KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 234
Offentligt

Forord

Klimaloven foreskriver, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet én gang om året skal ind-

samle og udgive den bedst tilgængelige viden om Danmarks historiske udledninger af drivhus-

gasser. Samtidig skal ministeriet skønne, hvordan udledningerne kommer til at udvikle sig i

fremtiden. Samlet set udgør denne status og fremskrivning det autoritative datagrundlag for Dan-

marks klimapolitik, og det er netop dette grundlag, du her har åbnet.

Klimastatus og -fremskrivning 2025 er fyldt med nøgletal, der både peger tilbage på de markante

reduktioner, vi har opnået i en lang række sektorer, og peger på de områder, hvor der fortsat ven-

ter et stort arbejde for at nå klimaneutralitet og senere negative udledninger. Tallene er samlet ind

fra en lang række kilder i det danske forskningsmiljø og fra de relevante ministerier og styrelser,

herunder Skatteministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Grøn Trepart samt Finansministeriet.

Aftale om klimalov

blev indgået i 2019, skulle man finde reduktioner på 18,4 mio. ton CO

for at opnå lovens centrale mål om 70 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet.

Opgavens omfang var ikke til at tage fejl af. Skeptikere mente, at det var helt og aldeles ureali-

stisk at finde reduktionerne, og at det ville gøre Danmark til et fattigt samfund uden konkurrence-

evne. Nu er ca. halvdelen af tiden gået, fra målet blev vedtaget, til det skal indfries, og for første

gang har Klimarådet, det uafhængige ekspertorgan, vurderet, at regeringen har anskueliggjort ve-

jen til at opfylde 2030-målet. Det er samtidig værd at bemærke, at reduktionerne skønnes for-

holdsvis lige fordelt frem mod 2030. Der er med andre ord ikke en såkaldt ”hockeystav”, hvor

reduktionerne først finder sted i de sidste år op mod målåret.

Forude venter en omfattende implementeringsindsats, men inden vi dykker ned i den, er det værd

at stoppe op og kaste et blik tilbage på den indsats, der gør, at vi nu kan se vejen til målet.

Kigger man overordnet set på udledningerne i 1990 dominerede fire sektorer: industri, transport,

landbrug, inkl. skove, fiskeri og gartnerier og sidst men ikke mindst energi- og forsyningssekto-

ren. Netop energi og forsyning var den mest udledende sektor, men der er gjort en enorm indsats

for at udfase fossile brændsler fra vores produktion af især el og varme, og derfor er udlednin-

gerne markant reducerede. Det er og bliver den mest afgørende faktor i Danmarks grønne omstil-

ling. Udledningerne er også faldende i de andre sektorer, hvilket de også skønnes at være frem-

adrettet. Det skyldes især de store aftaler, der er indgået de seneste år. Med aftalen fra den grønne

trepart har Danmark som det første land i verden aftalt en CO

-afgift på landbruget, og med CO

afgiften på industrien er der også udsigt til betydelige reduktioner i denne sektor. Derudover vi-

ser årets fremskrivning også, at danskerne har taget elbilerne til sig langt hurtigere end forventet,

og omtrent 8 ud af 10 nye indregistreringer er elbiler.

Vi er altså gået fra minus til plus. Den såkaldte reduktionsmanko skønnes lukket. Ifølge det bed-

ste skøn i Klimastatus og -fremskrivning 2025 rammer vi 72 pct. reduktion i 2030. Det betyder

dog langt fra, at alt er fryd og gammen, eller at arbejdet er færdigt. På nogle områder, fx landbru-

get, har vi lavet de politiske aftaler, men arbejder fortsat på implementeringen. Konsekvenserne

af politikken venter altså forude. Vi skal holde skruen i vandet og være klar til at justere kursen,

hvis udsigterne ændrer sig. I nogle sektorer stiger udledningerne mere end vi havde ventet, og

derfor skal vi fortsat holde skarpt øje på tværs og holde fokus på at implementere de vedtagne

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

aftaler. De positive resultater må ikke blive en sovepude, men i stedet som motivation for den op-

gave, vi står overfor.

Samtidig skal vi også løfte blikket og huske på, at 70-pct. målet blot er en trædesten på vej mod

klimaneutralitet og negative udledninger. Regeringen vil i løbet af 2025 udpege et klimamål for

2035 og bidrage til et ambitiøst EU-klimamål for 2040. De lavt hængende frugter er plukket for

længst, og der venter svære prioriteringer i en tid, hvor andre udgifter til f.eks. forsvar og bered-

skab stiger voldsomt. Klimaet venter dog ikke. Konsekvenserne af de menneskeskabte klimafor-

andringer viser sig igen og igen med voldsomt vejr og store skader og tab til følge. Vi skal sænke

vores udledninger og presse på for konkret, global klimahandling. Det starter med at sænke de

danske udledninger, og dem kan du blive meget klogere på her i Klimastatus og -fremskrivning

2025.

Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indholdsfortegnelse

Første del: kapitel 1-17

Det samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning 2025 ................................... 5

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer ...................................................... 15

Tværgående årsager til reduktioner i KF25 ........................................................ 19

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskrivning 2024 ............................... 26

Status på Danmarks EU-forpligtelser .................................................................. 37

Udvikling i udledninger frem mod 2035 ............................................................. 40

Udvikling i udledninger frem mod 2050 ............................................................. 44

Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri ............................................. 47

Introduktion til transport .................................................................................... 51

Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægserhverv...................................... 55

Introduktion til el og fjernvarme ........................................................................ 58

Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-brændsler ............................... 61

Introduktion til affald.......................................................................................... 64

Introduktion til husholdninger............................................................................ 67

Introduktion til serviceerhverv ........................................................................... 70

Introduktion til CCS ............................................................................................. 73

Usikkerheder og følsomhedsberegninger .......................................................... 75

Anden del: kapitel 18-32

Landbrugsprocesser ............................................................................................ 83

Landbrugsarealer og øvrige arealer .................................................................. 101

Skov og høstede træprodukter ......................................................................... 115

Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri .................................... 120

Transportsektoren ............................................................................................ 126

Fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv ................................................. 149

El- og fjernvarmesektoren ................................................................................ 158

Produktion af olie, gas og VE-brændsler .......................................................... 174

Affaldsforbrændingssektoren ........................................................................... 190

Øvrigt affald og spildevand ............................................................................... 198

Husholdninger .................................................................................................. 202

Serviceerhverv .................................................................................................. 212

CCS .................................................................................................................... 219

Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU ............................................................. 223

Danmarks EU-forpligtelser i forhold til VE og EE .............................................. 231

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det samlede billede i Klimastatus og -fremskriv-

ning 2025

1.1

Introduktion

Formålet med årets klimastatus og -fremskrivning er at redegøre for, hvordan Danmarks drivhus-

gasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2023, samt at skønne over, hvordan udledningerne vil

udvikle sig frem til 2050. Den årlige klimastatus og -fremskrivning udgør grundlaget for at vur-

dere i hvilken udstrækning, klimalovens reduktionsmål samt de danske EU-klimaforpligtelser

kan forventes indfriet i kraft af de tiltag på klima- og energiområdet, der allerede er besluttet.

Klimastatus og -fremskrivning 2025 (KF25) er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, herunder Energistyrelsen, med inddragelse af forskere fra Nationalt Center for Miljø og

Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, samt

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Institut for Geovidenskab og Naturfor-

valtning (IGN) på Københavns Universitet. Dertil er en række ministerier og styrelser inddraget.

KF25 sendes i høring den 30. april 2025 med frist for høringssvar den 21. maj 2025. Den ende-

lige version af KF25 offentliggøres på KEFM’s hjemmeside sommeren 2025.

1.2

Skøn for opfyldelsen af klimamål i 2025 og 2030

Der blev med

Aftale om klimalov

fra den 6. december 2019 fastsat et mål om 70 pct. reduktion af

udledninger i 2030 målt i forhold til 1990. Ved aftaletidspunktet blev der skønnet en reduktion i

2030 på 45 pct. ift. 1990. Derved blev der skønnet en manko (dvs. et yderligere reduktionsbehov)

på ca. 18,4 mio. ton CO

e i 2030 for at opnå målet.

Det skønnes med KF25, at de samlede netto-udledninger i 2030 reduceres med ca. 72 pct. i for-

hold til 1990. Herved skønnes der en opfyldelse af reduktionsmålet for 2030 med en margen på

ca. 1,6 mio. ton CO

e. Tages der højde for den partielt skønnede reduktion som følge af

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

(19. marts 2024) og

forøgelse som følge af

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

(17. januar 2025) og

Implementering af VE III-direktivets transportartikler

skønnes en opfyldelse med en margen på

ca. 1,5 mio. ton CO

jf. figur 1.1.

Hertil er der en række politiske tiltag, hvor der endnu ikke foreligger en godkendt emissionsfak-

tor af DCE. Når der foreligger en godkendt emissionsfaktor fra DCE, medregnes tiltagene,

jf. af-

snit 1.9.

Klimaloven indeholder også et indikativt mål om, at Danmarks udledninger skal reduceres med

50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. Med KF25 skønnes de samlede udledninger i Danmark at ud-

gøre 33,6 mio. ton CO

e i 2025, hvilket svarer til en reduktion på ca. 58 pct. i 2025 i forhold til

1990. Tages der højde for de partielt skønnede effekter af aftaler indgået siden den 1. januar

2025, skønnes de samlede udledninger ligeledes reduceret med ca. 58 pct. i 2025 i forhold til

1990. Det betyder, at det nedre spænd om 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på

ca. 6 mio. ton CO

e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen

på ca. 2,9 mio. ton CO

jf. figur 1.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark har den 15. marts 2025 fremsendt den nationale emissionsopgørelse for 2023 til EU.

Opgørelsen viste, at udledninger i 2023 var reduceret med 51 pct. i forhold til 1990. Det nedre

spænd i 2025-målet er således indfriet to år før tid.

Figur 1.1

Udvikling i reduktionsmankoen til 70 pct. målet i

2030 siden

Aftale om klimalov,

mio. ton CO

Figur 1.2

Udvikling i reduktionsmankoen til 50-54 pct. mål

i 2025 siden KF22, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Mankoen ved aftale om klimaloven er baseret på BF19 korrigeret for aftale om finansloven for 2020. Hver

KF indeholder effekter af politikker frem til den 31. december det foregående år. BF20 blev udgivet i juni

2020 og indeholder politikker frem til 1. maj 2020.

KF24 i figuren er inklusiv den partielt skønnede

effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt

af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Diesel- og vejafgiften er indregnet direkte i KF25.

KF25 i figuren er inklusiv de partielt skønnede

effekter af

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv, Aftale om

afskaffelse af prisloft for overskudsvarme

samt

Implementering af VE III-direktivets transportartikler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra 2021 er der fastsat et reduktionsmål for

landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Målet omfatter udledninger fra

landbrugsprocesser, arealer og skov, men ikke de energirelaterede udledninger i landbruget. De

drivhusgasudledninger i sektoren, som er omfattet af reduktionsmålet, skønnes i 2030 reduceret

med ca. 55,3 pct. i KF25, hvormed det nedre spænd er opfyldt med en margen på ca. 0,1 mio. ton

e. Der udestår fortsat en reduktionsmanko på ca. 2,1 mio. ton CO

e i forhold til det øvre

spænd.

I tillæg til ovenstående er der med

Aftale om implementering af et Grønt Danmark

fastsat et mål

om reduktioner på op til 2,2 mio. ton CO

e i 2030 på landbrugsområdet, såfremt de planlagte re-

duktioner med aftalen ikke realiseres. Der følges op på målet i forbindelse med implementerin-

gen af aftalen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.3

Skøn for opfyldelsen af regeringens klimamål efter 2030

Aftale om klimalov

fastsætter et mål om at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest

2050. Med regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fremrykker regeringen målet om klimaneu-

tralitet til 2045 og fastsætter ligeledes et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Med KF25 gøres

der for første gang status for de langsigtede klimaambitioner.

Med KF25 skønnes de samlede netto-udledninger i 2045 at udgøre 10,7 mio. ton CO

e, hvilket

svarer til en reduktion på ca. 86 pct. i forhold til 1990,

jf. figur 1.3.

Herved skønnes der at udestå

en reduktionsmanko på ligeledes 10,7 mio. ton CO

e i 2045,

jf. figur 1.4.

De samlede udledninger i 2050 i Danmark skønnes at udgøre 9,7 mio. ton CO

e, hvilket svarer til

en reduktion på ca. 88 pct. i 2050 i forhold til 1990. Der skønnes derved en reduktionsmanko på

ca. 9,7 mio. ton CO

e, for at nå klimaneutralitet i 2050 samt ca. 17,6 mio. ton CO

e, for at nå

2050-målet om 110 pct. reduktion af danske udledninger i forhold til 1990

jf. figur 1.4.

Figur 1.3

Reduktioner i udledningerne i 2045 og 2050,

relativt til 1990, mio. ton CO

Figur 1.4

Reduktionsmankoen til mål om

klimaneutralitet i 2045 og 110 pct.-målet i

2050, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

1.4

Skøn for opfyldelse af EU-målsætninger

I tillæg til de nationale klimamål er der fastsat en række EU-forpligtelser i forhold til drivhusgas-

udledning og energiforbrug, som Danmark er underlagt,

jf. kapitel 5 Status på Danmarks EU-for-

pligtelser.

Danmark skal under byrdefordelingsaftalen reducere udledninger for bl.a. transportsektoren,

mindre industri, husholdninger og landbrug. Byrdefordelingsaftalen fastsætter et nationalt reduk-

tionsmål på 50 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau. Hertil fastsætter forordningen en reduktions-

sti fra 2021 med henblik på, at Danmarks udledninger reduceres årligt frem mod 2030-målsæt-

ningen. Aftalen omfatter de sektorer, som oprindeligt ikke var omfattet af EU’s kvotehandelssy-

stem (ETS1) eller LULUCF-sektorerne. Med KF25 skønnes Danmark at opfylde byrdefordeling-

saftalen med en aggregeret margen under kravene i byrdefordelingsaftalen på ca. 5,4 mio. ton

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

e for perioden 2021-2030. Tages der højde for den partielt skønnede effekt af

Implementerin-

gen af VE III-direktivets transportartikler

skønnes kravene opfyldt med en margen på ca. 5,5

mio. ton CO

e for perioden 2021-2030,

jf. tabel 1.1.

LULUCF-sektorerne omfatter landbrugets arealanvendelse (Land

Use),

ændringer i arealanven-

delse (Land

Use Change)

og skovbrug (Forestry). Danmark er underlagt reduktionsforpligtelser

for delperioderne 2021-2025 og 2026-2029 samt et punktmål for 2030. For LULUCF-forordnin-

gen skønnes dels en opfyldelse af budgetmålet for perioden 2021-2025, dels en aggregeret reduk-

tionsmanko på ca. 0,6 mio. ton CO

e for perioden 2026-2029 og dels en opfyldelse af reduktions-

målet i 2030 med en margen på ca. 0,6 mio. ton CO

jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1

Skønnede mankoer for Danmarks EU-forpligtelser, mio. ton CO

Forpligtelser

Byrdefordelingsaftalen (2021-2030)

LULUCF-budgetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

Anm.:

KF24

0,1

-30,6

3,8

-0,2

KF25

-5,5

-32,2

0,6

-0,6

KF24 mankoen under byrdefordelingsaftalen er angivet inklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og

vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen i KF25 er angivet inklusiv den

partielt skønnede effekt af

Implenteringen af VE III-direktivets transportartikler.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Herudover har Danmark en række forpligtelser til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder

og reducere energiforbruget i hhv. direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet) og energief-

fektiviseringsdirektivet (EED).

Med en skønnet VE-andel i energiforbruget på 62 pct. i 2030 forventes Danmark at opfylde den

primære forpligtelse i VE-direktivet. Direktivet foreskriver, at VE-andelen i EU’s energiforbrug

senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 pct., hvortil de enkelte medlemslande skal bidrage med

særskilte nationale mål. Danmarks bidrag er fastsat til en VE-andel på 58 pct. i det samlede ener-

giforbrug. Derudover indeholder VE-direktivet en række sektorspecifikke mål. De sektorspeci-

fikke mål skønnes opfyldt med undtagelse af et vejledende mål for industriens VE-andele samt et

underkrav til transportsektorens energiforbrug.

For EED skønnes Danmark at opfylde det nationale vejledende bidrag til EU’s fælles energief-

fektivitetsmål, idet Danmark skønnes at have et slutforbrug af energi i 2030 på 527 PJ, mens

EED sætter krav om at Danmarks endeligt energiforbrug maksimalt må være 575 PJ i 2030.

Status og fremskrivning på Danmarks EU-forpligtelser er beskrevet nærmere i kapitel

31 Dan-

marks drivhusgasforpligtelser i EU

32 Danmarks EU-forpligtelser ift. VE og EE.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.5

Status på energiområdet

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev et flertal af Folketingets partier enige om at

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en markedsdrevet firedobling af elproduktion fra solenergi

og landvind frem mod 2030. Produktionen af vedvarende energi fra landvindmøller og solceller

skønnes med KF25 til ca. 34 TWh i 2030, svarende til 2,7 gange mere end skønnet for 2021 i

KF22. Produktionen skønnes firedoblet i 2036 relativt til 2021,

jf. figur 1.5.

Udbygning af vedva-

rende elproduktion på land skønnes primært at ske med solcelleanlæg. Med KF25 skønnes pro-

duktionskapaciteten for solceller at stige fra 1 GW i 2021 til 15 GW i 2030.

Det blev med KF24 skønnet, at Danmark ville være nettoeksportør af strøm fra og med 2026,

hvilket betyder, at Danmark producerer mere strøm end vi selv forbruger over et år. Med KF25

skønnes Danmark at være nettoimportør af strøm i hele fremskrivningsperioden. Frem mod 2050

vil behovet for import af elektricitet stige, da elforbruget skønnes at stige mere end elproduktio-

nen fra vedvarende energi,

jf. figur 1.6.

Det bemærkes, at KF25 baserer sig på allerede vedtaget

politik og dermed ikke indeholder potentielt kommende havvindmølleparker, men alene allerede

besluttet havvindskapacitet.

Figur 1.5

Udbygning af VE på land, TWh

Figur 1.6

Nettoeksport af strøm, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones samt graferne er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.6

Udvikling i udledninger fra 1990 til 2050

Med KF25 skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 33,5 mio. ton CO

e i 2025, ca.

22,2 mio. ton CO

e i 2030 og ca. 16,2 mio. ton CO2e i 2035. I 2035 skønnes udledningerne redu-

ceret med ca. 80 pct. ift. 1990. De samlede udledninger i henholdsvis 2045 og 2050 skønnes at

blive yderligere reduceret til ca. 10,7 og 9,7 mio. ton CO

jf. figur 1.7.

De enkelte sektorers bidrag til drivhusgasudledningen har ændret sig væsentligt gennem årene. I

perioden 1990-2010 stod energisektoren for den største andel af udledningerne. I 2030 skønnes

det, at landbruget, skovene, gartneri og fiskeri inkl. deres energiforbrug samlet står for ca. 47 pct.

af udledningerne, efterfulgt af transportsektoren med ca. 30 pct. Industriens andel af udledninger

skønnes at være stabile, mens affaldssektorens andel skønnes at stige fra ca. 6 pct. i 2023 til ca.

12 pct. af de samlede udledninger i 2030. Fra 2025 forventes CCS at bidrage med negative ud-

ledninger gennem fangst af CO

Efter 2030 skønnes udledningerne reduceret med ca. 4 pct. årligt, hvor udledningerne frem mod

2030 skønnes reduceret med ca. 8 pct. årligt. KF25 baserer sig på vedtaget politik, som i de fleste

tilfælde indfases inden for 5-10 år. Herefter drives udledningerne i højere grad af udviklingen i

markedsøkonomien, herunder markedspriser og teknologiomkostninger. Dette medfører, at der

ses en udfladning i reduktionen i udledningerne efter ca. 2035.

Fra 2035 og frem skønnes størstedelen af Danmarks udledninger at komme fra sektoren land-

brug, skove, gartneri og fiskeri samt transportsektoren og affaldssektoren. Mens transportsekto-

rens udledninger reduceres i takt med udfasningen af de tilbageværende benzin- og dieselkøretø-

jer, skønnes udledningerne fra sektoren landbrug, skov, gartneri og fiskeriet reduceret i mindre

omfang på længere sigt. Det vurderes, at det ikke er muligt, at fremskrive affaldsforbrændingska-

paciteten fra 2035 til 2050, hvorfor det lægges beregningsteknisk til grund, at affaldsforbræn-

dingskapaciteten og dermed udledningerne forbliver konstant fra 2035 til 2050,

jf. figur 1.7.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.7

Udvikling i udledninger og optag af CO

e på tværs af sektorer 1990-2050, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones. Kategorien ”Industri” dækker over sektorerne fremstillingser-

hverv og bygge-anlægssektoren samt produktion af olie, gas og VE-brændsler. ”Energi og forsyning”

dækker over sektorerne el og fjernvarme samt husholdninger og serviceerhverv. I KF25 indføres CCS

som ikke-sektorfordelt, negativ udledning, undtagen CCUS-puljen, som er indregnet i el- og fjernvarme-

sektoren samt NECCS-puljen, der er indregnet i sektoren Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Figuren er eksklusiv de partielt skønnede effekter af

Aftale om afskaffelse af prisloftet på overskuds-

varme,

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for indu-

stri mv.

samt

Implementeringen af VE III-direktivets transportartikler.

Figuren anvender for året 2024 den

foreløbige energistatistik 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

1.7

Ændringer i KF25 i forhold til KF24

Der er sket flere ændringer mellem KF24 og KF25, som påvirker de skønnede udledningsni-

veauer i 2030 og 2035,

jf. figur 1.8 og figur 1.9.

Ændringer er bl.a. sket på grund af ny besluttet

politik samt forbedring af metode- og modelgrundlaget for KF25. De drejer sig især om land-

brugssektoren, transportsektoren samt indvindingen af olie og gas. Kapitel 4 redegør for ændrin-

gerne på tværs af sektorer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.8

Ændringer i samlede udledninger i 2030 ved

KF25 i forhold til KF24 mio. ton CO

Figur 1.9

Ændringer i samlede udledninger i 2035 ved

KF25 i forhold til KF24 mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Afrundinger kan betyde, at tal ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.,

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

samt

Implementering af VE III-direktivets transport-

artikler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

1.8

Hvordan er KF25-rapporten bygget op?

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af fremskrivningen og består af to overordnede

dele. Den første del består af kapitel 2-17. Kapitel 2 beskriver den overordnede fordeling af ud-

ledninger og optag af drivhusgasser på tværs af sektorer i KF25, samt de væsentligste årsager til

de forventede reduktioner i fremskrivningen mod 2030 og 2050.

Kapitel 3 belyser de tværgående årsager til den fremskrevne udvikling af udledninger i KF25. I

kapitel 4 redegøres for ændringer i fremskrivningen i KF25 i forhold til KF24. I kapitel 5 beskri-

ves status og fremskrivning for opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser i forhold til reduktion af

drivhusgasser og energiforbrug. I kapitel 6 gøres der status for udledningerne i 2035. I kapitel 7

sættes fokus på fremskrivning af udledninger frem mod 2050.

Kapitel 8-16 opsummerer kilder til udledninger og optag af drivhusgasser for hver sektor samt

årsager til den fremskrevne udvikling frem mod 2030 og 2050. Endeligt belyser kapitel 17 de

overordnede usikkerheder i fremskrivningen.

Del 2 af KF25 består af kapitel 18-32, hvori status og fremskrivning af udledninger, ændringer i

forhold til KF24 og usikkerheder gennemgås for hver sektor i KF25.

De specifikke forudsætninger, data og modeller, der anvendes til fremskrivningen, er præsenteret

i 11 forudsætningsnotater. Herudover offentliggøres en række dataark med forudsætninger og re-

sultater. I februar 2025 er der gennemført offentlig høring af forudsætningsnotater til KF25, hvor

der er modtaget 14 høringssvar. Nærværende rapport og opdateret forudsætningsmateriale sendes

i selvstændig høring.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.9

Baggrund for Klimastatus og -fremskrivning 2025

Klimaloven fastlægger, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder en klimasta-

tus og -fremskrivning.

Klimalovens reduktionsmål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger, inklusiv kulstof-

optag/-udledninger fra jord og skov (LULUCF), negative udledninger fra teknologiske processer

(fx lagring af CO

i undergrunden) og indirekte CO

-udledninger (stoffer som senere omdannes

til CO

i atmosfæren). Drivhusgasudledningerne opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørel-

sesmetoder. Fremskrivningen i KF25 går frem til 2050, hvilket er 15 år længere end KF24, der

fremskrev til 2035.

Hvilke politiske tiltag indgår i KF25?

KF25 er baseret på de tiltag på klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har besluttet

før 1. januar 2025, eller som følger af bindende aftaler. Som udgangspunkt indgår alle klima- og

energipolitiske tiltag, der er besluttet før skæringsdatoen i den årlige KF, forudsat at disse tiltag

er understøttet af konkrete virkemidler.

Der er hertil en række klimatiltag, hvor der endnu ikke foreligger en godkendt emissionsfaktor af

DCE,

jf. tabel 1.2.

Den manglende emissionsfaktor bevirker, at reduktionseffekten fra klimatek-

nologien ikke kan indgå i den årlige nationale emissionsopgørelse. For at sikre overensstemmelse

mellem emissionsopgørelsen og klimafremskrivningen, vil reduktionseffekter fra de nye klima-

teknologier først kunne indregnes i klimafremskrivningen, når DCE har kvalificeret, at emissi-

onsfaktorerne er tilstrækkeligt dokumenteret.

Tabel 1.2

Aftalte klimatiltag for virkemidler, hvor der udestår en godkendt emissionsfaktor

Virkemiddel

Pyrolyse

Aftale

Aftale om implementering af

Grønt Danmark: Tilskud til

lagring af biokul.

Finanslov 2016 jf.

Bekendtgørelse om tilskud til

etablering af biocover på

deponeringsanlæg og

lossepladser.

Forventet klar til

indregning i år

2027

Skønnet 2030 effekt,

mio.ton CO

0,30

Biocovers

2030

0,03

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Der er i 2025 frem til udgivelsestidspunktet for KF25 indgået to politiske aftaler, der forventes at

påvirke udledningen af drivhusgasser. Dertil indarbejdes ét politisk tiltag fra 2024 fortsat partielt

i KF25, da tiltaget afventer konkret udmøntning.

Afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

Der er i januar 2025 indgået

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme.

Aftalen indebæ-

rer afskaffelse af overskudsvarmeprisloft over de omkostninger, som fjernvarmevirksomheden

kan opkræve hos forbrugeren for udnyttelse af overskudsvarme. Det skønnes i aftalen, at afskaf-

felsen vil medføre en merudledning på ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030 samt en minimal merudled-

ning i 2035 afrundet til 0,0. Aftalen er indgået efter skæringsdatoen for KF25 den 1. januar 2025.

Den skønnede reduktion af aftalen indarbejdes derfor alene partielt i mankovurderingen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Omstillingsstøtte

Der er i marts 2024 indgået

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn skattereform for

industri mv.

(herefter omstillingsstøtte). Aftalen fastlægger rammer for to støtteordninger, som

skal understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig og

som rammes hårdest af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Det skøn-

nes i aftalen, at omstillingsstøtten bidrager med reduktioner på ca. 0,1 mio. ton CO

e i både 2025

og 2030. Investeringsstøtteordningen åbnede i februar 2025, mens driftsstøtteordningen forventes

at åbne i løbet af 2025. Når udmøntningen af puljerne er afklaret, indarbejdes aftalen i fremskriv-

ningen. Den skønnede reduktion af aftalen indarbejdes derfor alene partielt i mankovurderingen.

VE III-direktivets transportartikler

Regeringen har i marts 2025 præsenteret forligskredsen for beslutning om implementering af

transportartiklerne fra

Direktivet om vedvarende energi

(VE III-direktivet). Planen for implemen-

teringen er efterfølgende udsendt i offentlig høring, hvormed VE III-direktivets transportartikler

indregnes partielt i KF25. Implementeringen indebærer en række krav til transportsektorens VE-

andele i 2030. Det skønnes med implementeringen, at VE III-direktivets transportartikler medfø-

rer en begrænset merudledning i 2030 afrundet til 0,0 mio. ton CO

e. Effekten opgøres som to

modsatrettede effekter, hvor transportsektorens udledninger skønnes reduceret med ca. 0,1 mio.

ton CO

e, mens der skønnes en merudledning i forbindelse med raffinaderiernes produktion med

ca. 0,1 mio. ton CO

e. Den skønnede effekt af aftalen indarbejdes derfor alene partielt i manko-

vurderingen samt i vurderingen af opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen under byrdefordeling-

saftalen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer

Den fremskrevne udvikling i de samlede drivhusgasudledninger er et resultat af fremskrivninger i

de underliggende sektorer,

jf. tabel 2.1.

Udledningerne fra landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri

skønnes samlet at stå for den største andel frem mod 2030 og fortsat videre frem mod 2050. El-

og fjernvarmesektoren stod for den største andel af Danmarks udledninger i 1990, men er den

første sektor, der skønnes at have et netto-optag af CO

e. El- og fjernvarmesektoren skønnes som

følge af CCS, at have et netto-optag fra 2028.

Tabel 2.1

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer i udvalgte år, mio. ton CO

1990

Landbrug, skove,

gartneri og fiskeri

(inkl. energiforbrug)

Transport

Fremstillings-

erhverv og bygge-

anlæg

El og fjernvarme

Produktion af olie,

gas og VE-brænds-

ler

Affald (inkl. affalds-

forbrænding)

Husholdninger

Serviceerhverv

CCS (ikke sektor-

fordelt)

I alt

23,7

11,7

8,0

24,4

2,2

2,6

5,1

1,4

0,0

79,2

2023

12,1

12,4

4,3

3,2

2,4

2,3

1,3

0,6

0,0

38,8

2025

11,9

9,6

3,9

0,8

2,5

3,4

1,1

0,5

0,0

33,6

2030

10,5

6,6

2,6

-0,3

1,8

2,7

0,4

0,2

-2,3

22,2

2035

7,8

4,0

2,3

-0,3

1,9

2,6

0,2

0,1

-2,3

16,2

2040

6,6

2,2

-0,3

1,8

2,6

0,1

-2,3

12,8

2045

5,2

1,2

2,1

-0,3

1,1

2,6

0,1

-1,2

10,7

2050

4,4

0,8

1,9

0,1

0,9

2,6

0,1

-1,2

9,7

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Tabellen er inklusiv statistisk

difference i forhold til DCE i historiske år, men eksklusiv de partielt skønnede effekter af henholdsvis

omstillingsstøtten, afskaffelse af prisloft på overskudsvarme samt implementeringen af VE III-direktivets

transportartikler. I KF25 indføres CCS som ikke-sektorfordelt, negativ udledning, udover CCUS-puljen,

som er indregnet i el og fjernvarmesektoren og NECCS-puljen, der er indregnet med biogasproduktionen

i produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udledningerne faldt med ca. 3,7 mio. ton CO

e fra 2022 til 2023 og er derved det fjerde største

relative årlige fald i Danmarks udledninger siden 1990. Reduktionen tilskrives primært el- og

fjernvarmesektoren, hvor sektorens udledninger blev reduceret med 1,6 mio. ton CO

e. Fra 2023

til 2030 skønnes der i KF25 en samlet reduktion af udledninger på ca. 16,2 mio. ton CO

e som

følge af vedtagne politikker, markedsudvikling, priser mv.,

jf. figur 2.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.1

Opdeling af skønnede reduktioner fra 2023 til 2030, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

I opgørelsen af margen til 2030-målet indgår partiel reduktionseffekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om

udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

(0,1 mio. ton CO

e) samt partielt

skønnede merudledninger fra

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

(0,1 mio. ton CO

samt

Implementeringen af VE III-direktivets transportartikler

(ca. 0,0 mio. ton CO

e). Afrundinger kan

medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv korrektion for statistisk difference i

forhold til DCE i 2023, hvormed de fremskrevne reduktioner for perioden ikke kan sammenlignes direkte

med tabel 2.1.

Effekten af de afsatte midler til tilskud til lagring af biokul fra

Aftale om implementering

af et Grønt Danmark

er ikke indregnet i KF25,

jf. tabel 1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Med en skønnet reduktion på 5,8 mio. ton CO

e fra 2023 til 2030 står udledningerne fra trans-

portsektoren for den største absolutte reduktion,

jf. figur 2.2.

Herudover skønnes større reduktio-

ner i udledninger fra landbrugssektoren og el- og fjernvarmesektoren samt negative udledninger

fra CO

-fangst forbundet med produktionen af olie, gas og VE-brændsler.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.2

Udledninger i 2023 og 2030 samt forventede reduktioner 2023-2030 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Afrundinger kan medføre, at ændringer ikke summerer til totalen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Den skønnede reduktion i udledninger fra transportsektoren kan primært henføres til færre udled-

ninger fra vejtransporten, hvor særligt fossile køretøjer løbende erstattes af elektrificerede køretø-

jer, der i stadigt stigende omfang udgør den primære tilgang af køretøjer. Herudover skønnes en

stigende iblanding af VE-brændstoffer samt lavere salg af brændstoffer i Danmark. Flere politi-

ske tiltag tilskynder til omstilling af transportsektoren, fx indførsel af kilometerbaseret vejafgift

for lastbiler, en forhøjelse af dieselafgiften, samt EU’s klimaplan

Fit for 55,

der bl.a. sætter

e-reduktionskrav for nye køretøjer og indfører kvotebetaling på udledninger fra fossile

brændstoffer i vejtransporten fra 2027.

Størstedelen af de skønnede reduktioner i udledninger fra el- og fjernvarmesektoren kan tilskri-

ves udfasning af fossile brændsler og omstilling til vedvarende energikilder til el- og fjernvarme-

produktion. I 2028 forventes nedlukning af det sidste kulfyrede kraftvarmeværk, mens der skøn-

nes en stigende andel af grøn gas i ledningsgasforbruget. Dertil forventes udmøntningen af

CCUS-puljen at medføre, at CO

-fangst på kraftvarmeværkerne i Avedøre og Asnæs er i fuld

drift fra 2026.

Landbrugssektorens udledninger reduceres blandt andet som følge af

Aftale om Implementering

af et Grønt Danmark

fra 2024. Med aftalen forventes en reduktion i antallet af husdyr og gød-

ningsanvendelse, reduktion i udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder samt øget optag som

følge af skovrejsning. Aftalen fremmer desuden anvendelsen af tiltag, der reducerer CO

e-udled-

ningen pr. husdyr, fx metanreducerende fodertilsætningsstoffer. Landbrugssektorens udledninger

påvirkes ydermere af en generel nedgang i antal dyr som følge af en aftagende udvikling i grise-

sektoren samt en stigning i mælkeydelsen pr ko, som medfører, at mælkeproduktionen kan leve-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

res af færre dyr. Endelig reduceres udledningerne fra gødningshåndtering på grund af en øget an-

del af gylle, der blandt andet pga. støtteordninger anvendes til biogasproduktion, samt krav om

hyppigere udslusning af gylle fra grisestalde fra

Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug

fra 2021.

I fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren reduceres udledningerne blandt andet som følge

af den stigende andel af grøn gas i ledningsgassen, elektrificering samt et øvrigt brændselsskifte

gennem et øget biomasseforbrug og mindre CO

e-intensive brændsler. Derudover skønnes en

nedgang i cementproduktionen, hvilket blandt andet kan henledes til de stigende omkostninger

for CO

e-intensive processer gennem både CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for in-

dustri mv.

og EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS1).

CCS (carbon

capture and storage)

er en samlende betegnelse for en række teknologier, der kan

fange og lagre CO

i undergrunden. Fangsten af CO

forventes at indtræffe, når CCS etableres

som følge af de afsatte puljer,

jf. kapitel 16 CCS.

Udledninger forbundet med produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer drives af flere tenden-

ser. Genåbningen af Tyrafeltet fører til en større gasproduktion, hvilket medfører flere udlednin-

ger. Omvendt skønnes en nedgang i udledninger fra raffinaderiproduktionen, som følge af den

nationale CO

-afgift, samt et mindre metantab fra biogasproduktionen, som følge af krav fra

2024 om begrænsning af lækage af metan. Dertil tilskrives sektoren et optag på ca. 0,2 mio. ton

om året fra 2026-2032, da vinderne af NECCS-puljen er biogasanlæg.

Husholdninger og serviceerhverv skønnes at reducere udledningerne med omtrent to tredjedele i

2030 sammenlignet med 2023. Reduktionerne kan henføres til omstillingen af gas- og oliefyr til

fjernvarme og varmepumper, samt en reduktion af udledninger relateret til brug af F-gasser i bl.a.

nye varmepumper og køleanlæg.

For uddybet beskrivelse af hver sektor, samt kilder til udledninger og årsager til fremskriv-

ning af udledninger mod 2050 henvises til kapitel 18-32.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tværgående årsager til reduktioner i KF25

De fremskrevne reduktioner i udledninger frem mod 2030 er drevet af flere teknologiske udvik-

linger, som har betydning på tværs af sektorer i KF25. Det drejer sig især om udfasning af kul-

kraft samt elektrificering og anden energieffektivisering af sektorer, der i dag anvender fossile

brændsler. Herudover fremskrives reduktioner på tværs af flere sektorer som følge af, at biogas-

produktionen gradvist skønnes at udgøre en større andel af det danske forbrug af ledningsgas,

herunder at produktionen af opgraderet biogas skønnes at overstige det danske forbrug af led-

ningsgas fra og med 2032. Endelig forventes etableringen af CCS-anlæg at medføre fangst og

lagring af CO

e på tværs af flere sektorer,

jf. kapitel 30 CCS.

Figur 3.1

Tværgående årsager til reduktioner i udledninger 2023-2030

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energiforbruget opgjort hos forbrugeren i Danmark skønnes at forblive på et stabilt niveau i hele

fremskrivningsperioden,

jf. figur 3.2.

Dette kan primært tilskrives en kombination af vækst og

udvikling af særligt energitunge virksomheder som datacentre og PtX, der modsvares af en fort-

sat energieffektivisering. Energieffektiviseringen findes på tværs af hele energisystemet, fx om-

stillingen af kulkraft til vindmøller, mere energieffektive konventionelle biler samt isolering af

boliger. Derudover skønnes elektrificeringen via omstilling til varmepumper og elbiler at med-

føre en yderligere effektivisering af energiforbruget.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.2

Endeligt energiforbrug i Danmark 1990-2050, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Frem mod 2050 skønnes energiforbruget på tværs af flere sektorer i høj grad omstillet væk fra

fossile energikilder, og i 2050 skønnes omkring halvdelen af energiforbruget elektrificeret og

blot 9 pct. udgjort af fossile brændsler.

3.1

Udfasning af kulkraft

Udledningerne fra de danske kulkraftværker er faldet væsentligt siden 1990,

jf. figur 3.3.

Der var

i 2023 fem aktive kulkraftværker i Danmark. Fire af disse kulkraftværker lukkede eller omstil-

lede til biomasse eller gas i 2024. Det sidste kulkraftværk, Nordjyllandsværket, forventes at

lukke ned i 2028, hvilket resulterer i en total kuludfasning inden 2030 i el- og fjernvarmesekto-

ren.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.3

Udledninger fra kulkraftvarmeproduktion 1990-2035, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at grafen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det vurderes, at reinvesteringer i kulkraftværker er usandsynligt grundet forbedrede økonomiske

vilkår for produktion af vedvarende energi.

3.2

Elektrificering

Den væsentligste drivkraft bag reduktionen i udledningerne i KF25 vurderes at være fortsat ud-

fasning af fossile brændsler bl.a. som følge af elektrificering. Elektrificeringen sker på tværs af

flere sektorer fx ved elbiler og varmepumper. Elektrificeringen bidrager til den grønne omstil-

ling, idet elproduktionen i Danmark i stigende grad forventes at komme fra VE-kilder som sol-

og vindenergi. Elforbruget forventes at stige markant frem mod 2030 i KF25 og videre frem mod

2050,

jf. figur 3.4.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.4

Samlet elforbrug fordelt på sektorer 1990-2050, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Stigningen i elforbruget forventes at ske på tværs af flere sektorer og anvendelsesformer i KF25.

I servicesektoren forventes udbygning af store datacentre at øge efterspørgslen på el, ligesom ud-

bygning af PtX-produktion vil øge elforbruget. I transportsektoren forventes køretøjer som elbi-

ler og ellastbiler at øge elforbruget. Herudover forventes en elektrificering af lavtemperatur pro-

cesvarme og i mindre grad intern transport med mobile, ikke-vejgående maskiner (fx traktorer og

gravemaskiner). Endelig er det forventningen, at elektrificering vil bidrage til omstilling af rum-

varme med varmepumper, herunder både individuelle varmepumper som erstatning for fx olie-

og gasfyr samt kollektive varmepumper i fjernvarmesektoren.

Elektrificeringen sker dermed primært i transportsektoren, rumvarme og procesenergi, hvor el-

forbruget skønnes at stige markant i perioden 2023-2050,

jf. figur 3.5.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.5

Skønnet elforbrug til rumvarme, procesenergi og transport, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede. Elektrificering af transport dækker over elforbrug til elbiler,

lastbiler, mv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Elektrificering af vejtransport

Der skønnes en markant elektrificering af vejtransporten både i forhold til personbiler, varebiler

og lastbiler. For personbiler udgør elbiler ca. 68 pct. af salget i 2024 og skønnes at stige til ca. 90

pct. i 2030. Fra 2035 fastsættes krav om 100 pct. reduktion af udledninger fra nye, lette køretøjer

EU-forordningen om CO

e-reduktionskrav for nye person- og varebiler,

hvormed bilflåden for-

ventes elektrificeret i takt med udskiftningen af de fossildrevne køretøjer frem mod 2050.

For lastbiler forventes et øget salg af ellastbiler. Udviklingen i ellastbilsalget drives bl.a. af

Aftale

om kilometerbaseret vejafgift, Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

og EU-regulering som

EU-forordningen om CO

e-reduktionskrav for nye tunge køretøjer,

der stiller gradvist større krav

til emissionsreduktion fra nye lastbiler og busser med 45 pct. fra 2030 og 90 pct. fra 2040. Dertil

skønnes EU’s kvotehandelssystem (ETS2) at øge omkostningerne ved brug af fossile brændstof-

fer og derved skabe øget incitament til at investere i ellastbiler. Der forventes desuden en øget

udbygning af ladeinfrastruktur frem mod 2030,

jf. kapitel 21 Transport.

