KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 251: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 251
Offentligt

Lovtidende A

Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og

bæredygtighed

I medfør af § 3, stk. 2, 4 og 5, § 3 b, § 4, § 4 a, stk. 1, 3, 5,

7 og 8, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 6 a, § 7 a, stk. 1, § 8, stk. 2

og 3, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om reduktion af drivhusgasser

fra transportsektoren m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af

29. november 2021, som ændret ved lov nr. 1676 af 30.

december 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til

§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne bekendtgørelse vedrører regler om reduktion

af drivhusgasser til transport m.m., der er fastsat i medfør

af lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren

m.v., regler fastsat i medfør af MRV-, ReFuelEU Aviation-

og FuelEU Maritime-forordningerne samt delegation af be-

føjelser til Søfartsstyrelsen.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

Avancerede biobrændstoffer: Som defineret i § 2, nr.

2 i lov om reduktion af drivhusgasser fra transport-

sektoren m.v. samt biobrændstoffer, der er anført på

Energistyrelsens positivliste del 1 og 2, der findes på

Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Avanceret biogas: Biogas produceret på råvarer, der er

anført på Energistyrelsens positivliste del 1 og 2, der

findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler med lav risiko

for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrænd-

stoffer og biomassebrændsler, hvis råprodukter er

fremstillet under ordninger, der forhindrer fortræng-

ningseffekter af biobrændstoffer og biomassebrænd-

sler, der er baseret på fødevare- og foderafgrøder, ved

hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved

dyrkning af afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev

brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet

i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrænd-

stoffer og biomassebrændsler, der er fastsat i §§ 6-14.

Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret

ved landbrug.

Biomasse fra skovbrug: Biomasse, som er produceret

ved skovbrug.

Brændstofleverandør til luftfart: En virksomhed som

defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af driv-

husgasser fra transportsektoren m.v., der leverer fly-

brændstof eller brint til luftfart med undtagelse af

brændstoffer leveret til fly til militærbrug.

Brændstofleverandør til søfart: Alle der leverer

brændstoffer til inden- og udenrigssøfart, hvor brænd-

stoffet bunkres fra danske havne eller tilsvarende op-

tankningsfaciliteter, eller bunkres fra bunkerskibe, der

har bunkret deres brændstof fra danske havne eller

tilsvarende optankningsfaciliteter. Definitionen er ik-

ke gældende for brændstof, der leveres til krigsskibe,

marinehjælpefartøjer, fiskefartøjer og skibe til forar-

bejdning af fisk.

Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der

hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose,

og som har et lavere ligninindhold end lignocellulos-

isk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og

foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og

skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt

stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs,

kæmperør, dækafgrøder før og efter hovedafgrøder,

afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter,

herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvin-

ding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og prote-

in, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græs-

marker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige

græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som

består af en blanding af græs og bælgplanter med

lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr

og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større

udbytte af hovedmarkafgrøder.

Certificeringsorgan: Et uafhængigt akkrediteret over-

ensstemmelsesvurderingsorgan, der indgår en aftale

med en frivillig eller national ordning, som er aner-

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)

2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets

direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.

DB001150

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2025-2183

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 251: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

kendt af Europa-Kommissionen i overensstemmelse

med artikel 30, stk. 4-6, i direktiv (EU) 2018/2001,

om at levere certificeringstjenester for råmaterialer

eller brændstoffer ved at foretage kontroller af økono-

miske aktører og udstede certifikater på vegne af de

frivillige eller nationale ordninger ved hjælp af den

frivillige eller nationale ordnings certificeringssystem.

e: Drivhusgasser, jf. § 2, nr. 9, i lov om reduktion

af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

Drivhusgasreducerende brændstoffer: Brændstoffer,

der reducerer vugge til grav-emissionerne af driv-

husgasser pr. energienhed målt i forhold til 94

gCO

eq/MJ.

Elektrisk køretøj med solpaneler: et motorkøretøj, der

er udstyret med et drivaggregat, der kun indeholder

ikkeperifere elektriske maskiner som energiomformer

med et elektrisk genopladeligt energilagringssystem,

der kan genoplades eksternt og er udstyret med solpa-

neler, der er integreret i køretøjet.

Emissioner af drivhusgasser pr. energienhed: Den

samlede masse af CO

-ækvivalente drivhusgasemissi-

oner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi,

divideret med brændstoffets eller den tilførte energis

samlede energiindhold. Ved energiindhold i brændstof

forstås brændstoffets energiindhold udtrykt som dets

nedre brændværdi.

Europa-Kommissionens delegerede forordning om høj

og lav risiko for ILUC: EU-Kommissionens delegere-

de forordning om supplerende regler til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU for så vidt

angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for

indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der

er konstateret en betydelig udvidelse af produktions-

arealet ind på arealer med stort kulstoflager, og cer-

tificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler

og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte

ændringer i arealanvendelsen.

Faktisk værdi: Drivhusgasemissionsbesparelserne på

visse eller samtlige trin i en specifik proces til produk-

tion af biobrændstof eller biomassebrændsler beregnet

i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i

bilag 2, del C, eller bilag 3, del B.

FuelEU Maritime-forordningen: Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om anvendelsen af vedvarende

og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om æn-

dring af direktiv 2009/16/EF.

Fødevare- og foderafgrøder: Stivelsesrige afgrøder,

sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder, der produ-

ceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undta-

gen restprodukter, affald eller lignocellulosisk mate-

riale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dæ-

kafgrøder, forudsat at deres anvendelse af sådanne

mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter

yderligere arealer.

Genanvendt kulstofbrændsel: flydende eller gasfor-

migt brændsel, der er produceret af flydende eller fas-

te affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstem-

melse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af

spildgas fra produktion og udstødningsgas af ikkeved-

varende oprindelse, der produceres som en uundgåelig

og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i in-

dustrianlæg.

Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af

lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse

fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede

industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt

affald.

MRV-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om overvågning, rapportering og verifika-

tion af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring

af direktiv 2009/16/EF.

ReFuelEU Aviation-forordningen: Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om sikring af lige konkur-

rencevilkår for bæredygtig lufttransport.

Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk

værdi ved anvendelsen af forud fastsatte faktorer, og

som under omstændigheder, der specificeres i denne

bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk

værdi.

Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig

omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller

hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod-

og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat, ma-

niok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og

tannia.

Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning

eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe

af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen

af energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten

at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge

den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse

af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den

mængde af denne energiform, der købes, herunder,

men ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefrita-

gelse eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger

for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne

certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregnings-

tariffer og variable eller faste præmieudbetalinger.

Støttet biogas: Opgraderet biogas som har modtaget

driftsstøtte efter en national støtteordning.

Støttet avancerede biobrændstof, støttet vedvarende

brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, og støt-

tet vedvarende brint som mellemprodukt: avancerede

biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er

af biologisk oprindelse, eller vedvarende brint som

mellemprodukt som har modtaget driftsstøtte efter en

national støtteordning.

Typisk værdi: Et skøn over drivhusgasemissioner og

drivhusgasemissionsbesparelser for en bestemt pro-

duktionsvej for biobrændstoffer eller biomassebrænd-

sler, der er repræsentativ for forbruget i Unionen.

VE-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning

(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt an-

går fremme af energi fra vedvarende energikilder og

om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652.

29) Vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk op-

rindelse: Flydende og gasformige brændstoffer, som

bruges til transport, undtagen biobrændstoffer eller

biogas, og hvis energiindhold stammer fra andre ved-

varende energikilder end biomasse.

30) Vedvarende brændstoffer: Biobrændstoffer, flyden-

de biobrændsler, biomassebrændsler og vedvarende

brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.

31) Vedvarende brint som mellemprodukt: Brint der an-

vendes som mellemprodukt til produktion af konven-

tionelle transportbrændstoffer og biobrændstoffer, der

betragtes som et vedvarende brændstof, der ikke er af

biologisk oprindelse, jf. nr. 29, og som overholder bæ-

redygtighedskriterierne, kriterierne for besparelse af

drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13 samt bekendt-

gørelse om håndbog om dokumentation for reduktion

af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. Det er en

forudsætning, at den reduktion af drivhusgasemissio-

nerne, der opnås ved at anvende vedvarende brint

som mellemprodukt, ikke medregnes i beregningen af

drivhusgasemissionsbesparelserne i forbindelse med

andre brændstoffer.

Stk. 2.

I henhold til ReFuelEU Aviation-forordningen skal

der ved en flybrændstofleverandør forstås en virksomhed

som defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af drivhusgas-

ser fra transportsektoren m.v., der leverer flybrændstof eller

brint til luftfart i en EU-lufthavn, jf. forordningens artikel 3,

nr. 19.

§ 3.

Enhver virksomhed har pligt til, hvert år, at anvende

drivhusgasreducerende brændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 11,

med henblik på at reducere vugge til grav-emissionerne af

drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til trans-

port m.m., bortset fra luftfart og søtransport, med mindst 5,2

pct. i 2025-2027, mindst 6 pct. i 2028-2029 og mindst 7 pct.

fra 2030, jf. dog stk. 2. Reduktionerne skal ske i forhold til

en fossil reference på 94 gCO

e/MJ. Forpligtelsen skal være

opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 2.

En virksomhed er i år 2030 forpligtet til at sikre,

at et eller flere af følgende brændstoffer udgør mindst 5,1

pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til

transport, bortset fra luftfart, målt efter energiindhold

1) avancerede biobrændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,

2) avanceret biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,

3) vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk op-

rindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29 og

4) vedvarende brint som mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr.

31.

Brændstof til luftfart kan dog bidrage til forpligtelsen i dette

stykke, jf. stk. 4. Mindst 0,9 pct.-point af forpligtelsen skal

udgøres af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk

oprindelse, eller af vedvarende brint som mellemprodukt

eller en kombination heraf.

Stk. 3.

Brændstoffer anvendt i vejtransport til opfyldelse

af målet i stk. 2 kan bidrage til opfyldelse af den del af målet

i stk. 1, der vedrører vejtransport.

Stk. 4.

En brændstofleverandør, som leverer brændstof til

luftfarten, kan anvende opnåede energimængder fra anven-

delse af avancerede biobrændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,

avanceret biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og vedvarende brænd-

stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr.

