KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 262
Offentligt

København, den 17. marts 2025

Til: Energistyrelsen

Att:

Bo Larsen

Journalnummer:

2025-1851.

Ang.: Høringssvar til

høring over udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til

biobrændsler.

92-gruppen

takker for muligheden for at indsende høringssvar og vil hermed gerne

præsentere nogle vigtige positioner fra dansk civilsamfund.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af:

Verdens Skove, WWF, Rådet for Grøn Omstilling, Oxfam Danmark, Øko-Net, Nyt Europa,

Global Aktion.

92-gruppen sætter pris på muligheden for at indsende høringssvar og vil hermed gerne

fremføre nogle vigtige positioner fra dansk civilsamfund.

Indledningsvist vil vi fremhæve, at vi generelt hilser stramningen angående

bæredygtighedskrav til biobrændsler velkommen.

Danmark implementerer i denne bekendtgørelse en række skærpede bæredygtighedskrav til

biomasse i overensstemmelse med

RED III.

Vi anerkender, at skærpelserne bidrager til en

højere grad af dokumentation og kontrol med biomasseanvendelsen, og vi bemærker, at

Danmark går længere end EU’s minimumskrav på flere områder. Dette er et positivt skridt

mod en mere gennemsigtig og ansvarlig brug af biomasse.

Vi finder det dog meget problematisk, at tiltag som dette ikke adresserer det

grundlæggende problem:

to tredjedele af Danmarks vedvarende energi kommer fra

afbrænding af biomasse, hvilket resulterer i en straksudledning på over 20 mio. ton CO2e

om året

. Vores overforbrug af biomasse sprænger dermed flere af de planetære grænser.

Uden en klar udfasningsstrategi risikerer vores energisystem, herunder særligt

varmesektoren, at forblive afhængig af biomasse langt ud i fremtiden - og langt ud over

Jordens bæreevne.

Der er efterspørgsel på biomasse og kulstof fra biomasse til mange funktioner i samfundet.

Når fossilt kul, gas og olie skal udfases fra energisektoren og produktion af materialer,

kommer en endnu større efterspørgsel på biomasse til fx biomaterialer, biokemikalier,

biobrændstoffer og kulstoflagring.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 26 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppens medlemmer er: Amnesty International Danmark, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmission, DIB, DOF

BirdLife, FN-forbundet, Global Aktion, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke,

Natur og Ungdom, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Nyt Europa, Oxfam Danmark, Red Orangutangen, Rådet

for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Sex&Samfund, U-landsforeningen Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, World

Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden.

Ren energi inden for planetære grænser,

Rådet for Grøn Omstilling, 2024, s. 26

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Biomasse er en begrænset ressource, som bruges på tværs af sektorer, og det er derfor

nødvendigt, at der i langt højere grad tages hensyn til bioøkonomiske anvendelser af

biomasse, så energiudnyttelsen kun sker, når ressourcen ikke kan indgå i produkter med

større samfundsøkonomisk værdi.

Det er derfor afgørende,

at Danmark som grønt foregangsland ikke blot implementerer de

skærpede RED III-krav, men også benytter denne lejlighed til at sikre, at biomasse

anvendes til højværdiformål inden for bioøkonomien, inden den anvendes til

energiproduktion, samt at der sker en reel reduktion af klimapåvirkningen fra

biomassebaseret produktion af energi. Den implementering, der allerede finder sted, bør

understøttes af en konkret plan for gradvis udfasning af biomasse til afbrænding, der giver

sektoren klarhed om fremtidens energimix. En klar udfasningsplan vil øge sikkerheden ved

langsigtede investeringer og mindske risikoen for

stranded assets

i form af nye

biomasseværker eller CCS på eksisterende værker

For at reducere klimapåvirkningen fra afbrænding af biomasse til energiformål, samt sikre

den højeste samfundsmæssige værdi af biomasse, er det ligeledes vigtigt at stoppe

særbehandlingen af biomasseværker, som i dag er afgiftfritaget. Der bør lægges en klar plan

for at fjerne afgiftfritagelsen, således, at disse værker betaler en Co2-afgift som alle andre

værker, der udleder drivhusgasser. Fjernelse af afgiftfritagelsen vil skabe mere fair

konkurrencevilkår i fremtidige investeringer, således, at biomasse ikke fremstår kunstigt

fordelagtigt sammenlignet med alternative teknologier som f.eks. varmepumper og geotermi.

På et samfundsmæssigt niveau betyder afgiftsfritagelsen af biomasse, der afbrændes til

energiformål, at energisektoren har en unfair konkurrencefordel over andre sektorer,

herunder landbruget.

Vi henviser ligeledes til, at flere organisationer har udarbejdet analyser, der viser behovet for

at udfase biomasseforbrug til brændsel, hvis vi skal holde os inden for de planetære

grænser, herunder Rådet for Grøn Omstilling i rapporten “Ren energi inden for planetære

grænser”. Rapporten udfolder også argumenterne for at fjerne afgiftfritagelse. Begge dele er

helt centrale for at undgå de alvorlige klimamæssige konsekvenser, som afbrænding af

biomasse medfører i dag.

Angående kaskadekrav (§ 16 (Art 3.3))

finder vi det rigtigt positivt, at virksomheder nu skal

foretage vurdering af, om træet kunne have være brugt til andre formål. For at sikre en

optimal ressourceudnyttelse, bør bekendtgørelsen skærpe kravene til dokumentation for, at

biomassebrændsler primært består af rest- og affaldsprodukter og ikke materialer, der kunne

have været anvendt højere i kaskadehierarkiet.

Samtidig er det problematisk, at der eksisterer muligheder for at fravige kravene til

kaskadeprincippet.

Ifølge § 16 stk. 6. kan kravene til kaskadeprincippet fraviges af hensyn

til forsyningssikkerheden. Vi mener, at denne mulighed bør afklares og begrænses. Det skal

fx. præciseres, om dette kun gælder ved spidsbelastning, eller fx. også ved lave vind- og

solforhold over længere tid, og der bør tilføjes regler/incitamenter for at begrænse denne

anvendelse.

Det er desuden vigtigt at der

ikke

gives finansiel støtte til afskrevne biomasseværker med

elproduktion (se § 17), da denne støtte vil stå i vejen for omstilling til reel vedvarende energi.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikke kommentarer angående biodiversitetskrav

Generelt hilser vi de skærpede bæredygtighedskrav til biomasse velkommen - både

skærpelsen af eksisterende krav og de nye krav fra VEIII-direktivet, samt fastholdelsen af

danske krav, som går længere end VEIII-direktivet.

Vi finder det dog bekymrende,

at det vurderes, at tidligere § 13 en til en kan erstattes af §

12, stk. 1, nr. 4, og at henvisningen til håndbogen undlades. Her er det stærkt bekymrende

at det i håndbogen beskrevne danske ekstra krav 5.4 til skovbiomasse om beskyttelse af

værdifulde områder og særlige arter, herunder 5.4.1 (Opfyldelse af det ekstra krav om

beskyttelse af områder og arter), 5.4.2 (Dokumentation) og 5.4.3 (Verifikation), helt er

ophævet. Udspecificering af krav til at sikre beskyttelse af værdifulde områder og særlige

arter er helt centralt for at sikre opfyldelse også af de i VEIII skærpede bæredygtighedskrav.

5.4 i håndbogen bør derfor fastholdes, ikke som et dansk ekstra krav, men som en

udspecificering af de skærpet krav fra VEDIII.

Effekten af de skærpede biodiversitetskrav, herunder implementeringen af kvalitative krav

for dødt ved og renafdrifter, samt de udvidede krav om naturområder, som biomassen ikke

må komme fra (no-go områder), vil afhænge af implementeringen og håndhævelsen.

Derfor bliver arbejdet med rammerne og definitionerne, herunder præciseringen af de

kvalitative tærskler ifm. udarbejdelsen af bekendtgørelser, meget vigtig. Her bør for

eksempel krav 5.4 til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter i

håndbogen inkorporeres. Det er her helt centralt, at dette arbejde er på et fagligt, men også

et videnskabeligt grundlag, og at ikke kun Miljøministeriet, men også forskere og NGO’er

inddrages.

Vi vil desuden anbefale,

at der ikke bare blindt bør henvises til, at de nuværende

godkendte certificeringsordninger kan anvendes til at dokumentere opfyldelse af sådanne

kvalitative krav, men at man holder kravene op imod de enkelte gældende standarder og på

national standard niveau hvor nødvendigt. Dette ligeledes iht. eventuelle tærskler i andre

EU-lande.

Iflg §5 stk 1-4 accepteres nationale tærskler /standarder som grundlag for bæredygtighed. Vi

frygter, at det medfører risiko for, at træbiomassen vil kunne komme fra områder, hvor der

sker forringelse af biodiversitet og jordbundskvalitet, hvis der ikke sættes

minimumsstandarder.

Vi bakker op om at fastholde dansk særkrav

om at omfatte rester fra træindustri samt

ikke-skov (levende hegn mv.), da dette udgør en relativt stor del af den danske

træbiomasse.

Ifølge høringsbrevet vurderer styrelsen at: ‘reglerne

vil samlet set sikre, at næsten alt den

træbiomasse, der anvendes til energiformål i Danmark, opfylder fastsatte kriterier for

bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser.’

men de ca. 20% af privatmarkedet,

som Associationen Dansk Biobrændsel anslår i dag går helt uden om kravene, bør også

omfattes nu. Med henvisning til Energistyrelsens egne data beregner ADB, at helt op til

250.000 ton træpiller om året kan være uden dokumenteret bæredygtighed. Bagatelgrænsen

på de 5.000 ton bør derfor fjernes allerede nu og ikke først i 2028, så markedet for ikke-

bæredygtig biomasse ikke får fire års ekstra levetid.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. marts 2025

Til Energistyrelsen

Vedr.: Høring over udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler (journalnummer

2025-1851)

Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

ændringerne i lovgivningen om bæredygtighedskrav for træbiomasse. Vores medlemmer er dybt engagerede

i en retfærdig og gennemsigtig grøn omstilling, og vi ønsker at sikre, at lovgivningen effektivt bidrager til en

reel reduktion af CO₂-udledning og ikke utilsigtet åbner for et gråt marked, hvor aktører spekulerer i at

unddrage sig reglerne.

Vi er overbevist om, at nedenstående er i såvel den grønne omstillings-, myndighedernes og de legitime

erhvervsdrivendes interesse. Ligesom vi har fået bekræftet vores formodning om, at grønne NGO’er deler

synspunktet om, at lovgivningen ikke bør tillade import og spekulation i biomasse, som ikke lever op til

bæredygtighedskravene. De mener som vi, at alle bør omfattes af kravene.

Fjernelse af 5.000-ton grænsen

Den nuværende grænse på 5.000 ton årligt for importører og producenter af træpiller udgør en åben

invitation til omgåelse af lovgivningen. Intet forhindrer aktører i at oprette nye CVR-numre, når de nærmer

sig grænsen og dermed fragmentere deres aktiviteter for at undslippe bæredygtighedskravene. Denne

mekanisme har i praksis skabt et ukontrolleret og ikke-transparant marked, hvor det reelt er muligt at

importere og distribuere ikke-bæredygtige træpiller uden myndighedskontrol. Desuden udgør 5.000 ton

ingen bagatel, men reelt en stor del af privatforbruget, hvortil der yderligere skal lægges det grå marked,

som Energistyrelsen kender til eksistensen af.

Dette skaber en uholdbar konkurrencesituation, hvor virksomheder, der efterlever gældende

bæredygtighedskrav, tvinges til at konkurrere med et voksende gråt marked. Ifølge de seneste analyser

vurderes det, at op til 20 % af det samlede træpillemarked i Danmark opererer uden for lovgivningens

rammer. Dette svarer til ca. 345.000 ton træpiller årligt, hvoraf en betydelig andel leveres til private

forbrugere uden nogen form for krav til dokumentation eller certificering.

Dette estimat er baseret på flg. udregning:

Ifølge Energistyrelsen blev der i andet halvår af 2021 kun importeret 163.200 tons træpiller af importører,

der rapporterer til Energistyrelsen jf. bæredygtighedskravene. Privatforbruget anslås i 2021 til at andrage ca.

750.000 tons (862.920 i 2020 og 608.677 i flg. ENS). Ifølge Argus Media, der er en uafhængig analyseenhed

for energimarkedet, lå 40% af årets import i andet halvår. (Kilde: ”International wood pellet trade”,

Argusmedia.com, 6. marts 2025).

Det betyder, at 46 % slet ikke blev rapporteret og dermed ikke umiddelbart kan antages at leve op til

bæredygtighedslovgivningen. Dette, efter vores vurdering, realistiske estimat, repræsenterer et meget stort

forbrug, som udgør et problem for både den overordnede bæredygtighed og for konkurrencevilkårene på

markedet for biobrændsel.

Dette var helt i tråd med vores advarsler i daværende høring. Og overfor offentligheden (Se fx indlæg i

Altinget -

https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/dansk-biobraendsel-lov-truer-med-at-aabne-ladeport-

for-ikke-baeredygtig-biomasse).

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. marts 2025

Skønt grænsen senere er nedsat til 5.000 ton, hvilket muligvis har øget indberetningsprocenten, så

underbygger disse tal de øvrige tydelige indikationer af en betydelig import af træpiller, som ikke er omfattet

af biomasselovgivningens krav.

Energistyrelsen anslår i rapporten ”Afrapportering vedr. indberetninger om bæredygtighed for forbruget af

faste biobrændsler i 2022”, at 91% af privatforbruget indberettes. Dette tal giver dog slet ikke mening jf.

førnævnte beregning. Det bliver også tydeligt, at dette estimat fuldkommen overser en række

markedsaktører, idet baggrunden herfor er indberetninger fra blot 6 virksomheder. Vi har i ADB tidligere

overfor Energistyrelsen dokumenteret, at vi har identificeret mindst 56 aktive virksomheder mod et langt

mindre antal identificeret af myndighederne. Dette efterlader derfor et betragteligt mørketal, hvorfor

myndighederne efter vores mening må lukke denne bagdør for omgåelse af bæredygtighedskravene, hvis

ikke de blot skal udgøre en ren skrivebordsøvelse for privatmarkedet.

Uanset hvordan man udregner tallet for indberetning, efterlades et stort tal for privatforbrug af biomasse,

som ikke kan siges at leve op til de danske bæredygtighedskrav. Og disse produkter handles side om side

med produkter, solgt af virksomheder som har investeret betragteligt i certificering og dokumentation.

Vi taler om tal, der svarer til, at samtlige husstande i en middelstor dansk kommune blev opvarmet alene

med biomasse handlet udenfor kravene. Hertil kommer det betragtelige sorte marked.

Nedsættelse af grænsen

Såfremt en fuldstændig fjernelse af grænsen ikke gennemføres, bør den reduceres markant til fx højst 1.000

ton. Dette vil begrænse muligheden for systematisk omgåelse, men vil ikke fuldkommen eliminere

problemet med, at virksomheder kan sprede deres import over flere selskaber for at forblive under grænsen.

Overholdelse af bæredygtighedskriterier for alle aktører

Det bør sikres, at alle markedsaktører, uanset størrelse, skal overholde bæredygtighedskriterierne. Den

nuværende bagatelgrænse fungerer ikke blot som en konkurrencemæssig skævvridning, men også som en

regulatorisk legitimering af et sort marked. Et minimumskrav bør være, at alle træpiller uanset leverandør

eller importør skal leve op til bæredygtighedskravene – dog kan administrative byrder for mindre aktører

eventuelt reduceres, fx ved ikke at kræve samme dokumentation men give mulighed for stikprøvekontrol.

I det hele taget bør der efter vores mening foretages langt mere kontrol af det uregulerede marked – både

det lovlige og det ulovlige.

Fremskyndelse af implementeringen

Den nuværende implementeringsplan er alt for langsom i forhold til problemets alvor. Hvis en bagatelgrænse

fastholdes, bør den reduceres hurtigst muligt – ikke først i 2028 eller senere. Jo længere tid den nuværende

ordning består, desto mere forankret bliver efterspørgslen på det grå marked, og desto sværere bliver det at

rydde op.

Konsekvenser for legitime aktører

Det nuværende system betyder, at aktører, der efterlever bæredygtighedskravene, stilles væsentligt

dårligere i konkurrencen. De investerer i certificering, dokumentation og overholdelse af reglerne, mens

mindre aktører og fiktive selskaber frit kan operere uden at efterleve bæredygtighedsstandarderne. Den

konkurrenceforvridning dette skaber, er allerede tydelig på markedet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. marts 2025

Et eksempel på dette ses i forskellen på certificeringsomfanget. Energistyrelsens egne data viser, at kun 82 %

af de indberettede træpiller var certificerede i 2022 (Kilde: Baggrundsnotat ”Danmarks Globale

Klimapåvirkning - Global Afrapportering 2024 (GA24): Danmarks forbrug af faste biobrændsler”), men dette

tal skjuler en meget væsentlig blind vinkel: Der findes ingen reel opgørelse over certificeringen på de ikke-

indberettede produkter. Det betyder, at en stor mængde træpiller på markedet, sandsynligvis er ikke-

certificerede – og dermed ikke nødvendigvis lever op til bæredygtighedskravene.

Samtidig er det problematisk, at store mængder træpiller importeres af virksomheder, der slet ikke

indberetter til Energistyrelsen. I 2021 blev som nævnt kun 163.200 ton træpiller indberettet som importeret

af rapporteringspligtige aktører (da var grænsen godt nok 20.000 ton), selvom det samlede danske

privatforbrug var mellem 608.677 og 862.920 ton. Hvis vi sammenligner dette med den estimerede andel af

markedet, der ikke rapporteres, står det klart, at en betragtelig mængde træpiller unddrager sig enhver

kontrol – også selvom grænsen nu er lavere. Vi estimerer som nævnt, at ca. 20% går uden om

bæredygtighedskravene med den nuværende grænse.

Afslutning

ADB kan ikke understrege nok, hvor skadelig bagatelgrænsen er. Den er ikke blot et smuthul, men en direkte

opfordring til systematisk omgåelse af lovgivningen. Oprettelsen af nye CVR-numre gør det muligt at splitte

importen op og dermed omgå kravene uden konsekvenser. Vi har sågar hørt denne intention i direkte

samtale.

Dette underminerer ikke kun den danske klimaindsats, men også konkurrencen og forbrugernes tillid til

træpillemarkedet.

Danmark er en forholdsmæssigt stor forbruger af biomasse, hvorfor der er stor international

opmærksomhed på vores indsats vedr. disse produkter. Efter vores mening risikerer Danmarks indsats på

dette område af den grønne omstilling at ende med at fremstå mere teoretisk og mindre reel, samtidig med

at vores marked tiltrækker lykkeriddere, der finder en sikker havn for ikke-bæredygtige produkter.

Vi ser allerede en markant forskel på de aktører, der efterlever bæredygtighedsreglerne, og dem, der

spekulerer i undtagelserne. Hvis Danmark fortsat ønsker at være en foregangsnation inden for bæredygtig

energi, må denne bagatelgrænse fjernes – eller som minimum reduceres drastisk, skærpes i sin formulering

og implementeres langt hurtigere end planlagt.

ADB stiller gerne yderligere data og ekspertise til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Nørbo Mosegaard

Formand for Associationen Dansk Biobrændsel (ADB)

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

17. marts 2025

Sagsnr.

Dok. nr.

Initialer

25/118

OHLN

Sendt pr. mail til

[email protected],

kopi til

[email protected]

Side 1 af 1

Vedr. høringssvar til udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til bio-

brændsler - journalnummer 2025 - 1851

Energistyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler i høring

frem til mandag den 17. marts 2025. ARC takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Implementering pr. 21. maj 2025

Indførelsen af ekstra krav i løbet af et kalenderår kan medføre behov for gennemgang af indgåede afta-

ler og eventuel genforhandling. Det medfører uhensigtsmæssige administrative byrder, potentielt æn-

dringer i afregning samt risiko for behov for opsigelse af aftaler. Der opfordres til, at implementering ge-

nerelt følger kalenderåret og varsles i god tid. Det er i andre sammenhænge set, at direktivkrav indføres

med senere virkning i dansk lovgivning (udvidet producentansvar for emballage).

Håndbogsbekendtgørelsen – kommunalt fast affald omfattes af verifikator-krav

Forslag til ændringer af håndbogsbekendtgørelsens afsnit 8, bl.a. tabel 3.1., indfører krav om, at kom-

munalt affald bliver 3. partsverificeret.

ARC varetager bl.a. drift af genbrugspladser og energiudnytter – efter en forbehandling hos eksterne

leverandører – den vedholdige del af have- og parkaffaldet. Krav om 3. partsverifikation ses i den sam-

menhæng som unødigt og fordyrende, da håndteringen vil være uændret, mens kravet påfører de virk-

somheder, som håndterer affaldet og dermed skal verificeres, ekstra omkostninger. Omkostningerne må

påregnes overvæltet på den part, som afsætter have- og parkaffaldet, og/eller på slutbrugeren af bio-

masseaffaldet.

Det giver umiddelbart ikke mening, hvad grunden er til, at ”fast” er overstreget under definitioner i afsnit

2.1.

