KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 251: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 251
Offentligt

Lovtidende A

Bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser

fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1)

I medfør af § 3, stk. 2, 4 og 5, § 3 a, § 3 b, § 4, §

4 a, stk. 1, 3, 5, 7 og 8, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 7 a,

stk. 1, og § 9, stk. 2, i lov om bæredygtige biobrændstof-

fer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021, som

ændret ved lov nr. 1676 af 30. december 2024, fastsættes

efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres håndbog om dokumentation

for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

(HB 2025.1), som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Underskriftssted

Underskriver 1

/ Underskriver 2

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1730 af 30. december 2024 om

håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser

fra transportsektoren m.v. (HB 2025) ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på indbe-

retninger for år 2024. For sådanne indberetninger finder de

hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.

november 2021 om biobrændstofloven og bekendtgørelser

udstedt i medfør heraf anvendelse.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, som ændret ved Rådets

direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.

december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

DokumentId

Journalnummer

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 251: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortrængningskrav m.v. (HB

2025)

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

2.1.

Indledning

Baggrund

Sådan læses håndbogen

e-fortrængningskravet, iblandingskravet og omfattede virksomheder

Virksomheder omfattet af lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og be-

kendtgørelsen

2.2.

e-fortrængningskravet for transport m.m. og iblandingskravet til transport

2.2.1.

Medtælling af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere

2.3.

Biogas og avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprin-

delse, vedvarende brint som mellemprodukt leveret til transport m.m.

2.3.1.

Biogas leveret til transport m.m.

2.3.2.

Avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, vedva-

rende brint som mellemprodukt leveret til transport m.m.

2.4.

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet

(handel med ”tickets”)

2.5.

Indberetning om overholdelse af forpligtelser

Oversigt over bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelser af drivhusgasemissio-

ner for vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler til transport m.m.

3.1.

Generelt

3.2.

Overvågnings- og håndteringsplaner

3.3.

Arealanvendelseskriterier for biobrændstoffer og biogas til transport m.m.

3.3.1.

Oversigt

3.3.2.

Undtagelser

3.4.

Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skove

3.5.

Mindstekrav til besparelse af drivhusgasemissioner

3.5.1.

Biobrændstoffer og biogas

3.5.2

Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

3.5.3.

Genanvendt kulstofbrændsel

3.6.

Chain of custody og massebalance

3.7.

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Biobrændstoffer og biogas baseret på affald eller restprodukter

4.1.

Generelt om affald

4.2.

Drivhusgasemissionsbesparelses- og bæredygtighedskriterier

4.3.

Positivlisten

4.3.1.

Tilføjelse af affaldsmaterialer til positivlisten

4.3.1.1. Tilføjelse af affaldsmaterialer med oprindelse i Danmark til positivlisten

4.3.1.2. Tilføjelse af affaldsmaterialer med oprindelse uden for Danmark til positivlisten

4.3.2.

Import af affald til biobrændstof- eller biogasproduktion

Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterier-

ne for besparelse af drivhusgasemissioner

5.1.

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for be-

sparelse af drivhusgasemissioner

5.2.

5.2.1.

5.2.2.

5.3.

5.4.

5.4.1.

5.4.2.

5.5.

6.1.

6.1.1.

6.1.2.

7.1.

7.2.

7.2.1.

7.2.2.

7.2.3.

7.2.4.

7.2.5.

7.3.

7.3.1.

7.3.2.

7.3.3.

7.4.

8.1.

8.2.

8.2.1.

8.3.

8.3.1.

8.3.2.

8.3.3.

8.3.4.

8.3.5.

8.3.6.

8.3.7.

8.3.8.

9.1.

9.2.

9.3.

9.4.

9.4.1.

9.5.

9.5.1.

Frivillige ordninger og nationale ordninger

Frivillige ordninger og nationale ordninger anerkendt af Kommissionen

Nationale ordninger oprettet af andre medlemsstater

Obligatorisk at bruge frivillige eller nationale ordninger

Indberetning til Energistyrelsen

Indberetning af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere

Forsinket eller ufuldstændig indberetning

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Dokumentation for overholdelse af arealanvendelseskriterierne

Regler om arealanvendelseskriterierne

Indledning

Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til drivhusgasemissionsbesparelser

Generelt

Beregning af drivhusgasemissioner

Indledning

Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasemissioner og -besparelser ved biobrændstof og

biogas anvendt i transport m.m.

Anvendelse af overordnede standardværdier

Anvendelse af data om faktiske udledninger

Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier

Emissionsberegning ved ændring i arealanvendelse

Organisk kulstof i jorden

Kulstoflager i planter over og under jorden

Bonus for nedbrudt areal

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance

Generelt

Principper for massebalancesystemet

Udarbejdelse af et massebalancesystem for færdigproducerede brændstoffer

Regler for udformning af massebalancesystem

Omfang

Ansvar og procedurer

Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

Samlet rapportering af flere partier

Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af samme

råmateriale

Opbevaring af dokumenter

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen

Krav om kontrol

Standarder for udførelse af kontrol

Omfanget af kontrollen

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

God praksis

Organisering af kontrol

God praksis

9.6.

9.7.

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Kriterier til brug for kontrollen

Kontrolrapport

Eksempler på chain of custody dokumenter

Kontrollantens erklæring ved indberetning

Indberetningsemner

Beregningsbestemmelser m.v. for medlemsstater fra VE-direktivet

1. Indledning

1.1. Baggrund

I bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed, tidligere

bekendtgørelse om CO

e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v., som i det følgende bliver benævnt

bekendtgørelsen, er der indført et CO

e-fortrængningskrav på mindst 5,2 pct. i 2025-2027, mindst 6 pct. i

2028-2029 og mindst 7 pct. fra 2030. Kravet er i det følgende benævnt CO

e-fortrængningskravet. CO

fortrængningskravet skal opfyldes med drivhusgasreducerende brændstoffer, som defineret i § 2, nr. 11, i

bekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der også indført et krav om, at avancerede biobrændstoffer, avanceret biogas,

vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og vedvarende brint som mellemprodukt,

som defineret i bekendtgørelsen, mindst skal udgøre 5,1 pct. i 2030 af virksomhedens samlede årlige

salg af brændstoffer til transport, som defineret i § 2. nr. 13 i lov om reduktion af drivhusgasser fra

transportsektoren m.v., bortset fra luftfart, målt efter energiindhold. Vedvarende brændstoffer, der ikke er

af biologisk oprindelse, eller vedvarende brint som mellemprodukt skal udgøre mindst 0,9 pct.-point af

forpligtelsen i 2030. Kravet er i følgende benævnt iblandingskravet.

e-fortrængningskravet og iblandingskravets opbygning uddybes i afsnit 2.2.

Når der i det følgende anvendes betegnelsen transport m.m., menes der drift af vejgående køretøjer,

jernbaner og mobile ikke-vejgående maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke

er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Betegnelsen omfatter

således det samme som § 2, nr. 14, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v., bortset

fra luftfart og søtransport.

I henhold til direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder af 11. decem-

ber 2018, som i det følgende er benævnt ”VE-direktivet”, skal virksomheder, der leverer vedvarende

brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, som defineret i bekendtgørelsen, til transport m.m. kunne

påvise, at deres produkter opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusga-

semissioner fastsat i VE-direktivet, for, at produkterne kan modtage støtte fra nationale regeringer

samt

blive medregnet i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser

. Kritrierne gælder både

for vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler fremstillet i EU og dem, der importeres

til EU fra tredjelande. Danmark har gennemført bæredygtighedskriterierne og kriterierne for drivhusgase-

missionsbesparelserne i bekendtgørelsen, hvor det fremgår, at vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler skal overholde disse, hvis de skal medregnes i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet

og iblandingskravet.

Det er beskrevet i bekendtgørelsen, at biobrændstoffer, som defineret i lov om reduktion af drivhusgasser

fra transportsektoren m.v., § 2, stk. 3, ikke kan indgå til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og

iblandingskravet, såfremt de er fremstillet af palmeolie eller sojaolie, medmindre råproduktet til disse

biobrændstoffer er certificeret som havende lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen efter

kriterier i Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2018/2001/EU for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte

ændringer i arealanvendelsen for hvilke, der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet

ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og

biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

Når der i det følgende anvendes betegnelsen ”virksomheder”, menes der hermed de virksomheder, som

er pålagt CO

e-fortrængningskravet til transport m.m. og iblandingskravet til transport, og som skal

indberette til Energistyrelsen om opfyldelsen heraf.

Virksomheder skal årligt og senest den 31. marts indberette om opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet

til Energistyrelsen. Endvidere skal virksomheder senest den 31. marts 2031 indberette om opfyldelse af

iblandingskravet for 2030 til Energistyrelsen.

Denne håndbog tydeliggør blandt andet reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at

e-fortrængningskravet og iblandingskravet i henhold til bekendtgørelsen er opfyldt. Herved beskriver

håndbogen samtidig det danske nationale system til kontrol af oplysninger om opfyldelse af bæredygtig-

hedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler, som hvert EU-medlemsland skal etablere i henhold til VE-direktivet.

Denne håndbog finder ikke anvendelse i forhold til overholdelse af forpligtelserne i ReFuelEU Aviation-

forordningen og FuelEU Maritime-forordningen.

Mange af de i håndbogen anvendte termer, som fx vedvarende brændstoffer, genanvendte kulstofbrænd-

sler, avancerede biobrændstoffer m.m. er defineret i bekendtgørelsen.

1.2. Sådan læses håndbogen

I afsnit 2 beskrives det nærmere, hvem der er omfattet af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet,

hvordan kravene opgøres, og hvordan der indberettes for den enkelte virksomhed. Endvidere uddybes

reglerne for medtælling af biogas, som defineret i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren

m.v. § 2, stk. 4, leveret til transport m.m..

I afsnit 3 gives der en oversigt over bæredygtighedskriterierne i henhold til bekendtgørelsen. Bæredygtig-

hedskriterierne omfatter arealanvendelseskriterierne og andre bæredygtighedskriterier for biomasse fra

skove. Endvidere beskrives mindstekrav til besparelse af drivhusgasemissioner samt krav om anvendelse

af et massebalancesystem ved dokumentation af produkters bæredygtighed.

Afsnit 4 indeholder nærmere regler om brug af biobrændstoffer og biogas baseret på affald og restproduk-

ter, der benyttes i transport m.m., og dermed kan indgå i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og

iblandingskravet.

I afsnit 5 beskrives det, hvordan virksomhederne skal dokumentere overholdelse af de bindende bære-

dygtighedskriterier og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for de vedvarende brændstoffer og gen-

anvendte kulstofbrændsler, som de indberetter. Endvidere beskrives proceduren for virksomhedernes

indberetning til Energistyrelsen om opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til loven og bekendtgørelsen.

Afsnittene 6-8 indeholder henholdsvis beskrivelser af dokumentation for overholdelse af arealanvendel-

seskriterierne, minimumstærsklerne for drivhusgasemissionsbesparelser og massebalancesystemet.

Indberetningen, som virksomhederne skal indsende til Energistyrelsen, skal kontrolleres af en uafhængig

kontrollant. I afsnit 9 forklares, hvordan denne kontrol skal gennemføres, og der gives vejledning om god

praksis i forbindelse med kontrolprocessen.

2. CO

e-fortrængningskravet, iblandingskravet og omfattede virksomheder

I dette afsnit beskrives, hvilke virksomheder der er omfattet af lov om reduktion af drivhusgasser fra

transportsektoren m.v. og bekendtgørelse om drivhusgasreduktion og bæredygtighed m.v. Endvidere

beskrives forpligtelserne, som virksomhederne skal opfylde, og det uddybes, hvordan biogas leveret til

transport m.m. kan medtælles i CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet.

2.1. Virksomheder omfattet af lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og

bekendtgørelsen

Det fremgår af lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v., at virksomheder, der angiver

og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det flydende brændstof, der sælges til transport

m.m., er omfattet af forpligtelserne fastsat i loven eller i medfør af loven. Hvor en virksomhed sælger

flydende brændstof til en anden virksomhed, som videresælger brændstoffet til den endelige forbruger, er

det således den sidstnævnte virksomhed, som er omfattet af forpligtelserne, da det er denne, der svarer

energiafgift efter mineralolieafgiftsloven.

Af loven fremgår det også, at det er den naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige brændstoffer

til en gastankstation eller lignende, der er omfattet af forpligtelserne. Dette betyder, at den ansvarlige for

drift af tankstationen opfattes som gasleverandøren og er den forpligtede. Der kan forekomme tilfælde,

hvor gassen leveres med tankvogn fra udlandet, eksempelvis til færgeruter. I disse tilfælde vil det, på

samme måde som for brændstofleverandører baseret i Danmark, være det selskab, der leverer brændstof-

fet til eksempelvis færgeselskaber, der vil blive omfattet af definitionen af virksomhed, og dermed af de

forpligtelser der er forbundet hermed.

Endvidere fremgår det, at selskaber, som hverken angiver eller betaler energiafgift for brændstoffet, men

sælger brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift og selv forbruger brændstoffet, er

omfattet af forpligtelserne. Et bus- eller transportselskab, der efter aftale med skattemyndighederne selv

betaler energiafgift, vil derfor ikke være omfattet af forpligtelserne, selvom de forbruger brændstoffet

selv og dermed ikke videresælger brændstoffet til transport m.m. Dette indebærer, at det vil være de

virksomheder, der leverer brændstof til disse bus- og transportselskaber, der er omfattet af forpligtelserne

for den mængde brændstof de leverer til bus- og transportselskaberne.

2.2. CO

e-fortrængningskravet for transport m.m. og iblandingskravet til transport

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen, at virksomheder har pligt til at reducere vugge til grav-emis-

sionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til transport m.m., bortset fra luftfart og

søtransport, med mindst 5,2 pct. i 2025-2027, mindst 6 pct. i 2028-2029 og mindst 7. pct. fra 2030.

Til at opfylde CO

e-fortrængningskravet kan der udelukkende benyttes drivhusgasreducerende brændstof-

fer, herunder drivhusgasreducerende gas leveret til transport m.m.

Drivhusgasreducerende brændstoffer er brændstoffer, der reducerer vugge til grav-emissionerne af driv-

husgasser pr. energienhed målt i forhold til 94 gCO

eq/MJ.

Dertil fremgår det af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen, at en virksomhed i år 2030 er forpligtet til at sikre, at

avancerede biobrændstoffer, avanceret biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindel-

se og vedvarende brint som mellemprodukt mindst udgør 5,1 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af

brændstoffer til transport, bortset fra luftfart, målt efter energiindhold. Vedvarende brændstoffer, der ikke

er af biologisk oprindelse, og vedvarende brint som mellemprodukt skal mindst udgøre 0,9 pct.-point af

forpligtelsen.

Iblandingskravet dækker over brændstof leveret til vejtransport, jernbane og søtransport. Brændstoffer

anvendt i vejtransport og jernbaner til opfyldelse af iblandingskravet kan også anvendes til opfyldelse

af CO

e-fortrængningskravet. Leveres der i år 2030 avancerede biobrændstoffer, avanceret biogas og

vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse til luftfart, kan disse energimængder indgå

i virksomheders opfyldelse af iblandingskravet. Dette følger af ticket-systemet beskrevet i håndbogens

afsnit 2.4.

Ved avancerede biobrændstoffer og avanceret biogas forstås der, brændstoffer som er baseret på råproduk-

ter, der er anført på positivlistens del 1 og 2, som beskrives nærmere i afsnit 4.3. Positivlisten findes på

Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Regneregler for opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet uddybes i denne håndbog.

2.2.1. Medtælling af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere

En elleverandør, som defineret i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. § 2, nr. 10,

der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder via offentlige ladestandere, kan modtage elkreditter

fra Energistyrelsen, uanset om aktøren er underlagt den forpligtelse, som er fastsat i bekendtgørelsens §

3, stk. 1, og kan sælge disse elkreditter til virksomheder. Den leverede el skal kunne måles, overvåges

og dokumenteres på fyldestgørende vis. Elektricitet kan ikke tælle med mod målet i bekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, hvortil der kun kan anvendes drivhusgasreducerende brændstoffer, der ikke omfatter elektrici-

tet. Drivhusgasemissionsbesparelsen opnået ved levering af elektricitet fra vedvarende energikilder kan

indberettes til Energistyrelsen gennem styrelsens indberetningsskema, og vil tælle med mod Danmarks

overordnede forpligtigelser i transportsektoren i henhold til VE-direktivet.

Ved beregning af drivhusgasemissionsreduktioner for produktionen af elektricitet skal emissionen fra det

fossile brændstof der sammenlignes med sættes til 183 g CO

eq/MJ.

En offentligt tilgængelig ladestander er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2023/1804/EU af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om

ophævelse af direktiv 2014/94/EU .

Hvis en elleverandør igennem offentligt tilgængelige ladestandere overdrager reduktionsværdien af den

leverede elektricitet til en virksomhed, vil elleverandøren skulle indberette sin leverede mængde elektrici-

tet til Energistyrelsen, jf. afsnit 5.4.1., og indberetningen vil skulle underlægges uafhængig kontrol, jf.

afsnit 9.

2.3. Biogas og Avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk

oprindelse, vedvarende brint som mellemprodukt leveret til transport m.m.

2.3.1. Biogas leveret til transport m.m.

Bæredygtig biogas og avanceret biogas leveret til transport m.m. kan anvendes til opfyldelse af CO

e-for-

trængningskravet og iblandingskravet. Til transportformål anvendes biogas normalt i opgraderet form. I

det følgende anvendes betegnelsen ”biogas” om både den opgraderede biogas, som leveres direkte fra

biogasanlæg til tankstation med henblik på anvendelse i transport m.m., og den opgraderede biogas, der

leveres til tankstationen via gassystemet.

Hvis biogassen fremføres via gassystemet, kan massebalancesystemet anvendes, og gassystemet betragtes

i den forbindelse som ét ”sted”. Et ”sted” kan også være en container, et forarbejdnings- eller logistikan-

læg eller en transmissions- og distributionslokalitet. Dette indebærer, at biogas eksempelvis kan tilføres

gassystemet på én lokalitet, blandes med fossil gas i systemet og tages ud af gassystemet på en anden

lokalitet som biogas.

En virksomhed kan ikke tage mere biogas ud af gassystemet til anvendelse til transport m.m., end den

mængde bæredygtig biogas, som virksomheden har dokumenteret som tilført gassystemet.

Når biogas indgår i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet eller iblandingskravet, skelnes der mellem

støttet biogas, som er defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 25, og biogas, som ikke er omfattet af den

pågældende definition. Støttet biogas er i bekendtgørelsen defineret som opgraderet biogas, der har

modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning. Til brug for opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet

tildeles støttet biogas samme vugge til grav-emissioner af drivhusgasser som naturgas, mens biogas, som

ikke er omfattet af den nævnte definition, tildeles vugge til grav-emissioner efter regnereglerne beskrevet

i bekendtgørelsen. Til brug for opfyldelse af iblandingskravet kan der ikke anvendes støttet biogas.

Den forpligtede virksomhed skal dokumentere, at der ikke er tale om støttet biogas, ved hjælp af en bære-

dygtighedserklæring

eller ved hjælp af anden tilsvarende og pålidelig dokumentation. Den forpligtede

virksomhed skal samtidig dokumentere, at den relevante oprindelsesgaranti for det indberettede biogas er

annulleret i forbindelse med, at gassen er blevet leveret til transport m.m. Dokumentationen skal være i

overensstemmelse med reglerne for anvendelse af massebalancesystemet og kontrolleres af en uafhængig

kontrollant, jf. nærmere herom i afsnit 9 om uafhængig kontrol.

