. Bemyndigelsen er eksempelvis

blevet anvendt til at fastsætte regler om indholdet af den metode som Energinet skal udarbejde med

henblik på økonomisk kompensation til balanceansvarlige aktører,

som direkte påvirkes af en

aggregatorvirksomheds aktivering af regulerbart forbrug eller -produktion.

Ministeren

kan således efter gældende ret ikke fastsætte betingelser eller vilkår for brugernes

anvendelse af energinets ydelser, herunder datahub, eller sanktionere virksomheders manglende

efterlevelse af disse vilkår. Denne kompetence ligger hos Energinet, der i medfør af § 31, stk. 2, i

elforsyningsloven, kan

stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser.

Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter

stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt

eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes.

Der henvises

til afsnit 3.2.2.1. i de almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et

§ 28, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte vilkår for brugernes anvendelse af den datahub, som

Energinet skal etablere og drive i henhold til stk. 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et

§ 28, stk. 5,

der bemyndiger klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at overtrædelse af de fastsætte vilkår

medfører karantæne fra datahub.

De foreslåede bestemmelser muliggør en ordning, hvor anvendelsen af Energinets datahub betinges

af, at elhandelsvirksomheden til enhver tid overholder nærmere fastsatte vilkår, og hvor

overtrædelse heraf vil medføre karantæne fra datahub. En sådan ordning vil udgøre et hurtigt og

effektivt værktøj til at gribe ind over for elhandelsvirksomheder, der ikke lever op til de fastsatte

vilkår. En karantæne vil udgøre et indgribende tiltag, der vil kunne fjerne incitamentet for

elhandelsvirksomheder til at overtræde lovgivningen, idet en karantæne vil have indvirkning på

deres mulighed for at operere frit på detailmarkedet, hvilket vil have en betydelig økonomisk

konsekvens uanset elhandelsvirksomhedens størrelse.

Ved den førstkommende udmøntning af de nye bemyndigelser i elleveringsbekendtgørelsen

forventes vilkårene for elhandelsvirksomheders adgang til datahub at omfatte markedsføringslovens

forbud mod vildledende markedsføring, forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodede henvendelser

samt elforsyningslovens krav om tilbagebetaling af elkunders tilgodehavender ved slutafregningen.

Elhandelsvirksomheder vil til enhver tid skulle overholde disse vilkår for at være sikret en uhindret

anvendelse af datahubs funktioner. Kendetegnende for de regler, der vil blive ophøjet til at udgøre

et vilkår for brug af datahub, er, at de anses for at være særligt vigtige for opretholdelsen af

detailmarkedets integritet og for elkundernes tillid til elhandelsvirksomhederne. Hensigten er at

målrette modellen mod elhandelsvirksomheder, der bevidst vildleder elkunderne, for eksempel for

at få dem til at skifte elhandelsvirksomhed, ofte på baggrund af en uanmodet telefonisk

henvendelse.

En karantæne fra datahub vil indebære, at elhandelsvirksomhedens adgang til at benytte datahubs

funktioner fjernes eller begrænses. For eksempel vil det betyde, at elhandelsvirksomheden i

karantæneperioden mister muligheden for at anvende de af datahubs funktioner, der gør det muligt

at hverve nye elkunder. Formålet med karantænen vil være at afskære den pågældende

elhandelsvirksomhed fra at kunne tilknytte nye elkunder, uanset om der sker ved anvendelse af et

klassisk skift af elhandelsvirksomhed eller efter henvendelse fra en elkunde om at påbegynde

levering på et aftagenummer, der i datahub håndteres som en tilflytning. Hensigten er dog ikke at

afskære elhandelsvirksomheden fra at kunne fungere som elhandelsvirksomhed i forhold til

eksisterende elkunder og opfylde sine forpligtelser i henhold til elforsyningsloven.

Elhandelsvirksomheden vil dermed i karantæneperioden fortsat kunne indgå i engrosafregningen,

som Energinet håndterer på grundlag af indsendt måledata. Elhandelsvirksomheden vil således

kunne afregne sine eksisterende elkunder på normal. Længden af en karantæne i førstegangstilfælde

forventes at blive fastsat til tre måneder. Hvis elhandelsvirksomheden modtager flere påbud inden

for en nærmere afgrænset periode, kan karantæneperioden forlænges til fx seks måneder, således at

der udløses en længere karantæne i tilfælde af gentagelsestilfælde. Karantæneperioderne vil være

kumulative, dvs. at de 6 måneder først begynder at løbe, når de første 3 måneder er udløbet.

Den foreslåede ordning vil fungere derved, at overtrædelse af et vilkår vil blive konstateret, hvis en

myndighed udsteder et påbud til en elhandelsvirksomhed for manglende efterlevelse af regler, der

samtidig udgør et vilkår for anvendelse af datahub. Det vil fx kunne være et påbud udstedt af

Forbrugerombudsmanden til en elhandelsvirksomhed om overtrædelse af markedsføringslovens

bestemmelser om vildledende markedsføring eller forbrugeraftalelovens regler om uanmodede

henvendelser. En karantæne vil således kunne aktiveres straks efter, at der er udstedt et påbud til

elhandelsvirksomheden. Anvendelsen af karantæne vil dermed ikke bero på en konkret vurdering

fra den udstedende myndighed af, om elhandelsvirksomheden ved sine handlinger eller undladelser

tilsidesætter påbuddet. Karantænen vil derimod blive anvendt som en automatisk konsekvens af et

påbud, uanset hvor alvorlig elhandelsvirksomhedens overtrædelse af de omfattede regler måtte

være. En karantæne vil ligeledes ikke bortfalde, såfremt elhandelsvirksomheden f.eks. ophører med

den handling eller undladelse, der er i strid med påbuddet, og som danner grundlag for karantænen.

Karantænen vil således gælde hele den fastsatte periode, uanset om grundlaget for den måtte være

bortfaldet i mellemtiden. Dette vil skabe den bedst mulige præventive effekt for overholdelsen af

reglerne og vil samtidig give myndighederne mulighed for at reagere hurtigt og effektivt, når

overtrædelser af lovgivningen konstateres.

Karantænens udløsningsmekanisme vil således være tæt forbundet med myndighedernes mulighed

for at meddele påbud, idet et påbud vil fungere som den handling, der aktiverer karantænen. Et

påbud kan både være formuleret positivt som en handlepligt og negativt som et krav om for

fremtiden at undlade en bestemt handling. Et påbud kan således kun omfatte igangværende og

fremtidige handlinger. Påbuddet skal derfor være formuleret, så det er klart, hvilken konkret

handling påbuddet angår, og hvilken ændret adfærd/situation, der tilsigtes med påbuddet. Det

skærper i øvrigt kravene til formuleringen af påbud, såfremt tilsidesættelsen af påbuddet er

strafbelagt. Det straffes således med bøde eller fængsel at tilsidesætte et påbud efter

markedsføringslovens § 37, stk. 1. Tilsvarende vil en elhandelsvirksomhed, der undlader at

efterkomme et påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 87, stk.

1, nr. 7, i elforsyningsloven. Der stilles således grundlæggende høje krav til udstedelsen af påbud.

Det bemærkes, at meddelelse af påbud i forhold til fortidige handlinger er så indgribende, at det kun

bør ske ved dom.

Det bemærkes endvidere, at anvendelse af påbud er ikke en automatisk reaktion på overtrædelse af

en regel i reguleringen. Myndigheder foretager således altid en konkret vurdering af de relevante

forhold, herunder om der er tale om en overtrædelse af lovgivningen eller regler, som nødvendiggør

en sådan afgørelse. Det følger bl.a. af markedsføringslovens § 32, stk. 2, at

Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling er i strid med loven og ikke kan

ændres ved forhandling. Det er op til Forbrugerombudsmanden at vurdere, om der er tale om en

handling i strid med markedsføringsloven, som nødvendiggør meddelelse af påbud, idet forhandling

med den erhvervsdrivende viser sig forgæves. Det følger af bemærkningerne til

markedsføringslovens § 28, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40, som fremsat, at

forhandlingsprincippet udgør det centrale grundlag for Forbrugerombudsmandens virksomhed.

Forbrugerombudsmanden skal som udgangspunkt søge at påvirke virksomheder til at handle i

overensstemmelse med god markedsføringsskik og lovens øvrige bestemmelser gennem

forhandling. Formålet med forhandlingsprincippet er både at bringe ulovlig adfærd til ophør og at

påvirke virksomhedernes fremtidige adfærd generelt. Forhandlingsprincippet indebærer, at

Forbrugerombudsmanden lægger vægt på at informere om lovgivningen og fremme efterlevelsen af

principperne for god skik, blandt andet gennem dialog med organisationer, virksomheder og

forbrugere. Forbrugerombudsmanden skal således som led i en åben og serviceorienteret forvaltning

indgå i dialog med relevante parter for at fremme lovens formål. Det er dog forudsat, at

Forbrugerombudsmanden efter en konkret vurdering kan vælge at indlede retsforfølgning uden

forudgående forhandling, hvis det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv håndhævelse af

loven. Dette skal forhindre, at virksomheder får mulighed for at overtræde reglerne mindst én gang,

før der kan gribes ind. Såfremt en erhvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn, der er afgivet over for

Forbrugerombudsmanden som led i en forhandling, kan Forbrugerombudsmanden meddele de

påbud, der er nødvendige for at sikre tilsagnets overholdelse. Tilsidesættelse af et sådant tilsagn

sidestilles med tilsidesættelse af et retsligt forbud eller påbud.

