KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 275: Orientering om ekstern høring af ændring af projektbekendtgørelsen og køle bekendtgørelsen samt tilbud om teknisk gennemgang af bekendtgørelser, der udmønter L 148 om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 275
Offentligt

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

I medfør af § 2, stk. 6, § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, § 9, stk. 1, § 15,

§ 23 p,

§ 26 a og § 34, stk.

2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024 som ændret ved lov nr.

1678 af 30. december 2024 og [lovnummer] fastsættes efter forhandling med de kommunale

organisationer og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025

om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen,

forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg, kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om

varmeforsyning og forudsætninger for godkendelse af effektive

kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om

varmeforsyning og distributionsnet til fremføring af naturgas, jf. § 2, stk. 3 i lov om varmeforsyning.

2) Kraftvarmeanlæg: Anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk

energi i en og samme proces.

3) Anden varmeleverandør: Virksomhed, der driver et kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25

MW, geotermiske anlæg og overskudsvarmeleverandører.

4) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg omfattet af

§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.

5) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager

distributionsfunktion vedrørende naturgas som omfattet af § 6, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning.

6) Forsyningsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt

varmeforsyningsanlæg som er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, herunder distributionsnet

til fremføring af naturgas, eller et

elnetselskab samt anden varmeleverandør.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og

direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-tidende 2018, nr. L 156, s. 75, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018 nr. L 328, s. 82, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv

2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, s. 125, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af

13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-

tidende 2023, L 231, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2018/1999 af 11. december 2018, om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663 og (EF) nr. 715, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2017/30/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU,

Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/625 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, Kommissionens delegerede forordning 2019/826 af 4. marts

2019 om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om indholdet af de

omfattende vurderinger af potentialet for varme og køleeffektivitet, EU Tidende 2019, nr. L 137, s. 3. Ifølge

artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse

bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 275: Orientering om ekstern høring af ændring af projektbekendtgørelsen og køle bekendtgørelsen samt tilbud om teknisk gennemgang af bekendtgørelser, der udmønter L 148 om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7) Effektiv fjernvarme: Et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der opfylder de kriterier, som er fastsat

i § 7, stk. 2.

8) Overskudsvarme: Som defineret i den til en hver tid gældende lov om varmeforsyning.

9) Blokvarmecentral: En varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbindelse med et større

byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

10) Produktionsform: Varme- eller kraftvarmeproduktion.

11) Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk

energi i en og samme proces.

12) Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.

13) Energiform: El, brændsel eller anden energikilde.

14) Vedvarende energi: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som

defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

15) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget i overensstemmelse med

Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil

hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

(Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).

16) Omfattende renovering: En renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af

investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

17) Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal

holdes forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de

bygninger, som står på matrikelnummeret eller

–numrene.

18) Mindre fjernvarmeområde: Et fjernvarmenet bestående af fysisk forbundne fremførings- og

produktionsanlæg, som ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 37 i bekendtgørelse om

tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land, og

hvor det kan dokumenteres, at den leverede mængde varme an net i kalenderårene 2015-2017 ikke

oversteg 500 terajoule gennemsnitligt per år, eller at områder uden varmeleverance i

kalenderårene 2015-2017 i henhold til et godkendt projektforslag har en dimensioneret

varmeleverance, der ikke overstiger 500 terajoule an net per år. Hvor to eller flere separate mindre

fjernvarmeområder sammenkobles via et fremføringsanlæg, vil fjernvarmeområderne efter

sammenkoblingen tilsammen udgøre et mindre fjernvarmeområde.

Kapitel 2

Den kommunale varmeplanlægning

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til

brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg. Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsvirksomheder

og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov.

Stk. 2.

Det påhviler kommunalbestyrelsen, at

1) planlægge varmeforsyningen,

2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 10 i lov om varmeforsyning,

3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og

4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægning efter § 3 inddrages i forbindelse med

den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller

ændring af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden

omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning,

herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen

og miljøbeskyttelseslovgivningen.

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 5.

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges

kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad

indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid.

Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af

investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Stk. 3.

Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages efter, at

projektet er godkendt.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i

overensstemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og § 21, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for,

at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog

§§ 11, 12 og § 18, stk. 5.

Forudsætninger for godkendelse af

kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 7.

Ved projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg, eller omfattende

renovering af eksisterende anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget

opfylder kriterierne for at være effektivt, jf. stk. 2, på det tidspunkt, hvor anlægget idriftsættes eller

fortsætter driften efter omfattende renovering.

Stk.

