KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 250: Orientering af endeligt udkast til bekendtgørelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 250
Offentligt

Kontor/afdeling

Land og sol

Dato

24-04-2025

Høringsnotat vedrørende udkast til VE-tilladelsesprocesbekendtgørel-

sen

Udkast til ændring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og

områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen) blev sendt i offent-

lig høring den 10. marts 2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 6. april 2025.

Der er modtaget i alt 30 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 25 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgø-

relsen: Biogas Danmark, borgergruppe i Broby, Cerius-Radius, Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Erhverv, Dansk Ornitologisk

Forening (DOF), Danske Advokater, Danske Havne, DI, Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning, Green Power Denmark, Herning Kommune, KL, Klimabevægelsen,

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, Motvind

Denmark, Reel Energioplysning, Ringkøbing-Skjern Kommune, Stevns Kommune,

Vrads Borgerforening, WWF og to private borgere.

Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

bekendtgørelsen: Byggeskadefonden, Danske Bygningskonsulenter, FRI, Køben-

havns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen og Landsbyggefonden.

I det følgende redegøres for de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar ef-

terfulgt af Energistyrelsens bemærkninger. For detaljerede oplysninger om hørings-

svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Hø-

ringsportalen.

Høringssvarene har ført til en række justeringer, hvoraf de fleste vedrører tilpasning

af klagebestemmelserne, så de afspejler gældende ret. Der er tale om mindre juste-

ringer og af hensyn til overholdelse af direktivets implementeringsfrist den 21. maj

2025, sendes disse ikke i fornyet høring.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

J nr.

2024 - 13205

/mll/nkotp/mtskf/swpo/mdrbk

Energistyrelsen

Indhold

1) Fremskyndelsesområder til vedvarende energi .................................................... 2

1.1) Vejledning

....................................................................................................... 2

1.2) Betingelser for kommunal forpligtelse til udpegning

....................................... 3

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/17

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 250: Orientering af endeligt udkast til bekendtgørelse efter afsluttet høring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.3) Offentlig inddragelse, herunder høringer, klageadgang og frister

................. 4

1.4) Teknologier omfattet af regler for VE-fremskyndelsesområder

...................... 5

1.5) Tidsbesparelser og fremskyndelseseffekt

...................................................... 6

1.6) Økonomiske konsekvenser ved udarbejdelse af miljøvurdering af VE-

fremskyndelsesplaner

............................................................................................ 7

1.7) Konsekvenser for natur og miljø ved nye procesregler for VE-

fremskyndelsesområder

......................................................................................... 7

1.8) Udelukkelseskriterier for udpegning af VE-fremskyndelsesområder..............

-1.9) Datagrundlag for miljøvurdering af VE-fremskyndelsesplaner

...................... 9

1.10) Reglernes relation til vandrammedirektivet

................................................ 11

1.11) Bemærkninger til bestemmelser for screeningsprocessen efter § 28

........ 11

1.12) Genoptagelse af screeningsafgørelse

........................................................ 12

1.13) Offentliggørelse af VE-fremskyndelsesplaner

............................................ 13

1.14) Varetagelse af øvrige arealinteresser

......................................................... 13

2) Fremskyndelsesområder til netinfrastruktur ........................................................ 14

2.1) Konsekvenser for natur- og miljø ved nye procesregler for

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur

...................................... 14

2.2) Omfattet net- og lagringsinfrastruktur

........................................................... 14

2.3) Klageadgang ifm. fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur

. 15

2.4) Udelukkelseskriterier for udpegning af fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur

............................................................................................. 15

2.5) Definition af ”tilgængelige oplysninger” og ”eksisterende data”.

.................. 16

3) Øvrige forhold ...................................................................................................... 16

3.1) Elektronisk tilladelsesproces.........................................................................

3.2) Ændringer foretaget af Energistyrelsen

....................................................... 16

1) Fremskyndelsesområder til vedvarende energi

1.1) Vejledning

Green Power Denmark og KL bemærker, at bekendtgørelsesudkastet er juridisk tek-

nisk formuleret og kan være vanskelig at forstå for de berørte parter, herunder kom-

munerne og VE-branchen. Green Power Denmark, Dansk Erhverv og KL fremhæver,

at der ønskes en vejledning i reglernes anvendelse. Green Power Denmark efter-

spørger bl.a. konkret vejledning om afbødende foranstaltninger, herunder i forbin-

delse med pilotprojekter. DN anbefaler, at kontaktpunktets vejledningsfunktion (i

medfør af VE-direktivet, dvs. Energistyrelsen) udvides til eksplicit at omfatte natur-

Side 2/17

og miljøforhold. Herning Kommune

ønsker nærmere definitioner af ”plan” og ”scree-

ning”

i bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen noterer sig synspunkterne og bemærker indledningsvist, at indførel-

sen af VE III-direktivets regler i dansk ret, bygger på en række faglige analyser, der

er foretaget for sikre korrekt implementering. Det er i den forbindelse konkluderet, at

en direktivnær implementering er mest hensigtsmæssig. Energistyrelsen anerken-

der, at dette kan medføre, at bekendtgørelsen kan være vanskelig at læse uden

medfølgende vejledning. Energistyrelsen arbejder aktuelt på en vejledning, der for-

ventes udgivet på veprojekter.dk snarest muligt og også formidlet gennem VE-rejse-

holdet. Der er dog ikke lagt op til ændring i ressortfordeling ift. vejledning om natur-

og miljøforhold. Vejledning forventes at indeholde nærmere beskrivelser af hen-

holdsvis ”plan” og ”screening”. Det bemærkes i den forbindelse, at ”plan” skal forstås

i overensstemmelse med SMV-direktivets plan/program-begreb, og at en screening

i henhold til VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen ikke skal forveksles med en scree-

ning efter miljøvurderingsloven, idet der ikke er tale om samme type myndighedsbe-

handling eller regelsæt.

