Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 262
Offentligt
3023934_0001.png
Høringsnotat for ekstern høring vedr. udkast til
bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler
Kontor/afdeling
Varme & Affald
Dato
14-05-2025
Indhold
1. Om høringen .......................................................................................................... 2
2. Overordnede bemærkninger til bekendtgørelserne............................................... 3
Bekendtgørelsernes formål ................................................................................ 3
Ikrafttrædelsesdato og mulighed for overgangsordning ..................................... 4
Certificeringsordninger som dokumentation ....................................................... 6
Alternativ eller anden dokumentation ................................................................. 8
Overgangsbestemmelser ang. hidtidige regler .................................................. 9
Definitioner ......................................................................................................... 9
Greenwashing .................................................................................................. 11
Vejledning ......................................................................................................... 11
3. Emneopdelte bemærkninger til bekendtgørelserne ............................................ 11
Anlægs- og mængdegrænser .......................................................................... 12
Industrivirksomheder undtages for krav til biomasse til egne energiformål ..... 13
Kaskadekrav ..................................................................................................... 14
Omdannelse til plantageskov ........................................................................... 18
Dødt ved og renafdrifter ................................................................................... 18
Overholdelse af skovkrav via regional lovgivning ............................................ 20
Revisorerklæring .............................................................................................. 20
Dansk biodiversitetskrav .................................................................................. 21
Skovenes kulstoflager ...................................................................................... 21
LULUCF............................................................................................................ 22
Dokumentation for genetablering af ikkeskov og skov uden fredskovspligt .... 23
Affald ................................................................................................................ 24
Energiafgrøder ................................................................................................. 24
Drivhusgasemissionsbesparelseskrav ............................................................. 24
3. partsverifikation ............................................................................................ 25
4. Øvrige bemærkninger til høringsmaterialet ......................................................... 25
J nr.
2025 - 1851
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0002.png
1. Om høringen
Energistyrelsen har i perioden fra den 10. februar 2025 til den 17. marts 2025 haft
udkast til to bekendtgørelser i offentlig høring. Det drejer sig om:
•
Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner
for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.
(”bæredygtighedsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af eksisterende
bekendtgørelse)
Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og
krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og
flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)
(”håndbogsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af eksisterende
bekendtgørelse)
•
Der er i høringsperioden modtaget 26 høringssvar, heraf 19 med bemærkninger til
bekendtgørelserne.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelserne:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
92-gruppen
ADB
ARC
Biogas Danmark
Dansk Fjernvarme
DI
Fjernvarme Fyn
Forbrugerrådet Tænk
Green Power Denmark
HOFOR
Klimabevægelsen
NOAH
PEFC Danmark
Preferred by Nature
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og
Dansk Skovforening
TREFOR
Træ- og Møbelindustrien
USIPA
Wood Pellet Association of Canada
Følgende 7 har oplyst, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelserne:
- FSR – danske revisorer
- Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
- Byggeskadefonden
- Danske Bygningskonsulenter
Side 2/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0003.png
-
-
-
Dataetisk Råd
DA
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
I de følgende afsnit vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gengivet inddelt i emner efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger til de enkelte
emner med kursiv. Paragrafhenvisninger henviser til paragrafferne i
høringsudkastene til de to bekendtgørelser.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
2. Overordnede bemærkninger til bekendtgørelserne
Bekendtgørelsernes formål
Dansk Fjernvarme
støtter grundlæggende op om skærpelsen af
bæredygtighedskravene til biomasse som følge af den seneste revision af VE-
direktivet samt opfølgningen på den politiske aftale om træbiomasse fra 2020, der
blev besluttet af regeringen og forligskredsen den 10. oktober 2024.
DI,
Fjernvarme Fyn, Green Power Denmark, HOFOR, TREFOR
har lignende
bemærkninger.
92-gruppen
anerkender, at skærpelserne bidrager til en højere grad af
dokumentation og kontrol med biomasseanvendelsen, og bemærker, at Danmark
går længere end EU’s minimumskrav på flere områder. Dette er et positivt skridt
mod en mere gennemsigtig og ansvarlig brug af biomasse. Der bakkes op om at
fastholde dansk særkrav om at omfatte rester fra træindustri samt træ fra ikkeskov.
NOAH
bemærker, at ændringerne givetvis vil føre til fremskridt, hvis de beskrevne
tiltag blev ført ud i livet med stor omhu. Men i den forbindelse er den store tillid til
mere eller mindre frivillige certificeringsordninger meget urovækkende – ikke
mindst i betragtning af at de nuværende anvendte certificeringer anses som
troværdige.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
støtter op om de eksisterende og opdaterede krav til den
danskproducerede biomasse. Bæredygtigt produceret biomasse er en vedvarende
energikilde, der bidrager til at fortrænge fossile brændsler i energisektoren og
bidrager til at skabe forsyningssikkerhed i Danmark. For at sikre en fortsat
anvendelse af biomasse i energisektoren er det helt afgørende, at biomassen
Side 3/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0004.png
kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og at bæredygtighedskravene efterleves,
når biomassen produceres.
USIPA
hilser Danmarks forpligtelse til at implementere VEIII-direktivet og sikre
bæredygtigheden af biomasse, der anvendes til energiproduktion, velkommen. Det
er imidlertid afgørende, at direktivet implementeres på en måde, der ikke
underminerer den grønne omstilling, forsyningssikkerheden eller har en
uhensigtsmæssig konsekvens for energipriserne.
Wood Pellet Association of Canada
roser Danmarks lederskab og engagement i
vedvarende energiinnovation og anerkender, at håndtering af klimaændringer
kræver øjeblikkelig og beslutsom handling.
92-gruppen
finder det meget problematisk, at bekendtgørelserne ikke adresserer
det grundlæggende problem: to tredjedele af Danmarks vedvarende energi
kommer fra afbrænding af biomasse hvilket resulterer i en straksudledning på over
20 mio. ton CO2e om året. Der efterlyses en udfasningsplan for biomasse til
afbrænding og en fjernelse af afgiftsfritagelsen.
Klimabevægelsen i Danmark og
NOAH
har lignende bemærkninger.
Ikrafttrædelsesdato og mulighed for overgangsordning
Dansk Fjernvarme mener,
at det er yderst problematisk, at selskaberne, der skal
efterleve lovgivningen, og den samlede biomasseforsyningskæde, først kender de
endelige rammevilkår umiddelbart inden de skal opfylde dem.
Green Power
Denmark, Fjernvarme Fyn, HOFOR, DI, USIPA og TREFOR har lignende
bemærkninger.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
påpeger, at den nuværende implementeringsdato fra skovbranchens
side virker fuldstændig urealistisk, da de opdaterede bekendtgørelser først vil blive
offentliggjort i begyndelsen af maj, og herefter skal virksomhederne efterleve de nye
regler fra 21. maj 2025.
Dansk Fjernvarme
påpeger, at det kan føre til, at en signifikant biomasseressource,
der i forvejen er høstet og lagt på lager (enten hos biomasseproducenten eller hos
biomasseforbrugeren) til den kommende varmesæson, ikke vil kunne anvendes til
energiproduktion, da overholdelse af de nye bæredygtighedskrav ikke kan
dokumenteres gennem de frivillige certificeringsordninger eller alternativ
dokumentation, da disse ikke vil være opdateret til de nye krav endnu. Dette vil kunne
føre til lavere forsyningssikkerhed og højere el- og varmepriser, da forbrugerne af
biomasse (varmeværkerne) med kort varsel vil være nødt til at indkøbe ny biomasse,
hvor overholdelsen af de nye krav kan dokumenteres. I værste fald risikerer den
forhastede implementering at føre til, at der enten ikke er varme i radiatorerne
Side 4/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0005.png
hjemme i stuerne, eller at prisen for fjernvarmen bliver signifikant dyrere, end det
ellers ville være tilfældet. Ikke fordi biomassen ikke er bæredygtig, men fordi det i
praksis ikke kan lade sig gøre at implementere dokumentationen for de skærpede
bæredygtighedskrav.
Green Power Denmark, Fjernvarme Fyn og DI har lignende
bemærkninger.
Green Power Denmark
anser det for yderst kritisk, hvorvidt det praktisk er muligt for
virksomhederne at efterleve de nye regler med så kort kendskab til de konkrete krav.
