KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 250: Orientering af endeligt udkast til bekendtgørelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 250
Offentligt

2025 - 2123

Den 9. maj 2025

Høringsnotat

Udkast

til

bekendtgørelse

gebyrordning

for

erstatningsnatur

fremskyndelsesområder

blev sendt i offentlig høring den 26. marts 2025 med frist

for høringssvar den 23. april 2025.

Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse den 21.

maj 2025.

Ministeriet for Grøn Trepart har modtaget 17 høringssvar fra organisationer og

virksomheder.

Høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

kommer fra:

Dansk Erhverv

Nævnenes Hus

Energinet

Landbrug og Fødevarer

Metroselskabet

Green Power Denmark

Dansk Industri

Klimabevægelsen

Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til

høringen:

Banedanmark

Vestforbrændingen

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Teknik- og Miljøforvaltningen

Dansk Arbejdsgiverforening

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Ministeriet for Grøn Trepart

•

Vester Voldgade 123

• 1552

København V

[email protected]

•

www.mgtp.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 250: Orientering af endeligt udkast til bekendtgørelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landsbyggefonden

Dataetisk råd

Ministeriet for Grøn Trepart takker alle høringsparter for deres afgivne

høringssvar.

I det følgende gennemgås høringssvarene. Ministeriet for Grøn Treparts

kommentarer er anført i kursiv. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For

høringssvarene i deres helhed henvises til Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

2. Fastsættelse af gebyrbetalingen

3. Tidshorisont for gebyrbetaling

4. Definition af erstatningsnatur og beskyttede arter

Klageadgang

6. Øvrige bemærkninger

Gennemgang og kommentering af høringssvarene:

1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

Landbrug & Fødevarer bakker generelt op om bekendtgørelsen. Green Power

Denmark bemærker, at VE-branchen er pålagt et hårdt pres, der risikerer at bremse

udbygningen,

hvorfor

Green

Power

Denmark

generelt

bakker

implementeringen af VE-III-direktivet

i dansk lovgivning, da EU’s bestemmelser

tilvejebringer værktøjer, der kan igangsætte udbygningen igen.

Klimabevægelsen bakker op om prioriteringen af erstatningsnatur ved etablering af

VE-anlæg. Klimabevægelsen bemærker derudover, at gebyrforslaget kan modvirke

hensigten, da VE-anlæg risikerer at blive dyre og bureaukratiske at etablere.

2. Fastsættelse af gebyrbetalingen

Energinet bemærker, at det bør fastsættes, hvordan erstatningsnaturen beregnes og

efterspørger, at der, med henblik på at gøre udgiften til kompensation forudsigelig

og gennemsigtigt, fastsættes en fast takstsats pr. km eller m

Energinet efterspørger en tydeliggørelse af, hvordan det besluttes, hvorvidt der skal

etableres erstatningsnatur eller betales for erstatningsnaturen, og mener, at

bygherre bør kunne vurdere, om der skal betales for erstatningsnatur i tilfælde af,

at overholdelsen af et vilkår ikke er økonomisk proportionelt. Derudover påpeger

Green Power Denmark og Dansk Industri, at bekendtgørelsen kan øge usikkerheden

for udviklere af vedvarende energianlæg, da der er uklarheder ifm. prissætningen af

erstatningsjord. Green Power Denmark anfører, at uklarheder om prissætningen på

erstatningsjord bør håndteres, da det kan skabe usikkerhed om beløbets størrelse.

Energinet peger på, at det bør sikres, at såfremt der stilles vilkår, der kræver

betaling, så skal der sammen med vilkåret være en afklaring af, hvad det vil koste.

Energinet mener, at det bør fremgå tydeligt, hvorvidt Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø bestemmer, om der skal betales til erstatningsnatur

fremfor overholdelse af vilkår og kan stille supplerende vilkår. Energinet mener

ikke, at det fremgår tydeligt, hvorvidt bygherre alternativt selv kan etablere

erstatningsnatur.