29, i luftfarten til andre omfattede virksomheders opfyldelse

af forpligtelsen i stk. 2, jf. § 3, stk. 6, og 4 a, stk. 6, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og

afsnit 2.4. i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation

for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

Stk. 5.

Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 2

kan en virksomhed indregne mere biogas fra gassystemet til

anvendelse til transport, undtagen luftfart, end den mængde

ledningsgas, som virksomheden har dokumenteret leveret til

transport, undtagen luftfart, jf. afsnit 2 i bekendtgørelse om

håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser

fra transportsektoren m.v. Det er en forudsætning, at biogas-

sen er fysisk injiceret i det danske gastransmissions- og

gasdistributionssystem, og at der ikke samtidig gøres krav

på biogassen i andre sektorer eller af andre aktører.

Stk. 6.

Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 gælder ikke ved salg

til eksport og salg til andre virksomheder.

§ 3 a.

Ved opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk. 2, skal bi-

drag fra avancerede biobrændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og

avanceret biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, leveret til søtransport

og luftfart ganges med faktor 1,2.

Stk. 2.

Ved opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk. 2, skal

bidrag fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk

oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29, og vedvarende brint som

mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr. 31, leveret til søtransport

og luftfart ganges med faktor 1,5.

Stk. 3.

Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk.

1 og 2, anses støttet biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, som

havende samme vugge til grav-emissioner af drivhusgasser

som naturgas. Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser

for biogas forbrugt i transport, som ikke er omfattet af defi-

nitionen i § 2, stk. 1, nr. 25, beregnes i overensstemmelse

med bilag 1.

Stk. 4.

Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk.

2, anses støttet avancerede biobrændstof, støttet vedvarende

brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, og støttet

vedvarende brint som mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr.

26, som havende samme drivhusgasemissioner som fossil

energi.

Stk. 5.

Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk. 1,

kan biobrændstoffer og elektricitet, der er produceret på ba-

sis af de råprodukter, der er opført i VE-direktivet, bilag IX,

del B, maksimalt bidrage med 1,7 pct. af energien leveret til

brændstof i transport.

Kapitel 2

Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelser

af drivhusgasemissioner for drivhusgasreducerende

brændstoffer

§ 4.

Til opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblan-

dingskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, kan en virksomhed

alene medregne vedvarende brændstoffer og genanvendte

kulstofbrændsler, der overholder bæredygtighedskriterierne

og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat

i §§ 6-13, jf. § 5.

§ 5.

Biobrændstoffer, biobrændsler og biomassebrændsler,

der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra rest-

produkter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og

skovbrug, skal dog kun opfylde drivhusgasemissionsbespa-

relseskriterierne fastlagt i § 12 for at blive taget i betragtning

til opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1

og 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse for biobrændstoffer

og biomassebrændsler baseret på affald og restprodukter,

som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbej-

des til biobrændstoffer og biomassebrændsler til opfyldelse

af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav fastsat i § 3,

stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Bæredygtighedskriterierne og kriterierne for bespa-

relse af drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13 gælder uanset

biomassens geografiske oprindelse.

§ 6.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er frem-

stillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra skov-

brug, men fra landbrugsarealer, kan kun tages i betragtning

med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og

iblandingskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvor operatørerne

eller de nationale myndigheder har indført overvågnings-

eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jord-

bundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

§ 7.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der produce-

res af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med

henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblan-

dingskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af

råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et

areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller

derefter, uanset om arealet stadig har denne status

1) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov

og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende

arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på men-

neskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke

er forstyrret i væsentlig grad, og gammelgroede skove

som defineret i det land, hvor skoven er beliggende,

2) skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiver-

sitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af den rele-

vante kompetente myndighed er blevet udpeget som

areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumen-

teres, at produktionen af dette råmateriale ikke har for-

styrret disse naturbeskyttelsesformål,

3) områder

a) der ved lov har fået status som, eller af den relevan-

te kompetente myndighed er udlagt som, naturbe-

skyttelsesområde, medmindre det dokumenteres, at

produktionen af dette råmateriale ikke har forstyr-

ret disse naturbeskyttelsesformål,

b) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelses-

truede økosystemer eller arter, der er anerkendt i

internationale aftaler eller er medtaget på lister ud-

arbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den

Internationale Naturværnsunion, idet disse områder

dog skal være anerkendt i overensstemmelse med

VE-direktivets artikel 30, stk. 4, første afsnit, med-

mindre det dokumenteres, at produktionen af dette

råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttel-

sesformål,

græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er

a) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græs-

arealer uden menneskelig intervention, og som op-

retholder den naturlige artssammensætning og de

økologiske kendetegn og processer, eller

b) ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre

med at være græsarealer uden menneskelig inter-

vention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af

en relevant kompetent myndighed er blevet udpe-

get som areal med høj biodiversitet, medmindre det

dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råma-

terialet for at bevare deres status som græsarealer

med høj biodiversitet, eller

heder.

a) Hvis betingelserne fastsat i § 10, stk. 2, nr. 6 og 7,

ikke er opfyldt, finder nr. 1, 2, 4 og 5 også anven-

delse for biobrændstoffer, biobrændsler og biomas-

sebrændsler produceret af skovbiomasse.

§ 8.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af

biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik

på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav

fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af råmaterialer

fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en

af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har

denne status

1) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en bety-

delig del af året er vanddækkede, eller vandmættede,

2) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en

ha bevokset med træer af en højde på over fem meter

og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller

med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller

3) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde

på over fem meter og med en kronedækningsgrad på

mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå

disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumen-

teres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er

således, at det ved anvendelse af metoden i bilag 2, del

C, vil opfylde betingelserne i § 12.

Stk. 2.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis

arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet,

havde samme status som i januar 2008. Hvis betingelserne

fastsat i § 10, stk. 2, nr. 6 og 7, ikke er opfyldt, finder

stk. 1, nr. 1, samt 1. pkt. i dette stykke også anvendelse for

biobrændstoffer, biobrændsler og biomassebrændsler produ-

ceret af skovbiomasse

§ 9.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af

biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik

på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav

fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af råmaterialer

fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, med-

mindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råma-

teriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. Hvis

betingelserne fastsat i § 10, stk. 2, nr. 6 og 7, ikke er opfyldt,

finder dette stykke også anvendelse for biobrændstoffer og

biomassebrændsler produceret af skovbiomasse.

§ 10.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret

af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik

på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav

fastsat i § 3, stk. 1 og 2, skal opfylde kriterierne i stk. 2 for

at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra

ikke-bæredygtig produktion.

Stk. 2.

Det land, hvor skovbiomassen blev fældet skal ha-

ve indført national eller regional lovgivning, der finder an-

vendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og hånd-

hævelsessystemer, der sikrer

1) fældningens lovlighed,

2) at skove genplantes på fældede arealer,

3) at områder, der ved international eller national ret el-

ler af den relevante kompetente myndighed er udlagt

som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder,

græsarealer, heder og tørvemoser, beskyttes med hen-

blik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæg-

gelse af levesteder,

4) at fældningen udføres under hensyntagen til oprethol-

delsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten i

overensstemmelse med principperne for bæredygtig

skovforvaltning med det formål at forebygge alle ska-

delige virkninger på en sådan måde, at hugst af stub-

be og rødder, forringelse af primærskove og gammel-

groede skove som defineret i det land, hvor skoven

er beliggende, eller omdannelse til plantageskove og

fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i

overensstemmelse med maksimumstærsklerne for store

renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven er be-

liggende, og med lokalt og økologisk passende tærskler

for udtagningen af dødt ved, og at fældningen udføres

i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugst-

systemer, der minimerer alle skadelige virkninger på

jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på

biodiversitetselementer og levesteder,

5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens pro-

duktionskapacitet på lang sigt.

6) at skove, hvor skovbiomassen høstes, ikke stammer

fra arealer, som har den status, der er omhandlet i hen-

holdsvis § 7, nr. 1, 2, 4 og 5, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 9

på de samme betingelser for fastlæggelse af status for

arealer som fastsat i disse stykker, og

7) at anlæg, der producerer biobrændstoffer, biobrændsler

og biomassebrændsler af skovbiomasse, afgiver en re-

visionserklæring understøttet af interne processer på

virksomhedsniveau med henblik på de revisioner, der

gennemføres i henhold til VE-direktivets artikel 30,

stk. 3, om at skovbiomassen ikke stammer fra de area-

ler, der er omhandlet i nr. 6).

Stk. 3.

Når den dokumentation, der er omhandlet i stk.

2, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer og biomasse-

brændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning

med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og

iblandingskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis der er indført

systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at

sikre

1) fældningens lovlighed,

2) at skove genplantes på fældede arealer,

3) at områder, der ved international eller national ret el-

ler af den relevante kompetente myndighed er udlagt

som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder,

græsarealer, heder og tørvemoser, beskyttes med hen-

blik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæg-

gelse af levesteder,

4) at fældningen udføres under hensyntagen til oprethol-

delsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten i

overensstemmelse med principperne for bæredygtig

skovforvaltning med det formål at forebygge alle ska-

delige virkninger på en sådan måde, at hugst af stub-

be og rødder, forringelse af primærskove og gammel-

groede skove som defineret i det land, hvor skoven

er beliggende, eller omdannelse til plantageskove og

fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i

overensstemmelse med maksimumstærsklerne for store

renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven er be-

liggende, og med lokalt og økologisk passende tærskler

for udtagningen af dødt ved, og at fældningen udføres

i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugst-

systemer, der minimerer alle skadelige virkninger på

jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på

biodiversitetselementer og levesteder

5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens pro-

duktionskapacitet på lang sigt.

Stk. 4.

Med henblik på at overholde stk. 2, jf. stk. 1, i

denne bestemmelse, kan første eller anden parts revision

anvendes indtil skovbiomassens første opsamlingssted. Re-

visionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de

økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod

svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer

ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del

deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evalu-

ere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes

pålidelighed.

§ 11.

Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret

af biomasse fra skove, der tages i betragtning med henblik

på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblandingskrav

fastsat i § 3, stk. 1 og 2, skal opfylde kriterier for areal-

anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LU-

LUCF) i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Landet eller den regionale organisation for økono-

misk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, skal være

part i Parisaftalen og skal

1) have forelagt et nationalt bestemt bidrag for De For-

enede Nationers rammekonvention om klimaændringer

(UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i land-

brug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sik-

res, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med

hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til

at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det

nationalt bestemte bidrag, eller

have indført nationale eller regionale love i overens-

stemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder an-

vendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare

og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rap-

porterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke over-

stiger optag.

Stk. 3.

Hvor den dokumentation, der er omhandlet i stk.

2, ikke er tilgængelig, tages biobrændstoffer og biomasse-

brændsler produceret af skovbiomasse i betragtning med

henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav og iblan-

dingskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis der er indført

systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at

sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opret-

holdes eller forbedres på lang sigt.

Stk. 4.

Med henblik på at overholde stk. 2, jf. stk. 1, i

denne bestemmelse, kan første eller anden parts revision

anvendes indtil skovbiomassens første opsamlingssted. Re-

visionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de

økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod

svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer

ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del

deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evalu-

ere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes

pålidelighed.

§ 12.

Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse

af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrænd-

sler, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af

e-fortrængningskrav og iblandingskrav i § 3, stk. 1, og

2, skal være

1) mindst 50 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt

i transport og produceret i anlæg, der var i drift senest

den 5. oktober 2015,

2) mindst 60 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i

transport og produceret i anlæg, der er sat i drift fra den

6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020,

3) mindst 65 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i

transport produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1.

januar 2021 og

4) mindst 70 pct. for vedvarende brændstoffer, der ikke

er af biologisk oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29, ved-

varende brint som mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr.

31, og genanvendt kulstofbrændsel, jf. § 2, stk. 1, nr.

18. Opgørelsen af drivhusgasemissionsbesparelser fra

disse brændstoffer, og fastlæggelsen af andelen af ved-

varende energi i disse brændstoffer, skal ske i overens-

stemmelse med regler fastsat i VE-direktivet, artikel

27, stk. 6, og Kommissionens delegerede forordning

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en

EU-metode med detaljerede regler for produktion af

vedvarende flydende eller gasformige transportbrænd-

stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og Kom-

missionens delegerede forordning om supplerende reg-

ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel

for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kul-

stofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering

af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende fly-

dende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke

er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstof-

brændsler.

Stk. 2.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske

produktion af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport

er påbegyndt.

Stk. 3.

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af

anvendelse af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport

beregnes i overensstemmelse med bilag 1.

§ 13.

Biobrændstoffer kan kun indgå til opfyldelse af

e-fortrængningskrav og iblandingskrav fastsat i § 3, stk.

1 og 2, såfremt de ikke er fremstillet af råproduktet palme-

olie med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendel-

sen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse

af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager,

jf. stk. 2, eller af rester fra palmeolieproduktion i form af

PFAD (Palm fatty acid distillate).

Stk. 2.

Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer

i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betyde-

lig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort

kulstoflager, fastsættes efter kriterier i EU-Kommissionens

delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC.

Stk. 3.

Biobrændstoffer kan kun indgå til opfyldelse af

e-fortrængningskrav og iblandingskrav fastsat i § 3, stk.

1 og 2, såfremt de ikke er fremstillet af råproduktet soja-

bønner, medmindre råproduktet er certificeret som havende

lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen efter

kriterier i EU-Kommissionens delegerede forordning om høj

og lav risiko for ILUC.

§ 14.

Elektricitet fra biomassebrændsler kan kun indgå til

opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1,

hvis den opfylder et eller flere af følgende krav

1) den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret

termisk effekt på mindre end 50 MW,

2) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret

termisk effekt på mellem 50 og 100 MW produceres

ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktions-

teknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende

anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der sva-

rer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL’er)

som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2017/1442,

3) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret

termisk effekt på over 100 MW produceres ved anven-

delse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi,

eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg, der

opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 pct.,

eller

4) den produceres ved anvendelse af CO

-opsamling og

-lagring fra biomasse.

Stk. 2.

Rent elproducerende anlæg kan kun tages i betragt-

ning med henblik på opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav

fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis de ikke anvender fossile

brændstoffer som hovedbrændsel, og hvis der ikke er et

andet omkostningseffektivt potentiale for at anvende højef-

fektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse

med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med

artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for anlæg, som

sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler

efter den 25. december 2021.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på elektricitet fra

anlæg, der er omfattet af en særlig underretning fra en

medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt

dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerhe-

den. Kommissionen vedtager efter at have vurderet under-

retningen en afgørelse under hensyn til de elementer, der

indgår deri.

Kapitel 3

Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og

kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner

§ 15.

En virksomhed skal årligt, og senest den 31. marts,

indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der

skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det

foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelser fast-

sat i § 3, stk. 1 og 2, herunder om opfyldelse af forplig-

telsesprocenter, bæredygtighedskriterier og kriterierne for

besparelse af drivhusgasemissioner, samt hvorvidt virksom-

heden har indgået aftale om opfyldelse i anden virksomhed,

jf. § 3, stk. 6, i lov om reduktion af drivhusgasser fra trans-

portsektoren m.v.

Stk. 2.

Virksomheden skal, hvor det er muligt, anvende de

opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2. Såfremt virk-

somheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelses-

metoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode,

begrundes udførligt.

§ 16.

For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af

virksomhedens forpligtelse i § 3, stk. 1 og 2, skal virksom-

heden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriteri-

erne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner

i §§ 6-13. Til dette formål skal virksomheden anvende et

massebalancesystem, der

1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstof-

fer med forskellige bæredygtigheds og drivhusgasemi-

ssionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i

en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg

samt transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i

transmissions- og distributionslokalitet,

2) tillader, at partier af råmaterialer med forskellige ener-

giindhold blandes med henblik på yderligere forarbejd-

ning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter ener-

giindhold,

3) kræver, at oplysninger om bæredygtigheds- og drivhus-

gasemissionsbesparelseskarakteristikaene og de i num-

mer 1 nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til

blandingen,

4) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud

af blandingen, beskrives som havende de samme bæ-

redygtighedskarakteristika i de samme mængder som

summen af alle partier, der tilføres blandingen og stiller

krav om, at denne balance opretholdes i et passende

tidsrum,

sikrer, at hvert parti kun tælles én gang mod opfyldelse

af kravene i VE-direktivets art. 7, stk. 1, sidste afsnit,

herunder opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og

iblandingskrav i § 3, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørel-

se, og

indeholder oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte

til produktion af det pågældende parti, og i givet fald

fra hvilken type støtteordning.

§ 17.

Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om par-

tiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseska-

rakter justeres og tildeles på det pågældende output i over-

ensstemmelse med følgende regler

1) når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét

output, som er bestemt til produktion af biobrændstof-

fer, biomassebrændsel eller vedvarende flydende eller

gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biolo-

gisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal

partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bære-

dygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakte-

ristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der

repræsenterer forholdet mellem mængden af det output,

som er bestemt til en sådan produktion, og massen af

det råmateriale, som indgår i processen, eller

2) når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer

i mere end ét output, som er bestemt til produktion

af biobrændstoffer, biomassebrændsel eller vedvaren-

de flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der

ikke er biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstof-

brændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt

omregningsfaktor og en særskilt massebalance, jf. § 16.

§ 18.

Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret

en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig

standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de

forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvide-

re stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysninger-

ne til rådighed for Energistyrelsen.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse for de oplysnin-

ger, som flybrændstofleverandører indlæser i EU-databa-

sen i henhold til artikel 10 i ReFuelEU Aviation-forordnin-

gen. Kontrollanten skal ved udførelse af kontrollen følge

International Standard on Assurance Engagements (ISAE

3000) og sikre, at de indlæste oplysninger er nøjagtige. Kon-

trollanten skal fremkomme med en erklæring, som fly-

brændstofleverandøren skal gøre tilgængelig for Energisty-

relsen inden for fristen for indberetningen i henhold til arti-

kel 10 i forordningen.

§ 19.

Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til

§§ 15-18, stk. 1, skal udarbejdes, og eventuelt suppleres,

i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i bekendt-

gørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af

drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

§ 20.

I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivil-

lige eller nationale ordninger i henhold til VE-direktivets

artikel 30, stk. 4 og 6, indeholder nøjagtige data om bæ-

redygtighedskriterier, der overholder bæredygtighedskriteri-

er og drivhusgasemissionsbesparelser fastsat i §§ 6-13, og

virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres bio-

brændstof er omfattet af en sådan ordning, finder bæredyg-

tighedskriterierne og krav om drivhusgasemissionsbesparel-

serne ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for

biobrændstoffernes bæredygtighed.

§ 21.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører til-

syn med driften af de certificeringsorganer, der foretager

uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certifi-

ceringsorganerne forelægger på anmodning af klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren alle relevante oplysninger, der

er nødvendige for at føre tilsyn med driften, herunder den

nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisi-

onen. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren kon-

staterer problemer med manglende overholdelse, underrettes

den frivillige ordning straks.

§ 22.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, blandt

andet på baggrund af en anmodning fra en virksomhed, an-

mode Kommissionen om at undersøge, om bæredygtigheds-

kriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissi-

oner fastsat i §§ 6-13 er opfyldt, for så vidt angår en kilde til

biobrændstoffer eller biomassebrændsler og de drivhusgase-

missionsbesparelsestærskler, der er fastsat i § 12, stk. 1, nr.

§ 23.

Når Kommissionen har idriftsat EU-databasen, jf.

VE-direktivets artikel 31 a, stk. 1, der gør det muligt at

spore flydende og gasformige transportbrændstoffer, finder

stk. 2-6 anvendelse.

Stk. 2.

Virksomheder skal, i overensstemmelse med Kom-

missionens gennemførelsesforordning om regler for verifi-

kation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparel-

seskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer

i arealanvendelsen, indlæse nøjagtige oplysninger om gen-

nemførte transaktioner med brændstoffer og disse brænd-

stoffers bæredygtighedsegenskaber og drivhusgasemissions-

besparelser m.v. for hele deres livscyklus fra produktions-

stedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brænd-

stoffet, i EU-databasen.