Der er en overhængende risiko for, at virksomheder vil have store udfordringer med
at tilvejebringe den rette dokumentation for efterlevelse af de nye regler. Disse
udfordringer skyldes ikke manglende vilje hos selskaberne eller, at biomassen ikke
er bæredygtig, men er ene og alene et spørgsmål om, hvad der praktisk er muligt at
understøtte i den samlede leverandørkæde givet det korte tidsrum, der er.
Dansk
Fjernvarme, Fjernvarme Fyn, HOFOR og DI har lignende bemærkninger.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
påpeger, at meget af den flis, der skal leveres i perioden 21/5 2025 til
30/06 2026, allerede nu er fældet og derfor er produceret efter de nuværende krav
(VEII). Dette vil derfor betyde, at en stor del af den flis, der leveres i denne periode,
ikke lever op til VEIII-direktivets krav ved anvendelsestidspunktet, hvilket er meget
uhensigtsmæssigt.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
mener derfor, at en realistisk implementeringsdato for de opdaterede
krav i bekendtgørelserne er 1/7-2026, som også passer med, at langt de fleste
fliskontrakter har skæringsdato om sommeren.
Green Power Denmark
foreslår, at der indføres en relevant overgangsperiode.
F.eks. at selve implementeringen af de nye krav udskydes til eksempelvis 1. januar
2026. Alternativt, at Energistyrelsen indfører en forenklet dokumentationsmodel
og/eller kontrol for de nye krav, i den første indberetning for biomasseforbruget fra
21. maj 2025 til 31. december 2025, som indsendes i foråret 2026. De i dag
gældende krav bør fortsat være underlagt samme kontrol og dokumentation som
hidtil.
ARC, Fjernvarme Fyn, HOFOR, Dansk Fjernvarme,
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening, DI, Wood Pellet Association of Canada, USIPA og TREFOR har
lignende bemærkninger.
Fjernvarme Fyn
bemærker, at en implementering midt i sæsonen er en unødvendig
administrativ byrde, da det vil nødvendiggøre to separate indberetninger – én for
perioden før implementering og én for perioden efter. Derudover tilføjes yderligere
kompleksitet med ikrafttrædelsen af kravet om kaskadeanvendelse fra 1. januar
2026, hvilket vil medføre endnu en ny indberetningsprocedure. Dette betyder, at
Side 5/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0006.png
virksomhederne vil skulle foretage tre væsentlige ændringer i deres
indberetningspraksis inden for en periode på 12 måneder og over to fyringssæsoner,
da denne løber fra august til juli.
Dansk Fjernvarme har lignende bemærkninger.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen anerkender de praktiske udfordringer, der følger af, at branchen og
de tilhørende forsyningskæder først kender de endelige rammevilkår umiddelbart
inden, de skal opfylde dem. Det anerkendes, at der lokalt kan opstå udfordringer,
som bl.a. afhænger af, hvordan virksomhederne har indgået kontrakter. På baggrund
af høringen, herunder risikoen for øgede forbrugerpriser lokalt, for at måtte kassere
biomasse indkøbt iht. gældende krav og i stedet indkøbe ny biomasse, samt risikoen
for at branchen potentielt skal vælge mellem forsyningspligt og bæredygtighedskrav,
vurderer Energistyrelsen det hensigtsmæssigt, at de skærpede bæredygtighedskrav
implementeres med en overgangsordning bestående af flere delelementer.
Overgangsordningen består af tre delelementer:
1) Danske særkrav: At de nye bæredygtighedskrav træder i kraft for a)
importører og producenter af træbrændsler til husholdninger, og for b)
energiproducenter med værker under 7,5 MW, fra næstkommende
fyringssæson (1/7/26). De eksisterende bæredygtighedskrav skal
overholdes i overgangsperioden.
2) VE-III: At kravet om konkret kaskadeanvendelse af træbiomasse træder i
kraft 1/7/26, hvilket er et halvt år senere end hidtil aftalt. Systemet, som skal
muliggøre overholdelse af kravet, skal være etableret pr. 31/12/25, som hidtil
aftalt.
3) VE-III: Overgangsordning for partier af træbiomasse købt eller kontraheret
inden 21. maj 2025 for næstkommende fyringssæson, dvs. frem til 1. juli
2026. De eksisterende bæredygtighedskrav skal overholdes i
overgangsperioden.
Ovenstående delelementer er indarbejdet i de færdige versioner af
bekendtgørelserne, jf. bæredygtighedsbekendtgørelsen §§ 16 og 42 samt
håndbogsbekendtgørelsen afsnit 1.2.
Certificeringsordninger som dokumentation
Dansk Fjernvarme
bemærker, at det er yderst væsentligt, at de hidtil anvendte
certificeringsordninger (FSC, PEFC og SBP) fortsat kan anvendes til
dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene. Særligt i lyset af den
korte tidsramme for implementeringen.
Dansk Fjernvarme finder det positivt, at Energistyrelsen specifikt nævner
certificeringsordningerne i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 33 og opfordrer til,
at Energistyrelsen fastholder listen over godkendte certificeringsordninger på sin
Side 6/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0007.png
hjemmeside.
DI, Green Power Denmark, HOFOR, USIPA, Skovdyrkerne,
Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk Skovforening og
har lignende kommentarer.
PEFC Danmark
understreger, at anerkendte skovcertificeringsordninger, såsom
PEFC, spiller en stor rolle i at sikre, at biomassen stammer fra bæredygtigt
forvaltede skove. Certificeringsordningerne bidrager til dokumentation af lovlighed,
sporbarhed og bæredygtighed.
NOAH
bemærker, at de to bekendtgørelser har et nærmest ensidigt fokus på, at
certificeringer kan sikre bæredygtighed, men at det er påpeget utallige gange, at
certificeringsordninger og lignende ikke lever op til kravene om at sikre
bæredygtigheden.
Klimabevægelsen i Danmark
bemærker, at certificeringsordningerne ikke
nødvendigvis sikrer bevarelsen af kulstoflagret.
Dansk Fjernvarme
opfordrer Energistyrelsen til at erstatte henvisning til Europa
Kommissionens godkendte ordninger i afsnit håndbogsbekendtgørelses afsnit 5.5.2
med en beskrivelse af Energistyrelsens egne godkendte ordninger eller en
henvisning til disse på Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsens bemærkninger
De EU-godkendte ordninger er ved at blive opdateret i en proces i EU-
Kommissionen. Energistyrelsen vil fortsat anerkende biomasse certificeret under
godkendte certificeringsordninger til at dokumentere overholdelse af
bæredygtighedskravene, jf. bæredygtighedsbekendtgørelsen, til trods for, at
certificeringsordningerne ikke er færdige med at opstille deres systemer til de
opdaterede krav. Denne anerkendelse forudsætter, at de pågældende
certificeringsordninger er i planmæssig proces med re-godkendelse via EU-
Kommissionen og efterfølgende gennemfører interne standardopdateringer hurtigst
muligt og gennemfører re-audits hos alle certifikatholdere efter de sædvanlige
tidsplaner, herunder biomasseproducenter m.fl. Det er op til
certificeringsordningerne i dialog med EU-Kommissionen at beslutte, om certifikater
udstedt i overensstemmelse med VEII-direktivet kan opretholdes og fornyes i en
overgangsperiode. Disse ordninger blev i 2023 anvendt til at dokumentere ca. 90
pct. af træbiomassen til den danske energiproduktion. Undtagelsen fra den
generelle mulighed for at anvende certificeringsordningerne som dokumentation er
kaskadekravet, som certificeringsordningerne ikke på nuværende tidspunkt kan
anvendes som dokumentation for. En del af kaskadekravet vil dog først træde i
kraft senere som følge af overgangsordning (se afsnittet om Ikrafttrædelsesdato og
mulighed for overgangsordning). Energistyrelsen vil fortsat opretholde en liste over
de godkendte ordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen eller
Energistyrelsen jf. § 35 i høringsudkastet til bæredygtighedsbekendtgørelse.
Side 7/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0008.png
§ 33 i høringsudkastet til bæredygtighedsbekendtgørelse opstiller kvalifikationskrav
til verifikatorer, herunder akkreditering til at certificere efter de nævnte
certificeringsordninger. Denne paragraf handler således ikke om, hvilke ordninger
virksomhederne kan anvende som dokumentation for overholdelse af
bæredygtighedskravene.
