Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 252
Offentligt
3019882_0001.png
Ny klimalov bør styrke det globale ben og sætte klare rammer for
finanssektorens udledninger
Finanssektoren udleder mere end dobbelt så meget, som DK gør territorielt
Den danske finanssektor er ansvarlig for udledninger på mere end 100 mio. ton CO2 gennem investeringer i
selskaber, der er børsnoteret i udlandet. Det fremgår af
Energistyrelsens Globale Afrapportering fra 2025
(side 45), der referer til data fra Nationalbanken.
Finanssektoren er afgørende for omstillingen og bør være med i klimaloven
Klimalovens reduktionsmål på 70 % for 2030 har drevet dansk klimapolitik og reduktionsindsatser siden kli-
malovens vedtagelse. Et lignende mål for finanssektoren vil gøre det samme for at rammesætte den nød-
vendige nedbringelse af sektorens mange finansierede udledninger.
Ifølge
FN’s ekspertgruppe
kræver Parisaftalen og 1,5-graders målet, at finansielle aktører reducerer deres
finansierede udledninger med 50 % i 2030 sammenholdt med 2020. Ifølge Klimaloven har Danmark et både
historisk og moralsk ansvar for at gå forrest, og derfor skal vi også stille større krav til den finansielle sektor
i Danmark.
Derfor foreslår vi et reduktionsmål for finanssektorens finansierede emissioner på 60-70% i 2030 og
nettonul senest i 2050 (basisår 2020).
Implementering:
Finanssektoren kan opnå reduktionerne gennem tre supplerende strategier
1) Fravælge de værste CO2-udleder, som ikke er i gang med en troværdig omstilling
2) Øge det aktive ejerskab med tunge CO2-udledere, hvor det aktive ejerskab vurderes at kunne
skubbe selskaberne i en grønnere retning
3) Øge tilvalg af grønne løsninger
Finanssektoren bør integreres bedre i klimalovens årshjul
Finanssektorens finansierede udledninger bør opgøres i den globale afrapportering. Den nuværende rap-
portering dækker finanssektorens finansierede udledninger fra børsnoterede investeringer. Men rapporte-
ringen bør også inkludere data på finansierede udledninger fra unoterede investeringer, udlån og andre fi-
nansielle ydelser. Ved at inkludere finanssektorens samlede finansierede udledninger i den globale afrap-
portering, kan man etablere et klarere grundlag, som man kan formulere politiske tiltag ud fra, der kan
sikre, at sektoren kommer i mål med sine reduktioner. Klimaprogrammet i dag adresserer ikke, hvordan
man vil nedbringe finanssektorens udledninger. Det bør klimaprogrammet gøre fremadrettet.
Socialt retfærdigt at få finanssektoren til at tage klimaansvar
Meget af klimadebatten handler om, hvad vi hver især kan gøre. Det er vigtigt, men kun meningsfuldt, hvis
vi også sikrer os, at den finansielle sektor løfter sit ansvar. Det er ikke fair, at den enlige mor vender hver en
varer i netto, for om den er produceret og transporteret klimavenligt, mens hendes bank låner milliarder til
et olieselskab, hvis planlagte olieekspansion vil udlede mange gange Danmarks årlige udledninger.
Politikerne skal hjælpe finanssektoren med at reducere klimafinansielle risici
Ved at sætte et reduktionsmål for finanssektoren, kan politikerne sikre sig, at vores finansielle sektor ikke
er overeksponeret i fortidens økonomi. Det er vigtigt for at sikre økonomisk stabilitet og gode afkast på
fremtidens pensioner. Hvis vores pensionskasser og banker er overeksponeret i CO2-tunge virksomheder,
der ikke er omstillingsparate, så risikerer vores finanssektor at tabe penge på sine investeringer og lån, når
økonomien omstiller sig.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Baggrundsmateriale fra Katrine Ehnhuus til brug for høring om revision af klimaloven den 15. maj 2025
3019882_0002.png
Finanssektoren har gavn af en lige spillebane
Store dele af den finansielle sektor herhjemme har allerede sat reduktionsmål for sig selv, men der er brug
for, at politikerne sætter et reduktionsmål, der er bindende, ambitiøst og sikre en lige spillebane for hele
finanssektoren. Vi ser lige nu, at finanssektoren ude i verden løber fra frivillige mål og klimaalliancer, hvor-
for der er brug for bindende mål, sat fra politisk side. Samtidig vil et politisk fastsat reduktionsmål sikre, at
Finanstilsynet kan følge op på implementeringen. Et politisk mål vil også sikre, at alle finansielle institutio-
ner kommer med i omstillingen, samtidig med at det vil give et tiltrængt rygstød til grønne frontløbere, der
vil have gavn af en mere lige spillebane.
Parisaftalen kræver, at vi vender pengestrømmene – DK kan gå forrest.
Hvis finanssektoren inkluderes i klimaloven, bliver Danmark det første land i verden til at indføre konkret
lovgivning, der leverer på forpligtelsen i Parisaftalens formålsparagraf - 2.1c - om at vende de globale pen-
gestrømme i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet. Ved at gå forrest kan vi skubbe på udviklingen i an-
dre lande, EU og i COP-processen.
Olie, kul og gas har præsteret dårligere end markedet i 7 ud af 10 år
At vende pengestrømme væk fra CO2-tunge virksomheder som olie- og gasgiganter, vil ikke svække afka-
stet. Tvært i mod: Den fossile sektor er
den sektor, der har klaret sig suverænt dårligst på aktiemarkederne
de seneste 10 år
(se figur 1 og 2).
Figur 1: Energisektoren (defineret
som fossile energivirksomheder)
har set over de sidste 10 år leveret det
dårligste afkast og den højeste volatilitet
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Baggrundsmateriale fra Katrine Ehnhuus til brug for høring om revision af klimaloven den 15. maj 2025
3019882_0003.png
Figur 2: Den fossile sektor (gul) har præsteret dårligere end det øvrige marked. Mens S&P
1
indeks uden
fossil sektor (blå) har klaret sig bedre end det brede indeks (sort).
Figur 3: Samme tendens ses i MSCI World, der ofte anvendes som en målestok for den
globale
udvikling
på aktiemarkedet
Engang var den fossile sektor en stor drivkraft for aktiemarkedsafkastet. Men med tiden svandt dens domi-
nans ind og er blevet til en noget mere marginal spiller (se figur4).
Figur 4:I
1980 udgjorde energisektoren næsten 30% af S&P 500's samlede værdi. Ved udgangen af 2024
var tallet kun 3,2%.
1
S&P 500 er et aktieindeks, som viser, hvordan de 500 største virksomheder i USA klarer sig på aktiemarke-
det. De 500 virksomheder dækker et bredt spektrum af brancher og indekset bruges ofte som en vigtig
målestok for den generelle tilstand på det amerikanske aktiemarked