Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 263
Offentligt
3024832_0001.png
29. januar 2025
Notat af Dansk Solcelleforening
Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
EU's reviderede bygningsdirektiv (direktiv om bygningers energimæssige ydeevne) indebærer
ifølge artikel 10 krav stk. 3, a-e, solenergikrav på alle bygninger
1
.
I EU står bygninger for omkring 40% af energiforbruget svarende til mere end 1/3 af EU's
samlede CO2-udledninger.
Ifølge Europa-Kommissionen vil 52-61% af den producerede solcellestrøm i EU blive produceret
og forbrugt i bygninger on-site i 2030 (uden at have været i kontakt med elnettet), når direktivet
er fuldt implementeret. Det indebærer betydelige besparelser i omkostninger til nettab i
forbindelse med transport af strømmen, og ikke mindst besparelser i form af store
omkostninger til udbygning af det kollektive elnet.
Samtidig bliver elinfrastrukturen mere diversificeret og derved tilstræbes også mindre
sårbarhed, hvilket er med til at øge forsyningssikkerheden.
Bygninger er altså en vigtig brik i at nå klimamålene og opnå europæisk selvforsyning, så EU
bliver fri af russisk gas.
Samtidig vil politiske foranstaltninger, der understøtter installation af bygningssolceller være
driver for flere beskæftigede i EU. Solbranchen er SMV-tung og bidrager til skabelsen af lokale
jobs. Ifølge SolarPower Europe vil der være mere end 1 mio. beskæftigede i solindustrien i EU i
2028.
Andre dele af direktivet spiller selvfølgelig sammen med solenergikravet i art. 10., f.eks. kravet
om nulemissionsbygninger inden 2050 og krav til ladestandere ved bygninger. I direktivet lægges
der op til at solenergikravet indfases gradvist.
Tidsfrister for installation af solenergi
Medlemslandene skal ifølge bygningsdirektivets art. 10, stk. 3 sikre, at der installeres
solenergianlæg ud fra følgende tidsplan:
a.
senest fra den 31. december 2026
i alle nye bygninger med et nytteareal på over 250 m2
og i alle nye ikke-beboelsesbygninger (erhvervsbygninger og offentlige bygninger) med
et nytteareal på over 250m2.
b. i alle eksisterende offentlige bygninger
2
med et nytteareal på over:
i)
2000 m2,
senest den 31. december 2027
ii)
750 m2,
senest den 31. december 2028
iii)
250 m2,
senest den 31. december 2030
Bygningsdirektivet er publiceret i EU-tidende d. 8/5-2024. Læs direktivet i sin helhed:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:L_202401275#tit_1
2
Energieffektiviseringsdirektivet (EED) trådte i kraft den 20. september 2023 og hæver EU's overordnede mål for
energieffektivisering, som bl.a. indeholder nye krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer.
Implementeringsfristen er den 11. oktober 2025.
1
1
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0002.png
c.
senest den 31. december 2027
i eksisterende ikke-beboelsesbygninger
(erhvervsbygninger og offentlige bygninger) med et nytteareal på over 500 m2, hvor
bygningen gennemgår en større renovering.
d.
senest fra den. 31. december 2029
på alle nye beboelsesbygninger (boliger).
e.
senest fra den 31. december 2029
på alle nye overdækkede parkeringspladser, der
støder op til bygninger.
At sænke energiforbruget i bygninger er ikke nyt i EU. Til gengæld er et øget fokus på bygningers
klimapåvirkninger nyt. Det indebærer, at der er behov for et skærpet tværgående fokus, der i
endnu højere grad samtænker krav til bygningers energiforbrug og klimapåvirkninger
fremadrettet.
Bygningsdirektivet
3
har derfor også et skarpt fokus på at bygningens energi skal dækkes af on-
site vedvarende energi.