Det er korrekt, at kontrollen af bæredygtighedskravene i VE-direktivet og dermed
også i bekendtgørelserne i høj grad er fokuseret på brug af godkendte
certificeringsordninger (frivillige ordninger). Certificeringsordningers standarder
udvikles typisk som konsensus mellem sociale, økonomiske og miljømæssige
interessenter, herunder miljø-NGO’er. Energistyrelsen anser generelt, at
certificeringsordningerne, som anvendes for biobrændsler, holder et højt niveau, og
at det er svært at pege på bedre systemer til at sikre overholdelse af omfattende og
komplekse krav for store mængder af biomasse i vidtforgrenede forsyningskæder
fra hele verden.
Henvisningen til godkendte certificeringsordninger i afsnit 5.2.2 i
håndbogsbekendtgørelsen er udvidet med en henvisning til de af Energistyrelsen
godkendte ordninger.
Alternativ eller anden dokumentation
Dansk Fjernvarme
påpeger, at de alternative dokumentationsordninger ikke er
nævnt specifikt i bæredygtighedsbekendtgørelsen eller på Energistyrelsens
hjemmeside. Det er dog vigtigt fortsat at kunne anvende disse alternative
dokumentationsordninger og der er derfor behov for, at Energistyrelsen sikrer enten
en længere implementeringsperiode eller midlertidigt accepterer en forenklet
dokumentationsmodel. Dette bør som minimum gøres for de krav, hvor Danmark
går længere end EU’s generelle krav i VE-direktivet.
Preferred by Nature
vurderer, at det især vil begrænse markedsadgangen for små
og mindre danske biomasseproducenter, hvis muligheden for anden dokumentation
ikke opretholdes. Preferred by Nature opfordrer Energistyrelsen til at præcisere og
skærpe krav til ’anden dokumentation’, der bruges som grundlag til at vurdere og
verificere opfyldelse af lovkrav. Det anbefales at fastsætte klare
dokumentationskrav, der skelner mellem ’anden dokumentation’ der anvendes ad
hoc og ’anden dokumentation’, der løbende anvendes af biomasseleverandører til
at dokumentere opfyldelse af lovkrav.
Energistyrelsens bemærkninger
§ 35 beskriver, at det er muligt for virksomhederne at benytte en godkendt
certificeringsordning for at dokumentere, at biomassen overholder
bæredygtighedskravene. Det er dog ikke et krav at benytte en sådan godkendt
Side 8/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0009.png
ordning. Det vil således fortsat være muligt at benytte såkaldt ”anden
dokumentation”. Denne anden dokumentation skal følge de beskrivelser af
påkrævet dokumentation, som er angivet i bæredygtighedsbekendtgørelse og
håndbogsbekendtgørelse. Biomasse, der ikke hører under overgangsordningen (se
afsnit om Ikrafttrædelsesdato og mulighed for overgangsordning), skal i så fald
benytte anden dokumentation for kravene i VEIII-direktivet. Der er pt. ingen
yderligere formkrav til dette, men verifikator skal bekræfte i sin verifikatorerklæring,
at den pågældende virksomhed anvender systemer, som er nøjagtige, pålidelige og
sikret mod svindel, jf. § 32.
Energistyrelsen forventer at vejlede nærmere om brugen af ”anden
dokumentation”, herunder systemer til forudgående kontrol af
biomasseproducenter.
Overgangsbestemmelser ang. hidtidige regler
Dansk Fjernvarme
bemærker, at det er uklart, hvad der præcist menes med
formuleringen i § 42 stk. 3 om at de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 530
af 28. maj 2024 finder anvendelse for ’forhold’ før den 21. maj 2025.
Green Power
Denmark
har lignende bemærkninger.
Energistyrelsens bemærkninger
Bekendtgørelsen er tilrettet, så der henvises til indberetning af oplysninger efter §§
29 og 30.
Definitioner
Definitioner i håndbogsbekendtgørelsen
ARC
efterlyser begrundelse for, at ”fast” er overstreget under definitionen af
kommunalt affald i afsnit 2.1 i håndbogsbekendtgørelsen.
Biogas Danmark
påpeger, at definitionerne bør fremgå direkte i afsnit 2.1 i
håndbogsbekendtgørelsen frem for med henvisninger til
bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger
Angående ”kommunalt affald” i håndbogsbekendtgørelsen var det en fejl, at ”fast”
var overstreget. Dette er nu rettet.
Definitionerne er nu, i relevant omfang, indsat direkte i håndbogsbekendtgørelsen
også.
Definitioner i bæredygtighedsbekendtgørelsen
Side 9/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0010.png
Wood Pellet Association of Canada
opfordrer Energistyrelsen til at overveje, om
definitionen af forringelse af skov skaber incitament til ikke at plante og så træer.
Specifikt opfordres der til at granske Europa-Kommissionens tilgang i deres
Frequently Asked Questions for the Implementation of the EU Deforestation
Regulation (Version 3 - Oktober 2024).
Dansk Fjernvarme
bemærker, at det er en smule uklart, hvordan træ fra ’andre
træbevoksede arealer’ som defineret i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 3 nr. 3
skal klassificeres i forbindelse med indberetning til Energistyrelsen, da det hverken
er skov eller ikke-skov.
Dansk Fjernvarme
finder det positivt, at det i definitionen af ’skov’ er præciseret,
hvad der er omfattet i Danmark, men opfordrer til, at man sikrer, at der er
overensstemmelse mellem skovdefinitionerne i forskellige lovgivninger samt
mellem lovgivning (fx skovrydningsforordningen) og certificeringsordninger.
Fjernvarme Fyn, HOFOR og Green Power Denmark
har lignende bemærkninger.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
finder det positivt, at definitionen af skov er opdateret, så den følger
bl.a. definitionen af skov i skovrydningsforordningen.
Dansk Fjernvarme
mener, at definitionen af ’træ fra ikkeskov’ er blevet mere uklar
og bør præciseres. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at man omformulerer
definitionen, så det er mere klart, hvilke arealer, der er omfattet. Den tidligere
definition var mere rammende.
Green Power Denmark og HOFOR
har lignende
bemærkninger.
Energistyrelsens bemærkninger
Angående ”forringelse af skov” er det korrekt, at definitionen indebærer, at der bl.a.
er tale om skovforringelse i kontekst af denne lovgivning, hvis primærskove eller
gammelgroede skove fx omlægges til plantede skove. § 12 stk. 1 nr. 4 fastlægger,
at forringelse af disse typer af skove skal undgås. Energistyrelsen bemærker dog at
denne bestemmelse har mindre betydning, eftersom § 12 stk. 1 nr. 6 ved
henvisning til § 5 stk. 1 nr. 1 fastlægger, at skovbiomasse ikke må komme områder,
som er eller i 2008 var primærskov eller gammelgroede skove. Energistyrelsen
bemærker, at skovrydningsforordningen (EUDR), som hører under Ministeriet for
Grøn Trepart, indeholder en anden betydning af begrebet ”forringelse af
skov/skovforringelse”.
Angående ’andre træbevoksede arealer’, så anvendes dette begreb alene i
forbindelse med områder, som biomassen ikke må komme fra. Der er derfor ikke
behov for at indberette biomasse fra sådanne områder.
Side 10/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0011.png
Angående ”skov”, så er definitionen i bæredygtighedsbekendtgørelsen for så vidt
den samme som i skovrydningsforordningen. Begge afspejler FAO’s skovdefinition.
FAO har en note om at ”Som skov regnes desuden områder, der af den
kompetente myndighed i landet er defineret som skov.” Dette er medtaget eftersom
det er væsentligt for virksomhederne der skal overholde lovgivningen om
bæredygtighedskrav at forholde sig til dette ved indkøb af biomassebrændsler fra
andre lande. Definitionen af skov i bæredygtighedsbekendtgørelsen indeholder
derfor en præcisering alt efter, hvilke områder, der i regi af dansk skovlovgivning og
skovstatistik m.m. i øvrigt betragtes som skov i Danmark, jf. dialog med Ministeriet
for Grøn Trepart. Energistyrelsen kan ikke umiddelbart forholde sig til eventuelle
afvigende skovdefinitioner i private certificeringsordninger.
Angående ”ikkeskov”, så er ordlyden af definitionen i bekendtgørelsen justeret på
baggrund af indkomne høringssvar for at undgå, at kategorien tolkes smallere end
hidtil.
