Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt
3015829_0001.png
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-
reduktioner i erhvervsvirksomheder
1
I medfør af § 2 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2, 3 og 4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i det endelige energiforbrug
i Danmark.
§ 2.
Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser,
energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk.
1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Europa-
Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere
ændringer (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, Kommissionens
forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107
og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til
virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og
akvakulturprodukter med senere ændringer (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur), EU-
Tidende 2022, nr. L 327, s. 82, samt Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i fiskeri- og
akvakultursektoren, EU-Tidende 2023, nr. C 107, side 1, og administreres i overensstemmelse hermed.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.
2) Bygningsdele: Typerne a) vinduer, ovenlys og døre, b) ydervægge, c) gulve og d) tag og loft. 3) Efter-
forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situationen.
4) Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de
fremstår ved projektafslutning.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2023/1791/EU om energieffektivitet og ændring af forordning 2023/955 (omarbejdning). I bekendtgørelsen er der
medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 972/2020/EU af 2. juli 2020 om ændring af forordning
(EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår
forlængelse og relevante tilpasninger, EU-Tidende 2020, nr. L 215, side 3, Kommissionens forordning (EU) nr.
2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med
fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, EU-Tidende 2022, nr. L 327, s. 82, samt
Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning
(EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og
afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5) Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og
skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.
6) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former
for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af
22. oktober 2008 om energistatistik.
7) Energirelateret CO
2
-udledning: CO
2
-udledning, der forekommer ved anvendelse af energi.
8) Et projekt: En teknisk foranstaltning, der forårsager en energibesparelse, energieffektivisering eller en
CO2-reduktion i én p-enhed, eller flere af hinanden afhængige tekniske foranstaltninger, der tilsammen
forårsager en energieffektivisering, en energibesparelse eller en CO
2
-reduktion i én p-enhed.
9) Fossile brændstoffer: Ikke-vedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og
olie.
10) Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.
11) Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de
fremstår inden projektets påbegyndelse.
12) Første års energibesparelse og CO
2
-reduktion: Energibesparelsen eller CO
2
-reduktionen fra projektets
realisering og 12 måneder frem.
13) Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.
14) Levetider: De af Energistyrelsen fastsatte levetider, som fremgår af bilag 1.
15) Lille virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne for at
være en lille virksomhed i den generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og
gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur bilag 1.
16) Mellemstor virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne for
at være en mellemstor virksomhed i den generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og
gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur bilag 1.
17) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende
institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v.,
kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer, kommunalt og regionalt ejede selskaber
samt institutioner hvor statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og
forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.
18) Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO
2
-reduktioner ved konvertering mellem
energiarter som fastlagt i bilag 2.
19) Standardforudsætning: En værdi eller opgørelsesmetode, som under visse omstændigheder skal eller kan
anvendes ved en beregning.
20) Standardløsning: En IT-løsning, som under visse omstændigheder skal eller kan bruges til at foretage en
beregning.
21) Stor virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet for tilsagn om tilskud ikke opfylder kriterierne i den
generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur
bilag 1.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
22) Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet, delt med den økonomiske værdi af første års
energi- og/eller CO
2
-reduktion.
Kapitel 2
Støtteberettigede omkostninger og beregning af tilskudsbeløb
§ 4.
De støtteberettigede omkostninger opgøres i medfør af § 5 bortset fra støtteberettigede omkostninger ved
leasing, der opgøres i medfør af § 6.
§ 5.
De støtteberettigede omkostninger er differencen mellem projektets faktiske investeringsomkostninger
og en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget i fravær af tilskud. Den kontrafaktiske investering
beregnes som nettonutidsværdien af omkostningerne ved den senere samme investering, der ville være
foretaget uden støtten, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved projekter i store virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af fiskevarer
eller akvakulturprodukter, beregnes den kontrafaktiske investering i henhold til de krav, der fremgår af bilag
16.
§ 6.
De støtteberettigede omkostninger ved leasing er forskellen mellem nettonutidsværdien af de faktiske
investeringsomkostninger ved leasing af udstyr og nettonutidsværdien af de faktiske
investeringsomkostninger ved leasing af det mindre miljøvenlige eller energivenlige udstyr, der ville blive
leaset uden tilskuddet. Nettonutidsværdien er de årlige leasingydelser i hele leasingkontraktens løbetid fraset
eventuel aftalt indeksering tilbagediskonteret til nettonutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet
anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.
Standardløsning for støtteberettigede omkostninger ved leasing skal anvendes jf. § 18, stk. 8.
§ 7.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes omkostninger,
1) der er nødvendige for at opnå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau,
2) der er direkte relateret til gennemførelsen af projektet,
3) der er direkte relateret til den støtteberettigede energibesparelse eller CO
2
-reduktion, og
4) der afholdes og betales af ansøger.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes udgifter, der er omfattet
af følgende kategorier:
1) Rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale og projektering forbundet
med anlægsomkostninger.
2) Ekstern kvalitetssikring af oplysninger og dokumenter.
3) Miljøgodkendelse.
4) Anskaffelse af udstyr ved køb eller leasing, jf. dog stk. 4.
5) Entreprenørydelser, herunder installation af udstyr.
6) Revision af regnskab, hvis påkrævet i medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 3.
For auktionshaller kan kun medregnes udgifter, der forbedrer infrastrukturen i auktionshaller.
Stk. 4.
For projekter, der relaterer sig til forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter,
kan de faktiske investeringsomkostninger ikke bestå af udgifter til anskaffelse af udstyr ved leasing.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
§ 8.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan der ikke medregnes udgifter til følgende:
1) Internt arbejde.
2) Afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger, finansieringsomkostninger, og
omkostninger forbundet med forsikring, service, opkvalificering af personel og lignende.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger skal der under hensyntagen til moms, som
ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, tilbagekrediteringer, rabatter, afslag samt indtægter fra salg eller
anden afhændelse af eksisterende udstyr beregnes et nettobeløb.
§ 9.
Tilskudsbeløbet beregnes foreløbigt og i henhold til § 10 i forbindelse med afgørelse om tilsagn.
Stk. 2.
Tilskudsbeløbet beregnes endeligt og i henhold til § 10 i forbindelse med afgørelse om udbetaling.
Stk. 3.
Det endeligt beregnede tilskudsbeløb til udbetaling kan ikke overstige det foreløbigt beregnede
tilskudsbeløb.
§ 10.
Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller 500 kr. pr. ton CO
2
pr. år over projektets levetider, jf.
bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede
samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.
Stk. 2.