Forsyningstilsynet anvender også ofte et forhandlingsprincip, selvom det ikke står direkte i loven.

Forsyningstilsynet vil typisk forsøge at løse problemer gennem dialog og forhandling, før der tages

skridt til at udstede påbud eller pålægge sanktioner. Dette er en praksis, der understøtter effektiv

regulering og giver de regulerede parter mulighed for at rette op på eventuelle overtrædelser

frivilligt. Et påbud fra Forbrugerombudsmanden eller Forsyningstilsynet vil dermed udgøre et solidt

grundlag, der hviler på et klart og veldefineret retsgrundlag, hvilket vil sikre forudsigelighed og

retssikkerhed for de berørte virksomheder.

Den foreslåede model vil medføre, at karantænen gives ved meddelelse. Dette afspejler, at

karantænen er en objektivt fastsat konsekvens af overtrædelse af fastsatte vilkår. Den har dermed

mere karakter af en administrativ konsekvens end en sanktion, da den automatisk udløses som følge

af, at en elhandelsvirksomhed har modtaget et påbud fra en myndighed. Karantænen vil dermed

udløses uden skønsmæssig vurdering, idet der ikke vil blive foretaget en selvstændig vurdering af

overtrædelsen, men alene konstateret, om betingelsen for karantæne er opfyldt. I praksis indebærer

dette, at myndigheden ikke træffer en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men udelukkende

udfører en administrativ handling i overensstemmelse med allerede fastsatte regler, hvilket

resulterer i en forudsigelig og vilkårsbetinget adgangsbegrænsning, der automatisk træder i kraft

ved manglende overholdelse af de fastsatte betingelser. Karantænen vil derfor kunne sidestilles med

andre administrative konsekvenser, der ikke anses for sanktioner, såsom automatisk udelukkelse fra

et offentligt udbud ved manglende dokumentation eller ophør af en autorisation, hvis betingelserne

for opretholdelse ikke længere er opfyldt. Meddelelsen af en karantæne vil derfor kunne

karakteriseres som faktisk forvaltning.

Når en myndighed, såsom Forbrugerombudsmanden eller Forsyningstilsynet, udsteder et påbud

vedrørende forhold, der udgør en betingelse for anvendelsen af Energinets datahub, vil

myndigheden skulle orientere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om påbuddet. Ministeriet

vil derefter meddele den relevante karantæne til elhandelsvirksomheden. Ministeriet vil sikre, at alle

nødvendige oplysninger om karantænen bliver kommunikeret til den pågældende

elhandelsvirksomhed. For at sikre, at karantænen bliver effektivt implementeret i datahubben, vil

ministeriet koordinere med Energinet, så den praktiske gennemførelse af karantænen iværksættes

hurtigt og effektivt.

Elhandelsvirksomhedernes retssikkerhed vil blive tilgodeset ved muligheden for domstolsprøvelse

af det administrative påbud efter markedsføringslovens § 32, stk. 3. Herved er

elhandelsvirksomhederne sikret mulighed for at få prøvet gyldigheden af det påbud, som danner

grundlag for en karantæne fra datahub. En prøvelse har som udgangspunkt ikke opsættende

virkning, jf. § 32, stk. 4, i markedsføringsloven. Prøvelsen vil dog ikke omfatte selve karantænen.

Hvis en domstol erklærer et meddelt påbud ugyldigt og ophæver påbuddet, bortfalder en karantæne

fra datahub på baggrund af det ugyldige påbud også. Forsyningstilsynets afgørelser kan i medfør af

§ 89, stk. 1, i elforsyningsloven, indbringes for Energiklagenævnet. Forsyningstilsynet afgørelser

kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, jf.

elforsyningslovens § 89, stk. 2. En meddelt karantæne vil ikke få opsættende virkning, hvis det

underliggende påbud indbringes for domstolene eller påklages til Energiklagenævnet. Karantænen

vil således træde i kraft og forblive gældende, indtil en eventuel afgørelse måtte føre til ændring

eller ophævelse af påbuddet. Denne ordning sikrer effektiv håndhævelse af reglerne og forhindrer,

at virksomheder kan fortsætte med at operere i strid med lovgivningen alene på grund af en

verserende klage- eller retssag.

Der vil blive fastsat nærmere regler i elleveringsbekendtgørelsen om betingelserne for, hvornår der

udløses en karantæne. Det vil blandt andet fremgå, hvilke konkrete bestemmelser der er omfattet,

hvilke funktioner i datahub der ikke kan benyttes under karantænen, samt hvilken proces

myndighederne skal følge, når de modtager en henvendelse om udstedelse af et påbud til en

elhandelsvirksomhed, der samtidig udgør et vilkår for anvendelse af datahub.

Til nr. 3

Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og levere elektricitet til elkunder er lav

sammenlignet med andre forsyningsområder. I modsætning til mange andre forsyningsområder

kræver elhandelsvirksomhed ikke investeringer i fysisk infrastruktur eller produktionskapacitet, og

det er relativt let at registrere sig som aktør på markedet. Der stilles i elforsyningsloven ingen krav

om minimumskapital eller garantistillelse for at komme ind på markedet med henblik på at begynde

levering af elektricitet til elkunder. Selvom de formelle adgangsbarrierer for at blive oprettet som

elhandelsvirksomhed er lave, skal en række krav fortsat opfyldes. For nærmere herom henvises til

afsnit 3.2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 28 a, indføres et krav til elhandelsvirksomheder om

indbetaling af et depositum til Energinet for at få adgang til datahub. Den foreslåede ordning vil

omfatte elhandelsvirksomheder, dvs. virksomheder,

der sælger elektricitet til eller køber

elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på

engrosmarkedet, jf. elforsyningslovens § 5, nr. 12.

Forpligtelsen vil derfor gælde

elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til elkunder

–

uanset om det drejer sig om

husholdningsforbrugere eller virksomheder. Bestemmelsen vil endvidere omfatte

elhandelsvirksomheder, der udelukkende opererer på engrosmarkedet, samt virksomheder der alene

køber elkunders overskudsproduktion.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

bliver det en betingelse for, at en elhandelsvirksomhed

kan blive registreret som bruger af datahub i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af § 31,

stk. 2, at der til Energinet stilles 1.000.000 kr. i form af et kontant depositum. Kravet om depositum

gælder for hver juridisk virksomhed med et unikt CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive en forudsætning for at kunne drive

elhandelsvirksomhed og dermed sælge elektricitet til elkunder, at der indbetales et kontant

depositum til Energinet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andre former for

sikkerhedsstillelse, fx bankgaranti, ikke vil kunne anvendes. Ordningen vil skulle administreres af

Energinet, som vil skulle sikre, at der ikke gives adgang til datahub for elhandelsvirksomheder,

medmindre det krævede depositum er indbetalt. Energinet vil derfor passende kunne indpasse

kravet om indbetaling af depositum for elhandelsvirksomheder i de vilkår for adgang og brug af

datahub, som Energinet fastsætter i medfør af § 31, stk. 2. Vilkårene kan fastlægge den nærmere

fremgangsmåde for indbetaling og tilbageførelse af depositum, herunder frister,

betalingsoplysninger og eventuelle krav til dokumentation. Dette vil sikre en ensartet og

gennemsigtig proces for elhandelsvirksomhederne og samtidig give Energinet den nødvendige

fleksibilitet til at tilpasse proceduren for indbetaling af depositum efter praktiske og driftsmæssige

hensyn.

Bestemmelsen i stk. 1 vil ikke være til hinder for, at en elhandelsvirksomhed opdeler sine

forretningsområder i datahub, uden at det medfører krav om indbetaling af et nyt depositum,

forudsat at alle aktiviteter er knyttet til den samme juridiske enhed med det samme CVR-nummer.