Når avanceret biogas indgår i opfyldelsen af iblandingskravet i år 2030, kan virksomheden tage mere

biogas ud af gassystemet til anvendelse til transport, undtagen luftfart, end den mængde ledningsgas, som

virksomheden har dokumenteret leveret til transport, undtagen luftfart. Det er en forudsætning, at den

avancerede biogas er fysisk injiceret i det danske gassystem og gasdistributionssystem.

Ved denne bestemmelse anføres biogassen som anvendt i transport dokumenteret ved brug af bevis

for bæredygtighed (proof of sustainability, PoS) for biogassen, som er injiceret fysisk i det danske

gassystem. I denne situation skal der ikke påvises et tilsvarende gasforbrug i transport. Ved indberetning

til Energistyrelsen for år 2030 anvendes ticket-systemet, som beskrevet i afsnit 2.4 nedenfor.

Det er en betingelse for anvendelse af avanceret biogas til opfyldelse af iblandingskravet i bekendtgørel-

sens § 3, stk. 2, at der ikke samtidigt gøres krav på biogassen i andre sektorer eller af andre aktører.

2.3.2. Avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse,

vedvarende brint som mellemprodukt leveret til transport m.m.

Avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, vedvarende

brint som mellemprodukt leveret til transport m.m. kan anvendes til opfyldelse af CO

e-fortrængningskra-

vet og iblandingskravet.

Når disse brændstoffer indgår i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet eller iblandingskravet, skelnes

der mellem støttede brændstoffer, som er defineret i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 26, og brændstof-

fer, som ikke er omfattet af den pågældende definition. Støttede brændstoffer er i bekendtgørelsen

defineret som brændstoffer, der har modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning. Til brug for

opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet anses støttede brændstoffer som havende en emissionsværdi på

94 g CO

eq/MJ. Til brug for opfyldelse af iblandingskravet anses støttede brændstoffer som havende

samme energiindhold som fossil energi.

Den forpligtede virksomhed skal dokumentere, at der ikke er tale om støttede brændstoffer ved hjælp

af en bæredygtighedserklæring eller ved hjælp af anden tilsvarende og pålidelig dokumentation. Doku-

mentationen skal være i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af massebalancesystemet og

kontrolleres af en uafhængig kontrollant, jf. nærmere herom i afsnit 9 om uafhængig kontrol.

2.4. Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet

(handel med ”tickets”)

En virksomhed kan opfylde forpligtelsen ved aftale med en eller flere andre virksomheder om, at

de helt eller delvist opfylder CO

e-fortrængningskravet eller iblandingskravet i fællesskab i et givent

kalenderår. Dette kan ske ved overdragelse af retten til at medregne en vis mængde drivhusgasreduce-

rende brændstof der anvendes i transport m.m. til en anden virksomhed med henblik på opfyldelse af

e-fortrængningskravet eller ved overdragelse af retten til at medregne en vis mængde avancerede

biobrændstoffer, avanceret biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse eller

vedvarende brint som mellemprodukt som anvendes i transport med henblik på opfyldelse af iblandings-

kravet. Overdragelsen af rettigheder betegnes populært som henholdsvis køb og salg af tickets. Da luftfart

og søtransport ikke er omfattet af forpligtelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er luftfart og søtransport

ikke omfattet af den del af ticketsystemet, der vedrører opfyldelsen af forpligtelsen i § 3, stk. 1. Retten

til at kunne medregne en vis mængde drivhusgasreducerende brændstof der anvendes i transport m.m. til

en anden virksomhed med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet er derfor ikke gældende for

brændstoffer leveret til luftfart og søtransport.

Det er en forudsætning for overdragelse af tickets, at den mængde af brændstoffer, der overdrages via

tickets, har været anvendt til transport m.m. inden for det kalenderår som CO

e-fortrængningskravet

vedrører, eller anvendt til transport inden for det kalenderår som iblandingskravet vedrører, af den

virksomhed som, i første led, overdrager rettigheden.

For opfyldelse af iblandingskravet i år 2030 gælder kravet om, at brændstofferne skal have været anvendt

til transport ikke for avanceret biogas injiceret i det danske gassystem. I år 2030 kan en virksomhed

indregne mere biogas fra gassystemet til anvendelse til transport, undtagen luftfart, end den mængde

ledningsgas, som virksomheden har dokumenteret leveret til transport, med undtagelse af biogas leveret

til luftfart, jf. afsnit 2.3. Det vil fortsat være en gældende forudsætning for overdragelse af tickets til

opfyldelse af 2030-kravet, at den mængde af brændstoffer, der overdrages via tickets, har været anvendt

inden for det kalenderår, som iblandingskravet vedrører. Det er endvidere fortsat en forudsætning, at den

virksomhed, som overdrager retten, ikke medregner den anvendte mængde avanceret biogas i opgørelsen

af egne forpligtelser i henhold til denne eller andre lovgivninger.

Med henblik på opfyldelse af iblandingskravet i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, i år 2030 finder ovenståen-

de regelsæt også anvendelse for biogasproducenter og de aktører, der anvender vedvarende brint som

mellemprodukt ved produktion af brændstoffer, og efterfølgende led, uanset om de kan betragtes som en

virksomhed som defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 4, kan en brændstofleverandør, som leverer brændstof til luft-

farten, overdrage de drivhusgasemissionsbesparelser, der hidrører fra brændstofleverandørens salg til

luftfarten af avancerede biobrændstoffer, avanceret biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af

biologisk oprindelse til andre omfattede virksomheders opfyldelse af forpligtelsen i bekendtgørelsens

§ 3, stk. 2. I dette tilfælde indregnes drivhusgasemissionsbesparelserne i både tæller og nævner ved

opgørelsen.

§ 3, stk. 4, indebærer, at en brændstofleverandør, der har leveret eksempelvis PtX-brændstoffer til luftfar-

ten vil kunne overdrage den oven for beskrevne mængde bæredygtigt flybrændstof til en virksomhed,

der er omfattet af forpligtelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, hvorefter denne virksomhed kan anvende

mængden af bæredygtigt flybrændstof til opfyldelse af sin forpligtelse i henhold til § 3, stk. 2. Overdra-

gelsen vil være omfattet af det her i håndbogen beskrevne kontrolsystem.

Hvis en virksomhed efter kalenderårets udløb konstaterer, at noget af det vedvarende brændstof eller gen-

anvendte kulstofbrændsel, den har anvendt til transport m.m. ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og

drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne og dermed ikke kan anvendes til opfyldelse af CO

e-fortræng-

ningskravet eller iblandingskravet, kan virksomheden fortsat købe tickets hos andre, forpligtede virksom-

heder med henblik på at opfylde CO

e-fortrængningskravet eller iblandingskravet. Købet kan foretages,

indtil virksomheden har indsendt sin indberetning til Energistyrelsen. Hvis det under Energistyrelsens

vurdering af indberetningen viser sig, at nogle af de indkøbte vedvarende brændstoffer eller genanvendte

kulstofbrændsel ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne

eller virksomheden på anden måde ikke opfylder krav i relation til CO

e-fortrængningskravet eller

iblandingskravet, således at disse krav ikke opfyldes, og forudsat virksomheden har handlet i god tro, kan

virksomheden fortsat købe tickets mhp. opfyldelse af kravene, indtil Energistyrelsen har færdigbehandlet

sagen.

Det skitserede ticket-system gælder kun for brændstof forbrugt i Danmark. Virksomheder vil altså ikke

kunne eksportere eller importere tickets under dette system.

2.5. Indberetning om overholdelse af forpligtelser

I forbindelse med den årlige indberetning til Energistyrelsen om opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet,

og iblandingskravet i år 2030, skal virksomheden oplyse om den opnåede reduktions- og iblandingspro-

cent i kalenderåret.

For så vidt angår flydende brændstoffer og biobrændstoffer, anses disse for at være leveret til transport

m.m., når de forlader afgiftssuspensionspunktet. Gas anses for leveret til transport m.m., når den er

leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes punktafgift.

En virksomhed kan på et givet tidspunkt ikke levere mere vedvarende brændstof og genanvendt kul-

stofbrændsel, herunder biogas til transport m.m., end virksomheden råder over på det pågældende

tidspunkt. Ved opgørelse af hvor meget bæredygtig biogas en virksomhed råder over, kan der for så

vidt angår biogas, som tilføres via gassystemet, indregnes bæredygtig biogas, som er tilført gassystemet

op til 1 år (365 dage) fra ”production end date”, som den er anført på Energinets oprindelsesgarantier for

biogas. Dette indebærer, at biogassen kan være gyldig i op til 365 dage plus en måned.

Endvidere kan der henvises til afsnit 2.3. vedrørende skelnen mellem støttet biogas og ikke-støttet biogas

samt dokumentationen herfor.

I forbindelse med indberetningen skal virksomheden oplyse, om den opfylder dele af sine forpligtelser

ved køb af rettigheder (tickets), eller om den omvendt ønsker at overdrage rettighederne til andre

virksomheder.

Ved den årlige indberetning af de relevante oplysninger til Energistyrelsen om overholdelse af forplig-

telserne skal standardskemaerne, som beskrives i afsnit 5.4. anvendes. Skemaerne kan findes på Ener-

gistyrelsens hjemmeside. Herudover består den årlige indberetning af dokumentation for de anvendte

vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændslers overholdelse af bæredygtighedskriterierne og

kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser, som nærmere beskrevet i afsnit 3.

De årligt indberettede oplysninger til Energistyrelsen skal underkastes den uafhængige kontrol, som er

nærmere beskrevet i afsnit 9.

3. Oversigt over bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelser af drivhusgasemissioner for

vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler til transport m.m.

I dette afsnit beskrives de bæredygtighedskriterier og mindstekrav til besparelse af drivhusgasemissioner,

som biobrændstoffer, biogas, og øvrige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler leveret

til transport m.m. skal overholde for at kunne medtælles i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og

iblandingskravet.

3.1. Generelt

De bindende bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet, som er gennemført med lov om bære-

dygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og

bæredygtighed, omfatter arealanvendelseskriterier i forbindelse med hvilken type areal, råmaterialerne til

biobrændstoffet eller biogassen er dyrket på i forbindelse med brug af landbrugsbiomasse samt andre

bæredygtighedskrav til råmaterialer, som stammer fra skovområder.

Endvidere er der sat mindstekrav til besparelse af drivhusgasemissioner sammenlignet med standarde-

missionsfaktoren for fossilt brændstof, som vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler

leveret til transport m.m. skal leve op til.

Vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler leveret til transport m.m. skal opfylde bære-

dygtighedskriterierne og mindstekrav til besparelse af drivhusgasemissioner for at kunne blive talt med i

opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at biobrændstoffer ikke kan indgå til opfyldelse af CO

e-fortrængnings-

kravet eller iblandingskravet, såfremt de er fremstillet af palmeolie eller sojaolie, medmindre råproduktet

til disse biobrændstoffer er certificeret som havende lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

efter kriterier i Kommissionens delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC

PFAD (Palm fatty acid distillate) vurderes at være et biprodukt af palmeolieproduktionen og biobrændstof

fremstillet af PFAD omfattes dermed af begrænsningen til opfyldelse af krav fra lovgivningen svarende til

begrænsningen for biobrændstoffer fremstillet af palmeolie.

3.2. Overvågnings- og håndteringsplaner

Biobrændstoffer og biogas, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra skovbrug,

men fra landbrugsarealer, kan kun tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængnings-

kravet og iblandingskravet, hvor operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings-

eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

3.3. Arealanvendelseskriterier for biobrændstoffer og biogas til transport m.m.

3.3.1. Oversigt

Alle biobrændstoffer og biogas leveret til transport m.m. skal overholde arealanvendelseskriterierne for at

kunne blive medregnet ved opfyldelsen af CO

e-fortrængnings- og iblandingskravet.

For at et biobrændstof eller biogas kan anses for at overholde arealanvendelseskriterierne, skal det påvi-

ses, at råmaterialet ikke stammer fra et areal med høj biodiversitetsværdi eller med stort kulstoflager eller

fra tørvebundsarealer. Disse arealkategorier forklares yderligere nedenfor. Bemærk, at biobrændstoffer og

biogas fremstillet af affald og restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri

eller skovbrug) er undtaget fra arealanvendelseskriterierne, se afsnit 3.7. Bæredygtighedskriterierne og

mindstekravene til besparelse af drivhusgasemissioner gælder uanset biomassens geografiske oprindelse.

Ifølge bekendtgørelsen må biobrændstoffer og biogas, der produceres af biomasse fra landbrug, der

bidrager til opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet, ikke fremstilles af råmaterialer

fra arealer, der havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet stadig har denne

status

– primær skov og og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjem-

mehørende arter, og hvor der ikke er noget klart, synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de

økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, og gammelgroede skove som defineret i det

land, hvor skoven er beliggende,

– skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af

den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre

det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesfor-

mål, eller

– områder:

– der ved lov har fået status som, eller af den relevante, kompetente myndighed er udlagt som

naturbeskyttelsesområde, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke

har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, eller

– til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt

i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller

Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i overens-

stemmelse med VE-direktivets artikel 30, stk. 4, første afsnit, medmindre det dokumenteres, at

produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.

– græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er:

– naturlige, dvs. græsarealer der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som

opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

– ikke-naturlige, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig inter-

vention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, og af en relevant kompetent myndighed er blevet

udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste

råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet, eller

– heder

Derudover må biobrændstoffer og biogas, der bidrager til opfyldelsen af CO

e-fortrængnings- og iblan-

dingskravet, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer der havde en af

følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status (dette finder ikke anvendelse, hvis

arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar

2008):

– vådområder, dvs. arealer der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmæt-

tede,

– sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over

fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 %, eller med træer, der kan nå disse tærskler på

lokaliteten, eller

– arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde over fem meter og med en kronedæknings-

grad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre

det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af

metoden i bilag V, del C, i VE-direktivet vil opfylde mindstekravene til reduktion af drivhusgasemissi-

oner beskrevet i denne håndbogs afsnit 3.5.

Biobrændstoffer og biogas produceret af biomasse fra landbrug, der bidrager til opfyldelsen af CO

e-for-

trængnings- og iblandingskravet, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer

i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer

afvanding af hidtil udrænet jord.

Afsnit 6 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelsen af arealanvendelseskriterierne kan

dokumenteres.

3.3.2. Undtagelser

Biobrændstoffer og biogas fra affald og restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug, akvakultur,

fiskeri og skovbrug) er undtaget fra arealanvendelseskriterierne – se også punkt 3.7 og 4.

3.4. Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skove

Biobrændstoffer og biogas produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på op-

fyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet skal opfylde følgende kriterier for at minimere

risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikke-bæredygtig produktion:

– Det land, hvor skovbiomassen blev fældet skal have indført national eller regional lovgivning, der

finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer:

– fældningens lovlighed,

– at skove genplantes på fældede arealer,

– at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed

er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder, græsarealer, heder og tørvemoser,

beskyttes med henblik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæggelse af levesteder,

– at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiver-

siteten i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning med det formål at

forebygge alle skadelige virkninger på en sådan måde, at hugst af stubbe og rødder, forringelse

af primærskove og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende,

eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i

overensstemmelse med maksimumstærsklerne for store renafdrifter som defineret i det land, hvor

skoven er beliggende, og med lokalt og økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, og

at fældningen udføres i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugstsystemer, der minimerer

alle skadelige virkninger på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitets-

elementer og levesteder,

– at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.

– Når ovenstående dokumentation, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer og biogas produceret af

skovbiomasse tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet, hvis der er

indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre:

– fældningens lovlighed,

– at skove genplantes på fældede arealer,

– at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er

udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes, medmindre

det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbeskyttelsesområder,

– at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversite-

ten med det formål at minimere de negative virkninger, og

– at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.

Biobrændstoffer og biogas produceret af biomasse fra skove, der tages i betragtning med henblik på

opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet, skal opfylde følgende kriterier for arealan-

vendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):

– Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skov-biomasse stammer,

skal være part i Parisaftalen og skal:

– have forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-

dringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse,

hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes

i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhus-gasemissioner, jf. det nationalt bestemte

bidrag, eller

– have indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som

finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og

dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

– Hvor den ovenstående dokumentation, ikke er tilgængelig, tages biobrændstoffer og biogas produceret

af skovbiomasse i betragtning med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandings-

kravet, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at

niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Derudover kan elektricitet fra biomassebrændsler kun indberettes til Energistyrelsen, hvis den opfylder et

eller flere af følgende krav:

– den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termiske effekt på mindre en 50 MV

– den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 MW

produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent

elproducerende anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige

teknik (BAT-AEEL’er) som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442,

eller

– den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW produceres ved

anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende

anlæg, der opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 pct

– den produceres ved anvendelse af CO

-opsamling og –lagring fra biomasse.

Rent elproducerende anlæg kan kun indberettes til Energistyrelsen, hvis de ikke anvender fossile brænd-

stoffer som hovedbrændsel, og hvis der ikke er et andet omkostningseffektivt potentiale for at anvende

højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i over-

ensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.

Ovenstående finder kun anvendelse for anlæg, som sættes i drift eller omdannes til brug af biomasse-

brændsler efter den 25. december 2021.

3.5. Mindstekrav til drivhusgasemissionsbesparelser

3.5.1. Biobrændstoffer og biogas

Alle biobrændstoffer og al biogas, der bidrager til opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og iblan-

dingskravet, skal opfylde mindstekravet til drivhusgasemissionsbesparelser sammenlignet med udlednin-

gerne fra fossile brændstoffer.

– Mindstekravet udgør 50 pct. for alle biobrændstoffer og biogas leveret til transport m.m..

– For biobrændstoffer og biogas, der er produceret i anlæg, som er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og

indtil 31. december 2020, er mindstekravet 60 pct.

– For biobrændstoffer og biogas, der er produceret i anlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2021, er

mindstekravet 65 pct.

Den opnåede drivhusgasemissionsbesparelse ved brug af biobrændstoffer og biogas sammenlignet med

fossile brændstoffer kan påvises ved hjælp af standardværdier for besparelse af drivhusgasemissioner for

specifikke produktionsveje eller beregnes ved hjælp af faktiske drivhusgasinputdata eller ved en kombi-

nation af faktiske værdier og disaggregerede standardværdier. Afsnit 7 indeholder nærmere retningslinjer

for, hvordan besparelsen i drivhusgasemissionen beregnes og dokumenteres.

3.5.2. Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

Vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende

energikilder end biomasse, som anvendes i transport m.m., skal opfylde mindstekravet til besparelse af

drivhusgasemissioner på 70 pct. sammenlignet med udledningerne fra fossile brændstoffer.

Ved vedvarende brint som mellemprodukt til produktion af konventionelle transportbrændstoffer og

biobrændstoffer forstås vedvarende brint, som fx anvendes til at fjerne urenheder gennem brintberigelse

såvel som brint anvendt i produktionen af brintberiget vegetabilsk olie (HVO) og metanol. Vedvarende

brint som mellemprodukt kan ikke indgå i beregning af vugge til grav-udledningen af det endelige

brændstof. Beregningen af andelen af vedvarende energi baseres på andelen af energiinput i processen,

som fordeles proportionalt på output produkter. Den vedvarende brint som mellemprodukt kan kun

bidrage til opfyldelse af krav pålagt brændstofleverandørerne, såfremt forbruget af den vedvarende brint

som mellemprodukt finder sted på dansk territorie.