Såfremt en prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på et projekt, ganges tilskudsbeløbet i
medfør af stk. 1 med denne.
Stk. 3.
Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger til store virksomheder, jf.
dog 2. pkt., op til 40 pct. af de støtteberettigede omkostninger til mellemstore virksomheder og op til 50 pct.
af de støtteberettigede omkostninger til små virksomheder. Der kan til projekter, der vedrører delvis
udskiftning af klimaskærm, og hvor der kun sker udskiftning af en enkelt type bygningsdel, kun ydes tilskud
på op til 25 pct. af de faktiske investeringsomkostninger til store virksomheder..
Stk. 4.
Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr.
projekt, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede
tilskud maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr. virksomhed pr. år.
Stk. 6.
Såfremt projektets tilbagebetalingstid er mindre end 2 år, nedsættes det beregnede tilskudsbeløb til et
beløb, der indebærer en beregnet tilbagebetalingstid på 2 år.
Stk. 7.
Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.
Kapitel 3
Betingelser for tilskud og vilkår i tilsagn
§ 11.
Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af
projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i det
endelige energiforbrug i Danmark.
Stk. 2.
Der ydes ikke tilskud til organer inden for den offentlige forvaltning.
§ 12.
For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat,
som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre
marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2) Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 13.
3) Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen
har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 21, stk. 3.
4) Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år
forud for ansøgningstidspunktet.
5) Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.
Stk. 2.
Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte eller tilskud efter
anden lovgivning.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-
standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.
§ 13.
Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter
gennemførelsen af projektet. CO
2
-reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede
udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af projektet.
Stk. 2.
Der kan kun medregnes energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i ansøgers eget
energiforbrug, medmindre projektet vedrører energiforbrug til bygningsdrift, og ansøger ejer ejendommen
helt eller delvist. I disse tilfælde kan også energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i
energiforbrug tilhørende lejere af ejendommen medregnes.
Stk. 3.
Energibesparelsen og CO
2
-reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af
projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.
Stk. 4.
Følgende kan ikke medregnes i projektet som en energibesparelse eller CO
2
-reduktion:
1) Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.
2) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse
af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.
3) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med etablering af bygninger og anlæg, herunder
produktionssteder og produktionslinjer m.v., når etableringen ikke indebærer en udskiftning eller optimering.
4) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.
5) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med energiforbrug i forbindelse med al vejtransport
med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.
6) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder
projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.
7) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning
af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel
sænkning.
8) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.
9) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med etablering af energiproducerende anlæg, herunder
solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.
10) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner som følge af optimering af energiproducerende anlæg, som ikke
reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller energirelaterede udledninger.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
11) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med etablering af anlæg, udstyr og maskiner, der
producerer eller anvender brint, medmindre
a) den producerede eller anvendte brint er produceret på elektricitet,
b) den producerede eller anvendte brint reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller
reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger,
c) det kan påvises, at den producerede eller anvendte brint opnår besparelser i vugge-til-grav-
emissionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94
gCO
2
eq/MJ, og
d) ansøger forpligter sig til, at udstyret kun producerer eller anvender brint, der opfylder betingelserne i
litra a-c i hele udstyrets afskrivningsperiode. Dette gælder også, såfremt udstyret i perioden anvendes
af eller videresælges til tredjepart. Såfremt ansøger ikke overholder sin forpligtelse, skal tilskuddet
tilbagebetales til Energistyrelsen.
12) Energibesparelser og CO2-reduktioner i forbindelse med installation af udstyr, maskiner og industrielle
produktionsanlæg mv., der anvender fossile brændstoffer.
13) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med installation og optimering af gaskedel,
gasbrænder og tilhørende reguleringsudstyr
14) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, som fremkommer ved installation af brugt udstyr.
15) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner vedrørende beboelse.
16) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner på fiskefartøjer.
17) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse med akvakulturanlæg.
18) Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller
reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger.
19) Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller energiforbrugende proces, medmindre
a)
b)
c)
d)
der sker en reduktion i den tilførte energi til virksomheden eller virksomhedens energirelaterede
udledninger,
produktionsmængden og den producerede vare eller ydelse er uændret i før- og eftersituationen,
ændringen ikke alene betyder nedlæggelse af energiforbrugende anlæg, komponenter eller
installationer på virksomheden, og
der foretages en investering i en teknisk foranstaltning.
20) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner som følge af klimaskærmsprojekter i bygninger, medmindre
projektet medfører en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne målt i primærenergi på mindst 20 %
i forhold til før-situationen, dog 10 % i tilfælde af projekter, der vedrører udskiftning af kun én type
bygningsdel. Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring fastsættes ved henvisning til et
gyldigt energimærke.
21) Energibesparelser og CO
2
-reduktioner som følge af belysningsprojekter i bygninger, medmindre
projektet medfører en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne målt i primærenergi på mindst 10 %
i forhold til situationen før investeringen. Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring
fastsættes ved henvisning til et gyldigt energimærke.
22) CO
2
-reduktioner som fremkommer ved fangst eller lagring af CO
2
.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
23) Projekter i anlæg og bygninger, der ejes og anvendes af organer inden for den offentlige forvaltning.
§ 14.
Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om
1) afrapporteringer om projektets gennemførelse,
2) seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,
3) frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet, og
4) at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.
Kapitel 4
Opgørelsesmetoder for før- og efter-forbrug
§ 15.
Før-forbruget er det årlige energiforbrug i før-situationen.
Stk. 2.
Før-forbruget opgøres, jf. dog stk. 3 og 4, ved repræsentative og retvisende fakturaer og på baggrund
af
1) de seneste 12 sammenhængende måneder, der er faktureret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn,
eller
2) det gennemsnitlige årlige energiforbrug i de seneste 36 sammenhængende måneder, der er faktureret forud
for tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
Stk. 3.
Før-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende
teoretisk beregning, såfremt
1) et faktureret forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller
2) et faktureret forbrug ikke kan dokumenteres, fordi der anvendes eget-produceret brændsel.
Stk. 4.
Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning, jf. § 18, anvendes, opgøres før-forbruget som
forudsat i den pågældende standardløsning.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 2 og 3, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9,
benyttes i det omfang, de finder anvendelse.
Stk. 6.
Der skal under hensyntagen til en eventuel nedgang i produktionskapacitet fra før-situation til efter-
situation ske nedkorrektion af det opgjorte før-forbrug.
§ 16.
Efter-forbruget er det årlige energiforbrug i efter-situationen.
Stk. 2.