ARC står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål.

Venlig hilsen

Peter Roulund

Sekretariatschef

ARC – IS Amager Ressourcecenter

Vindmøllevej 6

DK - 2300 København S

+45 3268 9300

[email protected]

CVR DK 3420 8115

www.a-r-c.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected], cc.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

17. marts 2025

Høring over to bekendtgørelser til implementering af VE III, J.nr. 2025-1851

Energistyrelsen har udsendt udkast til nyudstedelser af to eksisterende bekendtgørelser i høring, som

implementerer de bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissioner, som fremgår af Europa-Parlamentet og

Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413 af 18. oktober 2023 (VEIII-direktivet):

•

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, m.v. (”bæredygtighedsbekendtgørelsen”)

•

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021).

Generelle bemærkninger

Overimplementering af direktivet

Biogas Danmark har noteret, at der lægges op til en overimplementering af direktivet således at kravet til

drivhusgasbesparelse fastsættes ensartet til 80 pct. og at nogle anlæg skal nå målet tidligere end fastsat i

direktivet.

Biogas Danmark har vanskeligt ved at se det hensigtsmæssige i denne skærpelse. VE-direktivets krav er rettet

mod de enkelte anlæg og økonomiske aktører og er dermed individuelle krav.

Fastsættelsen af ensartede krav kan alene være en administrativ forenkling for Energistyrelsen. Gevinsten ved

denne forenkling er imidlertid ganske beskeden og står efter Biogas Danmarks opfattelse ikke mål med de

skærpede krav, anlæggene pålægges.

Opdeling i de to bekendtgørelser

Biogas Danmark finder det er vanskeligt at se hensigten med opdelingen i to særskilte bekendtgørelser.

Hidtil har Håndbogen haft karakter af et mere generelt beskrivende dokument, der har kunnet fungere som en

vejledning.

I den foreliggende version er det imidlertid ikke muligt for aktørerne alene at forholde sig til Håndbogen, da blandt

andet en række af definitionerne alene består i henvisning til det, der formodes at være

Bæredygtighedsbekendtgørelsen (benævnt BEK ## af ##/##/2025). Og så er der alligevel nogle definitioner, som

kun er i Håndbogen (for eksempel ”Bioaffald

Dette vanskeliggøres yderligere når der ikke er overensstemmelse i teksten, hvilket blandt andet er tilfældet for de

supplerende bæredygtighedskrav til biogas (energiafgrødeanvendelsen).

Side 1 af 3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag med angivelse af biomassetyper

Hvad er tanken med det medsendte dokument ”Biomassetyper for forbruget fra maj 2025 til brug for indberetning

om bæredygtighedskrav”? Er det

alene et oversigtsnotat i forbindelse med høringen eller tænkes det lagt til grund

for indberetningerne?

Skal kolonnen ”Beskrivelse” opfattes som eksempler eller er der tale om en udtømmende liste?

I begge

tilfælde virker beskrivelsen af Biomassetypen ”Husdyrgødning” besynderlig: ”Gylle, kvæggødning,

anvendt dybstrøelse, anvendt strøelse”.

Hvorfor nævnes specifikt kvæggødning, men ikke gødning fra grise,

fjerkræ m.v.?

Biogas Danmark skal opfordre til at der bruges samme beskrivelse som i husdyrgødningsreguleringen: Fast og

flydende husdyrgødning, herunder gylle, dybstrøelse, fast husdyrgødning m.v.

Historiske regler

Det virker stærkt uhensigtsmæssigt og bidrager til at gøre bekendtgørelserne mindre overskuelige, når der fortsat

genoptrykkes historiske krav. Det gælder især i forhold til de supplerende bæredygtighedskrav vedrørende

anvendelse af energiafgrøder i biogasanlæg.

Der er efter Biogas Danmarks opfattelse ingen grund til fortsat at angive grænserne for energiafgrøder i tidligere

indberetningsperioder.

Det er yderligere uigennemskueligt, når der i Håndbogen og Bæredygtighedsbekendtgørelsen ikke angives de

samme grænser, idet der i Bæredygtighedsbekendtgørelsen angives de oprindelige procentsatser gældende i

planperioderne mens der i Håndbogen angives de skæve procenttal ved indberetning efter kalenderår.

Ved at slette de historiske krav og i stedet bruge de fremadrettede på kalenderår, vil der opnås klarhed.

Specifikke bemærkninger

Ad Bæredygtighedsbekendtgørelsen

I §9 angives en række historiske energiafgrødegrænser, som ikke har nogen betydning i dag. Biogas Danmark skal

derfor anbefale, at de historiske oplysninger slettes, så der alene fremgår de gældende og fremadrettede

bestemmelser. Alternativt bør angivelserne ajourføres, så de er tilpasset de nye indberetningsperioder, der følger

kalenderåret. Så vil de også passe med angivelserne i Håndbogen.

I §21 lægges der op til en væsentlig skærpelse af kravene til besparelser i drivhusgasemissioner. Som nævnt under

de generelle bemærkninger, finder Biogas Danmark, der er tale om en ikke-proportional overimplementering.

I §30 stk. 6 og 7 bør de historiske frister for indberetning slettes.

Ad Håndbogsbekendtgørelsen

Såfremt Håndbogen skal give mening, bør definitionerne fremgå direkte i afsnit 2.1 frem for med henvisninger til

Bæredygtighedsbekendtgørelsen suppleret af definitioner af de elementer, som ikke er defineret i

Bæredygtighedsbekendtgørelsen.

Side 2 af 3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Opremsningen i definitionen af energiafgrøder til biogas i afsnit 2.1 bør ensrettes med bilag 1 i

Bæredygtighedsbekendtgørelsen. Hvad menes i øvrigt med, at disse afgrøder

”høstes

årligt”? Er det én gang årligt

eller kan de høstes flere gange årligt, men ikke kun hvert andet år?

I andet afsnit i afsnit 3.1 refereres til kapitel 2-4 og 8-10. Er der her tale om kapitlerne i

Bæredygtighedsbekendtgørelsen?

I afsnit 4.1.2 bør det i teksten tydeliggøres, at der kan anvendes op til 12 pct. energiafgrøder op til bundfradraget

(36.000 ton), så det ikke kun fremgår af regneeksemplet.

I sidste afsnit før overskriften til afsnit 4.2 bør ordet

”dog”

slettes i sætningen

”Efterafgrøder

er dog ikke omfattet

af begrænsningen.”.

Den historiske oversigt over energiafgrødeindberetningen i indledningen til og længere nede i afsnit 10.6 bør

slettes inkl. skemaet.

Bilag B og Bilag E er en gengivelse af direktivet. I afsnit 6 kan det i begge bilag med fordel overvejes i den indføjede

tekst at erstatte

”forgæret

naturgødningsfermentat” med

”afgasset

biomasse”. Alternativt bør forgæret

naturgødningsfermentat defineres i afsnit 2.1.

Ad Biomassetyper for forbruget fra maj 2025 til brug for indberetning om

bæredygtighedskrav

Hvad er den retlige gyldighed af dette dokument? Har det kun til formål at give en oversigt og eksempler eller er

der tale om en udtømmende liste?

Beskrivelsen af biomassetypen

”Husdyrgødning”

virker ikke hensigtsmæssig. Den bør omskrives så den følger

logikken og opbygningen i husdyrgødningsreguleringen.

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af de hermed fremsendte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

Side 3 af 3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Vedr. sagsnr. 2025-1851

Side 1/8

12. marts 2025

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

Dansk Fjernvarmes svar på Energistyrelsens høring over

udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til bio-

brændsler

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens ud-

kast til henholdsvis

bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemis-

sioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

(”bæredyg-

tighedsbekendtgørelsen”) samt

bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredyg-

tighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og fly-

dende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

(”håndbogsbekendtgørelsen”).

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for den danske fjernvarmesektor, herunder

størstedelen af de danske kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg. Dansk Fjernvarme

bakker op om de danske og europæiske bæredygtighedskrav til biomasse til energifor-

mål, herunder de nye krav, som implementeres med ovennævnte bekendtgørelser. Den

bæredygtige biomasse spiller en vigtig rolle i Danmarks energiforsyning og er en forud-

sætning for, at vi i Danmark kan opretholde forsyningssikkerheden i el- og varmesystemet

i en fremtid med en større andel fluktuerende VE-produktion. Ved anvendelse af bio-

masse til energi er det helt centralt, at biomassen er bæredygtig og kommer fra bæredyg-

tigt forvaltede skove m.v.

Dansk Fjernvarme støtter grundlæggende op om skærpelsen af bæredygtighedskravene

til biomasse som følge af den seneste revision af VE-direktivet samt opfølgningen på den

politiske aftale om træbiomasse fra 2020, der blev besluttet af regeringen og forligskred-

sen den 10. oktober 2024. Det er dog yderst væsentligt, at implementeringen af de nye

krav sker på en måde, som det er muligt at efterleve i praksis, og som tager hensyn til

selskabernes, forsyningskædens og certificeringsordningernes reelle tilpasningsproces-

ser, således at implementeringen ikke i overgangsperioden vil føre til eksempelvis store

stigninger i fjernvarmeprisen eller manglende el- og varmeforsyning, fordi selskaberne

ikke i praksis kan skaffe biomasse, hvor bæredygtigheden kan dokumenteres efter de

nye regler.

Indledningsvis gør vi rede for Dansk Fjernvarmes overordnede input til bekendtgørelses-

ændringerne, mens vi længere nede kommenterer på specifikke bestemmelser i hen-

holdsvis bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen.

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

CVR DK 55 83 10 17

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelle bemærkninger til de skærpede bæredygtighedskrav

Side 2/8

Energistyrelsen bør sikre mere tid mellem offentliggørelse af de endelige bekendt-

gørelser og deres ikrafttrædelse samt en effektiv overgangsordning

Energistyrelsen lægger i sin implementering af de skærpede bæredygtighedskrav op til,

at selskaber skal dokumentere efterlevelse af de nye krav for biomasse forbrugt fra den

21. maj 2025, men at de endelige bekendtgørelser først offentliggøres få dage eller uger

inden denne dato. Det er yderst problematisk, at selskaberne, der skal efterleve lovgiv-

ningen, og den samlede biomasseforsyningskæde, først kender de endelige rammevilkår

umiddelbart inden de skal opfylde dem.

Det kan føre til, at en signifikant biomasseressource, der i forvejen er høstet og lagt på

lager (enten hos biomasseproducenten eller hos biomasseforbrugeren) til den kommende

varmesæson, ikke vil kunne anvendes til energiproduktion, da overholdelse af de nye

bæredygtighedskrav ikke kan dokumenteres gennem de frivillige certificeringsordninger

eller alternativ dokumentation, da disse ikke vil være opdateret til de nye krav endnu.

Dette vil kunne føre til lavere forsyningssikkerhed og højere el- og varmepriser, da forbru-

gerne af biomasse (varmeværkerne) med kort varsel vil være nødt til at indkøbe ny bio-

masse, hvor overholdelsen af de nye krav kan dokumenteres.

I værste fald risikerer den forhastede implementering at føre til, at fjernvarmeværkerne

ikke kan skaffe biomasse til den kommende varmesæson (eller endda allerede fra den

22. maj 2025), hvor overholdelse af bæredygtighedskravene kan dokumenteres tilstræk-

keligt. Det kan føre til, at der enten ikke er varme i radiatorerne hjemme i stuerne, eller at

prisen for fjernvarmen bliver signifikant dyrere end det ellers ville være tilfældet. Ikke fordi

biomassen ikke er bæredygtig, men fordi det i praksis ikke kan lade sig gøre at imple-

mentere dokumentationen for de skærpede bæredygtighedskrav.

En endelig offentliggørelse meget tæt på ikrafttrædelse samt fravær af overgangsordning

giver en række udfordringer i branchen:

Allerede indgåede kontrakter skal genforhandles eller leverandøren kan ikke imø-

dekomme/dokumentere de nye krav.

Biomasse leveret, men endnu ikke anvendt, risikerer ikke at leve op til kravene.

Biomasse høstet efter nugældende krav kan ikke nødvendigvis leve op til de

fremtidige krav.

Ingen tid til at informere og uddanne virksomheder og producenter i nye procedu-

rer og dokumentationssystemer.

Ringe kendskab til REDIII-krav hos internationale leverandører.

Krav som man ikke kan leve op til, da de endnu ikke kendes (fx tærskler i andre

EU-lande).

Resultatet for danske virksomheder og varmekunder vil potentielt være store økonomiske

konsekvenser, hvis kontrakter skal genforhandles, indkøbt biomasse ikke kan anvendes

eller hvis høstet biomasse ikke lever op til kravene.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme skal derfor kraftigt opfordre til, at der indføres en relevant overgangs-

periode, så virksomheder og forsyningskæden får tid til at indføre nye bæredygtigheds-

krav og dokumentationssystemer.

Todelt rapporteringsperiode for 2025 medfører unødigt stor administrationsbyrde

Udover de store udfordringer med at dokumentere overholdelse af bæredygtighedslovgiv-

ningen som beskrevet ovenfor, så vil den todelte rapporteringsperiode for 2025, som

Energistyrelsen lægger op til, føre til en unødigt stor administrationsbyrde. Dansk Fjern-

varme vil opfordre til, at Energistyrelsen sikrer en længere overgangsperiode for de nye

regler, ligesom ved implementeringen af VEII i 2021, hvor alle involverede parter havde

mulighed for at opdatere og omstille deres systemer inden ikrafttrædelse. Ligeledes blev

der vist forståelse for problematikken ift. allerede indgåede kontrakter, som derfor ikke

var fuldt omfattet af de nye krav. Energi- og biomassebranchen støtter fuldt ud op om de

nye myndighedskrav, men kan ikke forstå denne unødvendige hast og manglende mulig-

hed for omstilling.

Det er vigtigt, at certificeringsordninger fortsat kan bruges som dokumentation

Som en følge af ovenstående er det yderst væsentligt, at de hidtil anvendte certificerings-

ordninger (FSC, PEFC og SBP) fortsat kan anvendes til dokumentation for overholdelse

af bæredygtighedskravene. Dette bør også være muligt i overgangsfasen, hvor den sam-

lede værdikæde skal omstilles til de nye krav.

Derfor er det også positivt, at Energistyrelsen specifikt nævner certificeringsordningerne i

bæredygtighedsbekendtgørelsens § 33, ligesom Energistyrelsen bør fastholde på sin

hjemmeside, at ovennævnte certificeringsordninger kan anvendes til dokumentation for

overholdelse af bæredygtighedskravene, jf. bæredygtighedsbekendtgørelsens § 35.

Behov for vejledning og en længere overgangsfase ved alternativ dokumentation

De alternative dokumentationsordninger er ikke nævnt specifikt i bæredygtighedsbe-

kendtgørelsen ligesom de heller ikke fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. Det er dog

vigtigt fortsat at kunne anvende disse alternative dokumentationsordninger også i en

overgangsfase, hvor den samlede værdikæde skal omstilles til de nye krav.

For de selskaber, der ikke anvender certificeringsordningerne til dokumentation for over-

holdelse af bæredygtighedskravene, kan det blive en stor udfordring at sikre dokumenta-

tion for overholdelse af de nye krav på den korte bane, dels fordi de alternative dokumen-

tationsformer ikke i sig selv må forventes at kunne opdateres med så kort varsel, og dels

fordi hele værdikæden skal omstilles til at dokumentere overholdelse af de nye krav.

Der er derfor behov for, at Energistyrelsen sikrer enten en længere implementeringsperi-

ode eller midlertidigt accepterer en forenklet dokumentationsmodel. Dette bør som mini-

mum gøres for de krav, hvor Danmark går længere end EU’s generelle krav i VE-direkti-

vet.

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I den sammenhæng er det også problematisk, at Energistyrelsen ikke har nået at offent-

liggøre de samlede ændringer af håndbogsbekendtgørelsen og/eller tilsvarende vejled-

ninger i forbindelse med nærværende høring. Det er imidlertid positivt, at Energistyrelsen

på høringsmødet den 28. februar lagde op til, at der hurtigst muligt vil blive udarbejdet

vejledninger m.v., herunder at branchen vil blive inddraget i arbejdet. Dansk Fjernvarme

stiller sig gerne til rådighed i den forbindelse.

Energistyrelsen bør tage initiativ til eller godtage fælles risikovurderinger for over-

holdelse af kaskadeprincippet

Ifølge udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen og Energistyrelsens gennemgang på

høringsmødet den 28. februar skal virksomhederne individuelt foretage en overordnet sy-

stematisk kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder, når de skal dokumentere over-

holdelse af kaskadekravet i § 16. Denne vurdering skal ske gennem et styringssystem i

virksomheden, som skal være dokumenteret og understøttet af interne processer på virk-

somhedsniveau.

Dansk Fjernvarme mener, at der er behov for tydelig vejledning fra Energistyrelsen så tid-

ligt som muligt i hvordan virksomhederne konkret skal sikre overholdelse af kaskadekra-

vet, herunder hvordan den systematiske kvalitative vurdering skal foregå samt hvilken

form for styringssystem, der tænkes på. Derudover vil vi opfordre til, at Energistyrelsen

enten accepterer eller selv tager initiativ til, at der udføres en fælles national risikovurde-

ring for så vidt angår dansk biomasse, der kan anvendes bredt set frem for, at hver enkelt

virksomhed skal foretage den samme risikovurdering. Ligeledes vil det være fordelagtigt,

hvis Energistyrelsen godtager risikovurderinger udarbejdet i fællesskab af branchen for

andre oprindelseslande, således at det undgås, at der er mange risikovurderinger for den

samme biomasseoprindelse med forskellige resultater.

Restprodukter fra træindustri og biomasse fra ikke-skov bør som standard godken-

des i forhold til overholdelse af kaskadekravet

Overholdelsen af kaskadekravet skal ske ved en systematisk kvalitativ risikovurdering,

hvor det vurderes, om den anvendte biomasse kunne have været anvendt til et bedre

økonomisk og miljøvenligt formål, eller om anvendelsen kan medføre skadelig indvirkning

på biodiversitet, miljø og klima. I den forbindelse mener Dansk Fjernvarme, at anvendel-

sen af restprodukter fra træindustri og biomasse fra ikke-skov generelt har så lav risiko

for at kunne anvendes til noget bedre, at det som standard bør kunne anvendes uden en

større analyse og risikovurdering af de enkelte leverancer. Derudover skal biomassen

fortsat overholde bæredygtighedskravene, der følger af VE-direktivets artikel 29, hvilket

sikrer, at anvendelsen af biomassen ikke medfører skadelig indvirkning på biodiversitet,

miljø og klima.

Energistyrelsens nyfortolkning af anlægsdefinitionen vil de facto føre til, at flere

selskaber omfattes uden den ellers gældende ekstra implementeringstid

Dansk Fjernvarme støtter som nævnt de skærpede bæredygtighedskrav, herunder sænk-

ningen af anlægsgrænserne. Det er dog samtidig positivt, at Energistyrelsen først vil lade

anlæg ned til 1 MW omfatte fra 1. januar 2028, således at disse selskaber får lidt bedre

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tid til at omstille sig og blive klar til at dokumentere bæredygtigheden af den anvendte

biomasse. Der er dog en udfordring forbundet med, at Energistyrelsen fremover vil for-

tolke VE-direktivets definition af ’anlæg’ anderledes end hidtil, således at det fremover vil

gælde, at anlægsgrænsen på i første omgang 2,5 MW er overskredet, hvis et varmeværk

eksempelvis har to kedler på hver 2 MW. Udover at denne tolkning er i strid med den ge-

nerelle tolkning af VE-direktivet i EU, så vil det også de facto betyde, at flere selskaber vil

blive omfattet af bæredygtighedsrapporteringen allerede fra 21. maj 2025 og altså ikke

blive en del af den ellers fornuftige overgangsperiode frem mod 1. januar 2028. For disse

selskaber vil det blive enormt svært at nå at omstille deres virksomhed til at sikre doku-

mentation for overholdelse af bæredygtighedskravene, da de ikke i forvejen har indarbej-

det de nødvendige systemer i deres virksomhed. Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til, at

disse selskaber får samme overgangsperiode frem til 2028.

Derudover er det uklart konkret hvordan begrebet ’geografisk placering’ skal tolkes, når

det vurderes, om kapaciteten på to eller flere separate anlæg skal lægges sammen.

Problematisk at industrivirksomheder ikke skal overholde samme krav

Det er Dansk Fjernvarmes forståelse, at man ikke påtænker at lade nærværende be-

kendtgørelser finde anvendelse for visse kvoteomfattede industrivirksomheder. Det vil

sige, at disse virksomheder kun skal eftervise, at de overholder VEIII-direktivets mini-

mumskrav og ikke de strammere danske krav.