Det bemærkes, at der er tale om et paradigmeskifte med de nye regler fra EU. For-

tolkningsbidrag og praktiske erfaringer med reglerne er derfor begrænsede. Energi-

styrelsen følger udviklingen i retspraksis og vejledende udtalelser fra Kommissionen,

og det er derfor forventningen, at vejledningen vil skulle udvikles og opdateres lø-

bende.

For så vidt angår vejledning om afbødende foranstaltninger, bemærkes det, at ud-

gangspunktet er, at der anvendes almindelig kendte afbødende foranstaltninger. Vej-

ledning heri henhører under Ministeriet for Grøn Trepart.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer.

1.2) Betingelser for kommunal forpligtelse til udpegning

KL, Stevns Kommune og Herning Kommune påpeger, at det ikke skal være en for-

pligtelse for kommunerne at udpege et VE-fremskyndelsesområde og foreslår, at

forpligtelsen i § 24, stk. 3, udgår. Det påpeges endvidere, at det er uklart, hvornår

pligten indtræder i forhold til den kommunale planlægningsproces, samt at kommu-

nen ligesom opstiller i henhold til § 27, stk. 3, skal have mulighed for at kunne afslå,

at reglerne i bekendtgørelsesudkastets kapitel 9 finder anvendelse for projektet.

Stevns Kommune mener ikke, at der er den fornødne hjemmel til at pålægge kom-

munerne pligt til at udpege et fremskyndelsesområde, og at der er tale om overim-

plementering.

Side 3/17

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at implementeringen af direktivet tager udgangspunkt i

den eksisterende kommunale planlægningskompetence. Det er besluttet, at det skal

være en pligt for kommunerne at udpege fremskyndelsesområder, i forbindelse med

konkret planlægning, såfremt opstiller ønsker det, således at reglerne i videst muligt

omfang kan finde anvendelse med henblik på at indfri formålet om fremskyndelse af

projekter med vedvarende energi (sol og vind). Den kommunale planlægningskom-

petence efter planlovens regler gælder således uændret i forhold til igangsættelse

og vedtagelse af planlægning for VE, men VE-opstillere sikres en ret til en mere

simpel proces, hvis betingelserne i området, der planlægges for, tillader det.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår kommunen er forpligtet til at udpege et

område til et VE-fremskyndelsesområde, henvises til, at det er en forudsætning, at

en anmodning om udpegning sker i forbindelse med planlægning for et konkret pro-

jekt. Forpligtelsen til at udpege indtræder derfor først, hvis 1) området lever op til

kriterierne for at være et fremskyndelsesområde 2) hvis kommunen vælger at plan-

lægge for VE i området i medfør af planloven, og 3) hvis opstiller ønsker det. For

hjemmelsgrundlag henvises til bemyndigelsen i VE-lovens § 3, stk. 5 og 6.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.3) Offentlig inddragelse, herunder høringer, klageadgang og frister

Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, Motvind Denmark, Vrads Borger-

forening, borgergruppe i Broby og 2 private borgere, mener, at udkastet til bekendt-

gørelsen reducerer eller helt fjerner borgernes mulighed for at få indflydelse på pla-

ceringen af kommende VE-anlæg. Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller

mener, at udkastet er i strid med Aarhus Konventionen. Stevns Kommune bemærker,

at forhastede processer kan vanskeliggøre lokal opbakning. Motvind Denmark har

medsendt en underskriftsindsamling imod udkastet og nævner at have fået over

1000 underskrifter.

Landbrug og Fødevarer mener, at det fortsat skal være en forudsætning ved statslig

udpegning af VE-fremskyndelsesområder, at der skal ske kommunal planlægning.

Herning Kommune ønsker ikke, at der skal være mulighed for statslig udpegning, og

at høringsfristen på 4 uger for statslige fremskyndelsesplaner er for kort, grundet

behov for politisk behandling af høringssvar.

Danske Advokater bemærker, at alle høringsfrister i bekendtgørelsen bør være ek-

sakte og ikke minimums- og eller maksimumsfrister.

Green Power Denmark foreslår at afskære klageadgangen over afgørelser om god-

kendelse af VE-projekter efter § 28, stk. 9, så det tilsvarer udkastets foreslåede af-

skæring af klageadgang for godkendelse af net- og lagringsinfrastrukturprojekter ef-

ter § 33, stk. 8, jf. § 37.

Side 4/17

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at de foreslåede regler vedrørende VE-fremskyndelses-

områder ikke medfører, at borgernes muligheder for indflydelse reduceres og at be-

kendtgørelsesudkastet ikke er i strid med Aarhus Konventionen. De nye regler ind-

fører krav til høring og klageadgange, der så vidt muligt tilsvarer de eksisterende

regler i miljøvurderingsloven. Det bemærkes, at klagesager vedr. vind og sol er un-

derlagt et sagsbehandlingsloft på 6 måneder i Nævnenes Hus.

Muligheden for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege VE-fremskyn-

delsesområder bunder primært i behov for direktivoverholdelse, der tilsiger, at der

skal være vedtaget mindst én plan for et VE-fremskyndelsesområde inden den 21.

februar 2026. Statslig udpegning forventes umiddelbart anvendt i begrænset om-

fang, idet hovedmodellen er kommunal udpegning.