Depositummets størrelse foreslås fastsat til 1.000.000 DKK. For en nærmere begrundelse af

beløbets størrelse og anvendelse af depositum frem for sikkerhedsstillelse henvises til ministeriets

overvejelser i afsnit 3.2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Formålet med bestemmelsen er at øge markedsbarrieren for elhandelsvirksomheder for at begrænse

antallet af virksomheder, der etablerer sig som elhandelsvirksomhed med det formål at skabe en

kortsigtet profit på bekostning af elkunderne og de øvrige elhandelsvirksomheder. Den foreslåede

kapitalbinding vil samtidig bidrage til at modvirke, at elhandelsvirksomheder, som har tiltrukket sig

negativ opmærksomhed, blot viderefører deres aktiviteter i nyoprettede elhandelsvirksomheder.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

skal et

depositum skal holdes adskilt fra Energinets egen

formue og drift.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et depositum ikke vil kunne indgå i Energinets økonomi

og dermed ikke vil kunne anvendes af Energinet til finansiering af dets aktiviteter eller øvrige

forpligtelser. Hensigten med at holde depositummet adskilt fra Energinets egen formue og drift er at

sikre en så enkel og administrativt ukompliceret ordning som muligt i forhold til de økonomiske

reguleringer af Energinet. Energinets omkostninger til at drive og administrere ordningen afholdes

som led i datahub opgaven. Ved at sikre, at depositummet ikke indgår i Energinets økonomi,

fastholdes en klar adskillelse mellem depositum og Energinets drift. Dette vil kunne bidrage til et

mere enkelt reguleringsregnskab i forhold til den konkrete opgave.

Den klare adskillelse mellem depositummet og Energinets drift svarer til de regnskabsmæssige

principper, der i forvejen gælder for aktiver og omkostninger

betalt af tredjemand, jf. § 21, i

bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager datahub. Heraf

fremgår det, at sådanne aktiver ikke må indgå i Energinets forrentningsgrundlag og skal holdes

regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige aktiviteter. Adskillelsen af depositummet

understøtter således den systematik, der allerede gælder i reguleringen, og medvirker til, at

depositummidlerne ikke påvirker indtægtsrammeberegningen eller de effektiviseringskrav, som

fastsættes af Forsyningstilsynet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

skal Energinet

tilbagebetale depositum inklusiv renter til

elhandelsvirksomheden 6 måneder efter afregistrering i datahub eller når elhandelsvirksomheden

har været

aktiv i datahub i en sammenhængende periode på mindst 5 år. Et depositum indbetalt til

Energinet forrentes med nationalbankens udlånsrente,

når renten er positiv.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en elhandelsvirksomhed, der ophører med at være

registreret i datahub, ikke vil få det indbetalte depositum tilbageført før en periode på 6 måneder

efter, at afregistreringen er sket i datahub. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset

hvad der ligger til grund for afregistreringen i datahub. Det vil altså ikke have betydning, om

afregistreringen sker som følge af en konkurs, eller om den sker på baggrund

elhandelsvirksomhedens eget initiativ. Uanset årsagen vil tilbagebetaling af det indbetalte

depositum først ske seks måneder efter, at afregistreringen er gennemført. En elhandelsvirksomhed

vil således ikke kunne ophøre med at være registreret i datahub, få depositummet tilbagebetalt og

derefter blive registreret under et nyt navn inden for en kort periode. Dette vil kræve, at der

indbetales et nyt depositum til Energinet. Hensigten med at indføre en karensperiode for

tilbageførelsen vil være at besværliggøre, at elhandelsvirksomheder vil kunne omgå formålet med

ordningen. Ved at fastholde et depositum over en længere periode vil det blive mindre attraktivt at

nedlægge en elhandelsvirksomhed for umiddelbart derefter at oprette en ny med tilsvarende

forretningsmodel. Depositummet vil dog automatisk blive frigivet af Energinet, når

elhandelsvirksomheden har været

aktiv i datahub i en sammenhængende periode på mindst 5 år,

idet det afspejler, at elhandelsvirksomheden har haft en stabil og langsigtet tilstedeværelse på

elmarkedet. Formålet med depositummet vil således ikke længere være opfyldt.

Hele den rente, der oppebæres af depositummet, vil skulle tilbagebetales til elhandelsvirksomheden.

Det betyder, at Energinet ikke vil kunne beholde nogen del af de renter, der tilskrives

depositummet, og at elhandelsvirksomheden således vil få det fulde afkast af det indbetalte beløb.

For at sikre en enkel administration og gennemsigtighed

–

både for elhandelsvirksomhederne og de

tilsynsførende myndigheder

–

vil forrentningen af depositummet ske på baggrund af

nationalbankens udlånsrente.

Den foreslåede ordning indebærer, at såfremt en elhandelsvirksomhed efterlader sig gæld eller

uopfyldte forpligtelser ved afregistreringen fra datahub, vil depositummet ikke kunne anvendes af

Energinet til at dække disse udeståender. Opstår der behov for sikkerhedsstillelse i det løbende

aftaleforhold, vil dette ske efter reglerne om sikkerhedsstillelse for Energinets ydelser, der er

godkendt af Forsyningstilsynet. Energinet vil således ikke kunne anvende depositummet til at

dække omkostninger, der opstår som led i det løbende aftaleforhold, idet sådanne omkostninger i

stedet håndteres efter de gældende regler om sikkerhedsstillelse for Energinets ydelser, som er

godkendt af Forsyningstilsynet.

Til nr. 4

Energinet kan i medfør af § 31, stk. 2, i elforsyningsloven,

stille vilkår for brugernes adgang til at

benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og

offentligt tilgængelige. Betingelser og vilkår

skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af

Forsyningstilsynet i henhold til § 73 a, stk. 1, og § 76, stk. 1, i elforsyningsloven, før de kan tages i

brug.

Energinet kan i medfør af § 31, stk. 3, i elforsyningsloven, meddele påbud til brugere, der groft eller

gentagne gange tilsidesætter de fastsatte vilkår. Overholder brugeren ikke påbuddet, kan Energinet

træffe afgørelse om helt eller delvist at udelukke vedkommende fra at benytte Energinets ydelser,

indtil vilkårene er opfyldt. Dette gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen

angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse

tilfælde skal Energinet orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om forholdet. Afgørelser

truffet af Energinet kan indbringes for Forsyningstilsynet, jf. § 31, stk. 4, i elforsyningsloven.

Afgørelser, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, kan forlanges

indbragt for domstolene af den berørte virksomhed. Anmodning herom skal fremsættes over for

Energinet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden, og afgørelsen skal indeholde

oplysning om denne adgang. Energinet anlægger herefter sag mod den pågældende virksomhed i

overensstemmelse med retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke

opsættende virkning, jf. § 31, stk. 5, i elforsyningsloven.

Ifølge det foreslåede

§ 31, stk. 3, 1. og 2. pkt.,

kan Energinet meddele påbud til brugere, der

tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Efterkommer brugeren ikke påbuddet eller er påbud ikke egnet til

at fremme overholdelse af vilkår efter stk. 2, kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt

eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser i en afgrænset periode.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det ikke vil være en forudsætning for Energinets mulighed

for helt eller delvist at udelukke en bruger fra at gøre brug af Energinets ydelser, at et udstedt påbud

ikke efterleves eller tilsidesættes. Energinet vil således også kunne træffe afgørelse om helt eller

delvist at udelukke en bruger fra at gøre brug af Energinets ydelser, alene på grundlag af, at en

bruger tilsidesætter de vilkår, som Energinet har anmeldt til og fået godkendt hos

Forsyningstilsynet. Den gældende praksis, hvorefter manglende efterlevelse af et påbud kan føre til

udelukkelse fra Energinets ydelser, vil fortsat finde anvendelse. Dette betyder, at udelukkelse også

fremover vil kunne ske i tilfælde, hvor en bruger undlader at efterkomme et meddelt påbud.

Selvom Energinet med den foreslåede bestemmelse får mulighed for at udelukke en bruger helt eller

delvist fra at benytte Energinets ydelser uden forudgående påbud, vil muligheden for at udstede

påbud fortsat spille en væsentlig rolle. Et påbud vil fungere som et mindre indgribende alternativ til

en hel eller delvis udelukkelse. Det vil give brugeren en mulighed for at rette op på forholdet, før en

mere vidtgående sanktion bliver iværksat. Dette vil være vigtigt for at sikre, at de foranstaltninger,

der træffes, står i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter. Energinet skal således i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med enhver

afgørelse om helt eller delvist at udelukke en forbruger fra at benytte Energinets ydelser skulle

iagttage proportionalitetsprincippet. Det indebærer, at indgrebet skal være egnet til at opnå det

ønskede formål, nødvendigt i forhold til mindre indgribende alternativer, og stå i rimeligt forhold til

den interesse, der søges beskyttet. En udelukkelse må derfor kun anvendes, hvor mindre

indgribende foranstaltninger

–

som eksempelvis et påbud

–

ikke i tilstrækkelig grad vil kunne sikre

efterlevelse af vilkårene. Energinet vil dermed skulle foretage en konkret og individuel vurdering af

omstændighederne i den enkelte sag og sikre, at der ikke sker indgreb, som går videre, end hvad der

er nødvendigt. Som led i denne vurdering, vil Energinet også skulle forholde sig til varigheden af

udelukkelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for Energinet at tilpasse reaktionen afhængigt af

overtrædelsens grovhed. I tilfælde, hvor overtrædelsen er af særlig alvorlig karakter, eksempelvis

ved systematisk eller gentagen tilsidesættelse af vilkår, eller hvor situationen i øvrigt gør det

nødvendigt, vil det kunne være påkrævet, at Energinet træffer afgørelse om helt eller delvist at

udelukke en bruger fra at gøre brug af ydelserne, uden at der forudgående er meddelt påbud.