Elektrificering ved varmepumper og elvarme til opvarmning

Varmepumper og elkedler forventes at udgøre en stigende andel af behovet for opvarmning til fx

husholdninger, fjernvarmesektoren og industriprocesvarme.

Der ses allerede i dag en markant omstilling mod individuelle varmepumper og investering i el-

kedler til fjernvarmeproduktion. Dertil kommer at energiafgifter, CO

-afgifter og ETS2 pålægges

for udledninger fra fossile brændsler til opvarmning af bygninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I industrien medvirker CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

samt revisi-

onen af EU’s kvotehandelssystem for større energi- og industrianlæg (ETS1) til at fremme om-

stillingen til el-baserede løsninger primært i lav- og mellemtemperaturprocesser fx gennem øget

udbredelse af varmepumper.

Øvrig elektrificering

Der er generel usikkerhed omkring de teknologiske muligheder for elektrificeringen af intern

transport i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt landbrug, skovbrug, fiskeri og

gartneri, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikker sammenlignet med fx elek-

trificeringen af vejtransport.

3.3

Grøn gas

Det skønnes i KF25, at ledningsgasforbruget i danske husholdninger og virksomheder fra og med

2032 opgørelsesmæssigt er 100 pct. grønt, idet biogasproduktionen stiger markant, samtidig med

at forbruget af ledningsgas løbende skønnes reduceret,

jf. figur 3.6.

Figur 3.6

Forbrug af ledningsgas og produktion af bionaturgas 1990-2050, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Den skønnede udvikling medfører reduktioner i alle sektorer med gasforbrug. Den primære re-

duktion i gasforbruget skyldes, at rumvarme og lavtemperaturprocesser omstilles til el-baserede

løsninger som individuelle varmepumper i husholdninger mv. og kollektive varmepumper i fjern-

varmeudbygningen. Omstillingen sker bl.a. som følge af de stigende afgifter på ledningsgas som

følge af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

og højere gasdistributionstariffer.

Stigningen i biogasproduktionen skyldes primært en højere årsnormsudnyttelse inden for eksiste-

rende støtteordninger, hvori biogasproduktionen også antages at være rentabel efter støtteudløb.

Der er udover de eksisterende støtteordninger afsat 13 mia. kr. (2020-priser) til udbud til biogas

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og andre grønne gasser gennem

Klimaaftalen for energi og industri mv.

samt

Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022.

Afholdelsen af første udbud er forsinket.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskriv-

ning 2024

Der blev ved

Aftale om klimalov

i 2019 skønnet et reduktionsbehov på 18,4 mio. ton CO

e i for-

hold til at indfri 70 pct.-målet i 2030. Efterfølgende politiske tiltag og øvrige udviklinger betyder,

at det med KF25 skønnes, at udledningerne reduceres med 72 pct. i 2030, hvormed 2030-målet

skønnes opfyldt med en margen på 1,5 mio. ton CO

e. Målet skønnes med KF25 for første gang

at blive opfyldt,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Udvikling i reduktionsmanko i 2030 siden

Aftale om klimalov

i 2019, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Figuren viser ændringen i reduktionsmankoen frem til hver KF, der afspejler effekter af politikker frem til

den 31. december det foregående år.

Skønnet for reduktionsmanko ved

Aftale om klimalov

er baseret på

Basisfremskrivning 2019 korrigeret for

Aftale om finansloven for 2020.

BF20 blev udgivet i juni 2020 og indeholder politikker frem til 1. maj 2020.

Ændring fra KF24 til KF25

er inklusiv de partielt skønnede effekter af

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattere-

form for industri mv., Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

samt

Implementering af VE III-

direktivets transportartikler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den skønnede opfyldelse af reduktionsmålet i 2030 kan henføres til en række specifikke bevæ-

gelser, hvor særligt transportsektoren samt land- og skovbrugssektoren bidrager til markante re-

duktioner i opgørelsen af udledningerne i 2030 i KF25 sammenlignet med KF24,

jf. tabel 4.1.

Derudover sker en række mindre reduktioner og merudledninger på tværs af flere sektorer. Æn-

dringerne på tværs af de fleste sektorer er sket på baggrund af nye statistiske udgangspunkter, ny

politik, ændrede forudsætninger samt forbedring af metode og modeller. Kvaliteten af fremskriv-

ningen øges i takt med, at grundlaget løbende opdateres med nye forskningsresultater, statistiske

opgørelser, modeludviklinger og lignende.

Tabel 4.1

Ændringer i samlede udledninger i 2030 og 2035 ved KF25 i forhold til KF24, mio. ton CO

2030

Samlede udledninger (KF24)

Landbrug, skove, gartneri og fiskeri

Transport

Produktion af olie, gas og VE-brændsler

Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Husholdninger

Affaldsforbrænding og øvrigt affald

Samlede udledninger (KF25)

25,4

-1,2

-1,8

-0,1

0,1

22,2

2035

20,5

-2,1

-2,0

-0,2

-0,1

0,4

16,2

Anm.:

Kilde:

Afrundinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Udledningerne er opgjort uden partielt

skønnede reduktioner. Ændringer i sektorerne serviceerhverv og el og fjernvarme er mindre end 0,1 mio.

ton CO

e, og indgår ikke i tabellen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Med KF25 forlænges fremskrivningen fra 2035 til 2050. KF24 fremskrev til 2035, hvorfor dette

kapitel alene beskriver ændringerne i fremskrivningen i forhold til reduktionsmålene for 2030

samt udledningerne i 2035.

4.1

Land- og skovbrugssektoren

Skønnet for de ikke-energirelaterede udledninger fra landbrug og skov er nedjusteret med 1,2

mio. ton CO

e i 2030 og 2,1 mio. ton CO

e i 2035 i forhold til KF24,

jf. figur 4.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4.2

Udledninger fra landbrug og skov i KF24 og KF25, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Til KF25 er

Aftale om implementering af et Grønt Danmark

(herefter Trepartsaftalen) indregnet.

Trepartsaftalen skal bidrage til at reducere drivhusgasudledninger og omstille landbruget gennem

en række initiativer, der også påvirker biodiversitet, vandmiljø og arealanvendelse. Arealomlæg-

ningen omfatter udtagning af 70.000 hektar kulstofrig landbrugsjord ekskl. randarealer og etable-

ring af 250.000 hektar ny skov. Derudover indføres en CO

e-afgift på husdyr, som starter på 300

kr. pr. ton CO

e i 2030 og stiger til 750 kr. i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Aftalen påvirker

bl.a. antal af husdyr, det samlede landbrugsareal og skovarealet. Der blev med aftalen skønnet en

reduktionseffekt på 1,8 mio. ton CO

e i 2030 og 3,3 mio. ton CO

e i 2035.

Pyrolyse skønnes i Trepartsaftalen med en effekt på 0,3 mio. ton CO

e i 2030 og 2035. Da der

udestår dokumenteret klimaeffekt af at udbringe biokul på landbrugsjord, indregnes pyrolyse

ikke i KF25,

jf.

Trepartsaftalen. Reduktionseffekten fra pyrolyse forventes at kunne indgå i

KF27, når igangværende forskning om dokumentation af reduktionseffekter er færdig.

Initiativerne i aftalen er indregnet i KF25, men grundet at der er sket flere bevægelser i landbrug

og skovsektoren til KF25 kan den samlede ændring for landbrug og skov fra KF24 til KF25 ikke

direkte sammenlignes med det partielle skøn fra Trepartsaftalen. Udledningerne fra landbrug og

skov er ligeledes opdateret med nyt statistisk grundlag og øvrige ændringer i sektoren, herunder

metodeændringer på kulstofrig landbrugsjord, flydende gødning, skov samt opdatering til IPCC

2019 Refinement. Metodeændringen for flydende gødning samt opdatering til IPCC 2019 Refi-

nement øger udledningerne i hele tidsserien fra 1990 til 2050,

jf. figur 4.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kulstofrig landbrugsjord

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsatte i 2020 et forskningsarbejde fra Aarhus Uni-

versitet og GEUS om revidering af drivhusgasopgørelser og udledningerne fra arealer med kul-

stofrig landbrugsjord. 1. fase af forskningsprojektet blev indarbejdet i KF24 med en ny kortlæg-

ning over udbredelsen af kulstofrige arealer, der væsentligt nedjusterede arealet og dermed ud-

ledningerne fra kulstofrig landbrugsjord, mens 2. fase indarbejdes i KF25.

I 2. fase har Aarhus Universitet sammenholdt kortlægningen fra fase 1 med et grundvandsstand-

kort udarbejdet af GEUS samt opdaterede emissionsfaktorer og udarbejdet en ny opgørelsesmo-

del for kulstofrig landbrugsjord. Projektet viser, at udledningerne fra de fuldt drænede arealer er

højere end tidligere antaget, men at udledningerne falder markant med stigende grundvandsstand.

Da flere af arealerne har vist sig at have et højt vandindhold, er udledningerne fra disse arealer

lavere til KF25 end til KF24, da alle arealer tidligere blev antaget til at være fuldt drænede. De

modsatrettede bevægelser går stort set ud med hinanden, men samlet set nedjusteres udlednin-

gerne fra de kulstofrig landbrugsarealer med 0,1 mio. ton CO

e i 2030 med den nye opgørelses-

model ift. KF24.

Med

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

forventes et større udtag af kulstofrige area-

ler til KF25 end til KF24, der yderligere nedjusterer udledninger fra arealerne. Samlet set falder

udledningerne fra kulstofrig landbrugsjord væsentligt til KF25 ift. KF24,

jf. figur 4.3.

Figur 4.3

Udledninger fra kulstofrige jorde i KF24 og KF25, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ny metode for opgørelse af udledninger fra flydende gødning

DCE har på baggrund af en række forskningsprojekter revideret modellen for metan-udledninger

fra flydende gødning (gylle) for kvæg og grise. Revisionen indebærer blandt andet nye data for

opholdstider af gylle i samtlige staldtyper samt nye danske temperaturmålinger fra udendørs gyl-

letanke, som har vist sig at være højere end de tidligere antagede temperaturer, der var baseret på

et sparsomt datagrundlag. Den nye model muliggør, at metan-udledning fra kvæg- og grisegylle

nu kan opdeles på stald og lager, som ikke tidligere har været muligt.

Revisionen medfører, at udledningerne fra landbrugs- og skovsektoren opjusteres både i histori-

ske år og fremskrivningsperioden med ca. 3-6 pct. svarende til 0,5-0,8 mio. ton CO

e. Med

Aftale

om Implementering af et Grønt Danmark

forventes et væsentligt fald i udledninger fra husdyre-

nes gødningshåndtering, men først i 2034 er udledningerne fra kvæg- og grisegylle lavere til

KF25 ift. KF24, som skyldes de højere udledninger fra gylle med den nye metode i KF25,

jf. fi-

gur 4.4.

Figur 4.4

Metan-udledninger fra kvæg- og grisegylle i KF24 og KF25, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skov

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet har til KF25 op-

dateret skovfremskrivningsmodellen med en mere detaljeret fremskrivning af litterlaget (døde

blade og kviste på skovbunden), ældre træers mortalitet og hugstsandsynlighed, seneste histori-

ske data, samt øget skovrejsning fra

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark.

Opdatering

af sidste historiske år, 2023, har ændret udgangspunktet for skovfremskrivningsmodellen fra et

forventet optag på ca. 3,1 mio. ton CO

e til et opgjort optag på ca. 4,1 mio. ton CO

e. På den

korte bane medfører dette et fremskrevet højere optag end i KF24 frem mod 2028. Herefter frem-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skrives en smule lavere optag end i KF24. Indregningen af skovrejsningen fra

Aftale om Imple-

mentering af et Grønt Danmark

medfører gradvist stigende optag, der på længere sigt øger sko-

venes optag væsentligt.

Opdatering til IPCC 2019 Refinement

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet har indarbejdet de opdaterede

IPCC guidelines fra 2019 Refinement for indirekte lattergasudledninger, så der differentieres

mellem lande med vådt og tørt klima. For Danmark regnes med et vådt klima. Denne ændring

har øget udledningerne fra landbrugs- og skovsektoren med ca. 1 pct. i hele tidsserien, som sva-

rer til 0,1-0,2 mio. ton CO

4.2

Transportsektoren

Skønnet for udledninger fra transportsektoren er nedjusteret med ca. 1,7 mio. ton CO

e i 2030 og

ca. 2,0 mio. ton CO

e i 2035 i forhold til KF24,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5

Udledninger fra transportsektoren, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Færre benzin- og dieselbiler

Med KF25 opdateres metoden for fremskrivning af personbiler således, at fremskrivningen i hø-

jere grad afspejler den historiske udvikling i salget af personbiler. Der skønnes en hurtigere ind-

fasning af elbiler i KF25 som følge af introduktionen af en tærskeleffekt, der afspejler en over-

gang til større vækst i takt med modningen af teknologien.

I 2024 udgjorde salget af elbiler ca. 68 pct., hvilket skønnes at stige til ca. 80 pct. i 2025 og ca.

90 pct. i 2030,

jf. figur 4.6.

KF25 opdateres dertil med hurtigere udfasning af dieselbiler end tid-

ligere skønnet. Den hurtigere indfasning af elbiler og udfasning af dieselbiler fortrænger frem

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mod 2030 ca. 370.000 benzin- og dieselbiler i forhold til det fremskrevne salg i KF24. Endelig

skønnes en øget elektrificering af den tunge vejtransport.

Med KF25 skønnes salgsandelen for ellastbiler at stige relativt til KF24. Med fremskrivningen

skønnes salgsandelen at stige fra 16 pct. i 2025 til ca. 75 pct. i 2030, hvor KF24 skønnede en

stigning fra 6 pct. i 2025 til 64 pct. i 2030,

jf. figur 4.7.

Ændringen af fremskrivningen skyldes i

høj grad at afspejle lavere anvendelsesomkostninger for ellastbiler.

Figur 4.6

Salgsandele for personbiler i KF24 og

KF25, pct.

Figur 4.7

Salgsandele for lastbiler i KF24 og KF25,

pct.

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Transportministeriet

4.3

Øvrige ændringer i sektorudledninger mellem KF24 og KF25

Produktion af olie, gas og VE-brændsler

Skønnet for udledninger fra produktion af olie, gas og VE-brændsler er samlet set nedjusteret

med ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030 og ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2035 i forhold til KF24. Nedjuste-

ringen skyldes først og fremmest, at det skønnede egetforbrug af naturgas på platformene i for-

bindelse med indvinding af olie og gas i Nordsøen i KF25 er reduceret sammenlignet med KF24.

Dernæst skønnes en øget aktivitet på raffinaderierne grundet, at der med KF25 tages højde for

raffinaderiernes økonomiske incitament til anvendelse af grøn brint i produktionen af fossile

brændstoffer.

Da vinderne af tilskudsmidlerne gennem NECCS-puljen er biogasanlæg, tilskrives produktionen

af olie, gas og VE-brændsler de skønnede reduktioner. Der blev tildelt kontrakter fra NECCS-

puljen den 17. april 2024, hvorfor puljen indgår fra KF25.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Fremstillings- og bygge-anlægserhverv skønnes i KF25 at have to modsatrettede effekter ift.

KF24 med en nettonul effekt på den samlede udledning. I KF25 antages en højere økonomisk

vækst, hvilket isoleret set øger de energi- og procesrelaterede udledninger. Dette opvejes af et

større brændselsskifte fra bl.a. olie og kul til gas, biomasse og el.

Husholdninger

Husholdningernes drivhusgasudledninger skønnes i KF25 at være højere end i KF24 frem mod

2032,

jf. figur 4.8.

Det skyldes primært en langsommere udfasning af gas til opvarmning samt en

lavere andel af vedvarende energi i ledningsgassen sammenlignet med KF24.

Figur 4.8

Ledningsgasforbruget i husholdninger, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det højere skønnede gasforbrug kan blandt andet tilskrives en langsommere fjernvarmeudrulning

ift. skønnet i KF24 samt opdateringer i teknologikataloget for energitransport, hvor omkostnin-

gerne til fjernvarmekonvertering vurderes at være højere end forudsat i KF24. Derudover har er-

faringer fra varmepumpepuljen vist, at investeringsomkostningerne til varmepumper er højere

end tidligere antaget, hvilket ligeledes skønnes at medføre et større ledningsgasforbrug i forhold

til KF24.

Den seneste markedsvurdering indebærer, at forbrugerprisen på gas for husholdninger skønnes

lavere frem mod 2030 end i KF24, hvilket alt andet lige øger gasforbruget.

Derudover er modelleringen af husholdningernes opvarmningsteknologi blevet opdateret for

mere præcist at afspejle forskelle i forbrugernes valg af varmekilde. Denne justering har resulte-

ret i et højere skøn for gasforbruget i husholdningerne frem mod 2035, da modellen i højere grad

tager højde for økonomiske barrierer og forskelle i etableringsomkostninger mellem teknologier.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig er både el- og gastariffer blevet inddelt i flere grupper for bedre at afspejle de tarifmæs-

sige forskelle mellem forskellige forbrugergrupper.

Samlet set betyder disse faktorer, at skønnet for husholdningernes forbrug af ledningsgas i KF25

falder langsommere end i KF24. Dog skønnes husholdningernes gasforbrug i 2035 at være stort

set uændret fra KF24 til KF25.

Affaldsforbrænding

Udledninger fra affaldsforbrænding skønnes aftagende i fremskrivningsperioden, men højere i

KF25 end i KF24 i henholdsvis 2025 og 2035. Forskellen kan henføres til, at forbrændingen af

affald i højere grad skønnes rentabelt, hvilket uddybes i

kapitel 26 Affaldsforbrænding.

I perio-

den 2033-2035 skønnes en mindre grad af nedlukning af den danske affaldsforbrændingskapaci-

tet. Affaldsforbrændingskapaciteten skønnes højere i henholdsvis 2025 og 2035, hvorfor udled-

ningerne i KF25 skønnes 0,5 mio. ton CO

e højere i 2025 og 0,4 mio. ton CO

e højere i 2035 i

forhold til KF24,

jf. figur 4.9.

I KF25 forventes kapacitetstilpasning til omtrent de danske affalds-

mængder fra 2028.

Figur 4.9

Udledninger fra affaldsforbrænding i KF25 og KF24, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4.4

Øvrige tværgående ændringer mellem KF24 og KF25

Det grønne gaskryds

Det grønne gaskryds karakteriseres ved, at produktionen af opgraderet biogas i Danmark opgø-

relsesmæssigt overstiger det samlede nationale forbrug af ledningsgas. Beregningsteknisk regnes

al produktion af biogas, der injiceres i det danske gassystem, som forbrugt i Danmark. Dermed

markerer det grønne gaskryds det tidspunkt, hvor Danmarks gasforbrug opgørelsesmæssigt kan

betragtes som emissionsneutralt. Det grønne gaskryds skønnes med KF25 at indtræffe i 2032,

hvor det med KF24 blev skønnet til 2029,

jf. figur 4.10.

Udskydelsen af, hvornår det grønne gas-

kryds indtræffer, skyldes primært et højere skønnet gasforbrug i husholdninger og erhverv samt

forsinkede biogasudbud.

Figur 4.10

Det grønne gaskryds i KF24 og KF25 (gasforbrug og produktion af opgraderet biogas), PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udbygning af VE på land og eksport af strøm

Det skønnes med KF25, at Danmark gennem hele fremskrivningsperioden vil være nettoimportør

af strøm, hvilket betyder, at Danmark producerer mindre strøm, end der forbruges i Danmark.

Dette er en ændring i forhold til KF24, hvor det blev skønnet, at Danmark ville være nettoekspor-

tør af strøm fra 2026,

jf. figur 4.11.

Ændringen kan på kort sigt henføres til opdaterede forudsætninger om udbygningen af landvind-

møller og solceller og på længere sigt bl.a. henføres til annulleringen af havvindudbuddene i de

indre danske farvande samt manglende bud på havvindmølleparkerne i Nordsøen. Regeringens

udmelding om, at der er igangsat et forberedende arbejde med henblik på at åbne udbud af 2-3

GW havvind i 2025, er ikke inkluderet i KF25, da der ved fastsættelse af forudsætninger for

fremskrivningen ikke er truffet en beslutning om antal parker, placering og udbudsrammer. Der

er væsentlig usikkerhed knyttet til fremskrivningen af Danmarks elproduktion og elforbrug og

dermed status som nettoeksportør af strøm.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev et flertal af Folketingets partier enige om at

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en markedsdrevet firedobling af elproduktion fra solenergi

og landvind frem mod 2030. Den skønnede elproduktion fra sol og vind på land i KF25 svarer i

2030 til en 2,7-dobling ift. den skønnede produktion i 2021 fra KF22, hvor KF24 skønnede en

3,2-dobling,

jf. figur 4.12.

Reduktionen kan særligt henføres til en opdatering af Energistyrelsens

projektoverblik over kendte, igangværende projekter med udbygning af landvindmøller og sol-

celler. Energistyrelsen oplyser, at projektoverblikket opdateres hvert kvartal, og afspejler det ak-

tuelle projektstadie.

Figur 4.11

Nettoeksport af strøm i KF24 og KF25,

TWh.

Figur 4.12

Elproduktion fra VE på land i KF24 og

KF25, TWh.

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones og grafer er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Læs mere om ændringer ved KF25 i forhold til KF24 i kapitel 18-32.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Status på Danmarks EU-forpligtelser

EU har et klimamål på mindst 55 pct. reduktion af EU’s drivhusgasudledninger frem mod 2030 i

forhold til 1990-niveau og et mål om klimaneutralitet i 2050. EU’s fælles klima- og energipolitik

skal sikre indfrielse af klimamålet for 2030 og indebærer bl.a. nationale reduktionsforpligtelser

for de enkelte medlemslande for udvalgte sektorer:

•

LULUCF-sektorerne:

Forordningen fastsætter, at Danmark i 2030 skal reducere nettoud-

ledningerne fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse samt skovbrug med 0,44 mio.

ton CO

e i forhold til nettoudledningerne i perioden 2016-2018. Derudover fastsætter for-

ordningen reduktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og 2026-2029.

Byrdefordelingsaftalen:

Forpligtelsen omfatter drivhusgasudledninger i landbrug (ekskl.

LULUCF), vejtransport, individuel opvarmning af bygninger, mindre industrivirksomheder,

øvrigt affald og øvrige mindre udledninger. Byrdefordelingsaftalen fastsætter et nationalt

reduktionsmål på 50 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau for de omfattede sektorer. Hertil

fastsætter forordningen en reduktionssti fra 2021 med henblik på, at Danmarks udledninger

reduceres løbende frem mod 2030.

•

Foruden LULUCF-udledninger og udledninger dækket af byrdefordelingsaftalen regulerer EU de

resterende drivhusgasudledninger under EU’s kvotehandelssystem (ETS1). Med kvotehandelssy-

stemet udfases emissionstilladelserne over tid, hvormed sektorens udledninger reduceres.

Danmark er desuden underlagt en række krav til energisammensætningen og energieffektivise-

ring gennem

direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet)

energieffektiviseringsdirektivet

(EED).

Læs mere

om målopfyldelsen af VE-direktivet og EED i kapitel

32 Danmarks EU-forplig-

telser i forhold til VE og EE.

5.1

Byrdefordelingsaftalen

Med KF25 skønnes en opfyldelse af reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen for pe-

rioden 2021-2030 med en margen på ca. 5,4 mio. ton CO

jf. figur 5.1.

Tages der højde for den

partielt skønnede effekt af

Implementeringen af VE III-direktivets transportartikler

opfyldes re-

duktionsforpligtelsen med en margen på ca. 5,5 mio. ton CO

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.1

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftale, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Figuren er ekskl. den partielt skønnede effekt af

Implementering af VE III-direktivets transportartikler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Fremskrivningen af udledningerne fra byrdefordelingssektorerne indebærer bl.a. reduktioner fra

transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. Revisionen af kvotehandelsdirek-

tivet, herunder indførelsen af ETS2, skønnes at medføre reduktioner i byrdefordelingssektorerne

frem mod 2030.

Reduktionerne i transportsektoren sker som følge af en øget elektrificering af vejtransporten, her-

under særligt person- og lastbiler,

jf. kapitel 22 Transport.

5.2

LULUCF-forordningen

Med KF25 skønnes Danmark at opfylde LULUCF budgetmålet for perioden 2021-2025 med en

margen på ca. 32,2 mio. ton CO

e. For perioden 2026-2029 skønnes det med KF25, at der fortsat

udestår en reduktionsmanko på ca. 0,6 mio. ton CO

e. Endeligt skønnes en opfyldelse af punkt-

målet i 2030 med en margen på ca. 0,6 mio. ton CO

jf. figur 5.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.2

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen, mio. ton CO

Anm.:

Der er mindre afvigelser mellem LULUCF-kategorierne omfattet af LULUCF-forpligtelsen i 2021- 2025 og

2026-2030. I figuren afbilledes LULUCF-kategoriseringen som er gældende fra 2026.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord skønnes reduceret fra ca. 3 mio. ton CO

e i 2023 til ca.

1,5 mio. ton CO

e i 2030. Reduktionen forventes på grund af årlig mineralisering af kulstofpul-

jen på arealerne samt politiske tiltag om udtagning og vådlægning af arealerne,

jf. kapitel 19

Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Udsvingene for skovenes nettooptag er relativt store fra år til år og er nærmere beskrevet i kapitel

20 Skov og høstede træprodukter.

Der knytter sig flere usikkerheder til indfrielsen af Danmarks EU-forpligtelser både under byrde-

fordelingsaftalen og LULUCF-forordningen, herunder usikkerhederne i skøn for indfasningen af

elbiler og -lastbiler, fremskrivningen af grænsehandel, mineralisering af kulstofpuljen og skov-

fremskrivningen.

Læs mere

om opgørelsen af drivhusgasforpligtelserne i kapitel

31 Danmarks drivhusgasfor-

pligtelser i EU.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i udledninger frem mod 2035

Det skønnes med KF25, at nettoudledningen af drivhusgasser i Danmark udgør ca. 16,2 mio.

e i 2035. Det svarer til en reduktion på ca. 80 pct. i forhold til 1990,

jf. figur 6.1.

Der blev med Klimaprogram 2024 (KP24) skønnet en reduktion i 2035 på 78 pct. relativt til 1990

på baggrund af KF24 og de partielt skønnede reduktionseffekter af

Aftale om udmøntning af om-

stillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

(19. marts 2024),

Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond

(15. april 2024) samt

Aftale om et grønt Danmark

(24. juni 2024).

Sidstnævnte

aftale er efter KP24 fulgt op med

Aftale om implementering af et grønt Danmark,

der indgår i

KF25.

Ændringerne i skønnet fra KP24 til KF25 skyldes primært en opdateret transportfremskrivning

med hurtigere indfasning af elbiler og hurtigere udfasning af konventionelle biler.

Figur 6.1

Ændring i udledningsreduktionen i 2035 relativt til 1990 siden KF24

Anm.:

Kilde:

KF24 i figuren er inklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstil-

lingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Diesel- og vejafgiften er indregnet direkte i KF25.

KF25 i figuren er inklusiv de partielt skønnede effekter af

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

samt

Aftale om afskaffelse af prisloft for overskudsvarme.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I 2035 skønnes sektoren landbrug, skove, gartneri og fiskeri samt transportsektoren fortsat at ud-

gøre de største andele af nettoudledninger i Danmark,

jf. figur 6.2.

De to sektorer skønnes at ud-

gøre hhv. 48 og 25 pct. af de samlede nettoudledninger i 2035.

Sektoren landbrug, skove, gartneri og fiskeri dækker over modsatrettede effekter, hvor landbrug,

gartneri og fiskeri i 2035 har nettoudledninger, mens skove skønnes at have et nettooptag. Hvis

Det bemærkes, at der i Klimaprogram 2024 fremgår et skøn på 79 pct. reduktion i 2035 ift. 1990, hvilket ef-

terfølgende er blevet konsolideret til 78 pct.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der alene ses på landbrugets udledninger i 2035 inklusiv de direkte energi-relaterede udledninger

udgør de 9,4 mio. ton CO

e svarende til ca. 58 pct. af de samlede udledninger.

Figur 6.2

Skønnede udledninger i 2035 fordelt på sektorer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Figuren er eksklusiv de partielt skønnede effekter af

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

samt

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Der skønnes i KF25 et nettooptag fra CCS på 2,3 mio. ton CO

e i 2035, der ikke er sektorfordelt,

da udbuddet ikke er afsluttet ved udgivelse af KF25. Optaget kan i kommende klimafremskriv-

ninger derved potentielt tilskrives både affaldssektoren, fremstillings- og bygge-anlægserhverv

eller produktion af olie, gas og VE-brændsler. Når CCS-udbuddet er afgjort, og fordelingen på

sektorer dermed er kendt, vil den skønnede udledning i disse sektorer kunne nedskrives.

Størstedelen af de skønnede reduktioner fra 2030-2035 sker indenfor landbrug og skovbrugssek-

torerne samt transportsektoren,

jf. figur 6.3.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de øvrige sek-

torer har reduceret udledningerne markant frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 6.3

Skønnede reduktioner i udledninger fra 2030 til 2035 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.:

Negative tal indikerer øgede udledninger. Figuren er eksklusiv de partielt skønnede effekter af

Aftale om

afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

samt

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn

skattereform for industri mv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kilde:

I KF25 skønnes de samlede udledninger fra landbrug, skov, gartneri og fiskeri at falde fra 10,5

mio. ton CO

e i 2030 til ca. 7,8 mio. ton CO

e i 2035, hvilket primært kan henføres til et øget

e-optag i skove og høstede træprodukter samt reduktioner indenfor landbrugsprocesser og

landbrugets arealanvendelse blandt andet som følge af

Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark.

I transportsektoren skønnes udledningerne fra personbiler væsentligt reduceret frem mod 2035,

hvilket især skyldes forsat elektrificering. Elbiler skønnes at udgøre ca. to tredjedele af bestanden

af personbiler i 2035, mens udledninger fra varebiler skønnes halveret i forhold til 2023-ni-

veauet.

Der forventes en betydelig stigning i salget af eldrevne lastbiler fremadrettet, da ellastbiler i hø-

jere grad skønnes at blive rentable. Salget af eldrevne lastbiler udgjorde ca. 5 pct. i 2023, men

skønnes at udgøre ca. 70 pct. i 2035. I 2035 skønnes 55 pct. af bestanden af lastbiler udgjort af

eldrevne lastbiler.

Reduktionen i affaldssektorens udledninger skyldes primært reducerede udledninger fra affalds-

forbrænding, som skønnes at falde fra 2,0 mio. tons CO

e i 2030 til ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2035.

Denne udvikling drives af konkurrenceudsættelsen af affaldssektoren fra 2025, der forventes at

medføre, at en del af den danske affaldsforbrændingskapacitet ikke forbliver konkurrencedygtig,

hvilket reducerer mængden af importeret affald. Fra 2028 til 2035 skønnes affaldsforbrændings-

kapaciteten derfor ca. at være på niveau med de danske affaldsmængder, hvormed der ikke im-

porteres affald fra udlandet, hvilket stabiliserer udledningerne.

På tværs af sektorerne skønnes en fortsat omstilling af det primære energiforbrug. Beregnings-

teknisk skønnes en 100 pct. VE-andel i ledningsgassen at bidrage med et grønt gasforbrug. Der-

udover skønnes den fortsatte elektrificering og reduceret olieforbrug i bl.a. maskiner og opvarm-

ning at bidrage med en omstilling væk fra fossile brændsler. Konkret skønnes det endelige natio-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nale energiforbrug af olie at falde fra 123 PJ i 2030 til 85 PJ i 2035, mens elforbrug i husholdnin-

ger og erhverv skønnes at stige fra 37 TWh til 66 TWh i samme periode,

jf. kapitel 3 Tværgående

årsager til reduktioner.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i udledninger frem mod 2050

Det er vanskeligt at fremskrive udledninger af drivhusgasser helt frem til 2050. Der er betydelig

usikkerhed omkring omkostninger ved teknologier, udbredelse af eventuelt nye klimateknolo-

gier, priser, vækst, adfærdsmønstre mv.

Overordnet kan der peges på følgende bevægelser i den langsigtede udvikling af Danmarks driv-

husgasudledninger:

•

Landbrugsaktiviteterne vil fortsat være forbundet med udledning af drivhusgasser i 2050

selv med forbedret teknologi og ændrede produktionsmetoder. Produktion af mælkeproduk-

ter er forbundet med høje udledninger fra malkekvægs fordøjelse, mens husdyrhold i stalde

er forbundet med udledninger fra stald og gødningslagre. Dertil medfører gødskning af mar-

ker direkte lattergasudledninger til atmosfæren samt indirekte lattergasudledninger ved

kvælstofudvaskning til vandmiljøet.

Skovene skønnes at optage stadigt mere CO

i 2050. Optaget øges i takt med, at der gen-

nemføres skovrejsninger på tidligere landbrugsjord, og kulstofpuljerne på disse arealer op-

bygges.

Transportsektorens udledninger skønnes markant reduceret frem mod 2050 blandt andet i

takt med den løbende elektrificering af personbiler, lastbiler og busser. Transportsektorens

udledninger af drivhusgasser på lang sigt drives i høj grad af reduktionskrav gennem EU-

regulering. Både gennem stop for salg af nye konventionelle person- og varebiler fra 2035,

stigende reduktionskrav til nye tunge køretøjer, herunder lastbiler og busser samt iblan-

dings- og fortrængningskrav i henholdsvis luft- og søfarten.

Der skønnes trods øget genanvendelse at være affaldsmængder i Danmark i 2050, og når af-

faldsmængderne har et fossilindhold, må der forventes at være en udledning af drivhusgas-

ser, når affaldet forbrændes. Dertil skønnes der fortsat at være metanudslip fra spildevands-

håndtering og deponi. Flere affaldsforbrændingsanlæg har meldt interesse for CO

-fangst,

herunder CCS-puljen, hvilket kan bidrage til en reduktion af sektorens drivhusgasser.

Visse fremstillingserhverv såsom cement har betydelige drivhusgasudledninger relateret til

selve produktionen, hvorfor en reduktion forudsætter effektivisering eller aktivitetsnedgang.

Dog vil CO

-fangst bidrage til en reduktion, hvor bl.a. Aalborg Portland har vist interesse

for CO

-fangst og modtaget EU støtte til etablering af samme.

Løbende elektrificering frem mod 2050 af fjernvarmeproduktionen, rumopvarmning og in-

tern transport i bl.a. bygge-anlægserhverv reducerer det samlede energiforbrug af bl.a. olie,

gas, kul og biomasse. Ud over at reducere drivhusgasudledningen medfører det også et la-

vere forbrug af ledningsgas. Sammen med en øget biogasproduktion betyder det, at led-

ningsgassen skønnes at opnå en VE-andel på over 100 pct., hvilket yderligere understøtter

drivhusgasreduktioner i industri, fjernvarmeproduktion, gasfyr til opvarmning mv.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Nordsøaftalen fra 2020 sætter stop for indvinding af olie og gas i Nordsøen senest i 2050.

Derved forventes udledninger fra indvindingen gradvis at ophøre i takt med en nedlukning

af olie- og gasfelter, hvor det sidste felt skønnes at lukke i 2046.

7.1

Skøn for udledninger i 2050

KF25 baserer sig på vedtaget politik, som i de fleste tilfælde indfases inden for 5-10 år. Herefter

drives udledningerne i højere grad af udviklingen i markedsøkonomien, herunder markedspriser

og teknologiomkostninger. Dette medfører, at der ses en udfladning i reduktionen i udlednin-

gerne efter ca. 2035.

Fremskrivningen fra 2035 til 2050 adskiller sig væsentligt fra fremskrivningen frem til 2035 i

forhold til, hvor præcist der kan fremskrives, og dermed i forhold til, hvordan data kan anvendes.

Metodisk har det til brug for KF25 været nødvendigt at foretage en række justeringer for at

kunne fremskrive på lang sigt. Dette er fx nødvendigt, hvis den model, der anvendes på kort og

mellemlang sigt, ikke er egnet til at kunne bruges på lang sigt, eller hvis en tendens på kort eller

mellemlang sigt medfører, at denne overvurderes på lang sigt.

Med baggrund i ovenstående forbehold for anvendelse af fremskrivningsdata efter 2035 skønnes

det med KF25, at drivhusgasudledningerne udgør omkring 10 mio. ton CO

e i 2050,

jf. figur 7.1.

Det svarer til en reduktion på ca. 88 pct. i forhold til 1990.

Figur 7.1

Skønnede udledninger i 1990, 2023, 2045 og 2050 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Frem mod 2050 skønnes land- og skovbrugssektoren fortsat at udgøre den største andel af netto-

udledninger i Danmark,

jf. figur 7.2.

Sektorens udledninger skønnes at udgøre ca. 48 pct. af de

samlede nettoudledninger i 2045 og ca. 45 pct. i 2050. Udledninger relateret til affaldssektoren

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og fremstillings- og bygge-anlægssektoren udgør i større grad de tilbageværende skønnede ud-

ledninger i 2045 og 2050. Det lægges beregningsteknisk til grund, at affaldsforbrændingskapaci-

teten forbliver konstant fra 2035 til 2050, hvilket betyder, at der beregningsteknisk ikke forventes

yderligere reduktioner i affaldssektoren frem mod 2050. Fremstillings- og bygge-anlægssekto-

rens udledninger skønnes reduceret med ca. 58 pct. fra 2023 til 2050, men skønnes fortsat at ud-

gøre ca. 2 mio. ton CO

e i 2050.

Figur 7.2

Skønnede udledninger i 2050 fordelt på sektorer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Reduktionerne i udledninger fra land- og skovbrugssektoren skønnes foruden at kunne henføres

til et øget CO

e-optag i skove og høstede træprodukter, fortsat at kunne tilskrives reduktioner i

udledninger fra landbrugsprocesser og landbrugets arealanvendelse. Ligeledes skønnes elektrifi-

ceringen fortsat at fortrænge anvendelsen af fossile brændstoffer i transportsektoren. Elektrifice-

ringen sker i takt med udfasningen af konventionelle personbiler, der ikke kan nyerhverves fra

2035, samt det stigende CO

-reduktionskrav for nye lastbiler og busser på henholdsvis 65 pct. fra

2035 og 90 pct. fra 2040, jf. EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye tunge køretøjer.

De øvrige reduktioner sker på tværs af de øvrige sektorer. Ophøret af indvinding af olie- og gas i

Danmark mod et fuldt stop senest i 2050 skønnes at reducere udledningerne med ca. 1 mio. ton

e fra 2035 til 2050. Dertil skønnes fremstillings- og bygge-anlægsbranchen at reducere med

ca. 0,4 mio. ton CO

e, der særligt henledes til en øget elektrificering af branchens olieforbrug til

maskiner og motorer.

Antagelser omkring CCS baseres i KF25 på de politisk aftalte tilskudspuljer. Støttemidler fra

CCS-puljen udløber i 2044 og fra CCUS-puljen i 2045. I KF25 er det antaget, at effektskønnet

for CCS-puljen forlænges til 2050 for de udledninger, der er underlagt afgifter.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri

Udledningerne fra landbrug, skov, fiskeri og gartnerier er gradvist reduceret siden 1990, og der

skønnes i fremskrivningen et fortsat fald frem mod 2030 og 2050,

jf. figur 8.1.

Figur 8.3

Udledninger og optag 1990-2050 på tværs af landbrug, skov, fiskeri og gartneri, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Erhvervenes samlede udledninger omfatter følgende kategorier:

•

Landbrugsprocesser:

Udledninger fra husdyrs fordøjelse, gødningshåndtering samt latter-

gasudledninger fra dyrkning af marker. Niveauet af udledninger afhænger bl.a. af husdyrbe-

standen, især udviklingen i kvæg- og grisebestanden, samt gødskning og udtag af landbrugs-

arealer til ekstensivering.

Landbrugsarealer samt by- og vådområder:

Optag og udledninger af CO

e fra dyrkede

arealer og græsarealer i landbruget, herunder kulstofrig jord, mineraljord samt levende og

død biomasse i frugttræer, læhegn og lignende. Derudover sker der udledninger fra reetable-

rede vådområder samt ved omlægning af landbrugsjord til by og infrastruktur.

Skove og høstede træprodukter:

Optag af CO

e i levende biomasse i skovene og udled-

ninger sker fra hugst/fældning af træer og når træer i skoven rådner. Optag og udledninger

afhænger bl.a. af størrelsen på det samlede skovareal, skovrejsning og hugst.

Energiforbrug i land- og skovbrug, gartneri og fiskeri:

Udledninger fra intern transport,

herunder særligt kørsel med landbrugsmaskiner og fiskekuttere samt procesvarme, fx til op-

varmning af væksthuse og stalde.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De samlede drivhusgasudledninger inden for en sektor kan opgøres på forskellige måder af-

hængig af hvilke kategorier, der medregnes. Ved samlet opgørelse af alle landbrugserhvervenes

kategorier skønnes det, at sektoren står for en andel på

ca. 47 pct. af Danmarks samlede nettoud-

ledninger i 2030.

Det omfatter udledninger og optag af drivhusgasser fra alle ovenstående kate-

gorier; landbrugsprocesser, arealanvendelse i landbrug, skove, omlægning af landbrugsarealer til

by- og vådområder, samt energiforbrug i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri.

Når Danmark indberetter udledninger til FN er landbrugserhvervets udledninger opdelt i udled-

ningssektorerne Landbrugsprocesser og LULUCF (som omfatter landbrugsarealer samt by- og

vådområder, skov og høstede træprodukter), mens landbrugets energiforbrug indgår i energisek-

toren. Men denne opdeling skønnes udledningerne at udgøre

ca. 43 pct. af Danmarks samlede

nettoudledninger i 2030.

Hvis landbrugets udledninger og optag omvendt opgøres uden udledninger og optag i skove samt

by- og vådområder, men med de direkte energi-relaterede udledninger fra landbrug skønnes land-

brugets udledninger til

ca. 50 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Der er med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(Landbrugsaftalen) fra 2021 fastsat et

reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Reduktions-

målet omfatter udledninger fra landbrugsprocesser, arealer og skov, men ikke de energirelaterede

udledninger i landbruget. Sektorens drivhusgasudledninger skønnes at være reduceret med 55

pct. i 2030 sammenlignet med 1990, dvs. den nedre grænse af målet skønnes indfriet. Der mang-

ler 2,1 mio. ton CO

e for at indfri den øvre grænse af målet.