Indgår den vedvarende brint i samproduktion af fx fossil og biologisk råvarer, hvor den vedvarende

brint delvis erstatter en fossil eller biologisk råvare, kan den grønne brints CO

-reduktioner indgå i

beregningen af vugge til grav-udledning af det eller de endelige produkter, som den vedvarende brint

samproduceres med. I denne situation anvendes reglerne for beregning og allokering af drivhusgasemissi-

onsbesparelse for samproduktion (co-processing), som er nærmere beskrevet i retningslinjerne for frivilli-

ge og nationale ordninger, som er anerkendt af Kommissionen til at certificere vedvarende brændstoffer,

der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler.

Den vedvarende brints grønne egenskaber må kun regnes med én gang. Vedvarende brint der anvendes til

andre formål på raffinaderier kan ikke bidrage til forpligtigelserne beskrevet i bekendtgørelsens § 3 stk. 1

og stk. 2.

3.5.3. Genanvendt kulstofbrændsel

Genanvendt kulstofbrændsel defineres i bekendtgørelsen som flydende og gasformigt brændsel, der er

produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikke vedvarende oprindelse, der ikke er egnet til

materialenyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra

produktion og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og

utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg. Genanvendt kulstofbrændsel skal opfylde

mindstekravet til besparelse af drivhusgasemissioner på 70 pct. sammenlignet med udledningerne fra

fossile brændstoffer for at kunne indgå i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet.

3.6. Chain of custody og massebalance

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger (oplysninger om vedvarende brændstoffer og genan-

vendt kulstofbrændslers efterlevelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af driv-

husgasemissioner fastsat i bekendtgørelsens §§ 6-13) gennem produktionskæden, skal der etableres en

såkaldt "chain of custody" (benævnt sporbarhedskæde i den danske udgave af VE-direktivet) fra råma-

terialeproducent til brændstofleverandøren. Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem

bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. arealanvendel-

seskriterierne) og de oplysninger, der bringes angående vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstof-

brændslers bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser ved slutningen af produktionskæden.

Ifølge lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bekendtgørelsen skal principperne

i et såkaldt massebalancesystem følges. Et massebalancesystem er et system, hvor �½bæredygtighedskarak-

teristika�½ forbliver tildelt �½partier�½, og som er underlagt følgende grundlæggende regler:

– Partier af råmaterialer med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan være fysisk blandet. Det

samme gælder mellemprodukter og biobrændstoffer længere nede i produktionskæden.

– Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og størrelser på hvert parti skal tilknyttes blandingen,

– Summen af alle partier, der udtages fra blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtigheds-

karakteristika i de samme mængder, som summen af alle partier føjet til blandingen.

Alle aktører i produktionskæden fra landbrug til virksomheder skal følge et massebalancesystem, når bæ-

redygtighedsoplysninger leveres videre i produktionskæden. Afsnit 8 indeholder nærmere retningslinjer

for overholdelse af reglerne for et massebalancesystem.

Chain of custody typer, som er mindre stringente end massebalancesystemet, for eksempel det såkaldte

”book and claim”-system, tillades ikke. Dette betyder også, at ækvivalensudskiftning, som praktiseres i

henhold til den fælles landbrugspolitik, ikke er tilladt

3.7. Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og biogas baseret på affald og restprodukter afviger fra

kriterierne for andre biobrændstoffer og andet biogas. For biobrændstoffer og biogas fra affald og restpro-

dukter gælder følgende, uanset om det først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til

biobrændstoffer eller biogas:

1. er undtaget fra arealanvendelseskriterierne, hvis de blev produceret på råmaterialer, der var:

a. affald eller

b. et restprodukt (som ikke er restprodukt fra landbrug, akvakultur, skovbrug eller fiskeri).

2. anses for ikke at have nogen drivhusgasemissioner i de processer i deres livscyklus, der ligger forud

for deres indsamling.

Afsnit 4 indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne for anvendelse af biobrændstof og biogas baseret

på affald og restprodukter vedrørende medtælling af disse i opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet og

iblandingskravet.

4. Biobrændstoffer og biogas baseret på affald eller restprodukter

Dette afsnit indeholder nærmere regler om brug af biobrændstoffer og biogas baseret på affald eller

restprodukter til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet m.v.

4.1. Generelt om affald

Affald defineres som i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirekti-

vet) med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde

denne definition med senere ændringer, som ” ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller

sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med”. Affaldslovgivningen tilstræber, at alt

affald anvendes og benyttes på højest mulige niveau. Hierarkiet mellem de forskellige niveauer for

anvendelse refereres til som ”affaldshierarkiet”.

Det fremgår af meddelelsen fra Kommissionen om den praktiske gennemførelse af EU�½s bæredygtigheds-

ordning for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og om regler for medregning af biobrændstoffer

(2010/C 160/02), at råmaterialer ikke må modificeres forsætligt til at blive regnet som affald i henhold til

anvendelse af pågældende råmateriale til produktion af biobrændstof eller biogas, der anvendes i transport

m.m.

Et restprodukt defineres i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. som ”et stof, som

ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og

hvor processen ikke er bevidst ændret for at producere det”.

4.2. Drivhusgasemissionsbesparelses- og bæredygtighedskriterier

Biobrændstoffer og biogas baseret på affald eller restprodukter kan sættes til at have drivhusgasemissio-

ner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset

om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt jf. bilag 2, del C,

punkt 18 og bilag 3, del B, punkt 17 i bekendtgørelsen.

Biobrændstoffer og biogas, der leveres til transport m.m. som er baseret på affald eller restprodukter,

bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal ikke opfylde

bæredygtighedskriterierne i afsnit 3. Mindstekravene til reduktion af drivhusgasemissioner, som er angi-

vet afsnit 3.5.1. skal dog overholdes.

4.3. Positivlisten

Energistyrelsen har en vejledende positivliste over affald og restprodukter til produktion af biobrændstof

og biogas, som leveres til transport m.m., herefter betegnet positivlisten. Positivlisten indeholder som

udgangspunkt de råprodukter, som er angivet i VE-direktivets bilag IX samt øvrige affaldsmaterialer, som

er blevet tilføjet efter vurdering fra Energistyrelsen. Listen findes på Energistyrelsens hjemmeside: ens.dk

4.3.1. Tilføjelse af affaldsmaterialer til positivlisten

En aktør kan ansøge om tilføjelse af affaldsmaterialer til positivlisten, såfremt pågældende affaldsmateri-

ale ikke allerede er angivet i VE-direktivets bilag IX eller på positivlisten. Det påhviler ansøgeren at

indhente oplysninger og dokumentere disse efter reglerne nedenfor.

For at få tilføjet et yderligere affaldsmateriale til positivlisten, skal ansøger indsende en ansøgning

til Energistyrelsen. Kravene til en sådan ansøgning vil afhænge af, hvorvidt affaldsmaterialet opstår i

Danmark eller uden for Danmark. En ansøger skal sikre, at dennes ansøgning indeholder en afgørelse

eller tilsvarende fra den ansvarlige affaldsmyndighed i det land, hvor affaldsmaterialet er opstået, hvori

det bekræftes, at det pågældende materiale betragtes som affald.

4.3.1.1. Tilføjelse af affaldsmaterialer med oprindelse i Danmark til positivlisten

I Danmark er det Miljøstyrelsen, som er affaldsmyndighed. For at få et affaldsmateriale, som er opstået i

Danmark, tilføjet til positivlisten, skal ansøger indhente en afgørelse fra Miljøstyrelsen, der bekræfter:

– at materialet betragtes som affald egnet til materialenyttiggørelse i tilfælde, hvor affaldsmaterialet

ønskes anvendt til produktion af biogas.

– at materialet betragtes som forbrændingsegnet affald i tilfælde, hvor affaldsmaterialet ønskes anvendt

til produktion af biobrændstof.

En tilføjelse til positivlisten af et materiale som opstår i Danmark kan desuden forudsætte en særskilt

godkendelse om anvendelse af materialet til brændstofproduktion fra kommunalbestyrelsen i den kommu-

ne, hvori affaldet er opstået. Dette omfatter materiale, som klassificeres som forbrændingsegnet affald

af Miljøstyrelsen, og som opstår i en kommune, hvor kommunalbestyrelsen den 1. juli 2023 helt eller

delvist ejede et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i kommunen. Kom-

munalbestyrelsen vil i overstående tilfælde have mulighed for at anvise en specifik anvendelse for det

pågældende affald, så længe det pågældende affaldsforbrændingsanlæg i kommunen er i drift. Aktøren

som ansøger om tilføjelse af det pågældende materiale til positivlisten vil i sådanne tilfælde skulle

indhente en godkendelse fra relevante kommunalbestyrelse om anvendelse af materialet til biobrændstof-

produktion. Godkendelsen vil skulle sendes til Energistyrelsen som led i ansøgningen om tilføjelse af

materialet til positivlisten.

Frem til den 1. januar 2025 var det kommunalbestyrelserne i hver enkelt dansk kommune, som var af-

faldsmyndighed i Danmark. En tilføjelse af et nyt affaldsmateriale, med dansk oprindelse, til positivlisten,

har derfor tidligere været baseret på en afgørelse fra kommunalbestyrelsen i den danske kommune, som

affaldet opstod i. Kommunalbestyrelsens afgørelser om klassificering af affaldsmateriale som affald egnet

til materialenyttiggørelse eller forbrændingsegnet affald, baseret på ansøgninger, som er blevet indleveret

til en kommunalbestyrelse i Danmark før den 1. januar 2025, er fortsat gældende efter den 1. januar 2025,

for så vidt angår tilføjelser af affaldsmaterialer til positivlisten, baseret på sådanne afgørelser. Tidligere

tilføjelser af affaldsmaterialer til positivlisten foretaget af Energistyrelsen på basis af afgørelser fra

kommunale affaldsmyndigheder før den 1. januar 2025, er fortsat gældende efter den 1. januar 2025.

4.3.1.2. Tilføjelse af affaldsmaterialer med oprindelse uden for Danmark til positivlisten

En tilføjelse af et affaldsmateriale til positivlisten, som opstår uden for Danmark, foretages på basis af

en afgørelse fra den ansvarlige myndighed i det område, hvor affaldsmaterialet er opstået. Afgørelsen

skal bekræfte, at materialet betragtes som affald, samt at det pågældende affaldsmateriale må anvendes til

produktion af biobrændstof eller biogas. Aktøren som ansøger om tilføjelse af materialet til positivlisten

er ansvarlig for at indhente en sådan afgørelse. For materialer som opstår uden for Danmark, vil Energi-

styrelsen desuden forbeholde sig ret til at bede om yderligere information om materialet med henblik på

at vurdere, om materialet kan tilføjes til positivlisten.

Tilføjelser af affaldsmaterialer af udenlandsk oprindelse til positivlisten vil desuden være betinget af

mulige forbehold for import af affald til biobrændstof- eller biogasproduktion, som beskrevet i afsnit

4.3.2.

4.3.2. Import af affald til biobrændstof- eller biogasproduktion

Som led i ansøgningen om tilføjelse af importeret affaldsmateriale til positivlisten skal ansøger sikre, at

materialet også klassificeres som affald i det land det importeres til, samt at affaldsmaterialet må benyttes

til biobrændstof- eller biogas-produktion i det pågældende land. Ansøger vil yderligere skulle indhente en

tilladelse om import af pågældende affaldsmateriale fra den ansvarlige affaldsmyndighed i det land, som

affaldet importeres til.

Såfremt en aktør ønsker et affaldsmateriale, som opstår uden for Danmark, tilføjet til positivlisten, vil

aktøren dermed skulle forelægge Energistyrelsen:

1. En afgørelse fra relevante udenlandske myndighed i det land, hvor materialet opstår, som bekræfter,

at relevante affaldsmateriale må anvendes til produktion af biobrændstof eller biogas.

2. En afgørelse fra Miljøstyrelsen i Danmark som bekræfter, at det udenlandske materialet også betrag-

tes som enten affald egnet til materialenyttiggørelse eller forbrændingsegnet affald i Danmark.

3. En tilladelse fra Miljøstyrelsen i Danmark om import af det udenlandske affaldsmateriale til Dan-

mark.

5. Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for

besparelse af drivhusgasemissioner

I dette afsnit beskrives, hvordan det dokumenteres, at vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstof-

brændsler overholder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner

ved hjælp af certificering i henhold til frivillige eller nationale ordninger eller verificering af nationa-

le ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen. I kapitlet beskrives endvidere, hvilke oplysninger

vedrørende bæredygtighed og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner der skal inkluderes i

indberetningen til Energistyrelsen om overholdelse af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav m.v..

5.1. Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for

besparelse af drivhusgasemissioner

Virksomheder kan benytte følgende muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskrite-

rierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler som anvendes i transport m.m.

1. Certificering i henhold til frivillige eller nationale ordninger anerkendt af Kommissionen, eller

2. Verificering under nationale ordninger oprettet af andre EU-medlemsstat og godkendt af Energistyrel-

sen efter en såkaldt ”quick scan”.

Det giver virksomhederne og Energistyrelsen størst sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne og kri-

terierne for besparelse af drivhusgasemissioner er opfyldt, når alle produktionsled er omfattet af en

forudgående certificering i henhold til frivillige eller nationale ordninger anerkendt af Kommissionen.

5.2. Frivillige og nationale ordninger

Ifølge VE-direktivet er brug af frivillige ordninger og nationale ordninger

, som er anerkendt af Kommis-

sionen, en af måderne, hvorpå overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af

drivhusgasemissioner kan dokumenteres. Ifølge direktivet kan medlemsstater også oprette ordninger på

nationalt plan. De to muligheder gennemgås nærmere i afsnit 5.2.1. og 5.2.2.

5.2.1. Frivillige ordninger og nationale ordninger anerkendt af Kommissionen

Kommissionen påtager sig den formelle vurdering af frivillige og nationale ordninger

for at bedøm-

me, hvorvidt ordningerne er egnede til at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne og

kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner. Bemærk, at en ordning ikke nødvendigvis dækker

alle bæredygtighedskriterier eller kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. For eksempel kan en

frivillig ordning blive anerkendt til kontrol af et eller flere af arealanvendelseskriterierne og til kontrol af

massebalancesystemet, men ikke til oplysninger om drivhusgasemissionsbesparelser. Kommissionens af-

gørelse om frivillige og nationale ordninger offentliggøres på Kommissionens gennemsigtighedsplatform

(PCI Transparency Platform).

EU-medlemsstaterne skal acceptere certificering af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstof-

brændsler, der er certificeret i henhold til frivillige og nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissi-

onen. Energistyrelsen anerkender alle frivillige og nationale ordninger anerkendt af Kommissionen fra

datoen, hvor Kommissionens afgørelse blev offentliggjort

10)

. Enhver beslutning taget af Kommissionen

har forrang frem for enhver vurdering foretaget af andre medlemsstater. Bemærk, at Energistyrelsen kun

anerkender samme version af frivillige og nationale ordninger, som er anerkendt af Kommissionen samt

senere versioner. Tidligere versioner af samme frivillige eller nationale ordninger anerkendes ikke.

Bemærk, at frivillige og nationale ordninger også kan anerkendes til at omfatte certificering af oplysnin-

ger om vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler ud over bæredygtighedskriterierne og

kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, for eksempel information om råmateriale og oprindel-

sesland. Hvis Kommissionen har anerkendt en sådan ordning, vil Energistyrelsen også godkende denne

type af oplysninger, herunder også som dokumentation for, at det anvendte råprodukt svarer til det

råprodukt, som måtte være optaget på positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside (se afsnit 4).

5.2.2. Nationale ordninger oprettet af andre medlemsstater

EU-medlemsstater kan oprette nationale ordninger som en del af deres nationale system til at verificere

overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner

11)

. En

sådan oprettelse af en national ordning indgår ikke i det danske nationale kontrolsystem som beskrevet i

denne håndbog, idet det danske system baserer sig på vurderingerne fra Kommissionen.

Energistyrelsen tillader virksomheder at benytte nationale ordninger oprettet af andre medlemsstater. Før

en national ordning, som er oprettet af en anden medlemsstat, kan benyttes i Danmark, vil den blive

underlagt en såkaldt quick scan, dvs. en overordnet vurdering hos Energistyrelsen. Energistyrelsen forbe-

holder sig retten til ikke at anerkende en verificering under en national ordning oprettet af en anden

medlemsstat, hvis der er stærke grunde til at betvivle, at den nationale ordning giver et passende niveau

af sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner er

overholdt. Endelig vil Energistyrelsen kun anerkende en verificering efter samme version af nationale

ordninger, som er godkendt af den relevante medlemsstat, hvori den pågældende nationale ordning er op-

rettet, samt senere versioner. Verificering efter tidligere versioner af samme nationale ordning anerkendes

ikke.

I tilfælde hvor en medlemsstat ansøger Kommissionen om anerkendelse af en nationale ordning, vil

Kommissionen foretage en vurdering af den nationale ordning, tilsvarende en vurdering af en frivillig

ordning. Såfremt Kommissionen beslutter, at den nationale ordning opfylder betingelserne fastsat i

VE-direktivet, vil den nationale ordning kunne udstede certificering tilsvarende certificering i henhold

til øvrige anerkendte frivillige og nationale ordninger. I tilfælde hvor Kommissionen beslutter ikke at

anerkende den nationale ordning i det omfang, som en EU-medlemsstat tidligere har anvendt ordningen,

vil Kommissions beslutning afgøre, i hvilket omfang ordningen fortsat vil kunne anvendes af danske

virksomheder til at opnå verificering af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af driv-

husgasemissioner fremadrettet. I de fleste tilfælde vil Energistyrelsen dog fortsat anerkende ordningen i

det omfang, den anden medlemsstat har godkendt ordningen, for den resterende del af det kalenderår,

der rapporteres for. Derefter vil ordningen kun kunne anvendes i det omfang, som Kommissionen har an-

erkendt den til. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen efter 30. september, vil Energistyrelsen,

under forudsætning af, at det ikke er svindel, der ligger til grund for Kommissionens manglende anerken-

delse, almindeligvis fortsat anerkende ordningen i det omfang, som medlemsstaten havde godkendt den,

også for det følgende kalenderår, der rapporteres for.

I tilfælde hvor Kommissionen har anerkendt en frivillig eller national ordning til et eller flere formål og

senere offentliggør en revideret beslutning, hvor ordningen ikke længere er anerkendt enten fuldstændigt

eller på et eller flere områder, som den tidligere har været anerkendt til, tillader Energistyrelsen, under

forudsætning af, at det ikke er svindel, der ligger til grund for Kommissionens manglende anerkendelse,

aktørerne at fortsætte med at benytte ordningen for resten af det kalenderår, der rapporteres for. Hvis

en sådan beslutning tages af Kommissionen efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat

tillade anvendelse af ordningen i det hidtidige omfang også for det følgende kalenderår, der rapporteres

for.

5.3. Obligatorisk at bruge frivillige eller nationale ordninger

For at vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler som anvendes i transport m.m. kan

indgå i virksomheders opfyldelse af deres forpligtigelser i henhold til bekendtgørelsen, skal de pågæl-

dende brændstoffers overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhus-

gasemissioner certificeres i henhold til enten frivillige eller nationale ordninger, som er anerkendt af

Kommissionen, eller verificeres i henhold til nationale ordninger som er godkendt af Energistyrelsen efter

et quick scan. Kravet om certificering i henhold til anerkendte frivillige eller nationale ordninger eller

verificering af nationale ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen, gælder for alle led i brændstoffets

produktionskæde.