For så vidt angår tidsfrister for høringer, bemærkes det, at der enkelte steder i be-

kendtgørelsen anvendes hhv. minimums- og maksimumsfrister, med henblik på at

give mulighed for at vurdere, hvad der er mest passende i det konkrete tilfælde og

forsat sikre muligheden for inddragelse og formålet omkring fremskyndelse. Det be-

mærkes i øvrigt, at formålet med reglerne er fremskyndelse af udrulningen af vedva-

rende energi, hvorfor høringsfristernes længde er fastsat efter en afvejning af offent-

lighedens mulighed for at blive hørt op imod nødvendigheden af, at der opstilles mere

vedvarende energi hurtigere end i dag.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.4) Teknologier omfattet af regler for VE-fremskyndelsesområder

Green Power Denmark, mener, at reglerne vil have en stor effekt, hvis der inden for

fremskyndelsesområderne kunne placeres PtX, BESS, biogas mm. Biogas Danmark

anfører, at reglerne også bør omfatte biogasanlæg. Reel Energioplysning mener, at

reglerne også bør omfatte kernekraft som vedvarende energikilde.

Herning Kommune spørger til, hvorvidt netinfrastruktur til VE-anlægget indgår som

en del af VE-fremskyndelsesområdet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Reglerne vedr. VE-fremskyndelsesområder i Danmark skal i første omgang gælde

solcelleanlæg og landvind. Dette skyldes, at solcelleanlæg og landvind forventes at

yde et væsentligt bidrag til den grønne omstilling af elproduktionen, hvorfor hurtigere

processer i forbindelse med disse projekter kan understøtte, at Danmark når sine

energi- og klimamål. Lagring kan indgå i et fremskyndelsesområde, såfremt der er

tale om samplaceret lagring, dvs. kombineret med et VE-anlæg, som er koblet til det

samme nettilslutningspunkt. Hertil er der ikke noget til hinder for, at andre VE-anlæg

kan placeres i de udpegede områder, dog vil de ikke være omfattet af reglerne for

Side 5/17

den lempede proces. VE-direktivet stiller ikke krav om, hvilke eller hvor mange VE-

teknologier, der skal være omfattet af reglerne for fremskyndelsesområder. Dog rum-

mer direktivet ikke mulighed for at omfatte PtX-anlæg eller kernekraft.

Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt netinfrastruktur til VE-anlægget indgår som en del af

VE-fremskyndelsesområdet, følger det af udkastets § 22, stk. 3, at

også ”

aktiver, der

er nødvendige for sådanne anlægs og sådan lagrings tilslutning til nettet […]”

er om-

fattet.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.5) Tidsbesparelser og fremskyndelseseffekt

Green Power Denmark og Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker, at lokalplans-

processen, herunder miljøvurderingen af planen og miljøkonsekvensvurderingen af

projektet i dag forløber parallelt. Der spørges til, hvori tidsbesparelsen ligger, herun-

der om det er forventningen, at miljøvurdering af planen kan ske pba. af eksisterende

data. Reel Energioplysning og Herning Kommune, bemærker, at forsinkelserne i ud-

bygningen af VE snarere skyldes forsinkelser i udbygningen af elnettet, end tilladel-

sesprocesser. DI påpeger, at fremskyndelsespotentialet bl.a. ligger i, at krav til afbø-

dende foranstaltninger kendes tidligere i processen. Green Power Denmark og

Dansk Erhverv efterspørger, at der indføres tidsfrister for hele den administrative

proces, herunder lokalplansprocessen og processen for udpegningen af en VE-frem-

skyndelsesplan. Green Power Denmark efterspørger konkret en frist for kommunal-

bestyrelsens afgørelse, om hvorvidt området kan udpeges som VE-fremskyndelses-

område efter § 24, stk. 3. Ringkøbing-Skjern Kommune spørger ind til, om udpeg-

ningsprocessen kan køre parallelt med lokalplansprocessen, og om screeningspro-

cessen efter bekendtgørelsesudkastets § 28 kan køre parallelt med processen for

udstedelsen af en VE-fremskyndelsesplan.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at effekten af tidsfristerne for tilladelsesprocessen vil af-

hænge af det enkelte projekt og område, samt, hvad der er praksis i den enkelte

kommune. Det er forventningen, at udpegningen af fremskyndelsesområdet i VE-

fremskyndelsesplanen med fordel kan ske parallelt med lokalplansprocessen. Det er

endvidere forventningen, at arbejdet omkring godkendelse af projektet efter udka-

stets § 28 (screeningsprocessen) i praksis kan påbegyndes under udpegningspro-

cessen. Dog vil den endelige vurdering af projektet op mod reglerne om særligt af-

bødende foranstaltninger fastsat i VE-fremskyndelsesplanen i sagens natur først

kunne afsluttes, når VE-fremskyndelsesplanen er udstedt.

Hvis der ikke skal foretages feltundersøgelser i forbindelse med miljøvurderingen,

kan der alt andet lige forventes en tidsbesparelse sammenlignet med en miljøvurde-

ringsproces, hvor der foretages et eller toårige feltundersøgelser. For så vidt angår

Side 6/17

spørgsmålet om, hvorvidt en miljøvurdering kan foretages pba. eksisterende data,

og den heraf følgende potentielle tidsbesparelse, henvises til afsnit 1.9.

Energistyrelsen medgiver, at manglende kapacitet i elnettet, som også fremført af

NEKST-arbejdsgruppen

”Mere

sol og vind på land” udgør en barriere for opstilling af

VE, og bemærker, at nærværende bekendtgørelsesudkast også adresserer denne

problemstilling ved at muliggøre fremskyndelsesområder for netinfrastruktur.

Tidsfrister for tilladelsesprocessen vurderes i dansk ret at omfatte projektrettede til-

ladelser, hvorfor planprocesser iht. planloven eller nærværende bekendtgørelse ikke

er omfattet. Hvad angår efterspørgsel på en frist for kommunens afgørelser efter §

24, imødekommes dette mhp. at skabe afklaring for opstiller hurtigst muligt i proces-

sen og sikre fremskyndelseshensyn.