Dette forekommer mærkværdigt al den stund, at man lader selv meget små forsynings-

virksomheder omfatte, samt at det er nemt at indkøbe biomasse i Danmark, som overhol-

der hele pakken af bæredygtighedskrav. Energi- og biomassebranchen har det sidste årti

arbejdet hårdt på at skabe dokumenterbart bæredygtige forsyningskæder, fordi vi mener,

det er det rigtige. En opfattelse som deles af både videnskab og beslutningstagere. Der-

for er det helt urimeligt at undtage relativt store virksomheder for flere af kravene, da de

netop har alle forudsætninger for at leve op til kravene. Der er stor risiko for, at der på

den måde vil opstå et ’gråt’ biomassemarked, hvor der efterspørges og produceres bio-

masse, der ikke lever op til alle kravene. Dette kunne eksempelvis være tilfældet for træ-

biomasse fra ikke-skov, som lovligt kan indgå i visse industrivirksomheders forsyning

uden at de skal leve op til de samme krav som energibranchen.

Vi foreslår derfor, at man lader nærværende bekendtgørelser omfatte også disse kvote-

omfattede industrivirksomheder.

Side 5/8

Bemærkninger til specifikke bestemmelser i bæredygtighedsbe-

kendtgørelsen

§ 3 nr. 3:

Det er en smule uklart, hvordan træ fra ’andre træbevoksede arealer’

som defineret i § 3 nr. 3 skal klassificeres i forbindelse med indberetning af bære-

dygtigheden, da det hverken er skov eller ikke-skov. Her vil der være behov for

vejledning fra Energistyrelsen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 3 nr. 40:

Definitionen af ’skov’ er ændret i bekendtgørelsen i forhold til den nu-

værende definition. Det er samtidig præciseret, hvad der er omfattet i Danmark,

hvilket er positivt. Vi vil samtidig opfordre til, at der sikres overensstemmelse mel-

lem skovdefinitionen i forskellige lovgivninger, således at fx Skovrydningsforord-

ningen ikke anvender en anden skovdefinition end i Bæredygtighedsbekendtgø-

relsen. Desuden er ’skov’ også defineret i forskellige certificeringsordninger. Vi

foreslår, at man sikrer, at der er overensstemmelse mellem skovdefinition i for-

skellige lovgivninger samt mellem lovgivning og certificeringsordninger.

§ 3 nr. 45:

Definitionen af ’træ fra ikkeskov’ er blevet mere uklar og bør præcise-

res efter den er blevet ændret med udkastet til ny bekendtgørelse. Det er vores

forståelse fra Energistyrelsens høringsmøde i februar, at det ikke er meningen, at

den nye definition skal omfatte hverken mere eller mindre træ. I vores opfattelse

er den nye definition uklar og kan tolkes på en facon, så mindre træ er omfattet i

den nye definition. Særligt fordi arealer skal have karakter af skov for at være

omfattet. Vi foreslår derfor, at man omformulerer definitionen, så det er mere

klart, hvilke arealer, der er omfattet. Konkret mener vi, at den tidligere definition

var mere rammende.

§ 12 stk. 1 nr. 7:

Det fremgår, at biomasseproducenter skal afgive en revisions-

erklæring understøttet af interne processer på virksomhedsniveau med henblik

på den kontrol, der gennemføres i henhold til § 32. Det er uklart præcist hvad

denne revisionserklæring skal indeholde samt hvem der er ansvarlig for dens ind-

hentelse. Det er eksempelvis uklart, om det enkelte varmeselskab skal indhente

en sådan revisionserklæring fra sine leverandører i tillæg til den øvrige dokumen-

tation for overholdelse af bæredygtigheden.

§ 12 stk. 6:

Det fremgår af bestemmelsen, at dødt ved, som har været dødt i

mere end et år, skal efterlades i skoven. Dansk Fjernvarme er enige i, at eksiste-

rende dødt ved bør efterlades. Men det er i praksis svært præcist at vurdere,

hvornår et træ er dødt. Hvordan mener Energistyrelsen, at denne vurdering skal

foretages, herunder hvordan det skal dokumenteres, at en mængde dødt ved

netop ikke har været dødt i mere end et år? Der er behov for tydelig vejledning

fra Energistyrelsen, hvor det for nuværende ikke er tilstrækkelig velbeskrevet i

hverken bæredygtighedsbekendtgørelsen eller håndbogsbekendtgørelsen.

§ 16 stk. 1 litra b):

Der skal ifølge bestemmelsen udvikles et styringssystem til

kaskadeprincippet, der sikrer, at biomasseforbruget ikke “kan medføre skadelig

indvirkning på biodiversitet osv... “ eller udgøre en “ubæredygtig biomassevej”.

Dansk Fjernvarme er bekymret for, at hvis ikke certificeringsordningerne kan an-

vendes som dokumentation for overholdelse af dette, så virker det som en meget

stor opgave, der skal løses oveni. Der er behov for vejledning fra Energistyrelsen

i forhold til dette.

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 16 stk. 4:

Selskaberne skal ifølge bestemmelsen foretage “aktiv minimering” af

identificerede risici i deres forsyningskæder. Dansk Fjernvarme er usikker på be-

tydningen af dette, hvis ikke certificeringsordningerne kan anvendes. Hvad vil det

alternativt kræve af selskaberne? Skal selskaberne selv ud i skoven eller på la-

gerpladserne og tjekke at reglerne overholdes? Der er behov for vejledning fra

Energistyrelsen i forhold til dette.

§ 17:

Det fremgår af Energistyrelsens udkast, at

”virksomheder, som har fået til-

sagn om direkte finansiel støtte efter den 20. maj 2025, [ikke] må anvende sav-

værkskævler, finérkævler […] til at producere energi”.

Denne formulering kan

misforstås således, at de nævnte biomassekilder ikke må anvendes til energipro-

duktion, såfremt virksomheden har modtaget en hvilken som helst form for finan-

siel støtte (eksempelvis støtte til CCS, teknologiudvikling, demonstrationsprojek-

ter eller andet). Det fremgår dog af VE-direktivet, at der alene er tale om, at med-

lemslande ikke må give finansiel støtte til anvendelse af disse biomassetyper til

produktion af energi:

”Medlemsstaterne yder ikke direkte finansiel støtte til: a) an-

vendelse af savkævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet, stubbe og rød-

der til at producere energi […]”.

Dansk Fjernvarme skal derfor opfordre til, at formuleringen ændres, så den er i

overensstemmelse med VE-direktivet.

Side 7/8

§ 42 stk. 3:

Det fremgår af bestemmelsen, at de hidtil gældende regler i bekendt-

gørelse nr. 530 af 28. maj 2024 finder anvendelse for ’forhold’ før den 21. maj

2025. Det er uklart hvad der præcist menes med denne formulering, herunder om

der er tale om eksempelvis kontraktforhold indgået inden skæringsdatoen, bio-

masse forbrugt inden skæringsdatoen eller biomasse leveret inden skæringsda-

toen.

Bemærkninger til specifikke bestemmelser i håndbogsbekendtgørel-

sen

Indledningsvis vil vi bemærke, at der hurtigst muligt er behov for et samlet vejledende do-

kument, dvs. en fuldt opdateret håndbog. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at der

ikke på tidspunktet for nærværende høring foreligger en fuld opdatering af håndbogen.

Dansk Fjernvarme skal opfordre til, at Energistyrelsen sikrer den nødvendige vejledning i

overholdelse af bæredygtighedslovgivningen i god tid inden de skærpede krav træder i

kraft den 21. maj 2025 og indgår gerne i dialog med Energistyrelsen herom.

Nedenfor følger en række specifikke bemærkninger til håndbogen.

Afsnit 5.2.2:

Afsnittet indeholder en henvisning til Kommissionens godkendte

ordninger, hvor linket dog ikke længere virker. Energistyrelsen bør erstatte denne

henvisning med en beskrivelse af Energistyrelsens egne godkendte ordninger el-

ler en henvisning til disse på Energistyrelsens hjemmeside.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afsnit 5.5.1:

Afsnittet beskriver hvordan krav til arealanvendelse og LULUCF på

nationalt niveau opfyldes, herunder at det skal dokumenteres, at et lands gen-

nemsnitsemissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optaget af CO

. I den

forbindelse mener vi, at det bør indskrives i håndbogsbekendtgørelsen, at der

kan fastsættes et bestemt tidspunkt på året, hvor data for gennemsnitemissioner

og optag hentes og låses fast. Udfordringen ligger i, at selskaber eksempelvis

indgår kontrakter med leverandører i løbet af sommeren, men verifikationen sker

i februar, hvor LULUCF-balancen tjekkes af verifikator. Her kan i mellemtiden

godt være sket en ændring, hvis et land har ændret deres LULUCF-balance si-

den sommeren. Derfor vil det være fornuftigt, hvis gennemsnitsemissionerne ek-

sempelvis tjekkes, når kontrakten underskrives, og igen efterfølgende på samme

tidspunkt på året.

Afsnit 5.6:

Det ekstra klimakrav i Håndbogens afsnit 5.6 er ikke opdateret for så

vidt angår punkt a og b. I punkt a kan man som dokumentation anvende LU-

LUCF-udledninger for skovbrugssektoren (Kat. 4a). I den forbindelse vil vi gøre

opmærksom på, at lande kan ændre indberetninger til FN med tilbagevirkende

kraft, hvis de fx ændrer opgørelsesmetode i deres nationale skovstatistik. Resul-

tatet er, at hvis man anvender denne dokumentation kan man ikke på forhånd

vide om den biomasse man indkøber lever op til dokumentationskravet. Vi fore-

slår derfor, at dette ændres, således at virksomheder ikke risikerer at basere de-

res indkøb på (upålidelige) data, som efterfølgende kan vise sig ikke længere at

være retvisende. Vi opfordrer derfor til, at man laver en faglig gennemgang af

dette dokumentationskrav og den nuværende opgørelsesmetode, således at virk-

somhederne er bedre stillet til at træffe beslutninger, der lever op til dette ekstra

klimakrav.

Side 8/8

Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

Dansk Fjernvarme

Jannick Hauschildt Buhl

Områdechef for CCUS og PtX

[email protected]

+45 28 69 36 06

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. marts 2025

CHGR

DI: 2025-00166

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Vedr. journalnummer 2025-1851

Sendt på mail til

[email protected]

og med kopi til

[email protected]

Høringssvar: Bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biomasse

DI takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om bære-

dygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål, m.v. (bæredygtighedsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og fly-

dende biobrændsler til energiformål (HB 2021) (”håndbogsbekendtgørelsen”).

DI bakker fuldt op om den politiske melding fra regeringen og forligskredsen af d. 10. oktober 2024 og

nærværende bekendtgørelser, som skærper kravene til bæredygtig biomasse i forbindelse med imple-

mentering af ændring af direktivet for vedvarende energi (VE-III). Bæredygtig biomasse er en vedva-

rende energikilde, som spiller en central rolle i Danmarks energiforsyning og er en forudsætning for, at

vi i Danmark kan opretholde forsyningssikkerheden i el- og varmesystemet i takt med at en større an-

del af vores energi baseres på fluktuerende VE-produktion.

Det er helt afgørende, at den biomasse som anvendes til energi er bæredygtig. De danske krav til bære-

dygtighed er allerede de skrappeste i EU, og med den nye regulering strammes kravene yderligere, hvil-

ket DI støtter. DI har følgende kommentarer til bekendtgørelserne:

Bæredygtighedsbekendtgørelsens ikrafttræden

Der lægges i udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen op til, at den skal træde i kraft d. 21. maj

2025 for alle krav på nær kaskadekrav i § 16, som træder i kraft d. 1. januar 2026, og at der ikke vil være

en overgangsperiode. De endelige bekendtgørelser vil imidlertid først blive offentliggjort kort tid inden

denne dato, hvilket er problematisk, da selskaberne først vil kende den endelige lovgivning kort tid før,

at den skal efterleves. Det er samtidig vores forståelse, at myndighederne ikke i fuldt omfang har defi-

neret væsentlige aspekter af kravene, hvilket gør det vanskeligt for branchen at efterleve kravene, og

der vil ved ikrafttrædelsesdatoen ikke være fuld klarhed over, hvilke krav der gælder.

En offentliggørelse meget tæt på ikrafttrædelse samt fravær af en overgangsperiode vil give en række

udfordringer i branchen og begrænset mulighed for at tilpasse sig. Det kan f.eks. betyde, at allerede

indgåede kontrakter skal genforhandles eller leverandøren ikke kan imødekomme/dokumentere de

nye krav. Biomasse leveret men endnu ikke anvendt risikerer ikke at kunne leve op til krav. Biomasse

høstet efter nugældende krav kan ikke nødvendigvis leve op til de fremtidige krav. Der vil være kort tid

til at informere og uddanne virksomheder og producenter i nye procedurer og dokumentationssyste-

mer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er vigtigt, at implementeringen sker på en effektiv og hensigtsmæssig måde, der tager højde for de

nødvendige praktiske tilpasninger. DI foreslår, at der indføres en overgangsperiode, så selskaber og for-

syningskæden får tid til at tilpasse sig.

Behov for mere vejledning

Det fremgår af høringsmaterialet, at der primært er gennemført ændringer i bæredygtighedsbekendt-

gørelsen, mens der i håndbogsbekendtgørelsen er foretaget et minimum af ændringer, og at der er et

udestående behov for vejledning om dokumentation af de nye og ændrede krav. Bæredygtighedsbe-

kendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen er kompliceret lovgivning, og branchen vil gerne efterleve

de nye krav. Derfor opfordrer DI til, at den nødvendige vejledning kommer på plads hurtigst muligt, og

at dette sker i dialog med branchen, særligt i forhold til de nye krav omkring kaskadeanvendelse.

Certificeringsordninger skal fortsat kunne bruges som dokumentation

Det er yderst vigtigt, at de i dag godkendte certificeringsordninger (SBP, FSC og PEFC) fortsat anses

som en dokumentationsmulighed til efterlevelse af bæredygtighedskravene efter 21. maj 2025. Både i

en potentiel overgangsperiode men også fremadrettet. De frivillige ordninger er et centralt værktøj i for-

syningsvirksomhedernes due diligence for at dokumentere efterlevelse af bæredygtighedskravene,

samtidig med at de understøtter gennemsigtighed og kvalitet i processen. De alternative dokumentati-

onsordninger er ikke nævnt specifikt i bæredygtighedsbekendtgørelsen, ligesom de heller ikke fremgår

af Energistyrelsens hjemmeside. Det er dog vigtigt fortsat også at kunne anvende disse alternative do-

kumentationsordninger.

Sænkelse af anlægsgrænsen samt mængdegrænsen for import

Det er positivt, at anlægsgrænsen sænkes til 1 MW samt at producenter og importører af træbændsler

til individuel opvarmning omfattes fra 5.000 ton årligt per virksomhed fra 2028. Ændringerne vil betyde,

at en meget stor del af den danske biomasseanvendelse er omfattet af ambitiøse bæredygtighedskrav.

Nye krav til kaskadeanvendelse

Ifølge bæredygtighedsbekendtgørelsen § 16 skal selskaberne have et system for dokumentation for, at

selskaberne har et system for at anvende biomasse, som ikke giver mere værdi for anden anvendelse.

DI vil gerne kvittere for den dialog, som der allerede har været med Energistyrelsen om, hvordan så-

danne foranstaltninger kan iværksættes og operationaliseres. DI mener imidlertid, at der er behov for

tydelig vejledning fra Energistyrelsen, så det er klart for selskaberne, hvordan de konkret skal sikre

overholdelse af kaskadekravet, herunder hvordan den systematiske kvalitative vurdering skal foregå

samt hvilken form for styringssystem, der tænkes på.

DI opfordrer Energistyrelsen til at fortsætte dialogen omkring operationalisering af kravene. Selvom

kravene i bekendtgørelsen umiddelbart pålægges forsyningsvirksomhederne, så vil disse pålægge le-

verandører og producenter af biomasse, at de skal medvirke til at kunne dokumentere efterlevelse.

Derfor skal denne dialog tages bredt med hele forsyningskæden af træbiomasse.

Kaskadekravet kan skærpe bæredygtighedskravene yderligere og sætte stærkere fokus på, hvad pro-

dukter fra skoven bliver brugt til, men det er vigtigt, at kravene bliver operationelle.

Affaldsforbrænding

For så vidt angår bestemmelserne omkring affald, antager DI, at kommunalt og privat indsamlet affald

behandles ens i det omfang, det er muligt indenfor EU’s regler.

Vi har ikke yderligere kommenterer og står til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen

Christina Graaskov Ravn

Chefkonsulent

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2024-8194

Fjernvarme Fyns høringssvar vedrørende høring af udkast til

bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

til energiformål, m.v. samt bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål

Fjernvarme Fyn vil gerne takke Energistyrelsen for muligheden for at bidrage med kommentarer til de to

bekendtgørelser der er i høring og har til formål at implementere VEIII-direktivet i dansk lovgivning.

Fjernvarme Fyn er Danmarks tredjestørste fjernvarmeselskab der forsyner 97% af Odense og

nærliggende byer med fjernvarme. Vi har et mål om at levere 100% CO2-neutral fjernvarme fra 2030

med fortsat høj forsyningssikkerhed. I processen for at komme tættere på vores 2030 målsætning har vi

bl.a. omlagt fra at producere fjernvarme og el på kul, til i dag at producere på træflis og halm. Vi bruger

årligt ca. 230.000 ton træflis og 180.000 ton halm. Vi bakker derfor også fuldt ud op omkring de nye krav

og den fortsat skærpelse af bæredygtighedskravene for brugen af biomasse til energiformål.

Vi vil i det følgende først komme med generelle kommentarer og efterfølgende mere tekstnære

kommentarer.

Generelt

De fastsatte implementerings- og overholdelsesfrister for de nye krav i bekendtgørelsen giver anledning

til betydelige bekymringer på grund af deres uhensigtsmæssigt korte tidsramme. Mange virksomheder

opererer med flerårige kontrakter, der er indgået under forudsætning af den nuværende lovgivning.

Selvom disse kontrakter indeholder klausuler om overholdelse af gældende lov, vil de nye krav

potentielt medføre væsentlige ændringer, som kan være svære at implementere inden for den korte

frist. Yderligere skaber en implementering midt i sæsonen en unødvendig administrativ byrde, da det vil

nødvendiggøre to separate indberetninger

–

én for perioden før implementering og én for perioden efter.

Derudover tilføjes yderligere kompleksitet med ikrafttrædelsen af kravet om kaskadeanvendelse fra 1.

januar 2026, hvilket vil medføre endnu en ny indberetningsprocedure. Dette betyder, at

virksomhederne vil skulle foretage tre væsentlige ændringer i deres indberetningspraksis inden for en

Fjernvarme Fyn

Havnegade 120

5000 Odense C



+ 45 65 47 30 00



[email protected]



www.fjernvarmefyn.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side

periode på 12 måneder og over to fyringssæsoner, da denne løber fra august til juli. Vi opfordrer derfor

Energistyrelsen til at genoverveje tidsplanen og hurtigst muligt finde en operationel løsning, der tager

hensyn til disse udfordringer. Dette kan eksempelvis indebære en længere implementeringsperiode

eller at bekendtgørelserne først er gældende for kontrakter indgået efter implementeringsdatoen

Det er bemærkelsesværdigt, at ændringerne i håndbogsbekendtgørelsen er så begrænsede

sammenlignet med de omfattende ændringer i bæredygtighedsbekendtgørelsen. Dette skaber en

betydelig udfordring, da håndbogsbekendtgørelsen fungerer som en afgørende vejledning og et

opslagsværk for fortolkning og dokumentation af kravene i bæredygtighedsbekendtgørelsen. De

minimale ændringer i håndbogsbekendtgørelsen efterlader et kritisk behov for en hurtig udarbejdelse af

en opdateret vejledning. Denne vejledning er afgørende for at sikre, at virksomhederne forstår og kan

dokumentere de nye og ændrede krav korrekt. Den nuværende mangel på præcis vejledning resulterer i

et stort fortolkningsrum og dermed en betydelig usikkerhed om, hvordan de nye regler skal

implementeres og overholdes i praksis. Derfor opfordrer vi Energistyrelsen til omgående at udarbejde

og offentliggøre en detaljeret vejledning, der adresserer de nye og ændrede krav i

bæredygtighedsbekendtgørelsen. Dette vil bidrage til at skabe den nødvendige klarhed og sikkerhed for

virksomhederne i overholdelsen af de nye regler.

Det er yderst problematisk, at de nye regler undtager kvoteomfattede industrivirksomheder, der

anvender biomasse i deres produktionsprocesser, hvor varme- og/eller elproduktion ikke er

hovedformålet. Denne undtagelse resulterer i skabelsen af et uhensigtsmæssigt parallelmarked for

biomasse, hvor disse virksomheder reelt er fritaget for de bæredygtighedskrav, der gælder for andre

brugere af biomasse. Dette underminerer selve formålet med bæredygtig anvendelse af biomasse, da

en betydelig del af forbruget potentielt ikke er underlagt de samme miljømæssige standarder.