I tillæg til ovenstående er der med

Aftale om implementering af et Grønt Danmark

fastsat et mål

om reduktioner på op til 2,2 mio. ton CO

e i 2030 på landbrugsområdet, såfremt de planlagte re-

duktioner med aftalen ikke realiseres. Der følges op på målet ifm. implementeringen af aftalen.

8.1

Væsentligste årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

I 2023 var sektorens samlede udledninger 12,1 mio. ton CO

e. Frem mod 2030 skønnes udled-

ninger fra landbrug og skov at blive reduceret med ca. 1,6 mio. ton CO

e. Det kan henføres til

reduktion i udledninger fra landbrugsprocesser, landbrugsarealer og energiforbrug i erhvervene,

samt et modsatrettet reduceret CO

e-optag fra skove og høstede træprodukter,

jf. figur 8.2.

Til

KF25 er indregnet

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

som reducerer udledningerne

fra sektoren betydeligt fremadrettet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 8.2

Fordeling af udledninger i 2023 og 2030 på tværs af delsektorer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Faldet i skønnede udledninger fra landbrugsprocesser skyldes bl.a. en forventning om færre kvæg

og grise i produktionen, hvilket reducerer udledninger fra husdyrenes fordøjelse samt gødnings-

håndtering. Denne nedgang i produktionen skyldes til dels

Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark,

men skyldes også, at mælkeproduktionen kan produceres af færre dyr i kraft af en sti-

gende mælkeydelse pr. ko, samt en generel aftagende udvikling i grisesektoren blandt andet pga.

øgede foderomkostninger ift. prisen på svinekød samt stigende eksport af smågrise til opfedning

og slagtning i udlandet. Herudover skønnes tilskud og krav til brug af metan-reducerende foder-

tilsætningsstoffer at reducere udledninger fra malkekvægs fordøjelse. Øget bioforgasning af gylle

og krav om hyppig udslusning af grisestalde forventes yderligere at reducere udledninger fra

gødningshåndtering.

Dertil indeholder

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

tiltag for permanent udtagning

af ca. 70.000 ha kulstofrig landbrugsjord ekskl. randarealer til vådområder og 250.000 ha skov-

rejsning samt øget ekstensivering af landbrugsjord og tilskud til reduceret gødningsanvendelse,

som samlet set skønnes at reducere gødningsforbruget og dermed lattergasudledninger fra dyrk-

ning af marker.

Udtag af landbrugsjord til vådområder skønnes ligeledes at medføre en markant reduktion i ud-

ledninger fra landbrugets arealanvendelse, da vådlægning mindsker udslip af drivhusgasser fra de

kulstofrige arealer. Dertil sker også en løbende reduktion i udledninger fra de kulstofrige arealer,

som ikke vådlægges grundet en løbende mineralisering af jordene.

Øget skovrejsning som følge af

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

skønnes isoleret

set at medføre øget CO2-optag frem mod 2030. Frem mod 2030 falder det fremskrevne optag

dog samlet set, da der for de eksisterende skove fremskrives øget hugst på den korte bane, idet

den seneste skovstatistik peger på en ophobning af hugstmodne træer. Frem mod 2035 skønnes

optaget tilbage til nuværende niveau, hvor skov og høstede træprodukter i de seneste 10 år gen-

nemsnitligt har optaget ca. 3 mio. ton CO

e årligt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig skønnes energiforbruget i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri reduceret som følge af

løbende energieffektiviseringer for bl.a. landbrugets maskiner og fiskeflåden, samt en forventet

udbredelse af varmepumper, der vil reducere udledninger knyttet til lavtemperaturprocesser.

Der knytter sig en væsentlig usikkerhed til udledningerne fra både landbruget, skovsektoren,

gartneri og fiskeri, da udledningerne er bundet op på biologiske processer, der er vanskelige at

fastsætte.

De væsentligste ændringer i forhold til KF24 vedrører

Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark,

ny opgørelsesmodel for udledninger fra kulstofrig jord fra Nationalt Center for Miljø

og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, ny metode for metanudledning fra flydende gødning i

stald og lager samt opdateret skovfremskrivning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning (IGN) på Københavns Universitet,

jf. kapitel 4 Ændringer i forhold til KF24.

8.2

Væsentligste årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

De samlede udledninger fra sektoren skønnes at falde til 4,4 mio. ton CO

e i 2050. Samme ud-

vikling, der driver reduktionerne frem mod 2030, forventes at fortsætte frem mod 2050, men ef-

ter 2030 drives langt de største reduktioner af en forventning om, at skovenes optag øges markant

frem mod 2050 bl.a. som konsekvens af skovrejsning relateret til

Aftale om Implementering af et

Grønt Danmark

fra 2024.

I 2050 skønnes alle sektorens kategorier at udgøre

ca. 45 pct. af Danmarks samlede nettoudled-

ninger.

Dvs. udledninger og optag af drivhusgasser fra landbrugsprocesser, arealanvendelse i

landbrug, skove, omlægning af landbrugsarealer til by- og vådområder, samt energiforbrug i

land- og skovbrug, fiskeri og gartneri.

Hvis de energirelaterede udledninger ikke regnes med, skønnes udledningerne at udgøre

ca. 37

pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2050.

Endelig hvis landbrugets udledninger og optag opgøres uden udledninger og optag i skove samt

by- og vådområder, men med de direkte energi-relaterede udledninger fra landbrug skønnes land-

brugets udledninger til

ca. 80 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2050.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i land- og skovbrugssektoren i kapitlerne

Landbrugsprocesser, 19 Landbrugsarealer og øvrige arealer

20 Skov og høstede træpro-

dukter

samt 21

Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til transport

Transportsektorens udledninger lå i 2023 på omtrent samme niveau som i 1990, men udlednin-

gerne forventes markant reduceret frem mod 2035 og videre frem mod 2050,

jf. figur 9.1.

Trans-

portsektoren skønnes at udlede ca. 6,6 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 30 pct. af Danmarks

samlede udledninger. Transportsektoren vil dermed have den næststørste udledning i 2030. I

2050 skønnes udledningerne fra transportsektoren at udgøre 0,8 mio. ton CO

e svarende til ca. 9

pct. af de samlede udledninger.

Figur 9.1

Transportsektorens udledninger og optag 1990-2050 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.: Figuren er eksklusiv partielt skønnede effekter vedrørende

Implementeringen af VE III-direktivets

transportartikler.

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset

viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen

efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres

ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Transportsektorens CO

e-udledninger skyldes primært forbrænding af fossile brændstoffer og er

fordelt på følgende delsektorer:

•

Vejtransport:

e-udledninger fra brændstofforbrændingen i person-, vare- og lastbiler

samt busser og motorcykler. I de skønnede udledninger indgår alt brændstof tanket i Dan-

mark, uanset om det efterfølgende forbruges i Danmark eller udlandet. Modsat indgår ikke

brændstof tanket i udlandet, der forbruges i Danmark.

Banetransport:

e-udledninger forbundet med fjern- og regionaltog, godstog samt øv-

rige tog fx lokalbaner.

Indenrigssøfart:

e-udledninger fra søfart mellem danske havne samt brændstof tanket i

Danmark og anvendt i søfart fra Danmark til henholdsvis Grønland og Færøerne.

Indenrigsluftfart:

e-udledninger fra luftfart mellem danske lufthavne samt brændstof

tanket i Danmark og anvendt i luftfart fra Danmark til henholdsvis Grønland og Færøerne.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Øvrig transport:

e-udledninger fra Forsvarets transportmidler samt fritidsfartøjer.

9.1

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Fra 2023 til 2030 skønnes udledningen fra transportsektoren reduceret med ca. 5,8 mio. ton

e, hvilket overvejende skyldes reduktioner i vejtransportens udledninger,

jf. figur 9.2.

Figur 9.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af delsektorer i transport, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Salget af elbiler er steget markant i de seneste år. I 2024 blev der solgt næsten 90.000 nye elbiler

svarende til 59 pct. af det samlede nysalg. Dertil blev der importeret over 60.000 brugte elbiler

fra udlandet, hvorfor det samlede salg af elbiler i 2024 var tæt på 150.000 svarende til ca. 68 pct.

af tilgangen af personbiler i 2024. Nysalget og brugtimporten af elbiler i 2024 steg med hen-

holdsvis 43 pct. og 124 pct. relativet til 2023.

Udviklingen er gået hurtigt de seneste år, og indfasningen af elbilerne har i høj grad afspejlet en

hurtigere markedsudvikling end skønnet i KF24. Det høje elbilsalg skønnes i KF25 at fortsætte,

blandt andet understøttet af et forventet større udbud af elbiler, længere rækkevidde, bedre lade-

infrastruktur samt faldende priser for elbiler.

Salgsandelen for elbiler skønnes at stige fra omkring 80 pct. i 2025 til omkring 90 pct. i 2030,

jf.

figur 9.3.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 9.3

Salg af nye personbiler 1990-2050, pct.

Anm.:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Salgsandelen af plug-in hybridbiler skønnes at falde som følge af, at elbiler i stigende grad får en

længere rækkevidde, og at registreringsafgiften indfases hurtigere end for elbiler,

jf. Aftale om

grøn vejtransport

fra 2020.

Der var pr. 1. januar 2024 ca. 210.000 nulemissionsbiler fordelt på 200.000 elbiler og 10.000 el-

varebiler. Det skønnes samlet med KF25, at der i 2030 vil være ca. 1,5 mio. nulemissionsbiler

fordelt på ca. 1,4 mio. elbiler samt ca. 70.000 elvarebiler.

Elektrificeringen af lastbiler frem mod 2030 skønnes i KF25 fortsat at gå hurtigt, og da lastbiler

gennemsnitligt har en lavere levetid end fx personbiler vil en stigende salgsandel slå relativt hur-

tigere igennem i lastbilsbestanden. Ellastbiler skønnes i 2030 at udgøre ca. 75 pct. af det samlede

salg og ca. 30 pct. af bestanden. Elektrificeringen af lastbiler understøttes blandt andet med 25

nye ladeparker frem mod 2030 på tværs af landet, hvormed der maksimalt bliver 60 kilometer

imellem lademuligheder på hovedvejnettet.

Reduktionen i CO

e-udledningen fra person-, vare- og lastbiler sker først og fremmest gennem

elektrificering, når fossile køretøjer udskiftes med elektriske. Dertil kan en vis grad af CO

e-re-

duktionerne tilskrives øget energieffektivisering af den konventionelle bestand samt en øget an-

vendelse af VE-brændstoffer.

I 2024 var brændstof dyrere at tanke i Danmark sammenlignet med Sverige og Tyskland. Prisfor-

skellen skønnes at stige yderligere i 2025, idet dieselafgiften i Danmark er forhøjet med 50 øre

per liter ekskl. moms. Dertil har den svenske regering sænket brændstofafgifterne pr. 1. januar

2025 og igen pr. 1. juli 2025. I fremskrivningen lægges det derfor til grund, at brændstof forbli-

ver billigere i Sverige frem mod 2030. På grund af blandt andet afgiftsforskelle mellem Danmark

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og henholdsvis Tyskland og Sverige skønnes grænsehandlen i Danmark fortsat udgjort af en

større nettoimport.

For både indenrigssøfarten og indenrigsluftfarten skønnes udledningerne i KF25 reduceret frem

mod 2030, herunder blandt andet som følge af en hel grøn indenrigsluftfart i Danmark fra 2030.

9.2

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Vejtransporten skønnes i hele fremskrivningsperioden at være den primære kilde til udledninger

fra transportsektoren, hvorfor reduktionerne ligeledes primært skønnes at ske i vejtransporten.

Med

EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye lette køretøjer

sættes der et krav om 100

pct. reduktion af udledninger fra nye person- og varebiler fra 2035. Det betyder derfor, at fra

2035 og frem skønnes udledningerne fra person- og varebiler at blive reduceret i takt med at bil-

parken udskiftes. Ligeledes indeholder

EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye tunge

køretøjer

et stigende reduktionskrav til den tunge vejtransport frem mod et mål om 90 pct. reduk-

tion af udledningerne fra nye lastbiler og turistbusser i 2040.

Der knytter sig særligt usikkerhed til fremskrivningen af grænsehandel,

jf. kapitel 22 Transport,

samt indarbejdelsen af EU-forordningerne

FuelEU Maritime

ReFuelEU Aviation,

der begge

indeholder fleksibilitetsmekanismer til opfyldelse af kravene.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i transportsektoren i kapitel 22

Transport.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægser-

hverv

Udledningerne fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv faldt væsentligt i forbindelse

med finanskrisen omkring 2008-09 og har siden været relativt uændret,

jf. figur 10.1.

Udlednin-

gerne skønnes i fremskrivningen væsentligt reduceret frem mod 2030, hvorefter der sker en min-

dre reduktion mod 2050. Fremstillings- og bygge-anlægserhvervene udledte 4,3 mio. ton CO

e i

2023 og skønnes at falde til ca. 2,7 og 1,9 mio. ton CO

e i henholdsvis 2030 og 2050 svarende til

henholdsvis ca. 12 pct. og 20 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger. Cementindustrien er

den største enkeltstående kilde til udledninger i erhvervssektoren og skønnes at udgøre knap

halvdelen af de samlede udledninger fra fremstillings- og bygge-anlægserhvervene i både 2023

og 2030.

Figur 10.1

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervenes udledninger 1990-2050 fordelt på typer, mio. ton CO

Anm.:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Produktion af varer og halvfabrikata samt opførelse af bygninger og vejanlæg er aktiviteter, der

kræver en betydelig mængde energi. Derudover kan bearbejdningen af visse råmaterialer og bru-

gen af kølemidler i sig selv føre til drivhusgasudledninger og F-gasser.

Udledninger af drivhusgasser i fremstillingserhverv og bygge-anlægserhvervene opgøres efter

følgende typer:

•

Energirelaterede udledninger:

Udledninger fra anvendelsen af fossile brændsler til bl.a.

rum- og procesvarme samt intern transport (fx grave- og byggemaskiner).

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Procesudledninger fra cementproduktion:

Udledninger af CO

i forbindelse med behand-

lingen af råmaterialer som ler og kridt til produktion af cement, fx kalcineringsprocessen i

cementproduktionen.

Procesudledninger fra øvrige erhverv:

Udledninger af CO

e i forbindelse med behandlin-

gen af råmaterialer til andre mineralogiske fremstillingsprocesser, fx afbrænding af ler til

teglproduktion.

F-gasser:

F-gasser er drivhusgasser, som bliver lækket til atmosfæren ved anvendelse af fx

aircondition til køling.

10.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhvervene redu-

ceret med ca. 1,6 mio. ton CO

jf. figur 10.2.

Figur 10.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningstyper i fremstillingserhverv og bygge-anlæg, mio. ton

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Reduktionen i udledningerne fra cementindustrien frem mod 2030 kan tilskrives øget anvendelse

af biomasse og biogent affald samt et skønnet fald i den samlede cementproduktion som følge af

indførelsen af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Herudover forventes

reduktioner fra en teknologisk udvikling inden for cementtyper, som skønnes at bidrage til yder-

ligere fald i både energi- og procesrelaterede udledninger fra cementproduktionen.

Øvrige fremstillingserhverv skønnes at reducere udledningerne, da gasforbruget omstilles, idet

biogasproduktionen skønnes at overstige ledningsgasforbruget fra 2032. Herudover skønnes re-

duktioner i udledninger grundet udnyttelse af overskuds- og omgivelsesvarme, elektrificering og

energibesparelser. Ud af den samlede reduktion for fremstillingserhverv på 1,5 mio. ton CO

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

frem mod 2030 skønnes omstilling af ledningsgassen at udgøre en reduktion på ca. 0,7 mio. ton

Det skønnes i KF25, at der ikke vil ske væsentlige CO

e-reduktioner i bygge-anlægserhvervene

frem mod 2030. Størstedelen af erhvervets udledninger er relateret til intern transport, herunder

grave- og byggemaskiner. Det skønnes, at elektrificering af disse maskiner kun vil være rentabel

i begrænset omfang ved gældende regulering.

De væsentligste ændringer i forhold til KF24 vedrører en opjusteret forventning til aktiviteterne

og dermed energiforbruget og udledningerne i sektoren. Derudover skønnes en øget elektrifice-

ring af fremstillingssektoren og en øget anvendelse af biomasse til cementproduktion, hvilket

modvirker stigningen i udledninger som følge af den øgede aktivitet i erhvervene.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren

i kapitel

23 Fremstillingserhverv og byggeanlæg.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til el og fjernvarme

El- og fjernvarmesektoren var i 1990 den mest udledende sektor i Danmark, men skønnes at

blive den første sektor til at have et nettooptag af drivhusgasser samlet set. Det skønnes, at el- og

fjernvarmesektoren har et nettooptag på ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 og en nettoudledning på 0,1

mio. ton CO

e i 2050,

jf. figur 11.1.

Udledningen i 2050 skyldes, at CO

-optag fra CCUS-udbud-

dene ikke indregnes i fremskrivningen efter år 2045, hvor støtten ophører. Derudover skønnes el-

og fjernvarmesektoren i høj grad at bidrage til nedbringelsen af drivhusgasudledningen fra andre

sektorer, fx gennem elektrificering af transport, opvarmning og industrielle processer.

Det bemærkes, at affaldsforbrænding og industrien bidrager til el- og fjernvarmeproduktionen,

og drivhusgasudledninger herfra indgår i særskilte kapitler.

Figur 11.1

El- og fjernvarmesektorens udledninger og optag 1990-2050 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udledning af drivhusgasser i sektoren er primært forbundet med produktionen af el og fjern-

varme på anlæg, der anvender fossile brændsler. Fremskrivningen inkluderer også afgørelsen af

CCUS-puljen fra 2023 med CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

El- og fjernvarmesektorens optag og udledninger af drivhusgasser fordeles på følgende typer af

anlæg:

•

Større og mindre kraftvarmeanlæg:

Udledninger fra større og mindre kraftvarmeanlæg,

der producerer både elektricitet og fjernvarme. Disse omfatter kul-, gas- og biomassekraft-

varmeværker.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Kedler, varmepumper, solvarme- og overskudsvarmeanlæg:

Udledninger fra fjernvar-

meanlæg afhænger af energikilden. Processerne kan enten baseres på energi fra fossile

brændsler eller direkte på vedvarende energi, såsom solenergi.

-fangst:

Optag af CO

e i el- og fjernvarmesektoren omfatter CO

-fangst på biomassefy-

rede kraftvarmeværker i Avedøre og Asnæs.

11.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra el- og fjernvarmesektoren reduceret med ca. 3,4 mio.

ton CO

jf. figur 11.2.

Figur 11.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af el- og fjernvarmesektoren, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Mellem 2023 og 2030 skønnes i KF25 et markant fald i udledninger fra anvendelsen af fossile

brændsler i el- og fjernvarmesektoren. Reduktionen skyldes bl.a. udfasningen af kulfyrede kraft-

varmeværker med lukningen af det sidste kulkraftværk, Nordjyllandsværket, i 2028, samt en øget

biogas-andel i ledningsgasnettet. Endeligt skønnes sektoren samlet set at have et nettooptag bl.a.

grundet CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

Det samlede nettoelforbrug (inkl. nettab) skønnes at stige markant fra 37 TWh i 2023 til 59 TWh

i 2030 med øget forbrug på tværs af alle sektorer. Udviklingen i elforbruget er særligt drevet af

datacentre og nye teknologier som varmepumper i husholdninger og fjernvarme, PtX og elektrifi-

ceringen af transportsektoren med især flere elbiler,

jf. kapitel 3.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev et flertal af Folketingets partier enige om at

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af elproduktion fra solenergi og landvind

frem mod 2030, svarende til en årlig elproduktion fra sol og vind på land på ca. 50 TWh. Den

skønnede elproduktion fra sol og vind på land i KF25 er ca. 34 TWh i 2030, hvilket omtrent sva-

rer til en tredobling ift. den skønnede produktion i 2021. Heraf skønnes ca. 21 TWh fra solenergi

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og ca. 13 TWh fra landvind. I forhold til KF24 skønnes elproduktion fra sol og vind på land der-

med reduceret med ca. 6 TWh som følge af en opdateret VE-pipeline.

I løbet af 2025 forventes udpeget en række energiparker. I KF25 indgår disse sammen med øv-

rige projekter i VE-pipelinen.

Da der i december 2024 ikke kom bud på de tre havvindmølleparker i Nordsøen, er de udeladt fra

KF25. Desuden blev de resterende havvindsudbud i de indre danske farvande annulleret den 31.

januar 2025. Annulleringen er indregnet i energisystemmodellen, selvom den blev annonceret

efter skæringsdatoen for KF25, idet det beregningsteknisk har været muligt at håndtere før of-

fentliggørelsen. Det betyder, at havvindskapaciteten fra 2030 og fremefter skønnes 4 GW lavere

end i KF24. Regeringen har meldt ud, at den sigter mod genudbud af 2-3 GW havvind med bud-

frist i foråret 2026, men da de konkrete udbudsrammer endnu ikke er fastlagt, indgår parkerne

ikke i KF25.

11.2 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Frem mod 2050 skønnes udledningen fra el- og fjernvarmesektoren at stige med ca. 0,4 mio. ton

CO2e i forhold til 2030. Stigningen skyldes primært, at CO

-optag fra CCS-puljens støttemodta-

gere indregnes frem til 2044, hvorefter støtten udløber. Der skønnes for vindere af CCS-udbud-

det, herunder CCUS-puljen, med væsentlig usikkerhed at være incitament til at lagre CO

fra fos-

sile kilder efter endt støtteperiode. For biogene kilder er der under nuværende regulering ikke in-

citament til CCS efter endt støtteperiode. Det gælder for CCUS-puljen, at begge punktkilderne er

biogene, hvorfor de i KF25 ophører med lagring efter endt støtteperiode.

Udfasningen af fossile brændsler skønnes at fortsætte frem mod 2050, da VE-produktion af el og

fjernvarme forsat skønnes at være den mest rentable løsning samlet set.

Det samlede nettoelforbrug (inkl. nettab) skønnes at stige til ca. 104 TWh i 2050. Denne udvik-

ling drives primært af yderligere elforbrug fra datacentre, husholdninger, erhverv og transport-

sektoren. Den samlede elproduktion skønnes at stige frem mod 2050, hvor den skønnes at udgøre

ca. 81 TWh, hvoraf ca. 80 TWh skønnes at komme fra vedvarende energi. Det skønnes samlet, at

Danmark i hele fremskrivningsperioden er nettoimportør af strøm.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i el- og fjernvarmesektoren i kapitel

24 El og

fjernvarme.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-

brændsler

Udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændsler var på sit højeste niveau i perioden

1999-2004. Siden har udledningerne været svagt faldende, hvilket skønnes at fortsætte frem mod

2040. Herefter skønnes øget reduktion frem mod 2050 som følge af yderligere udfasning af ind-

vinding af olie og gas i Nordsøen,

jf. figur 12.1.

I 2030 skønnes sektoren at udlede ca. 1,8 mio.

ton CO₂e svarende til ca. 8 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger. Frem mod 2050 forven-

tes udledningen at falde til ca. 0,9 mio. ton CO₂e svarende til ca. 9 pct. af de samlede udlednin-

ger.

Figur 12.1

Produktionen af olie, gas og VE-brændslers udledninger 1990-2050 fordelt på type, mio. ton CO

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Anm.:

Udledningen af drivhusgasser fra produktionen af olie, gas og VE-brændsler omfatter følgende

områder:

•

Egetforbruget:

e-udledninger fra forbruget af gas til elproduktion i forbindelse med

indvinding af olie og gas i Nordsøen.

Raffinaderier:

Udledninger fra de to danske raffinaderier omfatter energiforbrug til op-

varmning af raffineringsprocessen, samt el- og varmeproduktion på raffinaderianlæg, hvoraf

størstedelen indgår i produktionen på raffinaderierne.

Flaring:

Udledninger fra kontrolleret afbrænding af overskudsmetan fra olie- og gasproduk-

tion samt raffinering for at reducere drivhusgaseffekten ved direkte udledning af metangas.

Flygtige udledninger:

Udledningen fra bl.a. fordampning og lækager, der forekommer som

en del af indvinding, produktion og transporten af olie- og gasprodukter.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

VE-brændsler:

Udledningerne og energiforbruget ved ”Power to X” (herefter PtX) og bio-

brændsler, herunder biogasproduktion og det relaterede metantab.

12.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændsler at reduceres

med ca. 0,6 mio. ton CO

e i forhold til 2023,

jf. figur 12.2.

Figur 12.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af typer i produktion af olie, gas og VE-brændsler, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Drivhusgasudledningerne fra olie- og gasindvinding skønnes at være steget med 0,4 mio. ton

CO₂e fra 2023 til 2024 og skønnes derefter at falde med ca. 0,2 mio. ton CO₂e frem mod 2030 ift.

2024. Faldet i udledninger samtidig med en øget nettoindvinding skyldes hovedsageligt, at nogle

af de mindre energieffektive felter forventes at lukke, mens det mere energieffektive, genopbyg-

gede Tyra-felt kommer til at stå for en større andel af den samlede produktion.

Udledningerne fra raffinaderierne skønnes at falde med ca. 0,3 mio. ton CO₂e i 2030 sammenlig-

net med 2023. Reduktionen tilskrives indførelse af CO₂-afgiften fra

Aftale om Grøn Skattereform

for industri mv.,

der indfases fra 2025. Den skønnede effekt af CO

-afgiften er indregnet som en

procentvis aktivitetsnedgang, men kan ske på flere måder på tværs af de forskellige raffinaderier

i Danmark, hvilket reducerer udledningerne fra raffinaderiernes forbrug af fossile brændsler til

egen drift, herunder energiforbrug i forædlingsprocesser og opvarmning. Derudover skønnes af-

giften at fremme en teknologisk omstilling, der omfatter energieffektiviseringer og øget udnyt-

telse af vedvarende energikilder.

Effekten fra første udbud til biogas og andre grønne gasser fra

Klimaaftale for energi og industri

mv. 2020

skubbes med et år pga. forsinket proces ift. opnåelse af statsstøttegodkendelse. Der er

fortsat usikkerheder tilknyttet den skønnede effekt af de kommende udbud, hvilket bl.a. skyldes,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at første udbud ikke er afholdt endnu, hvormed det konkrete støtteniveau og omfanget af den for-

ventede produktionskapacitet ikke kendes endnu. Med effekten fra biogasudbuddene skønnes

produktionen af opgraderet biogas at stige fra ca. 27 PJ i 2024 til ca. 40 PJ i 2030. På trods af

denne vækst skønnes regulering af metantab i biogasproduktionen

Bæredygtighedsbekendtgø-

relsen (2023)

at bidrage til en reduktion af udledning fra metantab med ca. 0,3 mio. ton CO₂e i

samme periode.

Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke

kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår

derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har

modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes

derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder for-

bundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne

mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brint-

infrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.

12.2 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Overordnet set skønnes Danmarks udledninger fra produktionen af olie, gas og VE-brændsler at

falde frem mod 2050. Denne udvikling afspejler en generel nedtrapning af sektoren, som under-

støttes af flere specifikke tendenser. Forventningerne til den fremtidige olie- og gasindvinding er

udformet inden for rammerne af Nordsøaftalen fra 2020, der fastsætter en slutdato for olie- og

gasindvinding i 2050. Energistyrelsen forventer, at både egetforbruget og flaring vil falde, idet

selskaberne nedtrapper produktionen på baggrund af forringede driftsøkonomiske forhold.

Med hensyn til raffinaderierne vurderes det, at det på nuværende grundlag ikke er muligt at esti-

mere Danmarks konkurrenceevne i lyset af kommende europæisk efterspørgsel, hvorfor aktivi-

tetsniveauet fra 2030 fastholdes frem til 2050.

Fra 2032 skønnes den danske produktion af opgraderet biogas at overstige forbruget af lednings-

gas. Herved vil gassen opgørelsesmæssigt være 100 pct. grøn. Ved støtteudløb antages biogas-

produktionen i KF25 at fortsætte, hvilket betyder, at emissioner fra metantab fortsat vil fore-

komme.

Brintproduktionen fastholdes på 2030-niveau frem mod 2050 på baggrund af store usikkerheder

efter 2030. Eksisterende anlæg antages at forblive i drift efter støtteudløb.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger ved produktion af olie, gas og VE-brændsler

kapitel

25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til affald

Affaldssektorens udledninger har været relativt konstante fra 1990 og frem til 2023. Udlednin-

gerne fra affaldsforbrænding skønnes at falde frem mod 2030,

jf. figur 13.1.

Affaldssektorens ud-

ledninger skønnes at være ca. 2,7 mio. ton CO₂e i 2030, hvilket svarer til omkring 12 pct. af Dan-

marks samlede udledninger. I 2050 skønnes udledningerne at udgøre ca. 2,6 mio. ton CO₂e sva-

rende til ca. 26 pct. af de samlede udledninger.

Figur 13.1

Affaldssektorens udledninger 1990-2050 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones. Der er for historiske data antaget en konstant fossilandel på 45

pct. af energiindholdet. Fossilandelen er skønnet på baggrund af prøvetagninger af røggas fra fem danske

forbrændingsanlæg i perioden 2010-11. Fossilandelen i de fremskrevne mængder er derimod baseret på

stikprøver fra generet affald og er skønnet variable ud i tid. Således er der et databrud ved overgangen til

fremskrivningsdata i 2024. Udviklingen frem mod 2030 sammenlignes derfor med 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Affaldssektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Affaldsforbrænding:

e-udledninger ved forbrænding af affaldsmateriale.

Deponi:

e-udledninger fra frigivelsen af metan ved deponi af organisk affald.

Spildevand:

e-udledninger fra kloaksystemer, rensningsanlæg og septiktanke.

Kompostering:

e-udledninger fra frigivelse af metan og lattergas fra kompostering af

have- og parkaffald, organisk affald og slam.

Øvrigt:

Udover ovenstående frigives en minimal mængde drivhusgasser fra andre processer

inden for affaldssektoren.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der skønnes en højere rentabilitet af affaldsforbrændingsanlæggene i KF25 end i KF24 som

følge af en række tekniske justeringer af bl.a. kvotepriser, den miljøgodkendte kapacitet og af-

faldsvarmeprisloftet. Import af affald skønnes derved mere rentabel i perioden 2024-2028, mens

der i perioden 2033-2035 skønnes en mindre grad af nedlukning af den danske affaldsforbræn-

dingskapacitet, hvilket vil reducere eksporten af forbrændningsegnet affald fra Danmark. Disse

justeringer skønnes at øge CO

e-udledningerne fra affaldsforbrændingssektoren med marginalt i

2030 sammenlignet med KF24. Udledninger fra deponi, spildevand, kompostering og øvrigt af-

fald skønnes relativt konstante frem mod 2030 og 2050.

13.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra affaldssektoren reduceret med ca. 0,4 mio. ton CO

sammenlignet med 2024,

jf. figur 13.2.

Figur 13.2

Udledninger i 2024 og 2030 på tværs af typer i affaldssektoren, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udledningerne fra affaldsforbrænding er steget historisk som følge af stigende forbrændingseg-

nede affaldsmængder og udgjorde ca. 66 pct. af udledningerne fra affaldssektoren i 2023.

I 2024 skønnes de danske affaldsforbrændingsanlæg at håndtere omkring 3,7 mio. ton forbræn-

dingsegnet affald, hvoraf ca. 0,4 mio. ton er importeret. Frem mod 2030 skønnes udledningerne

at falde primært som følge af en reduceret import af affald.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

13.2 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Efter 2030 skønnes affaldsforbrændingskapaciteten at svare tilnærmelsesvis til de danske for-

brændingsegnede affaldsmængder.

Det vurderes vanskeligt at fremskrive affaldsforbrændingskapaciteten fra 2035 til 2050. Der er

på nuværende tidspunkt ikke et fagligt grundlag for at vurdere den danske konkurrencesituation,

udlandets udbygning eller omkostningerne ved re- eller nyinvesteringer i affaldsforbrændingsan-

læg, hverken i Danmark eller i udlandet. Derfor forudsættes det, at affaldsforbrændingskapacite-

ten forbliver konstant fra 2035 til 2050, hvilket betyder, at der beregningsteknisk ikke forventes

yderligere reduktioner frem mod 2050.

Der knytter sig en usikkerhed til skøn for affaldsforbrændingssektoren, der baseres på en lang

række antagelser om markedstendenser og teknisk udvikling.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i affaldssektoren i kapitlerne

26 Affaldsfor-

brænding

27 Øvrigt affald og spildevand.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til husholdninger

Husholdningernes endelige energiforbrug udgjorde i 2023 ca. 30 pct. af det samlede endelige

energiforbrug. I KF25 opgøres en stor del af husholdningernes udledninger i andre sektorer, som

producerer ydelser til husholdninger, fx el- og fjernvarmesektoren, affaldssektoren og transport-

sektoren. Husholdningernes udledninger i KF25 kommer derfor primært fra individuel opvarm-

ning.

Husholdningernes udledninger er faldet væsentligt siden 1990’erne frem til 2023, og der skønnes

en yderligere væsentlig reduktion i sektorens udledninger frem mod 2030 og 2050,

jf. figur 14.1.

I 2030 skønnes husholdningernes udledninger at være ca. 0,4 mio. ton CO

e, svarende til ca. 2

pct. af Danmarks samlede udledninger, mens de i 2050 forventes at udgøre ca. 0,1 mio. ton

e, svarende til ca. 1 pct. af de samlede udledninger.

Figur 14.1

Husholdningers udledninger 1990-2050 fordelt på udledningskilder, mio. ton CO

Anm.: Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Husholdningernes udledninger af drivhusgasser i KF25 omfatter følgende delsektorer:

•

Individuel opvarmning:

Udledninger fra husholdningers opvarmning, primært fra anven-

delse af olie- og gasfyr.

F-gasser:

Udledninger fra kølemidler anvendt i fx varmepumper i husholdninger og fra

drivmidler anvendt i medicinske astmainhalatorer.

Øvrige:

Udledninger fra gasbaserede terrassevarmere, benzindrevende plæneklippere mm.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra husholdninger reduceret med ca. 0,9 mio. ton CO

jf.

figur 14.2.

Figur 14.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningskilder i husholdninger, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I KF25 skønnes udledningerne fra gasfyr at falde fra ca. 0,6 mio. ton CO₂e i 2023 til ca. 0,1 mio.

ton CO₂e i 2030. Denne reduktion skyldes primært, at VE-andelen i ledningsgassen stiger, så den

i 2030 skønnes at bestå af ca. 85 pct. opgraderet biogas sammenlignet med ca. 40 pct. i 2024.

Derudover skønnes antallet af husholdninger, der opvarmes med gasfyr som primær varmekilde,

at falde fra ca. 380.000 i 2023 til ca. 270.000 i 2030,

jf. figur 14.3.

Udledningerne fra oliefyr

skønnes at falde fra ca. 0,4 mio. ton CO₂e i 2023 til ca. 0,1 mio. ton CO₂e i 2030. Ligeledes skøn-

nes antallet af husholdninger med oliefyr som primær varmekilde at falde fra 65.000 i 2023 til

26.000 i 2030,

jf. figur 14.3.

Faldet i antallet af husholdninger med olie- eller gasfyr som primær varmekilde skyldes blandt

andet, at varmepumper ofte er et billigere alternativ set over varmepumpens levetid, samt mulig-

heden for økonomisk støtte gennem Varmepumpepuljen og Skrotningsordningen. Afkoblings-

ordningen bidrager samtidig ved at gebyrfritage private boligejere, der afkobler sig gassystemet,

ved at dække afkoblingsgebyret på 10.125 kr. Derudover bidrager udbygningen af fjernvarme-

nettet til, at flere husholdninger kan skifte fra fossile brændsler til fjernvarme. Gennem Fjernvar-

mepuljen kan fjernvarmevirksomheder søge tilskud til udrulning af fjernvarmenettet, hvilket

sænker forbrugerpriserne for de boliger, der tilslutter sig et fjernvarmeprojekt. Dog vil der i hele

fremskrivningsperioden være en andel af husholdninger med olie- eller gasfyr, som befinder sig i

områder, hvor fjernvarme ikke forventes etableret.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 14.3

Husholdninger med olie- og gasfyr som primær opvarmingsform, tusinde

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones. Husholdninger defineres i denne sammenhæng som beboede

boliger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

14.2 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Fra 2030 og frem mod 2050 skønnes husholdningernes udledninger at blive reduceret yderligere,

så der i 2050 kun er meget få resterende udledninger. En væsentlig årsag er, at biogasproduktio-

nen fra og med 2032 forventes at overstige det danske forbrug af ledningsgas, hvilket opgørelses-

mæssigt medfører en VE-andel på over 100 pct. i ledningsgassen.

I 2050 skønnes de resterende udledninger primært at stamme fra et begrænset antal oliefyr samt

udledninger fra den øvrige kategori, der omfatter gasbaserede terrassevarmere og benzindrevne

plæneklippere.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger fra husholdninger i kapitel

28 Husholdninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til serviceerhverv

Udledningerne fra serviceerhvervene faldt i forlængelse af finanskrisen i 2008-09 og siden er

tendensen en løbende reduktion,

jf. figur 15.1.

Der fremskrives en fortsat løbende reduktion af

udledningerne frem mod 2030 og 2050. Servicesektoren udgør en lille del af de samlede udled-

ninger med skønnede drivhusgasudledninger på ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030 og ca. 0,1 mio. ton

e i 2050. Det svarer til mindre end 1 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030 og

2050.

Figur 15.1

Serviceerhvervenes udledninger 1990-2050 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Servicesektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Detail- og engroshandel,

som dækker over bl.a. supermarkeder, apoteker og foderstoffor-

handlere.

Offentlig service,

som dækker over bl.a. daginstitutioner, skoler og hospitaler.

Privat service,

som dækker over bl.a. restauranter, pengeinstitutter og datacentre.

Metan, lattergas og indirekte CO

-udledninger fra lækage fra bl.a. gasfyr.

F-gasser,

som anvendes til køling og varmepumper.

e-udledningerne fra detail- og engroshandel, offentlig service og privat service stammer pri-

mært fra rumvarme og køling. Udledninger fra rumvarme i serviceerhvervene opstår, når der an-

vendes fossile varmekilder som fx gas- og oliefyr. Hvis der anvendes elektricitet eller fjern-

varme, bliver eventuelle udledninger opgjort i kapitel

24 El og fjernvarme.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

15.1 Væsentlige udviklinger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra serviceerhvervet reduceret med ca. 0,4 mio. ton CO

jf. figur 15.2.

Størstedelen af denne reduktion stammer fra lavere rumvarme-udledninger og an-

vendelse af F-gasser med en lavere klimaeffekt.

Figur 15.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af delsektorer i serviceerhverv, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I KF25 skønnes et samlet fald i udledningerne fra detail- og engroshandel, offentlig service og

privat service på ca. 0,3 mio. ton CO

e fra 2023 til 2030. Det skyldes, at fossil ledningsgas og

olie forventes at blive erstattet af varmepumper og at ledningsgassen skønnes at få en højere VE-

andel.

Frem mod 2030 skønnes udledningerne af metan, lattergas og indirekte CO

at falde som følge af

udfasning af fossile brændsler, der medfører mindre lækage ved afbrænding og opbevaring.

Udledninger fra F-gasser skønnes også at falde i takt med strammere regler og højere afgifter,

bl.a. gennem

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Aftale om Implementering af et

Grønt Danmark.

Sammenlignet med KF24 skønnes der i KF25 en mindre stigning i udledningerne frem mod 2025

som følge af en langsommere udfasning af olie. Herudover er der sket en opdateret fremskriv-

ning af brændselspriser til KF25.

Elforbruget til datacentre skønnes at stige fra ca. 2 TWh til ca. 8 TWh frem mod 2030 på grund

af høj international efterspørgsel.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

15.2 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2050

Frem mod 2050 skønnes reduktionerne at fortsætte, så der udledes ca. 0,1 mio. ton CO

e. Det

skønnes, at ca. en fjerdedel af sektorens udledninger i 2050 vil stamme fra F-gasser. F-gasser

vurderes vanskeligt at kunne reduceres yderligere, da udledningerne primært stammer fra el-in-

frastruktur, som ikke vurderes at have F-gasfrie alternativer. Den resterende del af udledningerne

stammer fra en mindre mængde oliefyr til rumopvarmning samt en mindre mængde fossile ud-

ledninger fra sektorintern transport.

Elforbruget til datacentre skønnes at stige markant frem mod 2050 til ca. 26 TWh drevet af en

stigende international efterspørgsel efter dataservices.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i serviceerhverv i kapitel

29 Serviceerhverv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktion til CCS

CCS eller "carbon

capture and storage"

er en samlebetegnelse for en række teknologier, der kan

fange CO

fra fx cementproduktion eller affaldsforbrænding og lagre det i undergrunden. Der er

på nuværende tidspunkt ikke færdiggjort CCS-anlæg i Danmark i kommerciel skala, men siden

2020 er der indgået en række politiske aftaler, som har til hensigt at fremme udbredelsen af CCS

i Danmark.

Der har indtil videre været afholdt to udbud:

•

CCUS-puljens første fase, der blev aftalt med

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020.

Midlerne blev i maj 2023 tildelt en vinder af udbuddet med forventet drift fra de-

cember 2025.

NECCS-puljen, der blev besluttet med

Delaftale om investeringer i et fortsat grønnere

Danmark

som en del af finansloven for 2022. Den 17. april 2024 tildelte Energistyrel-

sen kontrakter omkring midlerne i NECCS-puljen til vinderne af udbuddet. De tre vin-

dende projekter forventes idriftsat i 2026, og forventes at bidrage med fangst og lagring

af CO

fra 2026.

•

Derudover blev der den 9. oktober 2024 åbnet et tredje udbud af støttemidler til CCS:

•

CCS-puljen,

jf. Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark.

Puljen samler

CCUS-puljens anden fase og GSR-puljen til en samlet pulje (CCS-puljen). Regeringen

og aftalepartierne bag CCS-puljen besluttede at udbyde puljen i én enkelt udbudsrunde

i stedet for de oprindelige to runder. Udbuddet er på ca. 29 mia. kr. med krav om idrift-

sættelse af fangstanlæg senest den 1. december 2029, og fuld fangst i 2030. Energisty-

relsen forventer at tildele kontrakter i 2026.