Høringssvaret har således givet anledning til en ændring i § 24, stk. 3, i udkastet,

hvor sætningen

”Kommunalbestyrelsens

meddelelse af et afslag skal ske hurtigst

muligt”

indsættes.

1.6) Økonomiske konsekvenser ved udarbejdelse af miljøvurdering af VE-frem-

skyndelsesplaner

Green Power Denmark og Dansk Erhverv udtrykker bekymring for kommunernes

incitament til at udpege VE-fremskyndelsesområder, hvis de selv skal afholde udgif-

terne til miljøvurderingen og den efterfølgende screening og foreslår, at det gøres

muligt i miljøvurderingsloven at lade VE-opstillerne betale. KL og Stevns Kommune

anfører, at opgaverne vil medføre forøget ressourcebehov i kommunerne.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen noterer sig synspunkterne. Det vurderes, at reglerne samlet ikke vil

medføre forøgede udgifter for kommunerne. Det er allerede i dag kommunens op-

gave at udarbejde plangrundlag og miljøvurderingen heraf. Kompleksiteten i disse

opgaver kan muligvis øges, da VE-fremskyndelsesplanen skal indeholde regler om

afbødende foranstaltninger, der dog allerede i dag udarbejdes ifm. § 25 tilladelser

efter miljøvurderingsloven. Kommunen skal endvidere screene projekter for efterle-

velse heraf. Omvendt frafalder kommunens større opgave med at forholde sig til en

omfattende miljøkonsekvensrapport og udarbejde tilladelse med tilhørende vilkår om

afbødende foranstaltninger efter miljøvurderingslovens § 25.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.7) Konsekvenser for natur og miljø ved nye procesregler for VE-fremskyndel-

sesområder

WWF, KL, Herning Kommune, Stevns Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune,

Vrads Borgerforening, Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, borger-

gruppe fra Broby, 2 private borgere, Motvind Denmark og Danmarks Jægerforbund

Side 7/17

udtrykker bekymring for, at udkastet vil have negative konsekvenser for natur og

miljø, herunder bilag IV arter. WWF og DN bemærker, at fremskyndelse af VE ikke

må ske på bekostning af løsning af biodiversitetskrisen. WWF, DN og Herning Kom-

mune påpeger, at udpegningen bør ske i områder, hvor forekomsten af naturværdier

er meget lav, fx landbrugsjord, infrastrukturområder mv.

WWF bemærker, at Danmark har mindre natur og biodiversitet end andre lande, og

at fravigelse af gældende miljølovgivning vil ramme hårdere her

KL bemærker, at

der fra kommunerne er udtrykt en nævneværdig usikkerhed omkring den konkrete

sagsbehandling, der forudsættes på naturområdet. KL anfører, at indførelse af af-

værgeforanstaltninger og erstatningsnatur kan være af væsentlig betydning for lo-

kale naturværdier. DN og Danmarks Jægerforbund udtrykker bekymring for mang-

lende vurdering af kumulative effekter, når der undtages for miljøkonsekvensvurde-

ring.

Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, Motvind Denmark, Reel Energi-

oplysning er kritiske over for muligheden for at betale et gebyr til etablering af erstat-

ningsnatur. KL efterlyser, at bekendtgørelsen differentierer mellem uerstattelig natur

og natur, der kan genoprettes andre steder.

Stevns Kommune efterlyser en strategisk miljøvurdering af udkastet til bekendtgø-

relse, idet det anføres, at den må være omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der med de nye regler er tale om ændring i procesreg-

ler, og ikke i selve beskyttelsesniveauet for natur- og miljø. Reglerne er netop tiltænkt

områder, hvor forekomsten af naturværdier er lav. Der er i reglerne således indbyg-

get en række vurderingstrin, der samlet set skal sikre, at hensyn til miljø og vedva-

rende energi fortsat kan balanceres. Herunder, 1) at områderne i første omgang skal

vurderes at være egnet, dvs. hvor opstilling af VE-anlæg ikke forventes at have væ-

sentlig skadelig indvirkning på natur og miljø, 2) på baggrund af de miljø- og natur-

hensyn, som en miljøvurdering af planen identificerer, fastsættes passende og for-

holdsmæssige vilkår om afbødende foranstaltninger for at undgå eller i væsentlig

grad reducere skadelige miljøpåvirkninger, 3) at projekter screenes for efterlevelse

af disse regler samt for væsentlige uforudsete miljøpåvirkninger, og at der evt. på

den baggrund fastsattes yderligere vilkår, 4) at der undtagelsesvist i sidste ende kan

blive tale om betaling for oprettelse af erstatningsnatur, hvorved de berørte arters

bevaringsstatus sikres eller forbedres. Hertil kommer, at bekendtgørelsesudkastets

§ 28, stk. 12, tilsiger, at projekter ikke kan godkendes, hvis der er tale om væsentlig

påvirkning af uerstattelige arter dvs., hvis beskyttelsesniveauet ikke vil kunne sikres.

Det bemærkes, at det allerede er et krav i medfør af miljøvurderingsloven, at miljø-

vurdering af planer skal tage højde for kumulative effekter.