5.4. Indberetning til Energistyrelsen

Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomheder, der er omfattet af CO

e-fortrængningskravet og iblan-

dingskravet m.v. skal indsende en indberetning til Energistyrelsen senest den 31. marts det følgende

kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger om opfyldelsen af gældende forpligtelser. Indbe-

retningen skal være ledsaget af en erklæring fra en uafhængig kontrollant. I afsnit 9 og bilag B anvises

nærmere regler for den kontrol, som den uafhængige kontrollant skal gennemføre, og den erklæring,

kontrollanten skal udstede.

I henhold til afsnit 2.4., kan biogasproducenter og efterfølgende led, uanset om de kan betragtes som en

virksomhed som defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

sælge ”tickets” til virksomheder med henblik på disses opfyldelse af iblandingskravet i bekendtgørelsens

§ 3, stk. 2, i år 2030. Et sådant salg vil skulle indberettes til Energistyrelsen og være ledsaget af en

erklæring fra en uafhængig kontrollant. I afsnit 9 og bilag B anvises relevante regler for den kontrol, som

den uafhængige kontrollant skal gennemføre, og den erklæring kontrollanten skal udstede ved et sådant

ticket-salg. Biogasproducenten vil kunne anvende samme kontrollant som køberen af de genererede

tickets.

Det fremgår endvidere af VE-direktivets artikel 30, stk. 1, at når vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler skal tages i betragtning i forbindelse med de krav, der er i bekendtgørelsens § 3,

stk. 1 og 2, skal de økonomiske aktører ved hjælp af obligatoriske uafhængige og gennemsigtige revisi-

oner i overensstemmelse med ”Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2022/996 om regler for

verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for

indirekte ændringer i arealanvendelsen med senere ændringer” dokumentere, at bæredygtighedskriterierne

og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i bekendtgørelsens §§ 6-13 for vedvarende brændstoffer

og genanvendte kulstofbrændsler er opfyldt. Til dette formål skal de økonomiske aktører anvende et

massebalancesystem, jf. afsnit 5 og 8.

Energistyrelsen vil tilstræbe at godkende indberetninger senest 3 måneder efter fristen for indberetning til

Energistyrelsen, under forudsætning af, at indberetningen indeholder alle relevante oplysninger.

Hvis en eller flere leverancer af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler som anvendes

i transport m.m. ikke overholder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgase-

missioner medregnes ovennævnte brændstofferne ikke ved opfyldelse af forpligtelserne, jf. bekendtgørel-

sens § 3 stk. 1 og stk. 2.

En virksomhed kan efter aftale med en eller flere virksomheder helt eller delvist opfylde CO

e-fortræng-

ningskravet og/eller iblandingskravet i fællesskab. En sådan aftale mellem virksomheder vil være under-

lagt den kontrol som en uafhængig kontrollant vil skulle udføre, jf. afsnit 9.

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusga-

semissioner (f.eks. landkort, drivhusgasdata, bæredygtighedscertifikater m.v.) kan forblive hos den aktør

i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i produkti-

onskæden. Al dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med

kontrol. Aktørerne i produktionskæden skal videresende oplysninger, som i sidste ende skal indberettes til

Energistyrelsen af virksomheder som er omfattet af kravet.

I forbindelse med den årlige indberetning af gældende forpligtelser benyttes indberetningsskemaerne på

Energistyrelsens hjemmeside. På hjemmesiden findes der også en vejledning, som beskriver, hvordan

indberetningsskemaerne skal udfyldes.

I indberetningerne skal virksomheden medtage oplysninger om de forhold, der er beskrevet i skemaerne,

for hvert parti af vedvarende brændstof og genanvendt kulstofbrændsel. Alle oplysninger er obligatoriske,

medmindre andet er angivet.

5.4.1 Indberetning af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere

Leverandører af el til transport er fritaget fra at skulle opfylde CO

e-fortrængningskravet og iblandings-

kravet og er som udgangspunkt fritaget fra indberetningspligten.

Hvis en leverandør af elektricitet vil indberette drivhusgasreduktioner, skal mængderne af leveret elek-

tricitet indberettes til Energistyrelsen ved at udfylde indberetningsskemaet på Energistyrelsens hjemmesi-

de. Denne leverandør bliver derved også omfattet af indberetningspligten.

Det er muligt for en virksomhed, der er omfattet af CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet,

at påtage sig indberetningsforpligtelsen for en leverandør, der leverer elektricitet igennem en offentlig

tilgængelig ladestander.

Metoden for indberetning af elektricitet uddybes i vejledningen på Energistyrelsens hjemmeside, herunder

hvilken drivhusgasintensitet for det danske el-miks, som skal benyttes ved indberetning.

Dokumentation for, at den elektricitet, som indberettes til Energistyrelsen, er leveret igennem en offentligt

tilgængelig ladestander, og dokumentation for at elektriciteten ikke er medtalt flere gange skal, jf. afsnit

9, underlægges kontrol efter revisionsstandarden ISAE 3000.

5.4.2 Forsinket eller ufuldstændig indberetning

I lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bekendtgørelsen er konsekvenserne fast-

sat for situationer, hvor indberetningen indsendes senere end den 31. marts eller indeholder ufuldstændige

oplysninger, eller hvor indberetningen viser, at virksomheder ikke har oplyst de nødvendige drivhusgase-

missionsreduktioner til at opfylde CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet. Som udgangspunkt vil

en virksomhed ifalde bødestraf ved for sen indberetning eller ved afgivelse af urigtige eller ufuldstændige

oplysninger m.v.

5.5 Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen en afgørelse

12)

, der betyder, at Kommissionen kan

godkende frivillige ordninger med henblik på at levere nøjagtige data om yderligere miljømæssige og

sociale aspekter. Denne afgørelse anmoder medlemsstaterne om at sikre, at virksomheder leverer oplys-

ninger om frivillige ordninger, der er blevet benyttet til at certificere deres biobrændstoffer. Sammen med

Kommissionens vurdering af frivillige ordninger angående sikkerhedsforanstaltninger, som de benytter

angående bæredygtighedsindvirkninger af biobrændstoffer set i bredere perspektiv, vil dette sikre indsigt

i bæredygtighed set i et bredere perspektiv af biobrændstoffer hentet til det danske marked af en virksom-

hed.

6. Dokumentation for overholdelse af arealanvendelseskriterierne

6.1. Regler om arealanvendelseskriterierne

6.1.1. Indledning

Aktørerne skal benytte frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen, eller

nationale ordninger, der er godkendt af Energistyrelsen, til at dokumentere overholdelse af arealanvendel-

seskriterierne. Den anvendte ordning vil indeholde retningslinjer for, hvordan overholdelse af arealanven-

delseskriterierne skal dokumenteres.

Når der benyttes anerkendte frivillige eller nationale ordninger indebærer dette, at en virksomhed ikke vil

blive afkrævet yderlige dokumentation af Energistyrelsen for overholdelse af arealanvendelseskriterierne.

6.1.2. Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Til information kan det oplyses, at Kommissionens forordning 1307/2014 af 8. december 2014 nærmere

definerer, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet, der ikke må anvendes til at fremstille

biobrændstoffer og biogas til transport m.m. af råmaterialer fra arealer, der i eller efter januar 2008 havde

status som græsareal med høj biodiversitet.

7. Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner

7.1. Generelt

Virksomhederne skal i forbindelse med den årlige indberetning af overholdelsen af CO

e-fortrængnings-

kravet, samt indberetning af overholdelse af iblandingskravet for 2030, kunne dokumentere, at de vedva-

rende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, som er leveret til transport m.m. samt luftfart og

søtransport, overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner som beskrevet i afsnit 3.5.

Den oven for nævnte dokumentation vil være opfyldt ved anvendelsen af anerkendte frivillige eller natio-

nale ordninger eller nationale ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen. Den følgende gennemgang

nedenfor af beregning af drivhusgasemissioner er derfor primært til de, der måtte ønske at anvende

faktiske værdier til beregning af drivhusgasemissioner.

7.2. Beregning af drivhusgasemissioner

7.2.1. Indledning

Når virksomhederne benytter anerkendte frivillige eller nationale ordninger til beregning af drivhus-

gasemissioner, kan de benytte en standardreduktionsfaktor vedrørende drivhusgasemissioner, fastsat i

bekendtgørelse om CO

e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v., eller de kan foretage egne drivhusga-

semissionsberegninger ved brug af faktiske værdier. Endelig kan de benytte en kombination af standard-

værdier og faktiske værdier.

Den korrekte brug af en standardværdi for drivhusgasser og den korrekte beregning af drivhusgasemissio-

ner og drivhusgasemissionsbesparelser vil være underlagt uafhængig kontrol som del af indberetningen til

Energistyrelsen.

7.2.2. Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasemissioner og -besparelser ved biobrændstof og

biogas anvendt i transport m.m.

Ved fastlæggelse af drivhusgasintensiteten for biobrændstoffer og biogas anvendt i transport m.m. med-

regnes udledninger fra alle trin i produktionskæden, herunder også udledning ved ændring af kulstoflagre

som følge af ændringer i arealanvendelsen ved produktion af råmaterialer (f.eks. skovrydning udført for at

dyrke råmaterialer til biobrændstof).

Fastlæggelsen af drivhusgasintensiteten af et parti biobrændstof eller biogas skal ske ved hjælp af en af

følgende tre metoder:

– Anvendelse af en overordnet standardværdi for drivhusgasemission for en bestemt produktionskæde,

hvis en sådan fremgår af bekendtgørelsen. Da disse standardværdier dækker hele den pågældende

produktionskæde, benævnes de overordnede standardværdier.

– Beregning af drivhusgasintensitet baseret på faktiske udledningsdata ved anvendelse af beregningsreg-

lerne som er certificeret af en frivillig ordning eller national ordning, som er anerkendt af Kommissio-

nen, eller verificeret af en national ordning, som er godkendt af Energistyrelsen.

– Anvendelse af data om faktiske udledninger for nogle af procestrinene og anvendelse af såkaldte dis-

aggregerede standardværdier for andre af procestrinene, hvor sådanne disaggregerede standardværdier

fremgår af bekendtgørelsen.

Virksomhederne kan selv beslutte, hvilken af de tre metoder, de ønsker at anvende. Der er dog visse for-

udsætninger, som skal være opfyldt, for at standardværdierne kan anvendes, jf. nedenfor. Hvis brugen af

en overordnet standardværdi betyder, at partier af biobrændstof eller biogas ikke opfylder mindstekravet

til drivhusgasemissionsbesparelse, skal virksomheden kunne dokumentere overholdelsen af mindstekravet

ved hjælp af en af de to andre metoder.

Bemærk:

– Beregninger ud fra faktiske udledningsdata kan være tidskrævende og kan kræve en stor indsats og

kontrol.

– Standardværdierne for drivhusgasintensitet er konservative, dvs. de er generelt højere end drivhusga-

sintensiteten beregnet ved hjælp af faktiske data.

Bemærk følgende definitioner anvendt i dette afsnit:

–

Udledningsfaktor:

En udledningsfaktor er den gennemsnitlige drivhusgasemission for en given para-

meter i forhold til den specifikke aktivitetsenhed. Emissionsfaktorer udtrykkes typisk i gCO

eq eller

kgCO

eq pr. aktivitetsenhed. Eksempelvis gCO

eq pr. kg. kvælstofgødningsinput eller gCO

eq pr. MJ

anvendt elektricitet/brændstof.

–

Inputdata:

Inputdata henviser til den faktiske værdi for en given parameter, der resulterer i drivhus-

gasemission over en given tidsperiode. Eksempelvis kg kvælstofgødningsinput p.a. eller MJ anvendt

elektricitet/brændstof p.a.

7.2.3. Anvendelse af overordnede standardværdier

Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for hele produktionskæden af et biobrændstof eller bio-

gas, skal virksomheden kunne dokumentere, at drivhusgasemissionerne fra det pågældende biobrændstofs

eller biogas karakteristika (biobrændstoftype, råmateriale og eventuelt produktionsprocestype) svarer til

den pågældende standardværdi.

Brugen af overordnede standardværdier for hele produktionskæder er underlagt visse begrænsninger:

– For biobrændstof- og biogasråmateriale fremstillet i EU, kan de overordnede standardværdier for

drivhusgasintensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region, defineret som niveau 2 i

nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS), der har vist sig at have udledning ved

råstofdyrkning lavere end eller lig med den disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmate-

rialet. Medlemsstaternes rapporter med lister over "NUTS 2-regioner, der overholder direktiv om

fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens

gennemsigtighedsplatform.

– De overordnede standardværdier for drivhusgasintensitet må kun benyttes, hvis der ikke er sket

drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. Standardværdierne kan dog anvendes, hvis

de kombineres med en beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.

Hvis de ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, skal aktøren beregne drivhusgasintensitet enten

ved anvendelse af faktiske værdier eller ved en kombination af faktiske værdier og disaggregerede

standardværdier.

Derudover skal nævnes, at hvis en virksomhed ønsker at foretage en samlet beregning af emissioner

for flere partier af biobrændstof eller biogas

13)

, kan virksomheder kun gøre dette, hvis mindstekravet

til reduktion af drivhusgasemissioner er overholdt for hvert af partierne. Der er flere oplysninger om at

foretage samlet beregning for flere partier i afsnit 7.2.5.

7.2.4. Anvendelse af data om faktiske udledninger

Ved beregning af drivhusgasintensitet på basis af faktiske udledninger skal udledninger fra alle trin i

produktionskæden medtages.

Produktionskæden for biobrændstof og biogas består typisk af tre hovedtrin:

– Dyrkning af råmateriale

– Bearbejdning af råmateriale og fremstilling af mellemprodukter og biobrændstof

– Transport og distribution af råmateriale, mellemprodukter og biobrændstof

Der kan være mere end et transport- eller bearbejdningsled i produktionskæden. Mange forskellige typer

af produktionskæder er mulige. Hvis der f.eks. er tale om biobrændstoffer baseret på afgrøder, starter kæ-

den med dyrkning og høst af råmaterialet, hvorefter det gennemgår en række bearbejdningsprocesser. Der

er endvidere involveret en række transportprocesser i løbet af kæden frem til levering til tankstationen. Et

eksempel på en sådan produktionskæde er givet i figur 1.

Figur 1: Eksempel på forsyningskæde for rapsbiodiesel.

Oversættelse til figur 1

Engelsk

Rapeseed cultivation

Rapeseed drying

Transport from farm to crusher

Rapeseed crushing to rapeseed oil

Dansk

Rapsdyrkning

Rapstørring

Transport fra gård til bearbejdningsanlæg

Bearbejdning af raps til rapsolie

Transport fra bearbejdningsanlæg til biodie-

selfabrik

Rapeseed oil purification

Rensning af rapsolie

Rapeseed oil transesterification into biodiesel Transesterificering af rapsolie til biodiesel

Transport from biodiesel plant to depot

Transport from biodieselfabrik til depot

Biodiesel depot

Biodieseldepot

Transport from biodiesel depot to filling sta- Transport fra biodieseldepot til tankstation.

tion

I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med fremstilling og transport af

de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved forskellige produktionstrin. Det omfatter eksempelvis

udledninger fra:

– fremstilling og transport af gødning

– fremstilling og transport af pesticider

– fremstilling og transport af såsæd

– diesel, benzin, svær fyringsolie og andre fossile brændstoffer til produktion og transport

– fremstilling og transport af kemikalier til bearbejdning

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for hele forsyningskæden, skal den an-

vendte beregningsmetode for drivhusgasemissionsfaktorer verificeres i henhold til en anerkendt frivillig

eller national ordning eller af en national ordning, som er godkendt af Energistyrelsen .

7.2.5. Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier

Virksomhederne kan vælge at anvende en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standard-

værdier ved beregning af den samlede drivhusudledning fra produktionskæden. For en række produkti-

onskæder er der i bekendtgørelsen fastsat disaggregerede standardværdier for de tre hovedtrin i kæden:

– Dyrkning

– Bearbejdning

– Transport og distribution

Hvis de disaggregerede standardværdier for en produktionskæde adderes, bliver resultatet den samlede

drivhusgasintensitet for den pågældende kæde, dog bortset fra eventuelle udledninger som følge af ændret

arealanvendelse.

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for en del af produktionskæden,

skal beregningerne verificeres af et certificeringsorgan i henhold til anerkendte frivillige eller nationale

ordninger eller af nationale ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen.

En virksomhed eller den relevante aktør i forsyningskæden skal kunne bevise, at de anvendte, disaggrege-

rede standardværdier i beregningen svarer til biobrændstofkarakteristikken (der omfatter biobrændstofty-

pe, råstof og, hvis relevant, produktionsprocestype).

Bemærk, at der er følgende begrænsninger angående brug af disaggregerede standardværdier:

– For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de disaggregerede standardværdier for drivhusgasin-

tensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret som niveau 2 i nomenklaturen

for statistiske territorial enheder (NUTS)), der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere

end eller lig med den disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Hvis NUTS 2-regio-

nen har højere dyrkningsudledninger end standarden, eller hvis ingen NUTS 2-rapport offentliggøres,

skal faktiske værdier anvendes i beregningen af dyrkningsudledninger. Aktørerne kan bruge de af

Transport from crusher to biodiesel plant

medlemsstaterne beregnede NUTS 2-værdier for deres beregninger. De disaggregerede standardværdi-

er for bearbejdning, transport og distribution kan fortsat benyttes. Medlemsstaters rapporter med lister

over "NUTS 2-regioner, der overholder direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens gennemsigtighedsplatform.

– De disaggregerede standardværdier for dyrkning må kun benyttes, hvis der ikke er sket drivhusga-

semissioner som følge af ændret arealanvendelse. Standardværdierne kan dog anvendes, hvis de

kombineres med en beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.

7.3. Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse

Nedenfor beskrives reglerne for beregning af drivhusgasemission på grund af ændringer af arealanven-

delse. Kommissionen har på sin gennemsigtighedsplatform offentliggjort et kommenteret eksempel af

sådanne udledningsberegninger.

Alle beregninger i dette afsnit henviser til direkte ændringer i arealanvendelse. Der er aktuelt ingen

krav til virksomheder om at medtage i deres drivhusgasintensitetsberegninger udledninger fra indirekte

ændringer i arealanvendelse.

Beregningen af udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse skal baseres på forskellen mellem

størrelsen af kulstoflagre på arealet ved aktuel og ved tidligere arealanvendelse (pr. 1. januar 2008), som

vist i Ligning 1.

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af arealers

kulstoflager til formål for bilag V til direktiv 2009/28/EF

14)

definerer beregning af kulstoflager som:

Den væsentligste del af beregningen af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen er derfor en

vurdering af ændringen i CO

-lagre. Dette er baseret på forskellen mellem kulstoflager nu og kulstoflager

i januar 2008 (eller 20 år, før råstoffet blev opsamlet, hvad der end måtte komme sidst). De følgende

afsnit forklarer, hvad kulstoflagervurderinger er baseret på, nemlig:

– Tidligere arealanvendelse

– Klima og i visse tilfælde økologisk zone

– Jordbundstype

– Forvaltningspraksis (for både forrige og nye arealanvendelse)

– Tilførsler til jorden (for både forrige og nye arealanvendelse)

Virksomheden, der indberetter ændringer i arealanvendelse, skal være bekendt med beliggenheden og

typen af ændringer i arealanvendelse. Når man er bekendt med disse forhold, er det muligt at benytte

opslagstabellerne i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU for de forskellige parametre anført ovenfor for

at vurdere ændringen i kulstoflageret.