16.1 Puljernes skønnede effekter

CCUS-puljens første fase forventes at bidrage til negative udledninger på 0,4 mio. ton CO

årligt

fra 2026 til 2045 i el- og fjernvarmesektoren. CO

-fangsten fra CCUS-puljen er derfor indregnet

i denne sektor i KF25,

jf. kapitel 24 El og fjernvarme

kapitel 30 CCS.

NECCS-puljen skønnes at bidrage med 0,2 mio. ton CO

om året fra 2026-2032. NECCS-puljen

forventes at bidrage med negative udledninger i forbindelse med produktionen af olie, gas og

VE-brændsler, da de indgåede bud er baseret på biogasanlæg,

jf. kapitel 25 Produktion af olie,

gas og VE-brændsler.

NECCS-puljens største støttemodtager har meddelt Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at der er etableret en komplet værdikæde fra fangst til lagring.

CCS-puljen skønnes at bidrage med ca. 0,2 mio. ton CO

i 2028 og herefter 2,3 mio. ton CO

året i perioden 2029-2044. Efter støtteudløb skønnes puljen fra 2045 og frem at bidrage med ca.

1,2 mio. ton CO

om året. Der skønnes for vindere af CCS-udbuddet med væsentlig usikkerhed at

være incitament til at lagre CO

fra fossile kilder efter endt støtteperiode. Forholdet mellem fos-

sile og biogene kilder i de vindende CCS-bud skønnes derfor at have afgørende betydning for,

om fangsten kan forventes fortsat efter endt støtteperiode. Det vurderes ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt at skønne over denne fordeling. Det er på den baggrund beregningsteknisk lagt

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til grund, at halvdelen af de vindende punktkilder i CCS-puljen er fossile, hvorfor halvdelen af

effekten af CCS-puljen fortsætter til 2050. Det gælder for både NECCS og CCUS-puljen, at alle

punktkilderne er biogene, hvorfor de i KF25 ophører med lagring efter endt støtteperiode. I marts

2025 modtog Energistyrelsen 16 ansøgninger om at blive prækvalificeret til CCS-puljen, hvilket

afspejler stor markedsinteresse for puljen.

Den samlede effekt fra CCS skønnes i KF25 at reducere de danske drivhusgasudledninger i 2030

med ca. 2,9 mio. ton CO

. CCUS-puljen forventes at bidrage med ca. 0,4 mio. ton CO

, NECCS-

puljen med ca. 0,2 mio. ton CO

og CCS-puljen med ca. 2,3 mio. ton CO

jf. figur 16.1.

Det sva-

rer til en reduktion af Danmarks samlede CO

e-udledninger i 2030 på ca. 12 pct. Frem mod 2035

skønnes fangsten af drivhusgasser at falde til 2,8 mio. ton CO

. Faldet skyldes, at NECCS-pul-

jens støttetilsagn udløber i 2032.

Figur 16.1

Skønnet CO

-fangst og -lagring i KF25 fordelt på de respektive udbudspuljer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

CCUS- og NECCS-puljen er blevet tildelt og CCS-puljen forventes tildelt i 2026. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Effekten af CCS-puljen er endnu ikke sektorfordelt. Derfor er den skønnede reduktionseffekt fra

puljen ikke medregnet i konkrete sektorer i KF25, men er opgjort som effekt under kategorien

CCS. Dette vil blive genbesøgt frem mod de kommende fremskrivninger i takt med, at udbuddet

afgøres.

Læs mere

om fremskrivning af CCS i kapitel

30 CCS.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Usikkerheder og følsomhedsberegninger

Fremskrivningen baserer sig på middelrette skøn og er behæftet med generel usikkerhed. Med

KF25 forlænges fremskrivningsperioden til 2050, hvilket tilskriver fremskrivningen yderligere

usikkerhed. Desto længere ud i fremtiden, fremskrivningen skønner udledninger og optag af driv-

husgasser, desto større usikkerhed er der forbundet med de skønnede effekter. Usikkerheden

knytter sig især til antagelser og skøn over udefrakommende variable, som er følsomme overfor

uforudsete udviklinger i priser, adfærd og teknologi samt udsving i vejret mv.

Der gennemføres en række følsomhedsberegninger for at belyse centrale usikkerheder og betyd-

ningen af forudsætninger i fremskrivningerne. De bruges til at vise, hvor følsom fremskrivningen

er, når der ændres på centrale forudsætninger.

På tværs af sektorer ses flere generelle udviklinger, som bidrager til reduktioner af udledninger,

jf. kapitel 3 Tværgående årsager til reduktioner.

Usikkerhederne i disse tværgående drivkræfter

for reduktioner drejer sig hovedsageligt om hastighed og timing for omstillingen, hvilket påvir-

kes af flere variable, herunder prisforskelle og konkurrenceforhold med alternative teknologier.

Hvert sektorkapitel behandler usikkerheder og følsomhedsberegninger for den pågældende sek-

tor.

Landbrugsprocesser og arealanvendelse

Generelt vurderes det, at opgørelsen af udledninger og optag i landbrugsprocesser og LULUCF-

sektoren er forbundet med væsentlig usikkerhed som følge af komplekse biologiske processer,

som er svære at kvantificere.

DCE vurderer, at der er en samlet usikkerhed på ca.

±15

pct. for den historiske opgørelse af ud-

ledninger fra landbrugets processer, mens usikkerheden i fremskrivningen må betragtes som be-

tydeligt højere, da en række variable vanskeligt kan forudsiges. Usikkerheden er nedjusteret væ-

sentligt siden KF24, da DCE meddeler, at usikkerhedsfaktoren for lattergas er sænket væsentligt

med opdatering af IPCC 2019 Refinement, hvormed der skelnes mellem vådt og tørt klima. Til

KF25 er metoden for beregning af udledninger fra flydende gødning forbedret og beror udeluk-

kende på nationale data. Denne metodeopdatering er ikke medregnet i DCE’s usikkerhedsanalyse

i år, så det forventes, at usikkerheden falder yderligere til næste år, når der tages højde for den

forbedrede opgørelse af udledninger fra flydende gødning.

For arealerne er usikkerhederne meget store for både mineraljord og kulstofrig jord, da kulstof-

puljeændringerne afhænger af mange usikre variable. Opgørelsen af udledninger fra kulstofrig

jord er opdateret til KF25, hvorved usikkerheden fra de kulstofrige arealer er lavere end ved tidli-

gere opgørelser.

Dataindsamling af aktivitetsdata i emissionsopgørelsen, som primært foretages af Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, er generelt meget omfattende. Fsva. landbrugsprocesser og

arealanvendelse knytter der sig i særlig grad usikkerhed til emissionsfaktorer og modellerne bag

udledningsberegningerne, herunder konsolidering af beregning af de biologiske processer. Lø-

bende opdatering og forbedring af metoderne kan derfor bidrage til, at tallene ændrer sig.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mange af de politiske tiltag, der er indregnet i KF25 på landbrugsområdet, er nye aftaler, blandt

andet

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

fra november 2024. Der pågår stadig dia-

log om, hvordan aftalen skal implementeres. Derfor kan forudsætninger og implementeringspla-

ner ændres, både i takt med at implementeringen konkretiseres, samt når der er bedre videns-

grundlag for tilslutning til de forskellige frivillige ordninger. Der er også generel usikkerhed om-

kring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig landbrugsjord vil indfinde sig. Det er bl.a. usikkert,

hvor lang tid der går, fra der gives bevilling og indtil arealer udtages og vådgøres. Til KF25 an-

vendes ligesom til KF24 en antagelse om, at der i gennemsnit går fem år fra bevilling af midler

til effekten indtræder på baggrund af erfaringer fra Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Natur-

styrelsen. Udtagningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således behæftet med stor usik-

kerhed.

Skovfremskrivning

Grundlæggende vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag fra skov og hø-

stede træprodukter samlet set at være forbundet med meget stor usikkerhed, da årlige nettoudled-

ninger og -optag er et resultat af små ændringer i store kulstofpuljer.

Konkret vurderer IGN en årlig usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO

e i skovenes historiske udled-

ninger og optag i den levende biomasse. Dertil kommer store usikkerheder fra udledninger fra

skovenes jorde. Usikkerhederne forbundet med fremskrivningen af udledninger frem mod 2050

fra skovenes biomasse og jorde forventes at være væsentligt større.

IGN forventer, at den nye skovfremskrivningsmodel, der blev implementeret i KF24, alt andet

lige vil reducere usikkerheden forbundet med at forudsige omfanget af trætilvækst samt træfæld-

ning, der vil foregå i de enkelte år. Den faktiske forvaltning af skovarealet i de kommende år af-

hænger udover træernes alder af mange andre faktorer såsom økonomi, priser og efterspørgsel.

Udviklingen i skovens kulstofpulje er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed, og forskydnin-

ger i hugst vil kunne påvirke det faktiske forløb i årene, der kommer. Skovstatistikken, der an-

vendes som udgangspunkt for fremskrivningen, bygger på data indsamlet i perioden 2019-2023.

Det er derfor muligt, at træer, der i fremskrivningen forventes at blive fældet, allerede er fældet.

Således er det muligt, at en grad af reduktionen af CO

e-optag i fremskrivningens førstkom-

mende femårige periode allerede er afholdt.

Transport

Fremskrivningen af udledninger i transportsektoren tager afsæt i en fremskrivning af transport-

sektorens aktiviteter, herunder udviklingen i køretøjsbestanden, både i forhold til antallet af køre-

tøjer og køretøjsbestandens sammensætning på tværs af drivmidler samt deres kørselsomfang.

Særligt vejtransporten gennemgår i disse år en markant teknologisk omstilling til el, hvormed der

knytter sig en usikkerhed til fremskrivningen af hastigheden af omstillingen.

Elbiler udgør en stigende markedsandel og med KF25 skønnes de at stå for ca. 90 pct. af bilsal-

get i 2030. Ud over markedsdynamikker afhænger udviklingen i elbilssalget og udfasningen af

benzin- og dieselbiler i høj grad af regulering. En række politiske tiltag træder løbende i kraft

frem mod 2035, der påvirker både anskaffelses- og anvendelsesomkostningerne på personbilerne.

Det kan føre til både over- og undervurdering af adfærdseffekter i fremskrivningen og dermed

omstillingen af vejtransporten.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Foruden salget af personbiler er fremskrivningen af personbilernes kørselsomfang og dermed

energiforbrug behæftet med usikkerhed. Dette skyldes, at kørselsomfanget påvirkes af anvendel-

sesomkostningerne, herunder brændstofpriser, samt af drivmiddel og køretøjets alder.

Affaldsforbrænding

Fremskrivningen af udledninger i affaldsforbrændingssektoren beror på en række skøn og anta-

gelser, bl.a. Miljøministeriets fremskrivninger af forbrændingsegnet affald, energipriser, udlan-

dets betalingsvillighed, kvotepriser mv. Sektoren forventes derudover at gennemgå en række

gennemgribende ændringer, herunder konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren

som følge af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

og nye afgiftssatser fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Skønnene for de danske affaldsmængder til forbrænding påvirker de fremskrevne udledninger.

Skønnet har betydning for både rentabiliteten for afbrændingsanlæggene og de direkte udlednin-

ger gennem fossilindholdet. Affaldsfremskrivningen beror på en række forudsætninger for fx af-

faldsgenerering, udsortering, genanvendelsesmuligheder mv. Miljø- og Ligestillingsministeriet

forventer at levere en opdateret fremskrivning af de danske forbrændingsegnede affaldsmængder

i efteråret 2025, hvorfor fremskrivningen af forbrændingsegnet affald bygger på de samme dan-

ske forbrændingsegnede affaldsmængder som i KF24. Den opdaterede fremskrivning forventes

at kunne anvendes til brug for KF26.

Produktion og forbrug af opgraderet biogas

Skønnet for produktionen af opgraderet biogas fra de lukkede støtteordninger til biogas er behæf-

tet med usikkerhed primært som følge af usikkerheder vedrørende anlæggenes udnyttelsesgrad af

årsnormerne. Ved støtteperiodens udløb vil oprindelsesgarantier få en central betydning for bio-

gasproducenternes økonomi. Da prisen på disse garantier fastsættes af markedet, kan den variere

betydeligt afhængigt af efterspørgslen efter certificeret grøn gas. Denne usikkerhed gør det van-

skeligt at forudsige, om biogasproduktion vil forblive rentabel uden støtte, hvilket kan påvirke

udbygningen af biogasproduktion på kort sigt.

Derudover er der væsentlige usikkerheder forbundet med effekten af de kommende udbud til bio-

gas. Igangsættelsen af disse udbud er forsinket, hvormed det konkrete støtteniveau og omfanget

af den forventede produktionskapacitet er uafklaret.

Udbygning af datacentre i Danmark

Datacentre skønnes i fremskrivningsperioden at stige markant frem mod 2050, hvor datacentre

forventes at udgøre ca. én tredjedel af det samlede elforbrug. Fremskrivningen af elforbruget til

datacentre er behæftet med betydelig usikkerhed. Udviklingen afhænger af en række faktorer,

herunder den teknologiske udvikling, hvor øget energieffektivitet i datacentre kan reducere væk-

sten i elforbruget. Samtidig kan ændringer i efterspørgslen på digitale tjenester påvirke behovet

for datacentre – både i opadgående og nedadgående retning. Derudover kan regulering, elpriser

og konkurrence fra andre lande spille en rolle for, hvorvidt nye datacentre etableres i Danmark.

Disse faktorer gør, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne det fremtidige elfor-

brug fra datacentre frem mod 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CCS

Der er tre CCS-puljer, hvoraf CCUS- og NECCS-puljen er afgjort, mens CCS-puljen endnu ikke

er afgjort. CCUS-puljen forventes at bidrage med reduktioner fra 2026 til 2045 og NECCS-pul-

jen fra 2026 til 2032. Samlet er der afsat ca. 38 mia. kr. med henblik på at understøtte udrulnin-

gen af fulde værdikæder for CCS og understøtte rammerne for en markedsbaseret udrulning.

CCS-puljen forventes at bidrage med reduktioner fra 2028 til 2044, hvorefter støtten bortfalder.

Der skønnes for vindere af CCS-udbuddet med væsentlig usikkerhed at være incitament til at

lagre CO

fra fossile kilder efter endt støtteperiode. Forholdet mellem fossile og biogene kilder i

de vindende CCS-bud skønnes derfor at have afgørende betydning for, om fangsten kan forven-

tes fortsat efter endt støtte periode. Det vurderes ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne

over denne fordeling. Det er på den baggrund beregningsteknisk lagt til grund, at halvdelen af de

vindende punktkilder i CCS-puljen er fossile, hvorfor halvdelen af effekten af CCS-puljen fort-

sætter til 2050. Det gælder for både NECCS og CCUS-puljen, at alle punktkilderne er biogene,

hvorfor de i KF25 ophører med lagring efter endt støtteperiode.

Der vurderes generelt at være stor usikkerhed om CO

-effekterne fra CCS-puljen. Det gælder

både det præcise støttebehov for markedsaktører, og derved usikkerhed om mængden af redukti-

oner puljen kan generere samt fordelingen af fossile og biogene punktkilder, opførselstidspunkter

og etablering af værdikæde. Derudover er det usikkert i hvilket omfang det på længere sigt bliver

rentabelt at opføre CCS-anlæg på markedsvilkår, men det noteres dog, at frivillige klimakreditter

kan sænke støttebehovet. Ansøgningsrunde til prækvalifikation i marts 2025 viste stor markeds-

interesse, da 16 projekter har søgt om prækvalificering.

Produktion af olie, gas og VE-brændsler

Den langsigtede investering og vedligeholdelse af olie- og gasudvinding er påvirket af flere fak-

torer, herunder Nordsøaftalen fra 2020, som sætter en slutdato for olie- og gasindvinding i 2050.

Den danske del af Nordsøen betragtes som et modent område, hvilket betyder, at de producerede

mængder olie og gas vil være faldende.

For raffinaderier skønnes indførelsen af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri

mv.

at indebære en strukturel produktionsnedgang gradvist stigende til ca. 29 pct. i 2029 og frem,

jf. kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Struktureffekterne for raffinaderierne kan

også afspejle en sandsynlighed for, at produktionen lukker på ét eller begge raffinaderier. Udled-

ningerne kan derfor både være højere eller lavere ved en hhv. fortsat produktion eller nedlukning

på ét eller begge raffinaderier.

Usikkerheder om konjunkturudsving

Erhverv og bygningsmassen

Udviklingen i aktiviteterne i erhvervet fremskrives på baggrund af den økonomiske vækst for

sektoren. De fremskrevne aktiviteter er underlagt usikkerhed særligt i enkeltår, blandt andet som

følge af konjunkturudsving. Efter finanskrisen blev der observeret markante fald i både energi-

forbruget, udledningerne og væksten i fremstillings- og bygge-anlægssektoren. Ligeledes påvir-

ker konjunkturudsving udviklingen af selve bygningsmassen og dermed det tilhørende energifor-

brug. Det bemærkes, at konjunkturudsving efter 2030 skønnes at have en gradvis mindre påvirk-

ning på de samlede drivhusgasudledninger som følge af elektrificering, øget VE-andel i lednings-

gas og generel omstilling til VE-kilder.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Usikkerheder om udlandet

Elforbrug og -produktion

Udvekslingen af elektricitet med udlandet påvirker flere dele af fremskrivningen. I fremskrivnin-

gen er der indlagt en generel antagelse om elproduktionskapaciteten og elforbruget i udlandet.

Antagelserne forventes at have lille påvirkning på CO

e-udledningerne i Danmark, men kan have

stor betydning for udbygningen af VE-elproduktion i Danmark, eller hvornår Danmark betragtes

som nettoeksportør af strøm samt fremskrivningen af elprisen, der videre påvirker den generelle

elektrificering samt prisen på VE-brændstoffer.

Grænsehandel i transportsektoren

De skønnede udledninger forbundet med grænsehandel med brændstoffer er behæftet med usik-

kerhed. Fremskrivningen tager udgangspunkt i skønnede prisforskelle på brændstoffer i Danmark

og nabolande, som har betydning for, hvor det skønnes mest rentabelt at tanke diesel og til dels

benzin. Grænsehandel med brændstoffer er særligt følsom overfor dieselprisen, eftersom lastbil-

transport i vid udstrækning går på tværs af landegrænser. Med KF24 blev der skønnet et skifte i

Danmark fra nettoeksportør til nettoimportør mellem 2023 og 2024, hvilket svarede til markant

reduktion i særligt salget af diesel i Danmark. Ændringen kan henføres til ændret regulering på

brændstofområdet i særligt Sverige. Energistyrelsens månedsstatistik afspejler en reduktion i sal-

get af diesel fra 2023 til 2024, hvormed KF25 tager afsæt i et nyt niveau og de aktuelle prisfor-

skelle. KF24 skønner således fremadrettet fortsat prisforskelle ved nuværende regulering, hvilket

medfører fortsat grænsehandel.

Generelt er der betydelig usikkerhed vedrørende prissætningen som følge af regulering i udlan-

det.

Usikkerheder om teknologiudvikling

Der er på tværs af sektorer i KF indlagt en generel forventning om teknologisk udvikling, hvor

der blandt andet antages faldende priser på elbiler, vindmøller, solceller, batterier og varmepum-

per mv. Generelt er teknologiudvikling behæftet med usikkerhed både i forhold til prisen på den

enkelte teknologi og dens effektivitet. Det bemærkes, at usikkerheden kan variere på tværs af den

konkrete teknologiudvikling. Vindmøller, solceller og elbiler eksisterer allerede i det nuværende

system og er behæftet med mindre usikkerhed. I modsætning hertil er nye og mere umodne tek-

nologier som PtX, batterier til elnettet og elektrificering af industrikøretøjer behæftet med større

usikkerhed.

Flere politiske tiltag indeholder understøttelse af teknologiudvikling gennem fx afsatte puljemid-

ler. Nye teknologier indgår først, når der er udviklet en national opgørelsesmetode eller emissi-

onsfaktor, som er godkendt af DCE. Ligeledes vil tiltag, hvor den konkrete udmøntning i væsent-

ligt omfang vil påvirke effekten, ikke indgå i fremskrivningen.

Usikkerheder om priser

Gas- og kvotepriser er centrale forudsætninger i klimafremskrivningen, da de påvirker aktiviteten

og udledningerne på tværs af mange sektorer. Dette skyldes, at disse priser påvirker omkostnin-

gerne ved brug af fossil energi og påvirker dermed bl.a. elprisen, gasforbruget og incitamentet til

omstilling på tværs af sektorer.

Udviklingen i gasprisen er forbundet med usikkerhed bl.a. som følge af usikkerhed i geopolitiske

forhold og usikkerhed i udviklingen i den globale udbud og efterspørgsel efter gas. Udviklingen i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kvotepriserne er forbundet med usikkerhed bl.a. som følge af usikkerhed om fremtidige politiske

beslutninger i EU, som kan påvirke kvotemarkedet, og markedsaktørernes forventninger til disse.

Der er udarbejdet to følsomhedsanalyser, som belyser, hvordan resultaterne i KF25 ændres, så-

fremt der lægges et andet prisforløb til grund, end der er gjort i KF25 grundforløbet:

•

Følsomhedsberegning 1: +/-20 pct. på ledningsgasprisen ift. KF25 grundforløb

Følsomhedsberegning 2: +/- 20 pct. på ETS1-kvoteprisen ift. KF25 grundforløb

Følsomhedsberegning 1: Gaspris

Følsomheden over for ændringer i gasprisen belyses ved at variere prisen med +/- 20 pct. ift. det

prisforløb som lægges til grund i KF25 grundforløbet,

jf. figur 17.1.

Figur 17.1.

Gaspris (kr./GJ, 2024-priser)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det er undersøgt, hvordan ændringer i den fremtidige gaspris påvirker gasforbruget og elpriser.

Det bemærkes, at ændringer i gasforbrug i følsomhedsberegningen inkluderer sektorerne erhverv,

husholdninger samt el og fjernvarmesektoren. Dvs. ændringer i fx transportsektoren er ikke in-

kluderet.

Ved 20 pct. lavere gaspriser skønnes gasforbruget ca. 5,2 PJ højere i 2030 og ca. 7,3 PJ højere i

2035 ift. KF25-grundforløbet. Ved 20 pct. højere gaspriser skønnes gasforbruget at falde med

hhv. ca. 4,9 PJ i 2030 og ca. 7,1 PJ i 2035 ift. KF25-grundforløbet,

jf. figur 17.2 (venstre).

Det

skyldes, at lavere gaspris gør det mere økonomisk attraktivt at anvende gas, og omvendt ved hø-

jere gaspriser.

Det skønnes, at de gennemsnitlige elpriser reduceres med ca. 36 DKK/MWh ved 20 pct. lavere

gaspriser, mens 20 pct. højere gaspriser øger dem med næsten 27 DKK/MWh,

jf. figur 17.2

(højre).

Det skyldes, at ledningsgas skønnes at være prissættende for elproduktionen i de timer,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvor efterspørgslen er høj. Ændringer i gasprisen har derfor direkte effekt på elprisen i de dyreste

timer og dermed på det gennemsnitlige prisniveau.

Figur 17.2

Gasprisfølsomhed: Ændringer i forhold til det centrale forløb

Ændringer i ledningsgasforbrug (PJ)

Ændringer i elpris (DKK/MWh)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Følsomhedsberegning 2: ETS1-kvotepris

Der er udarbejdet en følsomhedsberegning på, hvordan elprisen påvirkes af ændringer i kvotepri-

sen. I følsomhedsberegningen lægges det til grund, at kvoteprisen er hhv. 20 pct. højere eller la-

vere end det prisforløb, som der lægges til grund i KF 25 grundforløbet,

jf. figur 17.3.

Figur 17.3

ETS1 kvotepris (kr./GJ 2024-priser)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det skønnes, at en stigning i kvoteprisen på 20 pct. øger de gennemsnitlige danske elpriser med

ca. 31 DKK/MWh i 2030, og ca. 18 DKK/MWh i 2035. Den lavere effekt i 2035 skyldes en hø-

jere VE-andel i den europæisk elproduktion. Ved 20 pct. lavere kvotepris skønnes et tilsvarende

fald i elprisen: omkring 37 DKK/MWh i 2030 og 18 DKK/MWh i 2035,

jf. figur 17.4.

Figur 17.4.

Ændringer i elpriser ift. KF25 grundforløb (DKK/MWh)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Læs mere

om usikkerheder og følsomhedsberegninger i sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landbrugsprocesser

Landbrugets processer omfatter alle udledninger, der indrapporteres under den IPCC-definerede

landbrugssektor (CRT-kategori 3) i den nationale emissionsopgørelse, hovedsageligt:

•

Metanudledning fra husdyrenes fordøjelse

Metan- og lattergasudledning fra gødningshåndtering i stald og lager

Lattergasudledninger fra dyrkning af marker via omsætning af kvælstof ved bl.a. gødskning

samt nedbrydning af afgrøderester

Foruden udledningerne fra landbrugets processer er der også kulstofudledninger og -optag fra

marker, som beskrives i

kapitel 19 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Dertil kommer udlednin-

ger og optag i skovarealer og høstede træprodukter beskrevet i

kapitel 20 Skov og høstede træ-

produkter.

Endelig er udledninger fra landbrugets energiforbrug, dvs. anvendelse af fossile

brændsler til bl.a. transport og procesvarme beskrevet i

kapitel 21 Energiforbrug i landbrug,

skovbrug, gartneri og fiskeri.

Udledninger fra landbrugets processer udgør en væsentlig del af Danmarks samlede CO

e-udled-

ninger. Udledningerne er faldet fra 14,6 mio. ton CO

e i 1990 til 11,2 mio. ton CO

e i 2023 sva-

rende til 29 pct. af Danmarks nettoudledninger,

jf. figur 18.1.

En væsentlig del af årsagen til ud-

viklingen i udledningerne fra landbrugsprocesser frem til i dag kan henføres til en forbedring i

udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen

, og hermed et markant fald i anvendelsen af handels-

gødning samt lavere udledninger fra kvælstofudvaskning.

De samlede udledninger fra landbrugets processer skønnes at falde med 2 mio. ton CO

e frem

mod 2030, hvor udledningerne herfra vil udgøre ca. 41 pct. af Danmarks netto CO

e-udlednin-

ger. Dermed skønnes landbrugets processer at være den sektor med den højeste andel af Dan-

marks samlede CO

e-udledninger i 2030. Den skønnede nedgang i udledninger skyldes blandt

andet

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

(herefter Trepartsaftalen) samt en generel

forventning til nedgang i antal af husdyr, samt forbedret gødningshåndtering pga. øget brug af

miljøteknologi.

Der stilles krav til, at en vis andel af kvælstof skal udnyttes i husdyrgødning, og denne andel har været

stigende gennem årene. Derudover har der været stigende krav til overdækning af gyllebeholdere samt krav

til udbringningspraksis af husdyrgødningen. Alt i alt har dette medvirket at landmænd i højere grad får

udnyttet kvælstof i husdyrgødning og dermed reduceret anvendelsen af handelsgødning.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.1

Udledninger fra landbrugsprocesser, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledninger fra landbrugets processer skønnes i KF25 ca. 0,8-0,9 mio. ton CO

e højere i de hi-

storiske år i forhold til KF24,

jf. figur 18.2.

Højere udledninger skyldes udarbejdelse af ny me-

tode for opgørelse af kvæg- og grisegylle samt indarbejdelse af IPCC 2019 Refinement for vådt

klima for indirekte lattergasudledninger. Disse metodiske ændringer afspejles også i fremskriv-

ningen, hvorfor udledningerne er ca. 0,2-0,4 mio. ton CO

e højere i 2023-2026. Fra 2027 er ud-

ledningerne lavere i KF25 ift. KF24. Lavere udledninger i fremskrevne år skyldes en opdatering

af seneste statistiske år (fra 2022 til 2023) samt opdatering af aktivitetsdata, herunder fremskriv-

ningen af husdyrantallet og det dyrkede landbrugsareal blandt andet som følge af Trepartsaftalen,

jf. KF25 forudsætningsnotat Landbrugsprocesser, landbrugsarealer og skov.

Til KF25 fremskrives et væsentligt større fald i husdyrenes fordøjelse i 2030 end der blev skøn-

net til sidste års fremskrivning på grund af en større nedgang i antal dyr end skønnet sidste år,

blandt andet som følge af Trepartsaftalen, der endvidere indeholder anvendelse af metan-reduce-

rende fodertilsætningsstoffer,

jf. figur 18.3.

Ligeledes skønnes et større fald i lattergasudlednin-

ger fra dyrkning af marker i 2030 til KF25 ift. KF24, som primært skyldes et fald i gødningsfor-

brug fra tiltag fra Trepartsaftalen med udtag af landbrugsarealer til skov, vådområder og eksten-

siverede arealer samt tilskud til reduceret gødningsanvendelse. Udledninger fra gødningshåndte-

ring i 2030 er højere i KF25 end til KF24, dette skyldes den nye metode for kvæg- og grisegylle

der øger udledningerne mere end bevægelser fra Trepartsaftalen, der isoleret set skønnes at med-

føre en reduktion i udledninger fra gødningshåndtering via et fald i antal af dyr samt øget incita-

ment til CO

-reducerende tiltag i stald og lager.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.2

Udledninger fra landbrugets processer i KF25

og i KF24, mio. ton CO

Figur 18.3

Ændringer i landbrugets udledninger i 2030

fra KF24 til KF25, mio ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Den historiske og fremskrevne emissionsopgørelse i nærværende kapitel er udarbejdet af Natio-

nalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. For en beskrivelse af de væsent-

ligste forudsætninger, der anvendes af DCE til at beregne de skønnede fremtidige udledninger fra

landbrugets processer, henvises til

KF25 forudsætningsnotat Landbrugsprocesser, landbrugsare-

aler og skov.

Landbrugets processer er karakteriseret ved en række komplicerede biologiske og kemiske pro-

cesser, som medfører udledninger af metan (CH

) og lattergas (N

O) og i mindre omfang kuldio-

xid (CO

). Udledningerne fra landbrugsprocesser kan opdeles i tre hovedkilder,

jf. boks 18.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Boks 18.1

Landbrugets væsentligste kilder til udledning (ekskl. arealan-

vendelse)

Husdyrenes fordøjelse:

Omsætning af foder i vommen på især drøvtyggere (fx kvæg) med-

fører dannelse af metan. Sammensætningen og størrelsen af husdyrbestanden påvirker

mængden af disse udledninger, idet udledningen af metan fra fordøjelsen hos de flermavede

drøvtyggere, især malkekvæg, er betydeligt større end udledningen fra enmavede produkti-

onsdyr såsom grise. Udledninger fra drøvtyggernes fordøjelse kan fx påvirkes via fodrings-

praksis og avl. Udledningerne fra husdyrenes fordøjelse omfatter CRT-kategorien 3A.

Gødningshåndtering:

Ved opbevaring af gødning i stalde og på lager dannes både metan og

lattergas. Mængden og typen af gødning (kvæg- eller svinegylle, fast gødning eller dybstrø-

else) påvirker udledningerne, ligesom måden hvorpå gødningen håndteres og opbevares i

stalden og gylletanken har betydning. Opbevaringstid, temperatur og teknologi til behand-

ling af gødningen (fx afsætning til biogasanlæg, hyppigere udslusning eller gyllekøling) er

afgørende faktorer for udledningerne. Udledningerne fra gødningshåndtering omfatter CRT-

kategorien 3B.

Lattergas fra dyrkning af marker mv.:

Når kvælstof i husdyr- og handelsgødning omsættes

på marker, dannes lattergas. Udledningerne omfatter både direkte lattergasudledning, når

kvælstofholdig gødning tilføres jorden, men også indirekte lattergas, der udledes ved om-

dannelse af kvælstof udvasket fra marken og afsat ved atmosfærisk deposition

. Udlednin-

gen afgøres af bl.a. mængden af kvælstof udbragt og for ammoniakudledninger ved udbring-

ningspraksis, som kan ske via fx slæbeslanger eller nedfældning. Denne kategori omfatter

også lattergasudledninger fra: dyrkning af kulstofrig jord, nedbrydning af afgrøderester på

marken, samt mineralisering af mineraljordens organiske kvælstofpulje. Endelig inkluderes

her også CO

-udledninger fra bl.a. kalkning og urea (urinstof), samt metan og lattergas fra

afbrænding af marker. Udledningerne omfatter CRT-kategorierne 3D til og med 3I i CRT-

tabellerne.

18.1 Overordnet udvikling i sektoren frem til 2050

Udledninger fra landbrugets processer er faldet fra 1990 til seneste historiske år (2023) og fortsæt-

ter med at falde frem mod 2050,

jf. tabel 18.1.

Atmosfærisk deposition indebærer udledninger af de luftbårne kvælstofkilder ammoniak (NH

) og kvæl-

stofilte (primært NO og NO

). Ammoniak omdannes senere til lattergas i atmosfæren.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 18.1

Udledninger fra landbrugsprocesser, mio. ton CO2e

1990

Total

14,6

4,5

2,7

1,3

0,3

0,1

3,9

1,0

0,8

1,8

0,1

0,2

6,2

4,2

1,4

0,6

2023

11,2

4,0

2,5

1,0

0,3

0,2

3,7

1,1

0,8

1,6

0,1

3,6

2,7

0,7

0,3

2025

11,1

3,8

2,4

1,0

0,3

0,2

3,5

1,1

0,7

1,5

0,1

3,8

2,8

0,7

0,2

2030

9,2

3,2

1,9

0,9

0,3

0,2

2,7

0,8

0,6

1,1

0,1

3,3

2,5

0,6

0,2

2035

8,3

3,0

1,8

0,8

0,2

2,2

0,7

0,5

0,9

0,1

3,1

2,3

0,6

0,2

2050

7,2

2,8

1,8

0,6

0,2

1,6

0,5

0,3

0,6

0,1

2,8

2,1

0,5

0,2

Husdyrenes fordøjelse

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Grise

Andre husdyr

Gødningshåndtering

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Grise

Andre husdyr

Indirekte lattergas alle husdyr

Lattergasudledninger fra marker

Direkte lattergas

Indirekte lattergas

Øvrige*

Anm.:

Kilde:

*Omfatter CO

, lattergas- og metanudledninger fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og

afbrænding af marker. Tallene i tabellen er afrundede, og summen kan derfor afvige fra totalerne.

Årstallene 1990 og 2023 er historiske år. 2025, 2030, 2035 og 2050 er fremskrevne år.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet

Udledningerne i denne sektor er bundet højt op på udviklingen i antal af dyr,

jf. tabel 18.2.

Ud-

ledningerne kan særligt henføres til antal kvæg og grise, da udledninger fra andre husdyr fylder

forholdsvist lidt i de samlede udledninger. Den skønnede udvikling i antallet af husdyr frem mod

2050 er baseret på Landbrugsfremskrivningen 2025

, der udarbejdes årligt af Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet

. Flere detaljer er beskrevet i

KF25 forudsætningsnotat Landbrugsprocesser, arealer og skov,

bl.a. at fremskrivningen af antal

husdyr efter 2030 er behæftet med særligt stor usikkerhed, da grundlaget for en længere frem-

skrivning end 2030 er meget usikkert og sparsomt.

DCE laver en efterbehandling af antal af husdyr fra Landbrugsfremskrivningen så husdyrgrupperne svarer

til inddelingen i emissionsopgørelsen samt at der inkluderes kasserede dyr i DCE’s beregninger.

Jensen J.D. (2025). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2050 – efteråret 2024.Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr.2025/05.

https://curis.ku.dk/ws/portalfi-

les/portal/444307241/IFRO_Udredning_2025_05.pdf

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 18.2

Udvikling i antal dyr 1990 – 2050 (ca. antal)

1990

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Søer

Smågrise

Slagtesvin

753.000

2.854.000

904.000

16.472.000

16.470.000

2023

547.000

1.049.000

911.000

29.900.000

15.332.000

2025

544.000

1.016.000

888.000

29.492.000

12.884.000

2030

488.000

929.000

801.000

27.609.000

11.844.000

2050

407.000

671.000

636.000

24.350.000

9.904.000

Anm.:

Kilde:

En smågris overgår til slagtesvin, når den vejer mere end 30 kg. De smågrise, der ikke overgår til slagtesvin,

eksporteres til slagtning i udlandet.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet samt oplysninger fra

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

18.2 Reduktioner i udledninger fra landbrugets processer frem

mod 2030

Udledninger fra landbrugets processer falder fra 2023 frem mod 2030 som følge af de listede

grunde herunder, der uddybes senere i kapitlet:

•

Nedgang i antal husdyr reducerer udledninger fra fordøjelse og gødningshåndtering:

•

En nedgang i antal malkekøer sker i kraft af en stigende mælkeydelse pr. ko, hvorved

mælkeproduktionen kan leveres af færre køer.

•

Genetablering af den kinesiske grisesektor efter udbrud af afrikansk svinepest siden

2019 har medført lavere priser på dansk svinekød. I kombination med øgede foderpri-

ser har dette givet anledning til en nedjustering af den danske griseproduktion i 2023,

som forventes at smitte af på udviklingen de efterfølgende år.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra 4. oktober 2021 (herefter Landbrugsafta-

len):

•

Krav om hyppig udslusning fra 2023 reducerer udledningerne fra grises gødningshånd-

tering væsentligt fremadrettet.

•

Ekstensiveringsordninger og udtagning af landbrugsarealer reducerer gødningsbehovet

og dermed lattergasudledninger fra gødskning af marker.

•

Reduktionskrav for udledninger fra husdyrs fordøjelse i form af øget fedtfodring til

konventionelle malkekvæg fra 2025 vil medføre en reduktion i udledninger fra fordø-

jelse fra 2025.

Trepartsaftalen:

•

e-afgift på husdyr fra 2030 reducerer yderligere antal af husdyr end nedgangen

nævnt ovenfor. Afgiften fremmer ligeledes incitament til øget anvendelse af CO

-redu-

cerende tiltag til gødningshåndtering.

•

Tilskud til metan-reducerende fodertilsætningsstoffer reducerer udledninger fra malke-

kvægs fordøjelse markant fra 2027.

•

Tilskud til reduceret gødningsanvendelse fra 2028 samt udtagning af landbrugsarealer

til skov og vådområder reducerer gødningsbehovet og dermed lattergasudledninger fra

gødskning af marker.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

En stigning i mængden af bioforgasset kvæg- og grisegylle pga. støtteordninger til biogas-

produktionen reducerer udledningerne fra gødningshåndtering væsentligt frem mod 2030.

Øget anvendelse af miljøteknologi i stalde, lagre og ved udbringning af husdyrgødning re-

ducerer udledninger fra gødningshåndtering.

De største reduktioner i udledningerne fra 2023 til 2030 skyldes fald i antal af husdyr, øget biofo-

rgasning af kvæg- og grisegylle, implementering af krav om hyppig udslusning i grisestalde fra

2023, anvendelse af metan-reducerende fodertilsætningsstoffer til malkekvæg, samt reduceret

gødningsforbrug på baggrund af udtagning og ekstensivering af landbrugsarealer samt tilskud til

reduceret gødningsanvendelse,

jf. figur 18.4.

Figur 18.4

Udvikling i udledninger fra 2023 til 2030, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Tallene er afrundede, og summen kan derfor afvige fra summen af de afrundede tal. *Omfatter CO2,

lattergas- og metanudledninger fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og afbrænding af

marker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

18.3 Udledninger fra husdyrenes fordøjelse

Udledningerne fra husdyrenes fordøjelse skønnes at falde frem til 2050,

jf. figur 18.5.

Husdyrbe-

standen består hovedsageligt af kvæg og grise, men hertil kommer også bl.a. heste og fjerkræ.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.5

Udledninger fra husdyrenes fordøjelse, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledninger fra kvægs fordøjelse

Malkekvæg er den største kilde til udledninger, når der ses på Danmarks udledninger fra husdy-

renes fordøjelsesprocesser. I 2023 udgjorde de knap to tredjedele af udledningerne fra fordøjelse

svarende til 2,5 mio. ton CO

e. Det skal sammenholdes med, at malkekvæg i 2023 udgjorde en

tredjedel af Danmarks kvægbestand med en bestand på omkring 547.000 malkekvæg, mens de

resterende to tredjedele blev udgjort af øvrige kvæg, som omfatter kalve, kvier, tyre og amme-

køer. Forskellen i udledningerne skyldes, at malkekvæg udleder en betydelig større mængde me-

tan per dyr på grund af bl.a. deres størrelse og behovet for energi til både kælving og mælkepro-

duktion, der kræver et større foderindtag. Bestanden af de øvrige kvæg hænger dog tæt sammen

med bestanden af malkekvæg, da størstedelen af kvierne bliver til malkekvæg efter første kælv-

ning, dvs. efter koen har født sin første kalv, mens resten bliver til ammekøer. Kalvene bliver til

enten kviekalve eller tyrekalve, hvor tyrekalvene slagtes eller bruges til avl.

Bestanden af malkekvæg skønnes at falde til ca. 407.000 malkekvæg i 2050, som følge af indfø-

relse af en CO2e-afgift på husdyr samt en stigning i mælkeydelsen per ko, som medfører, at mæl-

keproduktionen kan leveres af færre køer. Nedgangen i antal dyr skønnes at medføre et fald i ud-

ledningerne fra malkekvægs fordøjelse. Afledt heraf skønnes udledningerne fra øvrige kvægs

fordøjelse i 2050 også at falde.

Politiske tiltag for reduktion af udledninger fra kvægs fordøjelse

Som følge af Landbrugsaftalen fra 2021 indføres et generelt reduktionskrav for udledninger fra

husdyrs fordøjelse fra 2025. Kravet indregnes som et fedtfodringskrav i 12 måneder af året med

højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekvæg, eller anvendelse af metan-reducerende

fodertilsætningsstoffer i 80 dage per år fra 2025. En højere fedtandel eller anvendelse af metan-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

reducerende fodertilsætningsstoffer reducerer kvægs metanomdannelse (Ym faktor), hvilket iso-

leret set medfører et fald i metanudledninger per malkeko fra 2025. Med Trepartsaftalen indar-

bejdes en tilskudsordning til metanreducerende foder fra 2025 frem til 2030, hvorefter niveauet

for anvendelse af metanreducerende foder fastholdes som følge af CO

e-afgiften på husdyr.