Greenwashing
Forbrugerrådet Tænk
finder det meget uhensigtsmæssigt, at Energistyrelsen i
udkastene til bekendtgørelser anvender begrebet ”bæredygtig” i forskellige former,
idet de potentielt kan ende med at danne grundlag for vildledende markedsføring,
jf. bl.a. markedsføringsloven, Forbrugerombudsmandens vejledning om brugen af
miljømæssige og etiske påstande og praksis på området angående greenwashing.
Samtidig kan det være med til at udvande vigtige begreber i en sådan grad, at de
mister deres egentlige betydning – dette også på trods af, at de skulle være
anvendt i eksempelvis den officielle oversættelse af EU-lovgivning.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen vurderer, at det i dette tilfælde også vejer tungt at bevare en del
direkte paralleller til sprogbrugen i EU-lovgivningen.
Vejledning
Dansk Fjernvarme
finder det problematisk, at Energistyrelsen ikke har nået at
offentliggøre de samlede ændringer af håndbogsbekendtgørelsen og/eller
tilsvarende vejledninger i forbindelse med nærværende høring. Det er imidlertid
positivt, at Energistyrelsen på høringsmødet den 28. februar lagde op til, at der
hurtigst muligt vil blive udarbejdet vejledninger m.v., herunder at branchen vil blive
inddraget i arbejdet.
DI, Fjernvarme Fyn, Green Power Denmark, Skovdyrkerne,
Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk Skovforening
har
lignende kommentarer.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening bemærker,
at der i Danmark, i modsætning til andre europæiske
Side 11/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0012.png
lande, stort set ikke findes hverken gammelgroet eller primær skov, og ifølge deres
vurdering er det kun små arealer, der falder under definitionerne af gammelgroet
skov og primær skov. Der efterlyses vejledning på området.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er opmærksom på behovet for vejledning og forventer hurtigst
muligt at lave vejledning til udvalgte dele af de ændrede bæredygtighedskrav under
inddragelse af interessenter.
3. Emneopdelte bemærkninger til bekendtgørelserne
Anlægs- og mængdegrænser
ADB
foreslår, at grænsen for, hvornår en importør eller producent af træpiller til
husholdninger er omfattet af bæredygtighedskravene og pligten til at indberette,
fjernes helt for at skabe ens konkurrencevilkår og undgå omgåelse af grænsen ved
at fordele importen på flere CVR-numre. ADB foreslår, at såfremt grænsen ikke
fjernes fuldstændig bør den reduceres markant til fx højst 1.000 ton og
implementeres hurtigst muligt og ikke i 2028, som planlagt. Dette vil begrænse
muligheden for systematisk omgåelse, men vil ikke fuldkommen eliminere
problemet med, at virksomheder kan sprede deres import over flere selskaber for at
forblive under grænsen. De administrative byrder for mindre aktører kan eventuelt
reduceres, fx ved ikke at kræve samme dokumentation men give mulighed for
stikprøvekontrol.
92-gruppen og Green Power Denmark har lignende
bemærkninger.
DI
støtter, at anlægsgrænsen for træbiomasse sænkes til 1 MW samt at
producenter og importører af træbrændsler til individuel opvarmning omfattes fra
5.000 ton årligt per virksomhed fra 2028. Ændringerne vil betyde, at en meget stor
del af den danske biomasseanvendelse er omfattet af ambitiøse
bæredygtighedskrav.
Dansk Fjernvarme
støtter sænkningen af anlægsgrænsen og finder det positivt, at
anlæg ned til 1 MW omfatte fra 1. januar 2028, således at disse selskaber får lidt
bedre tid til at omstille sig og blive klar til at dokumentere bæredygtigheden af den
anvendte biomasse.
Green Power Denmark
forholder sig positivt til, at anlægsgrænsen for omfattede
anlæg, der bruger træbiomasse, sænkes til 1 MW samlet indfyret termisk kapacitet
pr. 1. januar 2028, men så gerne, at det gjaldt tidligere, og at anlægsgrænsen
sænkes yderligere, så alle anlæg praktisk talt er omfattet.
Skovdyrkerne, Dalgas,
Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk Skovforening
har en
lignende bemærkning.
Side 12/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0013.png
TREFOR
forholder sig positivt til, at anlægsgrænsen for hvornår biomasseforbruget
i et anlæg omfattes af kravene sænkes fra 20 MW til 7,5 MW samlet indfyret
termisk kapacitet, og at flest mulige anlæg bør leve op til bæredygtighedskravene
ved forbrænding af biomasse. Derfor foreslås det, at grænsen sænkes yderligere til
4 MW.
Dansk Fjernvarme
bemærker, at der er en udfordring forbundet med, at
Energistyrelsen fremover vil fortolke VE-direktivets definition af ’anlæg’ anderledes
end hidtil, således at det fremover vil gælde, at anlægsgrænsen på i første omgang
2,5 MW er overskredet, hvis et varmeværk eksempelvis har to kedler på hver 2
MW.
Dansk Fjernvarme
fremfører, at udover at denne tolkning er i strid med den
generelle tolkning af VE-direktivet i EU, så vil det også de facto betyde, at flere
selskaber vil blive omfattet af bæredygtighedsrapporteringen allerede fra 21. maj
2025 og altså ikke blive en del af den ellers fornuftige overgangsperiode frem mod
1. januar 2028. For disse selskaber vil det blive enormt svært at nå at omstille
deres virksomhed til at sikre dokumentation for overholdelse af
bæredygtighedskravene. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at disse selskaber får en
overgangsperiode frem til 2028.
Dansk Fjernvarme
bemærker desuden, at det er uklart konkret hvordan begrebet
’geografisk placering’ skal tolkes, når det vurderes, om kapaciteten på to eller flere
separate anlæg skal lægges sammen.
Green Power Denmark
forholder sig positivt til, at Energistyrelsen fortolker
direktivet således, at ”anlæg” forstås som den samlede kapacitet pr. virksomhed og
ikke pr. separat enhed som hidtil.
Energistyrelsens bemærkninger
Det er besluttet at sænke anlægs- og mængdegrænserne i det tempo, som fremgår
af udkastet. Med sænkningen af anlægsgrænsen for hvornår forbruget af
træbiomasse i et anlæg er omfattet af krav til 1 MW samlet indfyret termisk
kapacitet i 2028 vurderer Energistyrelsen, at praktisk talt alle anlæg i
energisektoren vil være omfattet. Tiden frem til 2028 tillader små og nye
virksomheder at forberede deres forsyningskæder til at kunne levere tilstrækkelig
dokumentation for overholdelse af kravene. Da grænsen blev sænket i 2023 fra 5
MW til 2,5 MW havde der været et lignende varsel.
Med hensyn til import af træpiller til individuel opvarmning i husholdninger er
Energistyrelsen opmærksom på, at små virksomheder ikke er omfattet af
bæredygtighedskravene. Energistyrelsen gør opmærksom på at anden lovgivning
medvirker til at regulere dette marked, herunder Skovrydningsforordningen under
Side 13/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0014.png
Ministeriet for Grøn Trepart og EU’s sanktioner mod Rusland m.fl., som
håndhæves af Toldstyrelsen.
Energistyrelsen tolker nu betydningen af direktivets begreb ”samlet nominel indfyret
termisk effekt”, populært kaldet ”anlægsgrænsen”, mere ordret end tidligere,
således at fx to kedler på hver 2 MW vil være omfattet af en samlet anlægsgrænse
på 2,5 MW. Energistyrelsen vurderer, at dette er den korrekte tolkning af direktivet.
Det er korrekt, at nogle få yderligere værker dermed vil blive omfattet af krav. Se
også Energistyrelsens bemærkninger under afsnittet Ikrafttrædelsesdato og
mulighed for overgangsordning.
Energistyrelsen har præciseret betydningen af ”geografisk placering” mht. at
vurdere den samlede anlægsgrænse for værker med flere kedler eller blokke, så
det fremgår, at anlæg på samme matrikel regnes med i en samlet anlægsgrænse.
Industrivirksomheder undtages for krav til biomasse til egne energiformål
Dansk Fjernvarme
finder det helt urimeligt, at relativt store industrivirksomheder
kun skal eftervise, at de overholder VEIII-direktivets minimumskrav og ikke de
strammere danske krav, da de netop har alle forudsætninger for at leve op til
kravene. Der er stor risiko for, at der på den måde vil opstå et ’gråt’
biomassemarked. Dette kunne eksempelvis være tilfældet for træbiomasse fra
ikkeskov, som lovligt kan indgå i visse industrivirksomheders forsyning uden at leve
op til de samme krav som for energibranchen. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at
man også lader nærværende bekendtgørelser omfatte disse kvoteomfattede
industrivirksomheder.