Ydermere skaber det en ulig konkurrence mellem virksomheder, hvor visse industrier opnår en

konkurrencefordel ved ikke at skulle overholde de samme bæredygtighedskrav som deres

konkurrenter. Derfor opfordrer vi Energistyrelsen til at genoverveje denne undtagelse og sikre, at alle

anvendelser af biomasse er underlagt de samme bæredygtighedskrav. Dette vil bidrage til en ensartet

og effektiv implementering af bæredygtighedsmålene for biomasse og skabe fair konkurrencevilkår for

alle virksomheder

Tekstnære kommentarer

Definitioner af skovtyper

Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem definitionerne af skovtyper i

bæredygtighedsbekendtgørelsen og definitionerne i anden relevant lovgivning, såsom EUDR. Det er

yderst uhensigtsmæssigt, at der eksisterer forskellige definitioner, når der skal udarbejdes kontrakter

og indsendes dokumentation for overholdelse af bekendtgørelsen

§16 kaskadeanvendelse

Implementeringen af bæredygtig kaskadeanvendelse af biomasse som et nyt krav i bekendtgørelsen

pålægger virksomhederne at foretage en overordnet, systemisk, kvalitativ vurdering af deres

forsyningskæde. Denne vurdering skal have til formål at identificere generelle risici ved indkøb af træ til

energiformål, som alternativt kunne være anvendt til træbaserede materialer på en økonomisk og

miljømæssig bæredygtig måde, eller som kunne medføre skadelige indvirkninger på biodiversitet, miljø

Fjernvarme Fyn

Havnegade 120

5000 Odense C



+ 45 65 47 30 00



[email protected]



www.fjernvarmefyn.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side

og klima og dermed udgøre en ubæredygtig anvendelse af biomasse. Det er dog uklart, hvad dette

system reelt skal indeholde eller påvise, samt hvilke typer biomasse der er omfattet af kravet. Ligeledes

fremgår det ikke af bekendtgørelserne, hvordan kaskadekravet skal overholdes, hvilke forventninger

der er til styringssystemet, eller hvad en kvalitativ vurdering specifikt skal indeholde. Hvis hver enkelt

virksomhed eksempelvis skal udarbejde sine egne risikovurderinger, er der en betydelig risiko for, at

disse vil være forskellige og ikke sammenlignelige. Samtidig er der en væsentlig uoverensstemmelse

mellem det danske udkast om kaskade og den oprindelige tekst i RED III. I RED III lyder formuleringen:

"Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde,

der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for biomasse-råmaterialer og skadelig

indvirkning på biodiversitet, miljø og klima", mens den danske tekst lyder: "Virksomheder […] skal

foretage en overordnet, systematisk, kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder med henblik på at

identificere generelle risici ved indkøb af træ til energiformål, som a) alternativt kunne anvendes til

træbaserede materialer på en økonomisk bæredygtig og miljømæssig måde, eller b) kunne medføre

skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima." Denne uoverensstemmelse er uhensigtsmæssig

og kan medføre, at direktivets oprindelige formål implementeres forskelligt i Danmark og resten af EU.

Dette er særligt problematisk, da biomasse handles på tværs af landegrænser, og hvis alle lande

ændrer eller fortolker ordlyden i RED III forskelligt, vil det skabe betydelig usikkerhed og forvridning af

markedet. Vi opfordrer derfor Energistyrelsen til at udarbejde en fælles risikovurdering, så

risikovurderingerne foretages på en ensartet og sammenlignelig måde, samt til at ordlyden i §16 bringes

i tættere overensstemmelse med den oprindelige tekst i RED III.

§17 Direkte finansiel støtte

Vi opfordrer Energistyrelsen til at omformulere §17, så teksten bringes i tættere overensstemmelse

med formuleringen i RED III. Den nuværende formulering i udkastet er bredt fortolkelig, hvorimod

teksten i direktivet specifikt henviser til elproduktionsstøtte.

Ved spørgsmål til eller behov for yderligere afklaring af ovenstående står vi selvfølgelig til rådighed.

Med venlig hilsen

Maria Dahl Hedegaard

Specialkonsulent

Telefon: 23 81 20 38

[email protected]

Fjernvarme Fyn

Havnegade 120

5000 Odense C



+ 45 65 47 30 00



[email protected]



www.fjernvarmefyn.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ENS Bioenergi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Christian Sand <[email protected]>

13. marts 2025 13:30

ENS Bioenergi

Karin Breck; Pia Saxild; Nikola Kiørboe; Bo Larsen

Journalnummer 2025 - 1851: Høring over udkast til bekendtgørelser om

bæredygtighedskrav til biobrændsler

Grøn kategori

Kategorier:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet. Vi har følgende bemærkninger.

I udkastet til bekendtgørelserne anvendes begrebet ”bæredygtig” i forskellige former igennem bekendtgørelsen.

Med henvisning til bl.a. markedsføringsloven,

Forbrugerombudsmandens vejledning om brugen af miljømæssige og

etiske påstande

og praksis på området angående greenwashing, ønsker vi at gøre opmærksom på, at vi finder det

meget uhensigtsmæssigt, at man i udkastet anvender denne slags udtryk, idet de potentielt kan ende med at danne

grundlag for vildledende markedsføring.

Efter Forbrugerrådet Tænks vurdering kan en sådan sprogbrug skabe uklarhed over, hvad der er lovlig sprogbrug,

hvilket i sidste ende kan medføre, at forbrugerne udsættes for vildledende markedsføring i form af greenwashing.

Samtidig kan det være med til at udvande vigtige begreber i en sådan grad, at de mister deres egentlige betydning –

dette også på trods af, at de skulle være anvendt i eksempelvis den officielle oversættelse af EU-lovgivning. Vi

henviser i den forbindelse bl.a. til

en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden,

der gør det klart, at det efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke er lovligt at anvende vildledende bæredygtighedsudsagn i

markedsføringen, selvom selvsamme betegnelse er anvendt i EU-lovgivningen.

Fra Forbrugerrådet Tænks side vil vi derfor opfordre til, at man fra Energistyrelsens side indgår i en dialog med

Forbrugerombudsmanden med henblik på at sikre, at sprogbrugen i den endelige bekendtgørelse ikke danner et

grundlag, der efterfølgende kan lede til vildledende markedsføring fra de virksomheder, som er omfattet af loven.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Poli sk chef

Chris an Sand

Forbrugerpoli sk seniorrådgiver

Med venlig hilsen

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK SENIORRÅDGIVER / SENIOR CONSUMER POLICY ADVISER

M +45 4172 9403

taenk.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

ENS Bioenergi <[email protected]>

Sendt:

10. februar 2025 10:36

Til:

Bo Larsen <[email protected]>; Nora Skjernaa Hansen <[email protected]>

Cc:

Kristina Houlberg Balling <[email protected]>; Lisbet Ølgaard <[email protected]>; Nathalie Josephine Jacobsen

<[email protected]>; Gitte Nielsen <[email protected]>; Simon Kran Christensen <[email protected]>; Claus-Peter Clausen

<[email protected]>; Meranjani Uthayasanger <[email protected]>; Julie Andrea Rungholm <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler

Kære

høringsparter,

Energistyrelsen sender hermed to udkast til bekendtgørelser i høring. Det drejer sig om:



Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, m.v. (”bæredygtighedsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af

eksisterende bekendtgørelse)



Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

(”håndbogsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af eksisterende bekendtgørelse)

Materialet kan tilgås på

Høringsportalen.

Høringsbrevet er også vedhæftet til denne mail.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

samt angivelse af journalnummer 2025 -

1851.

Energistyrelsen anmoder venligst om at modtage eventuelle høringssvar til ændringerne i bekendtgørelserne senest

den 17. marts 2025.

Med venlig hilsen / Best regards

Bo Larsen

Specialkonsulent

Varme & Affald I

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 12 23

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

København 17/3-2025

Høringssvar fra Green Power Denmark vedr.

bekendtgørelser om bæredygtighed for biomasse til

energiformål

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Energistyrelsens høring over to bekendtgørelser, som er hhv.

bekendtgørelse om

bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomasse-brændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

(herefter benævnt som

bæredygtighedsbekendtgørelsen) samt

bekendtgørelse om Håndbog om

opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

(herefter

benævnt som håndbogen).

De to bekendtgørelser implementerer blandt andet de bæredygtighedskrav og krav

om drivhusgasemissionsbesparelser, som sker på baggrund af Europa-Parlamentets

og Rådets ændring af VEIII-direktivet/RED III samt implementering af den politiske

aftale fra oktober 2020 og aftalekredsens opfølgning hertil af oktober 2024.

Green Power Denmark bakker fuldt op om den bæredygtighedsregulering, der er af

biomasse til energi i Danmark. Det gælder både den eksisterende lovgivning og de

nye krav, som implementeres med de forelagte bekendtgørelser. Biomasse er en

grøn og vedvarende energikilde, som spiller en central rolle i energisystemet.

Biomasse er en forudsætning for, at vi kan opretholde forsyningssikkerheden for

både varme- og elsystemet og danskerne dermed har strøm i stikkontakten og

varme i radiatoren. Når der bruges biomasse til energi, er det helt centralt, at

biomassen er bæredygtig og kommer fra skove og andre områder mv., der er

forvaltet bæredygtigt. Biomasse, der ikke lever op til gældende lovgivning og

dermed ikke er bæredygtig, skal ikke bruges til at producere energi. Den danske

lovgivning om bæredygtighed er blandt de strammeste i verden og Danmark går

med disse nye krav stadig forrest i regulering af bæredygtighed til biomasse, og

Green Power Denmark støtter op om denne tilgang.

Green Power Denmark har nedenfor en række generelle og principielle

kommentarer til denne høring samt en række tekstnære spørgsmål og

kommentarer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelle kommentarer

Behov for længere implementeringsperiode eller overgangsordning

Green Power Denmark støtter skærpelsen af de eksisterende

bæredygtighedskrav. Men det er centralt, at implementeringen vil forløbe på

en hensigtsmæssig måde, som tager højde for de praktiske tilpasninger, som

er nødvendige i biomassens leverandørkæder, herunder også tilpasninger i

certificeringsordninger, for at den fornødne dokumentation i henhold til de

nye regler, kan tilvejebringes af energiselskaberne.

Ifølge høringsudkastet skal virksomhederne efterleve de nye regler fra den 21.

maj 2025, hvor det efter Green Power Denmarks forståelse gælder for al

biomasse

forbrugt

fra denne dato. Samtidig oplyser Energistyrelsen, at de

endelige bekendtgørelser vil blive offentliggjort i ugerne eller dagene op til

denne dato. Denne tidsplan er særdeles problematisk.

Green Power Denmark anser det for yderst kritisk, hvorvidt det praktisk er

muligt for virksomhederne at efterleve de nye regler med så kort kendskab til

de konkrete krav. Der er en overhængende risiko for, at virksomheder vil have

store udfordringer med at tilvejebringe den rette dokumentation for

efterlevelse af de nye regler. Disse udfordringer skyldes ikke manglende vilje

hos selskaberne eller, at biomassen ikke er bæredygtig, men er ene og alene

et spørgsmål om, hvad der praktisk er muligt at understøtte i den samlede

leverandørkæde givet det korte tidsrum, der er.

Energibranchen har altid været meget indstillet på udelukkende at anvende

bæredygtig biomasse. F.eks. er den nuværende lovgivning direkte erstatning

for den tidligere frivillige brancheaftale. Derfor er det også meget beklageligt,

at man gennemfører grundlæggende ændringer i reglerne for en betydelig

andel af den danske energiforsyning, hvori branchen gives meget dårlige

forudsætninger for at efterleve reglerne. Green Power Denmark bakker fuldt

op om de nye krav, men er fortsat meget uforstående overfor den

manglende mulighed for omstilling, som der eksempelvis blev udvist ved

indførelse af de tidligere regler i form af en overgangsperiode i 2021.

Der er både politisk og i offentligheden stort fokus på bæredygtig biomasse.

Skabes der tvivl om, hvorvidt biomasse kan leve op til de nye regler kan

konsekvenserne være betydelige for de konkrete virksomheder og der vil

givetvis være risiko for, at nogle virksomheder vælger at anvende fossile

brændsler i stedet for bæredygtig biomasse for at undgå denne risiko.

Risiciene ved denne hastige implementering er, at virksomhederne vil være

nødsaget til at indkøbe ny biomasse, i det omfang det overhovedet er muligt,

med kort varsel med højere forbrugerpriser til følge. I værste tilfælde er

risikoen, at forsyningsvirksomheder potentielt kan ende med stå i valget

mellem at bryde deres forsyningspligt ved at stoppe el- og/eller

varmeproduktionen, da dokumentationskravene efter de nye

bæredygtighedsreglerne ikke kan imødekommes eller at bryde

bæredygtighedskravene for at opretholde forsyningssikkerheden. Det er ikke

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en situation Green Power Denmarks medlemmer ønsker at ende i og det må

desuden anses som et højt prioriteret samfundsmæssigt hensyn, at der ikke

bringes tvivl om forsyningssikkerheden. Der er derfor behov for, at der findes

en operationel løsning på dette hurtigst muligt.

Green Power Denmark vil foreslå, at der indføres en relevant

overgangsperiode. F.eks. enten, at selve implementeringen af de nye krav

udskydes til eksempelvis 1. januar 2026. Alternativt, at Energistyrelsen

indfører en forenklet dokumentationsmodel og/eller kontrol for de nye krav, i

den første indberetning for biomasseforbruget fra 21. maj 2025 til 31.

december 2025, som indberettes i foråret 2026. De i dag gældende krav bør

fortsat være underlagt samme kontrol og dokumentation som hidtil.

Green Power Denmark bidrager gerne i forbindelse med at udarbejde

løsninger på de ovennævnte udfordringer.

Behov for en vejledning og fuld opdatering af Håndbogen

I forlængelse af ovenstående anser Green Power Denmark det som højest

nødvendigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en vejledning, som nærmere

beskriver, hvordan de nye regler konkret skal forstås og efterleves. I vores

dialog med medlemmer, andre organisationer og interessenter identificerer

vi et stort behov for vejledning og mulighed for, at hele forsyningskæden har

en reel mulighed for at omstille til de nye krav.

Bæredygtighedsbekendtgørelserne er kompleks lovgivning og omfatter

mange virksomheder af meget stor variation. Der er i reglerne en lang række

uklarheder og uhensigtsmæssige formuleringer, som efterlader stort

fortolkningsrum og dermed usikkerhed for de omfattede virksomheder.

Derfor er det også beklageligt, at de samlede ændringer og opdateringer til

Håndbogen ikke er indarbejdet i høringsudkastet, men udelukkende

afspejler ændringerne i den nye bekendtgørelse.

Konsekvensen af de samlede ændringer og fortsatte behov for vejledning på

en lang række punkter, er derfor, at de underlagte virksomheder på

nuværende tidspunkt og sandsynligvis også ved ikrafttrædelsesdatoen, ikke

har klarhed over, hvilke regler der egentlig skal efterleves og hvilke

dokumentationskrav, der skal stilles i forsyningskæden.

Det er Green Power Denmarks forståelse, at Energistyrelsen vil igangsætte

arbejdet med en fuld opdatering af Håndbogen samt en vejledning, hurtigst

muligt. Det er naturligvis positivt og Green Power Denmark bistår gerne

Energistyrelsen i den forbindelse.

Certificeringsordninger

Det er vigtigt, at de i dag gældende certificeringsordninger, som kan bruges

til at dokumentere efterlevelse af bæredygtighedskravene (SBP, FSC og

PEFC), fortsat vil være gældende i henhold til den nye lovgivning samt i

overgangsperioden som nævnt under §35.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derudover er det vigtigt, at certificeringsordningerne er gældende i den

periode, hvor ordningerne ligeledes skal indarbejde de nye krav i deres

respektive standarder.

Certificeringsordningerne er et centralt element for energibranchen i at

dokumentere og indberette efterlevelse af loven på. Derfor er vigtigt, at der

ikke skabes tvivl om ordningernes validitet og gyldighed og det bør

kontinuerligt fremgå på Energistyrelsens hjemmeside, hvilke ordninger, der

gælder, jf. §35 stk. 3.

4. Afgrænsninger for virksomheder som ikke er underlagt kravene

Green Power Denmark finder det meget uhensigtsmæssigt, at man med de

nye regler undtager kvoteomfattede industrivirksomheder, som bruger

biomasse som led i deres produktion, hvor varme og/eller elproduktion ikke

er hovedformål. Det skaber et parallelmarked for biomasse, som reelt ingen

bæredygtighedskrav har.

Energibranchen har i flere år arbejdet intensivt på at etablere

dokumenterbare bæredygtige forsyningskæder, da biomasse er en kostbar

ressource, som skal bruges med omtanke. Denne tilgang bakkes op af både

forskning og politisk. Derfor er det problematisk, at selv relativt store

virksomheder, som netop har forudsætningerne for at efterleve kravene, ikke

er underlagt reglerne.

På samme vis er importører og forhandlere, der importerer eller forhandler

under 5.000 tons biomasse per år ligeledes undtaget. For det første skaber

det et ureguleret marked, hvor handel med biomasse, som potentielt kan

bidrage med negative effekter på skov, natur og kulstofpuljer, kan handles og

benyttes med fuld tilladelse. For det andet er grænsen fortsat høj og en

betydelig af den biomasse, der bruges til private formål er således undtaget

fra bæredygtighedskrav.

Det er positivt, at anlægsgrænsen for omfattede anlæg, der bruger

træbiomasse, sænkes til 1 MW pr. 1. januar 2028. Green Power Denmark så

gerne, at det gjaldt tidligere. Derudover er det positivt, at Energistyrelsen

fortolker direktivet således, at ”anlæg”

forstås som den samlede kapacitet pr.

virksomhed og ikke pr. separat enhed som hidtil. Green Power Denmark ser

gerne, at anlægsgrænsen sænkes yderligere, så alle anlæg praktisk talt er

omfattet. Det vil bidrage til at skabe ligeværdige markedsforhold og

forhindre handel med biomasse, der ikke er bæredygtig.

LULUCF-balancen, jf. Håndbogen afsnit 5.6

Håndbogens afsnit 5.6 pkt. a og b er ikke opdateret. LULUCF-udledninger kan

anvendes som dokumentation under pkt. a. Green Power Denmark vil dog

påpege, at lande kan ændre deres indberetninger til FN med tilbagevirkende

kraft, f.eks. ved justering af opgørelsesmetoder i den nationale skovstatistik.

Dette betyder, at virksomheder ikke på forhånd kan vide, om den biomasse,

de indkøber, fortsat opfylder dokumentationskravet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark foreslår derfor en ændring, så virksomheder ikke

risikerer at basere deres indkøb på data, der senere viser sig at være

utilstrækkelige. Vi opfordrer til en faglig gennemgang af

dokumentationskravet og den nuværende opgørelsesmetode, så

virksomheder bedre kan træffe beslutninger, der lever op til dette klimakrav.

Tekstnære kommentarer

6. Manglende tekstmæssig overensstemmelse med den oprindelige

direktivtekst

Green Power Denmark vil påpege, at der vedr. nogle af de mest centrale krav

fra RED III, herunder kaskadekravet, er manglende overensstemmelse

mellem ordlyden i den oprindelige EU-tekst af RED III og de nye danske

regler. F.eks. er krav til kaskadeanvendelse i den oprindelige tekst formuleret

således, at biomasse ikke må give anledning til ”unødige” forvridninger”

mens i den danske tekst er formuleret som, at man skal ”identificere

generelle risici”.

De konkrete formuleringer er i den oprindelige tekst:

Medlemslandene

træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en

måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for

råmaterialer til biomasse og skadelig indvirkning på biodiversiteten, miljøet

og klimaet.

Mens det i det danske udkast er formuleret som:

Virksomheder […]

skal

foretage en overordnet systematisk kvalitativ vurdering af deres

forsyningskæder med henblik på at identificere generelle risici for at købe

træ til energiformål som a) alternativt kunne afsættes til træbaserede

materialer på en økonomisk bæredygtig og miljøvenlig måde, eller b) kunne

medføre skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima.

Denne manglende overensstemmelse er uheldig og kan medføre, at

direktivets oprindelige formål og hensyn implementeres og fortolkes

anderledes i Danmark end i resten af EU. Hvis alle medlemslande

implementerer direktivet med egne nationale versioner af den oprindelige

tekst, er resultatet potentielt, at ingen lande implementerer direktivet ens, og

der opstår uoverensstemmelser mellem lande. Det er selvsagt uheldigt f.eks.

ved indgåelse af kontrakter og køb af biomasse på tværs af landegrænser.

Derudover kan det have en negativ påvirkning i certificeringsordningernes

tilpasningsproces til de nye krav.

For at undgå disse uhensigtsmæssigheder har Green Power Denmark

følgende forslag til en ny formulering af §16. Ændringer ift. høringsversionen

fremgår med ændringsmarkeringer:

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Krav til kaskadeanvendelse, §16

I de nye krav implementeres et krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af

biomasse, der pålægger virksomhederne, at implementere et system, der

påviser, at biomassen ikke alternativt kunne være anvendt til andet end

energi. Det er i udkastet fortsat meget uklart, hvad dette system reelt skal

indeholde og påvise samt hvilke biomassetyper, som er omfattet i hvilket

omfang. Behovet for vejledning på dette område er meget stort. Det er

fortsat uklart, hvordan virksomhederne konkret sig sikre, at kaskadekravet

overholdes og hvilke forventninger, der er til styringssystemet og en

systematisk kvalitativ vurdering. Green Power Denmark opfordrer

Energistyrelsen til at prioritere vejledning på dette område højt, så

virksomhederne kan gå i gang med indføre de nødvendige foranstaltninger,

så de rette systemer er på plads pr. 1. januar 2026.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark vil forslå, at der udarbejdes fælles risikovurderinger

for så vidt, angår biomasse fra pågældende områder. Skal hver enkelt

virksomhed lave egne risikovurderinger kan der opstå

uhensigtsmæssigheder f.eks. i de tilfælde, at der forekommer forskellige

risikovurderinger for de samme områder for den samme type af biomasse.