Dette reducerer udledningerne fra malkekvægs fordøjelse betydeligt i de fremskrevne år. Metan-

udledningen per malkeko er dog stigende årligt, bl.a. drevet af forventninger til øget mælke-

ydelse som følge af genetisk forædling, øget foderindtag samt optimeret fodersammensætning i

forhold til produktionen, men metanudledningen per malkeko når i 2050 ikke op på niveauet i

2024 som følge af metan-reducerende fodertilsætningsstoffer,

jf. figur 18.6.

Figur 18.6

Baggrundstal for udledninger fra konventionelle malkekvægs fordøjelse (index = 2024)

Anm:

Kilde:

Ym faktor er den procentvise del af foderets brutteenergi, som tabes som metan. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

linjerne i figuren efter 2035 er stiplede.

KF25 Dataark for landbrug.

Udledninger fra grise og andre husdyrs fordøjelse

Udledningerne fra fordøjelse fra de omkring 15,3 mio. producerede slagtesvin, der blev opfedet

og slagtet i Danmark i 2023, samt de ca. 14,6 mio. producerede smågrise, der blev eksporteret,

og ca. 900.000 søer udgjorde 0,3 mio. ton CO

e. I fremskrivningen skønnes det, at disse udled-

ninger vil falde til 0,2 mio. ton CO

e i 2050 som følge af fald i produktionen.

Udledningerne fra andre husdyrs fordøjelsesprocesser udgjorde 0,2 mio. ton CO

e i 2023 og

skønnes at være nogenlunde konstante frem mod 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

18.4 Udledninger fra gødningshåndtering

Historisk set har den danske grisebestand stået for størstedelen af Danmarks udledninger fra gød-

ningshåndtering, som omfatter metan og lattergasudledninger fra stald og lager,

jf. figur 18.7.

2023 stod grise for knap halvdelen af udledningerne fra gødningshåndtering.

Figur 18.7

Udledninger fra gødningshåndtering, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Indirekte lattergasudledninger er samlet for alle dyretyper. Disse indebærer lattergasudledninger estimeret

udfra udledninger af ammoniak og NO

fra stald og lager. Der er ekstra usikkerhed forbundet med frem-

skrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Mulig-

heden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af

en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledningerne fra gødningshåndtering skønnes i fremskrivningen at falde frem mod 2050, bl.a.

som følge af en række indsatser for at mindske udledningerne forbundet hermed, jf. nedenfor.

Hyppigere udslusning af svinegylle

Et stort fald i udledningerne fra håndtering af husdyrgødning fra 2022 til 2023 skyldes, krav om

hyppigere udslusning af svinegylle (dvs. udslusning minimum hver 7. dag), som blev vedtaget

med Landbrugsaftalen,

jf. figur 18.7.

Hyppigere udslusning medfører en kortere opholdstid for

gyllen i stalden, hvilket reducerer produktion og udledning af metan fra stalde. Kravet, som blev

implementeret i 2023, omfatter alle nye såvel som eksisterende slagtesvinestalde, mens det for

smågrise- og sostalde kun omfatter nye stalde

Det er antaget, at 1 pct. af slagtesvinestaldene får dispensation for kravet, og for smågrise og søer antages

en dispensation på 0-1 pct. for alle nye stalde. Den primære dispensationsgrund forventes at være, at gyllen

ikke står højt nok efter 7 dage til at der kan praktiseres udslusning. Da kravet omfatter hyppig udslusning mi-

nimum hver 7. dag, vil det altså ikke være muligt at opfylde. Derudover er stalde med gylleforsuringsanlæg

samt økologiske grisebedrifter ikke omfattet af kravet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

Med CO

e-afgiften på husdyr skønnes et fald i produktionen af husdyr, hvilket reducerer mæng-

den af gødning og dermed udledningerne fra gødningshåndtering. Aftalen fremmer også incita-

ment til at implementere CO

e-reducerende tiltag på husdyrbedrifterne. Dette afspejles i KF25

som løbende skift af staldtype og anvendelse af miljøteknologier

. I klimaeffektberegningerne til

aftalen blev indregnet anvendelse af teltoverdækning med flydelag for gyllelagre. Denne tekno-

logi er ikke indregnet til KF25, da det afventes at teknologiens reduktionseffekt afdækkes i et

forskningsprojekt der forventes afsluttet i 2028/2029.

Bioforgasset gylle

Som følge af støtteordninger til biogasproduktion og etablering af flere biogasanlæg, skønnes

mængden af kvæg- og grisegylle afsat til biogas at stige fremadrettet til omkring 16 mio. ton i

2030 og vil derved udgøre ca. 55 pct. af den samlede mængde gylle,

jf. figur 18.8.

Figur 18.8

Gylle afsat til biogas, mio. ton

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

I 2023 stod kvæggylle for 63 pct. og svinegylle for 37 pct. af den samlede mængde gylle til bio-

forgasning. Fordelingen antages at være konstant i hele fremskrivningsperioden på baggrund af

de historiske opgørelser.

Miljøteknologier omfatter gyllekøling i grisestalde, forsuring i stald, lager og ved udbringning af kvæg-og

grisegylle samt varmevekslere i fjerkræstalde.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Biogasbehandling af kvæg- og grisegylle fører til væsentligt lavere udledning af metan og latter-

gas fra gødningslageret på grund af at det tilbageleverede bioforgassede gylle har et lavere ind-

hold af let-nedbrydeligt organisk materiale sammenlignet med ubehandlet gylle. Det antages så-

ledes, at bioforgasset gylle har henholdsvis 96 pct. og 97 pct. lavere metanudledning samt hen-

holdsvis 88 pct. og 87 pct. lavere lattergasudledning fra kvæg- og grisegylle fra gødningslageret.

Biogasbehandlingen reducerer dermed udledningerne fra gødningshåndtering med 0,9 mio. ton

e i 2030.

Udledningsreduktionen ved anvendelse af biogas, ligesom anvendelsen af andre energiformer,

tilskrives sektorer med et direkte forbrug af biogas eller via et forbrug af ledningsgas,

jf. kapitel

25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Miljøteknologier

I opgørelsen af den skønnede fremtidige udvikling i udledninger fra gødningshåndtering indgår

antagelser om forventet brug af en række udledningsreducerende miljøteknologier. Antagelserne

om udbredelse af miljøteknologier i husdyrproduktionen er dels baseret på oplysninger fra SE-

GES, og dels baseret på historiske data fra registeret for miljøgodkendelse af husdyrbrug. Den

fremskrevne udbredelse er forbundet med stor usikkerhed, da mange forhold som bl.a. den euro-

pæiske landbrugspolitik, markedsprisen på landbrugsprodukter, bedriftsøkonomi samt klima- og

miljøregulering har stor indflydelse på erhvervets muligheder for valg af brugen af miljøteknolo-

gier.

Gældende krav fra særligt miljø- og ammoniakreguleringen af husdyrbrug fører til en øget an-

vendelse af en række miljøteknologier såsom gyllekøling i grisestalde, forsuring af kvæg- og gri-

segylle i stald og ved udbringning samt varmevekslere i fjerkræstalde. Alle teknologierne har

ammoniakreducerende effekt som har betydning for de indirekte lattergasudledninger fra gød-

ningshåndtering, derudover reducerer gyllekøling og gylleforsuring metanudledningerne med

henholdsvis 2 og 70 pct. fra gødningshåndtering. Udledning af metan reduceres med < 0,1 mio.

ton CO

e som følge af gyllekøling og gylleforsuring i alle fremskrevne år.

For en nærmere oversigt over de miljøteknologier der er indregnet, henvises til

KF25 Dataark

for landbrug.

18.5 Lattergasudledninger fra dyrkning af marker

Lattergasudledningerne fra dyrkning af marker stammer primært fra gødskning og afhænger især

af, hvor meget kvælstof der tilføres jorden. Udledningerne omfatter både direkte lattergasudled-

ning fra handelsgødning, husdyrgødning, anden organisk gødning

, husdyrs deponering ved af-

græsning, nedbrydning af afgrøderester, mineralisering af mineraljordens kvælstofpulje og dyrk-

ning af kulstofrig jord samt indirekte lattergasudledning, der udledes ved kvælstofudvaskning og

afstrømning samt ved atmosfærisk deposition. Samtidig sker der også øvrige CO

-udledninger og

i mindre grad lattergas- og metanudledninger fra afbrænding af marker, kalkning, urea (urinstof)

og kulstofholdige handelsgødninger, der omfattes af denne kategori. De største udledninger fra

Anden organisk gødning omfatter slam fra spildevand og industri samt biomasse fra biogasproduktionen,

der ikke er husdyrgødning.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

denne kategori omfatter gødskning (handelsgødning og husdyrgødning) samt lattergasudlednin-

ger fra afgrøderester,

jf. figur 18.9.

De direkte lattergasudledninger stod for 74 pct. af de samlede lattergasudledninger i 2023, mens

de indirekte lattergasudledninger og øvrige udledninger stod for henholdsvis 20 pct. og 6 pct.

Denne fordeling skønnes nogenlunde stabil frem mod 2050.

Figur 18.9

Lattergasudledning fra dyrkning af marker, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Mineralisering af mineraljordens organiske kvælstofpulje. **Omfatter CO

, lattergas- og metanudledninger

fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og afbrænding af marker. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

I perioden fra 2023 og frem mod 2050 skønnes der i fremskrivningen et samlet fald i udlednin-

gerne fra lattergasudledninger fra dyrkning af marker på ca. 0,7 mio. ton CO

e. Denne udvikling

skyldes primært politiske tiltag fra Trepartsaftalen, Landbrugsaftalen samt implementering af

EU’s landbrugspolitik for 2023-2027 (CAP 2023-27). De politiske tiltag øger bl.a. forventninger

til ekstensivering og permanent udtagning af landbrugsarealer til vådområder og skov. Ekstensi-

vering og permanent udtagning af landbrugsarealer reducerer de direkte lattergasudledninger

gennem et mindre forbrug af gødning. Med Trepartsaftalen introduceres en tilskudsordning for

reduceret gødningsanvendelse fra 2028, som skønnes at reducere gødningsmængden yderligere.

Tiltaget målrettet regulering, som erstattes af ny reguleringsmodel i 2027, reducerer kvælstofud-

ledningen som følge af bl.a. dyrkning af efterafgrøder og nedsatte kvælstofkvoter. Dyrkning af

efterafgrøder optager overskydende næringsstoffer på markerne, der derved mindsker kvælstof-

udvaskning samt reducerer gødningstildelingen i det følgende år i form af en eftervirkning af

kvælstof når efterafgrøderne efterlades på marken. Dyrkning af efterafgrøder bidrager dog også

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til øgede lattergasudledninger fra afgrøderester, der frigives når afgrøderesterne omsættes i jor-

den. Endelig bidrager dyrkning af efterafgrøder til kulstofopbygning på markerne, som beskrives

og medregnes i

KF25 kapitel 19 om landbrugsarealer og øvrige arealer.

De øvrige udledninger i denne kategori skønnes i fremskrivningen at ligge forholdsvis konstant i

fremskrivningsperioden på 0,2 mio. ton CO

e, som næsten udelukkende stammer fra CO

-udled-

ninger fra kalkning.

18.6 Økologi

I Landbrugsaftalen blev der afsat 3.556 mio. kr. til en fordobling af det økologiske areal. Herud-

over fremgår det af Landbrugsaftalen, at

der pågår et arbejde med at konsolidere fremskrivnin-

gen af det økologiske areal, som vil kunne forbedre mulighederne for at vurdere realiseringen af

målsætningen.

Som opfølgning herpå har IFRO’s Landbrugsfremskrivning siden 2021 indeholdt

en fremskrivning af andelen af det økologiske areal og antal af økologiske husdyr, drevet af øko-

nomiske incitamenter repræsenteret ved pris- og tilskudsforhold, samt omlægningstilskud

Til KF25 indregnes fremskrevne antal af økologiske dyr og arealer baseret på IFRO’s økologi-

fremskrivning. Derudover tages der højde for at økologiske malkekvæg har en særskilt Ym fak-

tor (metanomdannelsesfaktor) for dyrenes fordøjelse på grund af anden fodersammensætning, at

flere græsningsdage for økologiske malkekvæg reducerer metanudledledning fra gødningshånd-

tering, samt at dyrene ikke er omfattet af fedtfodringskravet fra Landbrugsaftalen eller tilskud og

krav om metanreducerende fodertilsætningsstoffer fra Trepartsaftalen.

Derudover indregnes et fremskrevet reduceret gødningsforbrug, der afspejler det fremadrettede

stigende økologiske areal.

KF25 inkluderer endvidere opdelte data for henholdsvis økologisk og konventionel produktion af

høns og slagtekyllinger samt for grise. Høns og slagtekyllinger er ikke en væsentlig udlednings-

kilde og andelen af økologisk griseproduktion er meget begrænset i Danmark. Andelen af økolo-

gisk malkekvægsproduktion er dog relativ stor, idet 12,2 pct. af malkekvæg er økologiske i 2024

og denne andel skønnes at stige til 14,9 pct. i 2030 og 15,5 pct i 2050,

jf. figur 18.10.

Jensen J.D. (2025). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2050 – efteråret 2023.Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr.2025/05

https://curis.ku.dk/ws/portalfi-

les/portal/444307241/IFRO_Udredning_2025_05.pdf

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.10

Bestand af malkekvæg

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Landbrugsfremskrivningen.

Udledninger fra fordøjelse per malkeko er i 2024 ca. 2 pct. højere for konventionelle malkekvæg

sammenlignet med de økologiske, hvilket skyldes, at de økologiske malkekvæg får mindre foder

end de konventionelle. Fra 2025 implementeres et øget fedtfodringskrav for konventionelle mal-

kekvæg fra Landbrugsaftalen samt tilskud til metan-reducerende fodertilsætningsstoffer fra Tre-

partsaften, som vil resultere i, at metanudledningen per konventionelle malkeko falder. Derved

vil økologiske malkekvæg fra 2025 udlede mere metan end konventionelle malkekvæg,

jf. figur

18.11.

Som tidligere nævnt forventes metanudledninger per malkeko dog at stige fremadrettet,

hvilket opvejer faldet fra fedtfodringskravet. Den forventede stigning i metanudledning per mal-

keko er bl.a. drevet af forventninger til øget mælkeydelse som følge af genetisk forædling, øget

foderindtag samt optimeret fodersammensætning i forhold til produktionen. Dette er også tilfæl-

det for økologiske malkekvæg, men i mindre grad end for konventionelle malkekvæg.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.11

Metanudledning fra fordøjelse per malkeko, kg CH

pr. dyr

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjerne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet.

Det økologiske areal skønnes ligeledes at stige fra ca. 277.000 ha i 2023 til ca. 330.000 ha i 2030

og falde til ca. 300.000 ha i 2050. Det økologiske areal skønnes at stige pga. en stigende relativ

merpris for økologiske fødevarer som følge af bl.a. øget tilskud til arealomlægning til økologi fra

Landbrugsaftalen. Dette skal ses i lyset af at det samlede landbrugsareal skønnes at falde betyde-

ligt frem mod 2050 og dermed at udgøre ca. 2,6 mio. ha i 2023, ca. 2,5 mio. ha i 2030 og ca. 2,2

mio. ha i 2050,

jf. figur 18.12.

Dvs. den økologiske andel af det samlede landbrugsareal stiger fra

11 pct. i 2023 til 13 pct. i 2030 og til 14 pct. i 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.12

Konventionelle og økologiske landbrugsarealer, 1000 ha

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Landbrugsfremskrivningen.

18.7 Usikkerhed

Der er generelt betydelig usikkerhed omkring opgørelsen og fremskrivningen af drivhusgasud-

ledningerne fra sektoren, herunder beregningsmetoderne og fremskrivningen af aktivitetsdata.

Dette skyldes bl.a. komplekse biologiske processer, som er svære at kvantificere. DCE vurderer,

at der er en samlet usikkerhed på ca.

±15

pct. for den historiske opgørelse af udledninger fra

landbrugets processer, denne er væsentligt reduceret ift. KF24, som skyldes at opdatering til

IPCC 2019 Refinement har sænket usikkerhedsfaktoren for lattergas fra 300 til 80 pct. Usikker-

heden i fremskrivningen må dog betragtes som betydeligt højere, da en række variable vanskeligt

kan forudsiges. Løbende opdatering og forbedring af metoderne kan derfor medføre til, at tallene

ændrer sig hver gang der udarbejdes en ny fremskrivning.

Fremskrivningen af antallet af husdyr og det dyrkede landbrugsareal (aktivitetsdata) frem mod

2050 er forbundet med usikkerhed, fordi markedsforhold i EU og forbrugerpræferencer i forhold

til fødevarer er svære at fremskrive og kan udvikle sig anderledes end antaget. Til KF22 vurde-

rede DCE, at 15 pct. flere eller færre grise (både søer, smågrise og slagtesvin) i 2030 ville hen-

holdsvis øge eller reducere landbrugets udledninger med knap 0,2 mio. ton CO

e, svarende til ca.

2 pct. af udledningerne fra landbrugsprocesser i 2030. Effekten af flere eller færre grise vil dog

være lavere, hvis udregningen blev udført i dag pga. øget forventet anvendelse af udledningsre-

ducerede teknologi siden KF22. De fremskrevne værdier for antal økologiske husdyr er særdeles

usikre, da fremskrivningen er baseret på et forholdsvis spinkelt datagrundlag.

Trepartsaftalen, Landbrugsaftalen og den tilhørende nationale CAP-plan er aftaler, hvor den kon-

krete implementering stadig er ukendt. Til brug for indregning af Trepartsaftalen har Ministeriet

for Grøn Trepart leveret forudsætninger og implementeringsplaner. Implementeringen af dele af

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

100

aftalen er endnu ikke endeligt fastlagt, hvorfor der i fremtidige klimafremskrivninger kan fore-

komme justeringer af forudsætningerne i takt med, at flere af tiltagenes implementering konkreti-

seres. Særdeles i forhold til kvælstofregulering afventer konkretisering fra Trepartsaftalen, og

derfor indarbejdes nuværende kvælstofregulering til KF25.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

101

Landbrugsarealer og øvrige arealer

Dette kapitel omhandler udviklingen i landbrugsarealernes og øvrige arealers forventede optag

og udledninger af drivhusgasser ekskl. skov, der indrapporteres under den IPCC-definerede LU-

LUCF-sektor (CRT-kategori 4) i den nationale emissionsopgørelse. Kapitlet omfatter landbrugs-

arealerne, dyrket mark og græsarealer, hvor kulstofpuljeændringer opgøres i hhv. CRT-kategori

4B og 4C. Herudover indeholder kapitlet også arealklasserne reetablerede vådområder (CRT 4D)

og omlægning af landområder til by og infrastruktur (CRT 4E). Skov (CRT 4A og 4G) beskrives

separat i

kapitel 20 Skov og høstede træprodukter.

Danmark anvender knap to tredjedele af sit areal på landbrug. Dertil kommer, at en del af det

landbrugsareal, som opgøres i LULUCF-sektoren, også omfatter udyrkede arealer, læhegn, mark-

krat mv. Planter optager CO

fra atmosfæren, når de vokser. Når planterester, rødder og andet or-

ganisk materiale efterlades på marken, vil en del af kulstoffet under nedbrydning indarbejdes i

jorden som organisk materiale og bidrage til at vedligeholde jordens samlede kulstofpulje. Af-

hængig af forholdet mellem den årlige kulstof-tilførsel og den årlige nedbrydning vil der ske en

nettoudledning eller et nettooptag af CO

. Der er store mængder organisk kulstof på landbrugs-

arealerne, som er bundet i både biomasse som kornafgrøder, rødder mv. og især i jorden. Derfor

har arealanvendelse inden for landbruget og arealændringer som afskovning, skovrejsning og

vådområdeetablering en relativ stor betydning for drivhusgasregnskabet, fordi selv små ændrin-

ger i meget store kulstofpuljer fra år til år kan medføre betydelige udledninger eller optag.

Udledninger fra landbrugsarealer og øvrige arealer ekskl. skov, har udgjort en væsentlig del af

Danmarks samlede CO

e-udledninger bl.a. som følge af opdyrkning af moser og vådområder,

klassificeret som kulstofrig landbrugsjord. Udledningerne er faldet væsentligt fra 1990 til 2023,

og udledte 3,6 mio. ton CO

e i 2023 svarende til ca. 9 pct. af Danmarks netto CO

e-udledninger.

Frem mod 2030 skønnes udledningerne at falde til 1,9 mio. ton CO

e svarende til ca. 9 pct. af

Danmarks netto CO

e-udledninger. Dette fald skyldes både at de kulstofrige landbrugsarealer ud-

tages og vådlægges samt at arealerne mineraliseres ved dyrkning af de kulstofrige arealer. Efter

vådlægning af kulstofrig landbrugsjord vil der fortsat være en mindre udledning fra arealerne, der

ses ved øgede udledninger fra reetablerede vådområder,

jf. figur 19.1.

Samlet set medfører våd-

lægning af kulstofrige arealer dog betydelig lavere udledninger, end når arealerne dyrkes.

Udledningerne omfatter hovedsageligt CO

-udledninger og -optag forbundet med ændringer i kulstofpul-

jerne på arealerne. Herudover inkluderes også metan-udledninger fra kulstofrig jord, som sker som led i en

naturlig proces af langsom nedbrydning af organisk materiale under iltfattige forhold samt lattergasudlednin-

ger som følge af arealanvendelsesændringer mellem landbrug og skov. Lattergasudledninger fra kulstofrig

jord inkluderes i sektor for landbrugets processer som beskrevet i

kapitel 18 Landbrugsprocesser.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

102

Figur 19.1

Udledninger fra LULUCF-sektoren, ekskl. skov, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søj-

lerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Landbrugsarealerne står for de største udledninger, og afhænger især af, om det er

kulstofrig jord

eller

mineraljord,

der dyrkes. Det er dyrkningen af kulstofrig jord, der er hovedkilden til udled-

ninger fra arealerne, mens kulstofbalancen i mineralsk landbrugsjord er i nogenlunde ligevægt

ved nuværende arealanvendelse. Det er derfor primært andelen af dyrket kulstofrig landbrugs-

jord, som afgør størrelsen af udledningerne fra landbrugsarealerne,

jf. figur 19.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

103

Figur 19.2

Udledninger og optag fra landbrugsarealer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Arealer med kulstofrig landbrugsjord skønnes at udgøre ca. 2 pct. af det samlede danske land-

brugsareal i 2030, men skønnes at udlede ca. 1,5 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 113 pct. af

de samlede udledninger fra landbrugsarealerne. Altså udleder de kulstofrige arealer mere end den

samlede nettoudledning fra landbrugsarealerne. Dette skyldes, at mineraljordene trækker i den

anden retning, idet de bidrager til et optag af CO

, og dermed en lavere nettoudledning. Til land-

brugsarealerne hører også udledninger og optag fra biomasse, der omfatter levende og død bio-

masse i bl.a. frugttræer, bærbuske, markkrat og læhegn, samt afskovning til landbrugsarealer.

Udledningerne fra vådområder er væsentligt stigende i fremskrivningen, idet vådområdearealet

stiger som følge af udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord, da der fortsat er en min-

dre udledning fra de vådlagte kulstofrige arealer. Samlet set medfører vådlægning af kulstofrige

arealer dog betydelig lavere udledninger, end når arealerne dyrkes. Udledninger fra omlægning

til bebyggelse skønnes ikke at ændres væsentligt frem mod 2050.

Udledningerne i KF25 er lavere i forhold til KF24,

jf. figur 19.3.

Til KF24 blev indregnet 1. fase

af et forskningsprojekt om revidering af opgørelsen af udledninger fra kulstofrig landbrugsjord,

der indeholdt en ny kortlægning af arealer med kulstofrig jord og indebar en væsentlig reduktion

af udledningerne fra landbrugsarealerne. Til KF25 er 2. fase af forskningsprojektet indarbejdet

med opdaterede emissionsfaktorer. De opdaterede emissionsfaktorer øger udledninger fra de

fuldt drænede arealer, men reducerer udledningerne fra arealer med højere vandstand. Samlet set

nedjusteres udledningerne marginalt fra kulstofrig landbrugsjord med den nye metode ift. KF24.

Med

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

opjusteres antal af arealer, der udtages og

vådlægges ift. KF24. Indarbejdelse af 2. fase af forskningsprojektet og flere udtagne arealer redu-

cerer dermed udledningerne fra kulstofrig landbrugsjord fra KF24 til KF25.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

104

Figur 19.3

Landbrugs- og øvrige arealers samlede udledninger i KF24 og KF25, ekskl. skov

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Der er foretaget mindre metodiske ændringer, som kun begrænset har påvirket kulstofpuljeæn-

dringer i mineraljord i KF25 sammenlignet med KF24. KF25 indeholder realiserede tal for høst-

udbytter og temperaturer for 2023, hvilket danner nyt udgangspunkt for fremskrivningerne. 2023

var et ekstremt vejr-år, da det var det mest nedbørrige år siden 1874, men med tørke i slutningen

af foråret og starten på sommeren, så høstudbyttet var meget lavt i 2023. Derfor har kulstofinput-

tet i mineraljordene været lavt i 2023, som har medført en øget udledning i dette år.

19.1 Overordnet udvikling frem til 2050

I Danmark er udbredelsen af landbrugsarealerne faldet over årene samtidig med at arealer med

vådområder og bebyggelse er steget som følge af udtagning og vådlægning af kulstofrig jord

samt omlægning af landbrugsareal til by og infrastruktur,

jf. tabel 19.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

105

Tabel 19.2

Landbrugs- og øvrige arealers udbredelse (ha) og udledninger (mio. ton CO

e) fra 1990 – 2050

1990

Mineraljord

(ha)

Udledninger

Kulstofrig jord

(ha)

Udledninger

Samlede udled-

ninger

Vådområder (ha)

Udledninger

Bebyggelse (ha)

Udledninger

Anm.:

2.912.300

1,1

213.100

6,3

7,3

2023

2025

Landbrugsarealer

2.810.200

0,2

113.700

3,0

3,2

Øvrige arealer

109.300

0,1

497.800

0,5

131.500

0,1

557.300

0,2

139.100

0,1

559.300

0,3

221.600

0,3

571.600

0,3

285.100

0,8

583.900

0,3

285.000

0,7

620.900

0,3

2.794.500

-0,2

105.300

2,7

2,5

2030

2.689.000

-0,1

55.700

1,5

1,3

2035

2.585.900

0,1

17.200

0,5

2050

2.437.300

0,0

700

0,0

Kilde:

Arealer er opgjort af DCE ud fra principperne i den nationale emissionsopgørelse og kan derfor afvige fra

arealopgørelser fra Danmarks Statistik. Tallene i tabellen er afrundede, og summen kan derfor afvige fra

totalerne. Årstallene 2025, 2030, 2035 og 2050 er fremskrevne år. Der er ekstra usikkerhed forbundet

med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder, omkostninger

mv. Fremskrivningen for perioden 2035-2050 kan derfor umiddelbart kun i begrænset omkring anvendes

til konsekvensberegninger.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

19.2 Ændringer i udledninger fra landbrugsarealer og øvrige area-

ler frem mod 2030

Udledningerne fra landbrugsarealerne skønnes samlet set at falde frem mod 2030, hvorimod ud-

ledninger fra vådområder skønnes at stige frem mod 2030,

jf. figur 19.4.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

106

Figur 19.4

Udvikling i udledninger fra 2023 til 2030

Anm.:

Kilde:

Tallene er afrundede, og summen kan derfor afvige fra summen af de afrundede tal.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udviklingen i udledninger skyldes primært de listede grunde herunder, der yderligere uddybes

senere i kapitlet:

Landbrugsarealer:

Trepartsaftalen:

•

Udtagning og vådlægning af 70.000 ha kulstofrig landbrugsjord ekskl. randarealer skønnes

at reducere udledningerne frem mod 2033.

•

Tilskudsordning til permanent ekstensivering skønnes at øge omlægning af omdriftsarealer

med korn til vedvarende græsarealer. Vedvarende græs indregnes i beregningsmodellen

med et lavere kulstofinput end omdriftsarealer med korn og skønnes dermed at bidrage til et

lille fald i kulstofoptaget i mineraljord i de første fem år efter omlægning, hvorefter kulstof-

opbygningen skønnes at øges i de omlagte arealer. Ekstensivering reducerer desuden udled-

ninger fra gødningstildeling der indregnes i

kapitel 18 Landbrugsprocesser.

Øvrige politiske tiltag:

•

Tilskudsordningen bioordning for biodiversitet og bæredygtighed samt krav om 4 pct. brak

(konditionalitetskrav) fra Landbrugsaftalen og EU’s landbrugspolitik for 2023-2027 (CAP

2023-27) skønnes at resultere i øget omlægning af omdriftsarealer med korn til vedvarende

græsarealer og brak.

•

Målrettet regulering, som erstattes af ny reguleringsmodel i 2027, skønnes at øge kulstofop-

taget i mineraljord fremadrettet ved dyrkning af flere efterafgrøder.

Naturlige processer på landbrugsarealerne:

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) samt Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet arbejder på at konsolidere denne parameterisering til beregningsmodellen C-TOOL.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

107

•

Der pågår en mineralisering af kulstofrig landbrugsjord, når arealerne er drænede ved dyrk-

ning, som betyder, at det organiske materiale i jordene løbende nedbrydes til CO

. Mineral-

iseringen indebærer, at arealerne omklassificeres til mineraljord, hvis kulstofprocenten fal-

der under 6 pct., og der forventes derfor en løbende reduktion af arealet med kulstofrig land-

brugsjord frem mod 2050. De pågældende arealer vil dermed løbende udlede mindre CO

frem mod 2050.

Stigende temperaturer, som øger nedbrydningshastigheden af organisk stof i landbrugsarea-

lerne, vil reducere optag i mineraljord.

Forventede stigende udbytter, bl.a. som følge af stigende temperaturer, vil øge input af orga-

nisk materiale og dermed optag af kulstof i mineraljord.

Øvrige arealer:

•

Øget udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord til reetablering af vådområder vil

øge udledninger fra kategorien øvrige arealer.

For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for beregningerne til nærværende Klimafrem-

skrivning, herunder beskrivelse af de politiske tiltag fra Trepartsaftalen, Landbrugsaftalen samt

EU’s landbrugspolitik CAP 2023-27, henvises til

KF25 Forudsætningsnotat om landbrugspro-

cesser, landbrugsarealer og skov.

19.3

Udledninger fra dyrket og drænet kulstofrig jord frem til 2050

Arealer med kulstofrig jord er tidligere moser (såkaldt lavbundsjord) og andre arealer, der tidli-

gere har stået under vand. Jordene har et højt kulstofindhold (>6 pct. organisk kulstof), så når

arealerne drænes (og dermed iltes) ved dyrkning udledes store mængder CO

. Til KF25 er opgø-

relsesmetoden for udledninger fra kulstofrig landbrugsjord revideret. Med den nye model tages

højde for vandstanden samt dybden af det kulstofrige jordlag, som varierer væsentligt på land-

brugsarealerne. Vandstanden afspejler vedligeholdelsen af dræn på markerne. Udledningerne re-

duceres væsentligt, når vandstanden stiger, og det er dermed de fuldt drænede arealer med inten-

siv dyrkning, der udleder mest.

Siden 1990 er arealet med kulstofrig jord væsentligt reduceret. Det skyldes primært, at kulstof-

indholdet er blevet mineraliseret (frigivet til atmosfæren pga. iltning) og nogle arealer derfor år-

ligt er blevet omklassificeret fra kulstofrig jord til mineraljord med under 6 pct. organisk kulstof.

Udledninger fra dyrket kulstofrig jord er derfor reduceret fra 6,3 mio. ton CO

e i 1990 til 3,0

mio. ton CO

i 2023.

Udtagning af dyrkede arealer med kulstofrig jord

Udledningerne fra kulstofrig jord kan reduceres ved at vådgøre de drænede, kulstofrige arealer.

Udover den årlige mineralisering skyldes yderligere reduktion af udledninger fra dyrket kulstof-

rig jord derfor, at der sker en reetablering af vådområder som resultat af udtagning og vådlæg-

ning. I KF25 antages, at der udtages og vådlægges ca. 70.500 ha kulstofrig landbrugsjord frem

mod 2033, og ikke yderligere derefter, da der på nuværende tidspunkt ikke er afsat yderligere

midler. Det svarer til, at der efter udtagning samt årlig mineralisering skønnes at være ca. 20.000

ha kulstofrige landbrugsarealer i 2033,

jf. figur 19.5.

Dette areal falder til ca. 700 ha i 2050 på

De øgede udledninger herfra er dog væsentligt lavere end de reducerede udledninger der samtidig sker på

landbrugsarealer ved udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

108

grund af årlig mineralisering, hvis der ikke sker yderligere udtag og vådlægning. Da udlednin-

gerne afhænger væsentligt af vandstanden på arealerne, afhænger drivhusgaseffekten af hvilke

arealer, der udtages. Til KF25 har DCE antaget, at det er de vedvarende græsarealer, der udtages

først ud fra en betragtning om, at disse har den laveste dyrkningsværdi for landbruget. Dette gæl-

der både for arealer med tyndt og dybt kulstofrigt jordlag. Arealer med dybt kulstofrigt jordlag

vil desuden ofte være mere vandlidende end arealer med tyndt kulstofrigt jordlag. Det bemærkes,

at for de eksisterende tilskudsordninger til udtagning af kulstofrig landbrugsjord tager Ministeriet

for Grøn Trepart højde for klimaeffekten ved udtagning af de enkelte arealer i prioriteringen af

ansøgninger.

Figur 49.5

Forventet udbredelse og udtagning af kulstofrige landbrugsarealer, 1000 ha

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet og Ministeriet for Grøn Trepart.

Når der oprettes vådområder udtages samtidig tilstødende randarealer med mineraljord, hvor

nogle arealer er inden for landbrugsarealet, som dermed udtages af produktion og nogle af de til-

stødende arealer er uden for landbrugsarealet. Det samlede udtagne areal, kaldet projektarealet,

skønnes at udgøre ca. 150.000 ha i 2033, hvoraf ca. 120.000 ha ligger inden for landbrugsarealet.

Der er stor usikkerhed forbundet med antagelserne om udtagning og vådlægning af kulstofrig

jord. Usikkerheden angår både perioden mellem bevilling og realisering, som antages at være 5

år, størrelsen på udtagningsarealet, herunder fordelingen over årene samt hvilke arealer der udta-

ges.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

109

19.4

Udledninger og optag i mineraljord frem til 2050

For mineraljord, der udgjorde ca. 96 pct. af det samlede danske landbrugsareal i 2023, svinger

udledninger og nettooptag over årene,

jf. figur 19.6.

Ændringerne i mineraljordens kulstofpulje

afhænger af samspillet mellem tilførsel af organisk materiale som plantemateriale og husdyrgød-

ning, vejrforhold, jordtype og dyrkningshistorik. Det er komplekse non-lineære interaktioner, der

modelleres, og især udbytter og vejrforhold varierer fra år til år, hvilket medfører en betydelig

usikkerhed tilknyttet de fremskrevne årlige udledninger.

Figur 19.6

Udledninger og optag i mineraljord, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Siden 1990 ses en tendens til svagt stigende optag i mineraljordene, som overordnet kan tilskri-

ves udbyttestigninger, der skønnes at fortsætte i fremskrivningsårene. I KF25 skønnes en årlig

gennemsnitlig udbyttestigning på ca. 0,5 pct. og varierer fra 0,3-0,6 pct. mellem afgrøderne. Den

skønnede udbyttestigning er behæftet med usikkerhed og påvirkes af de fremskrevne temperatur-

ændringer i enkelte år. I de fremskrevne år ligger nettooptaget dog relativt jævnt i mineraljor-

dene, da det skønnes, at jordene er i næsten ligevægt ved nuværende arealanvendelse, dog med

forskelle mellem jordbundstyperne. Der skønnes dog en svag tendens om et faldende optag frem

mod 2040, hvorefter optaget i mineraljordene langsomt forøges igen. I de fremskrevne år er kul-

stofpuljeændringerne påvirket af modsatrettede forventede tiltag; øget etablering af efterafgrøder

skønnes at bidrage til øget optag, hvorimod omlægning af omdriftsarealer med korn til ekstensi-

verede vedvarende græsarealer og brak vil medvirke til at reducere kulstofoptaget i de første 5 år

efter omlægning, da ugødet græs og brak indregnes med et lidt lavere kulstofinput end omdrifts-

arealer med korn

. Efter 5 år overgår arealerne til vedvarende græsarealer, hvor de bidrager til at

svagt øge kulstofinputtet i en årrække på 30 år. Samtidig vil udtagning af landbrugsarealer til

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) samt Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet arbejder på at konsolidere denne parameterisering til beregningsmodellen C-TOOL.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

110

skov resultere i et øget optag på disse arealer, der dog regnes med i skovsektoren. I år 2023 var

udbytterne meget lave pga. dårligt vejr, som har ført til en øget udledning fra mineraljordene.

Temperatur

Årlige temperaturudsving har stor indflydelse på ændringen i kulstofpuljen i mineraljord i en-

kelte år. Øgede temperaturer vil alt andet lige medføre større nedbrydning af det eksisterende or-

ganiske materiale i mineraljorden og resultere i udledning. Omvendt vil et køligere år medføre en

lavere nedbrydning af jordens organiske materiale og dermed øge kulstofbindingen og nettoopta-

get.

Til KF25 benyttes DMI’s opdaterede temperaturscenarier baseret på FN’s klimascenarie RCP4.5

og skaleret til danske forhold ved at anvende lokale observerede temperaturer for perioden 1980-

2023 for de otte landsdele (Nordjylland, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Fyn, Hovedstaden /

Nordsjælland, Sjælland inkl. Lolland-Falster og Bornholm). DMI’s prognose viser stigende tem-

peraturer frem mod 2050.

Tilførsel af organisk materiale til jorden

Øget tilførsel af organisk materiale sker både som konsekvens af en ændret afgrødesammensæt-

ning, forventede udbyttestigninger, øget udbredelse af efterafgrøder, brug af husdyrgødning og

ved øget halmnedmuldning. Nogle afgrøder optager - og derfor efterlader - mere organisk materi-

ale end andre afgrøder i jorden. Derfor kan en ændret afgrødesammensætning medvirke til både

optag og udledning af kulstof afhængig af dyrkningshistorikken og hvad der vælges at dyrke på

marken det efterfølgende år. Ligeledes efterlader højere udbytter en højere andel afgrøderester i

jorden, der medvirker til kulstofopbygning. Etablering af efterafgrøder sker med henblik på at

minimere risiko for kvælstofudvaskning, men øget anvendelse af efterafgrøder bidrager også til

jordens kulstofpulje, da plantematerialet efterlades på marken. Ligeledes kan øget tilførsel af

halm/husdyrgødning (eller pyrolyseret halm/gylle som biokul) øge jordens kulstofpulje. Klimaef-

fekten af øget tilførsel af organisk materiale er betinget af jordens aktuelle kulstofindhold og

dyrkningshistorik. Hvis et areal allerede har et højt kulstofindhold og en forhistorie med tilførsel

af husdyrgødning i et sædskifte med meget græs i omdrift hvor kulstofinput er højt, vil effekten

af øget input af organisk materiale, fx halmnedmuldning og efterafgrøder, alt andet lige, være re-

lativt mindre, end hvis forhistorien er en ensidig kornmark uden halmnedmuldning.

Udbringning af pyrolyseret biomasse som biokul på landbrugsarealer

Der er i Trepartsaftalen afsat midler til lagring af biokul i landbrugsjord, som kan produceres fra

forskellige råmaterialer, fx halm, afgasset biomasse fra biogasproduktionen, trærester og spilde-

vandsslam ved pyrolyse. Biokul er en stabil kulstofpulje, som på sigt kan bidrage til kulstofoptag

på landbrugsarealerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har igangsat et forskningspro-

jekt, der skal dokumentere klimaeffekten af udbringning af biokul på landbrugsjord. Resultaterne

forventes at kunne medregnes i KF27.

Efterafgrøder

Der skønnes et øget efterafgrødeareal fremadrettet baseret på, at der i Landbrugsaftalen er tek-

nisk budgetteret et kvælstofindsatsbehov under den målrettede regulering, som erstattes af ny re-

guleringsmodel fra 2027. Disse ordninger skønnes at medføre en gradvis stigning i efterafgrøde-

arealet med fuld udmøntning i år 2027,

jf. figur 19.7.

Den målrettede regulering samt ny regule-

ringsmodel har til formål at reducere kvælstofudledningen, men øger også jordens kulstofpulje

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

111

via øget tilførsel af organisk materiale i form af bl.a. efterafgrøder. Det er beregningsteknisk for-

udsat, at kvælstofindsatsbehovet overvejende opfyldes med efterafgrøder. Indførelsen af ny regu-

leringsmodel, der endnu ikke er endelig fastlagt, øger paletten af kvælstofvirkemidler landbruge-

ren har til rådighed, og kan dermed ændre omfanget af efterafgrøder. Udbredelsen af efterafgrø-

dearealet bygger derfor på skøn med betydelig usikkerhed. Efterafgrødeordninger omfatter også

pligtige- og husdyrefterafgrøder, og der udlægges også efterafgrøder uden for ordning i begræn-

set omfang. Den i KF25 indregnede udvikling i det samlede efterafgrødeareal kan ses af figur

19.7.

Figur 19.7

Efterafgrødeareal, 1000 ha

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet. Da kvælstofreguleringen stadig afventer konkretisering, er der be-

tydelig usikkerhed forbundet med udbredelsen af efterafgrøder allerede fra 2027.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

112

19.5

Udledninger og optag i levende og død biomasse frem til

2050

Kulstofpuljen i levende biomasse på landbrugsarealerne inkluderer frugttræer, bærbuske, pil og

andre flerårige vedplante-afgrøder, samt ikke-produktive elementer så som læhegn og markkrat.

Optag/udledninger herfra betyder meget lidt for landbrugets samlede udledninger,

jf. figur 19.2.

Ifølge IPCCs regneregler opgøres kulstofpuljeændringer årligt, hvorved de årlige ændringer skyl-

des vækst, tilplantning eller fældning af disse planter. Levende biomasse i ét-årige afgrøder giver

derfor ikke anledning til hverken udledninger eller optag på nationalt niveau foruden afgrødere-

sterne der efterlades i marken,

jf. afsnit 19.4.

