Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 248
Offentligt
3017744_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
09-05-2025
J nr.
Akt-id
580678
Orientering om Energiklagenævnets afgørelser i sager om opkrævning af
støtte til vedvarende energianlæg
Til udvalgets orientering har Energiklagenævnet truffet afgørelser i klagesager
vedrørende Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til VE-anlæg.
I perioden fra efteråret 2021 frem mod slutningen af 2023, var markedsprisen på
el så høj, at den oversteg de faste afregningspriser, som visse VE-anlæg er sik-
ret i henhold til støtteordninger efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 (VE-loven).
I perioder hvor markedsprisen er højere end afregningsprisen, vil ejerne af VE-
anlæg opbygge gæld til staten (negativt pristillæg). Den lange periode med høje
elpriser betød, at markedsprisen var højere end afregningsprisen, og gælden
derfor voksede. Dette orienterede jeg Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om
d. 24. februar 2023 (KEF alm. del bilag 134).
Energistyrelsen varslede i slutningen af februar 2023 en række anlægsejere om
deres gæld til staten, og at denne ville blive opkrævet. Efterfølgende er der lø-
bende blevet truffet afgørelser om opkrævning af støtte. Afgørelserne blev på-
klaget af anlægsejere i en række sager.
Energiklagenævnet har fra juni 2024 og indtil marts 2025 truffet afgørelse i de
sager, hvor Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til vedvarende
energianlæg var påklaget. I 125 sager har Energiklagenævnet ophævet Energi-
styrelsens afgørelser og hjemvist til fornyet behandling, mens der er sket stad-
fæstelse i 22 sager.
Energiklagenævnet har ved hjemvisning af sager lagt til grund, at der er tale om
en fast afregningspris, hvorfor en anlægsejer ikke er berettiget til at modtage en
betaling, som er højere end det samlede beløb for pristillæg og markedspris. An-
lægsejerne skal derfor tilbagebetale de skyldige beløb ved modregning, hvis det
er muligt. Hvis modregning ikke er muligt, kan det skyldige beløb opkræves.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Orientering om Energiklagenævnets afgørelser i sager om opkrævning af støtte til vedvarende energi, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3017744_0002.png
I de sager hvor der er sket stadfæstelse, har Energiklagenævnet lagt til grund, at
det ikke er muligt at modregne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ændrede d. 1. januar 2024 VE-loven, så
administrationen kan tage højde for længevarende høje elpriser. Det betyder, at
man ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedsprisen kan
opkræve opgjorte negative pristillæg. Energistyrelsen har på denne baggrund i
samarbejde med Energinet foretaget de administrative tilpasninger, der er nød-
vendige for at kunne gennemføre modregningen i markedsprisen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2