Green Power Denmark forslår således, at Energistyrelsen godtager fælles

risikovurderinger i det omfang, det er muligt at udarbejde dette, evt. fra en

tredjepart.

Green Power Denmark er grundlæggende af den opfattelse, at den forelagte

bekendtgørelse er en overimplementering af direktivets art. 3, ved at lade

kravet gælder for al biomasse. Det er ligeledes Green Power Denmarks

opfattelse, at Danmark er det eneste land, der implementerer kravet på

denne vis. Restprodukter fra træindustri og træbiomasse fra ikke-skov bør

som udgangspunkt ikke udgøre en risiko for brud på kaskadeprincippet og

dermed ikke medfører generelle risici for virkninger på markeder eller

skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima. Derfor bør disse

biomassetyper være undtaget.

Træbiomasse fra ikke-skov har altovervejende en kvalitet, der gør, at det ikke

har reelle anvendelsesmuligheder udover energi. Træ fra disse områder er

dyrket med det formål at skabe læbælter o.lign. og ikke kvalitetstræ.

Ligeledes har restprodukter fra træindustri allerede været gennem en

markedsbaseret forsyningskæde, som ikke har aftaget ressourcen og

dermed udgør det ikke en risiko for forvridninger i markedet. Derudover er

ressourcen i sin natur allerede fjernet fra skoven og at bruge den til energi,

udgør derfor ikke en risiko for skadelig indvirkning på biodiversitet.

Alternativt kan det formuleres således, at træbiomasse fra ikke-skov kun skal

vurderes ift. pkt. b og, at restprodukter fra træindustri kun skal vurderes ift.

pkt. a.

Derudover fremgår det §16 stk. 4, at ”virksomhederne skal foretage en aktiv

minimering af de identificerede risici”. Her opfordrer Green Power Denmark

ligeledes til, at Energistyrelsen vejleder og præciserer, hvad en ”aktiv

minimering” indebærer.

8. Nye definitioner af skovtyper

Der er i de nye regler ændret i de tidligere definitioner af hhv. skov og ikke-

skov.

Ift. ikkeskov er den nye definition uklar og kan tolkes på en måde således, at

mindre træ er omfattet af de nye regler. Energistyrelsen oplyser, at dette er

imod hensigten, som udelukkende er en præcisering af eksisterende

formulering. Green Power Denmark forslår, at den tidligere definition

videreføres.

Ift. skov er det bl.a. præciseret, hvad der gældende i Danmark.

Green Power Denmark anbefaler vedr. alle definitioner i bekendtgørelsen, at

der sikres overensstemmelse mellem definitioner i andre relevante

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovgivninger, f.eks. EUDR, da det disse definitioner, der benyttes af

energiselskaberne i kontakten med leverandører.

9. Definition af primær skov og gammelgroet skov

I §3 nr. 19 samt §3 nr. 31 defineres primær skov og gammelgroet skov. Det er

imidlertid fortsat uklart, hvordan de to skovtyper defineres. Det være sig

hvorvidt definitionerne skal være ifølge oprindelseslandet for begge

skovtyper eller om det er primær skov som defineret af FAO og kun

gammelgroet skov som defineret i oprindelseslandet. Derudover er ikke klart,

hvordan loven skal forstås i de tilfælde, hvor lovgivningen i oprindelseslandet

ikke har defineret de to skovtyper. Det er Green Power Denmarks forståelse,

at den danske definition i så fald vil være gældende. Det påpeges hertil, at

skov og økosystemer kan være meget forskellig fra land til land og en dansk

definition svært kan finde anvendelse i andre lande. Green Power Denmark

opfordrer til, at Energistyrelsen for så vidt muligt forsøger at holde

definitioner så internationale som muligt for at undgå forståelsesmæssige

forskelle mellem lande, det er både i og udenfor EU.

10. Direkte finansiel støtte

Det bør præciseres, hvilke former for støtte, der menes i §17 og denne

præcisering bør være i tråd med direktivformuleringen omkring støtte. Ifølge

Green Power Denmarks forståelse er formuleringen i RED III rettet mod

direkte finansiel støtte til elproduktion. Formuleringen i høringsudkastet kan

dog imidlertid fortolkes bredt som støtte, herunder f.eks. også støtte til CCS,

hvilket Green Power Denmark finder uhensigtsmæssigt.

11. Dødt ved

§12, stk. 6 foreskriver, at dødt ved, som har været dødt i mere end ét år skal

efterlades i skoven. Green Power Denmark er enige i, at eksisterende dødt

ved, skal efterlades i skoven og, at mængden af dødt ved skaber positive

effekter på særligt biodiversiteten. Green Power Denmark vil i øvrigt i denne

forbindelse påpege, at mængden af dødt ved er stigende i de danske skove

og det er sket samtidig med, at biomasseudtaget også er steget. En eksakt

periode på f.eks. ét år er dog svær at efterleve i praksis. Det kan være endog

meget svært at afgøre om et stykke træ har ligget i skoven over eller under et

år. Green Power Denmark forslår derfor, at udarbejdes en mere præcis og

utvetydig formulering.

12. Ny type af revisionserklæring

I §12 pkt. 7 henvises til en revisionserklæring. Det er uklart hvilken erklæring,

der her menes, hvornår og under hvilke omstændigheder en sådan skal

foreligge samt hvem, der kan lave denne. Dette forhold bør præciseres.

13. Bekendtgørelsens ikrafttrædelse

Det fremgår af §42 stk. 3, at ”for

forhold før den 21. maj 2025 finder de hidtil

gældende regler i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 […] anvendelse”.

Det er dog uklart, hvad der helt konkret menes med ”forhold” i denne

sammenhæng. Vil det være kontrakter indgået inden, biomasse købt inden,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

biomasse leveret inden, biomasse forbrugt inden eller andet. Det bør

præcisere hvilke forhold, der henvises til.

Ved spørgsmål eller behov for yderligere afklaringer henvises til undertegnede.

Med venlig hilsen

Akseli Stech Carlander

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 46

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J. nr. 2025-1851

Biomasse Sourcing

Direkte tlf.

+45 2795 4295

E-mail

[email protected]

Dato

17.03.2025

Høring vedr. Udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål, m.v. og udkast til bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse

af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

HOFOR takker for muligheden for at afgive høringssvar til de to bekendtgørelser vedr.

krav om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler

til energiformål.

HOFOR støtter grundlæggende op om de skærpede bæredygtighedskrav til biomassen.

HOFOR er en af Danmarks største aktører inden for biomasse-anvendelse med et

stærkt samfundsansvar. Derfor er det er vigtigt for HOFOR, at biomassen kommer fra

skove og andre områder, der er bæredygtigt forvaltet - og at træ bruges til det formål,

som giver den bedste samfundsmæssige værdi. Bæredygtighedsregulering er en vigtig

brik i at sikre dette, hvilket er årsagen til at HOFOR generelt bakker op om de nye skær-

pede bæredygtighedskrav i den danske implementering af VE III-direktivet.

HOFOR har dog en række kommentarer til udkastet, hvor HOFOR vurderer, at den stør-

ste udfordring er tidslinjen ift. implementeringen. Høringssvaret er struktureret i to dele.

Først præsenteres generelle bemærkninger til de skærpede bæredygtighedskrav, hvor

de overordnede implikationer og udfordringer fremhæves. Derefter følger en mere detal-

jeret gennemgang med tekstnære bemærkninger, hvor specifikke formuleringer i udka-

stet kommenteres og vurderes i forhold til deres praktiske og tekniske konsekvenser.

Generelle bemærkninger til de skærpede bæredygtighedskrav

Behov for en overgangsperiode eller længere implementeringsperiode

HOFOR er stor fortaler for at skærpe de eksisterende bæredygtighedskrav til biomassen

men vil gerne understrege, at det er særdeles problematisk, at de endelige bekendtgø-

relser først bliver offentliggjort få dage før implementeringsdatoen den 21. maj 2025.

Dette har Energistyrelsen mundtligt videreformidlet til branchen. Det efterlader energi-

og biomassebranchen med meget lidt tid til at formidle de nye krav til leverandører og

opdatere interne styringssystemer.

Biomassen bliver oftest høstet flere måneder og måske endda op til et år før den an-

kommer til fx Amagerværket og bliver brændt af. På nuværende tidspunkt befinder den

1/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

biomasse, der anvendes efter den 21. maj 2025, sig enten i skoven til tørring eller på la-

ger hos leverandørerne. Ikrafttræden den 21. maj 2025 kan derfor medføre, at der vil

være store mængder biomasse, der allerede er fældet og ligger klar til levering, der ikke

lever op til de nye krav, og derfor ikke kan anvendes i Danmark. Den korte implemente-

ringsfrist vil nødvendiggøre, at el- og fjernvarmeselskaberne på kort sigt skal sikre alter-

native leverancer i et allerede presset biomassemarked. Dette kan potentielt udfordre

forsyningssikkerheden – ikke på grund af biomassens bæredygtighed, men fordi det i

praksis ikke er muligt at implementere og fremskaffe den nødvendige dokumentation in-

den for den givne tidsramme. Dermed kan forsyningsselskaberne stå i en situation, hvor

der både skal betales for allerede indkøbte mængder biomasse, og hvor der ikke kan

fremskaffes dokumentation i tide, samt for nyindkøbte mængder. Dette vil medføre unø-

digt høje priser for varmekunderne. Alternativt vil fjernvarmeselskaberne, der ikke kan

skaffe tilstrækkelig biomasse, der lever til de nye krav, være nødt til at producere på

gasfyrede spidslast anlæg som erstatning for biomassefyrede anlæg, hvis selskabet har

sådanne til rådighed.

Efter løbende dialog med Energistyrelsen er HOFOR ligeledes bekymret for manglende

definition af væsentlige aspekter i bekendtgørelserne. F.eks. definitionerne af nationale

tærskler for dødt ved og for renafdrifter. Dialog med andre europæiske brancheforenin-

ger og virksomheder sandsynliggør, at Danmark kommer til at være en af de eneste

medlemsstater, som vil overholde ikrafttrædelsesdato den 21. maj 2025. Efter HOFORs

forståelse har ingen andre medlemsstater udgivet bekendtgørelser eller forslag til lovtek-

ster til offentlig høring endnu. Det betyder, at de andre medlemsstater ikke har defineret

tærsklerne på dødt ved og renafdrifter, hvilket efterlader de omfattede virksomheder

med meget få retningslinjer om, hvordan de nye krav skal implementeres i forsynings-

kæderne.

I forlængelse af de overstående bekymringer, vil HOFOR gerne understrege, hvor es-

sentielt det er, at implementeringen af VE III sker på en effektiv og hensigtsmæssig

måde, der tager højde for de nødvendige praktiske tilpasninger. Dette gælder både i le-

verandørkæderne og hos certificeringsordningerne. Det er problematisk, hvis de omfat-

tede virksomheder ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation for at leve op til

de nye regler, selvom biomassen er bæredygtig. Derudover vil HOFOR gerne pointere,

at udfordringerne blot er praktiske i forhold til den korte tidsramme, og ikke er et tegn på

manglende vilje eller støtte i at efterleve bæredygtighedslovgivningen for biomasse. Vi

ser derfor behovet for, at der arbejdes for en operationel implementering af VE III.

HOFOR foreslår grundet overstående bekymringer, at der indføres en relevant over-

gangsperiode til at give de omfattede virksomheder den nødvendige tid til at implemen-

tere nye styringssystemer samt formidle og uddanne leverandører igennem hele forsy-

ningskæden.

2/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Certificeringsordningernes forsatte brug som dokumentationsmulighed

HOFOR finder det utroligt positivt, at § 33 i bæredygtighedsbekendtgørelsen specifikt

nævner certificeringsordningerne som dokumentationsvej, og anbefaler Energistyrelsen

til forsat at bibeholde de nuværende certificeringsordninger på deres hjemmeside.

De frivillige ordninger er et centralt værktøj i forsyningsvirksomhedernes due diligence til

at dokumentere efterlevelse af bæredygtighedskravene, samtidig med at de understøtter

gennemsigtighed og kvalitet i processen. Derfor er yderst væsentligt, at de i dag god-

kendte certificeringsordninger (SBP, FSC og PEFC) fortsat anses som en dokumentati-

onsmulighed til efterlevelse af bæredygtighedskravene efter 21. maj 2025. Både i en po-

tentiel overgangsperiode men også fremadrettet. Det er derfor vigtigt at udvise fleksibili-

tet i forhold til implementeringsperioden for at give certificeringsordninger tid til at udvikle

deres standarder. HOFOR ser det som en klar fordel, at Energistyrelsen sikrer stabilitet i

deres eksisterende godkendelser og undgår pludselige ændringer i godkendte certifice-

ringsordninger.

Behov for vejledninger

Begge bekendtgørelser i høring er ganske komplicerede lovgivningstekster, der fastsæt-

ter krav for både store og forholdsvis små virksomheder. Det udgør derfor en stor udfor-

dring for branchen at leve op til kravene uden konkrete vejledninger, når tiden mellem

offentliggørelse og ikrafttrædelsesdato er yderst kort.

Kravene i bekendtgørelserne i høring rummer en række uklarheder og efterlader et rela-

tivt stort fortolkningsrum, der leder til usikkerhed om, hvordan kravene egentlig skal

overholdes. Særligt kravene vedrørende kaskade, dødt ved og renafdrifter skaber usik-

kerhed. Det er afgørende, at vejledninger bliver udarbejdet hurtigst muligt, og at omfat-

tede virksomheder får tilstrækkelig tid til at omstille deres værdikæder til de nye krav.

Energi-og biomassebranchen har altid har været engageret i at udvikle og opfylde bære-

dygtighedskravene. For at branchen bedst kan fortsætte og styrke deres indsats, er det

vigtigt med tilstrækkelig tid og klar vejledning. HOFOR anbefaler, at Energistyrelsen hur-

tigst muligt udarbejder grundige vejledninger samt en opdatering af Håndbogen for at

imødekomme de omfattede virksomheder med efterlevelse. Dette arbejde bistår

HOFOR naturligvis meget gerne Energistyrelsen med.

Nye definitioner

Det kan ses af bekendtgørelserne, at der er ændret i definitionerne af skov og ikke-skov.

HOFOR vil gerne fremhæve, at denne ændring er uhensigtsmæssig, da mange selska-

ber skal leve op til flere lovgivninger med forskellige definitioner af skov. Derudover har

certificeringsordningerne også forskellige definitioner. Det anbefales, at definitionerne

ændres til at stemme overens med andre EU-regulativer og så vidt muligt med certifice-

ringsordningerne. HOFOR mener, at en præcisering af definitionen af træ fra ikkeskov i

3/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dette udkast vil være fordelagtig, da den nuværende formulering er uklar og kan give an-

ledning til misforståelser. Den kan f.eks. tolkes på en måde, hvor biomasse fra et areal

under 0,5 ha fældes, da det betragtes som træ fra ikke-skov. Energistyrelsen har mundt-

ligt berettet, at det ikke har været intentionen. HOFOR anbefaler at gå tilbage til den tid-

ligere definition af ikkeskov.

Tekstnære bemærkninger til bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogen om

opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål.

§12 Bæredygtighedskrav for biomasse fra skov og restprodukter fra træindustri

I Stk.1 nummer 4 beskrives det, at fældningen skal udføres i overensstemmelse med

maksimumtærskler for store renafdrifter og lokalt og økologisk passende tærskler for ud-

tagningen af dødt ved. Det er særledes positivt, at disse tærskler skal beskrives kvalita-

tivt i stedet for kvantitativt, men det står ikke klart, hvordan kravene skal efterleves og ef-

terfølgende dokumenteres. Her anbefales det, at der udarbejdes en vejledning.

I Stk. 1 nummer 7 omtales en revisionserklæring producenter skal afgive for at sikre, at

skov og rester fra træindustri ikke stammer fra no-go arealer. HOFOR anbefaler, at der

gives yderligere afklaring og vejledning om, hvad præcist det indeholder, og hvem der

kan procedure det.

Stk.6 understreger, at ”dødt ved, som har været dødt i mere end et år, efterlades, jf. dog

stk. 7.”. Først vil HOFOR gerne understrege, at eksisterende dødt ved, bør blive lig-

gende i skoven. Således er HOFOR enige i intentionen. Det kan være vanskeligt præ-

vist at fastslå, hvornår dødt ved i praksis opstår. Derfor foreslås det, at der enten gives

en vejledning for, hvordan det skal påvises, eller at den specifikke grænse på et år fjer-

nes eller revurderes, så det bliver praktisk og operationelt at efterleve kravet.

Primær- og gammelgroet skov

HOFOR vil gerne påpege, at §12 i udkast til Bekendtgørelse om bæredygtighed og be-

sparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål er forholdsvis uklar med hensyn til, hvilke definitioner der er gældende, og

hvad der sker, hvis biomasse købes fra et land, der ikke har defineret disse skovtyper.

Hvis sådan en situation opstår, hvilket er der en vis sandsynlighed for, da meget tyder

på, at de andre medlemsstater ikke når at implementere VE III til den 21. maj 2025, vil

det være problematisk, hvis den danske definition er gældende i disse lande. Der bør ta-

ges hensyn til at skove og økosystemer er meget forskellige fra land til land. HOFOR

anbefaler, at der bliver skabt klarhed over, hvor disse skovtyper findes i Danmark og

hvis muligt også i andre lande. Det er HOFORs forståelse efter høringsmødet, at med-

lemsstaterne ikke er klar over, hvad der er primær- og gammelgroet skov i de respektive

4/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lande samt, hvor disse skove måtte ligge. Dette gør det vanskeligt for aktørerne i bio-

massebranchen at navigere i. Derfor anbefales det, at Energistyrelsen hurtigst muligt får

skabt klarhed over, hvilke definitioner er gældende og sætter retningslinjer for indkøb i

lande, der ikke har defineret disse skovtyper. HOFOR anbefaler også, at Energistyrel-

sen forsøger at holde definitionerne så internationale, de kan.

§16 Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse i udkast til Bekendtgørelse om bæredygtig-

hed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende bio-

brændsler til energiformål

Bæredygtighedsbekendtgørelse i høring fremlægger, at ”virksomheder skal foretage en

overordnet systematisk kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder med henblik på at

identificere generelle risici for at købe træ til energiformål”. Beskrivelsen for, hvordan

denne overordnet systematiske kvalitative vurdering skal opbygges, og hvad den skal

indeholde, er relativt uklar og leder til flere spørgsmål. Det gør det problematisk for de

omfattede virksomheder at klargøre deres interne systemer, når det er usikkert, hvad

der skal til, for at leve op til kravene. Det er vigtigt, at de omfattede virksomheder straks

kan begynde at implementere de nødvendige foranstaltninger for at sikre virksomheder-

nes interne systemer, er på plads pr. 1. januar 2026. Derfor vil HOFOR anbefale, at en

vejledning vedr. kaskade bliver en hovedprioriteret. Vi vil gerne understrege vigtigheden

af at implementeringen af kaskadekravet bliver operationelt for de omfattede virksomhe-

der. HOFOR anbefaler derfor, at de danske myndigheder inviterer hele branchen til dia-

log, når vejledningen skal skrives.

Desuden fremhæves det, at Danmark, som medlemsstat, er en af den eneste medlems-

stater, der implementerer kaskade for al træbiomasse og ikke kun, hvis der modtages ny

støtte. Derfor anses det som vigtigt, at den danske implementering ikke stiller væsent-

lige større krav end andre medlemsstater, således danske virksomheder kan forblive

konkurrencedygtige på biomassemarkedet. HOFOR er enig i, at kaskadekravet kan

skærpe bæredygtighedskravene yderligere og sætte stærkere fokus på, hvad produkter

fra skoven bliver brugt til. Men det er væsentligt, at kravene bliver operationelle for ikke

at forstyrre et allerede velfungerende marked, der sørger for, at chancerne for, at høj-

kvalitetstræ bliver til biomasse, er relativ lave.

§16 i udkast til Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissio-

ner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål samt Håndbogen

specificerer, at kaskadekravet ikke blot er gældende for skovbiomasse, men også om-

fatter træbiomasse fra ikkeskov og restprodukter fra træindustri. Risikoen for at der bli-

ver anvendt højkvalitetstræ i disse biomassetyper er allerede meget lav. Restprodukter

fra træindustrien er blevet udsat for kaskadeprincippet efter at have været anvendt i træ-

industrien, og de vil ikke vurderes til at være ubæredygtig biomasse, da træet allerede

er fjernet fra skoven. Kvaliteten af ikkeskov vil meget sjældent være god nok til at blive

anvendt til andet end biomasse, da det ofte plantes med det formål at give vildtet et sted

5/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at gemme sig eller læ i landskabet. Hvis disse biomassetyper skal omfattes af en risiko-

vurdering, vil det kræve yderligere ressourcer for biomassetyper, hvor risikoen i forvejen

er lav for ikke at leve op til kravene. Det anbefales derfor, at kravene til disse to biomas-

setyper revideres.