Dansk Solcelleforening gennemgår i nærværende notat bygningsdirektivets intentioner i sin
helhed med afsæt i solenergikravet, herunder solcellebranchens opmærksomheder, og kommer
på den baggrund med ti anbefalinger til den danske implementering.
Alle nye bygninger skal gøres solcelleparate
Direktivet foreskriver i art. 10 stk. 1, at
alle nye bygninger
skal gøres solcelleparate, så det er
muligt at optimere bygningers potentiale for produktion af solenergi, og solceller derved kan
installeres på en omkostningseffektiv måde.
Det bør konkretiseres og defineres, hvad det indebærer at nye bygninger skal gøres
solcelleparate.
Branchen anbefaler, at det for nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemrenoveres,
skal være lovkrav og tydeligt i bygningsreglementet, at arealet til solceller skal maksimeres på
tagflader, og derfor skal det skrives ind i bygningsreglementet.
Undersøgelser viser, at omkostningerne til installation af bygningssolceller falder, når solceller
tænkes ind allerede i bygningens konstruktionsfase.
Branchen foreslår derfor, at følgende skrives ind i bygningsreglementet:
a) allerede tidligt i konstruktionsfasen af nye bygninger og eksisterende bygninger, der
gennemrenoveres, skal ingeniører, konstruktører og bygherrer maksimere bygningens areal til
solceller.
b) hensynet til solcelleinstallationen skal tænkes sammen med materialevalg, designet af
bygningen m.v.
c) ventilationsanlæg og andre tekniske installationer skal placeres optimalt, så
solcelleinstallationen kan være så effektiv som mulig.
Teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt
Iflg. art. 10, stk. 3 skal sikres at der etableres solenergiudstyr på bygninger, hvis de er
’teknisk
egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt’.
Med
teknisk egnethed
forstås de tekniske egenskaber i forbindelse med solcelleinstallationen,
og bygningens tag eller facade, herunder tagets orientering/vinkel, bygningens strukturelle
integritet og bygningens tagoverflade. I solcellebranchen er der forskellige
monteringsløsninger- og systemer, der fungerer med de respektive tagtyper- og materialer.
EU's bygningsdirektiv foreskriver, at der skal fastsættes og offentliggøres kriterier på nationalt plan: i) for den
praktiske gennemførelse, og ii) for evt. undtagelser for visse bygninger. Medlemslandene skal i deres nationale
handlingsplaner konkretisere implementeringen.
3
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0003.png
Af bygningsreglementet
skal
en passende/egnet installation defineres, herunder skal der
defineres kriterier for, hvor meget elforbrug bygningssolcellerne som minimum skal dække på
årsbasis for hhv. beboelsesbygningsmassen og ikke-beboelsesbygningsmassen.
I) en egnet/passende solcelle installation er en, der er effektiv, dvs. som udnytter den
tilgængelige tag-eller facadeoverflade effektivt. Afhængig af de lokale bygningsforhold kan det
konkrete antal kvadratmeter eller den installerede effekt af solpaneler variere.
II) der skal i vurderingen tages højde for at den energi, der genereres af bygningssolcellerne, kan
bruges i bygningen selv, til forsyning af egen ladepark og/eller føres ind i elnettet, herunder
med henblik på energidelingsformål.
Antallet af paneler, der kan installeres, afhænger naturligvis i udgangspunktet af
bygningsstatikken. Med afsæt i dette hensyn skal solinstallationen være effektiv. Installation af
et enkelt panel på et stort fladt tag er f.eks. ikke tilstrækkeligt.
Dansk Solcelleforening anbefaler regeringen, at bygningers tagarealer i udgangspunktet
udnyttes til fulde og ikke dimensioneres alene efter bygningens drift- eller egetforbrug, som
tilfældet er i dag. Rentabiliteten i at gøre brug af hele tagarealet skal forbedres, og der skal
tages højde for, at energien, der produceres af bygningssolcellerne, kan bruges i selve
bygningen, men også lagres og bruges senere, sendes ud på det kollektive elnet og/eller
energideles.