2. For at være effektivt skal et kollektivt varmeforsyningsanlæg opfylde følgende kriterier:

a) indtil den 31. december 2027 et anlæg, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 %

overskudsvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af energi og varme af den

nævnte art

b) fra den 1. januar 2028 et anlæg, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 %

overskudsvarme, 50 % vedvarende energi og overskudsvarme, 80 % højeffektiv kraftvarme eller

mindst en kombination af denne type termisk energi, der tilføres nettet, hvor andelen af

vedvarende energi udgør mindst 5 %, og den samlede andel af vedvarende energi,

overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst 50 %

c) fra den 1. januar 2035 et anlæg, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 %

overskudsvarme eller 50 % vedvarende energi og overskudsvarme, eller et anlæg, hvor den

samlede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst

80 %, og den samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvarme derudover udgør

mindst 35 %

d) fra den 1. januar 2040 et anlæg, der anvender mindst 75 % vedvarende energi, 75 %

overskudsvarme eller 75 % vedvarende energi og overskudsvarme, eller et anlæg, som

anvender mindst 95 % vedvarende energi, overskudsvarme og højeffektiv kraftvarme, og den

samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvarme derudover udgør mindst 35 %

e) fra den 1. januar 2045 et anlæg, der anvender mindst 75 % vedvarende energi, 75 %

overskudsvarme eller 75 % vedvarende energi og overskudsvarme

f) fra den 1. januar 2050 et anlæg, der udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende

overskudsvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og overskudsvarme.

§ 8.

Ved projekter for omfattende renovering af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg kan

kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre

fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det gennemsnitlige

årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen.

Stk. 2.

Frem til den 31. december 2029 kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter efter

stk. 1, hvis eventuelle nye varmekilder anvender andre fossile brændsler end naturgas. Fra den 1.

januar 2030 kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter efter stk. 1, hvis eventuelle nye

varmekilder anvender fossile brændsler.

Projekter for distributionsnet og transmissionsnet

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet

ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i

eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når

projektet vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod

installation af naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det

opvarmede antal kvadratmeter.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder ikke for

1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, eller

2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation

fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.

§ 10.

En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et

område, som følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller

fjernvarmedistributionsnet, medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i

området, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er

forsyningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når

bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så

fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter

kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.

Undtagelser fra samfundsøkonomikravet

§ 11.

Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 9 og § 21, stk. 2, godkende projekter for

etablering af et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et

fjernvarmenet, der drives af en virksomhed omfattet af bilag 2, når

1) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende

fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, og

2) varmeproduktionsanlægget, har en kapacitet på maksimalt 1 MW.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 9 og § 21, stk. 2, godkende et projekt for

transmissionsnet, når

1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller

flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed,

der er omfattet af bilag 2, og

2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere

end 8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen kan uanset kravene i § 9 og § 21, stk. 2, godkende et projekt for lukning

af et affaldsforbrændingsanlæg, når varmedistributionsvirksomheden, der aftager varme fra det

pågældende affaldsforbrændingsanlæg, på anden vis kan overholde sin forsyningspligt, jf. § 10, stk. 1. I

vurderingen af, hvorvidt forsyningspligten kan overholdes, skal kommunalbestyrelsen påse, at

lukningen ud fra en konkret vurdering ikke får urimelige økonomiske konsekvenser for de

pågældende varmeforbrugere.

Brændsler

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som

fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brændsler til kollektive

varmeforsyningsanlæg.

§ 14.

Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, når der

anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 18 og § 8:

1) Naturgas og andre brændbare gasarter end naturgas.

2) Biomasse.

3) Affald.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til

kraftvarmeproduktion i den kollektive varmeforsyning, hvis

1) der er lokalt ønske herom, og

2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen

på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til.

§ 15.

Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et

fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan

kommunalbestyrelsen godkende projekter, som anvender brændsler, når der anvendes et eller flere af

følgende brændsler, jf. dog § 16:

1) Biomasse.

2) Andre brændbare gasarter end naturgas.

3) Affald.

§ 16.

Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp kan

kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne bioolie baseret på pyrolyse eller på

restprodukter, der ikke kan anvendes som fødevarer, jf. § 13, samt mineralsk olie eller naturgas.

Projekter for blokvarmecentraler

§ 17.

Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan

kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyttelse af egen

overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder

eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med

fjernvarme, eller hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 3, 1. pkt. Stk. 1 finder ikke

anvendelse for blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning

efter 1. januar 2019.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler beliggende i et

nærmere afgrænset område ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis det kollektive

varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme til blokvarmecentralen, er enig i beslutningen. Har

kommunalbestyrelsen truffet beslutning efter 1. pkt., kan den eller de omfattede blokvarmecentraler

uden kommunalbestyrelsens godkendelse installere og drive anlæg under 0,25 MW til udnyttelse af

egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder,

herunder eldrevne varmepumper.

