Bekendtgørelse om driftsstøtte til CO
2
-reducerende projekter i CO
2
-intensive virksomhe-
der
1
I medfør af § 2 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2-4, og § 22, stk. 2, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036
af 12. september 2024, fastsættes:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om tildeling og udbetaling af støtte
til dækning af omkostninger for projekter, der opnår CO
2
-reduktioner i Danmark, herunder
Danmarks søterritorium og eksklusive økonomiske zone.
Stk. 2.
Den samlede årlige støttetildeling er begrænset til de midler, der som følge af Af-
tale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. af 19. marts
2024 afsættes på den årlige finanslov i perioden [2026 til 2035].
§ 2.
Støtte efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Eu-
ropa-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens meddelelse 2022/C 80/01 (Ret-
ningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022), EU-Tidende 2022, C
80, side 1-89.
Stk. 2.
Tildeling af støtte efter denne bekendtgørelse kan først meddeles ansøgere, såfremt
støtteordningen godkendes af Europa-Kommissionen, og administreres i overensstemmelse
med den til enhver tid gældende godkendelse af ordningen.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Bionaturgas: Biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet, jf. bekendtgørelse om
gaskvalitet.
2) Budpris: Den i ansøgningen angivne pris pr. reduceret støtteberettiget ton CO
2
.
3) CO
2
: Drivhusgasser, som defineret i § 3, nr. 1, i lov nr. 1767 af 28. december 2023
om CO
2
-kvoter.
1
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU af 13. september 2023
om energieffektivitet og ændring af forordning 2023/955 (omarbejdning), EF-Tidende 2023, nr. L 231, side 46.