– Oplysninger om klima, økologisk zone og jordbundstype kan skaffes fra landkort og data angivet i

Kommissionens afgørelse og på Kommissionens gennemsigtighedsplatform

– Forvaltningspraksis (fuldt opdyrket, begrænset opdyrket eller uopdyrket) og tilførsler til jorden (lav,

middel, gødningsintensivt eller uden gødning) skal indberettes af den virksomhed som indberetter om

ændring af arealanvendelsen

Kommissionens afgørelse indeholder ikke definition af kulstoflageret i to arealtyper: bebyggelse og

nedbrudt areal. Hvis sådanne arealer omlægges til brug for dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer,

anbefales det, at kulstoflageret måles.

7.3.1. Organisk kulstof i jorden

Mineralsk jordbund

Aktører kan bruge flere metoder til at bestemme organisk kulstof i jorden, herunder målinger

15)

. I det om-

fang metoderne ikke er baseret på målinger, skal de tage klima, jordbundstype, arealanvendelseskategori,

forvaltningspraksis og kulstoftilførsel i betragtning.

Som standardmetode kan følgende ligning også anvendes:

SOC

kan findes i tabel 1 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU afhængig af klimaregion og

jordbundstype. Klimaregionen kan bestemmes ud fra de tilgængelige klimaregiondata på Kommissionens

gennemsigtighedsplatform

16)

kan bestemmes ved at følge flowdiagrammet på side 12 af Kommissionens

afgørelse 2012/335/EU

17)

ved at følge jordbundstypedata, som også er tilgængelige på gennemsigtigheds-

platform

18)

, F

og F

kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU, afhængig af klimaregion, arealan-

vendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden.

Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændringer i arealanvendelse men ønsker, at en forøgelse af

jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i betragtning, udføres de samme

beregninger, men det vil så kun være FMG og/eller FI der fører til forskelle mellem CS

og CS

Organisk jord (histosol)

Der findes ingen standardmetode til at bestemme kulstofværdien i organisk jord. Den metode, som

aktørerne vælger, skal dog tage hele dybden af det organiske jordbundslag samt klima, arealanvendelses-

kategori, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden i betragtning. Sådanne metoder kan omfatte målinger.

Når det gælder kulstoflager påvirket af jordbundsdræning, skal tab af kulstof som følge af dræning tages i

betragtning ved brug af passende metoder, potentielt baseret på årlige kulstofstab som følge af dræning.

7.3.2. Kulstoflager i planter over og under jorden.

For visse typer af plantevækst kan kulstoflageret i planter over og under jorden, C

VEG

, aflæses direkte i

tabellerne 9-18 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU

19)

Hvis der ikke findes en opslagsværdi, skal kulstoflageret i planter tage både kulstoflager over og under

jorden i levende plantemateriale (C

C/ha) og kulstoflager over og under jorden i dødt organisk

materiale (C

DOM

C/ha) i betragtning. Disse størrelser kan beregnes ud fra følgende ligninger:

Disse værdier afgøres som følger:

– B

AGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse over jorden i løbet af produktionscyklussen for

agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

– CF

(kulstoffraktionen af tørstoffet i den levende biomasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægt-

mængde tørstof), for CF

kan følgende værdi anvendes) = 0,47

– B

BGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse under jorden i løbet af produktionscyklussen for

agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

– R kan aflæses i tabellerne 16 og18 i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU

– CF

= 0,5

– CF

= 0,4

7.3.3. Bonus for nedbrudt areal

En bonus på 29 gCO

2eq

/MJ tildeles, hvis det dokumenteres, at jorden, som biobrændstofråmaterialet blev

dyrket på:

– ikke var i brug til landbrug eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og

– falder ind under en af følgende kategorier:

– (a) alvorligt nedbrudt areal, herunder areal der tidligere blev brugt til landbrug,

– (b) stærkt forurenet areal

Denne bonus gælder for en periode på til 20 år fra datoen for omlægning af arealet til landbrugsanvendel-

se, hvis der for så vidt angår arealer under punkt (a) sikres en stadig forøgelse af kulstoflageret samt en

betydelig reduktion i forekomsten af erosion, og hvis der for så vidt angår arealer, der hører ind under (b),

sikres en reduktion af jordforureningen.

7.4. Beregning af drivhusgasemissionsreduktion

I forbindelse med indberetningen beskrevet i afsnit 5.4. skal virksomhederne indberette drivhusgasin-

tensiteten for hvert parti vedvarende brændstof og genanvendte kulstofbrændsler i deres indberetning

til Energistyrelsen, opgjort som gCO

eq/MJ. Den opnåede drivhusgasemissionsreduktion skal ligeledes

opgives og beregnes som forholdet mellem drivhusgasintensiteten for det pågældende parti, set i forhold

til den såkaldte reference for fossile brændstoffer på 94 gCO

eq/MJ . For at f.eks. kunne leve op til

minimumskravet på 50 pct. drivhusgasemissionsreduktion, skal drivhusgasintensiteten af det vedvarende

brændstof eller genanvendte kulstofbrændsel således være 47 gCO

eq/MJ eller derunder.

8. Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance

Dette afsnit indeholder regler om overholdelsen af principperne for massebalance for vedvarende brænd-

stoffer og genanvendte kulstofbrændsler som anvendes i transport m.m., som fremgår af artikel 30 i

VE-direktivet, og som er implementeret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om CO

e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v.

8.1. Generelt

Oplysninger om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, der

indberettes til Energistyrelsen, skal kunne kontrolleres. Derfor skal de bæredygtighedsoplysninger, der

indberettes til Energistyrelsen af virksomhederne, kunne spores tilbage til alle aktører i produktionskæ-

den. Der skal derfor etableres en såkaldt chain of custody, som sikrer, at bæredygtighedsoplysninger om

de enkelte aktørers leverancer til produktionskæden følger med leverancerne ned igennem produktions-

kæden.

Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne

ved starten af produktionskæden (f.eks. overholdelse af arealanvendelseskriterierne) og de oplysninger,

der fremsættes angående vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændslers bæredygtighed og

drivhusgasemissionsbesparelser ved slutningen af produktionskæden.

Chain of custody skal samtidig sikre, at en leverance af bæredygtige råmaterialer, mellemprodukter eller

vedvarende brændstoffer eller genanvendte kulstofbrændsler ikke medregnes flere gange ved opfyldelsen

af virksomhedernes forpligtelser. De oplysninger om bæredygtighedskarakteristika, som viderebringes

gennem produktionskæden og i sidste ende når frem til de virksomheder, som skal indberette til Energi-

styrelsen, skal således kunne anvendes til at godtgøre, at der for hvert parti af vedvarende brændstoffer

og genanvendte kulstofbrændsler, som virksomhederne leverer til transport m.m., også er blevet tilført en

tilsvarende mængde af leverancer af bæredygtige materialer i løbet af produktionskæden.

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysningerne i chain of custody skal der anvendes et såkaldt

massebalancesystem. Dette afsnit beskriver de principper, som gælder for massebalancesystemet. samt

nærmere regler for brugen af systemet med henblik på de tilfælde, hvor der ikke er krav om anvendelse

af certificering af det anvendte massebalancesystem i henhold til anerkendte frivillige eller nationale

ordninger, eller verificering af nationale ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når det drejer sig om brændstoffer i produktionskæden, vil der

altid skulle anvendes certificering eller verificering i henhold til frivillige eller nationale ordninger af

massebalancesystemet.

8.2. Principper for massebalancesystemet

Det system, som skal anvendes til at knytte bæredygtighedsoplysninger til de enkelte partier af produkter

(råmaterialer, mellemprodukter og vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler) i produkti-

onskæden, kaldes massebalancesystemet

20)

af andre typer effektstyringskæder, såsom book-and-claim, er

ikke tilladt.

Et massebalancesystem er et system, hvor bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til partier af

produkter, og hvor følgende grundlæggende principper gælder:

– Partier af råmaterialer eller brændstoffer med forskellige bæredygtigheds- og driv-husgasemissionsbe-

sparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i

transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet,

– Partier af råmaterialer med forskelligt energiindhold blandes med henblik på yderligere forarbejdning,

forudsat at partiernes størrelse justeres efter deres energiindhold,

– det kræves, at oplysninger om partiernes størrelse og bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til

blandingen,

– det kræves, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme

bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen,

– sikrer, at hvert parti kun tælles én gang mod opfyldelse af kravene i VE-direktivets art. 7, stk. 1, sidste

afsnit, herunder opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet i § 3, stk. 1 og iblandingskravet i § 3, stk. 2, i

denne bekendtgørelse, og

– indeholder oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af det pågældende parti, og i givet

fald fra hvilken type støtteordning.

Figur 2: Eksempel på massebalancesystem.

(Bemærk, at partier med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan blandes fysisk på ethvert tidspunkt i

produktionskæden. For at forenkle figuren vises denne blandingsproces kun på det sidste trin i kæden i dette eksempel).

I chain of custody skal hver aktør i produktionskæden videregive oplysninger om produkternes bære-

dygtighedskarakteristika til næste led i kæden. Den underliggende dokumentation for oplysningerne,

f.eks. landkort der dokumenterer overholdelse af arealanvendelseskriterierne, eller emissionsopgørelser

som dokumenter emission fra behandlingsanlæg, skal ikke videresendes. Aktøren skal dog opbevare

dokumentationen, og den skal udleveres i forbindelse med kontrol. De oplysninger, der skal videregives

gennem produktionskæden, er de oplysninger, der kræves, når virksomhederne i deres indberetninger til

Energistyrelsen skal dokumentere, at de vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, der

leveres til transport m.m., efterlever bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusga-

semissioner. I bilag A er givet yderligere vejledning om, hvordan de nødvendige oplysninger videregives

gennem produktionskæden.

Kravet om at anvende massebalancesystemet indebærer, at det ikke er tilladt at anvende et såkaldt

book-and-claim system, dvs. et system, hvor oplysninger om bæredygtighedskarakteristika ikke forbliver

tilknyttet til fysiske blandinger, men kan handles frit. Omvendt vil det være tilladt at anvende et system,

hvor bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til partier af produkter, og hvor disse partier ikke

blandes fysisk på noget tidspunkt i produktionskæden. Et sådant system giver lige så stor sikkerhed for, at

bæredygtighedsoplysningerne vedrørende vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler kan

følges opstrøms i produktionskæden i forbindelse med kontrol, som et massebalancesystem.

8.2.1. Udarbejdelse af et massebalancesystem for færdigproducerede brændstoffer

I og med anvendelsen af certificering i henhold til anerkendte frivillige eller nationale ordninger eller

verificering i henhold til nationale ordninger godkendt af Energistyrelsen kun er obligatorisk for selskaber

i produktionskæden, er der selskaber i forsyningskæden, der ikke er underlagt dette krav. Det er de

selskaber i forsyningskæden, der håndterer og leverer vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstof-

brændsler uden at ændre på brændstoffernes bæredygtighedskarakteristika. Det indbefatter typisk de

aktører, som håndterer færdigproduceret brændstof og leverer det direkte til forbrug. Disse aktører køber

typisk biobrændstoffer af biobrændstofproducenterne for at levere det til slutbrugeren typisk, hvor det

er iblandet fossil diesel og benzin eller alternativt videresælger vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler. Disse aktører kan i stedet vælge at anvende massebalancesystemet i overensstemmelse

med Energistyrelsens regler for udformning af massebalancesystem. Afsnit 8.3. indeholder nærmere

regler for et sådant massebalancesystem og beskriver, hvilke oplysninger der skal registreres til brug

herfor. Overholdelse af principperne for massebalancesystemet vil blive kontrolleret som led i kontrollen

af virksomhedens indberetning, som skal sendes til Energistyrelsen.

8.3. Regler for udformning af massebalancesystem

Jævnfør afsnittet ovenfor er disse regler henvendt til aktører, som etablerer et massebalancesystem

uden certificering eller verificering i henhold til frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt

af Kommissionen eller nationale ordninger godkendt af Energistyrelsen til at kontrollere anvendelsen

af massebalancesystemet. Det vil sige brændstoffer, der er færdigproducerede og derfor ikke en del af

en produktionskæde. Er brændstoffet en del af en produktionskæde vil anvendelsen af et massebalancesy-

stem skulle være certificeret i henhold til anerkendte frivillige eller nationale ordninger eller verificering i

henhold til nationale ordninger godkendt af Energistyrelsen, jf. ovenfor.

8.3.1. Omfang

Aktørerne i produktionskæden skal sørge for at fastlægge nødvendige, administrative procedurer for at

kunne videregive de nødvendige oplysninger i chain of custody.

8.3.2. Ansvar og procedurer

Aktørerne skal:

– udnævne en person eller funktion med overordnet ansvar for videregivelse af oplysningerne i chain of

custody og overholdelse af principperne for massebalance

– fastsætte skriftlige procedurer eller anvisninger for at sikre gennemførelse af reglerne for anvendelse

af massebalanceststemet.

8.3.3. Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

Registreringer af kommercielle transaktioner skal give aktørerne i produktionskæden og den kontrollant,

som er udnævnt af virksomheden, mulighed for at gå tilbage i produktionskæden for at kontrollere de

oplysninger om vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændslers overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne, der er indberettet til Energistyrelsen. En ak-

tør, som sælger produkter med bæredygtighedsoplysninger, skal specificere bæredygtighedsoplysningerne

på fakturaen eller i et dokument, som fakturaen henviser til.

Fakturaen eller relevant dokumentation skal indeholde følgende oplysninger:

– køberens navn og adresse,

– dato for udstedelse af fakturaen,

– beskrivelse af produktet – dette skal svare til den beskrivelse af produktet, som fremgår af indgående

og udgående dokumenter, se nedenfor,

– mængden af produkter, som er solgt med specifikke bæredygtighedsoplysninger. Hvis fakturaen inde-

holder produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger, skal disse anføres separat, så det er

tydeligt, hvilke produkter bæredygtighedsoplysningerne vedrører,

– hvis leverandøren er certificeret, bør navnet på det anvendte certificeringsorgan og den frivillige eller

nationale ordning fremgå.

– Nummeret på beviset for bæredygtighed knyttet til produktet

En aktør i produktionskæden kan ikke sælge mere output med bestemte bæredygtighedsoplysninger end

indkøbt input med samme bæredygtighedsoplysninger (under hensyntagen til konverteringsfaktorer for

omdannelse af indgående produkt til udgående produkt). En aktør kan dog vælge at føre massebalancen

over bestemte, adskilte tidsperioder, se afsnit 8.3.4.

8.3.4. Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

Massebalanceopgørelsen skal afgrænses til et sted, som virksomheden eller dens leverandør ejer/driver/le-

jer

21)

. Ved �½sted�½ forstås "en geografisk lokalitet med præcise grænser, indenfor hvilke produkter kan

blandes". Et sted kan f.eks. omfatte flere siloer eller tanke, så længe de befinder sig på samme fysiske

lokalitet.

Figur 3

– eksempel på massebalancesystem på stedniveau.

Alle aktører i forsyningskæden skal lave en opgørelse over bæredygtighedsoplysninger knyttet til deres

vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler på stedniveau mindst hver tredje måned

22)

. Det

anbefales dog, at opgørelsen udarbejdes en gang om måneden. Opgørelse må ikke blive negativ, dvs. at

aktøren ikke må have solgt en større mænge af produkter med bestemte bæredygtighedskarakteristika i

perioden, end aktøren har købt af produkter med samme bæredygtighedskarakteristika i perioden tillagt

eventuelt lager ved starten af perioden. Opgørelsen må godt være positiv, dvs. aktøren må godt have købt

flere produkter med samme bæredygtighedskarakteristika i perioden, end aktøren har solgt. Overskuddet

kan videreføres til næste periode.

Aktører i forsyningskæden kan selv vælge, på hvilke datoer af året, de vil lave opgørelserne. De virksom-

heder, som er underlagt CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet jf. bekendtgørelsen § 3 stk. 1 og

stk. 2 og som skal indberette herom til Energistyrelsen skal dog sikre, at deres periodiske opgørelser

balancerer ved udgangen af hvert kalenderår.

Den handlede mængde bæredygtighedsoplysninger for alle transaktioner må ikke overstige den handlede

mængde af fysiske produkter. Omvendt må aktørerne ved opgørelsestidspunktet ikke ligge inde med flere

bæredygtighedsoplysninger, end de ligger inde med fysiske produkter.

8.3.5. Samlet rapportering af flere partier

Som tidligere nævnt, følger det af reglerne for anvendelse af massebalancesystemet, at partier af ved-

varende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, kan blandes fysisk, men at oplysninger om

bæredygtighedskarakteristika skal bevares og kunne tilskrives produkterne, når de videresælges i produk-

tionskæden. Oplysninger om flere partier kan dog adderes og videresendes som en samlet information om

de pågældende partier, hvis partiernes bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), er

de samme. F.eks. kan oplysninger om flere partier raps, der er certificeret ifølge samme frivillige ordning,

og som kommer fra samme land, og som alle kommer fra en region under NUTS-2, adderes. Oplysninger

om partier, der har forskellige bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), skal holdes

adskilt og kan således ikke adderes.

Hvis oplysningerne om flere partier adderes, og partierne har forskellig drivhusgasintensitet, opgøres den

samlede drivhusgasintensitet som det vægtede gennemsnit af partiernes drivhusgasintensitet (vægtningen

sker på baggrund af partiernes nedre brændværdi).

Det er ikke tilladt at addere oplysninger fra fysisk blandede partier af vedvarende brændstoffer og

genanvendte kulstofbrændsler, hvis et eller flere af partierne ikke overholder mindstekravet for drivhusga-

semissionsbesparelse.

Hvis der anvendes faktiske værdier for et vedvarende brændstof eller genanvendt kulstofbrændsel, for

hvilket standardværdien overholder mindstekravet til besparelse af drivhusgasemissioner, og for hvilket

de faktiske værdier er bedre end standardværdien, vil betingelserne for at addere oplysningerne være

opfyldt.

8.3.6. Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger igennem forsyningskæden er det tilladt at benytte et

massebalancesystem til frit at videregive bæredygtighedsoplysninger om vedvarende brændstoffer og

genanvendt kulstofbrændsler til udgående partier, så længe oplysningerne om forskellige bæredygtigheds-

karakteristika forbliver samlet. Det drejer sig bl.a. om oplysningerne vedrørende råmateriale, oprindelses-

land, eventuelt certificering under frivillige eller nationale ordninger og drivhusgasintensitet. Hvis f.eks.

en aktør har to partier i én tank, en med "rapsolie fra beskyttet agerjord" og en med "solsikkeolie fra

ikke-beskyttet agerjord", kan bæredygtighedskarakteristikane ikke ”byttes ud” mellem partierne. Det vil

ikke være tilladt at tildele oplysningerne "rapsolie fra ikke-beskyttet agerjord" til et parti, som f.eks. er

taget fra denne tank.