Metroselskabet spørger på hvilken baggrund gebyret justeres, og hvordan det årlige

gebyr justeres i tilfælde af uenigheder mellem myndighed og projektejer om

etablering og vedligehold af erstatningsnaturen.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Det fremgår af bekendtgørelsen, at gebyrbetalingen skal dække myndighedernes

omkostninger forbundet med etablering og vedligeholdelse af erstatningsnatur på

et areal, der størrelsesmæssigt (antal ha) svarer til 150 procent af den berørte del

af projektarealet. Både opstartsgebyret og det årlige gebyr beregnes på baggrund

af en fast takstsats pr. hektar.

For at øge forudsigeligheden og gennemsigtigheden for projektejere vil Ministeriet

for Grøn Trepart, efter sommerferien, udstede en ændring af bekendtgørelsen om

gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder

hvor både

gebyrsatsen for etablering af erstatningsnatur (opstartsgebyr) og gebyrsatsen for

vedligehold af erstatningsnatur (årligt gebyr) fremgår i et bilag. Udkast til

ændring af bekendtgørelsen, herunder gebyrsatserne for etablering og

vedligehold af erstatningsnatur, vil blive sendt i offentlig høring. Formålet er, at

projektejere tidligt i planlægningsfasen får adgang til information, der kan have

betydning for deres projektøkonomi.

Da ordningen er ny i Danmark, vil hektarsatserne i første omgang blive fastsat på

baggrund af forventede udgifter til etablering og vedligehold. Disse hektarsatser

vil tage udgangspunkt i erfaringer fra andre typer naturprojekter i Danmark

samt omkostninger ved lignende ordninger i udlandet. Når ordningen er taget i

brug, vil satserne gradvist blive justeret, så de svarer til de faktiske udgifter i

forbindelse med gennemførelse af projekter under ordningen.

Opstartsgebyret vil blive fastsat med henblik på at skabe balance mellem

indtægter og udgifter over en fireårig periode i overensstemmelse med

Finansministeriets Budgetvejledning. Det årlige gebyr for vedligehold vil kunne

justeres for at sikre, at der er balance mellem de indtægter og udgifter, som er

forbundet med vedligehold af erstatningsnaturen.

I forhold til Energinets bemærkninger om, hvem der afgør, om der skal betales til

erstatningsnatur frem for overholdelse af vilkår, og hvem der kan stille

supplerende vilkår, henvises der til Energistyrelsens bekendtgørelse om

kontaktpunkt,

VE-tilladelsesprocessen

områder

til

fremme

VE.

Bekendtgørelsen har været i offentlig høring og forventes at træde i kraft 21. maj

2025. Af bekendtgørelsen fremgår procesreglerne omkring fastsættelsen af vilkår

om gebyrbetaling til erstatningsnatur samt de vurderingstrin, der samlet set skal

sikre, at hensyn til miljø og vedvarende energi fortsat kan balanceres. Såfremt der

er fastsat vilkår om gebyrbetaling til erstatningsnatur efter § 28, stk. 11, eller § 34,

stk. 10, i udkastet til VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen, vil det være

Naturstyrelsen, der etablerer og vedligeholder erstatningsnaturen.

Som det fremgår af bekendtgørelsen skal projektejer betale

opstartsgebyret

inden

for den frist for betaling, der fastsættes i afgørelsen efter § 6, nr. 1, og projektejer

skal derefter betale det årlige gebyr, så længe anlægget er i drift. Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

3. Tidshorisont for gebyrbetaling

Green Power Denmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Energinet mener,

at opstillerne udelukkende bør betale gebyr i en tidsbegrænset periode, hvorefter

vedligeholdelsen bør overgå til Naturstyrelsen eller en anden relevant myndighed.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at gebyrbetalingen begrænses til den fireårige

opstartsperiode og afviser årligt gebyr og administrationsgebyr for vedligeholdelse.

Energinet efterspørger en udløbsdato for gebyrbetaling særligt ved anlæg med lang

levetid (fx 50-100 år), og foreslår, at gebyret bortfalder, når erstatningsnaturen

fungerer effektivt. Dansk Industri finder det uproportionalt, at gebyret pålægges

gennem hele anlæggets levetid, da det medfører betydelige omkostninger for

Energinet og elforbrugerne.