Side 8/17

Energistyrelsen har vurderet, at udkastet ikke er omfattet af kravet om gennemførsel

af miljøvurdering inden udstedelse, da den

er af overordnet og primært processuel

karakter,

og ikke

indeholder konkrete bestemmelser om udformning af anlæg, art,

størrelse m.v., og at den ikke indeholder stedspecifik regulering.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.8) Udelukkelseskriterier for udpegning af VE-fremskyndelsesområder

Green Power Denmark, Dansk Erhverv, DN, DOF og Herning Kommune har be-

mærkninger til, hvad der bør være udelukkelseskriterier ved udpegning af VE-frem-

skyndelsesområder, herunder ønske om, at disse præciseres i bekendtgørelsen. DN

foreslår bl.a. at områder udlagt til kommende naturgenopretningsprojekter udeluk-

kes. DOF foreslår bl.a., at man bør udelukke fredskov, arealer med ynglende og ra-

stende bilag 1-fuglearter samt tilstødende arealer op til Natura 2000 arealer. Green

Power Denmark foreslår, at man ikke udelukker dele af Natura 2000 områder, hvor

der er veje, anden infrastruktur samt konventionelt landbrug, som ikke bør nyde en

særlig beskyttelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsens bemærker, at der, jf. tidligere bemærkninger, er lagt op til en direk-

tivnær implementering, hvorfor udelukkelseskriterierne ikke præciseres nærmere i

bekendtgørelsen, men forventes uddybet i den opfølgende vejledning, herunder

hvad der ligger i udelukkelse af nationale beskyttelsesordninger mv.

Det bemærkes, at udelukkelseskriteriet for Natura 2000-områder og nationalt beskyt-

tede områder ikke gælder for kunstige og bebyggede arealer beliggende i de pågæl-

dende områder.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.9) Datagrundlag for miljøvurdering af VE-fremskyndelsesplaner

Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker, at en miljøvurdering

af planen på baggrund af eksisterende data ikke vil kunne tilvejebringe det nødven-

dige grundlag for en vurdering af skadelige miljøpåvirkninger af kommende VE-pro-

jekter. Herunder udtrykker Herning Kommune bekymring for, at der ikke er tilstræk-

kelig kortlægning af natur- og miljøværdier, herunder beskyttede arter. KL og Stevns

Kommune anfører, at reglerne tilsidesætter forsigtighedsprincippet.

Green Power Denmark, og Dansk Erhverv, mener at det bør tydeliggøres, at miljø-

vurderingen af planen skal ske på baggrund af eksisterende data mhp. at sikre for-

målet om fremskyndelse.

Side 9/17

Herning Kommune påpeger, at der bør være en forældelsesdato for regler om afbø-

dende foranstaltninger, sådan som det også gælder ved § 25 tilladelser efter miljø-

vurderingsloven.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsens bemærker, at der jf. tidligere bemærkninger er lagt op til en direk-

tivnær implementering, hvorfor det ikke præciseres nærmere i bekendtgørelsen, på

hvilket grundlag, der skal foretages en miljøvurdering af planen.

Udkastet til bekendtgørelse ændrer ikke på reglerne for miljøvurdering af planer. Det

følger af SMV-direktivet, at en miljørapport skal indeholde de oplysninger, som med

rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuel viden og gængse vurderingsmetoder

og med hensyn til, hvor detaljeret planen er, hvad planen indeholder, på hvilket trin i

et beslutningsforløb planen befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold kan vurderes

bedre på et andet trin i det pågældende forløb. Det er Energistyrelsens indledende

vurdering, at miljøvurderingen af en plan som udgangspunkt vil kunne foretages på

baggrund af eksisterende data, men at dette vil bero på en konkret vurdering. Det

bemærkes dog, at der er tale om nye EU-regler, hvor der endnu ikke er opnået erfa-

ringer og retspraksis, hvorfor det ikke for nuværende er muligt nærmere at konklu-

dere i hvilke tilfælde, eksisterende data ikke vil være tilstrækkelige. Formodningen er

dog, at det som hovedregel vil være tilstrækkeligt at efterlade sig på eksisterende

data.

For så vidt angår sammenspillet mellem reglerne om VE-fremskyndelsesområder og

forsigtighedsprincippet, kan det fremhæves, at der er tale om ny regulering og et

paradigmeskifte, hvorfor fortolkningsbidrag er begrænsede og der ikke praksis at

henvise til. Energistyrelsens indledende vurdering af regelsættet er, at der for VE-

fremskyndelsesområder - i lyset af områdernes forventelige mindre kompleksitet -

skal accepteres et mindre fyldestgørende vidensgrundlag, da miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser ikke undersøges konkret i samme omfang som i en miljøkonse-

kvensvurdering, og at forsigtighedsprincippet skal ses i denne kontekst. Det bemær-

kes hertil, at reglerne er tiltænkt områder, hvor forekomsten af naturværdier er lav.

Det bemærkes ligeledes, at der forventeligt kan forekomme situationer, hvor der

mangler konkret viden om tilstedeværelsen af eksempelvis en konkret bilag IV-art i

et område, som vurderes egnet for arten. Efter omstændighederne kan det således

ud fra et forsigtighedsprincip lægges til grund, at den pågældende bilag IV-art er

tilstede og afledt fastsættes afbødende foranstaltninger herfor.

Hvad angår forfaldsdato for regler om afbødende foranstaltninger imødekommes

dette med henblik på sikring af natur-og miljøhensyn.

Høringssvaret har således givet anledning til ændringer på dette punkt, hvorved der

indsættes en forældelsesdato på 3 år for udnyttelse af screeningsgodkendelse efter

Side 10/17

henholdsvis §§ 28 og 33, for hermed at tilsvare miljøvurderingslovens bestemmelse

fsva. § 25-tilladelser.

1.10) Reglernes relation til vandrammedirektivet

Dansk Erhverv bemærker, at vandrammedirektivet ikke er omfattet af undtagelserne

i fremskyndelsesområderne, og det ikke bør stå i vejen for udpegningen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er opmærksom på, at reglerne har relevans for øvrige regler på mil-

jøområdet. Da der er tale om nye regler, pågår der fortsat analyse af, hvordan VEIII-

direktivets formulering omkring ”godkendelse i et miljømæssigt perspektiv” (i artikel

16a stk. 5) spiller sammen med krav i andre direktiver, herunder vandrammedirekti-

vet.