Stk. 3.

Virksomheden skal rettidigt indlæse de oplysnin-

ger, der er nødvendige for at kontrollere opfyldelsen af for-

pligtelserne i § 3, stk. 1 og 2, i EU-databasen. Forpligtelsen

omfatter også de transaktionsdata, der videregives gennem

hele forsyningskæden. Indlæsningen af oplysningernes nøj-

agtighed og fuldstændighed skal verificeres i henhold til

regler beskrevet i kapitel 9 i bekendtgørelse om håndbog om

dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transport-

sektoren m.v.

Stk. 4.

Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til

produktion af et bestemt parti brændstof, og i givet fald fra

hvilken type støtteordning, skal også indlæses i databasen.

Stk. 5.

Med henblik på at indlæse data i EU-databasen,

til opfyldelse af forpligtelserne i § 3, stk. 1 og 2, skal det

sammenkoblede gassystem anses for at være ét enkelt mas-

sebalancesystem. Data om tilførsel og udtrækning af vedva-

rende gasformige brændstoffer og brændsler skal gives i

EU-databasen.

Stk. 6.

Data efter stk. 1-5 kan indlæses i EU-databasen via

nationale databaser.

Stk. 7.

Energistyrelsen kan behandle data i EU-databasen

med henblik på overvågning og kontrol.

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe

foranstaltninger til at sikre, at virksomheden indfører nøjag-

tige oplysninger i EU-databasen.

Kapitel 4

Delegation af klima-, energi- og forsyningsministerens

beføjelser efter § 9, stk. 1, og § 9 a i lov om reduktion af

drivhusgasser fra transportsektoren m.v. til Søfartsstyrelsen

§ 24.

Søfartsstyrelsen bemyndiges på klima-, energi- og

forsyningsministerens vegne til at bistå Energistyrelsen med

at føre tilsyn med udenlandske skibe, jf. stk. 2, som anløber

danske havne, jf. MRV-forordningen og FuelEU Maritime-

forordningen.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen bemyndiges til uden retskendelse

at gå om bord på udenlandske skibe, som anløber danske

havne for at føre tilsyn med og rapportere om, hvorvidt

der er gyldige overensstemmelsesdokumenter efter forord-

ningerne, jf. stk. 1, om bord på skibene.

Stk. 3.

Energistyrelsen er ansvarlig for at håndhæve reg-

lerne i MRV-forordningen og FuelEU Maritime-forordnin-

gen i Danmark, mens Søfartsstyrelsen alene bistår med den

fysisk, faktiske udførelse af tilsynet om bord og rapporterin-

gen.

Kapitel 5

Gebyrer

Gebyrer for FuelEU Maritime-forordningen

Årligt gebyr for selskaber

§ 25.

Energistyrelsen opkræver et årligt gebyr hos selska-

ber som defineret i FuelEU Maritime-forordningens artikel

3, nr. 13, til dækning af de omkostninger, der er forbundet

med styrelsens, eller den der bistår styrelsen, opgavevareta-

gelse som følge af forordningen, jf. § 6 a i lov om reduktion

af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Stk. 3.

Det årlige gebyr for selskaber beregnes pr. MJ

forbrugt energi ifølge skibenes seneste verificerede brænd-

stofforbrug i henhold til rapporteringen efter forordningens

artikel 15 og 16 i den foregående rapporteringsperiode, jf.

dog stk. 5.

Stk. 4.

Såfremt det årlige gebyr, jf. stk. 3, ikke kan fast-

sættes som følge af selskabets manglende eller mangelful-

de indberetning, fastsætter Energistyrelsen det årlige gebyr

skønsmæssigt.

Stk. 5.

For årene 2025 og 2026 beregnes det årlige gebyr

for selskaberne pr. ton udledt CO

e ifølge skibenes verifice-

rede emissionsmængder i henhold til MRV-forordningen, jf.

stk. 1 og 2.

Stk. 6.

Uanset beregningsmetoden ifølge stk. 3 fastsættes

det årlige gebyr ikke lavere end den mindste sats og ikke

højere end den højeste sats, der gælder for skibene, jf. bilag

Stk. 7.

Gebyrsatser pr. MJ forbrugt energi, jf. stk. 3, samt

mindste og højeste satser, jf. stk. 5, fremgår af bilag 6.

Opkrævning af det årlige gebyr

§ 26.

Betaling af gebyret skal ske på de af Energistyrelsen

anviste fremgangsmåder og betalingsfrister.

Stk. 2.

Der betales ikke moms af det årlige gebyr.

Stk. 3.

Udebliver betalingen af det årlige gebyr efter sidste

rettidige indbetalingsdag, kan Energistyrelsen opkræve ren-

ter og rykkergebyr efter rentelovens bestemmelser.

Timefakturering ved mangelfuld regelefterlevelse

§ 27.

Energistyrelsen kan opkræve betaling for styrelsens,

eller den der bistår styrelsen, sagsbehandling for merarbej-

de i situationer, hvor et selskab ikke har overholdt sine for-

pligtelser ifølge FuelEU Maritime-forordningen, eller ifølge

regler udstedt i medfør af denne.

Stk. 2.

Betalingskrav efter stk. 1 beregnes på grundlag af

Energistyrelsens timeforbrug til udførelse af opgaven ganget

med styrelsens til enhver tid værende timesats, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Timesatsen fastsættes på grundlag af gennemsnitli-

ge lønudgifter tillagt generelle fællesomkostninger i Energi-

styrelsen i det forudgående regnskabsår. Timesatsen regule-

res én gang årligt.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 26, stk. 3 og 4, gælder tilsva-

rende for timefakturering efter stk. 1-3.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Viderefakturering af andre merudgifter ved mangelfuld

regelefterlevelse

§ 28.

I tillæg til en timefakturering ifølge § 27, kan

Energistyrelsen opkræve betaling for andre dokumenterede

merudgifter, som styrelsen, eller den der bistår styrelsen, har

afholdt i forbindelse med sagsbehandlingen eller merarbej-

det, herunder eksempelvis rejseomkostninger og omkostnin-

ger til verifikatorbistand eller anden sagkyndig bistand. En

sådan viderefakturering skal inkludere alle momsudgifter,

som styrelsen, eller den der bistår styrelsen, har afholdt.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 26, stk. 4, gælder tilsvarende for

viderefakturering efter stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Gebyrer for ReFuelEU Aviation-forordningen

Årligt gebyr for flybrændstofleverandører og

luftfartøjsoperatører

§ 29.

Energistyrelsen opkræver et årligt gebyr hos fly-

brændstofleverandører og luftfartøjsoperatører som defineret

i ReFuelEU Aviation-forordningen og i denne bekendtgø-

relses § 2, stk. 2, til dækning af de omkostninger, der er

forbundet med styrelsens, eller den der bistår styrelsen, op-

gavevaretagelse som følge af forordningen, jf. § 6 a i lov om

reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Stk. 3.

Det årlige gebyr for flybrændstofleverandører be-

regnes pr. ton leveret flybrændstof ifølge flybrændstofleve-

randørens seneste verificerede rapportering i henhold til for-

ordningens artikel 10 i den foregående rapporteringsperiode,

jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

Det årlige gebyr for luftfartøjsoperatører beregnes

pr. ton årligt behov for flybrændstof ifølge luftfartøjsopera-

tørens seneste verificerede rapportering i henhold til forord-

ningens artikel 8 i den foregående rapporteringsperiode, jf.

dog stk. 6.

Stk. 5.

Såfremt det årlige gebyr, jf. stk. 3 og 4, ikke

kan fastsættes som følge af flybrændstofleverandørens eller

luftfartøjsoperatørens manglende eller mangelfulde indbe-

retning, fastsætter styrelsen det årlige gebyr skønsmæssigt.

Stk. 6.

For år 2025 udgøres gebyret for luftfartøjsoperatø-

rer og flybrændstofleverandører af en ligelig fordeling af

styrelsens omkostninger til opgavevaretagelse som følge af

forordningen, jf. stk. 1 og 2, mellem flybrændstofleverandø-

rer og luftfartøjsoperatører. Der vil ske en tilbagebetaling

eller meropkrævning af gebyr det efterfølgende år på bag-

grund af rapporteringen for 2025 i henhold til forordningen,

såfremt rapporteringen for 2025 viser, at fordelingen af om-

kostningerne ikke er korrekt efter beregningsmetoden i stk.

3 og 4.

Stk. 7.

Uanset beregningsmetoden i stk. 3-5 fastsættes det

årlige gebyr efter stk. 3-5 ikke lavere end den mindste sats

og ikke højere end den højeste sats, der gælder for flybrænd-

stofleverandører og luftfartøjsoperatører.

Stk. 8.

Gebyrsatser, jf. stk. 3-4, gebyr, jf. stk. 6, og mind-

ste og højeste satser, jf. stk. 7, fremgår af bilag 7.

Opkrævning af det årlige gebyr

§ 30.

Betaling af gebyret skal ske på de af Energistyrelsen

anviste fremgangsmåder og betalingsfrister.

Stk. 2.

Der betales ikke moms af det årlige gebyr.

Stk. 3.

Udebliver betalingen af det årlige gebyr efter sidste

rettidige indbetalingsdag, kan Energistyrelsen opkræve ren-

ter og rykkergebyr efter rentelovens bestemmelser.

Timefakturering ved mangelfuld regelefterlevelse

§ 31.

Energistyrelsen kan opkræve betaling for styrelsens,

eller den der bistår styrelsen, sagsbehandling for merarbejde

i situationer, hvor en luftfartøjsoperatører eller flybrændstof-

leverandører ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge Re-

FuelEU Aviation-forordningen eller ifølge regler udstedt i

medfør af denne.

Stk. 2.

Betalingskrav efter stk. 1 beregnes på grundlag af

Energistyrelsens timeforbrug til udførelse af opgaven ganget

med styrelsens til enhver tid værende timesats, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Timesatsen fastsættes på grundlag af gennemsnitli-

ge lønudgifter tillagt generelle fællesomkostninger i Energi-

styrelsen i det forudgående regnskabsår. Timesatsen regule-

res én gang årligt.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 30, stk. 3 og 4, gælder tilsva-

rende for timefakturering efter stk. 1-3.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Viderefakturering af andre merudgifter ved mangelfuld

regelefterlevelse

§ 32.