Fjernvarme Fyn
har lignende bemærkninger.
Green Power Denmark
finder det meget uhensigtsmæssigt, at man med de nye
regler undtager kvoteomfattede industrivirksomheder, som bruger biomasse som
led i deres produktion, hvor varme og/eller elproduktion ikke er hovedformål. Det
skaber et parallelmarked for biomasse, som reelt ingen bæredygtighedskrav har.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
har en lignende bemærkning.
Træ- og Møbelindustrien
bakker op om at forenkle de eksisterende danske
særkrav til virksomheder, der anvender biomasse til deres procesvarme. Dette
begrundes med, at en lang række træforarbejdende virksomheder, der bruger egne
rester til opvarmning og procesvarme, ellers skulle pålægges en stor
dokumentationsbyrde og dermed udsættes for skævvridning i deres
konkurrencesituation i forhold til europæiske virksomheder, der ikke underlægges
samme krav.
Energistyrelsens bemærkninger
Side 14/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0015.png
Det er på baggrund af anbefaling fra Energistyrelsen besluttet at ophæve kravene
til den biomasse, som industrivirksomheder anvender til egne energiformål, fx som
egen opvarmning og procesvarme. Dette har til hensigt at undgå dobbeltregulering,
da samme biomasse i vid udstrækning er omfattet af bæredygtighedskravene i
VEDIII-direktivet via krav i kvotelovgivningen (ETS).
Energistyrelsens data fra virksomhedernes indberetninger om forbruget af
biomasse i 2023 viser, at de hidtil omfattede industrivirksomheder helt overvejende
har anvendt biomasse fra skov, som vil være underlagt krav via kvotelovgivningen.
Biomassen har desuden været certificeret efter en godkendt certificeringsordning.
Energistyrelsen vurderer derfor, at risikoen for et reelt ”gråt marked” eller
”parallelmarked” som følge af denne ændring af den danske lovgivning om
bæredygtighedskrav er lille.
Kaskadekrav
HOFOR
støtter, at kaskadekravet kan skærpe bæredygtighedskravene yderligere
og sætte stærkere fokus på, hvad produkter fra skoven bliver brugt til. Men det er
væsentligt, at kravene bliver operationelle for ikke at forstyrre et allerede
velfungerende marked.
DI, Træ- og Møbelindustrien og TREFOR
har lignende
kommentarer.
DI
påpeger, at der er behov for tydelig vejledning, og at kravene bliver operationelle
fra Energistyrelsen så tidligt som muligt i, hvordan virksomhederne konkret skal
sikre overholdelse af kaskadekravet.
Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark,
HOFOR, TREFOR, Træ- og Møbelindustrien
har lignende kommentarer.
Green Power Denmark
opfordrer til, at Energistyrelsen vejleder og præciserer,
hvad en ”aktiv minimering” indebærer. Det fremgår §16 stk. 4, at ”virksomhederne
skal foretage en aktiv minimering af de identificerede risici”.
Dansk Fjernvarme
har
lignende kommentarer.
Dansk Fjernvarme
bemærker, at restprodukter fra træindustri og biomasse fra
ikke-skov som standard bør godkendes i forhold til overholdelse af kaskadekravet.
Anvendelsen af restprodukter fra træindustri og biomasse fra ikke-skov har generelt
så lav risiko for at kunne anvendes til noget bedre, at det som standard bør kunne
anvendes uden en større analyse og risikovurdering af de enkelte leverancer.
Green Power Denmark, HOFOR og USIPA
har lignende kommentarer.
Dansk Fjernvarme
opfordrer til, at Energistyrelsen enten accepterer eller selv
tager initiativ til, at der udføres en fælles national risikovurdering for så vidt angår
dansk biomasse og godtager risikovurderinger udarbejdet i fællesskab af branchen
for andre oprindelseslande.
USIPA, Fjernvarme Fyn, Green Power Denmark,
Side 15/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0016.png
HOFOR og Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører
og Dansk Skovforening
har lignende kommentarer.
Fjernvarme Fyn
påpeger, at der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem
ordlyden af det danske udkast til krav om kaskadebrug og den oprindelige tekst i
RED III, hvilket kan skabe betydelig usikkerhed og forvridning af markedet i de
internationale forsyningskæder.
Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark,
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
har lignende kommentarer, og
HOFOR og Green Power Denmark
har fremsat næsten samme tekstnære ændringsforslag, som fremgår af deres
høringssvar.
HOFOR
bemærker, at Danmark er en af den eneste medlemsstater, der
implementerer kaskadekravet for al træbiomasse og ikke kun, hvis der modtages
ny støtte. Derfor anses det som vigtigt, at den danske implementering ikke stiller
væsentlige større krav end andre medlemsstater, således danske virksomheder
kan forblive konkurrencedygtige på biomassemarkedet.
USIPA
mener, at den foreslåede formulering af kravet om en vurdering af ”fysiske
karakteristika” er i uoverensstemmelse med VEIII og vil forhindre, at rundtræ af lav
kvalitet i det sydøstlige USA vil blive brugt. USIPA mener også, at en
livscyklusvurdering af brugen af træfibre bør tages i betragtning, når en effektiv
kaskadeanvendelse skal bestemmes. USIPA fremsætter en række tekstnære
ændringsforslag i deres høringsvar.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
påpeger, at det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal udvikles et
styresystem til kaskadeprincippet, der sikrer, at biomasseforbruget ikke: ”kan
medføre skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima, herunder på nationale
kulstofdræn og skoves økosystemer, og dermed udgøre en ubæredygtig
biomassevej”.
Det bemærkes, at bæredygtighedskravene i nærværende
bekendtgørelse sikrer netop dette.
Dansk Fjernvarme, USIPA og HOFOR
har
lignende kommentarer.
USIPA
bemærker, at VEIII-direktivet giver mulighed for to klare undtagelser i
forbindelse med vurdering af kaskadeanvendelse. USIPA anbefaler, at den anden
undtagelse bør medtages i bekendtgørelsen for at give mulighed for fleksibilitet i
forbindelse med udvinding af fibre til udtynding, forebyggelse af skovbrande og
bjærgning af træ i henhold til VEIII-direktivet.
Klimabevægelsen i Danmark
roser, at virksomheder nu skal foretage vurdering
af, om træet kunne have være brugt til andre formål, men finder det samtidig det
problematisk, at der eksisterer muligheder for at fravige kravene til
kaskadeprincippet. Det er desuden vigtigt, at der ikke gives finansiel støtte til
Side 16/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0017.png
afskrevne biomasseværker med elproduktion (§ 17 i
bæredygtighedsbekendtgørelsen), da denne støtte vil stå i vejen for omstilling til
reel vedvarende energi.
Green Power Denmark
bemærker, at det bør præciseres, hvilke former for støtte,
der menes i § 17 i bæredygtighedsbekendtgørelsen og denne præcisering bør
være i tråd med direktivformuleringen omkring støtte.
HOFOR, Fjernvarme Fyn,
Dansk Fjernvarme
har lignende kommentarer.
USIPA bemærker,
at udkast til bæredygtighedsbekendtgørelsen forbyder brugen
af bl.a. rundtræ af industrikvalitet til at producere energi, hvis der modtages
økonomisk støtte efter den 20. maj 2025. USIPA ønsker, at der tilføjes en
bestemmelse om, at træ, der anvendes i overensstemmelse med
kaskadeprincippet, ikke bør betragtes som rundtræ af industriel kvalitet.
Træ- og Møbelindustrien
bemærker med henvisning til § 39 i
bæredygtighedsbekendtgørelsen, at der mangler muligheder for kontrol og tilsyn,
især med kaskadeprincippet. De foreslår, at der gives mulighed for stikprøvekontrol
af anvendt biomasse for at verificere, om denne kunne være brugt til produkter
inden energiudnyttelse.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen bestræber sig på at lave operationelle krav og på at kunne
udarbejde vejledning om kravene i samarbejde med branchen så hurtigt som
muligt, herunder vejledning om formuleringen ”aktiv minimering” af risici.
Biomasse i form af restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov er omfattet af
kaskadekravet på lige fod med skovbiomasse, ligesom disse kategorier af
biomasse også er omfattet af bæredygtighedskrav i øvrigt i den danske regulering
som følge af den politiske aftale om træbiomasse fra 2020, men vurderingerne af
risici vil skulle afspejle forskellene mellem de forskellige kategorier.