For de dele af produktionskæden, hvor produkterne handles som enkeltstående råmaterialer, skal udgå-

ende partier råmaterialer sælges med de oplysninger, der svarer til det pågældende råmateriale. Hvis

en lokalitet f.eks. har siloer indeholdende ren solsikkeolie og ren rapsolie, skal ren solsikkeolie, som

sælges som enkeltstående råmateriale fra lokaliteten, sælges med solsikkeoliedata. Bemærk, at

inden for

råstoftype

kan bæredygtighedsoplysninger stadig frit videregives. Hvis lokaliteten f.eks. indeholder rapso-

lier fra forskellige kilder med forskellige bæredygtighedskarakteristika, er det tilladt frit at videregive

de forskellige bæredygtighedsoplysninger til udgående partier rapsolie. Bemærk også, at mens det er

tilladt frit at videregive bæredygtighedsoplysninger mellem partier af samme råstof, skal de forskellige

sæt af bæredygtighedsoplysninger stadig holdes samlet. F.eks. kan en aktør have to partier rapsolie med

forskellige bæredygtighedskarakteristika: et parti rapsolie fra agerjord, som ikke opfylder kravene til en

besparelse i drivhusgasemissionen nævnt i afsnit 3.3.1., og et parti rapsolie fra et areal med meget høj

biodiversitetsværdi, som opfylder kravene om en besparelse i drivhusgasemission. I en sådan situation vil

det ikke være tilladt at blande bæredygtighedsoplysningerne fra de to partier for at skabe et parti rapsolie

fra agerjord, som overholder kravene til en besparelse i drivhusgasemissionen.

For senere led i forsyningskæden, hvor blandede biobrændstoffer handles, kan oplysninger videregives

fleksibelt til udgående partier. Hvis et udgående parti imidlertid sælges som en specifik råstofblanding

(f.eks. af tekniske årsager), skal de videregivne oplysninger svare til de anførte råmaterialeoplysnin-

ger. Hvis en aktør f.eks. leverer et parti biodiesel, som specifikt består af 20 % solsikkemetylester og 80

% rapsmetylester, skal det sæt af bæredygtighedsoplysninger, som følger med dette parti, også være for

20 % solsikkemetylester og 80 % rapsmetylester.

8.3.7. Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af

samme råmateriale

Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem forskellige produkter fremstillet af samme

råmateriale, som er produceret samme sted, er tilladt.

Eksempelvis er sukker og bioetanol to forskellige produkter, der begge produceres af det samme råmate-

riale, nemlig sukkerrør. På samme måde er solsikkestearin og olein to forskellige produkter fremstillet

af rå solsikkeolie. EU-specificeret bioetanol og brasiliansk specificeret bioetanol kan også anses for to

forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale.

Følgende to eksempler tydeliggør denne regel.

Eksempel 1) Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produ-

ceret på samme fabrik.

�½Mølle M�½ producerer og sælger produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioetanol). Møllen pro-

ducerer samme mængde sukker og bioetanol af sukkerrør. Mølle M har to plantager, hvoraf kun den

ene opfylder bæredygtighedskriterierne. Denne mølle producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af

sukkerrør: ti dele sukker og ti dele bioetanol. Den virksomhed, som M sælger sin bioethanol til, ønsker

at gøre gældende, at de ti dele bioetanol fra sukkerrør, som sendes på markedet, alle opfylder bæredygtig-

hedskriterierne.

Dette er tilladt, og virksomheden behøver ikke at sikre, at den anden sukkerrørsplantage, hvorfra mølle

M køber de andre 10 dele sukkerrør, også opfylder bæredygtighedskriterierne. Der er ikke solgt mere

bæredygtig bioetanol, end den mængde bæredygtige sukkerrør, som er indkøbt (under hensyntagen til den

relevante konverteringsfaktor mellem sukkerrør og ethanol).

Mølle M kan naturligvis ikke gøre gældende, at det sukker, som produceres, opfylder bæredygtighedskri-

terierne.

Eksempel 2) Fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produceret på

forskellige fabrikker.

Virksomhed A (�½lokalitet A�½)

23)

opbevarer og handler med produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og

bioetanol) . Virksomheden køber fra forskellige sukkerrørsmøller. En af møllerne (�½mølle M�½) producerer

lige så meget sukker som bioetanol fra sukkerrør. Møllen har en plantage, der opfylder bæredygtigheds-

kriterierne. Møllen producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af bæredygtige sukkerrør (ti dele sukker

og ti dele bioetanol). Lokalitet A modtager også ti dele bioetanol fra sukkerrør fra en anden mølle (Mølle

X, hvis produkter ikke opfylder bæredygtighedskriterierne).

Ud af de i alt 20 dele bioetanol, som lokalitet A sælger til den forpligtede aktør, kan det kun gøres

gældende, at ti af disse opfylder bæredygtighedskriterierne. Lokalitet A må ikke overføre bæredygtig-

hedskravet for det sukker, de har købt af mølle M til fremstilling af den bioetanol, de har købt af

mølle X, fordi en sådan fleksibel fordeling mellem produkter fremstillet af forskellige råmaterialer kun

er tilladt, hvis de forskellige produkter fremstillet af råstofferne er produceret samme sted. Ellers ville

massebalancen reelt blive håndteret over flere lokaliteter, hvilket er en overtrædelse af reglerne for

anvendelse af massebalancesystemet.

8.3.8. Opbevaring af dokumenter

Aktørerne i chain of custody skal opbevare nedenstående dokumenter i mindst fem år, og dokumenterne

skal stemme overens med oplysningerne i fakturaerne, så det er muligt at spore bæredygtighedsoplysnin-

gerne tilbage i produktionskæden:

– Dokumenter for henholdsvis input og output med oplysninger om bæredygtighedskarakteristika. Input-

dokumenterne henviser til bæredygtighedsoplysninger om produkter, som er købt af en leverandør. Out-

put-dokumenter henviser til bæredygtighedsoplysninger om produkter, som er solgt til en køber. For hvert

parti skal disse dokumenter som minimum indeholde:

– fakturareference(r)

– en beskrivelse af det fysiske produkt, som bæredygtighedsoplysningerne vedrører

– mængden af fysisk input/output, som bæredygtighedsoplysningerne vedrører

– leverandør/modtager

– transaktionsdato

– yderligere oplysninger om parti biobrændstof (eller mellemprodukt), f.eks. arealanvendelse i 2008 eller

drivhusgasintensitet.

– Dokumenter vedrørende konverteringsfaktor. Disse dokumenter henviser til konverteringsfaktoren

mellem input og output (f.eks. mellem raps og rapsolie). Aktørerne i forsyningskæden kan opbevare

dokumenter for deres egne konverteringsfaktorer. En aktør kan have én eller flere konverteringsfaktorer

afhængig af produktionsprocessen. Hvis der ikke opbevares dokumenter for konverteringsfaktoren, skal

standardværdien for den pågældende konvertering, som benyttet i standardberegningerne for drivhusga-

semissioner for den pågældende produktionskæde, benyttes. (Dette er kun muligt, hvis der findes en

standardværdi for drivhusgasemissioner for den pågældende produktionskæde). Det skal for hver konver-

teringsfaktor tydeligt fremgå af dokumenterne:

– hvilket input-produkt den vedrører

– hvilket output-produkt den vedrører

– i hvilke enheder konverteringsfaktoren angives

– størrelsen af den pågældende konverteringsfaktor

– hvilken periode den pågældende konverteringsfaktor gælder for.

Oplysningerne om konverteringsfaktorerne kan også integreres i input-, output- eller lagerlister, så længe

de ovenfor anførte kriterier er opfyldt

– Periodisk opgørelse over bæredygtighedsoplysninger. Opgørelsen viser overensstemmelsen mellem de

enkelte partier af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler. Ud over at hjælpe virksom-

heden med at håndtere deres input-output balance kan opgørelsen anvendes som dokumentation for

overholdelse af massebalanceprincipperne. Det anbefales at lave en periodisk opgørelse mindst én gang

om måneden. Dokumentationen skal indeholde:

– Lageropgørelse over partier af biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske bæredygtighedska-

rakteristika i starten af den pågældende periode. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen foretages i

input-ækvivalenter (før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter anvendelse af

konverteringsfaktor),

– Størrelsen af input-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i den pågældende periode. Disse

mængder skal være sammenfaldende med den ovenfor beskrevne input-dokumentation,

– Størrelsen af output-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i den pågældende periode. Dis-

se mængder skal være sammenfaldende med den ovenfor beskrevne output-dokumentation,

– Konverteringsfaktoren/konverteringsfaktorerne som benyttes i den pågældende periode,

– Lageropgørelse over biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske bæredygtighedskarakteri-

stika i slutningen af den pågældende periode. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen sker i input-ækvi-

valenter (før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter anvendelse af konverte-

ringsfaktor).

Eksempel på ovennævnte input- og outputdokumenter og opgørelser fremgår af bilag A.

Som led i opbevaringen af dokumenter vil følgende oplysninger med stor sandsynlighed sikre et tilstræk-

keligt detaljeret niveau til, at overholdelse af bæredygtighedskriterierne kan vurderes:

– Biobrændstoftype, f.eks. etanol, eller mellemprodukttype, f.eks. rapsolie

– Råmateriale til biobrændstofproduktion, f.eks. sukkerrør

– Produktionsprocestype. Dette er p.t. kun relevant for biobrændstof baseret på hvede. Oplysningen er

nødvendig, hvis en aktør vil gøre gældende, at en bestemt procestype har været anvendt, således at en

lavere standardværdi for drivhusgasemission kan benyttes

– Oprindelsesland for råmaterialet

– Land hvor biobrændstoffet er indkøbt.

– Hvorvidt råmaterialet er dyrket i NUTS 2-kompliant region (nødvendigt for at fastslå, om standardvær-

dierne for drivhusgasemission ved dyrkning må anvendes)

– Eventuel certificering under en frivillig eller national anerkendt ordning. Dette kan være en mulighed

for at påvise overholdelse af arealanvendelseskriterierne, mindstekravet for reduktion af drivhusgasemis-

sioner og overholdelse af massebalanceprincippet. Det er ikke alle frivillige eller nationale ordninger, som

omfatter alle kriterier, og det er muligt at benytte flere frivillige eller nationale ordninger inden for en

produktionskæde

– Hvis der ikke foreligger certificering i henhold til en frivillig eller national ordning, skal arealanvendel-

sen den 1. januar 2008 anføres, for at overholdelse af arealanvendelseskriterierne kan dokumenteres

– drivhusgasintensitet. Dette er nødvendigt for at påvise overholdelse af mindstekravet til reduktion af

drivhusgasemissioner.

– Bonus på 29 gCO

/MJ for dyrkning på nedbrudte og svært forurenede arealer.

– Eventuel reduktion i emissionerne som følge af akkumulering af kulstof i jorden som følge af forbedret

landbrugsforvaltning.

9. Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen

Dette afsnit indeholder regler for den kontrol af oplysningerne i virksomhedernes indberetning til Energi-

styrelsen, som skal foretages af en uafhængig kontrollant.

Kapitlet indeholder endvidere eksempler på god praksis vedrørende virksomhedernes kontrolprocedurer.

9.1. Krav om kontrol

Virksomheder, som er underlagt CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet m.v., skal hvert år, senest

den 31. marts, indsende indberetninger til Energistyrelsen med oplysninger om den leverede mængde

brændstoffer og deres bæredygtighedskarakteristika og drivhusgasemissionsbesparelser samt oplysninger

om den opnåede reduktion i forholdt til CO

e-fortrængningskravet for det foregående kalenderår og for

året 2030 iblanding i forholdt til iblandingskravet. Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver

kontrolleret af en uafhængig kontrollant, før de forelægges Energistyrelsen.

Virksomheder, som er underlagt CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet m.v., skal, derudover,

hvert år, løbende registrere oplysninger i den i bekendtgørelsens § 23 omhandlede EU-database i over-

ensstemmelse med reglerne i VE-direktivet og i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelses-

forordning om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og

kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, herunder skal virksomheder registrere

oplysninger om gennemførte transaktioner med brændstoffer og disse brændstoffers bæredygtighedsegen-

skaber og drivhusgasemissionsbesparelser m.m. for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den

brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet, i EU-databasen.

På tidspunktet for udarbejdelse af denne bekendtgørelse er nævnte EU-database ikke idriftsat af EU

endnu. De virksomheder, der er underlagt CO

e-fortrængningskravet og iblandingskravet vil blive orien-

teret af Energistyrelsen, når EU-databasen er idriftsat, og virksomheder skal påbegynde indlæsningen i

databasen.

Det bemærkes, at der kan være andre virksomheder end de, der er underlagt et CO

e-fortrængningskrav

og iblandingskrav, som er forpligtet til at registrere oplysninger i den nævnte EU-database.

Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden indgiver, om de iblandede mængder

af drivhusgasreducerende brændstoffer, den opnåede reduktionsprocent og opfyldte iblandingskrav, er

korrekte.

Kontrollanten skal endvidere kontrollere de oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og drivhusga-

semissionsbesparelser, som virksomheden indgiver (se afsnit 5.4. med nærmere beskrivelse af, hvilke

oplysninger der er tale om). I det omfang det leverede vedvarende brændstof og genanvendte kulstof-

brændsel stammer fra leverandører, som er certificerede i henhold til anerkendte frivillige eller nationale

ordninger, eller verificeret af nationale ordninger, som er godkendt af Energistyrelsen, vil kontrollanten

kunne basere sig på denne certificering eller verificering. Kontrollanten vil alene skulle kontrollere, at

brændstofferne hidrører fra certificerede aktører. Bemærk, at en frivillig eller national ordning også kan

omfatte certificering af oplysninger om brændstoffet ud over bæredygtighedsoplysninger og drivhusgase-

missionsbesparelser, for eksempel information om råmateriale og oprindelsesland. Hvis Kommissionen

har anerkendt en sådan ordning til at udføre en sådan certificering, vil Energistyrelsen også godkende

denne type af oplysninger.

9.2. Standarder for udførelse af kontrol

Kontrollanter skal ved udførelse af kontrollen følge International Standard on Assurance Engagements

(ISAE 3000), der er en standard for afgivelse af erklæringer på ikke-finansielle rapporter.

ISAE 3000 er velegnet til kontrol af den samlede forsyningskæde, og den stiller samtidig krav om, at

kontrollanten har tilstrækkelige kompetencer og viden vedrørende det emne, som skal kontrolleres.

Det er kun godkendte revisorer, der kan afgive en erklæring i henhold til ISAE 3000.

Tabel 2 i meddelelse fra Kommissionen om frivillige ordninger (2010/EC 160/01) indeholder en række

eksempler på, hvordan det kan vises, at kontrollanter overholder kriterierne for udførelse af kontrol. ISAE

3000 er nævnt som en standard for, hvordan kontrollen skal udføres.

Efter kontrol skal kontrollanten fremkomme med en erklæring til virksomheden om de oplysninger, som

virksomheden er i besiddelse af. Kontrollantens erklæring skal afgives med det formål at som minimum

opnå "begrænset sikkerhed" om oplysningernes rigtighed. Termen �½begrænset sikkerhed�½ er defineret i

ISAE 3000. Kontrollantens erklæring skal indsendes til Energistyrelsen som en del af indberetningen.

For at opnå en vellykket kontrolproces anbefales det, at virksomhederne tager kontakt til en kontrollant

på et tidligt tidspunkt i forhold til levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det

kan sikres, at de relevante oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de

nødvendige dokumentationssystemer er på plads.

9.3. Omfanget af kontrollen

Kontrollen skal omfatte alle oplysninger i indberetningen og den underliggende dokumentation her-

for. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger vedrørende hvert parti af vedvarende brændstoffer og

genanvendte kulstofbrændsler:

• Mængde af leveret vedvarende brændstof og genanvendt kulstofbrændsel (i liter ved 15°C og energiind-

hold i GJ)

• Type af vedvarende brændstof eller genanvendt kulstofbrændsel

• Råmateriale

• Hvorvidt brændstoffet er baseret på et råprodukt, som er på positivlisten på Energistyrelsens hjemmesi-

• Hvorvidt brændstoffet er baseret på et råprodukt, som er på positivlistens del 1 eller 2 (råmaterialer som

kan danne basis for biobrændstoffer eller biogas, der kan medregnes i opfyldelsen af iblandingskravet)

• Produktionsprocestype

• Oprindelsesland for råmateriale

• Land hvor det vedvarende brændstof eller genanvendte kulstofbrændsel er indkøbt

• NUTS 2-kompliant region

• Frivillig ordning(er) (herunder alle yderligere kontroller/revision hvor disse måtte være foretaget)

• Arealanvendelse den 1. januar 2008

• Drivhusgasintensitet og reduktion i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der anvendes

faktiske værdier vedrørende f.eks. høstudbytte og brug af kvælstofgødning

• Hvorvidt bonus for dyrkning på nedbrudte arealer er anvendt.

• Eventuel anvendelse af faktoren for akkumulering af kulstof i jorden som følge af forbedret landbrugs-

forvaltning.

• Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalancesystemet

En virksomheds samlede opnåede vugge til grav-reduktionsprocent, som indberettes i det beskrevne

indberetningsskema i afsnit 5.4., skal ligeledes kontrolleres.

Herudover skal den uafhængige kontrollant kontrollere, om biogasmængden kan karakteriseres som

støttet biogas eller ej. Den forpligtede virksomhed skal bl.a. dokumentere dette ved hjælp af en bæredyg-

tighedserklæring eller anden tilsvarende og pålidelig dokumentation herpå, jf. afsnit 2.3. Hvis det ikke

dokumenteres, at der ikke er tale om støttet biogas, anses biogassen som støttet og dermed med den

samme fortrængningseffekt som naturgas.

Dokumentation for de nævnte oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, kan

forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til

de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og gøres tilgængelig

om nødvendigt i forbindelse med en senere kontrol. Der kan f.eks. være tale om landkort, fakturaer,

oplysninger om drivhusgasemissioner, certifikater m.m.)

Ved udførelsen af den senere, stikprøvebaserede kontrol vil kontrollanten skulle arbejde sig bagud i

produktionskæden ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med massebalan-

ceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om at videreformidle

disse oplysninger.

Figur 4

viser et eksempel på dataflow inden for en forenklet produktionskæde

Oversættelse af terminologi i figur 4

Engelsk

Mass Balance

Land use Carbon data NUTS 2

Certificates

Feedstock trader

Biofuel trader

Biofuel supply

Record keeping

Process installation

Company

Annual reporting

Dansk

Massebalance

Arealanvendelse CO

-data NUTS 2

Certifikater

Forhandler af råmateriale

Forhandler af biobrændstof

Leverance af biobrændstof

Opbevaring af dokumenter

Procesinstallation

Virksomhed

Årlig afrapportering

9.4. Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til Ener-

gistyrelsen bør virksomhederne sikre, at de og deres leverandører har etableret effektive systemer til at

kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumentation for oplysningerne.

Energistyrelsen anbefaler, at virksomhederne udpeger en kontaktperson med ansvar for indberetning af

bæredygtighedsoplysninger.

Alle aktører i produktionskæden skal have etableret et dokumentstyringssystem. Det betyder, at de skal

have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videregiver, at dokumentationen

skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at stille dokumentation og andre

oplysninger til rådighed for kontrollen.

Velfungerende systemer reducerer kontrolomkostningerne. Jo mere pålidelige, systemerne er, jo mindre

arbejde skal der lægges i kontrol af data for at opnå den samme grad af sikkerhed. Det må forventes,

at kontrolomkostningerne kan reduceres, hvis kontrollanten har tillid til det system, som har genereret

data. Dokumentation for systemernes effektivitet kan komme fra interne kilder, f.eks. via intern revision i

virksomheden, eller ekstern revision af chain of custody.