I tillæg til en timefakturering ifølge § 31, kan

Energistyrelsen opkræve betaling for andre dokumenterede

merudgifter, som styrelsen, eller den der bistår styrelsen,

har afholdt i forbindelse med sagsbehandlingen eller mer-

arbejdet, herunder rejseomkostninger og omkostninger til

verifikatorbistand eller anden sagkyndig bistand. En sådan

viderefakturering skal inkludere alle momsudgifter, som sty-

relsen, eller den der bistår styrelsen, har afholdt.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 30, stk. 4, gælder tilsvarende for

viderefakturering efter stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1 finder også anvendelse til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse

en institution under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.,

udfører.

Kapitel 6

Kompetente myndigheder for ReFuelEU Aviation-

forordningen og FuelEU Maritime-forordningen

§ 33.

Energistyrelsen har som kompetent myndighed i

Danmark ansvar for anvendelse og håndhævelse af ReFue-

lEU Aviation-forordningens og FuelEU Maritime-forordnin-

gens bestemmelser.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 34.

Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til

denne bekendtgørelse kan ikke påklages til klima-, energi-

og forsyningsministeren.

§ 35.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold

til artikel 5, stk. 6, jf. artikel 5, stk. 7, i ReFuelEU Aviation-

forordningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørel-

ser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige administrative

afgørelse fra Energiklagenævnet foreligger.

Stk. 3.

Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt.

Kapitel 8

Straf

§ 36.

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1 og

2, § 15, stk. 1, §§ 16-19, § 21 eller § 23, stk. 2-5.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, der angiver urigtige oplys-

ninger efter § 3, stk. 1 og 2, § 3 a, stk. 3 og 4, § 15, stk. 2, §§

16-19 eller § 23, stk. 2-6.

Stk. 3.

I henhold til ReFuelEU Aviation-forordningen

straffes med bøde den der

som flybrændstofleverandør undlader at opfylde for-

pligtelserne i artikel 4 med hensyn til minimumsande-

lene af bæredygtige flybrændstoffer, jf. artikel 12, stk.

som flybrændstofleverandør undlader at opfylde for-

pligtelserne i artikel 4 med hensyn til minimumsan-

delene af syntetiske flybrændstoffer, og i en periode

fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2034 de

gennemsnitlige andele af syntetiske flybrændstoffer,

jf. artikel 12, stk. 5,

som luftfartøjsoperatør undlader at opfylde forpligtel-

serne i artikel 5, jf. artikel 12, stk. 2,

som EU-lufthavnsforvaltningsorgan undlader at træffe

de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe luftfar-

tøjsoperatørers manglende adgang til flybrændstoffer,

der indeholder minimumsandele af bæredygtige fly-

brændstoffer i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, jf.

artikel 12, stk. 3,

som EU-lufthavnsforvaltningsorgan eller anden aktør

undlader at opfylde forpligtelserne til at fremlægge

oplysninger i artikel 6, stk. 2 og 4,

som EU-lufthavnsforvaltningsorgan undlader at over-

holde rapporteringsforpligtelserne i artikel 7, stk. 3,

som luftfartøjsoperatør undlader at opfylde rapporte-

ringsforpligtelserne i artikel 8,

som luftfartøjsoperatør undlader at opfylde forpligtel-

serne i artikel 9, stk. 1,

som flybrændstofleverandør undlader at opfylde rap-

porteringsforpligtelserne i artikel 10, herunder forplig-

telserne i denne bekendtgørelses artikel 18, stk. 2, jf.

artikel 10, andet afsnit, samt forpligtelsen til at fore-

lægge oplysninger i artikel 9, stk. 2 og 3, eller

10) som flybrændstofleverandør har afgivet vildledende

eller unøjagtige oplysninger om egenskaberne ved

eller oprindelsen af de bæredygtige flybrændstoffer,

som vedkommende har leveret i henhold til artikel 9,

stk. 2, og artikel 10, jf. artikel 12, stk. 6.

Stk. 4.

I henhold til FuelEU Martime-forordningen straf-

fes med bøde den, der

undlader at opfylde forpligtelsen i artikel 4, stk. 2, jf.

artikel 23, stk. 2, om reduktion af drivhusgasintensite-

ten af den energi, der bruges om bord i et skib i løbet

af en rapporteringsperiode,

undlader at opfylde forpligtelsen i artikel 5, stk. 3, jf.

artikel 23, stk. 2, om anvendelse af RFNBO i løbet af

en rapporteringsperiode,

undlader at tilslutte et skib til landstrøm i henhold til

artikel 6 jf. artikel 23, stk. 5,

ikke overholder bestemmelserne i artikel 7 om over-

vågning og rapportering,

ikke overholder bestemmelserne i artikel 8 om udar-

bejdelse og forelæggelse af overvågningsplan,

ikke overholder bestemmelserne i artikel 9 om æn-

dringer af overvågningsplanen,

undlader at opfylde artikel 10, stk. 3 og 4, om frem-

læggelse af data og fravigelse af standardværdier,

undlader at opfylde artikel 11, stk. 1, om revidering af

overvågningsplan,

undlader af opfylde artikel 13, stk. 4, om at afgive

yderligere oplysninger og adgang til lokaler eller ski-

bet for verifikatoren,

10) ikke overholder bestemmelserne i artikel 15 om over-

vågning og registrering,

11) undlader at opfylde artikel 16, stk. 3, om korrektion af

oplysninger til, og forelæggelse af, FuelEU-rapport,

undlader af opfylde artikel 17, stk. 2, om fremlæggel-

se af oplysninger eller dokumenter og give adgang

til lokaler eller skibet for den kompetente myndighed

med henblik på yderligere kontrol,

13) ikke overholder bestemmelsen i artikel 20, stk. 3,

om at registrere forskuddet af overensstemmelses-

overskuddet i FuelEU-databasen,

14) ikke overholder bestemmelsen i artikel 20, stk. 4, jf.

artikel 23, stk. 3, om lån af forskud på overensstem-

melsesoverskud i foregående rapporteringsperiode, el-

ler

15) ikke overholder bestemmelsen i artikel 24, stk. 1, om

at skibe skal være i besiddelse af et overensstemmel-

sesdokument.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 37.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1729 af 30. december 2024

om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og

bæredygtighed ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på indbe-

retninger for år 2024. For sådanne indberetninger finder de

hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.

november 2021 om biobrændstofloven og bekendtgørelser

udstedt i medfør heraf anvendelse.

12)

Energistyrelsen

Stine Leth Rasmussen

/ Jacob Møller

Bilag 1

Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og biomassebrændsler, jf. VE-direktivets arti-

kel 31

Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og biomassebrændsler

1) Drivhusgasemissionsbesparelsen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og biomassebrænd-

sler beregnes med henblik på § 12, på en af følgende måder:

a) hvor en standardværdi for drivhusgasemissionsbesparelse for den pågældende produktionsvej er

fastlagt i bilag 2, del A eller B, for biobrændstoffer og i bilag 3, del A, for biomassebrændsler,

hvor e

-værdien for de pågældende biobrændstoffer beregnet i henhold til bilag 2, del C, punkt

7, og for disse biomassebrændsler beregnet i henhold til bilag 3, del B, punkt 6, er lig med eller

mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi

b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i

bilag 2, del C, for biobrændstoffer og i bilag 3, del B, for biomassebrændsler

c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag

2, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes

for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er

fastlagt i bilag 2, del C, anvendes for alle andre faktorer eller

d) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag 3,

del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 3, del C, kan anvendes for nogle

faktorer, og de værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 3, del

B, anvendes for alle andre faktorer.

Bilag 2

Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af flydende biobrændstoffer og de fossile brændstof-

fer, de sammenlignes med

A. Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission

som følge af ændret arealanvendelse

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissions- Drivhusgasemissions be-

besparelse — typisk sparelse — standardværdi

værdi

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

67 %

59 %

naturgas som procesbrændsel i konventionelt ke-

delanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, na-

77 %

73 %

turgas som procesbrændsel i konventionelt kede-

lanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

73 %

68 %

naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeværk

(*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,

79 %

76 %

naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

58 %

47 %

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,

71 %

64 %

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

48 %

40 %

konventionelt kedelanlæg)

Ethanol fra majs, (naturgas som procesbrændsel i

55 %

48 %

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i

40 %

28 %

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug

69 %

68 %

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur-

47 %

38 %

gas som procesbrændsel i konventionelt kedelan-

læg)

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur-

53 %

46 %

gas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul

37 %

24 %

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restpro-

67 %

dukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraft-

varmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerrør

70 %

Andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-

tert-butylether (ETBE)

Andelen fra vedvarende energikilder af tert-amy-

lethylether (TAEE)

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas-

sin)

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop-

samling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

(åbent spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

(proces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt-

ning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spilde-

vandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

52 %

47 %

57 %

52 %

55 %

50 %

33 %

20 %

51 %

88 %

84 %

51 %

58 %

55 %

34 %

53 %

87 %

83 %

59 %

65 %

63 %

40 %

59 %

98 %

45 %

84 %

78 %

47 %

54 %

51 %

22 %

49 %

83 %

77 %

57 %

64 %

61 %

30 %

57 %

98 %

(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen

leveres af kraftvarmeanlæg.