Behovet for at kunne reagere uden et forudgående påbud vil fx gøre sig gældende i situationer, hvor

karakteren af Energinets ydelser og de tilknyttede overtrædelser ikke egner sig til en model, hvor en

sanktion først kan bringes i anvendelse, når et påbud er udstedt og efterfølgende overtrådt. Mange

af de forhold, som Energinet skal kunne gribe ind over for, vil være teknisk komplekse, varierende

og i nogle tilfælde af hastende karakter, hvilket vanskeliggør en effektiv anvendelse af en entydig

påbudsmodel. I sådanne tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle afvente, at et påbud

først udstedes og derefter overtrædes, før Energinet får mulighed for at gribe ind. I praksis vil være

vanskeligt at udforme præcise og dækkende påbud i situationer, hvor overtrædelsen ikke entydigt

kan beskrives på forhånd, eller hvor der er tale om adfærd, som i sin karakter ikke egner sig til at

blive indhegnet i et konkret påbud. I sådanne tilfælde vil påbudsmodellen risikere at svække

muligheden for effektiv og rettidig håndhævelse, fordi hver enkelt adfærd først skal formaliseres i et

påbud, som derefter skal tilsidesættes, før reaktion kan følge. Den foreslåede bestemmelse vil

bidrage til, at Energinet kan reagere hurtigt og proportionalt på konkrete situationer, uden at skulle

indlede en langstrakt proces, som i praksis vil kunne underminere formålet med vilkårene.

Afgørelser der træffes af Energinet på baggrund af den foreslåede bestemmelse vil kunne

indbringes for Forsyningstilsynet, jf. § 31, stk. 4, i elforsyningsloven.

Til nr. 5

Der er efter gældende ret ikke en sektorspecifik forpligtelse for elhandelsvirksomhederne til at stille

en detaljeret prisopgørelse til rådighed for elkunden baseret på det faktiske elforbrug med samme

tidsopløsning som de tilgængelige forbrugsdata i datahub. Der henvises til afsnit 3.3.2.1. i de

almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af gældende ret om elkunders adgang til

forbrugsdata.

Det foreslås i

§ 72 a, stk. 3, 1. pkt.,

at der efter »udviklingen

i dette«:

indsættes »samt detaljerede

prisoplysninger baseret på det faktiske forbrug.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elhandelsvirksomhedernes oplysningsforpligtelser i

relation til elkunderne udvides til at omfatte detaljerede prisoplysninger baseret på det faktiske

forbrug. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elhandelsvirksomheder forpligtes til at stille

prisoplysninger til rådighed for elkunden med samme tidsopløsning som de forbrugsdata, som

elhandelsvirksomheden allerede er forpligtet til at stille til rådighed for elkunden. Forpligtelsen til at

stille detaljerede prisoplysninger til rådighed omfatter samtlige priselementer, der indgår i

elkundens samlede betaling for elektricitet, og gælder uanset hvilket elprodukt elkunden er

tilknyttet. Bestemmelsen vil imidlertid særligt være relevant for elkunder, der har valgt variable

elprodukter, hvor elkundens elpris følger prisudsvingene på spotmarkederne. For disse elkunder

indebærer bestemmelsen, at de får mulighed for at få indsigt i, hvordan elprisen konkret har

påvirket deres samlede betaling. Dette vil give elkunden et bedre grundlag for at forstå og

kontrollere regningen og vurdere de økonomiske konsekvenser af sin forbrugsadfærd.

Bestemmelsen vil dermed understøtte en øget transparens og styrker elkundens muligheder for at

træffe informerede valg. For elkunder med andre typer af elprodukter, hvor den elpris elkunden

betaler, ikke kan påvirkes ved at flytte elforbruget, vil det være netvirksomhedernes

tidsdifferentierede tariffer, der skaber incitament til forbrugsfleksibilitet. For disse elkunder vil

adgangen til detaljerede prisoplysninger også kunne bidrage til en øget forståelse af, hvordan

forbruget påvirker de samlede omkostninger.

Prisoplysningerne vil skulle stilles til rådighed på en sådan måde, at elkunden kan sammenholde

pris og forbrug på et detaljeret og gennemsigtigt grundlag og foretage en kontrol af, hvad der er

betalt i den enkelte time eller det enkelte kvarter, afhængigt af den tidsopløsning, der er tilgængelig

i datahub. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at elhandelsvirksomheden alene stiller de priser til

rådighed, der ligger til grund for opkrævningen. For at sikre reel gennemsigtighed og

kontrolmulighed vil prisoplysningerne skulle være sammenstillet med forbrugsdata på en sådan

måde, at elkunden nemt kan se, hvilket forbrug der er afregnet til hvilke priser. Der vil skulle være

en klar og forståelig kobling mellem forbrugsmængder og de tilhørende priser for hver tidsenhed,

f.eks. time eller kvarter, afhængigt af den tidsopløsning, der er tilgængelig i datahub.

Elhandelsvirksomheden vil kunne opfylde forpligtelsen til at stille detaljerede og sammenstillede

pris- og forbrugsoplysninger til rådighed for elkunden på flere måder. Det vil eksempelvis kunne

ske gennem en digital selvbetjeningsløsning eller en applikation, hvor elkunden får adgang til et

overskueligt og brugervenligt overblik over egne forbrugs- og prisdata med den nødvendige

tidsopløsning. Alternativt vil oplysningerne kunne udleveres på anmodning, f.eks. som et

struktureret datasæt, der klart angiver forbrug og tilhørende priser for hver enkelt tidsenhed. Uanset

hvilken løsning elhandelsvirksomheden vælger, vil oplysningerne skulle stilles til rådighed i et

format, der gør det muligt for elkunden let at identificere, hvilket forbrug der er afregnet til hvilke

priser, således at gennemsigtighed og kontrolmulighed reelt understøttes.

Det bemærkes endvidere, at udvidelsen af § 72 a, stk. 3, i elforsyningsloven, vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren, som følge af bemyndigelsen i § 72 a, stk. 9, i elforsyningsloven,

vil få mulighed for at fastsætte nærmere regler om de detaljerede prisoplysninger, der skal stilles til

rådighed for elkunden baseret på det faktiske forbrug.

Til nr. 6

Forsyningstilsynet driver i medfør af § 82 b, stk. 1, i elforsyningsloven, den statslige

prissammenligningsportal, elpris.dk, der bidrager til, at elkunderne på en enkel måde kan danne sig

et overblik og foretage sammenligning af elhandelsvirksomheder og elprodukter på detailmarkedet.

Prisportalen er gratis at anvende og offentligt tilgængelig på internettet.

Bestemmelsen bidrager til

en gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 14, hvorefter medlemsstaten skal sikre, at elkunder

har adgang til mindst ét sammenligningsværktøj, der gør det muligt for elkunder at sammenligne

elhandelsvirksomhedernes elprodukter. Elpris.dk udgør således et centralt kommunikationsmiddel

på detailmarkedet, ikke alene i forhold til elhandelsvirksomheder og elkunder, men også som et

redskab for myndighederne til at formidle relevant information med betydning for markedets

gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse.

Efter elforsyningslovens § 82 b, stk. 2, skal prisportalen for el opfylde en række nærmere bestemte

betingelser. Prisportalen skal være uafhængig af alle markedsaktører og sikre, at alle

elhandelsvirksomheder behandles lige i søgeresultaterne. Det skal tydeligt fremgå, hvem der er

indehaver af prisportalen, og hvilken juridisk person der forvalter og kontrollerer portalen, herunder

hvordan den er finansieret. Der skal fastsættes klare og objektive kriterier for, hvad

sammenligningen på portalen bygger på, og disse kriterier skal offentliggøres, så forbrugerne kan

forstå grundlaget for de viste resultater. Sproget på prisportalen skal være let og utvetydigt, og

oplysningerne skal være præcise og ajourførte med angivelse af tidspunktet for den seneste

opdatering. Portalen skal desuden være tilgængelig for personer med handicap ved at være

opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. Der skal være en effektiv procedure til rådighed for

indberetning af forkerte oplysninger om offentliggjorte elprodukter, så fejl hurtigt kan rettes.

Endelig må anvendelsen af personoplysninger på prisportalen kun omfatte de oplysninger, der er

strengt nødvendige for sammenligningen af elprodukter.