Efter-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende
teoretisk beregning. Efter-forbruget skal ved måling opgøres på baggrund af en sammenhængende periode på
op til tre måneder som fastsat af Energistyrelsen i tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i
den pågældende standardløsning.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af efter-forbruget, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, benyttes i det
omfang, de finder anvendelse.
Stk. 5.
Der skal under hensyntagen til en eventuel stigning i produktionsvolumen fra før-situation til efter-
situation ske nedkorrektion af det opgjorte efter-forbrug.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Kapitel 5
Standardforudsætninger og standardløsninger
§ 17.
Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder anvendelse på et projekt, jf. stk. 2-10, skal dennes
værdier og metoder benyttes, jf. dog stk. 13.
Stk. 2.
Standardforudsætning for levetider, jf. bilag 1, finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved
beregningen af energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner samt støtteberettigede
omkostninger.
Stk. 3.
Standardforudsætning for prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på alle projekter, der
indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse og brint, og benyttes ved beregningen af
projektets tilskudsbeløb.
Stk. 4.
Standardforudsætning for brændværdier, jf. bilag 3, finder anvendelse på projekter, hvis
brændselsforbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og
efterforbrug.
Stk. 5.
Standardforudsætning for CO
2
-emissionsfaktorer, jf. bilag 4, finder anvendelse på alle projekter og
benyttes ved beregningen af CO
2
-reduktioner.
Stk. 6.
Standardforudsætning for standardenergipriser, jf. bilag 5, finder anvendelse på alle projekter og
benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.
Stk. 7.
Standardforudsætning for udetemperaturer, jf. bilag 6, finder anvendelse på alle projekter, hvis
energiforbrug beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og
efterforbrug.
Stk. 8.
Standardforudsætning for graddage, jf. bilag 7, finder anvendelse på alle projekter, hvis energiforbrug
påvirkes af udetemperaturen, og hvis før- eller efter-forbrug graddagskorrigeres. Standardforudsætningen
kan dog ikke finde anvendelse, såfremt standardløsning 1, jf. § 18, stk. 2, standardløsning 2, jf. § 18, stk. 3,
standardløsning 3, jf. § 18, stk. 4, standardløsning 4, jf. § 18, stk. 5, eller standardløsning 5, jf. § 18, stk. 6,
finder anvendelse.
Stk. 9.
Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 8, finder anvendelse på projekter, der vedrører
rumopvarmning og opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan
dokumenteres ved faktura eller retvisende målinger, og det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt
og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed
begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel. Standardforudsætningen
benyttes ved beregningen af før- og efter-forbrug.
Stk. 10.
Standardforudsætning for virkningsgrader, jf. bilag 9, finder anvendelse på projekter,
1)
der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er
naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standardforudsætningen benyttes i disse
tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen,
2)
der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en
energibesparelse på en kedels energiforbrug. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde altid
til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og også i efter-situationen, såfremt kedlen leverer
energi i efter-situationen, og
3) der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr. Standardforudsætningen
benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 11.
Ved anvendelsen af en standardforudsætning er karakteren af projektet afgørende for, hvilken eller
hvilke af standardforudsætningens værdier og metoder, der skal benyttes.
Stk. 12.
Standardforudsætningernes værdier og metoder kan ikke benyttes ved andre projekter og til andre
beregninger, end hvad der følger af stk. 2-10.
Stk. 13.
Hvis anvendelse af en obligatorisk standardforudsætning ikke skønnes med tilstrækkelig sikkerhed at
være retvisende, kan Energistyrelsen bestemme, at en anden værdi eller metode skal eller kan anvendes.
§ 18.
Hvis en obligatorisk standardløsning finder anvendelse på et projekter, jf. stk. 2-8, skal denne benyttes,
jf. dog stk. 9. De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved andre projekter, end hvad der følger
af stk. 2-8.
Stk. 2.
Standardløsning 1, jf. bilag 10, finder, jf. dog stk. 4, anvendelse på projekter, der indebærer
udskiftning af varmeforsyning, hvor
1) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller
træpillekedler, og
2) varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis
brændsel er naturgas, olie eller træpiller, med et årligt forbrug lig med eller mindre end 15.000 liter
olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller.
Stk. 3.
Standardløsning 2, jf. bilag 11, finder, jf. dog stk. 4, anvendelse på projekter, der indebærer
udskiftning af varmeforsyning, der i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere,
hvor
1) brændsel er LPG, træ eller træaffald,
2) brændslet er olie, naturgas eller træpiller med et årligt forbrug større end 15.000 liter olie, 15.000
kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller, og
3) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller
træpillekedler.
Stk. 4.
Standardløsning 3, jf. bilag 12, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af
varmeforsyning til rumopvarmning og brugsvand, hvor
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis
brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller halm eller træ og træaffald,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller
træpillekedler,
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller
der anvendes eget-produceret brændsel, og
4) ansøger ikke kan dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug ved brug af ISO 14001 eller
ISO 50001.
Stk. 5.
Standardløsning 4, jf. bilag 13, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af
varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde, hvor
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie,
træpiller, halm, træ og træaffald eller olievarmekanoner,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller
træpillekedler,
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller
der anvendes eget-produceret brændsel, og
4) ansøger ikke kan dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug ved brug af ISO 14001 eller
ISO 50001.
Stk. 6.
Standardløsning 5, jf. bilag 14, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af
varmeforsyning til rumopvarmning i konventionelle slagtekyllingestalde, hvor
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie,
halm eller træ og træaffald,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller
træpillekedler,
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller
der anvendes eget-produceret brændsel, og
4) ansøger ikke kan dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug ved brug af ISO 14001 eller
ISO 50001.
Stk. 7.
Standardløsning 6, jf. bilag 15, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af ældre
belysning til LED-belysning i andet end i bygninger.
Stk. 8.
Standardløsning 7, jf. bilag 16, finder anvendelse på projekter, hvor de støtteberettigede omkostninger
helt eller delvist er omfattet af § 6. Standardløsningen finder kun anvendelse på den del af de
støtteberettigede omkostninger, der er omfattet af § 6.
Stk. 9.
De valgfri standardløsninger, der kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, kan benyttes, såfremt
disse finder anvendelse, jf. anvisningerne i de respektive valgfri standardløsninger.
Kapitel 6
Ansøgning om tilskud
§ 19.
Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens
hjemmeside.
Stk. 2.
Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens
hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.
Stk. 3.
Puljen lukker for ansøgninger om tilskud tidligst 1. november, jf. dog stk. 4, og senest 30. november.
Stk. 4.