Det vil blive tydeliggjort i vejledning, at der kan udarbejdes branchefælles eller
nationale vurderinger af markedsmuligheder til brug for vurderingen af bæredygtig
kaskadeanvendelse i § 16 i bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Energistyrelsen anerkender interessen for, at kaskadekrav implementeres med
samme ordlyd på tværs af EU-lande. Eftersom direktivet indeholder så brede
fortolkningsmuligheder på dette område, anser Energistyrelsen dog, at det vejer
tungere at lave en implementering, hvor kravene til virksomheden fremstår så
tydelige og operationelle som muligt. Derfor er strukturen i kaskadekravet
bibeholdt, men bekendtgørelsen er rettet til på en række punkter, som bringer
ordlyden tættere på direktivets formuleringer, herunder præamblen (nr. 90).
Energistyrelsen har fået svar fra EU-KOM om, at bestemmelserne om
Side 17/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0018.png
kaskadeanvendelse i direktivet skal tolkes bredere end støttet energiproduktion
alene. Energistyrelsen anser, at kaskadekravet i bæredygtighedsbekendtgørelsen
samlet set lever op til direktivets bestemmelser uden at pålægge virksomhederne
unødvendige administrative omkostninger.
Energistyrelsen anerkender, at opfyldelse af de øvrige bæredygtighedskrav i vid
udstrækning minimerer risikoen for at købe træ til energiformål, som stammer fra
en såkaldt ubæredygtig biomassevej. Dette er præciseret i bekendtgørelsen, og
kan uddybes i vejledning.
Kaskadekravet er formuleret, så det er muligt at anvende biomasse omfattet af de
samme typer af situationer, som er nævnt i direktivets artikel 3 stk. 3a om
muligheder for fravigelse. Det ligger implicit i den vurdering af alternative
afsætningsmuligheder set i lyset af bl.a. træpartiets overordnede egenskaber, som
fremgår af kravet. Disse forhold er præciseret yderligere i bekendtgørelsen. Dette
muliggør også at fx rundtræ af lav kvalitet kan anvendes til energiproduktion, hvis
det ikke kan afsættes til træprodukter på en økonomisk bæredygtig og miljøvenlig
måde. Det indgår ikke eksplicit i kravet at foretage livscyklusvurdering af brugen af
træfibre, men den alternative skæbne for det træ, som anvendes til
energiproduktion, kan indgå i vurderingen.
§ 17 i bæredygtighedsbekendtgørelsen er rettet til, så det fremgår, at
bestemmelsen handler om nye tilsagn til direkte finansiel støtte til energiproduktion.
Energistyrelsen kan i øvrigt oplyse, at der ikke udbetales støtte til elproduktion på
afskrevne anlæg, eftersom pristillægget p.t. er 0 kr./kWh.
Der er ikke foretaget en nærmere national fortolkning af begrebet ”rundtræ af
industriel kvalitet”, og dermed er der heller ikke taget stilling til, hvorvidt træ, der
anvendes i overensstemmelse med kaskadeprincippet, jf. § 16 i
bæredygtighedsbekendtgørelsen, ikke bør betragtes som rundtræ af industriel
kvalitet, jf. § 17.
Energistyrelsen anser, at tilsynsbeføjelserne i kapitel 5 i
bæredygtighedsbekendtgørelsen er tilstrækkelige. Kaskadekravet er formuleret
som et systemkrav, hvor vurderinger skal foretages ud fra flere parametre,
herunder kendskab til markedet. Derfor vil det ikke umiddelbart være relevant at
foretage stikprøvekontrol af konkrete partier af biomasse.
Omdannelse til plantageskov
USIPA
påpeger, at udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsens § 12 stk. 1 nr. 4
implementerer Artikel 29.b.iv i VEIII-direktivet på en måde, der kan føre til en
betydelig overimplementering af kriterierne for fældning. Formuleringen indebærer,
at biomasse ikke må komme fra skove, hvor der er risiko for konvertering til
Side 18/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0019.png
plantageskov. VEIII-direktivet siger imidlertid, at hverken primærskove eller
gammelgroede skov må omdannes til plantager, hvilket er et mere præcist krav.
Energistyrelsens bemærkninger
Det er korrekt, at ordet ”deres” mangler i den danske sprogversion af VEIII-
direktivet, som ordlyden i § 12 stk. 1, 4 er taget fra.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen er rettet på dette punkt, så teksten afspejler den
engelske sprogversion af direktivet (forhandlingssproget). Således er det alene
primærskove og gammelgroede skove, som jf. § 12 stk. 1 nr. 4, ikke må omdannes
til plantageskove.
Dødt ved og renafdrifter
Dansk Fjernvarme
støtter, at eksisterende dødt ved bør efterlades i skoven, men
påpeger, at det i praksis er svært præcist at vurdere og dokumentere, at en
mængde dødt ved ikke har været dødt i mere end et år. Der efterlyses tydelig
vejledning fra Energistyrelsen på området.
Green Power Denmark, HOFOR,
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
har lignende kommentarer.
92-gruppen
påpeger, at ifølge § 12 stk.1 nr. 4 i bæredygtighedsbekendtgørelsen
accepteres de nationale tærskler /standarder som grundlag for bæredygtighed. Det
kan medføre en risiko for, at træbiomassen vil kunne komme fra områder, hvor der
sker forringelse af biodiversitet og jordbundskvalitet, hvis der ikke sættes
minimumsstandarder.
92-gruppen
anbefaler, at der ikke bare blindt henvises til, at de nuværende
godkendte certificeringsordninger kan anvendes til at dokumentere opfyldelse af
sådanne kvalitative krav, men at man holder kravene op imod de enkelte gældende
standarder og på nationalt standardniveau hvor nødvendigt. Dette ligeledes iht.
eventuelle tærskler i andre EU-lande.
HOFOR
finder det bekymrende, at der mangler definition af væsentlige aspekter i
bekendtgørelserne. F.eks. definitionerne af nationale tærskler for dødt ved og for
renafdrifter. At andre medlemsstater ikke har defineret tærsklerne på dødt ved og
renafdrifter til implementeringsfristen 21. maj 2025, efterlader de omfattede
virksomheder med meget få retningslinjer om, hvordan de nye krav skal
implementeres i forsyningskæderne. Der efterlyses vejledning.
Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Dansk
Skovforening
finder det positivt, at der i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 12
stk. 5-6 er fastsat kvalitative frem for kvantitative grænser ift. størrelsen af
renafdrifter og efterladelse af dødt ved, men efterlyser vejledning i hvordan kravet
efterleves i praksis.
Side 19/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0020.png
92-gruppen
påpeger, at effekten af de skærpede biodiversitetskrav, herunder
implementeringen af kvalitative krav for dødt ved og renafdrifter, samt de udvidede
krav om naturområder, som biomassen ikke må komme fra (no go-områder), vil
afhænge af implementeringen og håndhævelsen. 92-gruppen mener, at arbejdet
med rammerne og definitionerne, herunder præciseringen af de kvalitative tærskler
ifm. udarbejdelsen af bekendtgørelser, er meget vigtig. Her bør for eksempel
kravene i håndbogsbekendtgørelsens afsnit 5.4 inkorporeres. Det er her helt
centralt, at dette arbejde er på et fagligt, men også et videnskabeligt grundlag, og
at ikke kun Miljøministeriet (nu Ministeriet for Grøn Trepart), men også forskere og
NGO’er inddrages.
Energistyrelsens bemærkninger
§ 12 stk. 5-6 i høringsudkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen indeholder de i
denne regulering fastsatte tærskler for renafdrifter og dødt ved i danske skove.
Formuleringen om dødt ved, som er mere end et år gammelt, er justeret, så den
flugter bedre med den øvrige kvalitative beskrivelse af tærsklen.
Energistyrelsen forventer at lave vejledning på området, herunder hvordan
virksomheder skal forholde sig til biomasse fra andre lande med eller uden
fastsatte nationale tærskler. Som udgangspunkt er de andre EU-lande forpligtet til
at fastsætte egne tærskler, og biomassen overholder denne del af kravene, hvis
sådanne tærskler respekteres. Ved import fra ikke-EU-lande, som ikke har fastsat
nationale tærskler, skal de tærskler, som er formuleret i den danske regulering
umiddelbart respekteres. I forbindelse med udarbejdelse af vejledning kan
formuleringer fra den hidtil eksisterende håndbogsbekendtgørelse afsnit 5.4
inddrages.