Konkret opfordrer solcellebranchen til, at der som minimum installeres bygningssolceller,
svarende til:
-en betydelig del af det årlige elforbrug for beboelsesbygninger
-70% af det årlige elforbrug for virksomheder, industrier og offentlige institutioner
Derudover anbefales, at:
-50% af det anvendelige areal på logistikcentre skal udnyttes til installation af solceller.
-solkraft fra bygninger skal godskrives, så on-site energi fra solceller fortrænger fossil energi
Økonomisk gennemførligt
refererer til omkostningerne ved solcelleanlægget og om de
forventede fordele opvejer omkostningerne.
Fordele ved bygningssolceller er mange såvel privatøkonomisk som samfundsmæssigt.
Samfundsøkonomisk er der en række fordele ved at producere strømmen, hvor den forbruges.
Det kræver ikke i samme grad udbygning af det kollektive elnet, og mindsker samtidig
omkostninger til nettab i forbindelse med transport af strømmen. Samfundsmæssigt gør vi os
tillige, mindre afhængige af et centraliseret energisystem, som er mere sårbart fra et
sikkerhedspolitisk perspektiv.
Solcelleinstallationer er
funktionel gennemførlige
i størstedelen af bygningsmassen i Danmark
under hensyntagen til brandsikkerhed
4
og tagenes bæreevne.
Nulemissionsbygninger (ZEB)
Bygningsdirektivets art. 11 omhandler nulemissionsbygninger (ZEB). Fra 2028 stiller
bygningsdirektivet krav om at alle nye offentlige bygninger skal være ZEB, og fra 2030 skal alle
nye bygninger være ZEB.
Med ZEB forstås at bygningen har et lavt energiforbrug, og ingen fossil on-site energi-forbrug må
have, men at energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi på stedet.
I det politisk vedtagne bygningsdirektiv er energiforbedringer af bygninger opdelt med
forskellige krav til: 1) ikke-beboelsesbygningsmassen (bl.a. erhvervsbygninger og offentlige
bygninger) og 2) beboelsesbygningsmassen (boliger). Kravene til energiforbedringer i
4
I dag installeres og monteres solceller ud fra gældende regler om brand i bygningsreglementet.
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0004.png
beboelsesbygninger er fokuseret på den samlede beboelsesbygningsmasse som en helhed, og
ikke som en forpligtelse over for den enkelte private boligejer. Dermed forventes der fra
myndighedernes side en mere fleksibel forpligtelse til energirenoveringer af
beboelsesbygninger, end hvad der var lagt op til i det oprindelige forslag til bygningsdirektivet.
Kravene til energiforbedringer i ikke-beboelsesbygningsmassen er bl.a. fokuseret på, at
medlemslandene skal fastsætte en maksimal tærskel for energimæssig ydeevne i ikke-
beboelsesbygninger. Det betyder, at de ringeste bygninger skal renoveres først. Dermed
forventes der en større grad af forpligtelse for den enkelte ikke-beboelsesbygningsejer end ved
beboelsesbygninger
5
.
Til gengæld er ambitionen at så mange beboelsesbygninger som muligt skal være ZEB eller så
tæt på som muligt (til det omkostningsoptimale niveau)
6
.
Dansk Solcelleforenings anbefalinger
I arbejdet med fastsættelse af nationale kriterier for den praktiske gennemførelse af
solenergikravet, opfordrer Dansk Solcelleforening til, at solenergikravet for alle bygninger gøres
så konkrete som mulige, og at kravene tydeligt kommer til at fremgå af det reviderede
helhedsorienterede bygningsreglement
7
.
Dansk Solcelleforening anbefaler,
at
1. Regeringen opfordres til i arbejdet med nationale kriterier at lave en prioritering af de mange
indsatser i bygningsdirektivet. F.eks. skal bygningens indeklima ikke vurderes på lige fod med
installation af solceller. Dermed ikke sagt at indeklima i bygninger ikke er vigtigt, men
installation af solceller må, alt andet lige, have et højere hensyn i implementeringen af
bygningsdirektivet, da det bidrager til mere VE i bygningsmassen, til Europas energimæssige
uafhængighed og derved også er med til at øge vores alles sikkerhed.