9.4.1. God praksis

Det er god praksis at:

– holde kontakt med aktørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet for samarbejde og

for kontrollerbar efterlevelse af massebalanceprincipperne,

– fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men med plads til

forbedringer af metoden),

– fjerne unødig kompleksitet fra indberetningssystemet:

– arrangere interne kontroller af data,

– sikre, at alle aktører, som leverer data, er bevidst om den omhu det kræver, og sikre, at ansvaret for

levering af oplysninger er pålagt de relevante aktører,

– kortlægge dataflowet inden for virksomheden,

– minimere manuel overførsel af data,

– sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

– dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

– sikre sporbarhed af data over tid for at lette identificering af eventuelle forkerte oplysninger.

9.5. Organisering af kontrol

Alle virksomheder skal indgå aftale med en kontrollant om afgivelse af en erklæring med begrænset

sikkerhed i forhold til indberetningen i henhold til ISAE 3000-standarden.

Kontrollen i forbindelse med indberetningen kræver, at virksomheden gennemgår følgende trin:

Indgå aftale med en kontrollant, som kan afgive en erklæring med det formål at opnå

Trin 1

begrænset sikkerhed i forhold til indberetningen, som anført i ISAE 3000 standarden

Trin 2

Trin 3

Forelægge relevante oplysninger om VE-brændstoffer og bæredygtighed for kontrol-

lanten

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden er i be-

siddelse af

Trin 4

Tillade besøg fra kontrollanten

Trin 5

Svare på alle kontrollantens spørgsmål

Trin 6

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som kontrollanten har opdaget

Trin 7

Forelægge kontrolerklæringen for Energistyrelsen som del af indberetningen

Når virksomheder skal vælge kontrollant, kan følgende vejledning benyttes. Det kan f.eks. kræves, at

kontrolinstansen påviser, at:

– den er uafhængig af virksomheder eller organisationer, der beskæftiger sig med produktion af vedvaren-

de brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler ,

– den har oprettet og opbevarer personalejournaler, som viser, at kontrolpersonalet har de rette kompeten-

cer og særlige, relevante færdigheder (f.eks. viden om biobrændstofproduktionskæder),

– den har vedtaget effektive procedurer for uddannelse og rekruttering af kompetent personale (medarbej-

dere og underleverandører),

– den sikrer, at personale med ansvar for kontrol er kompetente i forhold til de funktioner, de udfører,

– den har etableret intern kvalitetskontrol som løbende ajourføres

– den til stadighed overholder bedste praksis for kontrol.

Formålet med at opnå begrænset sikkerhed er at give moderat sikkerhed for, at bæredygtighedsoplys-

ningerne om vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler ikke indeholder væsentlige

fejl. Kontrollanterne skal erklære, at de ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være

væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau. ISAE 3000 indeholder vejledning

til kontrollanter om, hvordan de skal løse opgaven.

Kontrollanten ønsker måske at besøge virksomhederne. Kontrollanten vil gennemgå konsolideringspro-

cessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes. Kontrollanten ser på hele produkti-

onskæden og dataflowet og afprøver gennemførte kontroller.

Kontrollanten kan vælge at benytte en metode baseret på risikovurdering. Derfor vil ikke alle aktører

i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt efter kontrollant og

produktionskæde.

Varigheden af kontrolprocessen kan være nogle uger, især hvis produktionskæden er kompleks eller

lang, og hvis svar på spørgsmål fra kontrollanten trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheder

så tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige kontrollanter, dvs. i god tid før fristen for

indsendelse af indberetningen til Energistyrelsen.

Kontrollanten kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i

slutningen af året.

9.5.1. God praksis

Det er god praksis at indgå aftale med kontrollanter så tidligt som muligt i processen for at øge virksom-

hedens mulighed for at lære af kontrollanten, og således at eventuelle misforståelser kan identificeres

fra starten. Det er almindelig praksis, at data, der skal videregives til kontrollanten, leveres i en samlet

”pakke”, som forventes at indeholde:

– Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende det vedvarende brændstof eller genanvendte kulstofbrænd-

sel,

– Overordnet beskrivelse af produktionskæden

– Oplysninger, der dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

– kontaktoplysninger for aktører på alle trin i produktionskæden

– Eventuelle regneark (i elektronisk form, så kontrollanten kan teste formlerne):

Alle ovennævnte oplysninger er nødvendige til kontrol af data. De bør forelægges for kontrollanten på en

overskuelig og struktureret måde.

9.6. Kriterier til brug for kontrollen

Med hensyn til kontrol i henhold til ISAE 3000 er kriterierne de referencepunkter, som kontrollanten

benytter til at evaluere eller måle emnet for en given kontrolopgave. Ved kontrol af virksomheders

indberetninger skal kontrollanten som minimum benytte følgende kriterier:

1. Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til aktøren eller aktørerne, som har genereret de

oprindelige oplysninger gennem et massebalancesystem?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberettede oplysninger,

dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse af alle kriterierne for arealanvendelse,

drivhusgasser og massebalance?

2. Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrænd-

sler?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstof-

brændsler, som virksomheden har leveret?

3. Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske drivhusgasdata?

b. Er de indberettede råmateriale-typer til biobrændstof fra aktører højere oppe i produktionskæden

repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

c. For biobrændstof og biogas til transport m.m. leveret med specifikke oplysninger om råmateriale-blan-

ding (f.eks. ved blanding af tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtighedsoplysninger da til den

faktiske råmateriale-sammensætning?

4. Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde?

Bemærk, at ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke

alle virksomheder faktiske data for drivhusgasemissioner). Endvidere kan nogle kontrollanter vælge at

anvende yderligere kriterier.

9.7. Kontrolrapport

Det er praksis, at kontrollanten indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient (virksomhe-

den). Det anses for god praksis, hvis denne rapport indeholder oplysninger om virksomhedens system

til indsamling af oplysninger om overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse

af drivhusgasmissioner samt anbefalinger til forbedringer. Formålet med sådanne oplysninger er at gøre

det nemmere for Energistyrelsen og virksomhederne at forstå processen og forbedre resultaterne. Her-

udover øger sådanne oplysninger kontrollantens muligheder for at overføre viden til den virksomhed,

som indsender indberetningen. Bemærk, at kontrollantens rapport skal stiles til de ansvarlige fra den

indberettende virksomhed, ikke til Energistyrelsen.

ISAE 3000 indeholder vejledning om standardindholdet i en kontrollants rapport. For at sikre ensartethed

af kontrol mellem virksomhederne, indeholder bilag B til denne håndbog vejledning om de oplysninger,

der skal indgå i kontrollantens erklæring.

Bemærk, at hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke kan dokumenteres, skal

virksomhederne ændre de pågældende oplysninger, således at de herefter kan dokumenteres. Verifikator

kan ikke godkende indberetningen uden anmærkning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke

ændres. Der skal foreligge bemærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte

være relevant. Vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, for hvilke man ikke har kunnet

dokumentere og kontrollere de krævede bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at overholde

bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner.

Erklæringer, der ikke indeholder alle de ønskede oplysninger beskrevet i bilag B, vil ikke blive anset for

at give et tilstrækkeligt grundlag for sikkerhed. Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger

i bilag B er omfattet af erklæringen. Hvis der ikke er dokumentation for et bestemt punkt, forventer

Energistyrelsen en erklæring om årsagen til den manglende dokumentation.

Kontrollanten afgiver en erklæring om de bæredygtighedsoplysninger vedrørende vedvarende brændstof

og genanvendt kulstofbrændsel, som virksomheden er i besiddelse af. Kontrollanterne bruger deres

erfaring og dømmekraft til at afgøre, om de mener, at der kan eller ikke kan forekomme væsentlige fejl i

virksomhedens oplysninger.

En erklæring �½uden forbehold�½ om indberetningen kan f.eks. lyde som følger:

�½Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at oplysningerne ikke er

udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstemmelse med kontrolkriterierne. �½

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

Støtte så som fritagelse fra CO2-afgift forudsætter ligeledes overholdelse af bæredygtighedskriterierne, men håndbogen omfatter ikke dokumentation af,

at denne forudsætning er opfyldt, eller konsekvenserne af manglende opfyldelse i relation til afgiftsfritagelsen.

Kriterierne gælder også for flydende biobrændsler til brug for varme- og el-forsyning, dokumentation for overholdelse i relation til denne anvendelse er

ikke omfattet af denne håndbog.

En bæredygtighedserklæring udstedes af en frivillig ordning til et bæredygtighedscertificeret biogas-anlæg. Af bæredygtighedserklæringen fremgår blandt

andet biogasmængder og drivhusgasbesparel-ser samt hvorvidt og hvordan biogasmængden har modtaget støtte.

Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet, som

fastsat efter kriterier i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den 13. marts 2019.

Ækvivalensudskiftning var almindelig praksis i EU under den fælles landbrugspolitik. Det beskriver, hvordan afgrøder dyrket under kontrakt til

energianvendelse (enten dyrket på brakmark eller med EU-energibistand) kan erstattes af andre materialer inden for EU, der ikke er blevet dyrket under en

energikontrakt. Der er i princippet tale om en book and claim-metode.

Direktivet tillader også brug af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem EU og tredjelande som dokumentation for over-holdelse af bæredygtighedskri-

terierne. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået sådanne aftaler.

En frivillig ordning, som nævnt i VE-direktivet kan være et certificeringssystem ifølge hvilket virksomheder i produktionskæden certificeres af en

uafhængig certificeringsinstitution efter en række bæredygtighedskriterier og -indikatorer.

Det er den frivillige ordnings indehavers ansvar at ansøge Kommissionen om godkendelse i henhold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra

vedvarende energikilder.

Forudsat, at aktørerne i produktionskæden bliver certificeret ifølge den version af den frivillige ordning, som Kommissionens afgørelse henviser til.

Se Meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01), afsnit 2.

Kommissionens beslutning af 12. januar 2011 om visse typer af oplysninger om biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som de økonomiske aktører

skal indberette til medlemsstaterne.

Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på et hvilket som helst tidspunkt i forsyningskæden.

Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF.

Organiske kulstofniveauer i jorden kan traditionelt måles ved hjælp af massetab ved antændelse eller vådoksidation. Dog er nyere teknikker ved at blive

udviklet, der enten kan udføres i felten eller som fjernmåling (infrarød refleksspektrometri, hyperspektral fjernmåling).

Klimaregion og jordbundstypedatalag er tilgængelig online fra http://eusoils.jrc.ec.europa.eu/projects/RenewableEnergy/.

Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF.

VE-direktivet, lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. kræver, at der anvendes et massebalan-

cesystem. Kommissionen offentliggjorde i januar 2011 en oversigt over chain of custody systemer, og i henhold hertil er massebalancesystemet det eneste

tilladte system.

Det er ikke tilladt at inddrage flere fysiske lokaliteter i opgørelsen, selv om den pågældende aktør ejer disse lokaliteter.

Aktører, som benytter en frivillig ordning til massebalancen, skal benytte den periode for opgørelse af massebalancen, som fastlægges i den frivillige

ordning.

Dette kan fremstå som en noget konstrueret situation, men formålet er at vise den problemstilling, som er relevant her.

Bilag A

Eksempler på chain of custody dokumenter

Dette bilag indeholder beskrivelse af, hvilke oplysninger aktører i produktionskæden sædvanligvis skal

videregive til næste trin i kæden, og giver eksempler på de dokumenter, der skal udarbejdes og videresen-

des med henblik herpå.

Det er den virksomhed, der har indberetningsforpligtelsen til Energistyrelsen, som beslutter, hvilke

oplysninger der skal indberettes for at dokumentere overholdelse af loven om bæredygtige biobrændstof-

fer. Oplysningerne er tilvejebragt ved, at de enkelte operatører i produktionskæden videregiver egne

bæredygtighedsoplysninger til næste led. Aktørerne i produktionskæden skal opbevare chain of custody

opgørelser, som gør det muligt at spore bæredygtighedsoplysninger tilbage i kæden.

En aktørs "output-dokumenter" fungerer som "input-dokumenter" for den næste aktør nedstrøms i pro-

duktionskæden. De væsentligste data kommer fra landbrug/plantager, møller og biobrændstofproducen-

ter. Grossister og forhandlere skal også foretage og opbevare bæredygtighedsopgørelser og videregive

bæredygtighedsoplysningerne til den næste aktør i kæden.

Oplysninger fra landbruget/plantagen skal fremgå af output-dokumenter fra landbruget/plantagen. Obli-

gatoriske data omfatter råmateriale, oprindelsesland og oplysninger om NUTS 2-region (hvis dyrkning

sker i EU). Hvis et landbrug er certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt til kontrol af

arealanvendelseskriterierne, skal navnet på denne frivillige ordning medtages i output-dokumentet. Hvis

et landbrug ikke er certificeret under en frivillig ordning godkendt efter arealanvendelseskriterierne,

skal landbruget give oplysninger om arealanvendelsen i januar 2008 for at dokumentere overholdelse

af arealanvendelseskriterierne. Hvis den virksomhed, som indberetter til Energistyrelsen, ønsker at

anvende faktiske drivhusgasemissioner ved indberetningen, har virksomheden endvidere brug for, at

landbrug/plantage videregiver oplysninger til brug herfor. Dette kan være oplysning om NUTS-2-region,

der gør det muligt at anvende en beregnet, regional emissionsværdi, eller det kan være oplysninger til

brug for beregning af drivhusgasudledning fra dyrkningen (høstudbytte og kvælstofgødningsbrug), eller

landbruget kan foretage beregning af faktisk drivhusgasintensitet ved fremstillingen af råmaterialer efter

metoden i VE-direktivet. Hvis det er relevant, skal landbruget også oplyse, om faktoren for akkumulering

af kulstof i jorden kan anvendes.

Tabel 2 viser et eksempel på et simpelt output-dokument fra et landbrug, i dette eksempel et parti dansk

raps til en rapsmølle. Bemærk, at "produkt" her henviser til det produkt, som landbruget fremstiller, og

som svarer til det råmateriale, som den indberetningspligtige virksomhed i sidste ende indberetter til

Energistyrelsen.

Tabel 3 viser et eksempel på et mere omfattende output-dokument vedrørende et parti dansk raps til

rapsmøllen. Dette landbrug har valgt at levere data om høstudbytte og kvælstofgødning, der kan bruges af

aktører længere ned i kæden til at beregne den faktiske drivhusgasintensitet for dyrkningsfasen.

Tabel 4 giver et eksempel på tilsvarende input-dokument for rapsmøllen.

Tabel 2: Eksempel på simpelt output-dokument fra et landbrug (F1) der leverer raps til mølle C1

Frivillig ordning

Oprindelses-land

Transaktions-da-

22001 16-1-2011 C1

Raps

1.000

Ingen

Tabel 3: Eksempel på mere omfattende output-dokument fra et landbrug (F2) der leverer certifice-

ret raps til mølle C1

Frivillig ordning

(arealanvend-el-

se)

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Parti nr.

Oprindelsesland

Modtagende

virksomhed

Produkt

Høstudbytte (t/

ha)

24)

Høstudbytte

(t/ha)

Transaktions-da-

Kvælstof-gød-

ning (kg/ha)

180

Kvælstofgødning

(kg/ha)

180

Mængde (ton)

NUTS 2-kom-

pliant region

22001 16-1-2011 C1

Raps

2.000

ISCC

Agerjord 3

– ikke-be-

skyttet

24)

Landmænd/plantageejere kan også indberette CO2-intensitet ud fra en beregning af CO2-intensitet for deres råstoffer. De vigtigste data er høstudbytte og

brug af kvælstofgødning.

Tabel 4: Eksempel på et input-dokument til en rapsmølle. Denne mølle modtager certificeret raps

fra landbrugene F1 og F2.

Frivillig ordning

(arealanvend-el-

se)

Leveringsvirk-

somhed

Arealanvend-else

den 1. januar

2008

Parti nr.

Oprindelses-land

Produkt

Transaktions-da-

Mængde (ton)

NUTS 2-kom-

pliant region

22001 16-1-201 F1

22002 16-1-201 F2

Raps

1.000

ingen

Agerjord – -

ikke-be-

skyttet

Agerjord – 3

ikke-be-

skyttet

Raps

2.000

ISCC

Alle andre aktører i kæden kan vælge at tilføje oplysninger om en frivillig ordning, hvis de er certificeret

ifølge en frivillig ordning godkendt til at dokumentere overholdelse af mindstekravet til drivhusgasemis-

sioner og/eller massebalanceprincipperne. Hvis de ønsker, kan aktørerne også vælge at tilføje deres egne

data relevante for drivhusgasberegning, hvis den virksomhed, som skal indberette til Energistyrelsen,

ønsker at basere indberetningen på faktiske beregninger af emissioner. Relevante data fra mølle eller

biobrændstofproducent kan f.eks. være data om el- og gasforbrug og høstudbytte. Hvis virksomheden der-

imod vælger at benytte en standardværdi for drivhusgasemission til deres indberetning til Energistyrelsen,

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Agerjord – ikke-

beskyttet

Parti nr.

Modtagende

virksomhed

Produkt

Mængde (ton)

NUTS 2-kom-

pliant region

har virksomheden alene brug for oplysninger om råmaterialetype og eventuelt om produktionsprocessen

(se næste afsnit).

Oplysninger om "produktionsprocessen" er aktuelt kun relevant i forbindelse med anvendelsen af to typer

af råmaterialer til biobrændstoffer – palmeolie (ikke palmeolie med høj risiko for indirekte ændringer i

arealanvendelsen for hvilke, der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer

med stort kulstoflager, der ikke længere kan avendes til opfyldelse af målene bekendtgørelsens § 3, stk. 1)

og hvede. For palmeolie er det relevant for møllen at notere, hvorvidt der anvendes metanopsamling. For

hvede er det relevant for bioetanolproducenten at notere, hvilket procesbrændstof der anvendes, og

hvorvidt anlægget bruger kraftvarme.

Tabel 5 viser et eksempel på en fortegnelse over konverteringsfaktoren på en rapsmølle. Konverterings-

faktoren udtrykker, hvor meget rapsolie (output) der kan fremstilles fra en given mængde af raps (in-

put). For hver ton af rapsinput fremstilles der i eksemplet 400 kg rapsolie, og konverteringsfaktoren er

derfor 0,40.

Tabel 5: Eksempel på rapsmølles konverteringsfaktor

Konverteringsparametre

Raps til rapsolie

Input

Raps

Output

Rapsolie

Enhed

Kg rapsolie / kg raps

Værdi

0,40

Gyldig fra

1-1-2011

Gyldig indtil

1-6-2011

Tabel 6 giver et eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. I eksemplet har biodieselpro-

ducenten beregnet drivhusgasintensiteten frem til og med biodieselfremstillingen. Hvis den virksomhed,

som foretager årlig indberetning til Energistyrelsen, anvender standardværdier til indberetningen, vil det

ikke være nødvendigt for biodieselproducenten at foretage en sådan beregning. Bonus for dyrkning på

nedbrudt areal er ikke angivet, da der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt en definition heraf.

Tabel 6: Eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. Dette biodieselanlæg forsyner

virksomhed G med rapsbiodiesel

Parti nr.