Det foreslås i

§ 82 b, stk. 2, nr. 9,

at det tydeligt skal fremgå af søgeresultatet, hvis en

elhandelsvirksomhed har modtaget en afgørelse eller indskærpelse fra Forsyningstilsynet eller

Forbrugerombudsmanden om overtrædelse af forbrugerbeskyttende regler. Det samme gælder ved

politianmeldelser foretaget af disse myndigheder. Endvidere skal det fremgå, hvis

elhandelsvirksomheden undlader at efterleve en afgørelse truffet af Ankenævnet på Energiområdet.

Oplysningen skal være synlig i mindst 6 måneder.«

Formålet med kravet til visningen på elpris.dk er at fremme gennemsigtigheden med

elhandelsvirksomhedernes efterlevelse af de forbrugerbeskyttende regler, når en elkunde skal skifte

eller vælge elhandelsvirksomhed. Offentliggørelse af afgørelser, indskærpelser og politianmeldelser

på prissammenligningsportalen vil desuden kunne have en præventiv effekt, idet

elhandelsvirksomheder vil have en interesse i at undgå negativ eksponering. Når det på en offentlig

drevet hjemmeside som elpris.dk tydeligt vil fremgå, at en elhandelsvirksomhed ikke efterlever

regler af forbrugerbeskyttende karakter, vil det kunne påvirke virksomhedens mulighed for at

tiltrække kunder. Den øgede gennemsigtighed vil dermed ikke alene gavne elkunderne, men også

de lødige elhandelsvirksomheder på detailmarkedet, som ikke anvender vildledende markedsføring

eller på anden måde tilsidesætter de forbrugerbeskyttende regler.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det bliver et krav til udformningen af elpris.dk, at det

direkte i søgeresultatet kan konstateres, om en elhandelsvirksomhed har modtaget en afgørelse eller

indskærpelse fra Forsyningstilsynet eller Forbrugerombudsmanden om overtrædelser af den

forbrugerbeskyttende regulering. Det vil være op til Forsyningstilsynet som led i ansvaret for driften

af elpris.dk at bestemme, hvordan kravet skal inkorporeres på elpris.dk. Det vil være op til

Forsyningstilsynet at foretage en konkret vurdering af, om en afgørelse eller indskærpelse vedrører

et forhold, der er omfattet af den forbrugerbeskyttende regulering, og som derfor skal fremgå

synligt på elpris.dk. Det er ikke hensigtsmæssigt at opstille en udtømmende liste over de regler og

bestemmelser, der kan udløse synliggørelse, idet reguleringen er omfattende og under løbende

udvikling. Ordningen forudsætter derfor en vis fleksibilitet og en bred bemyndigelse til

Forsyningstilsynet, som i kraft af sit faglige ansvar for driften af elpris.dk vil kunne foretage den

nødvendige afvejning. Forsyningstilsynet vil eksempelvis kunne udarbejde et sæt retningslinjer for,

hvornår afgørelser og indskærpelser skal offentliggøres på elpris.dk. Sådanne retningslinjer vil

kunne bidrage til gennemsigtighed og ensartethed i vurderingen. Det vil dog være op til

Forsyningstilsynet efter en skønsmæssig vurdering at beslutte, om en afgørelse eller indskærpelse

m.v. skal offentliggøres på elpris.dk. Dette anses for at være faktisk forvaltningsvirksomhed som

led i driften af elpris.dk og sker derfor ikke ved, at der træffes afgørelse. Offentliggørelsen udgør

ikke en myndighedsudøvelse i form af en individuel og bindende stillingtagen til en parts

rettigheder eller pligter, men er en informationsmæssig foranstaltning rettet mod at fremme

gennemsigtighed på elmarkedet til gavn for forbrugerne. Det følger heraf, at de forvaltningsretlige

regler om partshøring, begrundelse eller klageadgang i forbindelse med beslutningen om at

offentliggøre oplysningerne, ikke finder anvendelse.

Det vil være vigtigt, at informationen om, hvorvidt en elhandelsvirksomhed har modtaget et påbud,

fremgår klart og visuelt tydeligt for elkunderne i søgeresultaterne på elpris.dk. Markeringen bør

udformes på en måde, der gør det synligt, at der er et opmærksomhedspunkt i relation til den

pågældende elhandelsvirksomhed. Det skal samtidig sikres, at elkunden let kan tilgå yderligere

information om baggrunden for markeringen, eksempelvis gennem et link eller en

informationsboks, der forklarer, hvilket tilsyn der har udstedt påbuddet og med hvilken

begrundelse. Dette vil styrke gennemsigtigheden og understøtte elkundens mulighed for at træffe et

informeret valg.

De forhold, der fremover vil skulle fremgå af søgeresultaterne på elpris.dk, vil være afgørelser og

indskærpelser til elhandelsvirksomheder som følge af overtrædelser af forbrugerbeskyttende regler.

Disse regler vil blandt andet omfatte forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, elforsyningsloven

og tilhørende bekendtgørelser, herunder elleveringsbekendtgørelsen. Det vil kunne dreje sig om en

bred vifte af forhold, såsom vildledende markedsføring, urimelige aftalevilkår eller manglende

efterlevelse af reglerne om kontrakter og varslinger. Fælles for disse tilfælde vil være, at der kan

være tale om overtrædelser, som har betydning elkundens valg af elhandelsvirksomhed. Herudover

vil det skulle fremgå af søgeresultatet, hvis en elhandelsvirksomhed er blevet politianmeldt af

Forbrugerombudsmanden eller Forsyningstilsynet. En politianmeldelse fra en offentlig myndighed i

sådanne tilfælde er udtryk for en vurdering af, at overtrædelsen er af en sådan karakter eller

grovhed, at der bør ske efterforskning med henblik på eventuel strafferetlig forfølgning. Oplysning

om politianmeldelser tjener således til at sikre elkunderne gennemsigtighed omkring alvorlige eller

gentagne overtrædelser og bidrager samtidig til at styrke tilliden til markedet og

tilsynsmyndighedernes håndhævelse.

Oplysningen vil som udgangspunkt skulle være synlig i søgeresultaterne i en periode på mindst seks

måneder fra afgørelsestidspunktet eller fra tidspunktet for meddelelsen af indskærpelsen. Hvis

meddelelsen er et påbud eller en indskærpelse, der indeholder et krav om, at elhandelsvirksomheden

skal foretage bestemte handlinger, eksempelvis ændre praksis, rette oplysninger eller bringe forhold

i overensstemmelse med gældende regler, vil meddelelsen forblive synligt, indtil meddelelsen er

blevet efterlevet. Den seks måneders minimumsperiode gælder dog uanset, om

elhandelsvirksomheden efterlever meddelelsen. Denne tilgang vil sikre, at elkunderne i en rimelig

periode har adgang til relevant information om overtrædelser. Hvis en elhandelsvirksomhed efter

aftale med Forbrugerombudsmanden eller Forsyningstilsynet frivilligt retter op på forholdene, kan

visning på elpris.dk dermed undgås. Dette skal motivere virksomhederne til hurtig efterlevelse af

reglerne og styrke forbrugerbeskyttelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at hvis en elhandelsvirksomhed ikke efterlever

en afgørelse fra Ankenævnet på Energiområdet, skal denne oplysning fremgå af søgeresultaterne på

elpris.dk. Såfremt en elhandelsvirksomhed ikke efterlever en afgørelse, fremgår det på

Ankenævnets hjemmeside. Synligheden af denne information på elpris.dk vil vare så længe,

afgørelsen også er tilgængelig på Ankenævnets egen hjemmeside. Formålet er at sikre

gennemsigtighed for elkunderne, så de kan se, hvilke elhandelsvirksomheder der ikke respekterer

forbrugerklageinstansens afgørelser. Hvis virksomheden vælger at efterleve afgørelsen, vil

oplysningen ikke længere skulle fremgå i søgeresultatet på elpris.dk. Dette skaber et incitament for

elhandelsvirksomheder til at efterleve afgørelserne hurtigt og frivilligt, da konsekvensen ellers vil

være offentliggørelse på elpris.dk.

Til nr. 7

Elhandelsvirksomheder skal i medfør af § 72 a, stk. 5, i elforsyningsloven, sikre, at der til enhver tid

findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og

vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse

oplysningerne til prissammenligningsportalen elpris.dk, der i medfør af elforsyningslovens § 82 b,

stk. 1, drives af Forsyningstilsynet. Forpligtelsen til at sikre, at der til enhver tid findes relevante og

korrekte oplysninger om elhandelsvirksomhedens produkter, gælder således både for oplysningerne

på elhandelsvirksomhedens egen hjemmeside og elpris.dk. Det betyder, at elhandelsvirksomheden

løbende skal opdatere og vedligeholde oplysningerne på begge platforme, så de til enhver tid

afspejler de faktiske priser og vilkår, der gælder for de udbudte produkter.