Dansk Erhverv bemærker, at bekendtgørelsen burde give mulighed for at anvende

erstatningsnatur, dvs. indbetale midler til erstatningsnatur fra starten af

sagsbehandlingsprocessen.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Gebyrordningen er tilrettelagt som en selvfinansierende ordning, hvor

projektejere alene afholder de faktiske omkostninger til etablering, vedligehold og

administration af ordningen.

Erstatningsnaturen skal fungere som levested for beskyttede arter og være effektiv

i hele den periode, hvor anlægget er i drift. En løbende finansiering er derfor

nødvendig for at sikre, at naturen opretholder sin funktion gennem hele

driftsperioden.

Det er udelukkende projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete projekter, der

med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter, der skal betale

for erstatningsnatur som led i ordningen. Projektejerens pligt til at betale til

ordningen er desuden betinget af, at det ikke er muligt for projektejeren at anvende

passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, at forholdsmæssige

kompensationsforanstaltninger ikke findes/er tilgængelige.

4. Definition af erstatningsnatur og beskyttede arter

KL og Energinet anfører, at betegnelsen

erstatningsnatur

fremstår uklar og ønsker

en præcis definition på, hvad

erstatningsnatur

omfatter i regi af bekendtgørelsen.

Energinet, Landbrug & Fødevarer og Green Power Denmark efterspørger en

definition på beskyttede plante- og dyrearter, og hvilke der udløser krav om

gebyrbetaling for erstatningsnatur.

Green Power Denmark mener, at fleksibilitet skal indtænkes i bekendtgørelsen

vedrørende etablering og forvaltningen af erstatningsnatur

Landbrug & Fødevarer udtrykker bekymring for, at erstatningsnaturen kan udvikle

sig til ammoniakfølsom natur. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at dette er

relevant i forbindelse med etablering af natur inden for Natura 2000-områder

(kategori 1) eller på arealer uden for Natura 2000, der kan udvikle sig til kategori 2-

natur, særligt heder og overdrev. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at placeringen

af erstatningsnatur sker med hensyn til husdyrbrug, så ny natur ikke med tiden

udløser totaldepositionskrav efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Energinet ønsker, at det tydeligt fremgår, hvem der udpeger projektarealet,

herunder om projektarealet henviser til fremskyndelsesområdet eller det areal, som

bygherre angiver til anlæg eller anlægsaktiviteter i projektansøgningen.

Energinet anfører, at det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal etableres og

vedligeholdes erstatningsnatur med levesteder for de beskyttede dyre- og

plantearter,

”som

projektet forventes at påvirke”,

med henblik på at sikre eller

forbedre bevaringsstatus for de berørte dyre- eller plantearter. Energinet mener, at

formulering bør være

”som

projektet med stor sandsynlighed vil påvirke

væsentligt”.

KL spørger, hvem der skal dokumentere, at erstatningsnaturen reelt erstatter den

nedlagte natur

–

og med hvilken metode. KL spørger desuden hvordan der i denne

bekendtgørelse kan fastsættes et generelt erstatningsforhold på 1 hektar:1,5 hektar,

i stedet for at foretage en individuel vurdering i hvert tilfælde.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Erstatningsnatur vil være et naturområde, der etableres og vedligeholdes med det

formål at kunne danne

levesteder, for de beskyttede dyre- og plantearter,

som

projektet med stor sandsynlighed forventes at påvirke væsentligt, med henblik på

at sikre eller forbedre bevaringsstatus for de berørte dyre- eller plantearter.

Det er præciseret i bekendtgørelsen,

at der med ’beskyttede dyre- og plantearter’

menes dyre- og plantearter, der er beskyttede efter habitatdirektivet (Rådets

direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) og

fuglebeskyttelsesdirektivet

(Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om

beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer), hvilket også fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, som bekendtgørelsen har hjemmel i.

I forhold til bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer skal det understreges, at

erstatningsnaturen skal udgøre levesteder for arter, der er beskyttet af EU’s

habitatdirektiv. Beskyttelsen efter EU-retten kan ikke fraviges generelt i national

lovgivning. Erstatningsnaturen vil blive etableret ud fra en konkret vurdering af,

hvor og hvordan det naturfagligt er hensigtsmæssigt og muligt at skabe

erstatningsnatur. Heri indgår også konkrete muligheder for erhvervelse af jord

eller ændret anvendelse af statslige arealer.