23002

Transaktionsdato

20-1-201 G

Modtagende

virksomhed

Produkt

FAME

Raps

800

ISCC

ingen

Agerjord – 36

ikke-

beskyttet

Raps

400

ingen

Ingen

Agerjord – 32

ikke-

beskyttet

FAME

Råmateriale

Mængde (ton)

Frivillig ordning

(arealanvendelse)

Frivillig ordning

(drivhusgas)

Frivillig ordning

(massebalance)

Arealanvendelse den 1.

januar 2008

-intensitet (g CO

e /

MJ)

20-1-201 G

Oprindelsesland (råstof)

NUTS 2-kompliant

region

Bonus fra udpinte

arealer:

Akkumulering af kulstof

i jorden

23001

Tabel 7 viser et eksempel på et input-dokument fra en virksomhed, som leverer biobrændstof til transport-

sektoren, og som derfor er indberetningspligtig til Energistyrelsen. Forskellige råmaterialer er repræsen-

teret i dette eksempel. Bemærk, at oplysning om NUTS-2-region ikke er relevant, da råmaterialet ikke

stammer fra EU.

Tabel 7: Eksempel på et input-dokument til en virksomhed, som er indberetningspligtig til Energi-

styrelsen. Virksomheden modtager biobrændstoffer fra biobrændstofproducenter B1 og B2.

Parti nr.

33002

Transaktionsdato

20-1-201 B2

Leveringsvirksomhed

Biobrændstof type

HVO

CPO

300

Malaysia

RSPO

ingen

Agerjord – 62

ikke-

beskyttet

Indonesien

Ingen

ingen

Agerjord – 29

ikke-

beskyttet

Metan-

900

opsam-ling

CPO

HVO

Råmateriale

Produktionsproces

Mængde (ton)

Oprindelsesland (råmateriale)

Købsland (biobrændstof)

NUTS 2-kompliant region

Frivillig ordning (drivhusgas)

-intensitet (g CO

e / MJ)

Bonus fra udpinte arealer:

Akkumulering af kulstof i jorden

20-1-201 B1

Frivillig ordning (arealkriterier)

(areal(arealanvendelseterier

Frivillig ordning (massebalance)

Arealanvendelse den 1. januar 2008

33001

Bilag B

Kontrollantens erklæring ved indberetning

Titel

Adressat

Skal indeholde ordene �½uafhængig kontrolerklæring�½

Adressaten er aktøren eller aktørerne, som erklæringen er adresseret til, dvs.

ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven. Denne

erklæring skal også klarlægge relevante ansvarsområder for virksomheden og

kontrollanten, nemlig at virksomheden har ansvaret for at levere nødvendige

oplysninger om alle indberetningsemner til kontrollanten, og at kontrollanten

har ansvaret for at udføre kontrol med begrænset sikkerhed af disse oplysnin-

ger og udarbejde rapporten.

Omfatter en erklæring om, at kontrollen er udført i henhold til ISAE 3000 eller

tilsvarende (bemærk: kontrollen kan ikke kun udføres ”med henvisning til”

ISAE 3000).

En beskrivelse af emnet og de indeholdte oplysninger, herunder:

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring, dvs.

indberetning fra virksomheden til Energistyrelsen om opfyldelse af CO

e-for-

trængningskravet og iblandingskravet.

Kriterier

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af indberetningen. De

vigtigste kriterier er:

Sporbarhed:

Kan de indberettede bæredygtighedsoplysninger spores tilbage til aktøren eller

aktørerne, som har genereret de oprindelige oplysninger gennem et relevant

massebalancesystem?

Er der tilstrækkelige og relevante beviser tilgængelige til at understøtte alle

bæredygtighedsoplysningerne?

Fuldstændighed:

Foreligger der oplysninger om alle partier af produkter?

Afspejler de tilgængelige bæredygtighedsoplysninger den samlede, indberette-

de mængde af biobrændstof?

Pålidelighed:

Er pålidelige og konsistente metoder fulgt for beregning og indberetning af

faktiske CO

-data?

ISAE 3000-erklæ-

ring (eller tilsva-

rende)

Emne

Præcision:

Er bæredygtighedsoplysningerne indsamlet på en grundig og fejlfri måde?

Indberettede op-

Alle nødvendige oplysninger i henhold til afsnit 5.4.

lysninger

Resumé af udført

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning,

arbejde

tidsplan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal

være tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå,

hvilket arbejde kontrollanten har udført. Det skal omfatte en beskrivelse af,

hvilke aktiviteter der er blevet udført i virksomheden, og hvordan beviser

på bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden er blevet testet. For

eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og bæ-

redygtighed, indsamlings- og indberetningssystemer og processer, herunder

_____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå ______

Begrænsninger

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede

kriterier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget

af kontrolaktiviteterne – ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

Bemærk, at indberetninger med konklusioner med forbehold vil blive nøje

vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan

godkende de omfattede biobrændstoffer som bæredygtige.

En konklusion med begrænset sikkerhed og uden forbehold kan f.eks. udfor-

mes således:

�½Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at

oplysningerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstem-

melse med kontrolkriterierne. ”

Andre relevante

bemærkninger

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov) – de skal være klart adskilt

fra konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

Konklusion og

forbehold

Bilag C

Indberetningsemner

Standardtermer for indberetning af biobrændstoftypen

Brændstoftype beskrivelse

Biodiesel CHVO

Biodiesel ME

Biodiesel UCO

BioETBE

BioMTBE

Bioethanol

Biogas

Ren, vegetabilsk olie

BioTAEE

Biobutanol

DME

FT diesel

Methanol

Brændstoftype kode

CHVO

HVO

UCO

ETBE

MTBE

EtOH

BIOGAS

PPO

TAEE

BUTYL

DME

FTD

MetOH

Standardtermer for råmaterialer

Råmateriale

Kode

Byg

BARL

Cassava

CASS

Majs

CORN

Majs (fællesskabsproduceret) ECCORN

Majs (fremstillet uden for EU) NECCOR

Majsolie

COIL

Kokos

COCO

Tør gødning

DMANU

Dyrket træ

FWOOD

Jatropha

JATRA

Gødning

MANURE

Melasse

MOL

Kommunalt fast affald

MSW

Raps

OSR

Palme

PALM

Sojabønner

SOY

Sukkerroe

SBEET

Sukkerrør

SCANE

Solsikke

SUN

Sukkerhirse

SSORG

Talg

TALL

Talg – undtage kategori 3

Talg – kategori 3 eller ukendt

Triticale

Brugt madlavningsolie

Affaldstræ

Våd gødning

Hvede

Hvedehalm

TALLEX3

TALL3

TRICAL

UCO

WWOOD

WMANU

WHEAT

WHSTRA

Bilag D

Beregningsbestemmelser m.v. for medlemsstater fra VE-direktivet

Artikel 7:

”Beregning

af andelen af energi fra vedvarende energikilder

1. Det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstat beregnes som sum-

men af:

a) det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder

b) det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i varme og kølesektoren, og

c) det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren.

For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas og elektricitet fra vedvarende energikilder

kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende

energikilder.

Energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor

— elektricitet, opvarmning og køling eller transport — hvor den forbruges.

Med forbehold af tredje afsnit kan medlemsstaterne via en specifik samarbejdsaftale blive enige om at

medregne alle eller en del af de vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som

forbruges i én medlemsstat, i andelen af det endelige bruttoforbrug af energi fra vedvarende energikilder i

den medlemsstat, hvor disse brændstoffer er produceret. For at overvåge, at de samme vedvarende brænd-

stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, ikke både medregnes i den medlemsstat, hvor de produceres,

og den medlemsstat, hvor de forbruges, og for at registrere den medregnede mængde, som det drejer

sig om, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om enhver sådan samarbejdsaftale. En sådan

samarbejdsaftale skal omfatte den mængde vedvarende brændstoffer af ikke biologisk oprindelse, der skal

medregnes i alt og for hver medlemsstat, og den dato, hvor samarbejdsaftalen skal blive operationel.

Med forbehold af artikel 29, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomas-

sebrændsler, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemis-

sioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, ikke i betragtning.

2. Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), beregnes det endelige bruttoforbrug af elektricitet

fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende

energikilder, inklusive elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-energifællesskaber og elektricitet fra

vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, men eksklusive produktionen af elektricitet

i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau, samt

elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.

I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn

til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning

beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.

Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes i overensstemmelse med

normaliseringsreglerne i bilag II.

3. Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), beregnes det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende

energikilder til opvarmning og køling som mængden af fjernvarme og fjernkøling produceret i en

medlemsstat fra vedvarende energikilder plus forbruget af anden energi fra vedvarende energikilder inden

for industrien, husholdninger, tjenesteydelser, landbrug, skovbrug og fiskeri til brug for opvarmning,

køling og forarbejdning.

I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til

den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på

denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.

Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper og

fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forudsat at

den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at

drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende

energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal

tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer.

Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrug opnås passivt

ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikkevedvarende energikilder, tages ikke

i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b).

4. I forbindelse med stk. 1, første afsnit, litra c), finder følgende bestemmelser anvendelse:

a) Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i transportsektoren beregnes som summen af

alle biobrændstoffer, biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som

forbruges i transportsektoren. Dette omfatter også vedvarende brændstoffer, der leveres til internationale

marine bunkerstationer.

b) Ved beregningen af det endelige energiforbrug i transportsektoren skal de værdier for transportbrænd-

stoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes. Til bestemmelse af energiindholdet i

transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne Den Europæiske Stan-

dardiseringsorganisations (ESO) relevante standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I

tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvender medlemsstaterne de relevan-

te standarder fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).

5. Andelen af energi fra vedvarende energikilder beregnes som det endelige bruttoenergiforbrug fra

vedvarende energikilder divideret med det endelige bruttoenergiforbrug fra alle energikilder udtrykt i

procent.

Med henblik på dette stykkes første afsnit tilpasses den i denne artikels stk. 1, første afsnit, omhandlede

sum i overensstemmelse med artikel 8, 10, 12 og 13.

Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttobruttoenergiforbrug med henblik på at måle, om

den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtes energiforbruget inden for

luftfarten som udgørende højst 6,18 % udtrykt som en andel af den pågældende medlemsstats endelige

bruttoenergiforbrug. For Cypern og Maltas vedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten,

udtrykt som andel af disse medlemsstaters endelige bruttoenergiforbrug, som udgørende højst 4,12 %.

6. Der anvendes den samme metode og de samme definitioner ved beregningen af andelen af energi

fra vedvarende energikilder som i forordning (EF) nr. 1099/2008. Medlemsstaterne sikrer, at der er

sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der anvendes til beregning af disse sektorspecifikke og

samlede andele, og de statistiske oplysninger, der indberettes til Kommissionen i henhold til nævnte

forordning. ”

Artikel 25, stk. 1:

Stigning i anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsek-

toren

”… Medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte differentierede mål for avancerede biobrændstoffer og

biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og vedvarende brændstoffer,

der ikke er af biologisk oprindelse, på nationalt plan med henblik på at opfylde forpligtelsen fastsat i

nærværende stykkes første afsnit, litra b), på en sådan måde, at der tilskyndes til udvikling og udbredelse

af begge brændstoffer.

Medlemsstater med søhavne skal bestræbe sig på at sikre, at andelen af vedvarende brændstoffer, der

ikke er af biologisk oprindelse, i 2030 udgør mindst 1,2 % af den samlede mængde energi, der leveres til

søtransportsektoren. …”

Artikel 26, stk. 1:

Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af

fødevare- og foderafgrøder

”Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhand-

let i artikel 7 og af minimumsandelen af vedvarende energi og målet for reduktion af drivhusgasintensite-

ten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og biobrændsler

samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder,

ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende

medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige

energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. …”

Artikel 27:

Beregningsregler i transportsektoren og med hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af

biologisk oprindelse, uanset deres slutanvendelse

1. Ved beregningen af reduktionen af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit,

litra a), ii), gælder følgende regler:

a) Besparelserne i drivhusgasemissionerne beregnes som følger:

i) for biobrændstoffer og biogas ved at gange mængden af disse brændstoffer, der leveres til alle trans-

portformer, med de drivhusgasemissionsbesparelser, der er bestemt i overensstemmelse med artikel 31

ii) for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel ved at

gange mængden af disse brændstoffer, der leveres til alle transportformer, med de drivhusgasemissionsbe-

sparelser, der er bestemt i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 29a,

stk. 3

iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende

energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med,

ECF(e), jf. bilag V

b) Den referenceværdi, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. ii), beregnes indtil

den 31. december 2030 ved at gange den mængde energi, der leveres til transportsektoren, med det fossile

brændstof, der sammenlignes med, EF(t), jf. bilag V. Fra den 1. januar 2031 er den referenceværdi, der

omhandles i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. ii), summen af:

i) den mængde brændstof, der leveres til alle transportformer, ganget med det fossile brændstof, der

sammenlignes med, EF(t), jf. bilag V

ii) den mængde elektricitet, der leveres til alle transportformer, ganget med det fossile brændstof, der

sammenlignes med, ECF(e), jf. bilag V.

c) Ved beregningen af de relevante mængder energi gælder følgende regler:

i) For at bestemme den mængde energi, der leveres til transportsektoren, skal de værdier for transport-

brænd stoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes.

ii) For at bestemme energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender

medlemsstaterne de relevante europæiske standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi, eller, i

tilfælde hvor der ikke er vedtaget europæiske standarder til dette formål, de relevante ISO-standarder.

iii) Mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, bestemmes

ved at gange den mængde elektricitet, der leveres til denne sektor, med den gennemsnitlige andel af

elektricitet fra vedvarende energikilder, der er leveret på medlemsstatens område i de to foregående

år, medmindre elektricitet leveres fra en direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra

vedvarende energikilder og leveres til transportsektoren, i tilfælde af hvilket denne elektricitet medregnes

som vedvarende elektricitet, og elektricitet, der produceres af et elektrisk køretøj med solpaneler og

anvendes til fremdrift af køretøjet selv, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi.

iv) Andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del B, i

energiindholdet i brændstoffer og elektricitet, der leveres til transportsektoren, er begrænset til 1,7 %,

undtagen i Cypern og Malta.

d) Reduktionen af drivhusgasintensiteten som følge af anvendelsen af vedvarende energi bestemmes

ved at dividere drivhusgasemissionsbesparelsen ved anvendelse af biobrændstoffer, biogas, vedvarende

brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres

til alle transportformer, med referenceværdien; medlemsstater kan tage genanvendt kulstofbrændsel i

betragtning.

Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde forhøje den i nærværende stykkes første afsnit, litra

c), nr. iv) omhandlede grænse under hensyntagen til tilgængeligheden af råprodukter, der er opført i del B

af bilag IX. Enhver forhøjelse meddeles Kommissionen sammen med grundene til den og skal godkendes

af Kommissionen.

2. Ved beregningen af de minimumsandele, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), nr.

i), og artikel 25, stk. 1, litra b), gælder følgende regler:

a) ved beregningen af nævneren, dvs. mængden af energi, der forbruges i transportsektoren, tages alle

brændstoffer og al elektricitet, der leveres til transportsektoren, i betragtning

b) ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilder, der forbruges i

transportsektoren med henblik på artikel 25, stk. 1, første afsnit, tages energiindholdet for alle typer

energi fra vedvarende energikilder, som leveres til alle transportformer, herunder til internationale marine

bunkerstationer, på hver medlemsstats område i betragtning Medlemsstater kan tage hensyn til genan-

vendt kulstofbrændsel

c) andelen af biobrændstoffer og biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX, og

vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sættes til det dobbelte af sit energiindhold

d) andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder sættes til fire gange sit energiindhold, når det leveres

til vejkøretøjer, og kan sættes til 1,5 gange sit energiindhold, når det leveres til jernbanetransport

e) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag

IX, del A, som leveres til luftfart og søtransport, sættes til 1,2 gange deres energiindhold, og andelen af

vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til luftfart og søtransport,

sættes til 1,5 gange deres energiindhold

f) andelen af biobrændstoffer og biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del

B, i energiindholdet i brændstoffer og elektricitet, der leveres til transportsektoren, er begrænset til 1,7 %,

undtagen i Cypern og Malta

g) for at bestemme den mængde energi, der leveres til transportsektoren, anvendes de værdier for

transportbrænd stoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III

h) for at bestemme energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender

medlemsstaterne de relevante europæiske standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi, eller, i

tilfælde hvor der ikke er vedtaget europæiske standarder til dette formål, de relevante ISO-standarder

i) mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, bestemmes ved at

gange den mængde elektricitet, der leveres til denne sektor, med den gennemsnitlige andel af elektricitet

fra vedvarende energikilder, der er leveret på medlemsstatens område i de to foregående år, medmindre

elektricitet leveres fra en direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende

energikilder og leveres til transport sektoren, i tilfælde af hvilket denne elektricitet medregnes som

vedvarende energi, og elektricitet, der produceres af et elektrisk køretøj med solpaneler og anvendes til

fremdrift af køretøjet selv, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi.

Medlemsstaterne kan i begrundede tilfælde forhøje den i nærværende stykkes første afsnit, litra f),

omhandlede grænse under hensyntagen til tilgængeligheden af råprodukter, der er opført i bilag IX,

del B. Enhver forhøjelse meddeles Kommissionen sammen med grundene til den og skal godkendes af

Kommissionen.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

35 med henblik på at ændre dette direktiv ved at tilpasse grænsen for andelen af biobrændstoffer og

biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del B, på grundlag af en vurdering af

tilgængeligheden af råprodukter.

Grænsen skal være mindst 1,7 %. Hvis Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt, finder den

grænse, der er fastsat deri, også anvendelse på medlemsstater, der har fået godkendelse af Kommissionen

til at forhøje grænsen i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2, andet afsnit,

efter en femårig overgangsperiode, uden at dette berører medlemsstatens ret til at anvende denne nye

tærskel tidligere. Medlemsstaterne kan ansøge Kommissionen om på ny at godkende en forhøjelse af den

grænse, der er fastsat i den delegerede retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, andet afsnit,

eller stk. 2, andet afsnit.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

35 med henblik på at ændre dette direktiv ved at tilpasse transportbrændstoffer og deres energiindhold,

der er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling.

5. Med henblik på beregningerne i stk. 1, første afsnit, litra b), og stk. 2, første afsnit, litra a), betragtes

andelen af energi, der leveres til søtransportsektoren, udtrykt som en andel af en medlemsstats endelige

bruttoenergiforbrug, som udgørende højst 13 %. For Cyperns og Maltas vedkommende betragtes energi-

forbruget inden for søtransport sektoren, udtrykt som andel af disse medlemsstaters endelige bruttoenergi-

forbrug, som udgørende højst 5 %.

Nærværende stykke finder anvendelse indtil den 31. december 2030.6. Andelen af vedvarende energi

bestemmes ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslan-

det som målt to år inden det pågældende år, når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende

brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, enten direkte eller med henblik på produktion af mel-

lemprodukter. Elektricitet fra en direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende

energikilder, kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende, hvor det bruges til produktion af vedvarende

brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget:

a) sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer de vedvarende brændstoffer, der ikke er

af biologisk oprindelse, og

b) ikke er tilsluttet elnettet eller er tilsluttet elnettet, men det kan dokumenteres, at den pågældende

elektricitet er leveret uden at tage elektricitet fra nettet.

Elektricitet, der er taget fra nettet, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi, forudsat at den

udelukkende er produceret på basis af vedvarende energikilder, og de vedvarende egenskaber og alle

andre relevante kriterier er blevet påvist, så det sikres, at de vedvarende egenskaber af denne elektricitet

kun medregnes én gang og kun i én slutbrugersektor. …”