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret

som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1069/2009

, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

B. Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på marke-

det, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i 2016, når de produceres uden nettokulstofemis-

sioner som følge af ændret arealanvendelse

Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissionsbesparelse Drivhusgasemissions bespa-

— typisk værdi

relse — standardværdi

Ethanol fra hvedehalm

85 %

83 %

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

i fritstående anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket

træ i fritstående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald

i fritstående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket

træ i fritstående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i

fritstående anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ

i fritstående anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående

anlæg

Methanol fra dyrket træ i fritstående

anlæg

Fischer–Tropsch-diesel fra forgas-

ning af sortlud integreret med cellu-

losemølle

Fischer–Tropsch-benzin fra forgas-

ning af sortlud integreret med cellu-

losemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning

af sortlud integreret med cellulose-

mølle

Methanol fra forgasning af sortlud

integreret med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder

af methyl-tert-butylether (MTBE)

C. Metoder

83 %

82 %

83 %

82 %

84 %

83 %

84 %

83 %

89 %

83 %

82 %

83 %

82 %

84 %

83 %

84 %

83 %

89 %

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer og biobrændstoffer

beregnes således:

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende formel:

E = e

+ e

— e

sca

— e

ccs

— e

ccr

hvor

de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i areal-

anvendelsen

emissionerne fra forarbejdning

emissionerne fra transport og distribution

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

ccs

ccr

emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugs-

forvaltning

emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer udtrykkes således:

a) drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO

-ækvivalent pr. MJ brændstof, g

eq/MJ.

b) drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ

endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO

eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem

varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning

eller køling

Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

udtrykkes i enheden g

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO

-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO

eq/MJ,

således

hvor

Brændstof råprodukt faktor

= [Forholdet mellem MJ råprodukt, der kræves til at fremstille 1 MJ brænd-

stof]

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer beregnes således:

Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

— E

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffet og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes

med.

4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der benyttes følgende

koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter

298

5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner fra følgende:

selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind

og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrknin-

gen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af

emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit

for dyrkningsemissioner i de i VE-direktivets artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne

om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante

informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis,

f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgase-

missionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jord-

bearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester,

og brug af organiske jordforbedringsmidler såsom kompost og forgæret naturgødningsfermentat, hvis de

ikke har risiko for at få negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og

verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet

er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages

hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler

7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, be-

regnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter

følgende formel:

= (CS

— CS

) × 3,664 × 1/20 × 1/P — e

hvor

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer

i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO

-ækvivalenter pr. energienhed fra

biobrændstof (megajoule)). »Dyrkede arealer«

og »dyrkede arealer med flerårige

afgrøder«

betragtes som én arealanvendelse.

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægt-

mængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealan-

vendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet,

afhængigt af hvilken der er senest

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i

vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor

kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden,

afhængigt af hvilket der er tidligst

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år),

bonus på 29 g CO

eq/MJ biobrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede

nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævnings-

skov og oliepalmer.

8. Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende

areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsfor-

mål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægnin-

gen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en

regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt

tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre

i jorden

på grundlag af IPCC�½s 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i

overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/841

10)

. Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i

jorden med henblik på VE-direktivet.

11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,

svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder

-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i

processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages

intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at

have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elek-

tricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi

for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis

relevant.

12. I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og

halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,

der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for biobrændstoffer.

14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, e

ccs

, der ikke allerede er medregnet

i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO

, hvis emission er direkte

knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF

11)

om geologisk lagring af kuldioxid.

15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, e

ccr

, skal være direkte forbundet med

produktionen af biobrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved

opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO

under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser inden den 1. januar 2036.

16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffrem-

stillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller over-

skydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold

til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at

gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, C

, beregnet således:

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150

(423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150

C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige

mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilfør-

sel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi

i en og samme proces

b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis

emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne

mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt

ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af

overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af

varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne

drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH

- og N

O-emissioner,

til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektri-

citet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet

(kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele

af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis

der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af

disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde

emission ved beregningen. For biobrændstoffer og biobrændsler skal alle biprodukter, der ikke er omfattet

af punkt 17, tages med ved beregningen.

Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Som hovedregel sættes affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i

bilag IX, til at have livscyklusdrivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlin-

gen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige

produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen

af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller

elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i

punkt 17, være raffinaderiet.

19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det

fossile brændstof, der sammenlignes med, E

F(t)

94 g CO

eq/MJ.

D. Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e

« som defineret i dette bilags del C, inklusive N

O-

emissioner fra jord

Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — ty- Drivhusgasemissioner — stan-

pisk værdi

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

9,6

25,5

27,0

(g CO

eq/MJ)

9,6

25,5

27,0

Ethanol fra sukkerroer

Ethanol fra majs

Andet korn, eksklusive ethanol fra

majs

Ethanol fra sukkerrør

Andelen fra vedvarende energikilder

af ETBE

Andelen fra vedvarende energikilder

af TAEE

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie

Biodiesel fra olieaffald

Animalsk fedt fra afsmeltning af

biodiesel (**)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

rapsfrø

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

solsikke

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

sojabønne

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

palmeolie

Hydrogeneret olie fra olieaffald

17,1

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

32,0

26,1

21,2

26,0

33,4

26,9

22,1

27,3

32,0

26,1

21,2

26,0

33,4

26,9

22,1

27,3

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt

fra afsmeltning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

33,4

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

27,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

22,2

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie

27,1

Ren olie fra olieaffald

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e

« — kun for N

O-emissioner fra jord (disse værdier er

allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »e

«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — ty- Drivhusgasemissioner — stan-

pisk værdi

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

4,9

13,7

14,1

(g CO

eq/MJ)

4,9

13,7

14,1

Ethanol fra sukkerroer

Ethanol fra majs

Andet korn, eksklusive ethanol fra

majs

Ethanol fra sukkerrør

Andelen fra vedvarende energikilder

af ETBE

Andelen fra vedvarende energikilder

af TAEE

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie

Biodiesel fra olieaffald

Animalsk fedt fra afsmeltning af bio-

diesel (**)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

rapsfrø

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

solsikke

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra so-

jabønne

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra

palmeolie

Hydrogeneret olie fra olieaffald

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt

fra afsmeltning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

2,1

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

17,6

12,2

13,4

16,5

18,0

12,5

13,7

16,9

17,6

12,2

17,6

12,2

13,4

16,5

18,0

12,5

13,7

16,9

17,6

12,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

13,4

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie

16,5

Ren olie fra olieaffald

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »e

« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

— typisk værdi

— standardværdi

(g CO

eq/MJ)

18,8

(g CO

eq/MJ)

26,3

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i konventionelt kede-

lanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i konventionelt kedelan-

læg)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brun-

kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

konventionelt kedelanlæg)

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som

procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restpro-

dukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraft-

varmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerrør

9,7

13,6

13,2

7,6

27,4

18,5

10,6

38,3

15,7

20,8

14,8

28,6

1,8

21,0

15,1

30,3

1,5

22,0

29,1

20,8

40,1

2,6

29,3

21,1

42,5

2,2

1,3

1,8

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop-

samling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

9,3

13,0

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

13,6

19,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

10,7

15,0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

10,5

14,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

10,9

15,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent

27,8

38,9

spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (pro-

9,7

13,6

ces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

10,2

14,3

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt-

14,5

20,3

ning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,7

5,2

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

3,8

5,4

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

4,2

5,9

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spilde-

22,6

31,7

vandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

4,7

6,5

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

0,6

0,8

(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al proce-

svarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

11,7

16,3

11,8

16,5

12,1

16,9

30,4

42,6

13,2

18,5

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggre-

gerede værdier for forarbejdningsemissioner i »e

«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

3,0

2,9

3,2

(g CO

eq/MJ)

4,2

4,0

4,4

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas-

20,9

29,2

sin)

Biodiesel fra palmeolie (proces med metha-

3,7

5,1

nopsamling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

4,3

6,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,1

4,4

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

3,0

4,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

3,3

4,6

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

21,9

30,7

(åbent spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

3,8

5,4

(proces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra af-

4,3

6,0

smeltning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,1

4,4

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

3,0

4,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

3,4

4,7

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil-

21,8

30,5

devandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

3,8

5,3

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »e

« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

— typisk værdi

— standardværdi

(g CO

eq/MJ)

2,3

(g CO

eq/MJ)

2,3

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i konventionelt kede-

lanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i konventionelt kedelan-

læg)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

2,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brun-

kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

konventionelt kedelanlæg)

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som

procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restpro-

dukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraft-

varmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerrør

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Biodiesel fra rapsfrø

Biodiesel fra solsikke

Biodiesel fra sojabønner

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop-

samling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent

spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (pro-

ces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt-

ning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

2,3

2,2

2,3

2,2

9,7

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

1,8

2,1

8,9

6,9

1,9

1,6

1,7

2,0

9,2

7,0

1,7

1,5

1,4

1,7

8,8

1,9

1,6

1,7

2,0

9,2

7,0

1,7

1,5

1,4

1,7

8,8

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spilde-

6,7

vandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

6,7

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

1,4

(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al proce-

svarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er

allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner e

« som defineret i dette bilags

del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske

transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie.

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

— typisk værdi

— standardværdi

(g CO

eq/MJ)

1,6

(g CO

eq/MJ)

1,6

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i konventionelt kede-

lanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i konventionelt kedelan-

læg)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

gas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brun-

kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

konventionelt kedelanlæg)

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som

procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

1,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul

1,6

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restpro-

1,6

dukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraft-

varmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerrør

6,0

Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra ved-

Vil blive anset som svarende til den anvendte

varende ethanol

produktionsvej for ethanol

Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra vedva- Vil blive anset som svarende til den anvendte

rende ethanol

produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

1,3

Biodiesel fra solsikke

1,3

Biodiesel fra sojabønner

1,3

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

1,3

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop-

1,3

samling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

1,3

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

1,3

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent

1,2

spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (pro-

1,2

ces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

1,2

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt-

1,2

ning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

0,8

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

0,8

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

0,8

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spilde-

0,8

vandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

0,8

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

0,8

(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al proce-

svarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

— typisk værdi

— standardværdi

(g CO

eq/MJ)

30,7

(g CO

eq/MJ)

38,2

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

turgas som procesbrændsel i konventionelt kede-

lanlæg)

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

21,6

25,5

gas som procesbrændsel i konventionelt kedelan-

læg)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, na-

25,1

30,4

turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, natur-

19,5

22,5

gas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,

39,3

50,2

brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg

(*))

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brun-

27,6

33,9

kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

48,5

56,8

konventionelt kedelanlæg)

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i

42,5

48,5

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i

56,3

67,8

kraftvarmeanlæg (*))

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som

29,5

30,3

procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

50,2

58,5

som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas

44,3

50,3

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul

59,5

71,7

som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restpro-

30,7

31,4

dukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraft-

varmeanlæg (*))