I operationaliseringen af kaskadekravet understreger HOFOR, at det er essentielt at

tage højde for de dynamiske markedsspecifikationer. Ud over faktorer som diameter og

længde, bør der tages hensyn til situationer som stormfald, skovbrande eller andre na-

turlige forhold, der kan medføre, at træet har ligget længere i skoven. Jo længere træ

ligger i skoven, jo mere mister træet sin kvalitet, hvilket kan være en af grundene til, at

det ender som biomasse. Derudover understreges det, at hvis kaskade skal implemen-

teres operationelt, er det vigtigt, at der ikke eksisterer modsigende risikovurderinger i

samme kildeområde. HOFOR foreslår, at der udarbejdes fælles risikovurderinger for bio-

masse indenfor et givent kildeområde. Potentielt vil certificeringsordningerne kunne bi-

stå med dette. Det er væsentligt, at der ikke udarbejdes flere forskellige risikovurderin-

ger dækkende det samme kildeområde med afvigende konklusioner af konkurrerende

aktører på markedet.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at efterlevelsen af kaskadekravene kan dokumenteres

i en måde, som er operationel for de omfattede virksomheds interne styringssystemer,

og som kan formidles effektivt gennem forsyningskæderne, uden at pålægge danske

virksomheder uhensigtsmæssige krav i forhold til konkurrenter i andre medlemsstater. I

den forbindelse kommer her et forslag til, hvordan kaskadekravet kan formuleres i be-

kendtgørelsen. Den nuværende tekst i høring er blevet overstreget, og nye tekstforslag

står med grøn.

Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse

§ 16. Virksomheder, som anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produce-

ret af træbiomasse

biomasse fra skov

til produktion af elektricitet, opvarmning eller kø-

ling, samt virksomheder, der producerer eller importerer træpiller, træbriketter eller

brænde til energiformål i husholdninger, jf. § 11, skal foretage en overordnet systematisk

kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder med henblik på at identificere generelle ri-

sici for at købe træ til energiformål som

giver unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse eller

alternativt

kunne afsættes til træbaserede materialer på en økonomisk bæredygtig og miljøvenlig måde, el-

ler

kunne medføre unødig skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima,

herunder på natio-

nale kulstofdræn og skoves økosystemer, og dermed udgøre en ubæredygtig biomassevej.

6/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2. Denne vurdering, jf. stk. 1, skal ske gennem et styringssystem i virksomheden, som skal

være dokumenteret og understøttet af interne processer på virksomhedsniveau.

Stk. 3. Vurderingen, jf. stk. 1, skal ske med udgangspunkt i

1) råmaterialets geografiske oprindelse, biomassetype og overordnede fysiske karakteristika og

markedet

for salg af træ

for råmaterialer for biomasse fra kildeområdet

til træbaserede materi-

aler under

behørig hensyntagen til særlige nationale forhold.

Stk. 4. Virksomhederne skal foretage en aktiv minimering af identificerede

aktivt foretage indkøb

af biomasse, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til bio-

masse og skadelig indvirkning på biodiversiteten, miljøet og klimaet

risici, jf. stk. 1, i deres forsy-

ningskæder.

Stk. 5. Styringssystemet, jf. stk. 2, skal være etableret senest den 31. december 2025, og den

overordnede systematiske vurdering, jf. stk. 1, skal foretages for biomassebrændsler, som an-

vendes fra den 1. januar 2026.

Stk. 6. Energistyrelsen kan fravige stk. 1- 4, når det er nødvendigt for at sikre Energiforsynings-

sikkerheden eller

”hvis der ikke er nogen industrier eller forarbejdningsanlæg, der kan skabe en

højere merværdi ved anvendelse af visse råprodukter inden for et geografisk område

”.

Paragraf 16, stk. 1 litra b understreger, at der skal foretages en systematisk kvalitativ

vurdering med henblik på at afdække risikoen for, at biomassen udgør en ubæredygtig

biomassevej. Som HOFOR ser det, er det netop, hvad bæredygtighedskravene i artikel

29 i VED III sikrer. HOFOR vil derfor gerne forstå, hvorfor en sådan risikovurdering er

medtaget i bekendtgørelsen, og søger yderligere afklaring på, hvordan dette krav skal

efterleves, hvis det ikke efterleves ved, at biomassen lever op til resten af VE III.

Direkte finansiel støtte §17

Paragraffen understreger, at virksomheder med direkte finansiel støtte efter den 20. maj

2025 ikke må anvende savværkskævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet,

stubbe og rødder til at producere energi. ”Direkte finansiel støtte” er meget bredt og ikke

helt klar angående, hvilket typer af støtte der henvises det. HOFOR anbefaler, at det

præciseres hvilket typer støtte, der menes.

Love om at bevare og øge kulstoflagre og –dræn samt netto LULUCF-optag (ii)

I det ekstra klimakrav for biomasse kræves det, at de rapporterede emissioner fra LU-

LUCF-sektoren for ”forest land category 4.a” ikke overstiger optag i gennemsnit over de

sidste 10 år. Her vil HOFOR gerne fremhæve en problematik. Problematikken ligger i, at

medlemsstater gerne må ændre i deres LULUCF regnskab med tilbagevirkende kraft,

7/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvis en ny metode anvendes i den nationale skovstatistik. Dette kan skabe en situation,

hvor LULUCF regnskabet for et oprindelsesland er blevet undersøgt, når kontrakten un-

derskrives hen over sommeren, men når verifikator verificerer biomasseindberetningen i

februar/marts, kan medlemsstaten have ændret i regnskabet med tilbagevirkende kraft.

Biomassen vil derfor leve op til kravet idet kontraktens underskrives, men vil ikke leve op

til kravet, når indberetningen verificeres. Her anbefaler HOFOR, at dette scenarietages

op i håndbogen, og Energistyrelsen overvejer en faglig vurdering af det nuværende do-

kumentationskrav i Håndbogen. Det vil mindske risikoen for, at indkøb af biomasse bli-

ver baseret på upålidelige data, og giver de omfattede virksomheder bedre omstændig-

heder til at træffe fagligt begrundende beslutninger i deres indkøb.

Vi står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

HOFOR A/S

Camilla Lundsgaard Grøn

Biomasse Sourcing

Direkte tlf. +45 2795 4295

E-mail [email protected]

8/8

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ENS Bioenergi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kategorier:

Høringer og Jura <[email protected]>

17. marts 2025 13:29

ENS Bioenergi

Bo Larsen; [email protected]; Frederik R. Sandby

Høringssvar, jf. journalnummer 2025-1851

Grøn kategori

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Energistyrelsen

Klimabevægelsen afgiver hermed høringssvar på

udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til

biobrændsler, jf. journalnummer 2025-1851.

Biomasse har længe været en central del af Danmarks grønne omstilling, og mere end halvdelen af vores

vedvarende energi kommer i dag fra biomasse som træpiller, flis og halm. Men selvom biomasse ofte præsenteres

som et klimavenligt alternativ til fossile brændsler, er sandheden langt mere kompleks.

Afbrænding af biomasse udleder CO2, præcis som fossile brændsler gør. Mens nye træer kan optage denne CO2

igen, sker dette ikke altid, og genplantning kan tage mange årtier. I mellemtiden forværres klimaforandringerne.

Danmark står i en særlig udfordring, da en stor del af vores biomasse er importeret fra udlandet, hvor

bæredygtigheden af produktionen ofte ikke kan garanteres. Derudover tælles CO2-udledningen fra afbrændingen

slet ikke med i Danmarks CO2-regnskab, da man, hypotetisk set, kan genplante træerne og dermed absorbere

CO2’en. Den regnskabsfidus gør, at alle træer tælles, som om de året efter igen står som store CO2-holdige træer.

Sandheden er dog, at det tager flere årtier at gro den type træer som fældes, og at der oftest ikke genplantes

overhovedet.

Klimabevægelsen mener:



Importen af træer til afbrænding skal forbydes inden 2035

Den samlede mængde af træ-biomasse som brændes af i energiforsyningen skal reduceres med mindst 90%.

Klimarådet har i deres

rapport

fra 2018 konkluderet, at Danmarks nuværende brug af biomasse ikke kan betragtes

som en bæredygtig løsning. Biomassen favoriseres unødigt gennem afgifter og tilskud, mens alternativer som vind,

sol og varmepumper hæmmes af reguleringen. Samtidig overstiger Danmarks biomasseforbrug per indbygger det,

der kan opretholdes bæredygtigt på globalt plan.

For at sikre en ægte grøn omstilling er det afgørende, at biomasse kun anvendes, hvis dens produktion og brug er

klimavenlig, og at den ikke får særfordele i det danske energisystem. Vi skal prioritere energikilder, der ikke øger

atmosfærens CO2-indhold og samtidigt understøtter globale klimamål.

Stigningen i CO2-udledningen fra biomasse i Danmark siden 1990 er markant. I 1990 lå udledningerne på cirka 4

millioner ton CO2-ækvivalenter, og siden da er de steget kontinuerligt til at nå over 18 millioner ton i 2023. Det

repræsenterer en mere end fire-dobling af udledningerne over lidt mere end tre årtier. Afbrændingen forventes ikke

at aftage, men importørerne, særligt hos Ørsted, forventer at forøge importen af træer til afbrænding.

Denne udvikling rejser alvorlige spørgsmål om bæredygtigheden af Danmarks energipolitik og afhængighed af

biomasse. Selvom biomasse ofte betragtes som CO2-neutral, fordi planterne, der bruges som brændsel, kan optage

CO2 i deres levetid, er der flere kritiske udfordringer forbundet med denne antagelse:

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsinket CO2-optag:

Når biomasse brændes, frigives kulstof med det samme, mens genplantning og

genvækst tager årtier eller længere for at absorbere den samme mængde CO2.

Import og skovrydning:

En stor del af Danmarks biomasse importeres, og der er risiko for, at det fører til

skovrydning og forringelse af økosystemer i de lande, biomassen stammer fra. Derudover har mange af disse

lande ikke klimakrav til skovhugst.

Konkurrence med andre anvendelser:

Biomasse kan bruges til andre mere klimavenlige formål, såsom at

binde kulstof i jorden eller materialer, i stedet for at blive brændt. Hvis fly- og skibsfarten skal omstilles skal

der produceres grønne brændsler, og dette kræver også biomasse. Derfor skal biomasse prioriteres de

steder hvor man ikke har alternativer. I varme- og elproduktionen findes varmepumper, samt vindmøller og

solceller, og anvendelsen her kan derfor nemt omstilles.

Manglende incitamenter til alternativer:

Den store stigning i biomasseforbruget kan delvist forklares med

politiske tilskud og afgiftsfritagelser, der favoriserer biomasse fremfor mere bæredygtige energikilder som

sol og vind.

Biomasse ikke er en bæredygtig løsning på Danmarks klimamål. Den store stigning i udledninger peger på et behov

for en mere kritisk gennemgang af politikkerne og en omstilling mod ægte CO2-neutrale løsninger.

Hvad er mere problematisk er, at CO2-udledningen fra biomasse ikke medregnes i Danmarks klimaregnskaber, og

derfor reguleres udledningerne heller ikke.

Hvordan ser Danmarks klimaregnskab ud, hvis vi talte biomassen med?

I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO2 fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket svarede til 31 % af den

samlede drivhusgasudledning fra aktiviteter i landet (kilde: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser,

Energistyrelsen 2023).

Når CO2 fra biomasseafbrænding medregnes, er Danmarks samlede drivhusgasudledning faldet fra 78,2 mio. ton

CO2-ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton i 2022 – et fald på 18 %. Ser man derimod på udledningen uden CO2 fra

biomasseafbrænding, er faldet i samme periode på 41 %, hvilket bringer niveauet ned på 44,1 mio. ton CO2-

ækvivalenter i 2022.

Siden 1990 er CO2-udledningen fra biomasseafbrænding steget med næsten 400 %.

Udledningen af drivhusgasser (ekskl. CO2 fra biomasseafbrænding) har været svagt stigende siden 2020. I 2022 stod

landbrug, skovbrug og fiskeri for 31 % af disse udledninger, industrien for 13 % og husholdningerne for 15 %.

Konkrete bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Danmark har et overforbrug af biomasse, så bekendtgørelsen bør ledsages af en opfordring til generelt at mindske

brugen af biomasse til energiformål og herunder også mindske brugen af importeret biomasse.

I bekendtgørelsen § 12, stk. 1, bør det i tillæg til de opstillede kriterier nr. 1-5, præciseres, at det ved anvendelse af

biomasse skal sikres, at kulstoflagret i de berørte skove eller andre arealer øges eller som minimum bevares.

I § 12, stk. 1, kriterie nr. 5 er det anført, ”at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på

lang sigt”. Formuleringen ”lang sigt” er imidlertid alt for diffus og sikrer ikke opfyldelsen af klimamålsætninger. Der

bør således anvendes en kortere tidshorisont, fx med formuleringen ” at fældningen opretholder eller forbedrer

skovens produktionskapacitet hurtigst muligt indenfor en 10-årig tidshorisont”.

I § 13, stk. 2, gælder det som ovenfor, at der bør anvendes en kortere tidshorisont i stedet for udtrykket ”lang sigt”.

I §14 er der opstillet et valg mellem enten ”1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbiomassens

oprindelsesland eller skovkildeområdet, eller 2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret”. Udtrykket ”eller” bør

erstattes af et ”og”, idet skovcertificeringer ikke nødvendigvis sikrer bevarelsen af kulstoflagret.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arbejdsgruppen for klimaret og høringer

Klimabevægelsen i Danmark

Mobil: +45 2295 4047

For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Støt os og bliv medlem på

www.klimabevægelsen.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ENS Bioenergi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kategorier:

Bente Hessellund NOAH <[email protected]>

18. marts 2025 00:01

ENS Bioenergi

Bo Larsen

journalnummer 2025 - 1851 høringssvar fra NOAH

Grøn kategori

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

NOAHs høringssvar til:



Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformå, m.v.



Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål

Den danske regering og energiselskaberne m.fl. er fortalere for at Danmark skal være et foregangsland, der ”viser”,

at den grønne omstilling kan kobles sammen med økonomisk vækst. Derfor har begge parter i årevis hævdet at

omstillingen fra kul og olie til biomasse er en omstilling til ”vedvarende energi” og at afbrænding af biomasse er

CO2-neutralt – så befolkningen ikke rigtig har følt sig forpligtet til at spare på energien.

NOAH er imod anvendelsen af bioenergi, hvad enten det gælder fast brændsel, biobrændstoffer eller biogas. Vi

anerkender, at de skærpede krav til bæredygtigheden, som den 3. udgave af direktivet om vedvarende energi

(REDIII) præsenterer, er et forsøg på at udbedre de problemer, som Europas overdrevne anvendelse af biomasse til

energi har påført klodens biodiversitet, klima og kulstoflagre. Men i vores øjne er det langt fra at være et

fyldestgørende forsøg.

Derfor er vi fortvivlede over, at Danmark fortsat er storforbruger af biomasse, og at vi ifølge Danmarks nationale

plan for klima og energi (på engelsk National Energy and Climate Plan, NECP) i fremtiden vil fortsætte med at bruge

masser af både dansk og importeret bioenergi i alle former. Endda i den særlige form, BECCS, hvor afbrændingen af

bioenergien kombineres med opsamling og lagring af den CO2, der kommer fra afbrændingen af såkaldt biogent

materiale – altså biomasse.

Det er stærkt problematisk, at det fortsat er muligt at afbænde biomasse til energiformål uden at den CO2, der

kommer fra afbrændingen tælles med.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I de to bekendtgørelser, der nu er til høring, er der et nærmest ensidigt fokus på, at certificeringer kan sikre

bæredygtighed. Der er skærpede krav om, at også mindre bioenergianlæg skal opfylde kriterierne for

bæredygtighed; skærpede krav til sikring af biodiversitet og kulstoflagring; og skærpede krav til at udtagning af

skovbiomasse skal være i overensstemmelse med principper for bæredygtig skovforvaltning. Og der er et vigtigt

krav om at udtagning af biomasse fra såvel skove som landbrugsområder ikke må forringe mængden af bundet

kulstof i LULUCF-sektoren.

I bekendtgørelserne lægges der vægt på ”krav om verifikation af en kvalificeret 3. part eller certificering af anlægget

under en godkendt frivillig ordning”. Men det er påpeget utallige gange, at certificeringsordninger og lignende ikke

lever op til kravene om at sikre bæredygtigheden. Gennem vores samarbejde med europæiske organisationer har

bl.a. NOAH været med til at dokumentere dette:

https://noah.dk/materialer/no-smoke-without-fire-how-danish-

energy-transition-harms-forests-estonia-and-latvia

Desuden stilles der højere krav til CO2-besparelser, men når afbrændingen af bioenergi skal gøres op, så er det kun

forbruget at fossilt brændstof i processerne i forbindelse med dyrkning, fældning, transport og forarbejdning, der

skal tælles med. Det svarer i store træk til den tidligere opgørelsesmetode – og det fører til, at der tegnes et

glansbillede, når det kommunikeres til omverdenen, at der er en emissionsbesparelse på f.eks. 80 %, når man

brænder biomasse i forhold til når man brænder fossilt brændstof.

Så hvor stiller det os?



Opsummerende ville det givetvis føre til fremskridt, hvis de beskrevne tiltag blev ført ud i livet med stor omhu.

Men i den forbindelse er den store tillid til mere eller mindre frivillige certificeringsordninger meget urovækkende –

ikke mindst i betragtning af at de nuværende anvendte certificeringer anses som troværdige. Også den danske tiltro

til BECCS tækker alvorligt i den forkerte retning.



Og kravet om at det skal dokumenteres, at brugen af biomasse ikke må mindske mængden af bundet kulstof i

LULUCF-sektoren er et lyspunkt.

European Scientific Advisory Board on Climate Change

for nylig anbefalet, at der på

EU-niveau skal gives incitamenter til at binde og lagre kulstof. Dette kan gøres f.eks. ved at standse afbrænding af

træ. I praksis kan brug af træ til energi minimeres ved at lave en national afgift og/eller ved at inkludere biomasse i

EU’s kvotehandelssystem.

Venlig hilsen

_________________________________

Bente Hessellund Andersen

Jordbrug og klima

Kampagnen mod bioenergi

Miljøbevægelsen NOAH

Tlf.: (+45) 29 29 45 27

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til: Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

PEFC DANMARK

Egebækvej 98, 2850

Nærum

Dato: 17.03.2025

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til

biobrændsler

PEFC Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med

Energistyrelsens høring om udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til

biobrændsler. PEFC Danmark understreger, at anerkendte skovcertificeringsordninger,

såsom PEFC, spiller en stor rolle i at sikre, at biomassen stammer fra bæredygtigt

forvaltede skove. Certificeringsordningerne bidrager til dokumentation af lovlighed,

sporbarhed og bæredygtighed.

Vi anerkender vigtigheden af at sikre robust dokumentation og understreger behovet

for en pragmatisk tilgang, der ikke skaber unødige administrative byrder for skovejere

og forsyningskæder.

PEFC Danmark ser frem til at bidrage konstruktivt til den videre proces. Vi står gerne til

rådighed for yderligere drøftelser om, hvordan certificering bedst kan integreres i

ordningen for at understøtte en bæredygtig biomasseforsyning.

Med venlig hilsen

Peter Bæk

PEFC Danmark

Generalsekretær

Tlf.: +45 40 46 20 50 (direct)

E-mail:

[email protected]

Mail:

[email protected]

Web:

www.pefc.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ENS Bioenergi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kategorier:

Michael Jakobsen <[email protected]>

17. marts 2025 17:36

ENS Bioenergi

Bo Larsen

Journalnummer 2025 - 1851

Grøn kategori

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Med henvisning l ovennævnte journalnummer, og høringsbrev af 7. februar, sender jeg hermed høringssvar på

vegne af Preferred by Nature. Vores kommentarer vedrører to emner:

1) Forslag om skærpede krav l ’anden dokumenta on’, og

2) Forslag l skærpede dokumenta onskrav for biomasse fra Ikkeskov (Læhegn) og skov uden fredskovspligt

Ad 1) Forslag om skærpede krav til ’Anden dokumentation’

Opfyldelse af Lovkrav til biomasse kan dokumenteres baseret på godkendte certificeringsordninger, eller baseret på

anden ’tilstrækkelig dokumentation’ (jf. f.eks. stk 5.3.2).

Preferred by Nature mener det er vigtigt at fastholde muligheden for anden dokumentation, bl.a. fordi et

ufravigeligt krav om certificering efter godkendte ordninger, vil:



begrænse adgang til biomasse, der uden ’godkendt certificering’ kan dokumentere opfyldelse af relevante

krav, og



begrænse aktører der kan opfylde dokumentationskravene pga. de betydelige tekniske krav og økonomiske

omkostninger, der er forbundet med de godkendte certificeringsordninger.