Kulstofpuljen i død biomasse inkluderer nedfaldne blade, kviste og delvist omsatte træstumper i

skovbunden. Ændringer i kulstofpuljen af død biomasse på landbrugsarealer skyldes arealæn-

dringer, når skov omlægges til landbrug, og den efterladte døde biomasse nedbrydes efterføl-

gende, hvilket fører til udledning. Disse udledninger afrapporteres under landbrugsarealer, hvis

afskovningen sker til dyrket mark eller græsarealer.

De samlede udledninger og optag fra levende og død biomasse skønnes at udlede under 0,1 mio.

ton CO

e i fremskrivningen.

19.6

Udledninger og optag fra vådområder og bebyggelse frem til

2050

Udledninger og optag fra vådområder omfatter reetablerede vådområder siden 1990. Disse area-

ler er enten fuldt vanddækkede områder såsom søer og floder, samt delvis vanddækkede områder

med højt grundvandsspejl hvor arealer oversvømmes dele af året, såsom moser. Derudover inklu-

deres også drænede områder der anvendes til tørvegravning. CO

-udledninger og optag fra våd-

områder skyldes derfor tørvegravning samt udledninger og optag fra levende biomasse ved våd-

lægning af dyrket mark, græsarealer og skov. Derudover inkluderes metanudledninger fra gen-

vædet kulstofrig jord. Udledningerne fra vådområder stiger fra 0,1 mio. ton CO

e i 2023 til 0,3

mio. ton CO

e i 2030 som følge af udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord,

jf. figur

19.8.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

113

Figur 19.8

Udledninger fra vådområder, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledninger fra bebyggelse stammer fra omlæggelse af landområder til by og infrastruktur, disse

skyldes fjernelse af levende biomasse samt nedbrydning af jordens kulstofpulje ved etablering af

bebyggelse. For allerede etableret bebyggelse antages kulstofpuljerne at være i balance og der

rapporteres ikke udledninger herfra. Udledningerne fra omlægning til bebyggelse ligger relativt

konstant på 0,2-0,3 mio. ton CO

e i fremskrivningsperioden,

jf. figur 19.1.

19.7 Usikkerhed

Generelt vurderes det, at opgørelsen af udledninger og optag i LULUCF-sektoren er forbundet

med en væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at nettoudledninger og -optag er et resultat af små æn-

dringer i meget store kulstofpuljer, hvilke både er vanskelige at måle, men også at de biologiske

processer bedst lader sig modellere ved relative komplekse modeller (C-TOOL).

Usikkerheder ved udledninger fra kulstofrig jord

Den nye reviderede opgørelsesmodel for kulstofrig landbrugsjord hvor der bl.a. tages højde for

vandstanden på arealerne har reduceret usikkerhederne for udledninger fra kulstofrig jord væ-

sentligt i forhold til den tidligere beregningsmetode. Der er dog stadig stor usikkerhed forbundet

med udledningerne fra kulstofrig landbrugsjord, da de biologiske processer der styrer udlednin-

gerne påvirkes af mange faktorer.

Der er også generel usikkerhed omkring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig landbrugsjord vil

indfinde sig, bl.a. fordi det er usikkert hvor mange år, der vil gå fra bevilling gives og indtil area-

ler reelt udtages og vådgøres, og udledningerne dermed reduceres. Til KF25 anvendes ligesom til

KF24 en antagelse om, at der i gennemsnit går fem år fra bevilling til effekten indtræder på bag-

grund af en analyse foretaget på tværs af Landbrugsstyrelsens, Miljøstyrelsens og Naturstyrel-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

114

sens erfaringer med udtagningstid i de nuværende frivillige ordninger. Der forventes at være til-

fælde, hvor det kan tage kortere eller længere tid, ligesom løbende justeringer af ordningerne kan

påvirke udtagningshastigheden. Udtagningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således

behæftet med stor usikkerhed.

Usikkerheder ved udledninger og optag i mineraljord

Der er mange parametre, der påvirker udledninger og optag i mineraljord, og derfor er usikkerhe-

derne med fremskrivningsresultater for mineraljord forbundet med stor usikkerhed. Til KF23

blev foretaget følsomhedsanalyser med udgangspunkt i ingen tilførsel af halm eller husdyrgød-

ning til mineraljord. Dette viste en merudledning på 0,5 mio. ton CO

e i perioden 2025-2030 ved

ingen halmtilførsel, og en merudledning på 2,1 mio. ton CO

e i 2025 og 1,8 mio. ton CO

e i

2030 ved ingen tilførsel af husdyrgødning.

Usikkerheder ved implementering af politiske aftaler

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Trepartsaftalens enkelte tiltag stadig er ved at blive konkre-

tiserede. Derudover justeres den nationale CAP-plan løbende. Ministeriet for Grøn Trepart har

leveret forudsætninger og implementeringsplaner, hvor der forventes fuldt afløb for de frivillige

tilskudsordninger. I fremtidige klimafremskrivninger kan forekomme justeringer af forudsætnin-

gerne, både i takt med at tiltagenes implementering konkretiseres yderligere samt når der er et

bedre vidensgrundlag for tilslutning til ordningerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

115

Skov og høstede træprodukter

Skovene og høstede træprodukter udgør en vigtig kilde til optag af CO

, og indrapporteres under

den IPCC-definerede LULUCF-sektor (CRT-kategori 4). Ved træernes vækst optages atmosfæ-

risk CO

og i skovene lagres kulstof derved i træernes vedmasse. Når træer fældes og laves til

savet træ og træplader, lagres der kulstof i disse høstede træprodukter. Når træet rådner eller

brændes, frigives kulstoffet igen som CO

. Derudover er der som udgangspunkt en lille udled-

ning fra skovenes organiske jorde, som konsekvens af dræn eller i meget begrænset omfang af

naturlige årsager. Skovenes mineraljord antages at være i ligevægt, men der udledes og optages

når der omlægges fra landbrug til skov og omvendt. Lagringen af kulstof i hhv. skove og

træprodukter er midlertidige, og afhænger blandt andet af skovenes tilstand, og træprodukters le-

vetid.

Til KF25 har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet (IGN)

forlænget skovfremskrivningen til 2050 og indregnet

Aftale om implementering af et Grønt Dan-

mark,

der forventes at medføre en skovrejsning på ca. 250.000 ha frem mod 2045, hvilket er en

forøgelse af det danske skovareal på ca. 40 pct. ift. arealet i 2023.

20.1 Overblik over skovsektorens optag

Skov og høstede træprodukter optog i seneste historiske år (2023) 4,1 mio. ton CO

e. Der skøn-

nes i 2030 et optag på 1,6 mio. ton CO

e, svarende til en reduktion af Danmarks netto CO

e-ud-

ledninger på ca. 10 pct. Der har i alle år siden 1990 været tale om samlede nettooptag i skovenes

kulstofpulje, hvilket skyldes, at tilvæksten i perioden har oversteget hugsten på trods af øget

hugst i samme periode. Der skønnes med KF25 et faldende optag i den førstkommende femårige

periode af fremskrivningen, hvorefter skovenes optag skønnes at være stigende,

jf. figur 20.1

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

116

Figur 20.1

Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter KF24 og KF25, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledninger. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Institut for Geovidenskab og Natuforvaltning på Københavns Universitet og DCE på Aarhus

Universitet

Forskellen mellem skovenes optag i KF24 og KF25 skyldes flere bevægelser:

•

Øget skovrejsning fra

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

som isoleret set øger

skovenes optag.

Opdatering af skovfremskrivningsmodellens seneste historiske år med data fra 2023.

Metodiske opdateringer i form af en mere detaljeret fremskrivning af litterlaget (døde blade

og kviste på skovbunden) samt ældre træers mortalitet og hugstsandsynlighed.

Samlet medfører den øgede skovrejsning, nyt historisk år og modelopdateringer relativt til KF24,

at skovenes optag falder en smule i 2030, og stiger frem mod 2045.

Skovfremskrivningsmodellen estimerer overordnet de levende kulstofpuljer på et individuelt træ-

niveau ved at indføre observerede stammediametre og arter fra data indsamlet til den danske

skovstatistik. Herefter simuleres udviklingen i de levende kulstofpuljer blandt andet ud fra

vækstmodeller baseret på europæiske data samt mortalitets- og hugstsandsynligheder baseret på

den danske skovstatistik. En detaljeret beskrivelse af den opdaterede skovfremskrivningsmodel

kan findes som bilag til KF25 forudsætningsnotaterne: 4c Dokumentationsnotat skovfremskriv-

ningsmodel og i IGN’s dokumentationsnotat, 2025

Nord-Larsen, T., Brownell II, P.H., Johannsen, V.K. (2025): Forest carbon pool projections 2025. Institut

for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Endnu ikke udgivet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

117

Det skal bemærkes, at klimaeffekterne af skovrejsning i trepartsaftalen blev skønnet pba. forud-

sætninger fra Ekspertgruppe for grøn skattereforms 2. delrapport, der var baseret på forudsætnin-

ger fra KF23

. I KF25 er skønnet for udvidelsen af skovarealet opdateret pba. forudsætninger

om vækstmodeller mv. i den nye skovfremskrivningsmodel, som blev udviklet til KF24 og vide-

reudviklet til KF25. Der er således mindre ændringer i den skønnede effekt af skovrejsning på

længere sigt, særligt frem mod 2045, mens der ikke er nævneværdig ændring i 2030.

20.2 Overordnet udvikling frem til 2030 og 2050

Skovenes samlede optag fremskrives til 3,3 mio. ton CO

e i 2025 og 1,6 mio. ton CO

e i 2030.

Levende biomasse udgør størstedelen af sektorens samlede optag,

jf. figur 20.2.

Figur 20.2

Dekomponering af udledninger og optag, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledinger. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Institut for Geovidenskab og Natuforvaltning på Københavns Universitet og DCE på Aarhus Universitet

I 2025 skønnes optaget i den levende biomasse at være 2,9 mio. ton CO

. I 2030 skønnes dette at

være reduceret til 1,6 mio. ton CO

. Det lavere optag i 2025-2030 kan ifølge IGN særligt henfø-

res til en andel af bøg, rød- og sitkagran, der har en størrelse, hvor de forventes at blive fældet,

og derfor ikke fortsat vil optage CO

. I levende biomasse indgår både optag i ny skov samt ud-

ledninger fra tab af biomasse fra omlagte landbrugsarealer. Det årlige optag i ny skov skønnes at

stige fra ca. 0,1 mio. ton CO

, når skovene rejses, til ca. 2,1 mio. ton CO

efter 20 år. Samtidig

skønnes et årligt tab af kulstof i biomasse fra de omlagte landbrugsarealer på ca. 0,2-0,3 mio. ton

i årene 2025-2045.

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S., (2020): Kulstofbinding ved skovrejsning

2020: Sagsnotat, 44 s. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

118

Litter, som udgøres af blandt andet nedfaldne blade, kviste og nåle, optog i 2023 0,5 mio. ton

, hvilket falder til under 0,1 mio. ton CO

i 2030. Dette skyldes et forventet skift i skovenes

aldersstruktur mod flere yngre træer. Høstede træprodukter følger hugsten med et optag, der top-

per i 2028 på 0,4 ton CO

. Fra skovenes organiske jord skønnes en udledning på ca. 0,3 mio. ton

e årligt i 2023-2030. I 2023 var udledningerne fra skovenes mineraljord mindre end 0,1 mio.

ton CO

e, og skønnes at optage ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030, hvor ændringen skyldes, at land-

brugsjord omlægges til skovbrug.

Øget skovrejsning på 250.000 hektar frem mod 2045 medfører en markant stigning i optaget fra

skove frem mod 2050 og derefter.

20.3 Skovenes areal og kulstofpulje

Danske skove er siden 1990 vokset både i areal og tæthed (vedmasse pr. hektar), og ved tilvæk-

sten har skovenes træer optaget CO

fra atmosfæren,

jf. figur 20.3.

Det opgøres i Skovstatistik

2023, at skovene i 2023 havde et samlet estimeret kulstoflager svarende til ca. 208 mio. ton bun-

det CO

i levende biomasse under og over jorden (stammer, rødder, grene, blade m.v.), i dødt ved

(dødt træ) samt i blade og nåle på jorden (litterlag). Derved er skovenes kulstoflager steget konti-

nuerligt og er således nu øget med ca. 63 pct. ift. 1990. Hertil kommer kulstof i høstede træpro-

dukter

svarende til ca. 23 mio. ton bundet CO

. Endelig er der i skovenes mineraljord bundet

kulstof svarende til ca. 400 mio. ton CO

Figur 20.3

Udvikling i skovareal samt kulstofpuljerne i skove og høstede træprodukter, mio. ton

e, 1000 ha (højre)

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035

til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Institut for Geovidenskab og Natuforvaltning på Københavns Universitet

Savskåret træ og træplader til fx byggematerialer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

119

20.4 Usikkerhed

Generelt vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag fra skov og høstede

træprodukter usikker. Det skyldes, at nettoudledninger og -optag er et resultat af små ændringer i

meget store kulstofpuljer. Konkret vurderer IGN en årlig usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO

e i

de historiske opgørelser af skovenes udledninger og optag. Usikkerhederne forbundet med frem-

skrivningen må forventes at være større.

Skovstatistikken

, der anvendes som udgangspunkt for fremskrivningen, bygger på data indsam-

let 2019-2023. Det er derfor muligt, at træer, der i fremskrivningen forventes at blive fældet, alle-

rede er fældet. Således er det muligt, at en grad af reduktionen i fremskrivningens førstkom-

mende femårige periode allerede er afholdt.

Der er mange aktører involveret i forvaltningen af skovarealet. Det er derfor vanskeligt at forud-

sige omfanget af trætilvækst samt træfældning, der vil foregå i de enkelte år. Antagelserne om

kulstofindhold pr. ha i bevoksninger af forskellige aldre og aldersbetingede overlevelsessandsyn-

ligheder er baseret på historiske data med spredt forekomst og dermed usikkerhed. Den faktiske

forvaltning af skovarealet i de kommende år afhænger ud over træernes alder af mange andre

faktorer såsom økonomi, priser og efterspørgsel. Udviklingen i skovens kulstofpulje er derfor be-

hæftet med væsentlig usikkerhed, og forskydninger i hugst vil kunne påvirke det faktiske forløb i

årene, der kommer.

Endelig er der usikkerhed forbundet med at estimere, hvor store andele af den fældede vedmasse,

der ender med at blive lagret i puljen af høstede træprodukter, idet det blandt andet afhænger af

markedsforhold i træindustrien og øvrige afsætningsmuligheder.

Grundet den store årlige usikkerhed anvender IGN en udjævningsmetode til at reducere de årlige

udsving i skovenes historiske og fremskrevne optag og udledninger. Midling udføres over en

femårig periode. Således er det midlede optag i skovene for 2024 udregnet ved at trække skove-

nes optag i 2019 fra skovenes optag i 2024 delt med fem.

Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., Jørgensen, B. B., Bastrup-Birk, A., Jo-

hannsen, VK. (2025). Skovstatistik 2023. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Uni-

versitet.

https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/447618920/Rapport_Skovstatistik_2023_web.pdf

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

120

Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og

fiskeri

Udledninger af drivhusgasser fra energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri er pri-

mært forbundet med intern transport fra traktorer og fiskekuttere samt lavtemperaturopvarmning

af stalde og drivhuse.

21.1 Overblik over udledninger

De energirelaterede udledninger fra landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri er reduceret løbende

siden slutningen af 1990’erne og frem mod i dag. Udviklingen skønnes at fortsætte frem mod

2050,

jf. figur 21.1.

De energirelaterede udledninger udgjorde ca. 1,4 mio. ton CO

e i 2023 sva-

rende til 4 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger. I 2030 skønnes udledningerne at reduce-

res til 0,9 mio. ton CO

e, svarende til 4 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger.

Figur 21.1

Energirelaterede udledninger fra landbrug, gartneri skovbrug og fiskeri, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035

til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er ikke væsentlig forskel mellem KF24 og KF25 i de fremskrevne udledninger,

jf. figur 21.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

121

Figur 21.2

Sammenligning af sektorens udledninger i KF25 med KF24, mio. ton CO2e

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

21.2 Overordnet udvikling

Udledningerne fra energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri skønnes reduceret med

ca. 0,5 mio. ton CO

e fra 2023 til 2030,

jf. figur 21.3.

Det skyldes især et fald i udledningerne fra

lavtemperatur procesopvarmning af stalde og drivhuse samt intern transport. Reduktionen er dre-

vet af løbende energieffektivisering, en større udbredelse af varmepumper samt stigende VE-an-

del i ledningsgassen. Fossilt gasforbrug i sektoren skønnes at være udfaset i 2032, hvor biogas-

produktionen opgørelsesmæssigt skønnes at overstige det danske forbrug af ledningsgas,

jf. kapi-

tel 25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Ligeledes bidrager et fald i antal af husdyr,

jf.

kapitel 19 Landbrugsprocesser

samt det samlede landbrugsareal,

jf. kapitel 20 landbrugsarealer

og øvrige arealer, ekskl. skov,

til en reduktion i de energirelaterede udledninger fra landbrugssek-

toren.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

122

Figur 21.3

Udvikling i energirelaterede udledninger 2023-2030 i mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Landbrug, skovbrug og gartneri

Til KF25 er de fremskrevne direkte energirelaterede udledninger blevet opdelt for landbrug,

skovbrug og gartneri. Landbrugssektoren står for langt de fleste direkte energirelaterede udled-

ninger fra landbrug, skovbrug og gartnerisektorerne,

jf. figur 21.4.

Udledningerne fra gartnerier-

nes energiforbrug skønnes tilnærmelsesvist at ophøre i 2029. Dette skyldes at størstedelen af lav-

temperaturopvarmning af drivhuse skønnes at konvertere til varmepumper og fjernvarme, bl.a.

som følge af EU's kvotehandelssystem (ETS1) og CO

-afgiften fra

Aftale om en Grøn skattere-

form for industri mv.

fra 2022. Dette understøttes yderligere af bl.a. erhvervspuljen til energibe-

sparelse og CO

e-reducerende tiltag, som vedtaget i

Energiaftale

fra 2018. Udledninger forbun-

det med produktionen af fjernvarme medregnes i

kapitel 24 El og fjernvarme

kapitel 26 Af-

faldsforbrænding.

Energiforbruget i skovbruget er adskilt fra landbrugets energiforbrug baseret

på opdeling fra Danmarks Statistik. Energiforbruget følger udviklingen i aktiviteten for sektoren

”Landbrug mv.” i Finansministeriets overordnede vækstfremskrivning (LOFT28).

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

123

Figur 21.4

Sektorspecifikke direkte energirelaterede udledninger fra landbrug, skovbrug og gartneri, mio. ton

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne stammer primært fra intern transport af land- og skovbrugsmaskiner samt lavtem-

peratur procesvarme som lavtemperaturopvarmning af stalde og drivhuse,

jf. figur 21.5.

Figur 21.5

Udledninger fra energiforbrug i landbrug, skovbrug og gartneri fordelt på anvendelse, mio. ton

Anm:

Kilde:

Lavtemperatur dækker bl.a. over opvarmning af stalde og drivhuse. Rumvarme dækker over lokaler til fx

kontorer, produktion, og lager. Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a.

pga. begrænset viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af

fremskrivningen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering.

Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

124

Den skønnede fremadrettede reduktion i gas- og dieselforbruget til intern transport afspejler CO

afgiften som følge af

Aftale om en Grøn skattereform for industri mv.

fra 2022. Dertil afspejler

udviklingen den stigende energieffektivitet for landbrugsmaskinerne. En mindre del af udviklin-

gen skyldes en stigende iblanding af VE-brændsler i de fossile brændstoffer som følge af det na-

tionale CO

-fortræningskrav fra

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

fra 2020. Udviklin-

gen understøttes endvidere bl.a. af

Klimaaftale for energi og industri mv.

fra 2020, hvor der er

afsat midler til energieffektivisering af intern transport i bl.a. landbruget.

Udledninger fra lavtemperaturopvarmning af stalde skønnes reduceret væsentligt frem mod 2050

ligesom udledningerne fra drivhuse, som afspejler en skønnet konvertering til varmepumper, ud-

fasning af naturgas og 100 pct. biogas i ledningsnettet samt færre dyr.

Det samlede energiforbrug i landbrug, skovbrug og gartneri var på ca. 25 PJ i 2023 og skønnes at

falde til ca. 22 PJ i 2030,

jf. figur 21.6.

Udviklingen skyldes primært et fald i olieforbruget, her-

under forbrug af diesel, samt et fald i forbruget af ledningsgas.

Figur 21.6

Energiforbrug i landbrug, gartneri og skovbrug, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Fiskeri

Fra 1990 til 2023 faldt fiskeriets direkte energirelaterede CO

e-udledninger fra ca. 0,8 til ca. 0,4

mio. ton CO

e. Nedgangen kan tilskrives dels en faldende aktivitet og dels en ændring i fiskeri-

flådens struktur mod færre, men større og mere energieffektive kuttere. Udviklingen afspejles

også i fiskeriets faldende energiforbrug,

jf. figur 21.7.

Udledningerne skønnes yderligere reduce-

ret frem mod 2050. En væsentlig årsag til det fremskrevne fald i fiskeriets energirelaterede CO

udledninger er betydningen af

Aftale om en Grøn skattereform for industri mv.

fra 2022 for den

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

125

danske fiskeflådes tankning i udlandet (grænsehandelseffekt). Her skønnes det, at flåden i højere

grad vil købe brændstof i udlandet, hvilket indregnes som en procentvis reduktion i brændselsfor-

bruget i fiskeribranchen

Figur 21.7

Energiforbrug i fiskeri, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kilde: Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform og Skatteministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

126

Transportsektoren

I KF25 dækker transportsektoren både individuel og kollektiv persontransport samt godstransport

fordelt på følgende transportkategorier:

•

Vejtransport: Omfatter personbiler, varebiler, lastbiler, busser og motorcykler samt grænse-

handel med benzin og diesel.

Banetransport: Omfatter fjern- og regionaltog, S-tog, Metro, letbaner, godstog samt privat-

baner.

Indenrigsluft- og søfart: Omfatter indenrigsruter samt ruter mellem Danmark og hhv. Grøn-

land og Færøerne, hvor brændstoffet er tanket i Danmark.

Øvrig transport: Omfatter Forsvarets energiforbrug til transportformål og fritidsfartøjer.

Udledninger fra mobile, ikke-vejgående maskiner (intern transport), såsom traktorer og lignende

regnes ikke med i transportsektorens udledninger, men indgår i udledningerne fra de sektorer, de

anvendes i. Intern transport forekommer blandt andet i landbrug, skovbrug og bygge- og anlægs-

sektoren og beskrives nærmere i

kapitel 21 om energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og

fiskeri, kapitel 23 om fremstillings- og bygge-anlægserhverv

samt

kapitel 29 om serviceerhverv.

Udledninger relateret til produktionen af VE-brændstoffer, herunder biomassebaserede brænd-

stoffer og brændstoffer produceret vha. elektrolyse (Power-to-X-teknologi) regnes ikke med i

transportsektorens udledninger, men tilskrives de sektorer, hvor produktionen foregår. Udlednin-

gerne er nærmere beskrevet i

kapitel 25 om produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Udlednin-

ger fra elproduktionen til brug i transportsektoren indregnes i udledningerne fra den samlede el-

produktion,

jf. kapitel 24 om el og fjernvarme.

22.1 Overblik over transportsektorens udledninger

Transportsektorens udledninger har udgjort en væsentlig del af Danmarks samlede CO

e-udled-

ninger. Transportsektorens udledninger er steget siden 1990, men reduceret med ca. 19 pct. siden

2007, hvor de årlige udledninger var på sit højeste. I 2023 udledte transportsektoren 12,4 mio.

ton CO

e svarende til ca. 32 pct. af Danmarks nettoudledninger. I 2030 skønnes sektoren at ud-

lede 6,6 mio. ton CO

e svarende til ca. 30 pct. af Danmarks netto CO

e-udledninger.

De samlede udledninger fra transportsektoren udregnes på baggrund af sektorens energiforbrug.

2023 er det seneste statistikår for energiforbrug og opgørelsen af køretøjsbestanden, mens antal-

let af personbiler er opgjort med 2024 som seneste statistikår. Perioden 2024-2050 er derfor i

KF25 den fremskrevne udvikling af drivhusgasudledningen i transportsektoren.

Vejtransporten har historisk stået for langt den største del af udledningerne fra transportsektoren,

hvilket ligeledes forventes at gøre sig gældende over hele fremskrivningen,

jf. figur 22.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

127

Figur 22.5

Transportsektorens udledninger for 1990-2050, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Udledningerne er opgjort med 2023 som seneste historiske år. Perioden 2024-2050 er fremskrevet. Der er

ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Reduktionerne i vejtransporten forventes primært at ske ved omstillingen fra konventionelle kø-

retøjer med forbrændingsmotorer til elektriske køretøjer samt forbedret energieffektivitet og

iblanding af VE-brændstoffer. I luft- og søfarten skønnes reduktionen primært at være drevet af

et skift væk fra fossile brændstoffer.

I fremskrivningen tages der i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler højde for en geogra-

fisk afgrænsning af udledningerne, hvorfor også netto-grænsehandel med brændstoffer købt i

Danmark og anvendt i udlandet indgår i fremskrivningen. Principperne for den geografiske af-

grænsning af udledningerne beskrives i

boks 22.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

128

Boks 22.1

Principper for geografisk afgrænsning af udledninger

Klimafremskrivningen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne under FN’s Klimakon-

vention, hvormed alle udledninger fra dansk territorium indgår i opgørelsen. Ifølge FN’s op-

gørelsesregler indregnes udledninger fra alt brændstof, der sælges i Danmark i det danske

klimaregnskab, også hvis en del af dette brændstof efterfølgende måtte blive brugt uden for

Danmarks grænser. Omvendt indgår udledninger fra brændstof, der er solgt i udlandet, og

siden anvendt i Danmark, ikke i det danske klimaregnskab.

Udledninger fra brændstoffer anvendt til international skibs- og luftfart, de såkaldte bunker-

fuels, medregnes ikke i de nationale udledningsopgørelser ifølge FN’s opgørelsesregler, og

indgår derfor heller ikke i klimafremskrivningen. I FN-regi håndteres disse sektorer under

egne FN-aftaler med egne klimamålsætninger i de respektive mellemstatslige organisationer

herfor, henholdsvis IMO (skibsfart) og ICAO (luftfart).

Med KF25 skønnes en hurtigere reduktion af transportsektorens udledninger end skønnet i KF24,

jf. figur 22.2.

I KF25 skønnes udledningerne 1,8 mio. ton CO

e lavere i 2030 end i KF24, hvilket

særligt kan tilskrives øgede reduktioner i vejtransporten,

jf. figur 22.3.

Figur 22.6

Transportsektorens samlede udledninger i

KF24 og KF25, mio. ton CO

Figur 22.7

Væsentlige ændringer i udledningerne i

2030 fra KF24 til KF25.

Anm.:

Kilde:

Udledningerne er opgjort med 2023 som seneste historiske år. Perioden 2024-2050 er fremskrevet. Der er

ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Forskellen mellem fremskrivningen i KF24 og KF25 følger primært af en hurtigere indfasnings-

profil for elbiler og hurtigere udskiftning af konventionelle personbiler, hvorfor der skønnes en

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

129

markant reduktion i udledningerne fra personbilerne. Ligeledes forventes en hurtigere indfasning

af ellastbiler.

22.2 Udvikling i transportsektorens udledninger

Samlet skønnes udledningerne fra transportsektoren i 2030 at udgøre ca. 6,6 mio. ton CO

Dette er en reduktion på ca. 5,6 mio. ton CO

e i forhold til 2023, hvor de udgjorde ca. 12,4 mio.

ton CO

e, svarende til en reduktion på ca. 46 pct. Reduktionerne fordelt på forskellige transport-

kategorier fra 2023 til 2030 fremgår af

figur 22.4.

De skønnede reduktioner frem mod 2030 er

primært drevet af vejtransporten.

Figur 22.8

Transportsektorens udledninger i 2023 og 2030 fordelt på transportkategorier, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Øvrige omfatter udledninger fra busser, motorcykler, Forsvaret og fritidsfartøjer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra personbiler skønnes reduceret med ca. 47 pct. frem mod 2030, svarende til ca.

3,2 mio. ton CO

e. Reduktionen afspejler særligt den fortsatte udvikling i salget af elbiler og der-

med fortrængningen af nye benzin- og dieselbiler.

Tilgangen af elbiler gennem både nysalg og brugtvognsimport er steget fra 8 pct. i 2020 til ca. 68

pct. i 2024, hvormed der i 2024 blev der solgt over 145.000 elbiler. Med KF25 skønnes udviklin-

gen at fortsætte. Elbiler forventes at udgøre ca. 90 pct. af tilgangen af biler i 2030 og den sam-

lede bestand af elbiler i 2030 forventes at være ca. 1,4 mio., svarende til ca. 45 pct. af den sam-

lede bestand.

Udskiftningen af benzin- og dieselbiler med enten elbiler eller mere energieffektive benzin- og

dieselbiler er centralt for reduktionen af vejtransportens udledninger. I 2024 var nettoafgangen

fra bilbestanden ca. 50.000 benzinbiler og ca. 64.000 dieselbiler, hvormed udledningerne reduce-

res i takt med udfasningen af benzin- og dieselbiler samt at udskiftningen til nye benzin- og die-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

130

selbiler medfører en mere energieffektiv køretøjsbestand. Med KF25 skønnes bestanden af ben-

zin- og dieselbiler at blive reduceret med ca. 750.000 biler mellem 2024 og 2030 svarende til ca.

32 pct.

Udledningerne fra varebiler vurderes reduceret med ca. 19 pct. frem mod 2030 i forhold til 2023,

svarende til ca. 0,4 mio. ton CO

e. Reduktionen er primært drevet af en stigende andel eldrevne

varebiler. Den samlede bestand af nulemissionsbiler, dvs. elbiler og -varebiler skønnes til ca. 1,5

mio. i 2030, hvilket er en opjustering fra KF24, der skønnede ca. 1 mio. i 2030.

Nysalget af konventionelle person- og varebiler forventes de facto stoppet fra 2035, som følge af

et CO

-reduktionskrav på 100 pct. for nye personbiler,

jf. EU-forordningen om CO

-reduktions-

krav for nye person- og varebiler.

Udledningerne fra lastbiler skønnes reduceret med over 50 pct. frem mod 2030, svarende til en

reduktion på ca. 0,8 mio. ton CO

e. Implementeringen af

aftale om kilometerbaseret vejafgift,

forhøjelsen af dieselafgiften fra 2025 samt implementeringen af EU’s kvotehandelssystem,

ETS2,

forventes at øge incitamentet for at investere i nulemissionslastbiler samt påvirke trafikarbejdet

for lastbiler.

I 2023 var Danmark nettoeksportør af brændstoffer, hvorved der blev solgt mere brændstof i

Danmark, end der blev forbrugt. I 2030 skønnes Danmark at være nettoimportør af brændstoffer

gennem grænsehandel, hvilket skønnes at reducere udledninger med 0,8 mio. ton CO

Udviklingen i grænsehandlen er primært drevet af ændret regulering i Sverige, hvilket har redu-

ceret prisen på fossile brændstoffer i Sverige relativt til Danmark. Dermed forventes et større for-

brug af svensk-tanket brændstof i Danmark, som dermed tæller med i de svenske CO

e-udlednin-

ger. Brændstofpriserne forventes at stige i Tyskland relativt til Danmark, hvorfor der skønnes en

dæmpende effekt. En stigende bestand af eldrevne køretøjer medfører generelt mindre salg af

fossile brændstoffer, hvormed potentialet for grænsehandel er aftagende frem mod 2050.

Udledningerne fra banetransporten skønnes reduceret med over 60 pct. i 2030 sammenlignet med

2023. Dette skyldes, at nuværende dieseltog forventes erstattet af el- eller batteritog, når de ud-

skiftes. Der skønnes således en øget elektrificering frem mod 2030, hvor el-tog vurderes at ud-

gøre ca. 71 pct. af energiforbruget i banetransporten.

Indenrigssøfartens udledninger skønnes at reduceres med ca. 28 pct. frem mod 2030, svarende til

en reduktion på ca. 0,2 mio. ton CO

e i forhold til 2023. Reduktionerne skyldes dels en øget

elektrificering af indenrigsfærgerne og dels indførelsen af CO

-afgiften, der påvirker aktivite-

terne i søfarten. Dele af søfarten er fra 2024 desuden kvotepålagt, hvilket forventes at indebære

en øget effektivisering samt yderligere elektrificering. Ligeledes skønnes en omstilling væk fra

fossile brændstoffer som følge af CO

e-fortrængningkravet i

EU-forordningen FuelEU Maritime.

Fortrængningskravet stiller stigende krav fra 2025 og frem mod 80 pct. i 2050, om reduktion af

søfartens udledninger.

Udledningerne fra indenrigsluftfarten skønnes at være reduceret med ca. 58 pct. i 2030, svarende

til ca. 0,1 mio. ton CO

e i forhold til 2023. I

Aftale om grøn luftfart i Danmark

er der afsat midler

til en grøn indenrigsrute fra 2025 samt hel grøn indenrigsluftfart fra 2030 til 2033. I marts 2025

blev aftalepartierne enige om, at udmøntning af midlerne til en grøn indenrigsrute sendes i udbud

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

131

i 2025. Udbuddet løber til og med 2026 med option på forlængelse til 2027. Herefter vil der af-

holdes et nyt udbud gældende for årene til og med 2029. De resterende udledninger fra indenrigs-

luftfarten i 2030 ventes at komme fra ruterne til og fra Grønland og Færøerne. Der er ikke taget

politisk stilling til om støtten til grøn indenrigsluftfart skal fortsætte efter 2033, og derfor skøn-

nes udledningerne at stige tilsvarende. Som følge af det stigende iblandingskrav fra 2 pct. i 2025

til 6 pct. 2030 i

ReFuelEU Aviation

forventes en stigende anvendelse af VE-brændstoffer i luft-

farten, hvorfor udledninger fra ruter til og fra Grønland og Færøerne ligeledes skønnes reduceret.

De resterende øvrige skønnede reduktioner frem mod 2030 kommer fra en øget elektrificering af

bustransporten. Dette gør sig særligt gældende for rutebusser, hvor der forventes en høj grad af

udskiftning af dieselbusser med eldrevne. I fremskrivningen skønnes, at drivhusgasudledninger

fra busser og motorcykler reduceres med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 sammenlignet med 2023.

Forsvarets energiforbrug og anvendelsen af brændstof til fritidsfartøjer udgjorde ca. 0,3 mio. ton

e, svarende til ca. 2 pct. af transportsektorens udledninger i 2023. Dog er Forsvarets energi-

forbrug steget mellem 2022 og 2023, men antages konstant i hele fremskrivningsperioden.

Frem mod 2050

Udledningerne fra transportsektoren skønnes at reduceres yderligere frem mod 2050. Reduktio-

nerne kan fortsat primært henføres til vejtransporten, hvor person- og varebilernes udledninger

reduceres i takt med den fortsatte udfasning af konventionelle køretøjer frem mod og efter 2035,

hvor

EU-forordningen om reduktionskrav for nye lette køretøjer

sætter krav om 100 pct. reduk-

tion fra nye person- og varebiler.

Lastbilernes udledninger skønnes ligeledes reduceret som følge af udskiftningen af diesellastbiler

med el- eller brintlastbiler. Med

EU-forordningen om reduktionskrav for nye tunge køretøjer

stil-

les der krav om en 90 pct. reduktion af udledningerne fra nye lastbiler og busser fra 2040.

Potentialet for udledninger relateret til grænsehandel reduceres i takt med udfasningen af benzin-

og dieselkøretøjer, hvormed mængderne af fossilt brændstof, der flyttes over grænsen reduceres.

Da bestanden af benzin- og dieselkøretøjer er reduceret markant, skønnes der ingen udledninger

forbundet med grænsehandel i 2050, hverken gennem import eller eksport.

22.3 Udvikling i vejtransporten

Udledninger fra vejtransporten skyldes forbruget af fossile brændstoffer i alle vejgående køretø-

jer samt grænsehandel med brændstoffer. Reduktionerne i vejtransportens udledninger sker

blandt andet som et resultat af fortrængningen af benzin- og dieseldrevne konventionelle køretø-

jer. I KF25 forventes fortrængningen at ske gennem en øget indfasning af elbiler, og øget frafald

af benzin- og dieselbiler.

Vejtransportens energiforbrug er et produkt af køretøjernes energieffektivitet, brændstofforbrug,

aktiviteten i sektoren og sammensætningen af den samlede flåde af vejgående køretøjer. Der har

historisk været en generel vækst i vejtransportens energiforbrug, som følge af vækst i vejtrans-

portens trafikarbejde samtidig med en mindre udvikling i køretøjernes energieffektivitet. Om-

vendt er elmotorer mere energieffektive end forbrændingsmotorer, hvorfor elektrificeringen

skønnes at medføre et reduceret energiforbrug, hvorfor transportsektorens samlede energiforbrug

skønnes reduceret i takt med elektrificeringen,

jf. figur 22.6.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

132

I fremskrivningen skønnes forbruget af el til vejtransport at stige fra ca. 1 pct. i 2023 til at udgøre

ca. 18 pct. i 2030 og 38 pct. i 2035 af vejtransportens samlede energiforbrug,

jf. figur 22.5.

Udled-

ningerne fra vejtransporten skønnes reduceret i takt med skiftet væk fra fossile brændstoffer,

jf.

figur 22.6.

Figur 22.9

Energiforbrug i vejtransporten for 1990-

2050, PJ

Figur 22.10

Udledninger fra vejtransporten for 1990-

2050, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones, og at linjen i figur 22.6 er stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

En række politiske aftaler påvirker sammensætningen af køretøjsbestanden. Både nationalt og i

EU er der et øget fokus på at reducere udledninger fra særligt person-, vare- og lastbiler, hvor

den eksisterende bestand overvejende består af konventionelle køretøjer. Med EU-forordningerne

om CO

e-reduktionskrav for både nye person- og varebiler samt nye tunge køretøjer, stilles der

krav til en hurtigere indfasning af nulemissionskøretøjer fx el og brint.

Den skønnede udvikling i salget og bestanden af varebiler, busser og motorcykler er beskrevet i

KF25 forudsætningsnotat om transport

og opgøres i

KF25 dataark – Transport.

Anvendelsen af VE-brændstoffer fremmes i vejtransporten gennem det nationale CO

e-fotræng-

ningskrav samt ved at pålægge fossile brændstoffer en national CO

e-afgift samt ETS2-kvotebe-

talinger. Den nærmere regulering af brændstoffer er beskrevet i boks 22.2.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

133

Boks 22.2

Regulering af brændstof i vejtransporten

I Danmark reguleres anvendelsen af brændstoffer i vej- og banetransporten samt intern trans-

port gennem det nationale CO

e-fortrængningskrav, der foreskriver en stigende fortrængning

af drivhusgasudledninger fra fossile brændstoffer ved anvendelse af VE-brændstoffer.

Derudover stiller

EU-direktivet om vedvarende energi

(VE-direktivet) en række iblandings-

krav til anvendelsen af VE-brændstoffer i 2025 og 2030.

VE-brændstoffers fortrængningsevne varierer på tværs af afgrøder, hvilket betyder, at den ab-

solutte mængde VE-brændstoffer, der anvendes frem mod 2030 afhænger af, hvilket VE-

brændstof der anvendes. Hvis der således anvendes VE-brændstoffer med lavere vugge-til-

grav udledninger, vil en lavere mængde VE-brændstoffer kunne levere på fortrængningskra-

vet, end hvis der anvendes VE-brændstoffer med høje vugge-til-grav udledninger.

Brændstofleverandørerne kan desuden opfylde en del af det nationale CO

e-fortrængnings-

krav ved køb af kreditter knyttet til anvendelsen af grøn brint som mellemprodukt i produkti-

onen af brændstoffer og derved fortrængningen af drivhusgasemissioner i produktionen af

fossile brændstoffer.

Opfyldelse af VE-direktivets forpligtelser adresseres i

kapitel 32 Danmarks EU-forpligtelser

ift. VE og EE.

Udviklingen i salget af personbiler

Det samlede salg af personbiler har overordnet set været stigende i perioden 2009-2019. Væksten

i salget afspejler et øget trafikarbejde. I perioden 2019-2023 faldt det samlede bilsalg, men i 2024

var salget tilbage på 2019-niveau. Faldet vurderes at være et resultat af længere leveringstider

under COVID-19. Derudover er der observeret ændringer i udbuddet af modeller og stigende pri-

ser, hvilket også kan have været en medvirkende årsag. I KF opgøres salget af biler som den år-

lige nettotilgang af personbiler,

jf. boks 22.3.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

134

Boks 22.3

Tilgang af personbiler

Fremskrivningen af tilvæksten af personbiler i KF opgøres som den årlige nettotilgang af

personbiler pr. 31. december. Tilgangen af personbiler dækker over både nyregistreringer og

brugtvognsimport. Derudover tages der i opgørelsen højde for køretøjer, der første gang ind-

registreres i løbet af året, men afregistreres igen samme år. På den måde afspejler fremskriv-

ningen af tilgangen af personbiler i KF alene de køretøjer, der fortsat er i bestanden pr. 31.

december.

Nyregistreringer

dækker over fabriksnye personbiler, der ikke tidligere har været indregi-

streret i Danmark eller i udlandet.

Brugtvognsimport

dækker over køretøjer, der indregistreres i Danmark men tidligere har væ-

ret indregistreret i udlandet.

De seneste år er salget af elbiler steget betydeligt. Siden 2018 er salget i gennemsnit steget med

124 pct. årligt. I 2024 udgjorde elbiler over 50 pct. af nysalget og 88 pct. af brugtvognsimporten.

Dermed udgjorde elbiler 68 pct. af den samlede tilgang af personbiler i 2024,

jf. figur 22.7.

Til-

gangen af elbiler i 2024 oversteg desuden det fremskrevne niveau i KF24 med over 50.000 biler.

Udviklingen i salget af elbiler forventes at fortsætte. I 4. kvartal af 2024 udgjorde elbiler 80 pct.

af den samlede tilgang. Til sammenligning udgjorde elbiler 60 pct. af salget i 4. kvartal af 2023.

Samtidig med det stigende elbilsalg er der sket en markant nedgang i salget af særligt dieselbiler.