Ethanol fra sukkerrør

28,1

28,6

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for

ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

45,5

50,1

Biodiesel fra solsikke

40,0

44,7

Biodiesel fra sojabønner

42,2

47,0

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

63,3

75,5

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop-

46,1

51,4

samling fra oliemølle)

Biodiesel fra olieaffald

11,2

14,9

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

15,2

20,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

45,8

50,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

39,4

43,6

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

42,2

46,5

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent

62,1

73,2

spildevandsbassin)

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (pro-

44,0

47,9

ces med methanopsamling fra oliemølle)

Hydrogeneret olie fra olieaffald

11,9

16,0

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt-

16,0

21,8

ning (**)

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

38,5

40,0

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

32,7

34,3

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

35,2

36,9

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spilde-

56,4

65,5

vandsbassin)

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med

38,5

40,3

methanopsamling fra oliemølle)

Ren olie fra olieaffald

2,0

2,2

(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al proce-

svarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassifi-

ceret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for

hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

E. Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet,

eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde i 2016

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e

« som defineret i dette bilags del C, inklusive N

O-

emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ)

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

1,8

3,3

8,2

3,3

8,2

(g CO

eq/MJ)

1,8

3,3

8,2

3,3

8,2

Ethanol fra hvedehalm

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

3,1

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

7,6

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

3,1

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

7,6

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af

2,5

sortlud integreret med cellulosemølle

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af

2,5

sortlud integreret med cellulosemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning af sort-

2,5

lud integreret med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

2,5

med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder af

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

MTBE

nol

Disaggregerede standardværdier for N

O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardvær-

dier for dyrkningsemissioner i »e

«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

4,4

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

4,4

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

4,1

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

4,1

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af

sortlud integreret med cellulosemølle

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af

sortlud integreret med cellulosemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning af sort-

lud integreret med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

med cellulosemølle

(g CO

eq/MJ)

4,4

4,1

Andelen fra vedvarende energikilder af

MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

nol

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »e

« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

(g CO

eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

4,8

6,8

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

0,1

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

0,1

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstå-

0,1

ende anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

0,1

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sort-

lud integreret med cellulosemølle

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af

sortlud integreret med cellulosemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning af sort-

lud integreret med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder af

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

MTBE

nol

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »e

« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

7,1

12,2

8,4

12,2

(g CO

eq/MJ)

7,1

12,2

8,4

12,2

Ethanol fra hvedehalm

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

8,4

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

12,1

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

8,6

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

12,1

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,6

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sort-

7,7

lud integreret med cellulosemølle

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af

7,9

sortlud integreret med cellulosemølle

DME fra forgasning af sortlud integreret

7,7

med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

7,9

med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder af

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

MTBE

nol

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er

allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner e

« som defineret i dette bilags

del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske

transportemissioner kun for råprodukt.

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

1,6

1,2

2,0

(g CO

eq/MJ)

1,6

1,2

2,0

Ethanol fra hvedehalm

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i frit-

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af

sortlud integreret med cellulosemølle

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af

sortlud integreret med cellulosemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning af sort-

2,0

lud integreret med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

2,0

med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder af

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

MTBE

nol

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissioner — Drivhusgasemissioner —

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

13,7

15,6

(g CO

eq/MJ)

15,7

15,6

Ethanol fra hvedehalm

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstå-

ende anlæg

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i frit-

16,7

stående anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstå-

15,6

ende anlæg

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i frit-

16,7

stående anlæg

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstå-

15,2

ende anlæg

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstå-

16,2

ende anlæg

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

15,2

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

16,2

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sort-

10,2

lud integreret med cellulosemølle

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af

10,4

sortlud integreret med cellulosemølle

Dimethylether (DME) fra forgasning af sort-

10,2

lud integreret med cellulosemølle

Methanol fra forgasning af sortlud integreret

10,4

med cellulosemølle

Andelen fra vedvarende energikilder af

Svarende til den anvendte produktionsvej for metha-

MTBE

nol

10)

11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte

produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af

14.11.2009, s. 1).

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at

beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via

absorptionskølere.

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til

biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgase-

missioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige

mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative

eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og

størrelsen heraf.

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv

2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret

arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L

156 af 19.6.2018, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af

5.6.2009, s. 114).

Bilag 3

Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biomassebrændstoffer (biomethan) og de fossile

brændstoffer, de sammenlignes med

A. Typiske værdier og standardværdier af drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændstoffer, når

de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse

BIOMETHAN TIL TRANSPORT *

System til biom-

Teknologiske

Drivhusgasemissionsbespa- Drivhusgasemissionsbespa-

ethanproduktion

muligheder

relser — typisk værdi

relser — standardværdi

Gylle

Åbent fermentat, 117 %

72 %

uden afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, 133 %

94 %

med afgasfor-

brænding

Lukket fermen- 190 %

179 %

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 206 %

202 %

tat, med afgas-

forbrænding

Majs (maize), hele Åbent fermentat, 35 %

17 %

planten

uden afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, 51 %

39 %

med afgasfor-

brænding

Lukket fermen- 52 %

41 %

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 68 %

63 %

tat, med afgas-

forbrænding

Bioaffald

Åbent fermentat, 43 %

20 %

uden afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, 59 %

42 %

med afgasfor-

brænding

Lukket fermen- 70 %

58 %

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 86 %

80 %

tat, med afgas-

forbrænding

* Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold

til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ.

Biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) *

System til biom-

Teknologiske mu- Drivhusgasemissionsbespa- Drivhusgasemissionsbespa-

ethanproduktion

ligheder

relser — typisk værdi

relser — standardværdi

Husdyrgødning — Åbent fermentat, 62 %

35 %

Majs (Maize)

uden afgasfor-

brænding (1)

80 % – 20 %

Åbent fermentat, 78 %

57 %

med afgasforbræn-

ding (2)

Lukket fermentat, 97 %

86 %

uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, 113 %

108 %

med afgasforbræn-

ding

Husdyrgødning — Åbent fermentat, 53 %

29 %

Majs (Maize)

uden afgasfor-

brænding

70 % – 30 %

Åbent fermentat, 69 %

51 %

med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, 83 %

71 %

uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, 99 %

94 %

med afgasforbræn-

ding

Husdyrgødning — Åbent fermentat, 48 %

25 %

Majs (Maize)

uden afgasfor-

brænding

60 % – 40 %

Åbent fermentat, 64 %

48 %

med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, 74 %

62 %

uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, 90 %

84 %

med afgasforbræn-

ding

* Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til

det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ.

(1) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:

membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ

/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

(2) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan:

PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk

skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

B. METODER

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:

a) I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af biogas

eller biomethan beregnes de typiske værdier og standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende

formel

hvor

E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning

af den definerede blanding af substrater

= andelen af råprodukter n i energiindhold

= emissionen i g CO

/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag (*)

hvor

= energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n (**)

= vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

hvor

= årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

= gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]

= standardvandindhold for substrat n (***).

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO

eq/MJ husdyrgød-

ning (– 54 kg CO

eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvalt-

ning.

(**) Følgende værdier P

anvendes til beregning af typiske værdier og standardværdier:

P(Majs): 4,16 [MJbiogas/kg våd majs med 65 % fugtighed]

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJbiogas/kg gylle med 90 % fugtighed]

P(Bioaffald) 3,41 [MJbiogas/kg vådt bioaffald med 76 % fugtighed]

(***) Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SM

anvendes:

(*)

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

c) I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethanproduktion,

beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:

hvor

ec,n

td,råpro-

dukt,n

= de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energikonver-

tering

= andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

= emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

l,n

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealan-

vendelsen, for råprodukter n

sca

= emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n (*)

= emissionerne fra forarbejdning

td,product

= emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i for-

bindelse med forbrænding

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

(*) For e

sca

finder en bonus på 45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret land-

brugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af

biogas og biomethan.

2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ biomasse-

brændstof, g CO

eq/MJ.

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

udtrykkes i enheden g

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO

-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO

eq/MJ,

således (

12)

)

hvor

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

3. Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:

Drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

— E

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med

4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der benyttes følgende

koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter:

: 1

O: 298

: 25

5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner fra følgende:

selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialer-

ne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller

dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske

værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale

gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i VE-direktivets artikel 28,

stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er

der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af

lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske

værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der

benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske

områder på nationalt plan.

6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemi-

ssionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skift til begrænset eller ingen jordbear-

bejdning, forbedrede afgrøder og vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester,

og brug af organiske jordforbedringsmidler såsom kompost og forgæret naturgødningsfermentat, hvis de

ikke har risiko for at få negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og

verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet

er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages

hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudstmidler

13)

7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e

, be-

regnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter

følgende formel:

= (CS

— CS

) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e

, (

14)

)

hvor

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i

arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO

-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergien-

hed). »Dyrkede arealer«

15)

og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder«

16)

betragtes som

én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægt-

mængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealan-

vendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet,

afhængigt af hvilken der er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægt-

mængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstof-

lagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

, være det

skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af

hvilket der er tidligst

= afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr.

år) og

= bonus på 29 g CO

eq/MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprette-

de nedbrudte arealer på de i punkt 7 fastlagte betingelser.

15)

16)

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævnings-

skov og oliepalmer.

8. Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende

areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsfor-

mål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægnin-

gen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en

regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt

tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10. I overensstemmelse med bilag 2, del C, punkt 10, fungerer Kommissionens afgørelse 2010/335/EU,

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre

i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19), der giver

retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med VE-direktivet på grundlag af

IPCC�½s 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med

forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden.

11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,

svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder

-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i

processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller

gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distri-

bution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet

ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan

producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk

ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis

relevant.

12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og

halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,

der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13. CO

-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biomassebrændstof-

fer. Emissioner af ikke-CO

-drivhusgasserne (CH

og N

O) fra det anvendte brændsel inkluderes i

eu-faktoren.

14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, eccs, der ikke allerede er medregnet

i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO

, hvis emission er direkte

knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i

overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, eccr, skal være direkte forbundet med den

produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved

opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO

under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrænd-

stoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller

overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i hen-

hold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås

ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C

(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige

mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilfør-

sel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi

i en og samme proces

b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser

17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,

hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (»biprodukter«), fordeles drivhusgasemissio-

nerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold

(udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensite-

ten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten

af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved

at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH

- og N

O-

emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme

eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af

varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er e

+ e

sca

+ de brøkdele

af e

, e

ccs

og e

ccr

, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis

der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af

disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde

emission ved beregningen.