Forsyningstilsynet har i medfør af § 82 b, stk. 5, i elforsyningsloven, en bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger til elpris.dk. Det kan

eksempelvis være regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket

format indberetningen skal ske. Forsyningstilsynets ansvar for at etablere, udvikle og drive

prisportalen, og kunne fastsætte regler virksomhedernes indberetninger, indebærer, at tilsynet har en

central rolle i fastlæggelsen af, hvordan oplysninger, herunder om priser, formidles til elkunderne

og hvilke principper, der skal lægges til grund for beregningerne. Bestemmelsen vedrører dog alene

elhandelsvirksomhedernes indberetning til elpris.dk og kan derfor ikke anvendes til at fastsætte

nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal præsenteres på elhandelsvirksomhedernes egne

hjemmesider.

Det foreslås i

§ 82 b, stk. 5,

at der efter »indberetninger«: indsættes »og oplysninger på

virksomhedens hjemmeside«.

Den foreslåede ændring udvider Forsyningstilsynets hjemmel, så der ikke kun kan fastsættes regler

om indberetning til prisportalen, men også om oplysninger, herunder prisoplysninger, på

elhandelsvirksomhedernes egne hjemmesider efter § 72 a, stk. 5, i elforsyningsloven.

Forsyningstilsynet vil således få mulighed for at fastsætte regler for, hvilke oplysninger om

virksomhedens produkter der skal anses for relevante og korrekte på virksomhedens egen

hjemmeside, samt hvordan disse oplysninger skal præsenteres på hjemmesiden.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne få betydning for de priselementer, som spottillæg,

abonnement og gebyrer, der udgør de primære konkurrenceparametre på detailmarkedet. Det er

derfor særligt vigtigt at skabe gennemsigtighed omkring disse elementer for at sikre en effektiv

konkurrence og give elkunderne mulighed for at træffe informerede valg. Øget gennemsigtighed vil

ikke kun gøre det lettere for elkunderne at sammenligne priser, men også bidrage til en mere fair og

åben konkurrence blandt elhandelsvirksomhederne.

Forsyningstilsynet vil bl.a. kunne anvende bemyndigelsen til at regulere brugen af

forbrugsafhængige priselementer, dvs. en omkostning der varierer i forhold til den mængde af

elektricitet, en elkunde forbruger. Dette kan blandt andet omfatte muligheden for at forbyde

anvendelsen af sådanne priselementer ud over spottillæg, hvis det vurderes at være i strid med

hensyn til gennemsigtighed og fair konkurrence på elmarkedet. Hensigten er at forhindre, at der

opkræves forbrugsafhængige omkostninger hos elkunderne ud over spottillægget til dækning af

specifikke omkostninger, idet det tilføjer unødvendig kompleksitet og uigennemsigtighed på

detailmarkedet. Omkostninger vil i stedet skulle indgå i enten abonnementet eller spottillægget,

hvilket vil bidrage til at sikre, at elkunderne nemmere kan forstå og sammenligne omkostninger.

Bestemmelsen vil ikke få betydning for virksomhedernes mulighed for at få dækket deres

omkostninger, men en opdeling i flere bestanddele kan føre til forvirring og gøre det sværere at

træffe informerede valg, hvilket er en central udfordring for konkurrencen og forbrugerbeskyttelsen

på elmarkedet. Tilsvarende overvejelser vil kunne gøre sig gældende for abonnementer, uden at det

imidlertid påvirker elkundernes mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser eller services, som kan føre til

flere abonnementer hos den samme elhandelsvirksomhed.

Det er endvidere væsentligt, at reglerne vil medvirke til at skabe tydelighed i prisoplysningerne,

herunder navnlig en klar sondring mellem den rene elpris og eventuelle spottillæg. En entydig

opdeling er afgørende for, at elkunderne kan gennemskue, hvilke dele af prisen der er fastsat på

markedsvilkår, og hvilke der er tillæg fastsat af elhandelsvirksomheden. Hvis det ikke klart fremgår,

hvad der udgør den faktiske elpris, og hvad der er tillæg hertil, risikerer man, at

sammenligneligheden mellem produkter svækkes, og at kunderne får et misvisende billede af den

samlede pris. Det vil i sidste ende kunne hæmme konkurrencen og underminere hensynet til

gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. En klar definition og regulering af, hvad der må betegnes

som spottillæg, vil derfor være et vigtigt element i gennemførelsen af reglerne.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte ensrettede regler for, hvordan elprodukter

og de enkelte priselementer, herunder tariffer, abonnementer og afgifter, skal præsenteres for

elkunden på elhandelsvirksomhedens hjemmeside. Dette vil bidrage til at sikre, at alle

elhandelsvirksomheder præsenterer oplysninger om elprodukter på en standardiseret og forståelig

måde over for elkunden, hvilket er væsentligt for at fremme gennemsigtighed på elmarkedet.

Reglerne kan fastlægge præcise krav til, hvordan priserne skal fremgå på elhandelsvirksomhedens

hjemmeside. Det kan for eksempel omfatte krav om, at alle relevante omkostninger skal være

tydeligt adskilt og angivet med bestemte betegnelser. En sådan standardisering af præsentationen på

elhandelsvirksomhedernes hjemmesider vil ikke kun sikre, at elkunderne vil få de nødvendige

oplysninger for at kunne træffe informerede valg, men vil også fremme konkurrencen på elmarkedet

ved at skabe en mere lige og gennemsigtig spillebane. Hvis alle elhandelsvirksomheder vil blive

forpligtet til at præsentere deres priser og vilkår på en ensartet måde på deres hjemmeside, vil det

blive langt nemmere for elkunderne at sammenligne produkter. Denne tilgang vil også bidrage til at

mindske risici for skjulte omkostninger og vildledende markedsføring, som vil kunne opstå, når

priser og vilkår præsenteres på en uensartet eller uklar måde. En af de mere vanskeligere opgaver i

den forbindelse vil være visningen af tariffer. Tarifferne, som udgør en del af de samlede

omkostninger for elkunderne, afhænger nemlig af, hvilken netvirksomhed den enkelte elkunde er

tilknyttet. Dette kan gøre det vanskeligt at præsentere tarifferne på en standardiseret måde, da

tarifferne kan være forskellige fra elkunde til elkunde. En løsning på dette problem kan være, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan tarifferne skal præsenteres på en måde, der gør det

klart for elkunden, at tarifferne kan variere afhængigt af netvirksomheden. Samtidig vil det dog

være vigtigt, at løsningen omfatter prisoplysninger, så elkunderne nemt kan få overblik over,

hvordan tarifferne påvirker deres samlede omkostninger, og hvordan disse omkostninger indgår i

den samlede pris.

Den foreslåede bemyndigelse til Forsyningstilsynet vil således skabe grundlag for et tættere

samarbejde med Forbrugerombudsmanden, der allerede varetager flere opgaver, der overlapper med

Forsyningstilsynets ansvarsområder. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med virksomhedernes

markedsføring og udarbejder retningslinjer for, hvordan prisoplysninger skal præsenteres på

elmarkedet. Et øget samarbejde vil derfor være nødvendigt for at sikre en effektiv og ensartet

regulering, der beskytter elkunderne mod vildledende informationer og sikrer gennemsigtighed i

markedsføringen. Sammen vil de to instanser kunne arbejde målrettet på at skabe klare og

forståelige regler, som elhandelsvirksomhederne vil skulle følge.

Gebyrer på elmarkedet er et andet vigtigt element, der kræver gennemsigtighed for at sikre en fair

og effektiv konkurrence. Gebyrer, som for eksempel betalingsgebyrer, kan udgøre en væsentlig del

af de samlede omkostninger for elkunderne, men de præsenteres ofte på en måde, der gør det

vanskeligt for elkunderne at få et klart billede af de reelle omkostninger ved et elprodukt. Det vil

være særligt vigtigt, at gebyrer ikke anvendes som en metode til at skjule omkostninger, som reelt

vil skulle indgå i prissætningen via abonnement eller spottillæg. Ved at anvende gebyrer til at

dække visse udgifter risikeres at skabe uklarhed om de reelle samlede omkostninger for elkunderne,

hvilket vil kunne forhindre en fair sammenligning af tilbud. En klar opdeling af omkostninger, hvor

de forbrugsafhængige elementer eksplicit vil fremgå som spottillæg, og de faste omkostninger vil

blive indregnet som en del af abonnementet, vil være afgørende for at sikre gennemsigtighed og fair

konkurrence på markedet. En sådan regulering vil bidrage til at mindske risikoen for skjulte

gebyrer. Ligesom for andre priselementer vil gennemsigtigheden omkring gebyrer være essentiel

for at fremme en fair konkurrence og sikre, at elkunderne ikke bliver vildledt af skjulte

omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bemyndigelse er at sikre en bedre sammenhæng i lovgivningen ved

at skabe en mere ensartet regulering af, hvordan oplysninger om elprodukter skal præsenteres både

på elpris.dk og på elhandelsvirksomhedernes egne hjemmesider. Ved at give Forsyningstilsynet

mulighed for at fastsætte regler for begge platforme vil det blive muligt at stille ensartede krav til

gennemsigtighed, hvilket vil styrke forbrugerbeskyttelsen og mindske risikoen for misvisende eller

uklare oplysninger.