Preferred by Nature vurderer, at det især vil begrænse markedsadgangen for små og mindre danske

biomasseproducenter, hvis muligheden for anden dokumentation ikke opretholdes.

Som nævnt i tidligere dialog med Energistyrelsen, vil Preferred by Nature dog opfordre Energistyrelsen til at

præcisere og skærpe krav til ’anden dokumentation’ der bruges som grundlag til at vurdere og verificere opfyldelse

af lovkrav.

Vi anbefaler at fastsætte klare krav, der skelner mellem:

’Anden dokumentation’ der anvendes ad hoc

i forbindelse med evaluering og verificering af enkelte

leverancer (kort periode, afgrænsede mængder). Her foreslår vi at Energistyrelsen stiller krav om, at der i

verifikatorerklæring, eller i bilag, der følger denne, skal redegøres detaljeret for den dokumentation, der

ligger til grund for evalueringen/verifikationen og for evaluerings-processen. Redegørelsen bør eksplicit

forholde sig til alle relevante lovkrav for den pågældende biomassetype, dvs. den evidens for sporbarhed,

biomassetype, massebalance, bæredygtighed mv. der ligger til grund for evalueringen/verifikationen.

’Anden dokumentation’ der løbene anvendes af biomasseleverandører til at dokumentere opfyldelse af

lovkrav,

altså ’ordninger’ der i praksis fungerer som ’tredjeparts verifikations- eller certificeringsordninger’

for biomasseproducenter, og hvor biomasseproducenter og indberetningspligtige aktører henviser til disse

ordninger (og tilknyttede ’claims’), som dokumentation for opfyldelse af lovkrav. Da disse ordninger, i

praksis, fungerer som certificeringsordninger, bør Energistyrelsen stille krav om, at de lever op til ’best

practice’ for certificeringsordninger. Der findes allerede internationalt anerkendte kriterier til

certificeringsordninger, og Preferred by Nature har tidligere delt forslag med Energistyrelsen, som tager

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgangspunkt i disse. Efter Preferred by Nature’s vurdering, vil det være enkelt at fastsætte overordnede

kriterier, og indarbejde dem i lovgivningen.

Ovennævnte kriterier, vil desuden sikre et objektivt og robust grundlag for Energistyrelsens kontrol af ’anden

dokumentation’.

Ad 2) Forslag om skærpede dokumentationskrav for biomasse fra Ikkeskov (Læhegn) og skov uden

fredskovspligt

VE lovgivningen kræver, at de indberetningspligtige virksomheder undlader at afbrænde biomasse (træflis), der

kommer fra arealer, hvor der sker konvertering af Læhegn (ikkeskov) på ejendomsniveau, og skov uden

fredskovspligt på arealniveau.

Selvom langt de fleste biomasseproducenter har etableret arbejdsgange, der skal modvirke, at dette sker, er der en

indbygget ’konflikt’ i, at en lodsejer lovligt kan foretage konvertering, mens at den indberetningspligtige virksomhed,

ikke må afbrænde flisen fra arealer der konverteres. Dette skaber en uheldig markedssituation for

biomasseproducenter, og fører til en uheldig konkurrencesituation blandt biomasseproducenter, hvis f.eks. en

lodsejer ikke ønsker at genetablere skov/ikkesov på et hugstareal, eller sin ejendom.

Når EUDR træder i kraft, vil konvertering af skov uden fredsskovspligt, blive omfattet af EUDR krav, og dermed

placere ansvar for, at der ikke sker konvertering (skovrydning) i første led i værdikæden. Samtidig skal

biomasseproducenter udarbejde Due Diligence statement med bl.a. geolokationer og erklæring om at due diligence

krav er opfyldt. Preferred by Nature vurderer at dette effektivt bør forhindre at biomasse kan afsættes fra

skovarealer uden fredskovspligt, der konverteres.

EUDR omfatter imidlertid ikke krav om at læhegn (ikkeskov) ikke må ryddes (konverteres), og ovennævnte

problemstilling består derfor selvom EUDR træder i kraft. Det er Preferred by Nature vurdering, at EUDR vil kræve at

biomasseproducenter skal indsamle geolokationer for al biomasse, herunder biomasse fra ikkeskov, og oplyse disse i

deres due diligence statements.

Vi vil opfordre Energistyrelsen til at skærpe kravene til dokumentation for ikkeskov, herunder at overveje, hvorvidt

der kan opnås synergi mellem VE og EUDR krav når nu geolokationer for ikkeskov skal indsamles og indtastes i

Traces systemet af biomasseproducenter. Dette kunne f.eks. gøres ved at stille krav om, at leverandører af biomasse

fra ikkeskov, altid skal levere oplysninger om hugstareal (geolokation) til indberetningspligtige virksomheder, enten

via EU Traces systemet eller på anden måde, og dermed skabe mulighed for at indberetningspligtige virksomheder,

der brænder flis fra ikkeskov, kan monitorere opfyldelse af krav om genetablering.

Preferred by Nature ser frem l den videre dialog.

Med venlig hilsen,

Michael K Jakobsen

Responsible Sourcing Expert

Preferred by Nature

[email protected]

+ 45 21 24 38 52

michaelkjakobsen

www.preferredbynature.org

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 1

Energistyrelsen Bioenergi

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

17-03-2025

Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen

(j. nr. 2025-1851)

Dette høringssvar er et samlet høringssvar fra Skovdyrkerne, Dalgas, Danske Maskinstationer og

Entreprenører og Dansk Skovforening som repræsentanter for producenterne af træbiomasse i

Danmark.

Indledningsvist vil vi gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til hhv.

Bekendtgørelse

om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål m.v.

(bæredygtighedsbekendtgørelsen) og

Bekendtgørelse om

Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål

(håndbogsbekendtgørelsen).

Som repræsentanter for skovbranchen støtter vi op om de eksisterende og opdaterede krav til den

danskproducerede biomasse. Bæredygtigt produceret biomasse er en vedvarende energikilde, der

bidrager til at fortrænge fossile brændsler i energisektoren og bidrager til at skabe

forsyningssikkerhed i Danmark. For at sikre en fortsat anvendelse af biomasse i energisektoren er

det helt afgørende, at biomassen kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og at

bæredygtighedskravene efterleves, når biomassen produceres.

Nærværende høringssvar indeholder først nogle generelle betragtninger til de opdaterede

bekendtgørelser og efterfølgende nogle tekstnære bemærkninger til

bæredygtighedsbekendtgørelsen.

Generelle betragtninger

Sænkning af anlægsgrænsen

Indledningsvist vil vi gerne kvittere for, at anlægsgrænsen for virksomheder, der anvender faste

biomassebrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en samlet

nominel indfyret termisk effekt på 1 MW eller derover, omfattes af kravene i VEIII. Dette vil i praksis

betyde, at næsten hele den danske produktion af flis omfattes af bekendtgørelsernes regler.

Vi undrer os dog over, at reglerne først gælder fra 1/1-2028, hvilket betyder, at de små værker har

mere end 2,5 år til denne omstilling. Det virker som en unødvendig langsom implementering i et

marked, hvor leverandørerne er vant til at arbejde efter de skærpede krav, og hvor køberne har

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 2

nem adgang til assistance ift. at overholde de nye bæredygtighedskrav. Vi mener, at en rimelig

implementeringsdato for denne ændring er 1/7-2026.

Implementeringsdato og overgangsperiode

Den lange implementeringstid for de mindre værker står i skarp kontrast til den

implementeringsdato, som resten af branchen skal leve op til. Fra skovbranchens side virker den

nuværende implementeringsdato fuldstændig urealistisk, da de opdaterede bekendtgørelser først

vil blive offentliggjort i begyndelsen af maj, og herefter skal virksomhederne efterleve de nye regler

fra 21/5-2025.

Udover at det virker åbenlyst urimeligt at skulle implementere kravene med så kort varsel, er det

også praktisk meget vanskeligt. En stor del af den danske flis bliver produceret hen over vinteren,

hvorefter det ligger og tørrer i løbet af sommeren, og slutteligt leveres flisen den efterfølgende

vinter til varmeværkerne. Det betyder, at meget af den flis, der skal leveres i perioden 21/5 2025 til

30/06 2026, allerede nu er fældet og derfor er produceret efter de nuværende krav (VEII). Dette vil

derfor betyde, at en stor del af den flis, der leveres i denne periode, ikke lever op til VEIII-

direktivets krav ved anvendelsestidspunktet, hvilket er meget uhensigtsmæssigt.

Vi mener derfor, at en realistisk implementeringsdato for de opdaterede krav i bekendtgørelserne

er 1/7-2026. Denne dato vil også passe med, at langt de fleste fliskontrakter har skæringsdato om

sommeren. Størstedelen af de fliskontrakter, der gælder fra sommeren 2025, vil allerede være

indgået, inden de nye bæredygtighedskrav er endeligt afklaret. Derfor vil 1/7-2026 være en rimelig

kommerciel implementeringsfrist, så alle kan indgå kontrakter under de rigtige forudsætninger.

På baggrund af ovenstående vil vi derfor på det kraftigste opfordre til, at der indføres en passende

overgangsperiode til at implementere de nye krav i forsyningskæderne. Ydermere er det

afgørende, at de allerede anvendte certificeringsordninger (FSC, PEFC og SBP) kan anvendes i

en eventuel overgangsperiode til at dokumentere opfyldelse af kravene i VEIII. Af denne grund

finder vi det også meget positivt, at paragraf 33 i bæredygtighedsbekendtgørelsen nævner

certificeringsordningerne som dokumentation for at leve op til kravene i bekendtgørelsen.

Opdaterede vejledninger til bekendtgørelserne

Herudover vil vi bemærke, at der hurtigst muligt er behov for en samlet opdateret vejledning til,

hvordan de opdaterede krav i VEIII skal efterleves. Det er problematisk, at der for nuværende ikke

foreligger en endelig opdatering af håndbogen, da der er et stort behov for vejledning ift.

efterlevelse af kravene i bekendtgørelserne.

Samtidig opfordrer vi også Energistyrelsen til at opdatere håndbogen hurtigst muligt for at hjælpe

de omfattede virksomheder med at leve op til de nye krav i VEIII.

Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse

Vi bemærker, at der ikke er overensstemmelse mellem teksten i VEIII og den udstedte

bekendtgørelses paragraf 16, hvilket vi undrer os over, da dette i praksis kan betyde, at formålet

med kravet implementeres og efterleves anderledes i Danmark ift. andre europæiske lande. Dette

kan bl.a. skabe store problemer ift. certificeringsordningernes godkendelse af de nye krav, hvis

forskellige lande implementerer kravene forskelligt, hvilket er meget uhensigtsmæssigt. Derfor

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 3

mener vi, at den danske bekendtgørelse bør følge direktivets oprindelige tekst ift. bæredygtig

kaskadeanvendelse af træbiomasse.

I Danmark findes der kun i begrænset omfang lokale afsætningsmuligheder for lavkvalitetstræ. Der

er fx ingen papirproduktion og kun én spånpladeproducent, som primært anvender genbrugstræ, i

Danmark, hvilket giver en meget lav lokal efterspørgsel på lavkvalitetstræ.

Vi mener derfor ikke, at der er en udfordring i Danmark med, at træ, der kunne være anvendt til

højværdiprodukter, anvendes til biomasse i dag. Derimod mener vi, at markedet igennem

prissætningen på de forskellige produkter af sig selv sikrer, at det træ, der kan blive til

højværdiprodukter, bliver det, mens resttræ og træ af dårlig kvalitet anvendes til at fortrænge

fossile brændsler i energisektoren. Dette ses tydeligt på Dansk Skovforenings prisstatistikker, der

viser, at prisen på gavntræ og tømmer er betydeligt højere (2-3 gange) ift. prisen på energitræ.

For at forhindre at kravene til kaskadeanvendelse skaber et meget stort dokumentationsarbejde,

som reelt ikke har nogen effekt, da markedet i de fleste tilfælde allerede sikrer, at træet anvendes

til det højest mulige formål, mener vi, at det er afgørende, at den systematiske kvalitative vurdering

af forsyningskæderne holdes på et så overordnet niveau som muligt.

En meget stor del af den danske træbiomasseforbrugende sektor, der er omfattet af

bekendtgørelserne, anvender udelukkende dansk biomasse. Vi vil derfor opfordre til, at der i

implementeringen åbnes for muligheder for fx at anvende nationale risikovurderinger som

dokumentation for, at kaskadepricippet overholdes, når der anvendes dansk biomasse. Sådanne

risikovurderinger bør opdateres årligt og vil samtidig kunne identificere, hvis markedet ændrer sig,

samt hvilke konsekvenser dette har for afsætningen af tømmer, gavntræ og træ til energi.

Industrivirksomheder undtages for opdaterede krav

I paragraf 2 i bæredygtighedsbekendtgørelsen fremgår det, at virksomheder, der anvender

biomasse til energiformål i en virksomhed, ikke omfattes af de opdaterede bæredygtighedskrav,

men derimod kun skal leve op til direktivets krav. I de danske bekendtgørelser har man opstillet

forskellige ekstrakrav ift. direktivet, fx omkring ikkeskov. I det ovenstående arbejde, fx med at

sænke anlægsgrænsen til 1 MW, bliver der taget yderligere skridt for at sikre, at hele den danske

flisproduktion opererer efter de samme høje standarder for bæredygtig produktion af flis.

Ved potentielt at undtage andre dele af markedet for de danske bekendtgørelsers ekstrakrav

åbnes der for, at nye anvendelser af flis, der ikke er produceret efter de samme høje krav, fortsat

kan sælges på markedet. Det, synes vi, er meget uheldigt, da det potentielt kan underminere store

dele af bekendtgørelsernes arbejde med at regulere den flis, der bliver produceret uden for

skoven, og som derfor ikke er omfattet af direktivets krav.

Tekstnære bemærkninger til bæredygtighedsbekendtgørelsen

Paragraf 3 stk. 19 og 32: I modsætning til andre europæiske lande findes der i Danmark stort set

ikke hverken gammelgroet eller primær skov, og ifølge vores vurdering er det kun små arealer, der

falder under definitionerne af gammelgroet skov og primær skov.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 4

I skovbranchen mener vi, at der er et stort behov for vejledning på dette område, og vi bidrager

meget gerne til vejledninger på området for at sikre, at der er overensstemmelse mellem

definitionerne i bekendtgørelserne og det, der findes i Danmark.

Paragraf 3 stk. 40: Det er positivt, at definitionen af skov er opdateret, så den følger bl.a.

definitionen af skov i EUDR.

Paragraf 12 stk. 5: Vi synes, det er positivt, at der i paragraf 12 stk. 5 er fastsat kvalitative fremfor

kvantitative grænser ift. størrelsen af renafdrifter og efterladelse af dødt ved. Danmark har generelt

ikke tradition for at lave store renafdrifter, da mange skove er begrænset i størrelse. Dog synes vi,

at det er uklart, hvordan kravene til både efterladelse af dødt ved samt størrelsen på renafdrifter i

praksis skal efterleves – og evt. dokumenteres.

Når der laves renafdrifter i skovene, tages der altid hensyn til biodiversitetselementer og

levesteder, potentielle virkninger ind i bevoksninger omkring fældningsområdet og potentielle

virkninger på jordbundens kvalitet knyttet til vand, næring og struktur. Samtidig er der fokus på

aktivt at efterlade dødt ved i skovbunden ved udtag af biomasse.

Paragraf 12 stk. 6: Det fremgår, at dødt ved, som har været dødt i mere end et år, skal efterlades i

skovbunden. Denne formulering er meget uklar, og det kan være svært at vurdere, hvor længe et

givent stykke ved har været dødt. Der er behov for yderligere vejledning for at kunne efterleve

dette krav.

Paragraf 16 stk. 1 litra b.: Ifølge bekendtgørelsen fremgår det, at der skal udvikles et styresystem

til kaskadeprincippet, der sikrer, at biomasseforbruget ikke: ”kan

medføre skadelig indvirkning på

biodiversitet, miljø og klima, herunder på nationale kulstofdræn og skoves økosystemer, og

dermed udgøre en ubæredygtig biomassevej”.

Vi mener, at bæredygtighedskravene i nærværende

bekendtgørelse sikrer netop dette. Derfor undrer vi os over, at denne formulering står i denne

paragraf.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål

Med venlig hilsen

Gertrud Græsbøll Weimann

Politisk konsulent

+45 2724 3738

[email protected]

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

ATT:

[email protected]; [email protected]

Journalnummer: 2025-1851

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København K

TREFOR

Kokbjerg 30

6000 Kolding

Danmark

Tlf. 79 33 34 35

trefor.dk

17. marts 2025

TREFOR Varmes høringssvar til høring af bekendtgørelse om

bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. -

J.nr. 2025-1851

TREFOR Varme A/S (TREFOR) takker for mulighed for at kommentere Energistyrelsens

høringsudkast til bekendtgørelsen om biomasse.

Konklusion

TREFOR ser positivt på, at implementeringen af EU-direktivet er med til at skærpe kravene

for anvendelse af biomasse til forbrænding med henblik på opvarmning. En skærpelse af

kravene er med til at sikre en større troværdighed omkring bæredygtigheden i biomasse

indtil biomassen kan erstattes med andre varmekilder, såsom overskudsvarme, geotermi

eller store varmepumper. Derfor ser vi det som positivt, at flere anlæg omfattes, og der

indføres krav om en høj værdianvendelse af biomassen inden den anvendes til forbrænding.

Men samtidig mener TREFOR, at hvis der skal være en større troværdighed omkring

bæredygtigheden af brugen af biomasse til opvarmning, så skal kravene skærpes yderligere,

hvor flere anlæg omfattes. Derfor bør grænsen sænkes yderligere til 4 MW i stedet for 7,5

MW.

Omfattede anlæg

Bekendtgørelsen skærper hvilke anlæg, der er omfattet anlæg af bæredygtighedskravene, fra

20MW til 7,5 MW.

TREFOR forholder sig positivt til denne skærpelse, da vi mener, at flest mulige anlæg bør leve

op til bæredygtighedskravene ved forbrænding af biomasse. Derfor mener vi også grænsen

skal sænkes til 4 MW.

Kaskadeanvendelse

Der bliver indført krav om kaskadeanvendelse af biomasse, hvor ressourcerne skal bruges til

den højeste økonomiske og miljømæssige værdiskabelse. Formålet er at mindske risikoen for,

at produktion af bioenergi skaber forvridning på markedet for råmaterialer til biobrændsler og

at undgå at gøre skade biodiversiteten, miljøet og klimaet. I TREFOR er vi enige i denne

betragtning, da biomasse først skal anvendes som brænde til varme/el, når biomassen ikke

har yderligere værdi.

Kravet betyder, at virksomheder skal indføre et system til at minimere de nævnte risici i

deres forsyningskæder via en kvalitativ vurdering af råvaren og markedet for træprodukter.

Vi opfordrer dog Energistyrelsen til at udarbejde vejledning og skabeloner til opbygning af

sådanne systemer således, at systemerne bliver ensrettet med henblik på gennemsigtighed

og ensartethed.

Vi mener samtidig, at tidsfristen for implementeringen af et sådant system skal forlænges fra

2026 til 2027, da vi frygter, at hastværk med implementeringen risikere at gå ud over

kvaliteten i et sådant system.

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Som modtager af biomasseproduceret varme fra skærbækværket via TVIS ligger det os

meget på sinde, at dokumentationen i et sådant system skal være så retvisende og

gennemskueligt som muligt. Ellers risikerer det at gå ud over troværdigheden ved

bæredygtigheden i det anvendte biomassebrændsel.

TREFOR har ikke yderligere kommentarer til høringen.

Med venlig hilsen

TREFOR Varme

Side 2/2

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. marts 2025

siab

Høringssvar fra Træ- og Møbelindustrien (TMI)

Til: Energistyrelsen

Att. Nora Skjernaa Hansen og Bo Larsen

Sendt på mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Journalnummer 2025 – 1851

Høringssvar vedrørende Udkast til ny bæredygtighedsbekendtgørelse og Udkast til ny bekendtgørelse om

Håndbog:

•

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, m.v. (”bæredygtighedsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af

eksisterende bekendtgørelse) (benævnes i det følgende ”bekendtgørelsen”)

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

(”håndbogsbekendtgørelsen”) (nyudstedelse af eksisterende bekendtgørelse) (benævnes i det følgende

”håndbogen”)

•

Til Energistyrelsen

Træ- og Møbelindustrien (TMI) takker for muligheden for at kommentere på høringen af de to udkast til

bæredygtighedsbekendtgørelser. Vi værdsætter denne mulighed for at bidrage med vores perspektiver og

synspunkter.

Generelle bemærkninger:

Vi vil indledningsvist udtrykke vores opbakning til beslutningen om at forenkle de eksisterende danske

særkrav til virksomheder, der anvender biomasse til deres procesvarme. Det er positivt for den del af TMI’s

medlemsvirksomheder, der anvender deres restprodukter til procesvarme fx til tørrestuer. Skulle

procesenergi fortsat være omfattet af den løbende skærpelse af den indfyrede termiske effekt - fra en

kedelstørrelse på 2,5 MW i 2025 og til 1 MW i 2028 - ville det medføre, at en lang række træforarbejdende

virksomheder, der bruger egne rester til opvarmning og procesvarme, skulle pålægges en stor

dokumentationsbyrde og dermed udsættes for skævvridning i deres konkurrencesituation i forhold til

europæiske virksomheder, der ikke underlægges samme krav.

