Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 275
Offentligt
3032522_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. juni 2025
J nr.
2025 - 1832
Orientering om ekstern høring af ændring af projektbekendtgørelsen og køle-
bekendtgørelsen samt tilbud om teknisk gennemgang af bekendtgørelser, der
udmønter L 148 om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets orientering fremsendes høringsbrev
(bilag 1) og udkast til ændring af projektbekendtgørelsen (bilag 2) samt ændring
af kølebekendtgørelsen (bilag 3).
Bekendtgørelsesændringerne følger af lovforslaget L 148 om implementering af
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og har til formål at sikre im-
plementeringen af dele af direktivet på varme- og køleområdet. Bekendtgørel-
serne sendes i høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar d. 30. juni 2025.
Med bekendtgørelsesændringerne fastsættes krav til udarbejdelse af kommu-
nale planer for køleforsyning, kriterier for effektive fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemer samt krav til fossile brændsler i fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Der
henvises til bilag 1 for en nærmere gennemgang af de nye regler.
På baggrund af høringen vil der blive udarbejdet et høringsnotat, som offentlig-
gøres på Høringsportalen sammen med de modtagne høringssvar. Høringsno-
tatet og høringssvarene vil ligeledes blive sendt til udvalgets orientering.
Det bemærkes, at der arbejdes på yderligere otte bekendtgørelser, som følger
af L 148 om implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tiv. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vil ligeledes blive orienteret i forbin-
delse med påbegyndelsen af disse høringer.
Såfremt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget ønsker det, tilbydes en teknisk
gennemgang af alle eller udvalgte bekendtgørelser, der udmønter L 148 om im-
plementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft d. 11. oktober 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1