Den generelle udvikling i elbilsalget er drevet af den teknologiske udvikling, et stigende udbud

af modeller, udbredelsen af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur samt en afgiftsstruktur

, der

tilskynder til anskaffelse af elbiler. Ligeledes har salget af plug-in hybridbiler har siden 2021 væ-

ret aftagende, og skønnes i 2030 at udgøre ca. 1 pct. af salget.

Jf. Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

135

Figur 22.11

Tilgang af personbiler, 1.000 stk.

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones. Tilgangen af personbiler indebærer nyregistrerede biler og

brugtimport. Øvrige dækker over brint- og gaskøretøjer, hvoraf der i 2024 blev brugtimporteret 1 brint-

og 4 gasbiler.

Bilstatistik.dk (DBI IT A/S) og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Frem mod 2035 skønnes elbilsalget med stor usikkerhed at udgøre omkring ca. 80 pct. i 2025, ca.

90 pct. i 2030 og ca. 100 pct. i 2035. I 2035 lægges det til grund, at elbilsalget udgør hele salget

som følge af

EU-forordningen om reduktionskrav for nye person- og varebiler,

der pålægger pro-

ducenter et CO

e-reduktionskrav på 55 pct. i 2030 og 100 pct. fra 2035 i forhold til 2019.

Bestand af personbiler

Selvom der skønnes en stigning i bestanden af personbiler, betyder den stigende andel af elbiler i

nysalget og brugtvognsimporten, at der skønnes et fald i både andelen og antallet af nye benzin-

og dieselbiler.

Figur 22.8

viser, at ca. 170.000 benzin- og dieselbiler udgik af bilbestanden i 2024. Fremskriv-

ningen af det årlige frafald af dieselbiler er i KF25 opjusteret fra KF24 ud fra det observerede ni-

veau i 2024. I fremskrivningsperioden vurderes frafaldet af ældre benzin- og dieselbiler nogen-

lunde konstant omkring 145.000 årligt frem mod 2035, mens tilgangen af benzin- og dieselbiler

er stadigt faldende. Derfor skønnes bestanden af benzin- og dieselbiler at falde med gennemsnit-

ligt ca. 125.000 årligt frem mod 2030, hvorefter den årlige nettoafgang skønnes af falde i takt

med at bestanden reduceres.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

136

Figur 22.12

Frafaldet og nettoafgangen af benzin- og dieselkøretøjer 2016-2050, stk.

Anm.: Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren er stiplet efter 2035. Prikkede linjer indikerer fremskrivningsperioden frem til 2035.

Nettoafgangen afspejler den faktiske ændring i bestanden mens frafaldet regnes som udviklingen i

bestanden mellem den 31. december i to år fratrukket nysalget og brugtimporten over samme periode.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I 2021 var nettoafgangen af benzin- og dieselbiler første gang positiv, hvormed der frafaldt flere

biler end der blev solgt. I 2024 var nettoafgangen af benzin- og dieselbiler på over 110.000. Ud-

fasningen af ældre køretøjer og indfasningen af nye personbiler resulterer i en bestandssammen-

sætning som præsenteret i

figur 22.9.

I 2030 skønnes bestanden af elbiler at udgøre ca. 1,4 mio. svarende ca. 45 pct. af personbilsbe-

standen, hvilket er en opjustering fra KF24, der skønnede at elbiler udgjorde ca. 30 pct.

I 2024 var der ca. 1,7 mio. benzinbiler og ca. 615.000 dieselbiler i Danmark. I fremskrivningen

skønnes det, at benzin fortsat vil være det primære drivmiddel i personbiler de næste 5 år, og i

2030 forventes ca. 1,3 mio. benzinbiler i bilbestanden. Fra 2030 vurderes el at være det primære

drivmiddel i personbiler.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

137

Figur 22.13

Bestand af personbiler fordelt på teknologier 2020-2050

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones. Øvrige omfatter veteranbiler og køretøjer, der falder uden for

kategori, fx minibusser og golfvogne. Øvrige antages konstant i hele perioden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen i salget og bestanden af lastbiler

I 2023 udgjorde ellastbiler 5 pct. af det samlede salg, hvilket er en stigning fra 2 pct. i 2022. I

takt med den hastige udvikling af både batteriteknologi, lastbilernes drivliner og ladeinfrastruktur

skønnes lastbiler med elektriske drivliner og batterier i højere grad konkurrencedygtige, også i de

tungere segmenter.

Salget af ellastbiler skønnes at udgøre omkring 16 pct. i 2025 for derefter at stige til ca. 75 pct. af

nysalget i 2030 og frem,

jf. figur 22.10.

Det er i fremskrivningen lagt til grund, at valget af driv-

middel i høj grad er prisfølsomt og ellastbiler skønnes derfor at vinde hurtigt frem, i takt med at

de bliver relativt billigere end diesellastbiler.

Salget af ellastbiler er opjusteret i KF25 sammenlignet med KF24, hvilket primært er drevet af

den forventede udvikling i brændstofpriserne, der i højere grad gør el rentabelt som drivmiddel.

Den fremskrevne drivmiddelsammensætning af nysalg og bestand vil se væsentligt anderledes

ud, hvis brændstofpriserne udvikler sig anderledes end forudsat i

KF25 forudsætningsnotat om

transport,

se også følsomhedsberegningerne sidst i kapitlet.

Prisen på brint- og brændselscellelastbiler forventes at reduceres mere beskedent end for ellastbi-

ler frem mod 2030. Alligevel skønnes brint- og brændselscellelastbiler at udgøre en stigende an-

del frem mod 2050. Det understreges i den sammenhæng, at der er knyttet en særlig usikkerhed

til udbredelsen af brinttankinfrastruktur.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

138

Figur 22.14

Salg af lastbiler fordelt på teknologier fra 2020 til 2050.

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

På trods af den skønnede stigende elektrificering frem mod 2050 viser fremskrivningen, at der på

længere sigt forsat skønnes at være et salg af diesellastbiler. Det gælder for eksempel for lastbi-

ler, der skal løse særlige transportopgaver og lastbiler med lavt trafikarbejde, hvor en driftsbespa-

relse ved ellastbilen ikke kan kompensere for merprisen ved anskaffelsen. For diesellastbiler for-

ventes samtidig en løbende energieffektivisering i takt med, at

EU-forordningen om CO

e-reduk-

tionskrav for nye tunge køretøjer

stiller gradvist skærpede krav til CO

e-udledningen fra nye

tunge køretøjer.

I fremskrivningen skønnes et reduceret salg i perioden 2025-2028 som følge af indførelsen af den

kilometerbaserede vejafgift,

jf. Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler

og forhøjelse af

dieselafgiften, der skønnes at reducere efterspørgslen på transport som følge af prisstigninger. I

fremskrivningen bestemmes salget af lastbiler ud fra fremskrivningen af det samlede trafikar-

bejde, hvorfor det reducerede salg ligeledes afspejler et reduceret trafikarbejde.

Lastbilsbestanden skønnes reduceret til omkring 40.000 lastbiler i 2027 og frem,

jf. figur 22.11.

Ellastbiler vil ifølge fremskrivningen udgøre ca. 30 pct. af bestanden i 2030 og ca. 55 pct. i 2035.

Diesellastbiler skønnes at udgøre omkring 70 pct. af bestanden i 2030 og ca. 44 pct. i 2035.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

139

Figur 22.15

Bestand af lastbiler fordelt på teknologier fra 2020 til 2035.

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Grænsehandel med brændstoffer

Grænsehandlen opgøres i modellen som den nettomængde brændstof, som indføres af køretøjer,

der krydser grænserne ind og ud af Danmark dvs. nettoimporten. En positiv nettoimport af

brændstof er ensbetydende med, at der bruges mere brændstof på de danske veje, end der sælges

i Danmark, og omvendt for en nettoeksport.

Til at skønne over grænsehandlen med brændstoffer anvendes Skatteministeriets grænsehandels-

model, der tager afsæt i eksisterende forskelle i priserne på brændstof mellem Danmark og nabo-

landene, og indarbejder forventninger til prisændringer i fremskrivningsperioden. Modellen tager

desuden højde for udviklingen i bestandssammensætningen af personbiler og lastbiler.

Med KF25 skønnes grænsehandlen med betydelig usikkerhed at have udgjort ca. 0,6 mio. ton

e i 2023, hvilket betyder, at Danmark eksporterer brændstof til brug i udlandet. I 2030 skøn-

nes det i højere grad rentabelt at tanke brændstof i Sverige fremfor Danmark, hvorfor udlednin-

ger forbundet hermed skønnes at være reduceret med ca. 0,8 mio. ton CO

e. I 2030 og 2035

skønnes en nettoimport af brændstoffer, hvormed de forbundne udledninger er henholdsvis -0,2

og -0,1 mio. ton CO

Sverige har pr. 1. januar 2024 ændret deres nationale CO

e-fortrængningskrav samt sænket afgif-

ten på fossile brændstoffer. Yderligere pr. 1. januar 2025 øges fortrængningskravet for både ben-

zin og diesel varigt til 10 pct. Dertil sænkes afgiften yderligere på både benzin og diesel pr. 1. ja-

nuar 2025 og igen pr. 1. juli 2025. Justeringen i det svenske fortrængningskrav fra 2023 til 2024

betød, at prisforskellen mellem Danmark og Sverige faldt ca. 3 kr. pr. liter i primo 2024 og ca. 1

kr. pr. liter i primo 2025,

jf. figur 22.12.

I Sverige er det derfor blevet billigere at købe diesel end

i Danmark.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

140

Tyskland har i 2021 vedtaget et stigende fortrængningskrav fra 8 pct. i 2023 til 25 pct. i 2030,

hvilket forventes at øge prisforskellen mellem Danmark og Tyskland,

jf. figur 22.13.

Ligeledes

indførte Tyskland et nationalt CO

-kvotehandelssystem i 2021, der bl.a. omfatter drivmidler til

vejtransporten med en planlagt gradvis forhøjelse af satsen fra 2021 til 2026. Fra 2027 erstattes

dette af det fælles europæiske kvotehandelssystem, hvorved der ikke opstår en yderligere prisfor-

skel mellem Danmark og Tyskland.

Figur 22.16

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Sverige

Figur 22.17

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Tyskland

Anm.:

Kilde:

Prisforskellen vises i DKK pr. liter relativt til de danske dieselpriser for forbrugeren (uden moms). Ved en

positiv prisforskel antages dieselprisen højere i Danmark relativt til nabolandet. Udviklingen i grænsehan-

del skønnes ud fra udviklingen i priser og regulering i Danmark, Sverige og Tyskland.

EU Weekly Oil Bulletin, Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den skønnede nettoimport af brændstoffer gennem grænsehandel reducerer den samlede mængde

tankede brændstoffer i Danmark og påvirker dermed mængden af VE-brændstoffer anvendt i

danske brændstoffer. Ved eksport iblandes samme andel VE-brændstoffer som reguleret generelt

for vejtransporten. Ved import indregnes det forbundne energiforbrug ikke i det danske energi-

forbrug, og iblandingen af VE-brændstoffer følger af regulering i det respektive oprindelsesland.

22.4 Udvikling i banetransporten

Fremskrivningen af energiforbruget og drivhusgasudledningerne fra banetransporten tager afsæt i

de indmeldte forventninger fra branchen om hvornår eksisterende togmateriel erstattes af enten

el- eller batteritog.

Udledningerne fra banetransporten skønnes på trods af et stigende aktivitetsniveau at falde fra ca.

0,2 mio. ton CO

e i 2023 til ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030 og ca. 0,0 mio. ton CO

e i 2035 som

følge af en øget elektrificering.

Det skønnes, at DSB’s togflåde er fuldt elektrificeret på et tidspunkt fra udgangen af 2030 og et

par år frem. Den statslige togtrafik på regionalbaner forventes omstillet til batteritogsdrift i perio-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

141

den fra 2030 til 2035. På tværs af privatbanerne er det regionernes beslutning, hvornår dieselto-

gene skal udskiftes, men det skønnes, at der vil være sket en omstilling til batteritog på langt ho-

vedparten af strækningerne omkring 2035.

22.5 Udvikling i indenrigssøfarten

Fremskrivningen af drivhusgasudledningerne fra indenrigssøfarten tager afsæt i forventningerne

til aktiviteten for indenrigsfærgerne samt en samlet vurdering af energiforbruget i den øvrige in-

denrigssøfart, herunder fragt mellem danske havne. Vurderingen baseres på det historiske aktivi-

tetsniveau, ændret regulering og rammevilkår samt teknologiudvikling.

Energiforbruget til indenrigssøfarten har siden 1990 varieret en del fra år til år, men har efter

2015 og frem til 2023 været mere jævnt. Indenrigssøfarten har historisk anvendt olieprodukterne

diesel og fuelolie. Med en begyndende elektrificering af indenrigsfærgerne samt en anvendelse af

VE-brændstoffer, skønnes forbruget af fossile brændstoffer løbende reduceret,

jf. figur 22.14.

Fuelolie og diesel vil fortsat være det primære brændstof i indenrigssøfarten indtil 2050. I 2050

skønnes VE-brændstoffer samt elektricitet at udgøre en betydelig andel af indenrigssøfartens

energiforbrug.

Udledningerne fra indenrigssøfarten udgjorde ca. 0,5 mio. ton CO

e i 2023. Fremskrivningen

skønner, at indenrigssøfartens udledninger reduceres med ca. 28 pct. til ca. 0,4 mio. ton CO

e i

2030,

jf. figur 22.15.

Figur 22.18

Energiforbrug i indenrigssøfart for 1990-

2050, PJ

Figur 22.19

Udledninger fra indenrigssøfarten for

1990-2050, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske

muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones, og ved, at linjen i figur 22.15 er stiplet efter 2035.Indenrigssøfart inklusiv

dansktanket brændstof anvendt på ruter til og fra Grønland og Færøerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

142

For færgeruter er der indlagt en forventning om, at en række færgeruter elektrificeres frem mod

2035. Dette sker blandt andet som følge af udmøntningen af

pulje til grøn omstilling af inden-

rigsfærger,

hvor der i 2021 og 2022 blev givet tilsagn om støtte til at nuværende færger erstattes

af grønne færger.

I forbindelse med udmøntningen af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

pålægges en

-afgift på indenrigssøfart, som indfases gradvist i 2025-2030. For ikke-kvoteomfattede sekto-

rer vil CO

-afgiften udgøre 750 kr. (2022-priser) pr. ton CO

e i 2030. For kvoteomfattede sekto-

rer vil CO

-afgiften udgøre 375 kr. (2022-priser) pr. ton i 2030. Med indførelsen af en CO

-afgift

forventes et øget incitament til investering i eldrevne færger, når færgerne skal udskiftes og nye

færger skal indkøbes.

Den gradvise indlemmelse af søfarten i EU’s kvotehandelssystem ETS1 fra 2024 frem til 2030

forventes at påvirke aktivitetsniveauet samt understøtte øget energieffektivisering for de omfat-

tede dele af søfarten.

For den øvrige indenrigssøfart vurderes der ligeledes reduktioner i energiforbruget som følge af

indlemmelsen af søfarten i ETS1 og indførelsen af CO

-afgifter. Disse påvirker ikke energifor-

bruget i forhold til dansktanket brændstof anvendt i søfart til henholdsvis Grønland og Færøerne.

Endelig introduceres med EU-forordningen

FuelEU Maritime

et gradvist stigende CO

e-for-

trængningskrav for skibe og færger fra 2025 frem mod 2050. CO

e-fortrængningskravet vil

gælde for de samme skibe og færger, der kvoteomfattes gennem ETS. Til opfyldelse af CO

fortrængningskravet antages sektoren at anvende biodiesel samt elektrificering.

22.6 Udvikling i indenrigsluftfarten

Fremskrivningen af drivhusgasudledningerne fra indenrigsluftfarten sker på baggrund af en frem-

skrivning af aktivitetsniveauet og dermed energiforbruget i luftfarten. I modellen skønnes udvik-

lingen i energiforbruget på baggrund af prisudviklingen, forventninger til den økonomiske vækst,

befolkningsudvikling, brug af VE-brændstoffer samt effektivisering af sektoren.

Energiforbruget i indenrigsluftfarten udgjorde ca. 2 PJ i perioden 2011 til 2019. Som følge af

COVID-19 faldt energiforbruget betydeligt i 2020. Energiforbruget har siden 2022 været om-

kring 1,7 PJ, hvilket ligeledes skønnes frem til 2035. Som følge af

Aftale om Grøn Luftfart i

Danmark

stiger forbruget af VE-brændstoffer fra 2025 til ca. 58 pct. fra 2030,

jf. figur 22.16.

I 2023 udgjorde udledningerne fra indenrigsluftfarten ca. 0,1 mio. ton CO

e, hvilket fortsat er

mindre end udledningerne i 2019. Udledningerne skønnes at udgøre ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2025

og at falde til under 0,1 mio. ton CO

e i 2030,

jf. figur 22.17.

Indenrigsluftfartens udledninger

skønnes at stige i 2034 for efterfølgende at reduceres trinvist frem mod 2050. Efter 2033 drives

anvendelsen af VE-brændstoffer af iblandingskravet i

ReFuelEU Aviation.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

143

Figur 22.20

Energiforbrug i indenrigsluftfart for 1990-

2050, PJ

Figur 22.21

Udledninger fra indenrigsluftfarten for

1990-2050, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones, og ved, at linjen i figur 22.17 er stiplet efter 2035.

Indenrigsluftfart inklusiv dansktanket brændstof anvendt på ruter til Grønland og Færøerne. JP1 og JP4

(Jet

Petroleum)

er petroleumsbaserede brændstoffer med en petroleumskvalitet, der adskiller sig fra

anden petroleum ved strenge krav til lavt indhold af vand og umættede forbindelser, hvilket gør den sær-

lig anvendelig til luftfart.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Med

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

fra 2023 afsættes en udbudspulje til at understøtte etable-

ring af en grøn indenrigsrute fra 2025. Aftalen afsætter desuden midler til at understøtte en hel

grøn indenrigsluftfart fra 2030 til 2033. Aftalen omfatter indenrigsluftfarten i Danmark, og der-

med ikke ruterne til og fra Grønland og Færøerne. Som opfølgning på aftalen blev aftalepartierne

i marts 2025 enige om, at sende den grønne rute i udbud med så meget iblanding som muligt,

men fordelt på flere fly for at opnå den samme klimaeffekt. Udbuddet løber i første omgang til

og med 2026 med option på forlængelse til 2027. Herefter vil der afholdes et nyt udbud gæl-

dende for årene til og med 2029, hvor der stilles krav om anvendelse af 100 procent grønne driv-

midler, hvis den internationale certificering af SAF er på plads.

For aktivitetsniveauet i indenrigsluftfarten tages der højde for en øget omkostning som følge af

en gradvist øget CO

-afgift som fastsat i

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Derudover

er der i forbindelse med EU’s revision af kvotehandelsdirektivet indlagt en dæmpende effekt som

følge af en hurtigere udfasning af luftfartens gratis kvoter og en merpris fra stigende kvotepriser

og en passagerafgift, som aftalt i

Aftale om Grøn luftfart i Danmark.

I fremskrivningen er der en antagelse om en generel energieffektivitetsforbedring, som ud over

teknologiudvikling også sker gennem logistiske og operationelle tiltag inden for flyveruter, flys-

tørrelser, sædeudnyttelse, infrastruktur i lufthavne mv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

144

Introduktionen af VE-brændstoffer i indenrigsluftfarten som følge af EU-forordningen

ReFue-

lEU Aviation,

der fra 2025 indfører et gradvist stigende iblandingskrav, forventes at påvirke sek-

torens udledninger.

22.7 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug og udledninger er forbundet med usikkerhed.

De overordnede faktorer, der driver transportsektorens energiforbrug og udledninger, er blandt

andet udviklingen i trafikarbejdet, omstillingen til nye og mere energieffektive teknologier, fx

nulemissionskøretøjer, fremskrivningen af priser på drivmidler samt omfanget af iblanding af

VE-brændstoffer. Omstillingen er drevet af de politisk fastsatte rammevilkår, men også en mar-

keds- og teknologiudvikling.

Der er usikkerhed om omstillingsmulighederne til mere energieffektive og mindre udledende tek-

nologier i alle dele af transportsektoren. På trods heraf vurderes usikkerheden forbundet med

energiforbruget og udledninger fra banetransporten samt luft- og søfarten at have en relativ lille

betydning for transportsektorens samlede nationale udledninger. Der skyldes, at udledningerne

fra vejtransporten skønnes at udgøre størstedelen af transportsektorens samlede nationale udled-

ninger.

Elbiler udgør en stigende markedsandel og med KF25 skønnes de at stå for omkring ca. 90 pct.

af bilsalget i 2030. Ud over markedsdynamikker afhænger udviklingen i elbilsalget og udfasnin-

gen af benzin- og dieselbiler i høj grad af regulering. En række politiske tiltag træder løbende i

kraft frem mod 2035, hvilket kan føre til både over- og undervurdering af adfærdseffekter i frem-

skrivningen og dermed omstillingen af vejtransporten.

Foruden salget af personbiler, er fremskrivningen af personbilernes kørselsomfang og dermed

energiforbrug behæftet med usikkerhed. Dette skyldes, at kørselsomfanget påvirkes af anvendel-

sesomkostningerne, herunder brændstofpriser, samt af drivmiddel og køretøjets alder.

Fremskrivningen af lastbiler fordelt på drivmiddelteknologier vurderes at være behæftet med be-

tydelig usikkerhed. Usikkerheden er dels knyttet til model- og prisudvikling på batterilastbiler,

dels i forhold til vognmænd og virksomheders tillid til at de nye tekniske løsninger opfylder de-

res varierende transportbehov i forholdt til distancer, lastevne mv. Fremskrivningen af brænd-

stofpriser har en betydelig påvirkning af fremskrivningen af valget af lastbilteknologi. Derudover

er elektrificeringen afhængig af, hvorvidt udbygning af ladeinfrastruktur sker hurtigt nok, er geo-

grafisk dækkende og at elnettet kan understøtte efterspørgslen efter ladekapacitet hos transport-

virksomhederne. Samtidig er der væsentlig usikkerhed om udviklingen hos de konkurrerende

teknologier til batterilastbiler.

Iblanding af VE-brændstoffer er betinget af regulering, som sikrer dette. Der er en vis usikkerhed

knyttet til de præcise mængder VE-brændstoffer, som reguleringen skønnes at medføre, og der-

med til de CO

e-reduktioner, der indgår i klimaregnskabet.

Aktuelt anvendes VE-brændstoffer i sø- og luftfarten i et begrænset omfang, og antagelserne

herom sker derved ud fra en generaliseret betragtning af gældende EU-regulering. EU-regulerin-

gen kan opfyldes med forskellige VE-brændstoffer samt elektrificering, hvorfor den præcise op-

fyldelse er behæftet med stor usikkerhed.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

145

Fremskrivningen af udledningerne forbundet med grænsehandel med brændstoffer forventes at

være behæftet med betydelig usikkerhed. Fremskrivningen tager udgangspunkt i skønnede pris-

forskelle på brændstoffer mellem Danmark og Danmarks nabolande. Med afsæt i de aktuelle

prisforskelle og antagelser om landendes nationale reguleringer, skønnes store udsving i grænse-

handlen. Generelt er der usikkerhed ved antagelser omkring regulering i udlandet.

For at belyse og anskueliggøre betydningen ved nogle af de nævnte usikkerheder, er der i det føl-

gende præsenteret en række partielle følsomhedsberegninger. Det bemærkes, at følsomhedsbe-

regningerne ikke er en analyse af usikkerheden i de forskellige forløb, men udelukkende en illu-

stration af, hvad ændringer i disse forløb betyder for udviklingen i udledningerne. Det bemærkes

endvidere, at effekten på udledningerne er opgjort i CO

, da der ikke tages højde for udledning af

øvrige drivhusgasser.

Følsomhedsberegningerne forholder sig til de direkte effekter på henholdsvis kørselsomfang,

salgsandele for lastbiler, iblanding af VE-brændstoffer samt grænsehandel, og tager ikke højde

for eventuelt afledte effekter.

Følsomhedsberegning 1: Indfasning af eldrevne personbiler

Der er betydelig usikkerhed forbundet med fremskrivningen af personbilsbestanden og omstilling

fra konventionelle til nulemissionsbiler, særligt i forbindelse med fremskrivningen af salget af

biler frem mod 2035. Usikkerheden kan i høj grad tilskrives et marked i stor udvikling, hvor ikke

blot nysalget i stigende grad udgøres af elbiler men også omfanget af brugtvognsimport er steget

markant, hvoraf for sidstnævnte gælder det at ca. 9 ud af 10 biler er elbiler. Dertil følger usikker-

heden omkring det europæiske marked, hvor det samlede europæiske nysalg af elbiler var mar-

kant lavere end i Danmark. Hvordan det europæiske reduktionskrav for nye personbiler vil på-

virke det danske marked er fortsat uvist.

For at belyse effekten af et andet indfasningsforløb end der lægges til grund i KF25, er der udar-

bejdet to alternativforløb, hvor der henholdsvis antages en hurtigere og langsommere vækst i til-

gangen af elbiler frem mod 2035. Der antages en ændring i salgs-andelen for elbiler på +/- 10

pct.-point ift. KF25 grundforløbet. I forløbet med hurtigere indfasning skønnes salget at være ud-

gjort af 100 pct. elbiler fra 2028, hvor elbilsande-len i det langsommere forløb antages at udgøre

ca. 81 pct. i 2030,

jf. figur 22.18.

I begge alternativforløb antages fortsat 100 pct. salg af elbiler fra 2035 som følge af

EU-forord-

ningen om CO2-reduktionskrav for nye lette køretøjer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

146

Figur 22.22

Alternativforløb for salgsandel af elbiler, pct.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Alternativforløbene påvirker sammensætningen af den samlede køretøjsbestand og dermed de

tilhørende drivhusgasudledninger forbundet med anvendelsen af fossile brændstoffer. Effekten af

alternativforløbene på henholdsvis køretøjsbestanden og de resulterende CO

-udledninger frem-

går af

tabel 22.1.

Tabel 22.3

Følsomhedsberegning – Indfasning af eldrevne personbiler i 2030

Ændret antal

elbiler i 2030 (stk.)

Opjusteret forløb

Nedjusteret forløb

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

+ 100.000

- 105.000

Ændring i CO

-udledning i 2030

ift. KF25 grundforløb (mio. ton

)

- 0,23

+ 0,28

Følsomhedsberegning 2: Salg af ellastbiler

Hastigheden af elektrificeringen af lastbiler er forbundet med usikkerhed og er afhængig af pris-

og teknologiudvikling på området. For at belyse effekten af anden hastighed på elektrificeringen

ift. grundforløbet, skønnes effekten af henholdsvis højere og lavere drifts- og anskaffelsesom-

kostninger. I følsomhedsberegningen isoleres CO

-effekten på baggrund af et prisstød på +/- 10

pct. på anskaffelsesprisen ved køb af ellastbil gennem hele fremskrivningen.

En lavere anskaffelsespris på ellastbiler vil øge incitamentet til at anskaffe nye ellastbiler frem

for diesellastbiler. Følsomhedsberegningen viser, at de skønnede salgsandele i høj grad påvirkes

af prisudvikling, hvorfor der er en betydelig usikkerhed forbundet med fremskrivningen.

Tabel 22.2

viser den skønnede påvirkning af en priseffekt på andelen af ellastbiler i nysalget og

bestanden samt effekten heraf på lastbilernes udledninger. En 10 pct. reduktion i anskaffelsespri-

sen for ellastbiler skønnes at øge andelen af ellastbiler i nysalget til 82 pct. fra 2030 og frem fra

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

147

75 pct. i KF25. Dette skønnes at øge bestanden af ellastbiler til at udgøre 33 pct. i 2030 sammen-

lignet med 30 pct. skønnet i KF25. Omvendt skønnes en 10 pct. forøgelse af anskaffelsesprisen

for ellastbiler at reducere andelen af ellastbiler i nysalget til 73 pct. og 26 pct. bestandsandel i

2030. Asymmetrien af udsvingene af en symmetrisk priseffekt viser, at valget af drivmiddel i høj

grad afhænger af omkostningerne, hvormed modellen skønner det primære salg fra den mest ren-

table teknologi inden for de teknologier, der passer til formålets afgrænsning.

Følsomhedsberegningerne viser, at ændringer i priserne og dermed indfasningsforløbet for ellast-

biler skønnes at give udslag i relativt store ændringer i udledningerne i takt med, at ændringerne i

salget slår igennem i bestandssammensætningen. En 10 pct. reduktion i anskaffelsesprisen for el-

lastbiler skønnes at reducere udledningerne med ca. 0,06 mio. ton CO

i 2030. Omvendt skønnes

en 10 pct. forøgelse af anskaffelsesprisen for ellastbiler at forøge lastbilernes samlede udlednin-

ger med ca. 0,05 mio. ton CO

i 2030.

Tabel 22.4

Ændret anskaffelsespris for ellastbiler i 2030

Salgsandel af

ellastbiler (pct.-point)

- 10 pct.

anskaffelsespris

+ 10 pct.

anskaffelsespris

Kilde:

-4

Bestandsandel af

ellastbiler (pct.-point)

-4

-bidrag ift. KF25

(mio. ton CO

)

- 0,06

+ 0,05

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Følsomhedsberegning 3: Grænsehandel

Modellen for fremskrivning af grænsehandel med brændstoffer fremskriver mængden af brænd-

stof, der transporteres over grænsen i tanken på person- og lastbiler med afsæt i bl.a. prisforskelle

på brændstof mellem Danmark og nabolande. Udledningerne forbundet med grænsehandel er

derfor i høj grad følsom overfor udsving i afgifter og anden regulering, der påvirker brændstof-

prisen.

Effekten af prisændringer i Danmark og nabolande belyses gennem en følsomhedsberegning, der

sammenligner KF25 fremskrivningen med to scenarier, hvor dansk brændstof bliver henholdsvis

dyrere og billigere i forhold til udenlandsk brændstof. I analysen antages prisforskellen mellem

dansk og udenlandsk brændstof at blive henholdsvis 1 krone højere og 1 krone lavere pr. liter

(inkl. moms) fra 2025 og frem set i forhold til KF25 fremskrivningen, dvs. dansk brændstof anta-

ges at blive henholdsvis dyrere og billigere sammenlignet nabolandene. Effekten af det ændrede

grænsehandel og de resulterende CO

-udledninger fremgår af

tabel 22.3.

En øget brændstofpris i Danmark øger incitamentet til at tanke brændstof i udlandet. Analysen

viser, at 1 krone dyrere brændstof i Danmark skønnes at øge nettoimporten af brændstof til an-

vendelse i Danmark med ca. 5,6 PJ diesel årligt i gennemsnit fra 2025 til 2030, hvilket isoleret

set skønnes at reducere CO

-udledningen i Danmark med ca. 0,3 mio. ton CO

i 2030. Omvendt

skønnes en reduceret brændstofpris at medføre en øget nettoeksport, hvilket svarer til en øget

-udledning på ca. 0,3 mio. i 2030.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

148

Effekten af prisændringen reduceres frem mod 2035 som følge af et reduceret potentiale for

grænsehandel gennem en øget elektrificering af vejtransporten.

Tabel 22.5

-effekt i 2030 ved ændret prisforskelle, mio. ton CO

-effekt ift. KF25 (mio. ton CO

1 DKK højere prisforskel mellem dansk og

udenlandsk brændstof

1 DKK lavere prisforskel mellem dansk og

udenlandsk brændstof

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- 0,3

+ 0,3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

149

Fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv

Fremstillingserhverv omfatter virksomheder, der producerer og fremstiller varer, som sælges til

forbrugere, virksomheder og organisationer. Dette inkluderer en bred vifte af produkter såsom

fødevarer, tekstiler, møbler, elektronik, kemikalier, farmaceutiske produkter samt byggemateria-

ler og maskiner. Bygge- og anlægserhverv består af virksomheder, der opfører, ombygger eller

reparerer bygninger samt udfører anlægsarbejde såsom veje, jernbaner, broer, cykelstier osv.

Produktion af varer og halvfabrikata samt opførelse af bygninger og vejanlæg er typisk aktivite-

ter, der kræver en betydelig mængde energi. Derudover kan bearbejdningen af visse råmaterialer

også i sig selv føre til drivhusgasudledninger, kendt som procesudledninger. I 2023 omsatte

fremstillingserhvervene for ca. 1.100 mia. kr., hvilket svarer til ca. 39 pct. af det danske BNP,

mens bygge- og anlægserhvervet omsatte for ca. 370 mia. kr., svarende til ca. 13 pct. af det dan-

ske BNP samme år.

For transporterhvervets energiforbrug på offentlige veje henvises der til

kapitel 22 transport,

hvor de indgår under kategorier som lastbiler, varevogne osv.

23.1 Overblik over udledninger fra fremstillingserhverv og bygge-

anlægserhverv

De samlede udledninger fra fremstillingserhverv og bygge-anlæg er overordnet set faldet siden

1990 til 4,3 mio. ton CO

e 2023, hvilket forventes at forsætte frem mod 2050. Fremstillingser-

hverv og bygge-anlægserhvervene skønnes i 2030 at udlede ca. 2,6 mio. ton CO

e svarende til

ca. 12 pct. af Danmarks netto CO

e-udledninger.

Reduktionen frem mod 2035 kan bl.a. henføres til vedtagelsen af CO

-afgiften fra

Aftalen om en

grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022

samt omstillingen af ledningsgassen til at være

over 100 pct. vedvarende energi. Cirka halvdelen af reduktionerne skønnes at ske inden for ce-

mentproduktionen alene,

jf. figur 23.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

150

Figur 23.1

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervs udledninger for 1990-2035 i mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Energistatistikken opdeler ikke udledningerne på detaljeret industriniveau, hvorfor der bruges skønnede

værdier for 2023 som reference for at opgøre cementindustriens energirelaterede udledninger separat fra

fremstillingserhverv. Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. be-

grænset viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af frem-

skrivningen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerhe-

den illustreres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I 2024 skønnes cementproduktionen at udgøre en tredjedel af de samlede udledninger fra hele

fremstillings- og bygge-anlægserhvervene. Andelen skønnes at stige til at udgøre knap halvdelen

af de samlede udledninger fra sektoren i 2030. Derfor bliver dette erhverv behandlet mere indgå-

ende i nærværende kapitel.

Udledningerne fra fremstillings- og bygge-anlægserhvervene følger i KF25 generelt samme ni-

veau som i KF24. Ift. KF24 er den økonomiske vækst steget, hvilket isoleret set øger de energi-

og procesrelaterede udledninger. Dette opvejes at et større brændselsskifte fra bl.a. olie og kul til

gas, biomasse og el,

jf. figur 23.2 og 23.3.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

151

Figur 23.2

Drivhusgasudledninger fra fremstillings- og

bygge- anlægserhverv, mio. ton CO

Figur 23.3

Væsentlige ændringer i udledningerne i

2030 fra KF24 til KF25, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologi-

ske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konse-

kvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen i figur

23.2 er stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Cementproduktionen blev reduceret med ca. 26 pct fra 2021 til 2024., hvoraf den CO

-intensive

hvide cement udgør størstedelen af faldet. Reduktionen af hvid cement i særligt 2022 vurderes at

medføre en længerevarende ændring i markedet. I KF25 forventes et sammenligneligt produkti-

onsniveau frem mod 2035, til det anvendt i KF24.

Overordnet udvikling frem til 2030 og 2050

Udviklingen i udledningerne fra fremstillings- og bygge-anlægserhverv viser et fald fra proces-

og energirelaterede udledninger, hvorfra den primære reduktion forekommer i de energirelate-

rede udledninger. Særligt udledningerne fra fremstillingserhverv forventes at falde frem mod

2030, hvor udledningerne skønnes reduceret med ca. 1,6 mio. ton CO

e. Reduktionen følger sær-

ligt af en stigende VE-andel i ledningsgassen,

jf. kapitel 25 Produktion af olie, gas og VE-

brændsler.

Dertil forventes en øget udnyttelse af intern overskuds- og omgivelsesvarme ved

hjælp af varmepumper, elektrificering og energibesparelser.

Den samlede udledning fra cementsektoren skønnes at falde med ca. 0,3 mio. ton CO

e mellem

2023 og 2030. Det vurderes, at CO

-afgiften vil medføre et fald i den samlede cementproduktion

fra 2025 og frem til 2030, samt at en teknologisk udvikling inden for cementtyper vil bidrage til

en reduceret klinkerandel, som er den mest energi- og CO

-intensive del af cementproduktionen.

Dette vil resultere i en reduktion af både de energi- og procesrelaterede udledninger. Energirela-

terede udledninger forventes yderligere reduceret som effekt af stigende kvotepriser og CO

afgifter. Dette følger af en delvis omstilling fra kul og petrokoks til en øget andel af biomasse og

affald.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

152

Der skønnes også markant reducerede udledninger fra øvrige fremstillingserhverv, primært på

grund af investeringer i biogasudbygning samt udnyttelse af overskuds- og omgivelsesvarme

gennem elektriske varmepumper, elektrificering og energibesparelser.

Omstillingen væk fra naturgas skønnes alene at bidrage med en reduktion på ca. 0,7 mio. ton

e af den samlede reduktion på ca. 1,4 mio. ton CO

e mellem 2023 og 2030 fra fremstillings-

erhvervets energirelaterede udledninger,

jf. figur 23.4.

Der skønnes ikke væsentlige CO

-redukti-

oner i bygge-anlægserhvervene. Størstedelen af erhvervets udledninger er relateret til intern

transport, herunder entreprenørmaskiner. Det skønnes, at elektrificering af disse maskiner kun i

begrænset omfang vil være rentabel ved gældende regulering.

Figur 23.4

Fremstillings-

og bygge-anlægerhvervs udledninger i 2023 og 2030 fordelt på typer, mio. ton

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I tillæg til CO

-afgiften er der i

Aftalen om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattere-

form for industri mv.

fra 19 marts 2024 afsat ca. 2 mia. kr. til omstillingsstøtte målrettet virksom-

heder, der har sværest ved at omstille sig. Omstillingsstøtten skal hjælpe virksomhederne i en

overgangsperiode, men med krav til virksomhederne, herunder at virksomhederne gennemfører

et klimasyn. Det er skønnet, at omstillingsstøtten vil bidrage med en yderlige reduktion på ca. 0,1

mio. ton CO

e i både 2025 og 2030, samt en reduktion på 0,05 mio. ton fra 2035 og frem til 2039

baseret på forudsætningerne i KF23. Ved skæringsdatoen for KF25 er aftalen endnu ikke fuldt

udmøntet og indgår derfor alene partielt i KF25 i de samlede mankoberegninger i hovedrappor-

ten.

Vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Væksten i fremstillings- og bygge-anlægserhvervene er påvirket af konjunkturudsving. Desuden

har fremstillings- og bygge-anlægserhverv en betydelig korrelation mellem produktionsvækst og

det øgede behov for energiinput.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

153

I fremskrivningsperioden forventes en generel vækst for hele fremstillings- og bygge-anlægser-

hvervet. Indførelsen af CO2-afgiften skønnes dog at reducere cementproduktionen frem mod

2030 til et generelt lavere niveau, før den følger samme udvikling som det generelle byggean-

lægsindeks, jf.

forudsætningsnotatet om husholdninger og erhvervs energiforbrug samt proces-

udledninger.

Figur 23.5

Vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologi-

ske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konse-

kvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjerne i

figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Finansministeriet

23.2 Udvikling i fremstillingserhverv

Udviklingen inden for fremstillingserhverv viser et fald i energiforbruget, der kan tilskrives en

række faktorer, herunder implementeringen af energieffektiviseringer og strukturelle ændringer

rettet mod mindre energiintensive sektorer. Historisk medførte finanskrisen en nedgang i aktivi-

teten i årene efter 2007, hvor produktionsindekset for bygge-anlægssektoren først i 2017 indhen-

tede produktionsniveauet fra året op til finanskrisen. Den efterfølgende stigning i energiforbruget

frem til 2023 skyldes primært øget produktion på baggrund af økonomisk vækst.

Det forventes, at det samlede energiforbrug i fremstillingssektoren vil stagnere frem mod 2030,

jf. figur 23.6.

Stagneringen i energiforbruget frem mod 2030 kan primært forklares med en ned-

gang i cementsektorens produktion.

Desuden skønnes investeringer i energibesparelser og konverteringer til mere energieffektive tek-

nologier at bidrage til, at det samlede energiforbrug i andre dele af fremstillingssektoren kun

svagt stiger, selvom sektorens produktion skønnes at vokse betydeligt. Disse investeringer for-

ventes blandt andet at blive drevet af statslige tilskud til energieffektiviseringer i Erhvervspuljen,

som blev vedtaget som en del af

Klimaftalen for energi og industri i juni 2020,

samt indførelsen

af en højere og mere ensartet CO

-afgift med

Aftalen om Grøn Skattereform for industri mv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

154

Figur 23.6

Energiforbrug i fremstillingserhverv, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologi-

ske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konse-

kvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Andelen af fossile brændsler i fremstillingssektorens samlede energiforbrug er reduceret, men

udgør fortsat en betydelig del. Mens det skønnes, at energiforbruget er relativt stabilt, skønnes

olie-, kul- og gasforbruget fortsat at falde gradvist som følge af øget energieffektivisering, elek-

trificering og anvendelse af biomasse, drevet af forventede prisstigninger på især tariffer, kvote-

priser og indførelsen af en højere og mere ensartet CO

-afgift. Dertil kommer, at når bionaturgas-

produktionen fra og med 2032 skønnes at overstige det samlede forbrug af ledningsgas, er der

opgørelsesmæssigt ikke udledninger forbundet med forbrug af ledningsgas,

jf. kapitel 25 Produk-

tion af olie, gas og VE-brændsler.

Det forventes, at der kun sker en mindre ændring i energiforbruget efter energitjenester som

følge af en øget elektrificering og energieffektivisering. Energitjenesten procesvarme udgør den

største del af det samlede energiforbrug i fremstillingssektoren med 52 pct. af energiforbruget,

hvoraf højtemperatur procesvarme udgør to-tredjedele. Den næststørste del går til elektriske mo-

torer og ventilation/køling, som står for ca. 23 pct. i 2024, mens intern transport kun udgør ca. 7

pct. En mindre del af energiforbruget i fremstillingssektoren anvendes til produktion af el og

fjernvarme. Udledninger forbundet med fremstillingserhvervenes produktion af el og fjernvarme

opgøres som en del af udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren.