Stk. 4.

Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan

kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af

biobrændsel bliver belyst.

Kapitel 4

Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag

§ 18.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg

skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for

kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:

1) Den eller de ansvarlige for projektet.

2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 3, og

forholdet til kommune- og lokalplaner.

3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om gasforsyning.

4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg,

herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -

forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet

mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller

regler udstedt i medfør heraf.

5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for

varmegrundlaget og konverteringsforløbet.

6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for

anlæggets gennemførelse.

7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte

forsyningsvirksomheder og andre berørte virksomheder m.fl.

8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.

Vurderingerne skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne af de centrale parametre,

herunder idriftsættelsestidspunkt, investeringsomkostninger og el- og brændselspriser m.v.

10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører

produktionsanlæg, der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varmekapacitet over 1 MW,

anses kraftvarmeanlæg for et relevant scenarium. For projektforslag, der vedrører etablering eller

udvidelse af varme eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant

scenarium.

Stk. 2.

Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds-

og selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som

nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle

forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe beregningerne.

Stk. 3.

De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage

konsekvenser for eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg og anden varmeleverandør, herunder

eksisterende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjernvarmenet, jf. dog stk. 5. Den senest

udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og

baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8, og nr. 9, 1. pkt., dog

ikke den samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af

uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere

oplysninger.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der fossile brændsler som

hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for

de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.

Stk. 6.

For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 11 skal der ikke foreligge

oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme,

at ansøgninger efter § 14 ikke skal være ledsaget af oplysninger om forhold nævnt i § 18, stk. 1, nr. 10,

1. pkt.

Stk. 7.

For kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs

udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg omfattet af [CBA-bekendtgørelsen] vedlægges en cost-

benefit-analyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at

udnytte overskudsvarme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes til at

udnytte overskudsvarme jf. dog § 26. I pågældende sager kan den selskabsøkonomiske vurdering

nævnt i stk. 1, nr. 9, udelades.

Stk.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen

således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan

fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den

fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved

revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et

affaldsforbrændingsanlæg, koordineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget

forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov om miljøbeskyttelse.

§ 20.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsvirksomheder, kommuner

samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at

eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen. Ved ændring

af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag skal de berørte

varmedistributionsvirksomheder og naturgasdistributionsselskaber m.v. inddrages.

Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og

skatteforvaltningen.

§ 21.

Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen

foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen

skal ske på baggrund af

1) planlægningen efter kapitel 2,

2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,

3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 20, stk. 1, nr. 9 og 10, og

4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 20.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er

det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 11, § 12 og § 18, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal lægge de senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske

analyser på energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for

energipriser og emissioner).

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger

opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet.

Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i

projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.

§ 22.

Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:

1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.

2) Forsyningsform.

3) Energiform.

4) Forsyningsområde.

5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.

6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 9, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning.

Stk. 2.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller

drift, f.eks. om

1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,

2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af

de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,

3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og

4) lavtemperaturdrift.

§ 23.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte

forsyningsvirksomheder, kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om

afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist.

§ 24.

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet i

medfør af denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indberetningen

skal ske digitalt på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister

Plandata.dk.

Energistyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag

§ 25.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af

Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Dispensation

§ 26.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis

ved udviklings- eller demonstrationsprojekter.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravet i § 18, stk. 7, 1. pkt., hvis det af retlige,

ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen underretter Energistyrelsen om en dispensation afgivet efter stk. 1,

senest en uge efter den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

§ 28.

Energistyrelsen underretter Kommissionen om en dispensation afgivet efter § 27, stk. 2,

senest 3 måneder efter den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet.

Kapitel 6

Klage m.v.

§ 29.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse, jf. §

17 i lov om Energiklagenævnet.

Stk. 2.

En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. En klage anses for indgivet, når den er

tilgængelig for myndigheden.

Stk. 3.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og

som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter udløbet af klagefristen nævnt i stk. 2. Myndigheden

sender samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive

bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 21, stk. 3, 2. pkt., kan ikke indbringes for

Energiklagenævnet.

§ 30.

Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 29 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 7

Straf

§ 31.

Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 5,

2) overtræder § 5, eller

3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 32.

Bekendtgørelsen træder i kraft den

11. oktober 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse

nr. 697 af 6. juni 2023

om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg ophæves.

Stk. 3.

Ansøgninger om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er

indgivet, men ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen, ved bekendtgørelsens ikrafttræden.

Pågældende ansøgninger behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023.

Stk. 4.

Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen inden den

10.

oktober 2025

behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni

1990, kan uanset kravene i § 17, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.

Energistyrelsen, den [dato]

Peter ….