Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 270
Offentligt
3030809_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28-05-2025
J nr.
2025 - 5025
Akt-id
619153
Forelæggelse af Energinets elinfrastrukturprojekt Nyt elnet mellem Aarhus og
Aabenraa
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ved at behandle Energinets ansøg-
ning om elinfrastrukturprojektet
Nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa.
Da pro-
jektets anlægsomkostninger overstiger 1 mia. kr., forelægges projektet hermed
udvalget i overensstemmelse med § 4 e i lov om Energinet.
Projektet skal sikre, at Energinet reinvesterer og udvider den eksisterende 400
kV og 150 kV-luftledningsforbindelse til en dobbelt 400 kV-luftledningsforbindelse
(190 km) mellem Aarhus og Aabenraa.
Vedlagte
Notat om Nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa
beskriver projektet og
dets baggrund. Udvalget tilbydes desuden en teknisk gennemgang ved Energi-
net i juni måned. Hvis udvalget ønsker en teknisk gennemgang, bedes det give
ministeriet besked.
Jeg forholder mig som udgangspunkt positivt over for behovet for projektet og vil
færdigbehandle ansøgningen, når projektet har været forelagt udvalget.
Orientering
Jeg vil til udvalgets baggrund gøre opmærksom på, at med
Aftale om hurtigere
og mere effektiv udbygning af elnettet
(Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre) fra 20. december 2024
bakkede aftalepartierne op om udpegningen af dette projekt som ét ud af tre net-
fremskyndelsesområder. Dette indebærer, at der foretages en strategisk miljø-
vurdering af området, men at der undtages for miljøkonsekvensvurdering, hvilket
forventes at forkorte tilladelsesprocessen og mindske etableringstiden med 1-3
år. For at understøtte hastighed i projekterne, er det aftalt, at ministeren for byer
og landdistrikter tilvejebringer plangrundlag for områderne ved landsplansdirekti-
ver, hvilket erstatter den kommunale planlægning.
Jeg skal i den forbindelse orientere om, at Energinet har anmodet om, at frem-
skyndelsesområdet udvides til også at omfatte filtre på to transformerstationer,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 270: Orientering om forelæggelse af Energinets elinfrastrukturprojekt Nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3030809_0002.png
som geografisk ligger uden for det nuværende fremskyndelsesområde. Filtrene
skal håndtere balancen og den harmoniske støj i elsystemet, som bl.a. opstår når
400 kV-kabler lægges i jorden. Jeg har orienteret aftalekredsen herom.
Energinet er fortsat i gang med at undersøge filtrenes endelige placering. Filtrene
er ikke en del af den indsendte §4-ansøgning. Energistyrelsen vil senere skulle
tage stilling til behov for en evt. tillægsansøgning, som vil køre efter sædvanlige
processer.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2