Det bemærkes, at det af udkastets § 22, stk. 3, fremgår, at der skal vedtages afbø-

dende foranstaltninger i planen for fremskyndelsesområdet for at sikre overholdelse

af bl.a. vandrammedirektivet. I forhold til solcelle- og vindmølleanlæg placeret i frem-

skyndelsesområder, formodes vandrammedirektivets art. 4, stk. 1, litra a, nr. 1, her-

efter overholdt, hvis projektet overholder de passende effektive afbødende foran-

staltninger fastsat herom i planen, jf. § 22, stk. 5.

For så vidt angår fremskyndelsesområder til netinfrastruktur er vandrammedirektivet

ikke nævnt i VEIII-direktivets art. 15e, hvorfor netprojekter ikke undtages fra en vur-

dering iht. vandrammedirektivet. Energistyrelsen søger forsat at afklare baggrunden

for denne forskel i direktivet, og betydningen for netprojekter i fremskyndelsesområ-

der i praksis.

Energistyrelsen holder sig desuden orienteret om praksis fra andre EU-lande og EU-

domstolen samt kommende vejledende udtalelser fra Kommissionen.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.11) Bemærkninger til bestemmelser for screeningsprocessen efter § 28

DN tilslutter sig screeningsprocessen under forudsætning af, at screeningsprocedu-

ren er robust, og at krav om habitatvurdering altid fastholdes i de tilfælde, hvor Natura

2000-områder eller arter omfattet af habitatdirektivet kan påvirkes. KL udtrykker be-

kymring for, at der risikeres at blive benyttet forældede data i screeningsprocessen,

da denne skal baseres på eksisterende data fra miljøvurderingen af planen. Dansk

Erhverv bemærker, at det bør tydeliggøres, at der i bekendtgørelsesudkastets § 28,

stk. 10, ikke kun er tale om yderligere afbødende foranstaltninger, men også kan

være tale om fjernelse eller lempelse af afbødende foranstaltninger, hvis dette kan

begrundes, samt at det bør beskrives yderligere, hvilke afbødende tiltag, der kan

Side 11/17

anvendes. Herning Kommune bemærker, at der, hvis der i forbindelse med scree-

ningen påvises stor sandsynlighed for væsentlige uforudsete skadelige virkninger,

bør der være mulighed for, at kommunen kan afvise projektet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at anvendelsen af direktivets mulighed for konsekvent

undtagelse fra miljøkonsekvensvurdering for solcelleanlæg og vindmøller også med-

fører, at projekterne undtages fra udarbejdelse af habitatvurdering ift. deres indvirk-

ning på Natura 2000-områder. Der er dog fortsat et krav om at udarbejde en habitat-

vurdering i forbindelse med miljøvurderingen af planen, såfremt det vurderes sand-

synligt, at planen vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt.

For så vidt angår datagrundlaget for miljørapporten og screeningen på baggrund

heraf, er det den udpegende myndigheds ansvar, at vurderingen af en plans mulige

væsentlige indvirkning på miljøet er opdateret og retvisende for det pågældende om-

råde. Desuden er det et krav i medfør af udkastet, at screeningen skal foretages med

henblik på at afdække eventuelle uforudsete skadelige virkninger, som ikke blev på-

vist i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen af fremskyndelsesområdet.

Energistyrelsen bemærker fsva. mulighederne for at ændre i regler om afbødende

foranstaltninger, at der i medfør af udkastets § 30 er mulighed for at genoptage en

afgørelse med henblik på fastsættelse af afbødende foranstaltninger, der er bedre

egnet til området, såfremt dette kan dokumenteres og øvrige krav overholdes. Det

bemærkes, at udgangspunktet er, at der anvendes almindeligt kendte afbødende

foranstaltninger. Vejledning heri henhører under Ministeriet for Grøn Trepart.

Energistyrelsen bemærker, at udkastets § 28, stk. 12, tilsiger, at projekter ikke kan

godkendes, hvis det ikke er muligt ved fastsættelsen af yderligere vilkår, at sikre eller

forbedre de berørte arters bevaringsstatus i de tilfælde, hvor der kun er få kendte

levesteder for en given art og helt nye levesteder for arten kun vanskeligt kan etab-

leres dvs., hvis beskyttelsesniveauet ikke vil kunne sikres. Derudover er der ikke

mulighed for at afvise godkendelse af et projekt i screeningsprocessen. I stedet føl-

ges processen beskrevet i § 28, stk. 9-11.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.12) Genoptagelse af screeningsafgørelse

Green Power Denmark bemærker, at kommunens mulighed for at genoptage og æn-

dre i en eksisterende afgørelse kan have negative konsekvenser for VE-opstilleren,

der bærer risikoen, hvis kommunens vurdering er mangelfuld, og det viser sig, at det

er nødvendigt at fastsætte strengere vilkår end først anslået. Green Power Denmark

anbefaler derfor, at bestemmelsen som minimum indeholder en proportionalitetsaf-

Side 12/17

vejning, så vilkår kun kan ændres til skade for udvikleren, hvis det vil medføre væ-

sentlig risiko for skade. Derudover efterspørges en redegørelse for, om bekendtgø-

relsesudkastets § 30 adskiller sig fra miljøvurderingslovens § 28.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at kommunen selv eller efter anmodning fra opstiller kan

genoptage en eksisterende screeningsafgørelse med henblik på at ændre vilkår. Det

er en betingelse for genoptagelse og ændring af vilkår, at 1) det kan dokumenteres,