Puljen lukker for ansøgninger om tilskud, når Energistyrelsen har givet tilsagn svarende til puljens
årlige midler. Energistyrelsen kan med et varsel på 14 dage genåbne puljen, hvis puljen på ny får frie midler.
Stk. 5.
Energistyrelsen reserverer midler prioriteret efter tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
§ 20.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres
på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Der er én virksomhed pr. ansøgning om tilsagn, og en ansøgning kan kun indeholde ét projekt.
Stk. 3.
Såfremt et projekt allerede indgår i en aktiv sag omfattet af denne bekendtgørelse eller bekendtgørelse
om tilskud til CO
2
-reduktioner i CO
2
-intensive virksomheder, kan der ikke gives tilsagn til projektet i den
senest indsendte ansøgning. En aktiv sag er en sag, hvori
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1) Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgning om tilsagn om tilskud, og som afventer, at
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilsagn, eller
2) Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, der ikke efterfølgende er bortfaldet helt eller delvist, og
hvor der endnu ikke er sket udbetaling af tilskud.
§ 21.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende:
1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
2) Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet, herunder dokumentation af før-
forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets
gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.
3) Budget over projektets faktiske investeringsomkostninger.
Stk. 2.
Ud over de i ansøgningsskemaet angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om
supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af
ansøgningen.
Stk. 3.
Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes
i gang for egen regning og risiko.
Stk. 4.
Såfremt ansøger indsender yderligere oplysninger, inden Energistyrelsen har truffet afgørelse om
tilsagn om tilskud, kan dette ikke indebære, at det ansøgte tilskudsbeløb overstiger det tilskudsbeløb, ansøger
har angivet på tidspunktet for indsendelse af ansøgningen.
Kapitel 7
Afgørelse om tilsagn om tilskud
§ 22.
Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme, der er
afsat på finansloven for det pågældende år.
Stk. 2.
Energistyrelsen meddeler afslag, hvis der ikke er frie midler til rådighed svarende til det ansøgte
tilskudsbeløb.
§ 23.
På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan
godkendes, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.
Stk. 2.
Godkendte ansøgninger kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter
tilsagnsdato.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et
tilsagn.
§ 24.
Ansøger kan ændre et projekts efter-situation, såfremt ansøger i ansøgning om udbetaling giver
Energistyrelsen besked om ændringen, og såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) Projektets før-situation består uændret.
2) Projektet vil med ændringen fortsat opfylde alle betingelser for at opnå tilsagn.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 2.
Ansøger skal over for Energistyrelsen redegøre for, hvad ændringen består i, samt oplyse om og i
hvilket omfang projektændringen påvirker projektets før-situation, før-forbrug, efter-situation og efter-
forbrug. Energistyrelsen kan kræve, at ansøger dokumenterer oplysningerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen påser i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, at en projektændring
opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 4.
Ansøger kan inden ansøgning om udbetaling anmode Energistyrelsen om at forhåndsgodkende en
projektændring.
§ 25.
Ansøger kan anmode om ændring af de for tilsagnet gældende vilkår. Såfremt fristen for anmodning
om udbetaling ønskes ændret, skal Energistyrelsen have modtaget anmodningen inden fristens udløb.
Stk. 2.
Ansøger skal oplyse hvilket vilkår, der ønskes ændret, hvad det ønskes ændret til samt årsagen til
behovet for ændringen. Energistyrelsen kan kræve, at ansøger dokumenterer oplysningerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen vurderer under hensyntagen til projektets karakter, puljens administration og årsagen
til behovet for ændringen, om anmodningen kan imødekommes.
§ 26.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og
pligter, der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt tilsagn, også selv om projektet er
påbegyndt. Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af projektet.
§ 27.
Energistyrelsen kan i forbindelse med en ændring, jf. §§ 24-26, fastsætte nye vilkår for tilsagnet samt
beregne tilskudsbeløbet på ny. Det genberegnede foreløbige tilskudsbeløb kan ikke overstige det senest
beregnede foreløbige tilskudsbeløb.
§ 28.
Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af
betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen
fastsatte betingelser og vilkår.
Kapitel 8
Udbetaling af tilskud
§ 29.
Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.
§ 30.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som
offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes senest tre måneder efter fristen
for projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 14, nr. 3.
Stk. 2.
Hvis ansøgning om udbetaling ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at
tilsagnet bortfalder helt eller delvist.
§ 31.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser for tilsagn og
vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og
efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse. Ansøgning om udbetaling skal
desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte
støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt
eventuelle leasingaftaler og kreditaftaler og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning.
Stk. 2.
Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen,
jf. dog stk. 3.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 3.
Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene
samt dokumentation for betaling.
Stk. 4.
Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede
omkostninger, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende:
1) Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.
2) Hvilken virksomhed, der modtager ydelsen.
3) Den adresse, hvor ydelsen leveres eller installeres, hvis det er en anden adresse end ansøgers
hovedadresse.
Stk. 5.
Såfremt et regnskabsbilag både omfatter ydelser omfattet af de faktiske investeringsomkostninger og
andre ydelser, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger der er omfattet af de faktiske
investeringsomkostninger.
Stk. 6.
Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl. ordrebekræftelser forevist.
§ 32.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at
1) projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår,
2) der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor, og
3) de faktiske investeringsomkostninger er afholdt og betalt af ansøger, jf. dog § 35.
§ 33.
Tilskud udbetales til NemKonto.
§ 34.
Energistyrelsen kan kræve, at ansøger erklærer følgende forhold:
1) At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen.
2) At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 13.
3) At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
4) At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte.
5) At ansøgerikke er forpligtet til at foretage projektet i henhold til anden lovgivning, herunder hvis projektet
skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt
i kraft.
6) At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.
7) At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.
8) At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for
ansøgning.
9) At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder
tilskudsberettigede udgifter.
10) At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet bortset fra ved kreditkøb og leasing omfattet af
§ 35.
11) At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
12) At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer,
rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.
13) At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.
§ 35.
Kravet om, at de faktiske investeringsomkostninger skal være afholdt og betalt af ansøger, før
udbetaling kan ske, gælder ikke, for så vidt angår udgifter, der i medfør af en skriftlig leasingkontrakt eller
kreditaftale forfalder til betaling efter tidspunktet for indsendelse af ansøgning om udbetaling, såfremt
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Leasingkontrakten eller kreditaftalen skal indeholde følgende:
1) Vilkår om, at ansøger ved indgåelse af leasingkontrakten eller kreditaftalen har overtaget ejerskab af
genstanden for leasingkontrakten eller kreditaftalen eller forpligtet sig til at overtage ejerskabet efter sidste
ydelse.