Som det fremgår af bekendtgørelsen, vil Naturstyrelsen foretage en konkret

vurdering af, hvor og hvordan det naturfagligt er hensigtsmæssigt at etablere

erstatningsnatur. Denne fleksibilitet

–

hvor det ikke på forhånd er defineret, hvad

erstatningsnaturen skal bestå i

–

er hensigtsmæssig for at kunne etablere og

vedligeholde erstatningsnatur, der kan danne levesteder for netop de specifikke

beskyttede dyre- og plantearter, som et projekt med stor sandsynlighed forventes

at påvirke væsentligt.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, når en godkendelse af et projekt indeholder et

vilkår om gebyrbetaling for erstatningsnatur efter § 28, stk. 11, eller § 34, stk. 10,

i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme

af VE som udstedes af Energistyrelsen. Der henvises derfor til Energistyrelsens

bekendtgørelse for en nærmere beskrivelse af processen for screening og

godkendelse af projekter i fremskyndelsesområder samt de nærmere regler om

fastsættelsen af vilkår om gebyrbetaling til erstatningsnatur. Bekendtgørelsen har

været i offentlig høring og forventes at træde i kraft 21. maj 2025.

Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområderne,

således at hvis screeningen af området viser, at der er stor sandsynlighed for, at

projektet medfører

’væsentlige

uforudsete skadelige virkninger’ på beskyttede

arter, så skal myndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet om, at der

anvendes passende forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke er

muligt/tilstrækkeligt at anvende afbødende foranstaltninger, skal der anvendes

kompenserende foranstaltninger for at imødegå disse potentielle virkninger. Hvis

dette ikke er muligt, fastsætter myndigheden vilkår om, at projektejer i sidste ende

indbetaler et gebyr for erstatningsnatur.

I bekendtgørelsen henviser ’projektarealet’

til det areal, som bygherre angiver til

anlæg eller anlægsaktiviteter i projektansøgningen.

Som opfølgning på høringssvarene er det i bekendtgørelsen præciseret, at der skal

etableres og vedligeholdes

’erstatningsnatur

med levesteder for de beskyttede

dyre- og plantearter, som projektet med stor sandsynlighed forventes at påvirke

væsentligt’, hvilket ligeledes følger af VEII-direktivet.

Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart er ansvarlig for etableringen

af erstatningsnatur med henblik på at skabe levesteder for de berørte beskyttede

arter. Naturstyrelsen har erfaring med lignende opgaver vedrørende bl.a.

erstatningsskov.

I forhold til KL’s spørgsmål om, hvordan der i denne bekendtgørelse kan fastsættes

generelt

erstatningsforhold

på

erstatningsnatur,

bemærkes

det,

projektejerens gebyrbetaling opgøres på baggrund af størrelsen af den del af

projektarealet, hvor screeningen viser, at projektet med stor sandsynlighed vil

påvirke beskyttede plante- og dyrearter væsentligt (den berørte del af

projektområdet). Projektejer skal betale for myndighedernes etablering og

vedligeholdelse af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt svarer til

150 procent af den berørte del af projektområdet. Det er dette antal hektar

erstatningsnatur, der danner grundlag for fastsættelsen af gebyret.

I en gebyrordning, skal betalingen fastsættes på baggrund af generelle

gebyrtakster. Erstatningsforholdet på 1 hektar: 1,5 hektar svarer til den gældende

praksis i ordningen for erstatningsskov ved dispensation til placering af anlæg

m.v. i fredskov med arealer i omdrift med almindelig skovbevoksning.

Det følger af VEIII-direktivet, at brugen af gebyrordningen til erstatningsnatur

kun må anvendes som en sidste mulighed

–

dvs. hvis det ikke er muligt at

gennemføre

andre

forholdsmæssige

afbødende

eller

kompenserende

foranstaltninger for at undgå skade på, reparere eller erstatte beskyttede arter i

forbindelse med selve projektet.