at andre vilkår er mere passende for projektet, end hvad der blev lagt til grund ved

afgørelsen, og 2) at projektet fortsat opfylder betingelserne i § 22, stk. 3-5. Sidst-

nævnte betyder bl.a., at det er et krav, at ændringer af vilkår udgør passende regler

om effektive afbødende foranstaltninger, hvilket indebærer en proportionalitetsafvej-

ning. Det bemærkes, at genoptagelse særligt forventes relevant i situationer, hvor

der er fastsat vilkår ud fra et forsigtighedsprincip og det efterfølgende kan dokumen-

teres, at vilkåret er unødvendigt eller kan lempes. Sigtet med bestemmelsen er så-

ledes i højere grad end miljøvurderingslovens § 28 at sikre muligheden for genopta-

gelse med henblik på en lempelse af vilkår til fordel for opstiller.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.13) Offentliggørelse af VE-fremskyndelsesplaner

Danske Advokater bemærker, at det ikke fremgår, hvor VE-fremskyndelsesplaner

skal offentliggøres og foreslår Miljøportalen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen forventer at beskrive i vejledningen, at VE-fremskyndelsesplaner

kan offentliggøres fx på kommunens egen hjemmeside.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

1.14) Varetagelse af øvrige arealinteresser

DN og WWF bemærker, at kommunernes udpegning af fremskyndelsesområder og

planlægning for VE skal koordineres med omlægning af arealer i regi af Grøn Tre-

part. Herning Kommune,

anfægter, at ”forringede landområder, der ikke kan anven-

des til landbrug” skal prioriteres til VE, da disse områder

netop ofte vil være nærings-

fattige og derfor have højt potentiale som natur. Landbrug og Fødevarer påpeger, at

der ved udpegning skal tages hensyn til husdyrbrug og Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning mener, at der skal tages hensyn til flyveruter og landingsbaner.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen noterer sig synspunkterne og bemærker, at udkastet ikke ændrer

ved de krav, der ligger til afvejning af arealhensyn i medfør af planloven m.v.

Side 13/17

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

2) Fremskyndelsesområder til netinfrastruktur

2.1) Konsekvenser for natur- og miljø ved nye procesregler for fremskyndel-

sesområder til net- og lagringsinfrastruktur

Som redegjort for under afsnit 1.7 udtrykker en række høringsparter generelle be-

kymringer for konsekvenserne for natur- og miljø ved de nye procesregler for frem-

skyndelsesområder. Bemærkningerne er primært rettet mod VE-fremskyndelsesom-

råder, men nogle er så overordnet karakter, at det også formodes at vedrøre frem-

skyndelsesområder til netinfrastruktur.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der med VEIII-direktivets nye regler er tale om ændring

i procesregler. Der er således indbygget en række vurderingstrin, der samlet set skal

sikre, at hensyn til miljø og vedvarende energi fortsat kan balanceres. På baggrund

af de miljø- og naturhensyn, som miljøvurderingen af området identificerer, fastsæt-

tes passende og forholdsmæssige vilkår ift. miljø- og naturbeskyttelse, som projektet

skal efterleve. Efterfølgende screener den relevante miljømyndighed, som oftest Sty-

relsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV), hvert projekt. Screeningen

ser på, om projektet opfylder de fastsatte vilkår mht. til miljø og natur, samt om der

pga. af eksisterende data kan identificeres en væsentlige uforudset skadelig virkning

på natur og miljø, der skal afbødes eller kompenseres for med yderligere vilkår. I

sidste ende kan der undtagelsesvist blive tale om betaling for oprettelse af erstat-

ningsnatur, hvorved de berørte arters bevaringsstatus sikres eller forbedres.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt for så

vidt angår netfremskyndelsesområder.

2.2) Omfattet net- og lagringsinfrastruktur

Cerius-Radius bemærker, at det er uklart, om bestemmelserne om tilladelsesproces-

sen også omfatter tilladelser ift. net- og lagringsinfrastruktur, hvor der også er behov

for hurtigere tilladelsesprocesser. Cerius-Radius foreslår endvidere, at forskellige be-

greber for ”nettet” bør defineres nærmere.

Green Power Denmark mener, at

det uklart i, hvad der forstås ved ”lagringsinfra-

struktur” og

efterspørger, at ”stand-alone” anlæg omfattes begrebet ”lagringsinfra-

struktur”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Regler med relevans for net- og lagringsinfrastruktur fremgår primært af bekendtgø-

relsesudkastets kap. 10-13, og øvrige forhold vedrører tilladelsesprocessen for VE-

anlæg.

For så vidt angår præcisering af begreber for ”nettet”,

bemærkes det, at be-

Side 14/17

stemmelser vedr. tilladelsesprocessen i kap. 3 ikke gælder for net- og lagringsinfra-

struktur.

Energistyrelsen medtager betragtningerne vedr. begreberne for ”nettet”

fremtidige overvejelser, men fastholder gældende formulering grundet direktivnær

implementering.

Det bemærkes, at udkastets § 4, nr. 2,

definerer ”samplaceret lagring”,

som anlæg i

tilknytning til et VE-anlæg med samme nettilslutningspunkt. Fremskyndelsesområder

til solcelleanlæg og landvindmøller, kan dermed indeholde samplaceret lagring.

Bekendtgørelsen giver herudover mulighed for at udpege fremskyndelsesområder

for netinfrastruktur, hvor Energinets projekter kan omfatte lagring, hvis der træffes

politisk beslutning herom. Med aftalen om en hurtigere og mere effektiv udbygning

af elnettet af 20. december 2024 blev det besluttet, at det på nuværende tidspunkt

kun er Energinets strategiske projekter til udbygning og forstærkning af transmissi-

onsnettet, der udpeges fremskyndelsesområder til.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

2.3) Klageadgang ifm. fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur

Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, Motvind Denmark, Vrads Borger-

forening og 2 private borgere anfører, at bekendtgørelsesudkastet generelt afskærer

klageadgangen for borgere. Danske Advokater mener, at det ud fra en retssikker-

hedsmæssig betragtning forekommer uhensigtsmæssigt, at administrativ klagead-

gang afskæres.