Til nr. 8

En administrativ tvangsbøde er en afgørelse om, at en økonomisk sanktion vil blive pålagt, hvis en

handlepligt ikke opfyldes

–

f.eks. et påbud. Tvangsbøder pålægges således ikke af domstolene, men

af forvaltningen. I medfør af dansk lovgivningspraksis bør derfor kun gives hjemmel til

administrative tvangsbøder, hvis der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og

håndhævelse på det pågældende område. Endvidere bør de forhold, der udløser tvangsbøderne,

være let konstaterbare.

Elforsyningslovens § 86, stk. 1, indeholder en hjemmel for Forsyningstilsynet til at pålægge daglige

eller ugentlige administrative tvangsbøder for manglende efterlevelse af bestemte påbud. Det

vedrører bl.a. manglende efterlevelse af et påbud vedrørende elforsyningslovens § 22, stk. 3 og §

77. Forsyningstilsynet har efter gældende ret ikke mulighed for at udstede administrative

tvangsbøder, såfremt en elhandelsvirksomhed undlader at efterleve et påbud om at tilbageføre for

meget betalte acontobeløb til elkunder i medfør af elforsyningslovens § 72 c, stk. 6.

Der henvises til afsnit 3.2.3.1. i de almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af

gældende ret om Forsyningstilsynets mulighed for at anvende administrative tvangsbøder. Der

henvises endvidere til afsnit 3.2.3.2. i de almindelige bemærkninger vedrørende ministeriets

overvejelser om, hvorvidt de i lovgivningspraksis opstillede kriterier for anvendelse af

administrative tvangsbøder er opfyldt

Det foreslås derfor i

§ 86, stk. 1, 1. pkt.,

at der efter

»om

at give oplysninger i henhold til § 22, stk.

3,«indsættes

»om at tilbageføre for meget betalte acontobeløb til elkunder i medfør af § 72 c, stk.

6,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at såfremt en elhandelsvirksomhed underlader rettidigt at

efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet vedrørende § 72 c, stk. 6, i elforsyningsloven,

om tilbagebetaling af tilgodehavender til elkunder i forbindelse med slutafregningen, kan

Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge elhandelsvirksomheden daglige eller ugentlige

bøder, indtil påbuddet efterleves.

Størrelsen på en administrativ tvangsbøde vil blive fastsat ud fra flere forskellige kriterier, der vil

sikre, at bøden har en præventiv effekt uden at være uproportional. En central faktor vil være

overtrædelsens alvor og dens konsekvenser for elmarkedet og elkunderne. Bøden skal derfor være

stor nok til at motivere den pågældende elhandelsvirksomhed til at handle i overensstemmelse med

lovgivningen.

I praksis vil bøden kunne fastsættes som et fast beløb eller en variabel sats, der eksempelvis vil

afhænge af virksomhedens omsætning, størrelsen af det økonomiske mellemværende eller den

økonomiske fordel, der opnås ved overtrædelsen. I visse tilfælde vil tvangsbøder blive fastsat som

daglige eller ugentlige beløb, der vil løbe, indtil påbuddet efterleves, hvilket vil sikre en stigende

økonomisk belastning, jo længere overtrædelsen fortsætter. Dette vil gøre dem særligt effektive i

situationer, hvor en virksomhed ellers kunne have en økonomisk interesse i at udskyde eller

ignorere en forpligtelse. For at sikre proportionalitet bør tvangsbøder blive fastsat ud fra objektive

og transparente kriterier, hvor myndigheden løbende vurderer, hvad der er nødvendigt for at opnå

overholdelse af reglerne.

Til nr. 9

Elforsyningsloven fastsætter i dag hverken kriterier for strafudmåling eller retningslinjer for

bødeniveauer ved overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. I fraværet af specifikke

regler i elforsyningsloven er det straffelovens kapitel 10, som indeholder en række hovedhensyn,

der skal indgå i straffastsættelsen. Det fremgår således af straffelovens § 80, stk. 1, at der skal

lægges vægt på overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Straffelovens §§ 81

og 82 oplister endvidere en række hovedhensyn, som kan tillægges vægt i henholdsvis skærpende

og formildende retning. Herudover følger det af straffelovens § 51, stk. 3, om fastsættelse af bøder

for overtrædelse af særlovgivningen, at der ud over hensynet til ensartethed i retsanvendelsen,

lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningspersonen, jf. straffelovens § 80, skal tages

særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller

besparelse. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-1996, L

201, som fremsat s. 4056-4057,

at ”Det har derfor støtte i loven, at den bøde, som pålægges en

juridisk person, kan blive væsentlig større end den, som udmåles over for strafskyldige

enkeltpersoner [.. ]”, og ”Endvidere giver kollektivansvaret mulighed for at fastsætte bøder, der står

i passende forhold til virksomhedens størrelse og økonomi og til den fortjeneste, der er opnået eller

tilsigtet ved lovovertrædelsen”.

Der henvises til afsnit 3.2.1.1. i de almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af

gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 88, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der ved

udmåling af bøder for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c,

stk. 2, § 72 a, stk. 9 og 82 b, stk. 5, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og virksomhedens

omsætning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at manglende overholdelse af regler, der skal beskytte

elkunderne på detailmarkedet og sikre dem bestemte rettigheder, vil blive omfattet af en

bødemodel, hvis overtrædelserne af reglerne i de enkelte bekendtgørelser kan sanktioneres med

bøde. Hvorvidt bødemodellen vil komme i anvendelse, afhænger således af

sanktionsbestemmelserne i de enkelte bekendtgørelser.

Det foreslås, at bødeniveauet fastsættes efter en model, hvor elhandelsvirksomhederne inddeles i 8

kategorier efter deres størrelse målt på omsætning.

Bøder til elhandelsvirksomheder

Omsætningskategori

0-5

mio.

kr.

25.000

–

39.999

kr.

40.000

–

79.999

kr.

5-10

mio.

kr.

25.000

–

39.999

kr.

40.000

–

99.000

kr.

10-20

mio.

kr.

50.000

–

79.999

kr.

80.000

–

199.999

kr.

20-50

mio.

kr.

50.000

–

199.999

kr.

200.000

–

499.999

kr.

50-100

mio. kr.

100-200

mio. kr.

200-500

mio. kr.

Over 500 mio. kr.

Nedsat bødeniveau

50.000

–

399.999

kr.

400.000

–

999.999

kr.

50.000

–

499.999

kr.

500.000

–

1.999.999

kr.

50.000

–

499.999

kr.

500.000

–

4.999.999

kr.

50.000

–

op til 4.999.999 kr.

500.000 kr.

–

1 pct. af

elhandelsvirksomhedens

omsætning op til 1 mia.,

plus 0,1 pct. af

omsætningen over 1

mia.*

1 pct. af

elhandelsvirksomheden

omsætning op til 1 mia.,

plus 0,1 pct. af

omsætningen over 1

mia.

Normalt bødeniveau

Forhøjet bødeniveau

Over

80.000

kr.

Over

100.000

kr.

Over

200.000

kr.

Over

500.000

kr.

Over

1.000.000

kr.

Over

2.000.000

kr.

Over

5.000.000

kr.

* Eksempel: For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 800 mio. kr., vil bødeintervallet være

500.000 kr.

–

8.000.000 kr. For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 1,5 mia., vil

bødeintervallet være 500.000 kr.

–

10.500.000 kr.

Det foreslås videre, at der for hver kategori fastsættes følgende tre overordnede bødeniveauer:

nedsat bødeniveau, normalt bødeniveau og forhøjet bødeniveau.

I forhold til placering af virksomheden inden for de 8 omsætningskategorier skal der ved omsætning

forstås elhandelsvirksomhedens nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er defineret som

salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og

anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. Bilag 1, C, nr. 13, i lovbekendtgørelse nr.

1057 af 23. september 2024.

Ved valg af omsætningskategori lægges elhandelsvirksomhedens samlede omsætning til grund.

Omsætningen skal opgøres på baggrund af elhandelsvirksomhedens årsregnskab for det

regnskabsår, hvor overtrædelsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis denne

oplysning ikke er tilgængelig, skal omsætningen opgøres på baggrund af elhandelsvirksomhedens

årsregnskab for det regnskabsår, der ligger forud for det regnskabsår, hvor overtrædelsen forelå.

Hvis overtrædelsen er forløbet over flere år anvendes et gennemsnit af omsætningen for de år, som

overtrædelsen er forløbet over. Elhandelsvirksomhedens omsætning omfatter også andre

koncernforbundne selskabers omsætning, hvis disse via deres salg drager nytte af virksomhedens

markedsføring.