2) Angivelse af beløb og forfaldsdato for alle ydelser.
3) Genstanden for leasingkontraktens eller kreditaftalens anskaffelsespris i ren handel.
4) En løbetid for leasingkontrakten eller kreditaftalen, der skal være minimum 12 måneder og maksimum 15
år.
5) Gensidig uopsigelighed i hele leasingkontraktens eller kreditaftalens løbetid.
§ 36.
Såfremt et tilskudsbeløb omfattet af § 35 er helt eller delvist beregnet på baggrund af faktiske
investeringsomkostninger, gælder vilkårene i stk. 2-4.
Stk. 2.
De i leasingkontrakten eller kreditaftalen fastsatte vilkår for leasingkontraktens eller kreditaftalens
løbetid, ydelser samt forfaldstidspunkter må ikke ændres.
Stk. 3.
Ansøger skal dokumentere, at ansøger afholder og betaler de faktiske investeringsomkostninger i
overensstemmelse med leasingkontrakten eller kreditaftalen.
Stk. 4.
Energistyrelsen udbetaler den del af tilskudsbeløbet, der er beregnet på baggrund af den del af de
faktiske investeringsomkostninger, som er omfattet af § 35, stk. 1, i årlige rater. De årlige rater udbetales i
takt med ansøgers afholdelse og betaling af ydelserne i overensstemmelse med leasingkontraktens eller
kreditaftalens vilkår herom. De årlige rater opgøres på baggrund af de til enhver tid afholdte og betalte
ydelser med anvendelse af den for projektet gældende støtteintensitet, indtil det fulde tilskudsbeløb er
udbetalt.
Kapitel 9
Straf
§ 37.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger i forbindelse med
1) ansøgning om tilskud, jf. § 21, stk. 1,
2) ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 31, eller
3) ansøgers underretningspligt, jf. § 28.
Stk. 2.
Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens
gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse
§ 38.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og
CO
2
-reduktioner i erhvervsvirksomheder ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025 om
tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i erhvervsvirksomheder anvendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den xx. xx 2025
Lars Aagaard
/ Iben Møller Søndergård
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0016.png
Bilag 1
Standardforudsætning for levetider
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af
energibesparelser, CO
2
-reduktioner og støtteberettigede omkostninger.
Levetidskategorier
1. Forsynings-, service- og procesanlæg
1.1. Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg
1.2. Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg
1.3. Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg
2. Energiforbrugende apparater
2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater
3. Bygninger
3.1. Optimering/styring af belysning
3.2. Udskiftning af belysning
3.3. Optimering af klimaskærm
4. Arbejdsrelateret transport
4.1. Optimering og udskiftning af intern transport
Levetid (år)
4
8
10
Levetid (år)
4
Levetid (år)
4
8
12
Levetid (år)
5
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0017.png
Bilag 2
Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, der indebærer konvertering fra naturgas til el,
fjernvarme, biomasse eller brint, og benyttes ved beregningen af projektets tilskudsbeløb.
Konvertering fra
Konvertering til
Elektricitet
Fjernvarme
Naturgas
Biomasse
Brint
1,25
Prioriteringsfaktor
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0018.png
Bilag 3
Standardforudsætning for brændværdier
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller
kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Tabel 1:
Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi
Brændselstype
Koks
Stenkul
Naturgas
Fuelolie
Gas/dieselolie
LNG
LPG
Motorbenzin
Petroleum
Petroleumskoks
Halm
Træpiller/ træbriketter
Træ og træaffald (inkl. træflis)
Brint
kJ/kg
28.500
5.600 – 30.700
47.200
40.000
42.300
45.190
46.000
44.000
43.500
31.400
14.500
16.800
13.800
120.000
GJ/ton
28,5
5,6 – 30,7
47,2
40
42,3
45,19
46
44
43,5
31,4
14,5
16,8
13,8
120
kWh/kg
7,92
1,56 - 8,53
13,11
11,11
11,75
12,55
12,78
12,22
12,08
8,72
4,03
4,67
3,83
33,3
Tabel 2:
Brændværdier på volumenbasis
Brændselstype
Fuelolie
Gas-/dieselolie
Motorbenzin
Petroleum
Energi
10,89
9,87
9,17
9,66
Enhed
kWh/liter
kWh/liter
kWh/liter
kWh/liter
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0019.png
Naturgas
11,00
kWh/Nm
3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0020.png
Bilag 4
Standardforudsætning for CO
2-
emissionsfaktorer
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af CO
2
-reduktioner.
CO
2
– emissionsfaktorer
Energitype
CO
2
-indhold
[kg/kWh]
Elektricitet
Brint
Fjernvarme
Naturgas
LPG
Motorbenzin
Petroleum
Gas-/dieselolie
Fuelolie
Petroleumskoks
Stenkul
Koks
Halm
Træpiller/træbriketter
Træ og Træaffald
0,025
0,050
0,033
0,207
0,233
0,263
0,259
0,267
0,283
0,335
0,343
0,385
0
0
0
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0021.png
Bilag 5
Standardforudsætning for standardenergipriser
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af den økonomiske
værdi af før- og efterforbrug.
Standardenergipriser
Energitype
Pris for kvoteomfattede forbrug
[kr./MWh]
660
420
120
490
560
690
830
670
560
390
400
640
270
300
240
1220
Pris for ikke kvoteomfattede forbrug
[kr./MWh]
660
420
120
450
520
690
790
620
510
330
340
570
270
300
240
1220
Elektricitet
Fjernvarme
Fjernvarme (gartneri)
Naturgas
LPG
Motorbenzin
Petroleum
Gas-/dieselolie
Fuelolie
Petroleumskoks
Stenkul
Koks
Halm
Træpiller/træbriketter
Træ og Træaffald
Brint
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0022.png
Bilag 6
Standardforudsætning for udetemperaturer
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af
udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,3 eller data fra Design Reference Year (DRY)
fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis. DRY-data er tilgængeligt på DMI’s
hjemmeside.
Fastsættelse af gennemsnitstemperaturen for specifikke måneder.
Gennemsnitstemperatur for 2014-2023
Årsgennemsnit
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
°C
9,3
2,5
2,7
4,0
7,2
11,4
15,5
16,8
16,8
14,3
10,4
6,3
3,8
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0023.png
Bilag 7
Standardforudsætning for graddage
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og
hvis før- og/eller efter-forbrug graddagskorrigeres. Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendelse,
såfremt standardløsning 2 (bilag 11), standardløsning 3 (bilag 12) eller standardløsning 4 (bilag 13) finder
anvendelse.