2. Design af bygninger. I de nationale kriterier opfordrer Dansk Solcelleforening til, at der stilles
krav til designet af nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemrenoveres.
Arealet af bygningens tagflader skal optimeres, så der er plads til flest mulige solceller i
bygningen. Ventilation og andre tekniske installationer skal placeres på tagflader eller facader,
så arealet til installation af solceller maksimeres. Det bør af bygningsreglementet konkretiseres,
hvordan bygninger gøres solcelleparate.
3. Egnet/passende solinstallation. Dansk Solcelleforening opfordrer til, at der skabes klarhed
over, hvad en egnet/passende solinstallation betyder. Med afsæt i bygningens statik skal
solinstallationen være effektiv.
4. Energideling. Dansk Solcelleforening opfordrer til, at regeringen tillader energideling, og at
store virksomheder omfattes de nye regler om energideling, der er på vej. Det vil bidrage til at
forbedre rentabiliteten af den lokalt producerede strøm og samtidig mindske behovet for at
udbygge det kollektive elnet. Derfor er det essentielt, at der udvikles tarifløsninger, der
Kilde: KEF Almdel endeligt svar på spørgsmål 327 Svar på KEF alm del spm 325
Ifølge Energistyrelsen på dialogmøde om implementering af EU's bygningsdirektiv arrangeret af Social- og
Bygningsstyrelsen den 28. november 2024.
7
30. maj 2024 blev der indgået en bred politisk tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der
blandt andet indebære en revision af bygningsreglementet. Strategi for helhedsorienteret bygningsreglement udgør
rammen,
Helhedsorienteret bygningsreglement
5
6
4
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0005.png
understøtter og fremmer lokal energideling. Det giver god mening såvel privatøkonomisk som
samfundsøkonomisk.
5. Systemoperatører skal understøtte energideling og lokalt produceret energi, herunder
egenproduktion.
Dansk Solcelleforening anbefaler, at tariferingen krediterer at strømmen transporteres over
kortere afstande og mindsker behovet for udbygning af det kollektive elnet. Det er ikke tilfældet
i dag. I dag opkræves der samme tarif, uanset om du får strømmen fra din nabovirksomhed eller
den transporteres hele vejen fra Norge.
6. Mere VE i bygningsmassen øger fleksibilitet i elnettet
Egenproducenter diskrimineres af netselskaberne i tariferingsssammenhæng f.eks. med ny
kapacitetsbetaling og effektbetaling, der er anmeldt af GPD og på vej som en løbende årlig tarif.
Det vil være mere nærliggende, at egenproducenter i tarifdesignet blev belønnet for at aflaste
det kollektive elnet. Samtidig skal det anerkendes, at bygningssolceller kan bidrage til en øget
fleksibilitet i elnettet via systemydelser. Derfor mener solcellebranchen, at:
a) systemoperatører (Energinet og netselskaberne) skal tilbyde fleksible tilslutningsaftaler til
egenproducenter, der ikke har behov for fuld træk fra elnettet, og det skal implementeres på alle
spændingsniveauer. Det kan bidrage til at forbedre rentabiliteten i bygningssolceller.
b) det skal anerkendes, at bygningssolceller kan bidrage til en øget fleksibilitet i elnettet via
systemydelser.
c) egenproducenter skal belønnes tariferingsmæssigt, for at bidrage til at aflaste det kollektive
elnet.
7. Det helhedsorienterede bygningsreglement skal understøtte udbredelsen af VE med solkraft i
bygningsmassen. I dag understøtter bygningsreglementet ikke udbredelsen af bygningssolceller.
