Kontor/afdeling
Varme og affald
Til høringsparterne på vedlagte liste
Dato
02-06-2025
J nr.
2025 - 409
/ CTE
Høring over ændring af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjern-
kølingsanlæg og ændring af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg
Energistyrelsen sender her udkast til ændring af
bekendtgørelse om godkendelse af
projekter for fjernkølingsanlæg
(kølebekendtgørelsen) og
ændring af bekendtgørelse
om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
(projektbekendt-
gørelsen) i ekstern høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest
den 30. juni 2025.
Høringssvaret bedes sendt til
og
med angivelse af jour-
nalnummer 2025-409.
Baggrund og indhold
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(L148)
og de dertilhørende bekendtgørelser skal muliggøre implementering af dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023
om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning).
Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025.
De nye krav fra artikel 25, stk. 6 om kommunale planer for køleforsyning og artikel
26, stk. 1 og 4 vedr. effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt krav til fossile
brændsler i fjernvarme- og fjernkølingssystemer skal indarbejdes i de gældende be-
kendtgørelser om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg (kølebekendtgørel-
sen) og kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).
Med ændringen af kølebekendtgørelsen indføres krav om, at kommuner med over
45.000 indbyggere skal udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen. Endvi-
dere følger det af bekendtgørelsen, at offentligheden skal have mulighed for at blive
inddraget i udarbejdelsen af planen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3