Referenceperiode for graddagekorrektion (2014-2023)
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Hele året
Graddage
450
404
402
295
177
60
38
33
86
205
322
408
2881
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0024.png
Bilag 8
Standardforudsætning for varmeforbrug
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af
konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og
retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed
begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel. Standardforudsætningen
benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Tabel 1: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Før 1960
120
120
226
126
126
207
Fra 1961-1978
97
97
195
105
105
103
Fra 1979
66
66
123
77
77
82
Tabel 2: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Før 1960
Fra 1961-1978
Produktion
100
81
Lager
100
81
Hotel og restauranter
163
140
Kontorer
103
86
Butikker
103
86
Beboelse
145
72
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde
Type af grise
Varmeforbruget [kWh/gris]
Årssøer
Smågrise
Slagtesvin
107
6,5
0,32
Fra 1979
55
55
89
63
63
57
Energiforbrug til udtørring
[kWh/gris]
44
1
2,2
Tabel 4: Holdrotationer for grisestalde
Type af slagtesvin
Årssøer
Smågrise
Slagtesvin
Antal hold pr. år
1
6,65
4,14
Tabel 5: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger
Varmeforbrug
0,7 kWh/kylling
Antal hold pr. år
8,7
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0026.png
Bilag 9
Standardforudsætning for virkningsgrader
Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter,
A.
der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er
naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standardforudsætningen benyttes i disse
tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen.
B.
der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en
besparelse på en kedels energiforbrug. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde altid til
opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og – såfremt kedlen leverer energi i efter-situationen –
også i efter-situationen.
C. der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr. Standardforudsætningen
benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.
Projekter, der hører under A og B:
Ved opgørelsen af brændselskedlernes, kaloriferernes og strålevarmernes effekt (til og med eller over 1.000
kW) skal effekten (kW) af samtlige brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, og
som er placeret på samme matrikel, opgøres som én samlet effekt (kW) pr. brændselstype. Effekten (kW) for
brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere (til og med eller over 1.000 kW), som ikke er placeret på
samme matrikel, opgøres særskilt for hver matrikel og pr. brændselstype.
Virkningsgrader
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie/ kul/ koks
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Projekter, der hører under C:
Hvis der er tale om kul-, koks- eller oliekedel, anvendes a).
Hvis der er tale om halm-, træpille eller fliskedel, anvendes b).
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
a) Optimering af kul-, koks- og oliekedler:
I ansøgning om tilsagn:
Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.
I ansøgning om udbetaling:
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0027.png
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.
b) Optimering af halm-, træpille- og fliskedler:
I ansøgning om tilsagn:
Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.
I ansøgning om udbetaling:
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0028.png
Bilag 10
Standardløsning 1: Udskiftning af varmeforsyning med mindre forbrug
Standardløsningen finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,
1) hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere
a. hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, og
b. hvis forbrug er lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas,
32.000 kilogram træpiller, og
2) hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
3) hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens
størrelse.
Ved brug af standardløsningen skal før-forbruget opgøres ved repræsentative og retvisende fakturaer og på
baggrund af
1) de seneste 12 sammenhængende måneder, der er faktureret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn,
eller
2) det gennemsnitlige årlige energiforbrug i de seneste 36 sammenhængende måneder, der er faktureret forud
for tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
Ved opgørelsen af energiforbruget, skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler,
kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, opgøres som ét samlet energiforbrug pr. brændselstype.
Tabel 1: Beregninger
Energiforbrug i før-
situationen
����������������������������������������������������
1
[��������ℎ] = ��������æ������������æ������������ [
����������������������������������������������������������� [(��������, ����, ��������
3
)] ∗
���������������������������������������������������� �������������������������������� [��������ℎ] =
��������ℎ
(��������,����,��������
3
)
��������ℎ
10
−3
∗ [
]
��������ℎ
]∗
103 [
��������ℎ
] ∗ �������������������� [����
2
]
����2
80%
∗ 10
−3
[
��������ℎ
��������ℎ
]
���������������������������������������������������� [��������ℎ] = ����������������������������������������������������
1
[��������ℎ] −
���������������������������������������������������� ��������������������������������[��������ℎ]
Energiforbrug i efter-
situationen
���������������������������������������������������� �������������������� (���������������������������������������� )[��������ℎ] =
���������������������������������������������������� [��������ℎ]∗80%
3,5
����������������������������������������������������[��������ℎ] ∗80%
100 %
���������������������������������������������������� �������������������� (����������������������������������������/ ���������������������������� )[��������ℎ] =
���������������������������������������������������� �������������������� (�������������������������������� ) [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� [��������ℎ] ∗80%
98 %
Energibesparelsen
Bilag 11
�������������������������������������������������������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ] −
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0029.png
Standardløsning 2: Udskiftning af varmeforsyning med større forbrug
Standardløsningen finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,
1) hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere
a. hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller eller træ og træaffald, og såfremt brændslet
er olie, naturgas eller træpiller, og
b. hvis forbrug er større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas, 32.000 kilogram
træpiller, og
2) hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
3) hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens
størrelse.