EU-godkendte certificeringsordninger vil fortsat kunne anvendes til at dokumentere
overholdelse af kravene i bæredygtighedsbekendtgørelsen i samme udstrækning
som tidligere. De EU-godkendte ordninger er ved at blive opdateret i en proces i
EU-Kommissionen. Det er op til certificeringsordningerne i dialog med EU-
Kommissionen at beslutte, om certifikater udstedt i overensstemmelse med VEII-
direktivet kan opretholdes og fornyes i en overgangsperiode. Energistyrelsen
anser, at de godkendte certificeringsordninger indeholder en mangfoldighed af krav
med samme formål som bestemmelsen i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 12
stk.1 nr. 4, dvs. bæredygtig skovdrift, og at certificeringerne har forskellige mere
eller mindre specifikke krav angående renafdrifter og dødt ved.
Overholdelse af skovkrav via regional lovgivning
Wood Pellet Association of Canada
opfordrer Energistyrelsen til at inkludere
ordet regionalt i § 12, stk. 2 for at sikre konsistens med samme paragrafs stk. 1.
Side 20/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0021.png
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at det er muligt at overholde kravene i § 12 via national
eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt relevante
overvågnings- og håndhævelsessystemer. § 12, stk. 2 viser tilbage til stk. 1, som
netop både nævner det nationale og det regionale lovgivningsniveau.
Energistyrelsen har derfor ikke fundet anledning til at foretage ændringer.
Revisorerklæring
Green Power Denmark
bemærker, at der i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 12
stk. 1 nr. 7 henvises til en revisionserklæring, men at det er uklart hvilken erklæring,
der her menes, hvornår og under hvilke omstændigheder en sådan skal foreligge
samt hvem, der kan lave denne.
Dansk Fjernvarme og HOFOR
har lignende
kommentarer.
Energistyrelsens bemærkninger
Den nævnte revisorerklæring er en del af konstruktionen i VEIII-direktivet for at
omfatte skovbiomasse af kravene om ”no go-områder”/forbudsområder, som
biomassen generelt ikke må stamme fra, jf. § 12 stk. 1 nr. 6. Bestemmelsen skal
også implementeres i dansk lovgivning, hvilket er gjort i § 12 stk. 1 nr. 7 i
høringsudkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse, hvis virksomheden vil dokumentere
overholdelse af kravet om ”no go-områder” ved hjælp af national eller regional
lovgivning. Som nævnt i bestemmelsen er det producenten af biobrændslet, som
skal afgive denne erklæring. Virksomheden, som skal indberette til Energistyrelsen
jf. § 29, skal i denne situation kunne redegøre for, at sådanne erklæringer findes for
den pågældende forsyningskæde. Det kan sammenlignes med de (frivillige) tro- og
loveerklæringer fra halmproducenter, som anvendes af visse varmeværker til at
dokumentere overholdelse af visse krav til landbrugsbiomasse.
Dansk biodiversitetskrav
92-gruppen
finder det bekymrende, at det danske ekstra biodiversitetskrav til
skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter foreslås
ophævet. 92-gruppe påpeger, at udspecificering af krav til at sikre beskyttelse af
værdifulde områder og særlige arter er helt centralt for at sikre opfyldelse også af
de i VEIII skærpede bæredygtighedskrav og afsnit 5.4 i håndbogsbekendtgørelsen
bør derfor fastholdes, ikke som et dansk ekstra krav, men som en udspecificering
af de skærpet krav fra VEDIII.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at der fortsat er behov for en udspecificering af de
påkrævede hensyn til biodiversiteten, som bl.a. findes i § 12 i
Side 21/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0022.png
bæredygtighedsbekendtgørelsen. Energistyrelsen forventer at lave vejledning på
området og vil overveje muligheden for at genbruge dele af teksten fra det
ophævede ekstra danske biodiversitetskrav.
Skovenes kulstoflager
Klimabevægelsen i Danmark
bemærker, at det i bekendtgørelsen § 12, stk. 1, i
tillæg til de opstillede kriterier i nr. 1-5, bør præciseres, at det ved anvendelse af
biomasse skal sikres, at kulstoflagret i de berørte skove eller andre arealer øges
eller som minimum bevares. Klimabevægelsen i Danmark påpeger også, at
tidsperspektivet i § 12, stk. 1, nr. 5 samt § 13, stk. 2 bør ændres og præciseres, da
formuleringen ”lang sigt” er for diffus og ikke sikrer opfyldelsen af
klimamålsætninger.
Klimabevægelsen i Danmark mener ikke, at der skal være en valgmulighed i §14
mellem enten ”1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbiomassens
oprindelsesland eller skovkildeområdet, eller 2) at skovene i kildeområdet er
skovcertificeret”. Udtrykket ”eller” bør erstattes af et ”og”, idet skovcertificeringer
ikke nødvendigvis sikrer bevarelsen af kulstoflagret.
92-gruppen
bemærker, at der er efterspørgsel på biomasse og kulstof fra
biomasse til mange funktioner i samfundet. Når fossilt kul, gas og olie skal udfases
fra energisektoren og produktion af materialer, kommer en endnu større
efterspørgsel på biomasse til fx biomaterialer, biokemikalier, biobrændstoffer og
kulstoflagring.
Energistyrelsens bemærkninger
Bevarelse af skovenes og LULUCF-sektorens kulstoflagre adresseres i
klimakravene i §§ 13-14 i bæredygtighedsbekendtgørelsen. § 13 implementerer et
krav fra VE-direktivet og § 14 er et dansk særkrav.
Formuleringen ”lang sigt” om tidsperspektivet i § 12, stk. 1, nr. 5 er en direkte
implementering af krav fra VE-direktivet og handler, jf. definitionen, bl.a. om at slå
bro over flere på hinanden følgende omdrifter i skovbruget i forbindelse med at
opretholde skovens evne til at levere træ, økosystemtjenester, levesteder for vilde
dyr og planter m.v.
Tidsperspektivet for en vurdering af overholdelse af LULUCF-kravet i § 14, stk. 2
(på kildeområdeniveau) er angivet som sammenligning af en periode på mindst 30
år frem i forhold til en historisk referenceperiode på ti år så tæt som muligt på år
2000-2009. Dette fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning
om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse
som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001.
Side 22/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0023.png
Vurdering af overholdelse af samme krav via lovgivning, dvs. § 14, stk. 1, sker
baseret på en forudgående tiårsperiode. jf. håndbogsbekendtgørelsen.
Angående de forskellige muligheder for at dokumentere overholdelse af det danske
særkrav (om at skovenes kulstoflagre ikke går tilbage på kortere eller mellemlang
sigt, jf. § 14), så er det besluttet i den politiske aftale i 2020, at virksomheden kan
vælge mellem de angivne dokumentationsveje. Der kan således ikke både stilles
krav om data fra fx indberetninger til FN om LULUCF-emissioner fra
skovbrugssektoren og om skovcertificering. Skovcertificering sikrer direkte eller
indirekte, at skovens kulstoflager bevares eller øges gennem
certificeringsstandardernes krav til den langsigtede forvaltning af skoven om fx
acceptable hugstniveauer, genetablering, træartsfordeling, dødt ved, beskyttet
natur m.v.
LULUCF
Dansk Fjernvarme
påpeger, at opfyldelsen af VE-direktivets LULUCF-krav og de
ekstra danske klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre udfordres
af, at lande kan ændre deres indberetninger til FN med tilbagevirkende kraft, f.eks.
ved justering af opgørelsesmetoder i den nationale skovstatistik. Dette betyder, at
virksomheder ikke på forhånd kan vide, om den biomasse, de indkøber, fortsat
opfylder dokumentationskravet, når den kontrolleres af en verifikator. Derfor
opfordres der til en faglig gennemgang af dokumentationskravet og den nuværende
opgørelsesmetode, så virksomheder bedre kan træffe beslutninger, der lever op til
dette klimakrav.
Green Power Denmark og HOFOR
har lignende kommentarer.
NOAH
bemærker, at kravet om, at det skal dokumenteres, at brugen af biomasse
ikke må mindske mængden af bundet kulstof i LULUCF-sektoren, er et lyspunkt.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at det ikke skal ligge virksomhederne til last i forhold til
overholdelse af LULUCF-kravet i § 13 i høringsudkastet til
bæredygtighedsbekendtgørelse, hvis lande bagudrettet ændrer deres
indberetninger til FN om kulstoflagre i LULUCF-sektoren. Denne pointe er tilføjet
håndbogsbekendtgørelsens beskrivelse af dokumentationskrav.