Energistyrelsens bemærkninger:

Direktivets formål med fremskyndelsesområderne til netinfrastruktur er at sikre så

smidig en tilladelsesproces som muligt, så hastigheden for udbygning og forstærk-

ning af nødvendig netinfrastruktur accelereres. Energistyrelsen vurderer således, at

den foreslåede afskæring af administrativ klageadgang vil bidrage til at understøtte

fremdrift i Energinets projekter i fremskyndelsesområder. Ved at afskære klagead-

gangen forventes, antallet af klagesager alt andet lige at falde, ligesom det under-

støtter fremskyndelsesformålet, at de enkelte sager kun kan prøves ét sted, dvs. ved

domstolene.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt. Det

bemærkes, at der indsættes en bestemmelse om administrativ klageadgang, hvor

Energinet er klageberettiget. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.

2.4) Udelukkelseskriterier for udpegning af fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur

DI bemærker, at lange kabeltracéer til luftledninger vanskeligt kan undgå at skære

igennem beskyttet natur som Natura 2000 og områder beskyttet i medfør af miljøbe-

Side 15/17

skyttelseslovens § 3. DI foreslår derfor, at det fremgår af bekendtgørelsen, at vurde-

ringen af alternative placeringer skal tage hensyn til projektets økonomiske levedyg-

tighed, samt gennemførligheden og fremskyndelsen af projektet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er opmærksom på denne problemstilling for kabeltracéer. Samtidig

bemærkes det, at reglerne fortolkes i overensstemmelse med relevante juridiske bi-

drag, herunder VEIII-direktivets præambel 46, hvor hensyn til bl.a. økonomiske leve-

dygtighed nævnes.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

2.5) Definition

af ”tilgængelige oplysninger” og ”eksisterende data”.

DI ønsker nærmere definitioner af

begreberne ”tilgængelige oplysninger” og ”eksi-

sterende data”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Begreberne

’eksisterende data’ og tilgængelige oplysninger’ er relevante for det vi-

dere arbejde for fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og dette op-

mærksomhedspunkt medtages i det videre arbejde og dialog med miljømyndigheden

om reglernes fortolkning i overensstemmelse med relevante juridisk bidrag, herunder

VEIII-direktivets præambel 46.

3) Øvrige forhold

3.1) Elektronisk tilladelsesproces

KL bemærker, at det kommunale digitale sagsbehandlingssystem Byg og Miljø ikke

i dag understøtter hele tilladelsesprocessen for VE-anlæg, hvorfor en efterlevelse af

kravet i § 8, stk. 2, om at tilladelsesprocessen skal gennemføres i elektronisk format

vil kræve omfattende systemudvikling. Danske Advokater anbefaler, at indføre dis-

pensationsmuligheder grundet risiko for IT-systemnedbrud.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er vurderingen, at direktivets krav omfatter, at

der med ”elektronisk”

som mini-

mum er tale om, at der ikke anvendes sagsbehandling i papirformat.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

3.2) Ændringer foretaget af Energistyrelsen

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er Energistyrelsen

i høringsperioden blevet opmærksom på enkelte forhold, der har ført til mindre æn-

dringer, samt lovtekniske ændringer.

Side 16/17

Der indsættes yderligere en administrativ klageadgang for Energinet til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet for Energinet, for så vidt angår den relevante myndigheds afgø-

relser efter § 33, stk. 10. Det vurderes, at den administrative klageadgang til Energi-

net vil bidrage til at sikre en hurtig afklaring af de praktiske vilkår, som Energinets

projekter skal opfylde i netfremskyndelsesområder. Det vurderes, at kun Energinet

(bygherre) bør have adgang til administrativ klage. Myndighedens godkendelse af

projektet, vil fortsat kunne indbringes for domstolene af øvrige klageberettigede.

Ved forsat at afskære andre klageberettigede fra nævnsbehandling forventes antallet

af klager alt andet lige at falde, ligesom det understreger fremskyndelsesformålet, at

de enkelte sager kun kan prøves ét sted, dvs. ved domstolene. Dette forventes over-

ordnet set at medvirke til at undgå unødige forsinkelser af Energinets projekter.

Med henblik på at afspejle regler for klageadgang fra miljøvurderingsloven, indsæt-

tes endvidere en bestemmelse om remonstration, hvorefter klage til Miljø- og Føde-

vareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Ligeledes gennemføres en række andre ændringer og præciseringer vedr. klagead-

gang og søgsmål. Der indsættes en frist på 4 uger for opstillers adgang til at klage

over en kommunes afgørelse om ikke at udpege et VE-fremskyndelsesområde, præ-

ciseres i § 36, stk. 6, at klager over justerede vilkår i en afgørelse ikke har opsæt-

tende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet samt

indsættes en frist på 6 måneder i § 38 for søgsmål til prøvelse af Miljø-og Fødevare-

klagenævnets afgørelser efter § 24, stk. 3, § 28, stk. 9, 11 og 12, og § 30, stk. 1, i

overensstemmelse med fremskyndelsesformålet. Hertil udgår klageadgangen efter

§ 35, nr. 1 og 3, over miljøvurderinger af planer om udpegninger af VE-fremskyndel-

sesområder, da dette allerede følger af miljøvurderingslovens § 48, stk. 4.

Side 17/17