For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 17, tages med ved beregnin-

gen. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Som

hovedregel sættes affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag

IX, til at have livscyklusdrivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen

af disse materialer uanset, om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige

produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen

af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller

elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i

punkt 17, være raffinaderiet.

19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen

fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), værdien 94 g CO

eq/MJ.

C. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF

Disaggregerede standardværdier for biomethan

System til Teknologiske mu- Typisk værdi (g CO2eq/MJ)

biomethan- ligheder

Dyrkning Forar- Opgra- Transport Kom-

produktion

bejd-

dering

pression

ning

på tank-

station

Gylle

Åbent

uden af- 0,0

84,2

19,5

1,0

3,3

fermentat gasfor-

bræn-

ding

med af- 0,0

84,2

4,5

1,0

3,3

gasfor-

bræn-

ding

Lukket uden af- 0,0

3,2

19,5

0,9

3,3

fermentat gasfor-

bræn-

ding

Standardværdi (g CO2eq/MJ)

Gød-

Dyrkning Forar- Opgra- Transport

nings-

bejdning dering

godskriv-

ning

-124,4

0,0

117,9

27,3

1,0

Kom-

pression

på tank-

station

4,6

Gød-

nings-

godskriv-

ning

-124,4

0,0

117,9

6,3

1,0

4,6

-124,4

-111,9

0,0

4,4

27,3

0,9

4,6

-111,9

med af-

gasfor-

bræn-

ding

Majs (Mai- Åbent

uden af-

ze), hele

fermentat gasfor-

planten

bræn-

ding

med af-

gasfor-

bræn-

ding

Lukket uden af-

fermentat gasfor-

bræn-

ding

med af-

gasfor-

bræn-

ding

Bioaffald Åbent

uden af-

fermentat gasfor-

bræn-

ding

med af-

gasfor-

bræn-

ding

Lukket uden af-

fermentat gasfor-

bræn-

ding

med af-

gasfor-

bræn-

ding

0,0

3,2

4,5

0,9

3,3

-111,9

0,0

4,4

6,3

0,9

4,6

-111,9

18,1

20,1

19,5

0,0

3,3

—

18,1

28,1

27,3

0,0

4,6

—

18,1

20,1

4,5

0,0

3,3

—

18,1

28,1

6,3

0,0

4,6

—

17,6

4,3

19,5

0,0

3,3

—

17,6

6,0

27,3

0,0

4,6

—

17,6

4,3

4,5

0,0

3,3

—

17,6

6,0

6,3

0,0

4,6

—

0,0

30,6

19,5

0,6

3,3

—

0,0

42,8

27,3

0,6

4,6

—

0,0

30,6

4,5

0,6

3,3

—

0,0

42,8

6,3

0,6

4,6

—

0,0

5,1

19,5

0,5

3,3

—

0,0

7,2

27,3

0,5

4,6

—

0,0

5,1

4,5

0,5

3,3

—

0,0

7,2

6,3

0,5

4,6

—

D. SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR PRODUKTIONSVEJE FOR

BIOMASSEBRÆNDSTOF

Typiske værdier og standardværdier for biomethan

System til biomethanproduktion

Teknologiske

muligheder

Drivhusgasemissi- Drivhusgasemissi-

oner — typisk

oner — standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

Biomethan fra gylle

(g CO

eq/MJ)

Åbent fermen- – 20

tat, uden afgas-

forbrænding

(17)

Åbent fermen- – 35

tat, med afgas-

forbrænding

(18)

Lukket fermen- – 88

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- – 103

tat, med afgas-

forbrænding

– 79

– 100

Biomethan fra majs (Maize), hele planten

Biomethan fra bioaffald

Åbent fermen- 58

tat, uden afgas-

forbrænding

Åbent fermen- 43

tat, med afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 41

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 26

tat, med afgas-

forbrænding

Åbent fermen- 51

tat, uden afgas-

forbrænding

Åbent fermen- 36

tat, med afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 25

tat, uden afgas-

forbrænding

Lukket fermen- 10

tat, med afgas-

forbrænding

(17)

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure

Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH4/MJ biomethan for emission af

methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanven-

des, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

(18)

Typiske værdier og standardværdier — biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize):

drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til biomethanproduktion

Teknologi- Typisk værdi Standardværdi

ske mulig- (g CO

eq/MJ) (g CO

eq/MJ)

heder

Husdyrgødning — Majs (Maize)

Åbent fer- 32

mentat,

80 %-20 %

uden afgas-

forbrænding

Åbent fer- 17

mentat, med

afgasfor-

brænding

Lukket fer- -1

mentat,

uden afgas-

forbrænding

Husdyrgødning — Majs (Maize)

70 %-30 %

Husdyrgødning — Majs (Maize)

60 %-40 %

Lukket fer- -16

mentat, med

afgasfor-

brænding

Åbent fer- 41

mentat,

uden afgas-

forbrænding

Åbent fer- 26

mentat, med

afgasfor-

brænding

Lukket fer- 13

mentat,

uden afgas-

forbrænding

Lukket fer- -2

mentat, med

afgasfor-

brænding

Åbent fer- 46

mentat,

uden afgas-

forbrænding

Åbent fer- 31

mentat, med

afgasfor-

brænding

Lukket fer- 22

mentat,

uden afgas-

forbrænding

Lukket fer- 7

mentat, med

afgasfor-

brænding

-12

For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en

værdi på 3,3 g CO

eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6 g CO

eq/MJ biomethan til

standardværdierne.

12)

13)

14)

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til

biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgase-

missioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige

mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative

eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og

størrelsen heraf.

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

Bilag 4

Energiindholdet i brændstoffer

Energiindhold pr. Energiindhold pr. vo-

vægtenhed (nedre

lumenenhed (nedre

brændværdi, MJ/kg) brændværdi, MJ/l)

Brændstoffer fra biomasse og/eller fra forarbejdning af biomasse

Biopropan

Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olie-

planter ved presning, ekstraktion eller lignende pro-

cesser, som kan være rå eller raffineret, men ikke

kemisk modificeret)

Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester frem-

stillet af olie med biomasseoprindelse)

Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet

af olie med biomasseoprindelse)

Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet

19)

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie

af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for die-

sel

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie

af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for ben-

zin

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie

af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jet-

brændstof

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie

af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt

med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller py-

rolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning

for diesel

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt

med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller py-

rolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning

for benzin

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt

med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller py-

rolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning

for jetbrændstof

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt

med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller py-

rolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning

for LPG

Brændstof

—

Brændstoffer fra vedvarende energikilder, som kan fremstilles af forskellige vedvarende energikil-

der, herunder biomasse

Methanol fra vedvarende energikilder

Ethanol fra vedvarende energikilder

Propanol fra vedvarende energikilder

Butanol fra vedvarende energikilder

Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en

blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstat-

ning for diesel)

Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en

blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomas-

se, til brug som erstatning for benzin)

Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte

eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af

biomasse, til brug som erstatning for jetbrændstof)

Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en

blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstat-

ning for LPG)

DME (dimethylether)

Brint fra vedvarende energikilder

120

—

Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud

36 (heraf 37 % fra

27 (heraf 33 % fra

fra ethanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra 35 (heraf 22 % fra

26 (heraf 22 % fra

methanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra

38 (heraf 29 % fra

29 (heraf 29 % fra

ethanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra 36 (heraf 18 % fra

28 (heraf 18 % fra

methanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra

38 (heraf 25 % fra

30 (heraf 25 % fra

ethanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud

38 (heraf 14 % fra

30 (heraf 14 % fra

fra methanol)

vedvarende energikil- vedvarende energikil-

der)

Brændstoffer fra ikkevedvarende energikilder

Benzin

Diesel

Jetbrændstof

Brint fra ikkevedvarende energikilder

19)

120

—

Ved naturgaskvalitet skal forstås biogas, som opfylder kravene til indfødning i gassystemet

Bilag 5

Skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anven-

delse af råprodukter til biobrændstoffer og biomassebrændsler (g CO

eq/MJ)

20)

Råproduktgruppe

Interpercentilt spænd afledt

Gennemsnit

21)

af følsomhedsanalysen

22)

Korn og andre stivelsesrige afgrøder

8 til 16

Sukker

4 til 17

Olieholdige afgrøder

33 til 66

21)

22)

De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under

hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 g CO

Del B. Biobrændstoffer og biomassebrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følger af indirekte

ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der fremstilles af følgende fartøjskategorier, anses for at indebære

nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen

a) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

b) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, nemlig en

ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder,

bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige

afgrøder

23)

. I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen

(el)« have være beregnet i overensstemmelse med bilag 2, del C, punkt 7.

20)

23)

De heri anførte gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget

er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og fortrængning af produktion af

andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at

karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation

af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævnings-

skov og oliepalmer.

Bilag 6

Gebyrsatser for FuelEU Maritime-forordningen*

Gebyrsats for selskaber i år 2025 og 2026

Gebyr pr. ton udledt CO

Højeste sats pr. skib

Mindste sats pr. skib

1,15 kr.

18.000,00 kr.

6.000,00 kr.

*Gebyrsatser, herunder højeste og mindste satser, for år 2027 og frem offentliggøres i år 2027. Fra

2027 vil gebyrsatsen, der i 2025 og 2026 afregnes pr. ton udledt CO

e, fremover skulle beregnes pr. MJ

forbrugt energi.

Bilag 7

Gebyrsatser for ReFuelEU Aviation-forordningen

Gebyr for flybrændstofleverandører og luftfartøjsoperatører i år 2025

Gebyr pr. år i 2025

Gebyrsats for flybrændstofleverandører*

Gebyr pr. ton leveret brændstof

Højeste sats

Mindste sats

Gebyrsats for luftfartøjsoperatører*

Gebyr pr. ton årligt behov for flybrændstof

Højeste sats

Mindste sats

*Gebyrsatser, herunder højeste og mindste satser, for år 2026 og frem offentliggøres i år 2026.

129.000 kr.