Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
El
Dato
13-05-2025
J nr.
2025 - 1949
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
Energinet (Fremtidssikret elforsyning)
/NDDB
Energistyrelsen sender hermed vedlagte forslag til ændring af lov om elforsyning
og lov om Energinet i høring. Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest
mandag den 30. juni 2025.
Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
med kopi til Ida Kjærgaard på
og angivelse af journal nr. 2025 –
1949 (Fremtidssikret elforsyning).
Baggrund og indhold
Lovforslaget skal implementere tiltag rettet mod at styrke elforsyningssikkerheden:
Klima-, energi- og forsyningsministerens eksisterende bemyndigelse i
elforsyningsloven til at fastsætte regler om foranstaltninger til at sikre
elforsyningssikkerheden justeres og opdateres. Dermed vil der senere kunne
fastsættes nærmere regler om en evt. kapacitetsmekanisme i overensstemmelse
med reglerne i elmarkedsforordningen. Med bemyndigelsen sikres nødvendig og
rettidig opdatering af lovgrundlaget, således at hvis der på et senere tidspunkt
træffes beslutning om indførelse af en kapacitetsmekanisme i Danmark, så vil den
nødvendige statsstøtteproces kunne igangsættes og den konkrete implementering
kunne indføres ved bekendtgørelse i direkte forlængelse af en sådan beslutning.
Herudover implementeres en hjemmel til, at Energinet og underliggende
datterselskaber, kan varetage opgaver vedrørende trykluftslagring, som kan
anvendes til aktivering af turbiner til elproduktion, hvilket vil kunne styrke
elforsyningssikkerheden fremadrettet. Konkret gives der mulighed for, at Energinet
kan stille lagringsfaciliteterne til rådighed for markedet ved at udleje faciliteterne til
en tredjepart. Trykluftslagringen vil dermed ske på markedsvilkår.
Videre proces
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, og dags dato offentliggjort på Høringsportalen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2