Vi er tilfredse med, at dette ikke bliver tilfældet, og vi mener heller ikke det ville være hverken rimeligt eller i

overensstemmelse med reguleringens formål, hvis træindustrien, der producerer træprodukter og løbende

arbejder på at sikre størst mulig udnyttelse af deres råvarer, skulle pålægges unødige dokumentationskrav,

som er indført for at sikre en bæredygtig energiproduktion hos virksomheder, der har salg af energi som

deres primære virke.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. marts 2025

siab

Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsen:

Kaskadekravet (§16):

Vi finder det positivt at kaskadekravet indføres, men finder dog at beskrivelsen af kravet til bæredygtig

kaskadeanvendelse af træbiomasse er uklart formuleret. Vi ønsker en klarere beskrivelse af, hvordan

begreber som "økonomisk bæredygtig", "miljøvenlig", "overordnede fysiske karakteristika" og "markedet for

salg af træ i kildeområdet" skal forstås og dokumenteres i praksis. Vi har dog på informationsmødet forstået,

at der for dette punkt arbejdes for yderligere vejledning, som vi fra TMI gerne bidrager til.

Uden præcise definitioner og/eller mere udførlig vejledning til tolkning frygter vi, at kaskadekravet vil få en

svag effekt og ikke føre til den ønskede begrænsning i anvendelsen af træ til energi, der ellers havde et

produktpotentiale før energiproduktion.

Tilsyn (§39):

Der mangler muligheder for kontrol og tilsyn, især med kaskadeprincippet. Vi foreslår, at der gives mulighed

for stikprøvekontrol af anvendt biomasse for at verificere, om denne kunne være brugt til produkter inden

energiudnyttelse.

Konkrete bemærkninger til håndbogen

Tabel og ordvalg i Håndbogen (§3.2 og §5.7):

Der er uoverensstemmelse mellem tabel 3.2, hvor 3. partsverifikation fremgår som krav vedrørende

"restprodukter fra træindustri", markeret med et E (ekstrakrav), og beskrivelsen i afsnit 5.7 "Ekstra krav om

3. partsverifikation af skovbiomasse", hvor kravet kun gælder "biomasse fra skov". Beslutningstræet i figur

3.1 (som dog samtidig lægges op til at blive fjernet) viser, at "biomasse fra skov" adskiller sig fra "affald og

restprodukter fra træindustri". Dette skaber forvirring, og vi ønsker en klar præcisering af kravene og sikring

af sammenhæng mellem tabeller og tekst.

Indberetning og dokumentation af kaskadekrav (Kapitel 10 i Håndbogen):

Vi foreslår, at kapitel 10 "Krav om indberetning og verifikation" tilføjes et afsnit vedrørende dokumentation

af kaskadekravet. Dette vil bidrage til tydeligere retningslinjer og krav til virksomhederne om, hvordan

kaskadeprincippet skal dokumenteres.

Vi ser frem til, at Energistyrelsen tager vores bemærkninger i betragtning og ser det som afgørende, at de

foreslåede ændringer implementeres for at sikre en retfærdig, tydelig og praktisk anvendelig regulering.

Med venlig hilsen

Simon Auken Beck

På vegne af Træ- og Møbelindustrien (TMI)

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 17, 2025

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2025 - 1851

USIPA’s høringssvar til udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og

besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, m.v. og udkast til

bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og

krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål (HB 2021)

US Industrial Pellet Association (USIPA) er en brancheforening, der repræsenterer producenter,

brugere og forsyningskæden med fokus på træbiomasse til energi fra det sydøstlige USA. Yderligere

oplysninger kan findes på www.theusipa.org.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen og

håndbogsbekendtgørelsen.

USIPA hilser Danmarks forpligtelse til at implementere VEIII-direktivet og sikre bæredygtigheden af

biomasse, der anvendes til energiproduktion, velkommen. Det er imidlertid afgørende, at direktivet

implementeres på en måde, der ikke underminerer den grønne omstilling, forsyningssikkerheden eller

har en uhensigtsmæssig konsekvens for energipriserne.

I den forbindelse ønsker vi at fremhæve flere områder, der bør genovervejes for at sikre en pragmatisk

og effektiv implementering.

Følgende er USIPA's kommentarer til de to bekendtgørelser.

1.0 Vurderingen af kaskadeanvendelse bør ikke uforholdsmæssigt være baseret på fysiske

karakteristika (§ 16, bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Markedet for skovprodukter involverer komplekse materialestrømme, som har udviklet sig til meget

effektive markedsbaserede systemer, der fordeler ressourcerne til den mest hensigtsmæssige

slutanvendelse. Som følge heraf er princippet om kaskadeanvendelse allerede godt indarbejdet i det

sydøstlige USA, hvor der er begrænset risiko for, at priserne på de råmaterialer, der almindeligvis

anvendes af biomasseindustrien, vil blive forvredet

. Dette understøttes til dels af overudbuddet af

lavkvalitetsfibre efter den strukturelle nedgang i papirindustrien

Som det er formuleret nu, involverer vurderingen af kaskadeanvendelse, som kræves af

energiproducenter, en to-trinstilgang, hvor begge trin er obligatoriske. Det første vedrører en vurdering

”råmaterialets geografiske oprindelse, biomassetype og overordnede fysiske karakteristika”

og det

andet en vurdering af

”markedet for salg af træ fra kildeområdet til træbaserede materialer”.

Et krav om at bestå en test af

”fysiske karakteristika”

vil være vanskeligt for en række råmaterialer og

regioner. For det første gør mængden af træ, der kommer ind på et træpilleanlæg, konstant inspektion

ResourceWise (2024) Demand and Forest Productivity in the US South

NCASI (2022) Trends in Forest Harvest, Regeneration, and Management in the Southeastern United States as Related to Biomass

Feedstock

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 17, 2025

meget arbejdskrævende og omkostningskrævende. For det andet er det ikke altid muligt at afgøre, om

træfibre kan anvendes til andre formål alene på baggrund af en visuel vurdering.

Vigtigst af alt vil der være tilfælde, hvor en fysisk inspektion afslører, at fiberen kunne bruges til et andet

formål, men hvor fraværet af lokal efterspørgsel betyder, at det ikke sker. Dette er især vigtigt for

rundtræ af lav kvalitet i det sydøstlige USA, hvor der er et betydeligt overudbud. Den nuværende

formulering i kravet vil forhindre, at disse fibre bliver brugt.

Desuden mener vi, at kravet om en vurdering af ”fysiske karakteristika” er i uoverensstemmelse med

VEIII. Artikel 3 nævner ikke fysiske egenskaber som en afgørende faktor, men understreger i stedet

behovet for at minimere

”unødig forvridende effekt på markedet for biomasseråvarer”

”forvridende

konkurrence med materialesektoren”.

USIPA mener også, at en livscyklusvurdering af brugen af træfibre bør tages i betragtning (f.eks.

produktets kulstofintensitet, kulstofintensiteten i det erstattede produkt og længden af produktets

kulstoflagring), når en effektiv kaskadeanvendelse skal bestemmes.

En omfattende livscyklusvurdering (LCA), der kvantificerer og sammenligner nettokulstofpåvirkningen af

en række scenarier for brug af træbiomasse, er for nylig blevet bestilt af et af USIPA’s medlemmer.

Denne vurdering sammenligner brugen af forskellige træbiomassekilder (herunder skovrester,

savværksrester og rundtræ af lav kvalitet), der anvendes til en række forskellige træprodukter (herunder

træpaneler, papirprodukter, bioenergiproduktion, bioenergi med CO2-fangst og -lagring (BECCS),

biokul og massivt træ til byggeri).

Undersøgelsen giver indsigt i de nuancerede nettokulstofkonsekvenser af forskellige kombinationer af

trækilder og træanvendelse og viser, at en alt for forenklet tilgang til vurdering af kaskadeanvendelse

ikke nødvendigvis indikerer eller driver det optimale miljømæssige (klima)resultat. Undersøgelsen

offentliggøres i slutningen af marts, og USIPA vil med glæde dele resultaterne.

Anbefaling og ændringsforslag:

På den baggrund anbefaler USIPA, at § 16, stk. 3, formuleres som følger:

•

”Stk. 3. Vurderingen, jf. stk. 1, skal ske med udgangspunkt i 1) råmaterialets geografiske

oprindelse, biomassetype og overordnede fysiske karakteristika og 2) markedet for salg af træ

råmaterialer til biomasse fra kildeområdet til træbaserede materialer

med passende

hensyntagen til specifikke nationale forhold eller en livscyklusanalyse af

kulstofreduktionspotentialet for konkurrerende anvendelser af træfibre.”

1.1 Restprodukter fra træindustrien bør ikke være omfattet af kravene om kaskadeanvendelse

(kapitel 7 i håndbogsbekendtgørelsen).

Udkastet til håndbogsbekendtgørelsen udvider princippet om kaskadeanvendelse til at omfatte

restprodukter fra træindustrien, såsom biprodukter fra savværker. Vi mener, at dette er et unødvendigt

og alt for byrdefuldt krav. Brugen af restprodukter fra industrien til energi er velkendt som en af de mest

effektive anvendelser, og der er kun få alternative markeder. Dette er allerede anerkendt i Artikel 29 i

VE-direktivet, som ikke kræver bæredygtighedskriterier for brugen af restprodukter fra industrien.

Da produktionen af denne fiber ikke er det primære mål for produktionsprocessen, er det også uklart,

om de nødvendige markedsdata vil være tilgængelige for at demonstrere kaskadeanvendelse for denne

type af råmateriale.

Anvendelse af kaskade på denne fiber ville skabe unødvendige overholdelsesbyrder og skabe barrierer

for dens anvendelse til energiformål.

Anbefaling og ændringsforslag:

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 17, 2025

På den baggrund anbefaler USIPA at undtage restprodukter fra træindustrien fra krav om

kaskadeanvendelse og tilpasse det til ånden i VEIII-direktivet. Vi foreslår følgende tekst:

•

”Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri f.eks.

savsmuld, afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet

stilles til biomasse fra skovbrug, herunder kravet om bæredygtig kaskadeanvendelse af

træbiomasse.

Råmaterialer som defineret i Artikel 2 (43) i direktiv (EU) 2018/2001) er ikke

forpligtet til at opfylde kravet om kaskadeanvendelse af træbiomasse.”

1.2 Inddragelse af den anden undtagelse for kaskadeanvendelse fra VEIII-direktivet (§ 16, stk. 6,

bæredygtighedsbekendtgørelsen)

VEIII-direktivet giver mulighed for to klare undtagelser i forbindelse med vurdering af

kaskadeanvendelse. Den første vedrørende energisikkerhed er inkluderet i bekendtgørelsen, men den

anden, der vedrører tilfælde, hvor den lokale industri kvantitativt eller teknisk ikke er i stand til at bruge

biomasse til en højere økonomisk og miljømæssig merværdi, er ikke medtaget.

Den anden undtagelse gælder for visse råmaterialer, herunder udtynding. Udtyndinger er et vigtigt

værktøj til bæredygtig skovforvaltning, som indebærer, at man fjerner svagere, snoede og beskadigede

træer for at pleje bevoksningen og sikre en gunstig udvikling. Det ekstra lys, vand og plads efter

udtyndingen forbedrer vækstbetingelserne for de mest levedygtige træer, hvilket øger deres egnethed

som savtømmer og dermed maksimerer kulstofbindingen.

Udtyndinger hjælper også med at reducere brandrisikoen og har en positiv indvirkning på visse

dyrearter. Markederne for biomasse spiller en vigtig rolle i at sikre, at udtyndinger er kommercielt

levedygtige, ved at sætte værdi på de lavkvalitetsfibre, der udvindes.

Anbefaling og ændringsforslag:

På den baggrund anbefaler USIPA, at:

•

Den anden undtagelse bør medtages i bekendtgørelsen for at give mulighed for fleksibilitet i

forbindelse med udvinding af fibre til udtynding, forebyggelse af skovbrande og bjærgning af

træ i henhold til VEIII-direktivet.

1.3. Præcisering af formuleringen om ikke-bæredygtige biomasseveje (§ 16, stk. 1,

bæredygtighedsbekendtgørelsen)

I § 16 bemærkes det, at de generelle risici ved køb af træ til energiformål bør identificeres og håndteres

med fokus på, om det

”kunne medføre skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima, herunder på

nationale kulstofdræn og skoves økosystemer, og dermed udgøre en ubæredygtig biomassevej.”

Bæredygtighedskriterierne i Artikel 29 i VEIII-direktivet giver allerede garantier mod tab af biodiversitet

og miljøskader. For at undgå byrdefuld regulering bør dette krav anses for at være opfyldt, forudsat at

Artikel 29-kriterierne er opfyldt.

Anbefaling og ændringsforslag:

På den baggrund foreslår USIPA følgende ændring af § 16, stk. 1:

•

”a) alternativt kunne afsættes til træbaserede materialer på en økonomisk bæredygtig og

miljøvenlig måde, eller b) kunne medføre skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima,

herunder på nationale kulstofdræn og skoves økosystemer, og dermed udgøre en ubæredygtig

biomassevej.

Hvis biomassen er certificeret i henhold til en godkendt certificeringsordning,

anses punkt b) for at være opfyldt.”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 17, 2025

2. Der bør indføres en trinvis implementering af bekendtgørelserne (§ 42,

bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Ikrafttrædelsesdatoen den 21. maj 2025 er urealistisk for industrien og upraktisk i betragtning af

behovet for overholdelse af opdaterede certificeringsordninger. For at påvise overensstemmelse med

VEIII-direktivet skal operatørerne kunne bruge ”godkendte” certificeringsordninger. Disse

certificeringsordninger skal godkendes i EU af Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers

og Biomassebrændslers Bæredygtighed, eller der skal oprettes nationale certificeringsordninger.

Udvalget har endnu ikke re-godkendt de eksisterende certificeringsordninger, og denne proces har

tidligere taget lang tid.

Selv når bioenergiproduktionsanlæggene er godkendt, skal de revideres i forhold til de nye standarder

for at kunne levere VEIII-godkendt biomasse. I betragtning af behovet for evalueringer på lokaliteten af

anlæg over hele kloden, og at der er begrænsninger i antallet af tilgængelige auditører, kan denne

proces tage 12-18 måneder.

Anbefaling og ændringsforslag:

•

USIPA anbefaler en trinvis implementering, hvor VEII-certificering forbliver gyldig i et år efter re-

godkendelse af relevante certificeringsordninger.

3. Implementering af restriktionerne for rundtræ af industriel kvalitet (§ 17,

bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Udkast til bæredygtighedsbekendtgørelsen forbyder brugen af bl.a. rundtræ af industrikvalitet til at

producere energi, hvis der modtages økonomisk støtte efter den 20. maj 2025. VEIII-direktivet giver

dog medlemsstaterne mulighed for at undtage rundtræ, der er uegnet til industriel brug, baseret på

”...

relevante skov- og markedsforhold.”

Reglerne for rundtræ af industrikvalitet og kaskadeprincippet har samme formål: at sikre, at træ

anvendes af andre industrier, hvor det er muligt. Hvis kaskadeprincippet er opfyldt, bør det derfor

automatisk betyde, at det anvendte træ ikke er rundtræ af industrikvalitet.

Anbefaling og ændringsforslag:

USIPA anbefaler, at der tilføjes en bestemmelse om, at træ, der anvendes i overensstemmelse med

kaskadeprincippet, ikke bør betragtes som rundtræ af industriel kvalitet.

Derfor foreslår USIPA følgende ændring af § 16:

•

”Hvis princippet om kaskadeanvendelse er opfyldt i overensstemmelse med dette afsnit, skal

træet ikke betragtes som rundtræ af industrikvalitet.”

4. Uoverensstemmelse mellem bekendtgørelsen og kriterierne for fældning i VEIII-direktivet (§

12, stk. 1, nr. 4, bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Udkastet til bæredygtighedsbekendtgørelsen implementerer Artikel 29.b.iv i VEIII-direktivet på en måde,

der kan føre til en betydelig overimplementering af kriterierne for fældning.

Formuleringen indebærer, at biomasse ikke må komme fra skove, hvor der er risiko for konvertering til

plantageskov. VEIII-direktivet siger imidlertid, at hverken primærskove eller gammelgroede skov må

omdannes til plantager, hvilket er et mere præcist krav.

Anbefaling og ændringsforslag:

USIPA anbefaler, at bæredygtighedsbekendtgørelsen ændres, så den afspejler VEIII-direktivet med

følgende ændring af § 12, stk. 1, nr. 4:

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 17, 2025

•

”... forringelse af primærskove og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er

beliggende, eller

deres

omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås.”

***

USIPA står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller ved behov for

yderligere afklaring.

Med venlig hilsen

Andrew Georgiou

Vice President, Global Policy | US Industrial Pellet Association

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

March 13, 2025

Danish Energy Agency

Government of Denmark

Email:

[email protected],

cc:[email protected]

RE:

Consulta on Response for Dra Regula on on Sustainability and Greenhouse Gas

Emission Reduc ons - case number 2025-1851

To Whom it May Concern,

On behalf of the Wood Pellet Associa on of Canada and our members, we thank you for the

opportunity to respond to the call for consulta on on the dra Execu ve Order on

sustainability and greenhouse gas emission savings for Biomass Fuels and Liquid Biofuels for

Energy Purposes, etc. (“the Sustainability Execu ve Order”).

The Wood Pellet Associa on of Canada and its members are commi ed to supplying the world

with renewable, low-carbon energy from responsibly managed forests backed by strong forest

laws and third-party audits.

We commend Denmark’s leadership and commitment to renewable energy innova on and

recognize that addressing climate change demands immediate and decisive ac on. The

advancement of new renewable energy alterna ves to replace fossil fuel-generated power is

key in this ﬁght. Wood pellets sourced from responsible producers in well-regulated countries

like Canada contribute to a more sustainable energy system for Denmark, the rest of Europe

and beyond.

Speciﬁc input on the dra “Sustainability Execu ve Order” is as follows.

Chapter 1, Sec on 1, Deﬁni on 18

“18 - Degrada on of forests: Structural changes to forest cover in the form of conversion from

primary or old-growth forests to planted forests, including planta on forests, or other wooded

areas”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

With respect to Deﬁni on 18, we encourage the DEA to consider if the deﬁni on of “forest

degrada on” disincen vizes the deliberate plan ng and seeding of trees, which is an important

prac ce for the protec on and restora on of forests and is a regulatory requirement in Canada.

Speciﬁcally, we encourage the DEA to refer to the European Commission’s approach to this

deﬁni on in their Frequently Asked Ques ons for the Implementa on of the EU Deforesta on

Regula on, Version 3- October 2024

“Sec on 4.9 - In certain forest types, deliberate plan ng or seeding may be an eﬀec ve and

preferred method of forest restora on, including a er natural events (e.g. storms, ﬁre) or

following management measures for invasive alien species, pests or disease., or to promote

regenera on on hard environments including poor soils, drought, frost and or where eﬀects of

climate change are no ceable. Therefore, and while the conversion of primary forest or

naturally regenera ng forest to planta on forest would cons tute “forest degrada on”, under

the Regula on the deﬁni on ‘planta on forest’ excludes “forests planted for protec on or

ecosystem restora on, as well as forests established through plan ng or seeding, which at

stand maturity resemble or will resemble naturally regenera ng forests”. This excep on should

logically also apply to ‘planted forests’.”

Chapter 2, Sec on 12, Paragraph 2

In Paragraph 2, we encourage the DEA to consider include reference to add the word “regional

level” to ensure consistency with the reference to “regional legisla on” in Paragraph 1.

“Paragraph 2. If the evidence, cf. paragraph 1, is not available at country

or regional

level for

one or more of the criteria listed in paragraph 1(1–5), management systems must be

introduced instead at sourcing area level to ensure compliance with the relevant criteria.”

The Implementa on Timeline 

While we appreciate the importance of mely implementa on, the proposed implementa on

meline of May 21, 2025, may not allow suﬃcient me for a smooth transi on. We

recommend this meline be extended to ensure eﬀec ve transi on.

In closing, we appreciate this opportunity to par cipate in this consulta on and we would be

pleased to answer any other ques ons that may be helpful to the Danish Energy Agency. We

https://www.eeas.europa.eu/sites/default/ iles/documents/2024/EUDR-FAQ-3rd-Iteration-October-

24%20%284%29.pdf

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 262: Orientering om bekendtgørelse om bæredygtighedskrav til biobrændsler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

believe the responsible, renewable and clean energy from Canadian wood pellets has a key role

to play in global eﬀorts to create a sustainable energy system. The success of this work will be

driven by stable and harmonized policies and regulatory frameworks, informed by credible

science and supported by independent veriﬁca on systems. This will minimize risk and

complexity while providing the certainty required for ongoing investment across the en re

supply chain.

Yours truly,

Gordon Murray

Executive Director

Wood Pellet Association of Canada

[email protected]