Ved brug af standardløsningen skal før-forbruget opgøres ved repræsentative og retvisende fakturaer og på
baggrund af
1) de seneste 12 sammenhængende måneder, der er faktureret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn,
eller
2) det gennemsnitlige årlige energiforbrug i de seneste 36 sammenhængende måneder, der er faktureret forud
for tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
Ved opgørelsen af energiforbruget skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler,
kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, opgøres som ét samlet energiforbrug pr. brændselstype.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
Tabel 3: Beregninger
����������������������������������������������������
1
[��������ℎ] = ��������æ������������æ������������ [
���������������������������������������������������� �������������������������������� [��������ℎ] =
��������ℎ
(��������,����,��������
3
)
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
] ∗ ��������æ���������������������������������������������������� [(��������, ����, ��������
3
)] ∗ 10
−3
∗ [
∗ 10
−3
[
��������ℎ
��������ℎ
��������ℎ
��������ℎ
]
103 [
��������ℎ
] ∗ �������������������� [����
2
]
����2
���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0030.png
���������������������������������������������������� [��������ℎ] = ����������������������������������������������������
1
[��������ℎ] − ���������������������������������������������������� ��������������������������������[��������ℎ]
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� [��������ℎ]∗���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
���������������������������������������������������� ��������������������−������������������������������������
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0031.png
Bilag 12
Standardløsning 3: Udskiftning af varmeforsyning – rumopvarmning og brugsvand
Standardløsningen finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
rumopvarmning og brugsvand,
1) hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere,
hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm, eller træ og træaffald, og
2) hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget,
eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens
størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Før 1960
120
120
226
126
126
207
Fra 1961-1978
97
97
195
105
105
103
Fra 1979
66
66
123
77
77
82
Tabel 4: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl. brugsvand [kWh/m
2
]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0032.png
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Tabel 5: Beregninger
Forbrug i før-
situationen
Før 1960
100
100
163
103
103
145
Fra 1961-1978
81
81
140
86
86
72
Fra 1979
55
55
89
63
63
57
Ved brændselskedler:
��������ℎ
����������������������������ℎ�������� [��������ℎ] = ����ø������������������������ ����������������. ������������������������������������ (���������������� �������� ����������������������������, ��������������������) [
2
] ∗
��������ℎ������������������������������������������������ [����
2
]
��������ℎ
10
−3
[
]
��������ℎ
����������������������������ℎ��������
���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
����
������������������������������������������������������������ ����ø���� [��������ℎ] =
Ved kaloriferer:
[��������ℎ]
����������������������������ℎ�������� [��������ℎ] = ����ø������������������������ ��������������������. ������������������������������������ (���������������� �������� ����������������������������, ��������������������) [
��������ℎ������������������������������������������������ [����
2
] ∗ 10
−3
[
��������ℎ
��������ℎ
��������ℎ
����
2
]∗
]
����������������������������ℎ��������
������������������������������������������������������������ ����ø���� [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
[��������ℎ]
Forbrug i efter-
situationen
Energibesparelsen
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] =
����������������������������ℎ�������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ��������������������−������������������������������������
���������������������������������������������������������������� [��������ℎ]
= ���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ ] − ���������������������������������������������������� ��������������������[��������ℎ]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0033.png
Bilag 13
Standardløsning 4: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning og udtørring af konventionelle
svinestalde
Standardløsningen finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde,
1) hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG,
olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, eller olievarmekanoner.
2) hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget,
eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens
størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde
Type af grise
Årssøer
Smågrise
Slagtesvin
Tabel 4: Beregninger
Opgørelse af
årlig antal grise
CHR:
Å���������������� �������������������� ��������å�������������������� = �������������������� ����å ������������ ∗ 6,65 ℎ������������ ��������. å����
Varmeforbruget [kWh/gris]
107
6,5
0,32
Energiforbrug til udtørring
[kWh/gris]
44
1
2,2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0034.png
Å���������������� �������������������� ���������������������������������������� = �������������������� ����å ������������ ∗ 4,14 ℎ������������ ��������. å����
Å���������������� �������������������� ����ø��������, �������������������� �������� �������������������� = �������������������� ����å ������������ ∗ 1 ℎ������������ ��������. å����
Årsrapport:
Å���������������� å������������ø�������� = å���������������� �������������������� ������������������������ ���� å������������������������������������
���������������� ���������������������������������������� = ��������������� �������������������� ������������������������ ���� �����������������������������������
���������������� ��������������������������� = ��������������� �������������������� ������������������������ ���� �����������������������������������
Forbrug i før-
situationen
������������������������������������������������ ������������ ���������������������������������������� [��������ℎ] =
��������ℎ
��������ℎ
����ø������������������������_����������������������������������������( ���������������� �������� ����������������)[
] ∗ å���������������� �������������������� �������������������� ∗ 10
−3
[
]
����������������
��������ℎ
������������������������������������������������ ������������ ������������ø�������������������� [��������ℎ]
��������ℎ
= ����ø������������������������_������������ø��������������������(���������������� �������� ����������������)[
] ∗ å���������������� �������������������� ��������������������
����������������
��������ℎ
∗ 10
−3
[
]
��������ℎ
Uden varmekanoner
���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ]
������������������������������������������������ ������������ ������������ø�������������������� [��������ℎ] + ������������������������������������������������ ������������ ����������������������������������������[��������ℎ]
=
���������������������������������������������������� ����ø���� − ������������������������������������
Med varmekanoner (udskiftes ikke)
���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ] =
������������������������������������������������ ������������ ���������������������������������������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ����ø���� − ������������������������������������
Varmekanon og brændselskedel udskiftes
������������������������������������������������ ������������ ���������������������������������������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� �������������������� ����ø���� [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
���������������������������������������������������� ������������ø�������������������� [��������ℎ] =
������������������������������������������������ ������������ ������������ø�������������������� [��������ℎ]
100 %
Forbrug i efter-
situationen
Uden varmekanon:
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ]
(������������������������������������������������ ������������ ������������ø�������������������� + ������������������������������������������������ ������������ ����������������������������������������)[��������ℎ]
=
���������������������������������������������������� �������������������� − ������������������������������������
Med varmekanon (udskiftes ikke):
������������������������������������������������ ������������ ���������������������������������������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� �������������������� − ������������������������������������
Varmekanon og brændselskedel udskiftes:
���������������������������������������������������� ������������ø�������������������� �������������������� [��������ℎ] =
���������������������������������������������������� �������������������� �������������������� [��������ℎ] =
������������������������������������������������ ������������ ������������ø�������������������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ��������������������−������������������������������������
������������������������������������������������ ������������ ���������������������������������������� [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ��������������������−������������������������������������
Energibesparelse
Brændselskedel
���������������������������������������������������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ����ø����[��������ℎ] −
���������������������������������������������������� ��������������������[��������ℎ]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0035.png
Brændselskedel og varmekanon udskiftes
�������������������������������������������������������������������� ������������ø�������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ������������ø�������������������� ����ø���� [��������ℎ] −
���������������������������������������������������� ������������ø�������������������� ��������������������[��������ℎ]
���������������������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ������������ �������������������� ����ø���� [��������ℎ] −
���������������������������������������������������� ������������ �������������������� ��������������������[��������ℎ]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0036.png
Bilag 14
Standardløsning 5: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning af konventionelle
slagtekyllingestalde
Standardløsningen finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
opvarmning og udtørring i konventionelle slagtekyllingestalde,
1) hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG,
olie, træpiller, halm eller træ og træaffald.
2) hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens
størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger
Varmeforbrug
0,7 kWh/kylling
Antal hold pr. år
8,7
Tabel 4: Beregninger
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0037.png
Opgørelse af årlige
antal
slagtekyllinger
Årsrapport:
���������������� �������������������� ������������������������������������������������������������ = ��������������� ��������������������
CHR:
Å���������������� �������������������� ������������������������������������������������������������ = �������������������� ����å ������������ ∗ 8,7 �������������������� ℎ������������ ��������. å����
Forbrug i før-
situationen
������������������������������������������������ [��������ℎ] = ����ø������������������������ ��������. ���������������������������������������������������� ∗ å���������������� �������������������� ������������������������������������������������������������ ∗
��������ℎ
10
−3
[
]
��������ℎ
������������������������������������������������������������ ����ø���� [��������ℎ] =
������������������������������������������������ [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ����ø����−������������������������������������
Forbruget i efter-
situationen
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] =
������������������������������������������������ [��������ℎ]
���������������������������������������������������� ��������������������−������������������������������������
Energibesparelse
���������������������������������������������������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ����ø����[��������ℎ] −
���������������������������������������������������� ��������������������[��������ℎ]
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0038.png
Bilag 15
Standardløsning 6: Udskiftning af belysning til LED
Standardløsning finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af ældre belysning til LED-
belysning i andet end i bygninger, og benyttes ved beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt
energibesparelsens størrelse.
Tabel 1: Brugstid for forskellige anvendelseskategorier i belysningsprojekter
Kategorier
Brugstid (timer pr. år)
Stalde
4805
Udendørsbelysning
4248
8 timers drift pr. dag
2856
16 timers drift pr. dag
5300
Konstant drift
8400
Tabel 2: Beregninger
Energiforbruget i
før-situationen
Energiforbruget i
efter-situationen
Energibesparelse
���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ]
= �������������������� ������������������������������������ ∗ ������������������������ [���� ] ∗ (1 + 20 %) ∗ �������������������������������� [ℎ] ∗ 10
−6
���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ����ø����[��������ℎ] ∗ (100% − 62 %)
���������������������������������������������������������������� [��������ℎ] = ���������������������������������������������������� ����ø���� [��������ℎ] − ���������������������������������������������������� �������������������� [��������ℎ]
��������ℎ
����ℎ
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3015829_0039.png
Bilag 16
Standardløsning 7: Støtteberettigede omkostninger ved leasing
Standardløsningen for leasing finder anvendelse på beregningen af de støtteberettigede omkostninger for den
del af omkostningerne, der er omfattet af en leasingaftale.
Beregning af de støtteberettigede omkostninger
1. Definitioner
���� = ������������������������������������ ������������ ������������������������������������ [���]
����
����
= ������������������������������������������������������������ ����ø�������������������� [å����]
����
����
= ������������������������������������������������������������ ���������������������������� [
���
]
���� = ��������������������������������ø������������������������������������ ��������������������
����
����
��������
2. Beregning af
nettonutidsværdien af
projektets
leasingomkostninger
3. Anskaffelsesprisen for det
mindre miljø- eller
energivenlige udstyr
������������
����������������������������
= ∑
���� (1+����)
��������
����=1
Hvis projektet omhandler udskiftning af gas- eller oliekedel til
varmepumpe
������������������������������������������������������������������������ ������������������������ ����������������ø −
��������
�������������������� ���������������������������������������������������� ������������������������ [��������] = ������������
������������/������������������������������������
[
��������
] ∗
������������������������
����������������������������������������
[��������]
Investeringsomkostninger pr. kW for olie- og gaskedler:
��������
������������
������������/������������������������������������
= 447
��������
For alle andre projekttyper er det mindre miljø- eller energivenlige udstyrs
anskaffelsespris lig med investeringsomkostningen inklusiv installation.
4. Beregning af
nettonutidsværdien for det
mindre miljø- eller
energivenlige udstyr
Opgørelse baseret på anskaffelsesprisen for det mindre miljø- eller energivenlige
udstyr:
������������
���������������������������������������������������� ��������������������������������
= ������������
����������������������������
[��������] ∗
������������������������������������������������������������������������ ������������������������ ����������������ø− �������������������� ���������������������������������������������������� ������������������������ [��������]
���������������������������������������������������������������� ���������������������������� [��������]
Opgørelse baseret på en leasingaftale for det mindre miljø- eller energivenlige
udstyr
����
����
������������
���������������������������������������������������� ��������������������������������
= ∑
����
��������
����=1
(1+����)
5. Beregning af de
støtteberettigede
omkostninger
��������ø�������������������������������������������������������� ������������������������������������������������ = ������������
����������������������������
− ������������
���������������������������������������������������� ��������������������������������
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Orientering om høring af ændringer af Erhvervspuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Bilag 17
Krav til kontrafaktisk scenarie ved tilskud til store virksomheder inden for forarbejdning af fisk
Tilskud er begrænset til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i
forhold til det kontrafaktiske scenarie uden støtten med maksimale støtteintensiteter som loft.
Ansøger skal i støtteansøgningen medtage en beskrivelse af den situation, der ville eksistere uden støtten
("kontrafaktisk scenarie"), og underbygge beskrivelsen ved at fremlægge dokumentation for det
kontrafaktiske scenarie, der beskrives i ansøgningen.
Eksempler på dokumentation til støtte for det kontrafaktiske scenarie kan være originale og officielle
bestyrelsesdokumenter, risikoanalyser, finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser samt
andre undersøgelser vedrørende det pågældende investeringsprojekt.
Ansøger kan også tilvejebringe dokumenter med oplysninger om efterspørgselsprognoser,
omkostningsprognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori
der gøres rede for forskellige investeringsscenarier, samt dokumenter, der stilles til rådighed for de
finansielle markeder.
Alternativt kan kravet til kontrafaktisk scenarie opfyldes, hvis der er et finansieringsgab, der svarer til
nettonutidsværdien (NPV) i investeringens levetid af forskellen mellem de negative og positive
pengestrømme (dvs. investerings- og driftsomkostninger og indtægter som følge af projektets
gennemførelse).
Ansøger skal i dette tilfælde fremlægge en analyserapport, hvori det godtgøres, at der ikke findes noget
konkret kontrafaktisk scenario, og at investeringsomkostningerne overstiger nettonutidsværdien af
investeringens forventede driftsoverskud beregnet på grundlag af en på forhånd udarbejdet forretningsplan.
Ansøger skal godtgøre, at tilskudsbeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at
gennemføre investeringen, i forhold til det kontrafaktiske scenarie uden støtten med de maksimale
støtteintensiteter som loft.
Ansøger skal godtgøre, at støttebeløbet ikke overstiger det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet
tilstrækkeligt rentabelt, dvs. at støtten eksempelvis ikke må generere et større internt afkast (IRR), end
virksomheden normalt opnår ved andre investeringsprojekter af samme type, eller, hvor der ikke foreligger
oplysninger om et sådant afkast, et større internt afkast end virksomhedens samlede kapitalomkostninger
eller det sædvanlige afkast i den pågældende sektor.