LCA-beregninger og metodeforudsætninger afspejler ikke virkeligheden og moderne solcellers
klimaaftryk.
Nuværende metode kan anvendes til at vurdere bygningers klimabelastning isoleret set, og
krediterer ikke bygningssolcellerne for at tilføje bygningen VE, og være en del af energisystemet
Begge er forbundet med samfundsmæssige og sikkerhedspolitiske fordele. Det skal der i langt
højere grad tages højde for i beregningsforudsætningerne. Så derfor appellerer
solcellebranchen til følgende:
a) CO2-fortrængningen af energi som følge af solkraft skal gøre uafhængig af de politiske
forventninger til VE-udbygning (emissionsfaktorer)
b) solkraft fra bygninger skal fortrænge fossil energi (og ikke det forventede energimiks, som
tilfældet er i dag). Bygningsreglementet skal på den måde kreditere produktion og forbrug af
on-site VE som et energiforbedrende tiltag, der bidrager til kravet om nulemissions-bygninger.
c) ændringer som følge af det helhedsorienterede bygningsreglement skal understøtte
udbredelsen af bygningssolceller såvel strukturelt, energimæssigt som klimamæssigt.
d) on-site VE skal også krediteres for sine samfundsmæssige og sikkerhedspolitiske fordele i
bygningsreglementets beregningsforudsætninger.
8. VE med solkraft i bygningsmassen skal tænkes sammen med etablering af ladestandere
Gældende lovgivning spænder ben for elbilejere med solceller på taget.
Samme problemstilling møder boligforeninger og ejerforeninger, der etablerer egen ladepark og
samtidig har solceller på taget. De kan ikke få refunderet elafgiften af strømmen fra det
kollektive elnet, når elkøretøjer oplades. Det er en urimelig og ulogisk forskelsbehandling blot
fordi man har solceller på taget.
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0006.png
Dertil kommer at det skal gøres mere rentabelt for virksomheder og logistikcentre, at maksimere
tagarealet til solkapacitet og tænke solcelleinvesteringen sammen med etablering af egen
ladepark. I den forbindelse er det væsentligt for virksomheder, at eksterne leverandører også
har lov at lade deres køretøjer mod betaling, og at dette betragtes som en serviceydelse og ikke
har karakter af eldistribution
8
.
9. Der bør indføres en bagatelgrænse for kravet om selskabsudskillelse, så kommuner ikke
behøver oprette et selskab, hvis den primære produktion fra de kommunale institutioners tage,
går til kommunens samlede egetforbrug. Det skal være muligt for kommunale institutioner at
dele strømmen imellem hinanden indenfor kommunegrænsen, så længe solcellestrømmen fra
de kommunale tage dækker deres bygningers egetforbrug. I den forbindelse bør der indføres et
princip om, at en kommunes bygningers egenproduktion betragtes under ét samtidig med at der
skal skabes incitament til at fylde ’udvalgte kommunale tagarealer’ med solceller, for at opfylde
den enkelte kommunes samlede egetforbrug, når man alligevel er i gang med at installere
solceller.
10. Solenergi først. I formuleringen af de nationale kriterier opfordrer Dansk Solcelleforening til
at undtagelser til solenergikravene i direktivet, begrænses til et absolut minimum. F.eks. skal der
ikke gives undtagelser i tilfælde med grønne tage eller hvis elnettet ikke er tilstrækkeligt
udbygget. I situationer, hvor der er lagt op til en anden anvendelse af bygningers facader og
tagarealer, bør det vurderes, om det kan ske i kombination med installation af bygningssolceller.
De fleste tagarealer har plads til begge dele. Mulighederne for egenproduktion, lagring, og
energideling søges først, ligesom planer om udbygning af elnettet skal vurderes.
8
Såfremt det juridisk betragtes som eldistribution, bør der etableres en undtagelse i leveringspligten.
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Notat af Dansk Solcelleforening Anbefalinger til implementering af EU's bygningsdirektiv
3024832_0007.png
7