I forhold til placering af en overtrædelse inden for de tre kategorier for bødeniveau er

udgangspunktet, at overtrædelsen skal placeres i kategorien normal bødeniveau. Dette

udgangspunkt fraviges, hvis en samlet vurdering af de konkrete forhold ved overtrædelsen tilsiger

det. De konkrete forhold skal fortsat vurderes i forhold til de gældende bødekriterier, jf. afsnittet om

gældende ret ovenfor. Hvis overtrædelsen kun har haft en begrænset negativ effekt på elkunderne,

eksempelvis fordi den har været kortvarig, eller fordi de økonomiske konsekvenser for elkunderne

har været minimale, kan dette tale for en placering i kategorien nedsat bødeniveau. Omvendt vil en

overtrædelse, der har haft væsentlige konsekvenser for elkunderne, eksempelvis hvis den har

medført betydelige økonomiske tab kunne tale for en placering i kategorien forhøjet bødeniveau.

Det samme gælder, hvis der er tale om gentagne overtrædelser, eller hvis forholdene omkring

overtrædelsen tilsiger et særligt hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Som angivet ovenfor vil der dog

altid skulle foretages en samlet vurdering af alle de konkrete forhold ved overtrædelsen.

Når omsætningskategorien og kategorien for bødeniveauet er fastlagt, skal det vurderes, hvilken

bøde inden for det i kategorien angivne bødeinterval, der skal anvendes. Dette vil bero på en samlet

vurdering af de konkrete forhold ved overtrædelsen i forhold til de gældende bødekriterier, jf.

afsnittet om gældende ret ovenfor. Hvis en samlet vurdering af bødekriterierne tilsiger, at det inden

for det givne bødeinterval er en meget alvorlig overtrædelse, vil bøden som udgangspunkt skulle

placeres i den høje ende af bødeintervallet. Hvis en samlet vurdering af bødekriterierne derimod

tilsiger, at det inden for det givne bødeinterval er en mindre alvorlig overtrædelse, vil bøden som

udgangspunkt skulle placeres i den lave ende af bødeintervallet.

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er bødeintervallerne ikke direkte proportionale med

elhandelsvirksomhedens omsætning. Baggrunden herfor er, at bøderne skal have et vist

minimumsniveau uanset elhandelsvirksomhedens omsætning, og at bødeintervallerne, såfremt de

var direkte proportionale, ville blive uforholdsmæssigt høje for de største virksomheder.

Det bemærkes, at det endelige bødeniveau i de konkrete sager - uanset de angivne retningslinjer for

bødens fastsættelse - fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen. Det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Elforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse dele af Riget. Derfor vil dette lovforslag heller ikke gælde eller

kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

§ 28 a i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har

virkning fra og med den 8. maj 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elhandelsvirksomheder, der er oprettet i Energinets

datahub fra og med denne dato skal indbetale et depositum på 1.000.000 kr. til Energinet for at have

adgang til datahub. Den foreslåede bestemmelse medfører, at kravet om indbetaling af depositum til

Energinet vil få tilbagevirkende kraft. Formålet med bestemmelsen er at imødegå en omgåelse af de

tiltag, der blev offentliggjort med den politiske aftale af 8. maj 2025 om forbrugerbeskyttelse på

detailmarkedet for el, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med aftalen var der enighed om, at der skal indføres

et krav for virksomheder om indbetaling af et depositum på 1 mio. kr. til Energinet for at få adgang

til Energinets datahub. Dette bl.a. for at modvirke såkaldte CVR-karusseller, hvor virksomheder

flytter deres aktiviteter til nyoprettede elhandelsvirksomheder, når den oprindelige virksomhed har

tiltrukket sig negativ opmærksomhed fra myndighederne. Det blev ligeledes aftalt, at

elhandelsvirksomheder skal kunne karantæne fra datahub. Formålet med tiltagene er at begrænse

antallet af uegnede elhandelsvirksomheder, der kommer ind på markedet, samtidig med at

forbrugernes tillid til de eksisterende elhandelsvirksomheder styrkes ved at give karantæne til dem,

der ikke overholder reglerne.

Der henvises nærmere til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser i afsnit 3.2.4.2.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr.

1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1677 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 6 a.

---

Stk. 1-2.

---

§ 6 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 3 og 4:

»3) Krav om anvendelse af Mit-ID eller en

tilsvarende løsning ved indgåelse af aftaler om

levering af elektricitet.

4) Krav om optagelse af telefonsamtaler

mellem elhandelsvirksomheder og elkunder.«

§ 28. ---

Stk. 1-3.

---

§ 28,

indsættes som

stk. 4 og 5:

»Stk.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for

brugernes anvendelse af den datahub, som

Energinet skal etablere og drive i henhold til

stk. 1, nr. 7.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at overtrædelse af

vilkår fastsat i medfør af stk. 4 medfører

karantæne fra datahub.«

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

For at blive registreret som bruger af

datahub skal en elhandelsvirksomhed stille et

kontant depositum på 1.000.000 kr. til

Energinet. Kravet om depositum gælder for

hver juridisk virksomhed med et unikt CVR-

nummer.

Stk. 2.

Et depositum skal holdes adskilt fra

Energinets egen formue og drift.

Stk. 3.

Energinet tilbagebetaler depositum

inklusiv renter til elhandelsvirksomheden 6

måneder efter afregistrering i datahub eller når

elhandelsvirksomheden har været aktiv i

datahub i en sammenhængende periode på

mindst 5 år, jf. dog stk. 4. Et depositum

indbetalt til Energinet forrentes med

nationalbankens udlånsrente, når renten er

positiv.

§ 31.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Energinet kan meddele påbud til

brugere, der groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende

opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe

afgørelse om, at brugeren helt eller delvis

udelukkes fra at gøre brug af Energinets

ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder

dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når

tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk.

2, der vedrører virksomhedens

bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde

skal Energinet orientere klima-, energi- og

forsyningsministeren om forholdet.

Stk. 3-5.

---

31, stk. 3, 1. og 2. pkt.

affattes således:

»Energinet kan meddele påbud til brugere, der

tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Efterkommer

brugeren ikke påbuddet eller er påbud ikke

egnet til at fremme overholdelse af vilkår efter

stk. 2, kan Energinet træffe afgørelse om, at

brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre

brug af Energinets ydelser i en afgrænset

periode.«

§ 72 a.

---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Elhandelsvirksomheden skal give den

enkelte elkunde informationer om elforbruget

og udviklingen i dette. For fjernaflæste

aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt

forbrug og fakturering i medfør heraf som

minimum fremsendes til elkunden fire gange

§ 72 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

»udviklingen

i dette«:

»samt detaljerede

prisoplysninger baseret på det faktiske

forbrug.«

om året og senest 2 måneder efter udgangen af

en 3-månedersperiode.

Stk. 4-9.

---

§ 82 b.

---

Stk. 1.

---

Stk. 2.

Prisportalen skal opfylde følgende

betingelser:

1-8) ---

Stk. 3-5.

---

§ 82 b, stk. 2,

indsættes som

nr. 9:

» 9) Det skal tydeligt fremgå af søgeresultatet,

hvis en elhandelsvirksomhed har modtaget en

afgørelse eller indskærpelse fra

Forsyningstilsynet eller

Forbrugerombudsmanden om overtrædelse af

forbrugerbeskyttende regler. Det samme gælder

ved politianmeldelser foretaget af disse

myndigheder. Endvidere skal det fremgå, hvis

elhandelsvirksomheden undlader at efterleve en

afgørelse truffet af Ankenævnet på

Energiområdet. Oplysningen skal være synlig i

mindst 6 måneder.«

§ 82 b, stk. 5,

indsættes efter

»indberetninger«: »og oplysninger på

virksomhedens hjemmeside«.

§ 82 b.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes

indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a,

stk. 2.

§ 86.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme et

påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85

§ 86, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»om

give oplysninger i henhold til § 22, stk.

d, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til §

3,«:

»om at tilbageføre for meget betalte

22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt

acontobeløb til elkunden i henhold til § 72

af Forsyningstilsynet i medfør af § 77, kan

c, stk. 6,«.

Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge

de pågældende daglige ugentlige bøder. Det

samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at

efterkomme et påbud meddelt af

Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende

efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8,

stk. 1, 1.-3. og 5. pkt., stk. 1a, eller stk. 5, 1.

pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr.

1227/2011/EU af 25. oktober 20211 om

integritet og gennemsigtighed på

engrosenergimarkederne med senere

ændringer.

Stk. 2. ---

§ 88.

---

Stk. 1.

---

§ 88

indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ved udmåling af bøder for

overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 6 a,

stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, § 72 a, stk.

9 og 82 b, stk. 5, lægges vægt på

overtrædelsens grovhed og virksomhedens

omsætning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.