Dokumentation for genetablering af ikkeskov og skov uden fredskovspligt
Preferred by Nature
bemærker, at lovgivningen kræver, at de
indberetningspligtige virksomheder undlader at afbrænde biomasse fra arealer,
hvor der sker konvertering til anden arealanvendelse af læhegn (træ fra ikkeskov)
på ejendomsniveau eller af skov uden fredskovspligt på arealniveau. Der er en
indbygget ’konflikt’ i, at en lodsejer lovligt kan foretage konvertering, mens den
indberetningspligtige virksomhed ikke må afbrænde flisen fra arealer, der
Side 23/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0024.png
konverteres. Dette fører til en uheldig konkurrencesituation blandt
biomasseproducenter, hvis f.eks. en lodsejer ikke ønsker at genetablere
skov/ikkeskov på et hugstareal eller sin ejendom.
Preferred by Nature vurderer, at kravene i EUDR, som placerer ansvaret for, at der
ikke sker konvertering (skovrydning) i første led i værdikæden, og som stiller krav
om bl.a. geolokationer og due diligence-erklæring, effektivt bør forhindre, at
biomasse kan afsættes fra skovarealer uden fredskovspligt, der konverteres.
Preferred by Nature opfordrer på den baggrund Energistyrelsen til at skærpe
kravene til dokumentation for genetablering af ikkeskov, herunder at overveje,
hvorvidt der kan opnås synergi med EUDR-kravene (skovrydningsforordningen).
De foreslår, at dette f.eks. kunne gøres ved at stille krav om, at leverandører af
biomasse fra ikkeskov altid skal levere oplysninger om hugstareal (geolokation) til
indberetningspligtige virksomheder, enten via EU Traces-systemet eller på anden
måde, og dermed skabe mulighed for, at indberetningspligtige virksomheder,
der brænder flis fra ikkeskov, kan monitorere opfyldelse af krav om genetablering.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er opmærksom på den indbyggede konflikt, som lodsejere og
biomasseproducenter kan opleve i de tilfælde, hvor det kan være lovligt fx at fjerne
et levende hegn, men ikke lovligt at anvende den pågældende biomasse til
energiformål. Energistyrelsen er også opmærksom på behovet for at kunne følge
op på genetablering af sådanne arealer over tid. Energistyrelsen har præciseret
dokumentationskravene til genetablering af ikkeskov et andet sted på ejendommen.
Energistyrelsen vil i forbindelse med en senere revision, når EUDR er trådt i kraft
og der er opnået erfaringer med bl.a. Traces-systemet, overveje om det er
hensigtsmæssigt at stille krav om, at geolokation følger med gennem
forsyningskæden.
Affald
DI
bemærker, at det antages, at for så vidt angår bestemmelserne omkring affald,
så behandles kommunalt og privat indsamlet affald ens i det omfang, det er muligt
inden for EU’s regler.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er for så vidt enig i denne betragtning. Der kan dog i visse
situationer stilles forskellige dokumentationskrav til fx haveparkaffald afhængig af
hvor og hvordan det er indsamlet, opbevaret, sammenblandet mv. eftersom
risikoen for fejlagtig kategorisering eller for overtrædelse af bæredygtighedskrav
kan vurderes at være forskellig i de forskellige situationer, som gælder fx på
kommunale genbrugspladser i forhold til på andre indsamlings- eller
opbevaringspladser.
Side 24/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0025.png
Energiafgrøder
Biogas Danmark
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt og bidrager til
uoverskuelighed, når historiske energiafgrødegrænser optræder i hhv.
bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen. Desuden påpeges
det, at bundfradraget ikke alene bør fremgå af regneeksemplet, men også af teksten
i afsnit 4.1.2. Desuden anføres en række tekstnære bemærkninger til
håndbogsbekendtgørelsens afsnit om biogas.
Biogas Danmark opfordrer til, at opremsningen i definitionen af energiafgrøder til
biogas i håndbogsbekendtgørelsens afsnit 2.1 ensrettes med bilag 1 i
Bæredygtighedsbekendtgørelsen. Biogas Danmark bemærker desuden, at det er
uklart, hvad der menes, at de omtalte afgrøder ”høstes årligt”
Energistyrelsens bemærkninger
De omtalte afsnit er ikke ændret i forhold til de seneste udgaver af de to
bekendtgørelser. Bemærkningerne noteres til en eventuel senere ændring af de
pågældende afsnit.
Drivhusgasemissionsbesparelseskrav
Biogas Danmark
bemærker, at skærpelsen i forhold til direktivteksten vedrørende,
hvornår anlæg skal overholde krav om drivhusgasemissionsbesparelse, ikke står
på mål med de eventuelle administrative forenklinger, der opnås.
Energistyrelsens bemærkninger
Den foreslåede bestemmelse vil sikre klare regler for, hvornår anlægget er
omfattet. I store træk vil det svare til direktivet, men de foreslåede regler vil skabe
større klarhed for, hvornår man er omfattet end ved en løbende 15 års grænse fra
tidspunkt for idriftsættelse.
3. partsverifikation
ARC
mener, at kravet om 3. partsverifikation i forbindelse med energiudnyttelse af
have- og parkaffald er unødig og fordyrende, da håndteringen vil være uændret,
mens kravet påfører de virksomheder, som håndterer affaldet og dermed skal
verificeres, ekstra omkostninger.
Træ- og Møbelindustrien påpeger, at der er uoverensstemmelse mellem
håndbogsbekendtgørelsens tabel 3.2, hvor 3. partsverifikation fremgår som krav
vedrørende "restprodukter fra træindustri", markeret med et E (ekstrakrav), og
beskrivelsen i afsnit 5.7 "Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse", hvor
kravet kun gælder "biomasse fra skov".
Side 25/26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3023934_0026.png
Energistyrelsens bemærkninger
Kravet om 3. partsverifikation af alle kategorier og typer af biomasse, herunder
også haveparkaffald (gen)indføres for, at verifikator kan bekræfte, at den
pågældende virksomhed anvender systemer, som er nøjagtige, pålidelige og sikret
mod svindel, jf. § 32. Det er en forudsætning, for at kunne dokumentere at alle
relevante bæredygtighedskrav er overholdt for de relevante partier af biomasse, at
virksomheden gennem en 3. partsverifikation kan vise, at klassifikationen af
biomassens oprindelse og dermed kategori eller type er korrekt.
Det er et generelt direktivkrav for alle biomassekategorier, at der skal foretages 3.
partsverifikation. Derfor er ”E” i tabellen det pågældende sted ændret til et ”X” for
tydelighedens skyld. Tilsvarende for kategorien Træ fra ikkeskov. De ændrede
markeringer i tabellen ændrer ikke ved det eksisterende indhold eller omfang af det
pågældende krav. Det ekstra særkrav til biomasse fra skov om 3. partsverifikation
frem til første opsamlingssted for biomassen, jf. afsnit 5.7 i
håndbogsbekendtgørelsen, gælder som beskrevet kun for skovbiomasse, eftersom
direktivet her har en lempelse af kontrollen, så den kun er nødvendig fra første
opsamlingssted. Dette er strammet i den danske regulering, men kun for
skovbiomasse, hvilket fremgår af den eksisterende fodnote 1 til tabel 3.2 i
håndbogsbekendtgørelsen.
4. Øvrige bemærkninger til høringsmaterialet
Biogas Danmark
efterlyser en beskrivelse af, hvilken status det medsendte
dokument ”Biomassetyper for forbruget fra maj 2025 til brug for indberetning om
bæredygtighedskrav” har og af om det alene er medsendt i forbindelse med
høringen, eller om det lægges til grund for indberetningerne.
Energistyrelsens bemærkninger
Det omtalte dokument beskriver og forklarer de biomassetyper, som indgår i
indberetningsskabelonerne for hhv. faste biomassebrændsler og gasformige
biobrændsler. I udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen fremgår det desuden af
definition af biomassetype, at en oversigt over biomassetyper fremgår af
Energistyrelsens hjemmeside. Oversigten har fremgået af Energistyrelsens
hjemmeside siden bæredygtighedskravene blev indført i 2021 og er løbende blevet
justeret.
Side 26/26