Udvikling af cementproduktionen frem til 2050

Udledningerne fra cementindustrien skønnes at udgøre ca. 1,5 mio. ton CO

e i 2024 med en ned-

gang frem mod 2030 til ca. 1,2 mio. ton CO

e. Det skyldes især den skønnede reduktion i ce-

mentproduktion frem mod 2030 som følge af indførelsen af CO

-afgiften fra

Aftalen om en grøn

skattereform for industri mv.

Efter 2030 skønnes aktiviteten at stige, mens udledninger forbliver

stabile på ca. 1,2 mio. ton som følge af brændselsskifte og teknologiudvikling af cementtyper,

jf.

figur 23.7.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

155

Særligt de energirelaterede udledninger fra cementproduktionen skønnes at falde frem mod 2030

fra ca. 0,6 mio. ton CO

e i 2024 til ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2030 bl.a. som følge af, at Aalborg

Portland forventes at erstatte kul og petrokoks med biomasse og affald. Herefter skønnes et min-

dre fald i energirelaterede udledninger som følge af øget anvendelse af biomasse til produktionen

af cement. Det forventes, at procesrelaterede udledninger følger aktivitetsniveauet med en fal-

dende udledning mod 2030, hvorefter denne skønnes svagt stigende mod 2050. Dette omfatter en

nedgang i cementproduktionen frem mod 2030 og en gradvis reduktion i klinkerandelen i de fær-

dige cementprodukter frem mod 2050.

Figur 23.7

Udledninger fra cementproduktionen, mio. ton CO2e

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologi-

ske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konse-

kvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det samlede energiforbrug til cementproduktion skønnes at falde frem mod 2030, hvilket skyldes

den faldende cementproduktion. Fra 2030 og frem skønnes produktionen dog at stige, hvilket til-

svarende betyder en stigende tendens i energiforbruget. Fra 2023 har Aalborg Portland haft mu-

lighed for at anvende ledningsgas, da der er etableret gasinfrastruktur til fabrikken. Dog skønnes

der ikke noget signifikant gasforbrug frem mod 2050 under de nuværende forudsætninger med

høje gaspriser, -tariffer og relativt lave priser på CO

-kvoter,

jf. forudsætningsnotatet om hus-

holdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger.

Der skønnes at ske en udfasning af kulforbruget og et fald i brugen af petrokoks frem mod 2030,

hvorefter udviklingen skønnes at fortsætte med en gradvis fladere kurve mod 2050. Kul og petro-

koks skønnes primært erstattet af biomasse og affald. Affaldet inkluderer en bioandel, hvilket

yderligere bidrager til reduktioner i de energirelaterede udledninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

156

23.3 Udvikling i bygge-anlægserhverv

Bygge- og anlægssektoren har historisk haft en betydelig andel af fossile brændsler i sit samlede

energiforbrug, en mindre andel af elektricitet og en meget begrænset anvendelse af vedvarende

energi. Energiforbruget i denne sektor skønnes i endnu højere grad end i fremstillingssektoren at

være påvirket af konjunkturbevægelser. På samme måde som i fremstillingssektoren ses der re-

duktioner i det samlede energiforbrug i årene efter finanskrisen. Fra 2013 ses en stigning i ener-

giforbruget, som primært er drevet af øget produktion som skyldtes økonomisk vækst. Det nuvæ-

rende energiforbrug overstiger niveauet fra før finanskrisen, jf.

figur 23.8.

Figur 23.8

Energiforbrug i bygge-anlægserhverv, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologi-

ske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konse-

kvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i

figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I bygge- og anlægssektoren skønnes energiforbruget at stige i de kommende år, hvorefter det

skønnes at falde frem mod 2050 som følge af mindre ændringer i brændselssammensætningen.

En betydelig del af energiforbruget i denne sektor består af gas- og dieselolie til intern transport,

hvor transporten kun delvist skønnes at blive elektrificeret mod 2050. Fra 2028 forventes der

også en iblanding af VE-brændstoffer i diesel til intern transport som følge af CO

-fortræng-

ningskravet, Desuden er enkelte entreprenører begyndt at anvende biobaserede brændstoffer, så-

som ren HVO, og tendensen skønnes at fortsætte fremover.

Den skønnede nedgang i energiforbruget kan tilskrives en øget energieffektivitet, der overstiger

effekten af sektorens vækst. Energieffektiviseringerne i fx den interne transport sker til dels fra

elektrificering og forventet teknologisk udvikling i køretøjer i bygge- og anlægssektoren, som

medfører en stigning i energiudnyttelsen i hele perioden.

Fordelingen af energiforbruget i bygge- og anlægssektoren på energitjenester skønnes ikke at æn-

dres betydeligt i hele fremskrivningsperioden. Energiforbrug til intern transport skønnes at falde i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

157

hele fremskrivningen og stå for 67 pct. i 2030, men vil fortsat udgøre størsteparten af energifor-

bruget i alle årene. Det resterende energiforbrugs andele skønnes alle at stige frem mod 2050 i

KF25 og udgøres i 2024 af elektriske motorer og ventilation/køling med 12 pct., procesvarme 11

pct. og rumvarme 6 pct., og belysning og elektronik 4 pct., jf.

figur 23.9.

Figur 23.9

Energiforbrug i bygge-anlægserhverv fordelt på energitjenester, pct.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

23.4 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Den fremtidige vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv er underlagt stor usikkerhed bl.a.

idet aktiviteten er følsom over for konjunkturudsving. Efter finanskrisen blev der observeret mar-

kante fald i energiforbrug, udledninger og vækst i denne sektor. Eventuelle fremtidige konjunk-

turudsving forventes at have en betydelig indflydelse på sektorens udledninger.

Desuden er der en usikkerhed omkring de teknologiske muligheder for elektrificeringen af intern

transport i sektoren, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikkert sammenlignet

med fx elektrificeringen af vejtransport.

Antagelsen om reduktionen i cementindustriens produktion som følge af den kommende CO

afgift er også behæftet med usikkerhed. Det bemærkes dog, at de reducerede udledninger som

følge af den strukturelle reduktion i cementproduktionen også kan realiseres på anden vis, bl.a.

gennem teknologisk udvikling, herunder brændselsskift og CO

fangst eller udvikling af nye ce-

menttyper.

23.5 Sammenligning med cementproduktionens udledninger i

KF24

Som følge af en nedgang i cementproduktionen er udgangspunkt for fremskrivningen af cement-

produktionens aktivitet skønnet svagt lavere i KF25 sammenlignet med KF24. Samtidig er der

observeret en større anvendelse af biomasse i 2023 end fremskrevet i KF24. Dette har resulteret i

et reduceret skøn for 2025 i KF25 på 1,5 mio. ton CO

e, hvormed KF25 er 0,1 mio. ton CO

e un-

der niveauet for KF24.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

158

El- og fjernvarmesektoren

Sektoren omfatter hovedparten af de anlæg, der forsyner det danske samfund med el og fjern-

varme, herunder:

•

større og mindre kraftvarmeanlæg, der leverer både el og fjernvarme

vindkraftanlæg og solcelleanlæg, der alene leverer el

kedler, solvarmeanlæg, overskudsvarmeanlæg og varmepumper, der alene leverer

varme til fjernvarmesystemer

-fangst på el og fjernvarmeværkerne Asnæsværket og Avedøreværket. For øvrige

-fangst og -lagrings puljer henvises til

kapitel 30 CCS.

Affaldsforbrændingsanlæg leverer også el og fjernvarme, men deres udledninger behandles som

en del af affaldssektoren,

jf. kapitel 26 Affaldsforbrænding.

For fuldstændighedens skyld vises

forbruget af affald til el- og fjernvarmeproduktion i opgørelsen af el- og fjernvarmesektorens

energiforbrug og -produktion.

Det bemærkes, at KF25 er en fremskrivning for, hvordan udledningerne skønnes at udvikle sig

givet de tiltag på klima- og energiområdet, som er besluttet. Fsva. havvind betyder dette, at der i

KF25 indgår (udover eksisterende havvind), havvind fra åben dør-projekter der har opnået tilla-

delse til etablering eller nettilslutningsaftale og afgjorte udbudsparker.

24.1 Overblik over el- og fjernvarmesektorens udledninger

El- og fjernvarmesektoren var i 1990 den mest udledende sektor i Danmark, men forventes i

fremtiden i højere grad at bidrage til nedbringelsen af drivhusgasudledningen fra andre sektorer,

fx gennem elektrificering af transport, kollektiv og individuel opvarmning, industrielle processer

og gennem udvidet brug af fjernvarme i tidligere naturgasopvarmede bygninger. En væsentlig

årsag til det kraftige fald i udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren fra midt 1990’erne og

frem til i dag er således en fundamental omlægning af den måde, el og fjernvarme fremstilles på.

Energikrisen fra 2021 har særligt præget el- og fjernvarmesektoren med udskydelse af nedluk-

ning af kulforbruget på flere kraftvarmeværker. Dette følger blandt andet af politisk udskydelse

af nedlukning af tre kraftvarmeværker til 2024, heraf kulkraftværkerne Esbjergværkets blok 3 og

Studstrupsværkets blok 4, samt Fynsværkets udskydelse af omstillingen fra kul til gas fra 2022 til

2024. Desuden har der været genfyring af kul på Avedøreværket og brand på Studstrupsværkets

træpillelager, hvilket medførte genfyring af kul på værkets blok 3 for at opretholde fjernvarmele-

verancen. Fra 2025 forventes det, at kun Nordjyllandsværket vil have et kulforbrug til el og fjern-

varmeproduktion.

Udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren udgjorde ca. 3,2 mio. ton CO

e i 2023, svarende til

ca. 8 pct. af Danmarks netto CO

e-udledninger. Sektoren skønnes at bidrage med et nettooptag

på ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030. Det bemærkes, at el- og fjernvarmesektorens negative udlednin-

ger ikke afspejler fossilfri el eller fjernvarme. Dette skyldes, at el- og fjernvarmeproduktion på

blandt andet de danske affaldsforbrændingsanlæg og overskudsproduktion fra raffinaderiernes

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

159

drift opgørelsesmæssigt tilhører andre sektorer, nærmere beskrevet i hhv.

kapitel 26 Affaldsfor-

brænding

25 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer,

samt import af el, som kan være

produceret med fossile kilder.

Udledning af drivhusgasser i sektoren er primært forbundet med produktionen af el og fjern-

varme på de fossile brændsler, men inkluderer også negative udledninger og evt. udledninger for-

bundet med energiforbrug fra CO

-fangst og lagring på anlæg med afsluttet udbud. Udfasningen

af kulkraft og en gradvis omstilling af ledningsgassen til at være 100 pct. grøn fra 2032 bidrager

til den primære reduktion i udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren. Samtidig skønnes etab-

leringen af CO

-fangst på biogene kraftvarmeværker at bidrage til, at sektoren opfanger mere

via CO

-fangst og lagring, end den udleder fra 2028,

jf. figur 24.1.

Figur 24.1

El- og fjernvarmesektorens udledninger for 1990-2050 i mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Ikke-brændselsfordelte udledninger inkluderer CO

-, metan- og lattergasudledninger, der opstår i forbindelse

med brændselsforbrænding, hvilket også inkluderer biomasseafbrænding. Der er ekstra usikkerhed

forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder,

omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at

søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

160

Skønnet for sektorens CO

-udledninger i KF25 følger samme niveau som KF24,

jf. figur 24.2.

Figur 24.2

Drivhusgasudledninger fra el- og fjernvarmesektoren, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

24.2 Overordnet udvikling frem til 2050

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og energikrisen fra 2021 medførte markante ændringer i el-

og fjernvarmeproduktionen på baggrund af stigende energipriser, herunder blandt andet udskudt

nedlukning og udfasning af kulforbrug på flere kraftvarmeværker. Dette har resulteret i et højere

kulforbrug fra 2021 og frem til 2024 i fremskrivningen. Sektoren skønnes dog som den første

sektor at have et netto CO

e-optag via CO

-fangstprojekterne på Avedøre og Asnæs-værkerne.

Fra 2025 og frem til 2028 forventes kun Nordjyllandsværket fortsat at have en kulbaseret drift.

Det skønnes at medføre en markant reduktion på ca. 2,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til 2023.

Nedlukningen af kulkraftskapacitet og konverteringer til biomasse i Danmark er understøttet af

blandt andet teknologisk udvikling af vindmøller og solceller, kombineret med udbygningen af

-kvotesystemet, afgifter på fossile brændsler, støtte af biomasseproduceret kraftvarme og ud-

bygning af hav- og landvindmøller.

I 2030 skønnes sektoren at være tilnærmelsesvis fossilfri med lukningen af de danske kulkraft-

værker og som følge af, at biogasandelen i ledningsgas opgørelsesmæssigt gradvist omstilles til

100 pct. frem mod 2032, jf.

kapitel 25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Dertil kommer,

at udmøntningen af CCUS-puljen medfører CO

-fangst med henblik på geologisk lagring på

Avedøre og Asnæs kraftvarmeværkerne, der forventes i fuld drift fra 2026, hvilket jf. kontrakten

forventes at bidrage med en reduktion på 430.000 ton CO

e i 2030, jf.

figur 24.3.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

161

Figur 24.3

El- og fjernvarmesektorens udledninger i 2023 og 2030 fordelt på brændsler, mio- ton CO2e

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I fremskrivningen skønnes desuden en reduktion i udledninger fra naturgas, hvilket primært skyl-

des den gradvise omstilling af ledningsgassen, der opgørelsesmæssigt forventes 100 pct. grøn fra

og med 2032,

jf. kapitel 25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Energiforbrug i el- og fjernvarmesektoren

Historisk set har el- og fjernvarmeproduktion i Danmark været baseret på kraftvarme. I fremtiden

forventes den forbedrede økonomi i elproduktion fra vind og sol samt den indirekte effekt af et

stigende bidrag til fjernvarmeproduktionen fra fx varmepumper at bidrage til en forringet kon-

kurrencesituation for de store kraftvarmeværker, som i dag er baseret på blandt andet kul og træ-

baseret biomasse. Derfor skønnes forbruget af træbaseret biomasse at falde markant fra 34 pct. i

2023 til 10 pct. af energiforbruget i el og fjernvarmesektoren frem mod 2035.

Den skønnede omstilling af energiforbruget i el- og fjernvarmesektoren kan opdeles i følgende

centrale årsager, der er delvist sammenlignelige med reduktioner i udledninger illustreret i

figur

24.4:

•

Udvikling af VE på land:

Produktionen af el fra solceller skønnes at stige markant fra at

udgøre ca. 10 pct. af elproduktionen i 2023 til ca. 37 pct. i 2030. Produktion fra landvind

skønnes at udgøre en faldende andel af den samlede elproduktion fra ca. 30 pct. i 2023 til

ca. 22 pct. i 2030.

Udbygning med havvind:

Udbuddet af 3 GW havvind i Nordsøen førte ikke til bud i de-

cember 2024, og med opbakning fra forligskredsen blev udbuddet af 3 GW i de indre dan-

ske farvande annulleret. På den baggrund skønnes den årlige elproduktionen fra havvind ef-

ter 2030 ca. 16 TWh lavere end i KF24. Det bidrager sammen med en kraftigt stigende elef-

terspørgsel til, at Danmark skønnes at være nettoimportør af el i hele fremskrivningsperio-

den.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

162

•

Udfasning af kulbaseret produktion:

Kulbaseret el- og fjernvarmeproduktion skønnes at

falde markant i 2025 i forhold til 2023. Udviklingen skyldes hovedsageligt lukningen af fire

kulkraftvarmeværker: Fynsværket, Esbjergværket, Studstrupværket og Avedøreværket. Kul-

baseret produktion forventes at ophøre fuldstændigt med lukningen af Nordjyllandsværket

ved udgangen af 2028.

Øget biogasanvendelse til gasbaseret produktion:

Omstillingen af ledningsgassen til 100

pct. grøn gas fra og med 2032 medfører, at den gasbaserede el- og fjernvarmeproduktions

udledninger gradvist reduceres til nul fra og med 2032.

•

Figur 24.4

Energiforbruget i el- og fjernvarmesektoren, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

24.3 Udvikling af elproduktionen og -forbruget

Det samlede elforbrug skønnes at stige markant frem mod 2050,

jf. figur 24.5.

Stigningen skøn-

nes blandt andet at komme via opbygningen af nye industrier og omstillingen til nye teknologier

i sektorer, hvor der hidtil primært er brugt brændsler. Det vedrører anvendelse af varmepumper i

husholdninger og fjernvarme, PtX-produktion, datacentre og elektrificeringen af transportsekto-

ren via særligt elbiler. Disse teknologiers andel af elforbruget skønnes at stige fra ca. 26 pct. i

2023 til over 50 pct. efter 2030. Historisk har elforbruget primært været knyttet til det klassiske

forbrug, der omfatter husholdninger og erhvervets forbrug til elektriske apparater (computere,

fjernsyn, madlavning mm.), belysning, elmotorer mm, hvilket ikke skønnes at stige frem mod

2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

163

Figur 24.5

Dansk elforbrug fordelt på typer, TWh

Anm.:

Kilde:

Klassisk elforbrug omfatter elforbrug til apparater, belysning, elmotorer mm. i husholdninger og erhverv.

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elforbruget i Danmark har historisk ligget på et stabilt niveau på omkring 35 TWh siden

1990’erne. Der skønnes en markant ændring i efterspørgslen på el frem mod 2030 og videre frem

mod 2050, hvor elforbruget skønnes at stige med ca. 60 pct. i 2030 og ca. tredobles mod 2050

relativt til 2023.

Det stigende elforbrug er særligt markant i følgende sektorer,

jf. figur 24.6:

•

Servicesektoren med udbygning af store datacentre,

jf. kapitel 29 Serviceerhverv.

Sektoren for VE-brændstoffer med udbygning af PtX-produktion,

jf. kapitel 25 Produktion

af olie, gas og VE-brændsler.

Transportsektoren med stigning i antallet af el-køretøjer inklusive elbiler,

jf. kapitel 22

Transport.

Fjernvarmesektoren med øget anvendelse af varmepumper og elkedler til kollektiv opvarm-

ning (fjernvarme),

jf. afsnit 24.4.

Husholdninger med øget anvendelse af varmepumper til individuel opvarmning samt indivi-

duel opvarmning og procesvarme i erhverv,

jf. kapitel 28 Husholdninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

164

Figur 24.6

Dansk elforbrug fordelt på sektorer, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Omstilling fra termisk til ikke-termisk elproduktion

I 1990 foregik størstedelen af den indenlandske elproduktion på termiske anlæg, hvoraf hoved-

parten var kulfyrede, og kun en mindre andel på sol- og vindkraftanlæg. I 2020 var den termiske

andel af elproduktionen faldet markant, hvilket skønnes at forsætte mod 2030, hvor den termiske

andel kun skønnes at udgøre 13 pct. og hovedsagelig at være baseret på biomasse med et begræn-

set bidrag fra ledningsgas og affaldsforbrænding,

jf. figur 24.7.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

165

Figur 24.7

Elproduktion fordelt på termiske og ikke-termiske værker, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I de kommende år forventes der markante ændringer i den danske termiske elkapacitet med ud-

fasningen af kulkraftværker frem mod 2030. Biomassekraftvarmeværker vurderes også at redu-

cere deres kapacitet over tid i takt med deres tekniske levetid og udfasningen af støtte til elpro-

duktion på biomassekraftvarmeværker. Kraftvarmeværker antages gradvist at blive taget ud af

drift på grund af deres levetid og manglende rentabilitet i forhold til alternative energikilder,

hvilket blandt andet skyldes, at den teknologiske udvikling af havvind- og landvindmøller samt

solceller har medført markant fald i teknologiomkostninger,

jf. teknologikatalog for produktion

af el og fjernvarme.

Elkapacitet og elproduktion

Kombinationen af den stigende el-efterspørgsel, højere omkostninger på termiske anlæg fra fal-

dende støtte og stigende CO

-kvotepriser samt faldende omkostninger på vind- og solkraft vurde-

res at medføre en markant stigende indfasning af kapacitet fra disse teknologier og dertilhørende

elproduktion,

jf. figur 24.8.

Der skønnes en markant indfasning af særligt solcelleanlæg. Hav-

vindskapaciteten skønnes gradvist reduceret fra 2029 og frem til 2050 i takt med at levetiden for

ældre parker udløber. I KF25 skønnes derfor, at havvindskapaciteten i 2050 udgøres af havvind-

mølleparkerne Thor og åben dør projekter.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

166

Figur 24.8

Elkapacitet, GW

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

For både landvindmøller og solceller fremskrives den kommercielle udbygning i KF25 med af-

sæt i Energinets og Energistyrelsens vægtede oversigt over potentielle VE-projekter i forskellige

planlægningsfaser (VE-pipeline), samt en økonomisk afskæring af projekter,

jf. forudsætningsno-

tat el og fjernvarme.

VE-pipelinen vil løbende afspejle evt. forsinkelser i udbygning og tilslut-

ning af anlæg.

Metoden til fremskrivning af landvind- og solcelleudbygning er opdateret med KF25 således, at

udbygningen af VE begrænses i forhold til, om den skønnes rentabel. Der introduceres et økono-

misk loft, der reducerer udbygningen, såfremt den vægtede elpris for hhv. solceller og landvind

falder under deres respektive skønnede ”levelised cost of energy” (LCOE), der angiver den sam-

lede gennemsnitlige omkostning pr. produceret energienhed over en energikildes levetid, inklu-

sive investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Der ses en udvikling mod en stor kapacitet af fluktuerende vedvarende energikilder som vind og

sol, der periodevist har potentiale til at overgå det samlede elforbrug og kapacitet på udlandsfor-

bindelser. Denne udvikling i elkapaciteten skaber et anderledes system, hvor VE-produktionen

og elforbruget over døgnet og året og afhængig af vejret skaber større variationer i elprisen. Den

høje kapacitet af solceller forventes at skabe udsving med lave elpriser midt på dagen, hvor for-

bruget oftest også er relativt højt. Denne tendens ses allerede i weekender og sommermåneder i

dag, men forventes at blive forstærket med en solcellekapacitet på 15 GW i 2030 og 44 GW sol-

celler i 2050. Produktionen fra vind er højest i efterårs- og vintermånederne, mens solcellers peak

produktion er om sommeren.

Produktion af el fra solkraft skønnes at overstige den samlede elproduktion fra vindkraft fra

2033. Elproduktion fra øvrige kilder falder frem mod 2030, hvor biomasse, affaldsforbrænding

og ledningsgas skønnes at udgøre henholdsvis ca. 9 pct., ca. 2 pct. og ca. 1 pct. af den samlede

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

167

elproduktion i 2030 og falde yderligere frem mod 2050

jf. figur 24.9.

Yderligere forventes af-

falds- og biomasseværkerne at omstille til en større andel varmeproduktion.

Figur 24.9

Elproduktion fordelt på type, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elforsyningsbalance

Det skønnes i KF25, at elforbruget stiger mere end elproduktion frem mod 2050. Det skønnes

dermed i KF25, at Danmark i hele fremskrivningsperioden vil være nettoimportør af elektricitet,

jf. figur 24.10.

Det bemærkes, at KF25 er en fremskrivning af, hvordan udledningerne skønnes at

udvikle sig givet de tiltag på klima- og energiområdet, som er besluttet. Fsva. havvind betyder

dette, at der i KF25 indgår (udover eksisterende havvind), havvind fra åben dør-projekter, der har

opnået tilladelse til etablering eller nettilslutningsaftale, samt afgjorte udbudsparker.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

168

Figur 24.10

Forsyningsbalance af det danske elnet, TWh

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjerne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elprismarkedet i Danmark og nabolande

Danmark er en integreret del af det fælleseuropæiske elsystem og udveksler elektricitet med de

lande, vi er forbundet med gennem udlandsforbindelser. Udviklingen af elproduktionskapaciteten

i Danmarks nabolande forventes at bevæge sig mod en større udbredelse af vedvarende elproduk-

tionskapacitet og en gradvis udfasning af konventionelle produktionsenheder. Samtidig forventes

det europæiske netværk at blive styrket med flere elforbindelser både internt og på tværs af lan-

dene,

jf. KF25 Sektorforudsætningsnotatet om el og fjernvarme.

Det bemærkes, at elprisfrem-

skrivningen i KF25 er et udtryk for elprisskøn i et energisystem karakteriseret ved de tiltag på

klima- og energiområdet, som er besluttet. Elprisskønnet skal dermed ikke fortolkes som en

prognose. Elpriserne skønnes frem mod 2030 fortsat at være høje relativt til historiske elpriser.

Den højere elpris på over 600 kr. per MWh afspejles af høje gaspriser og et udland med højere

elpriser. Frem mod 2035 skønnes udbygningen af vedvarende energi og faldende brændselspriser

at bidrage til faldende elpriser, der falder til en gennemsnitselpris på ca. 450 kr./MWh i 2035.

Den langsigtede elpris mod 2050 er præget af gradvist stigende priser til over 600 kr./MWh for

både Danmark og nabolande mod syd jf.

figur 24.11.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

169

Figur 24.11

Gennemsnitslige spotmarkedpriser for el i Danmark og Danmarks nabolande, kr./MWh

Anm.:

Kilde:

For NO opgøres elprisen for det enkelte prisområder der forbindes til Danmark. DE, GB og NL er i dag

enkeltestående prisområder for handel med el via Nordpool. Der er ekstra usikkerhed forbundet med

fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv.

Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor

afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De danske elpriser er yderligere påvirket af de relativt lave elpriser i Norge og Sverige samt de

omfattende udlandsforbindelser til England og Tyskland, hvor der ligesom i Danmark også sker

en betydelig udvidelse med både solceller, landvind og havvind. Udviklingen skønnes at resul-

tere i store prisudsving i løbet af året, og det forventes, at disse udsving i elpriserne vil stige frem

mod 2030. Omvendt vil den skønnede elektrificering ved PtX-produktionskapacitet og elforbrug

til varmeproduktion, elbiler, mv., både i Danmark og i udlandet alt andet lige dæmpe disse sving-

ninger frem mod 2050, idet det fleksible forbrug forventes flyttet til lavpristimer.

Den skønnede udvikling i elprisen afspejler grundlæggende udviklingen i balancen mellem ud-

bud og efterspørgsel. Det generelle fald i omkostninger på sol- og vindkraft medfører en mere

fluktuerende produktion, som ikke nødvendigvis følger elefterspørgslen, hvorfor elpriserne for-

ventes at blive mere volatile. Udviklingen antages at skabe et øget økonomisk incitament for en

udvikling mod fleksibelt elforbrug, -produktion og -lagring, herunder elvarme, batterier, PtX, el-

biler, udlandsforbindelser mv., der kan skifte forbrug til timer med lave elpriser, samt gasturbi-

ner, udlandsforbindelser og batterier, der kan levere el i timer med høje priser.

Omstillingen fra en stor termisk kapacitet i elforsyningen til fluktuerende vedvarende kilder som

vindmøller og solceller afspejles særligt i elprisudviklingen, hvor der i fremskrivningen skønnes

en større variation af elpriserne. Variationen skønnes særlig at påvirke elprisen i to-tredjedele af

året med priser på under 300 og 100 DKK/MWh i hhv. 58 pct. og 28 pct. af timerne i 2035, samt

elpriser på over 1000 DKK/MWh i ca. 6 pct. af timerne i 2035, jf.

figur 24.12.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

170

Figur 24.12

Varighedskurve for elprisen i Danmark i 2025, 2030 og 2035 (DK1), DKK/MWh per time

Anm.:

Kilde:

Elpriser i 2025, 2030 og 2035 er beregnet i RAMSES modellen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

24.4 Udvikling af fjernvarmeproduktion og -forbruget frem til 2050

Den danske produktion af fjernvarme er tæt knyttet til forbruget, hvilket forventes at fortsætte i

fremtiden. Den fremtidige udvikling omfatter to modsatrettede tendenser. På den ene side skøn-

nes der en fortsat udbygning af fjernvarmen, som vil omfatte nye områder gennem konvertering

af tidligere gasforsynede områder som en del af kommunernes varmeplanlægning. Dertil ses

også en øget efterspørgsel på fjernvarme fra blandt andet nye boligområder i og ved eksisterende

fjernvarmeområder, samt en øget økonomisk vækst i fremstillingserhverv. På den anden side for-

ventes et fald i varmeforbruget i eksisterende fjernvarmeområder på grund af øget energieffekti-

vitet i bygningsmassen. Til KF25 skønnes der en forsinkelse af konverteringen af gasfyr til fjern-

varme relativt til KF24. Det følger af forsinkede udrulningsplaner og stigende omkostninger ved

nye fjernvarmeområder.

Fjernvarmeforbruget skønnes at stige i hele fremskrivningsperioden fra ca. 135 PJ i 2023 til ca.

149 PJ i 2030,

jf. figur 24.13.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

171

Figur 24.13

Fjernvarmeforbrug inkl. tab, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der forventes en gradvis udvidelse af fjernvarmeområderne særligt i områder med nær tilknyt-

ning til eksisterende fjernvarmeforsyning. Fremskrivningen af fjernvarmeforbruget er desuden

baseret på en forventning om, at alle midler i de politisk afsatte puljer til konvertering af oliefyr

og gasfyr får fuldt afløb. Der er væsentlig usikkerhed forbundet med tempoet i udfasningen af

naturgas.

Fjernvarmeproduktion efter type

Faldende elpriser frem mod 2035 vil blandt andet få betydning for den fremtidige udvikling i den

danske fjernvarmesektor. Lavere elpriser bidrager til at gøre investeringer i store varmepumper

mere rentable. Samtidig betyder lavere elpriser en forringelse af driftsøkonomien for kraftvarme-

værker, hvilket i fremskrivningen resulterer i en gradvis omstilling fra kraftvarmeværker til var-

mepumper. Den danske fjernvarmeproduktion frem mod 2035 skønnes at gennemgå et markant

skifte, hvortil varmpumper og direkte elvarme i kombination med varmelagre i større grad an-

vendes og tilpasses et elmarked med mere volatile elpriser. Omstillingen er særligt tydelig for

kraftvarmeværkernes fjernvarmeproduktion, hvilket afspejles i, at produktionen fra biomasse og

kul skønnes at falde fra at udgøre ca. 67 pct. i 2023 til et stabilt niveau på ca. 20 pct. i 2035 og

frem til 2050,

jf. figur 24.14.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

172

Figur 24.14

Fjernvarmeproduktion fordelt på typer, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

24.5 Usikkerhed

Den forventede udfasning af det sidste kulkraftværk i 2028 betyder, at den største kilde til CO

udledninger i el- og fjernvarmesektoren udfases. Dertil skønnes det, at den gasbaserede el- og

fjernvarmeproduktions udledninger reduceres som følge af at biogasproduktionen fra 2032 skøn-

nes at overstige det samlede forbrug af ledningsgas.

Udviklingen af elprisen er i stort omfang præget af blandt andet brændselsprisudviklingen, VE-

udbygning, PtX og elforbrug i udlandet. Ændringer i disse udviklinger vil alt andet lige påvirke

elprisen i Danmark og dermed elektrificeringen af energiforbrug, herunder fjernvarmeproduktio-

nen, og udbygning af VE, der er styret af økonomisk rentabilitet,

jf. KF25 forudsætningsnotat el

og fjernvarme.

På grund af den meget høje VE-andel i produktionen af el og fjernvarme påvirker usikkerheden i

fremskrivningen i mindre grad de fremtidige drivhusgasudledninger, men i højere grad i hvilket

omfang og tempo, sektoren vil kunne bidrage til omstillingen i andre sektorer, hvilket blandt an-

det afhænger af den resulterende elpris. De væsentligste usikkerheder i den forbindelse knytter

sig til priser på VE-teknologier, lokal opbakning, råvarepriser, udviklingen i elforbrug, samt ud-

viklingen i sammensætningen af elproduktionskapaciteter i udlandet.

Udbygningen af landvind er behæftet med usikkerhed for, hvordan den langsigtede lokale opbak-

ning og disponibelt areal udvikler sig i takt med, at et stort antal ældre møller tages ned og erstat-

tes af færre men større nye vindmøller. Det skønnes i KF25, at antallet af landvindmøller reduce-

res fra ca. 4200 i 2024 til ca. 2300 i 2040 uden et tilsvarende fald i elkapaciteten. I lighed med

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

173

landvind er udbygningen af solceller ligeledes behæftet med usikkerhed i henhold til lokal op-

bakning.

KF25 inkluderer ikke etablering af yderligere havvind fra nye udbud, da vilkår for disse endnu

ikke er afklaret og yderligere havvindsudbygning ud over eksisterende kapacitet udgøres derfor

af Thor og åben dør projekter,

jf. KF25 forudsætningsnotat el og fjernvarme.

Såfremt der antages

en større udbygning af havvind end fastlagt til KF25, kan det skønnes at øge den langsigtede el-

produktion og dermed øge forholdet mellem dansk elproduktion og elforbrug sammenlignet med

grundforløbet. Med fastholdt elforbrug kan det reducere elprisen, hvilket kan øge elektrificerin-

gen i andre sektorer, men som omvendt alt andet lige kan forringe rentabiliteten for flere elprodu-

center og mindske udviklingen af landvind- og solcelleprojekter.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

174

Produktion af olie, gas og VE-brændsler

I Danmark produceres og raffineres olie- og gasprodukter, hvilket inkluderer både fossile og VE-

brændstoffer fx biobrændstoffer såsom biogas, bioethanol og biodiesel samt syntetiske brænd-

stoffer. De syntetiske brændstoffer produceres via elektricitet til brint gennem elektrolyse og

eventuelt forædles til andre brændstoffer, såkaldt Power-to-X (PtX)-processer. Sektoren omfatter

ikke udledningerne relateret til det endelige forbrug af olie- og gasprodukter, da disse udlednin-

ger opgøres i øvrige sektorers udledninger eller i eksportlandes drivhusgasopgørelser efter FN’s

retningslinjer. Sektoren inkluderer udelukkende udledningerne og energiforbrug direkte relateret

til produktionen af brændstoffer i det danske samfund, herunder:

•

Egetforbruget ved indvinding af olie og gas

Raffinaderier, inkl. el- og varmeproduktion på raffinaderianlæg

Flaring og flygtige udledninger. Dette omfatter udledninger fra kontrolleret afbrænding af

overskudsgas og fra lækage af CO

, metan og lattergas, mv., der forekommer under indvin-

ding og produktion af olie- og gasprodukter

VE-brændstoffer dvs. PtX og biobrændstoffer, herunder biogas. Dette indebærer, at metan-

tab ifm. biogasproduktion også indgår i nærværende kapitel. Biogasproduktionens energi-

forbrug og de relaterede udledninger opgøres i

kapitel 20 energiforbrug i landbrug, skov-

brug, gartneri og fiskeri

kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv.

Eventuelle

udledninger forbundet med produktionen af el til PtX opgøres under udledninger fra el og

fjernvarme,

jf. kapitel 24 El og fjernvarme.

•

For så vidt angår biogene, energirelaterede udledninger henvises der til Energistyrelsens årlige

analyse

Global afrapportering.

25.1 Overblik over brændstofproduktionens udledninger

Den samlede produktion af brændstof i Danmark har historisk været baseret på indvinding og

raffinering af fossil olie og gas. Udledninger fra brændstofproduktionen toppede i 1999. De væ-

sentligste kilder til udledninger i sektoren er forbrug af fossile brændsler på raffinaderierne og

indvindingsplatformene samt metantab ved biogasproduktion.

I 2023 var udledninger fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer ca. 2,4 mio. tons CO

hvilket svarer til ca. 6 pct. af Danmarks nettoudledninger. Det skønnes, at de samlede udlednin-

ger fra sektoren falder til ca. 1,8 mio. ton CO

e i 2030, svarende til omkring 8 pct. af nettoudled-

ninger,

jf. figur 25.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

175

Figur 25.1

Udledninger fra brændstofproduktionen, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

De negative udledninger fra CCS i figuren stammer fra NECCS-puljen og repræsenterer dermed optag af

biogen CO₂. Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset

viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivnin-

gen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illu-

streres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der skønnes en lavere udledning fra olie/gas indvinding i KF25 sammenlignet med KF24,

jf. fi-

gur 25.2.

Dette skyldes en justering i Energistyrelsens langsigtede prognose for olie- og gaspro-

duktion, hvor der i KF25 indregnes en driftsøkonomisk vurdering, der medfører tidligere ophør

for en række olie- og gasfelter i Nordsøen. I KF24 blev det derimod forudsat, at udnyttelsen af

disse felter ville fortsætte helt frem til licensudløb. Justeringen betyder, at prognosen for olie- og

gasproduktion nedjusteres, hvilket resulterer i lavere udledninger fra egetforbrug og flaring.

Samlet set skønnes dette at reducere udledningerne med 0,2 mio. ton CO

e frem mod 2030 sam-

menlignet med KF24.

I KF25 skønnes en marginal højere udledning fra raffinaderier i 2030 på under 0,1 mio. ton sam-

menlignet med KF24. Merudledningen skyldes, at raffinaderierne skønnes at have et højere akti-

vitetsniveau som følge af en større rentabilitet. Den større rentabilitet skønnes på baggrund af en

skønnet anvendelse af grøn brint som mellemprodukt i den fossile brændstofproduktion på raffi-

naderierne, som kan sælges som kreditter til opfyldelse af det nationale CO₂e-fortrængningskrav

i transportsektoren.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

176

Figur 25.2

Drivhusgasudledninger fra brændstofproduktionen, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF25 skønnes en lavere biogasproduktion frem til 2030 end i KF24. Det skyldes udskydelse af

udbud til biogas og andre grønne gasser samt opdaterede antagelser om årsnormsudnyttelsen på

biogasanlæg, jf.

KF25 forudsætningsnotat: Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Dette fø-

rer til en reduceret metantab fra biogasanlæg i KF25 sammenlignet med KF24 i hele fremskriv-

ningsperioden.

Det skønnes i KF25, at det danske forbrug af ledningsgas opgørelsesmæssigt overgår til 100 pct.

grøn gas fra og med 2032 mod 2029 i KF24. Det skyldes udover et lavere skøn for biogasproduk-

tionen, at der nu skønnes et højere forbrug af ledningsgas til husholdningerne samt service- og

fremstillingserhverv,

jf. kapitel 23, 28 og 29.

25.2 Udvikling frem mod 2030 og 2050

Samlet set skønnes udledninger fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer at falde med 0,6

mio. tons frem mod 2030 ift. 2023.

Udledningerne fra indvinding af olie og gas skønnes dog at stige frem mod 2030, hvilket kan for-

klares af to modsatrettede effekter. På kort sigt er der højere udledninger fra Tyra-feltet, som

genåbnede i 2024 efter at have været ude af drift i 2019-2023 pga. genopbygning. Mellem 2025

og 2030 skønnes en reduktion i udledningerne fra egetforbruget ved indvinding af olie og gas.

Det skyldes, at flere af de mindst energieffektive felter forventes at lukke, mens det mere energi-

effektive, genopbyggede Tyra-felt kommer til at stå for en større andel af den samlede produk-

tion. Samlet resulterer det i, at udledningerne forbundet med indvinding af olie og gas skønnes at

stige med 0,2 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til 2023.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

177

I samme periode skønnes udledningerne fra raffinaderier at falde med ca. 0,3 mio. ton CO₂e. Re-

duktionen skyldes særligt indfasningen af CO

-afgiften, som beskrevet i

Aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv.

Samtidig er regulering af metantab trådt i kraft, hvilket forventes at med-

virke til en reduktion i udledningerne fra metantab fra biogasproduktion. Dette skønnes at med-

føre, at metantabet reduceres med ca. 0,3 mio. ton CO

e på trods af en stigende biogasproduk-

tion.

Frem mod 2050 forventes udledningerne at falde yderligere primært drevet af et kraftigt fald i

olie- og gasindvinding som følge af Nordsøaftalen fra 2020, der sætter en slutdato for olie- og

gasindvinding i 2050.

Figur 25.3

Brændstoftsproduktionens udledninger i 2023 og 2030 fordelt på typer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Den forventede reduktion ved regulering af metanlækage er inkluderet i figuren. De negative udledninger fra

CCS i figuren stammer fra NECCS-puljen og repræsenterer dermed optag af biogen CO₂.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

25.3 Udvikling i olie- gasindvinding

Udledninger fra olie- og gasindvinding i Nordsøen skyldes dels energiforbruget på platformene,

som i dag primært dækkes af egetforbrug af gas til drift af pumper, kompressorer og elproduk-

tion, og dels sikkerhedsmæssig afbrænding af gas (”flaring”).

Udledningerne fra indvinding af olie og gas toppede i 1999 på ca. 2,4 mio. ton CO

e og har si-

denhen været faldende på grund af reduceret indvinding af olie og gas bl.a. henført til modenhe-

den af de danske olie- og gasfelter, der er gået ind i den sene produktionsfase, hvor produktionen

generelt vil være faldende,

jf. figur 25.4.

I perioden 2019-2023 var udledningerne særligt lave, fordi indvindingsplatformen på Tyra-feltet

var under genopbygning. Tyra-komplekset blev idriftsat den 22. marts 2024. Udledningerne fra

indvindingen forventes at falde efter 2024, hvilket bl.a. skyldes modenheden af felterne, og at det

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

178

genopbyggede anlæg ved Tyra-feltet skønnes at være mere energieffektivt. Disse forhold forven-

tes at reducere flaring og egetforbruget af naturgas.

Figur 25.4

Indvinding af olie og gas og CO

e-udledninger, PJ (venstre) og mio. ton CO

e (højre)

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søj-

lerne i figuren efter 2035 nedtones, og ved, at linjen i figuren bliver stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den fremtidige indvinding skønnes at toppe frem mod 2030, bl.a. som følge af genopbygningen

af anlægget ved Tyra-feltet og idriftsættelsen af en række andre mindre projekter. Derefter skøn-

nes indvindingen atter at falde grundet modningen af olie- og gasfelter, hvilket gør det dyrere at

udvinde de resterende reserver og dermed reducerer den økonomiske rentabilitet ved indvinding.

Fremskrivningen af olie- og gasindvindingen i KF25 tager højde for Nordsøaftalen fra 2020, som

sætter en slutdato i 2050 for indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Fremskrivningen følger Energistyrelsens olie og gasprognose for selskabernes forventede

driftsøkonomiske ophør eller udløb af deres tilladelser, hvori det fremskrives, at den samlede

produktion reduceres kraftigt mod 2043 og nedlukker inden 2050

Ressourceopgørelse og prognose, september 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

179

25.4 Udvikling i raffinaderier

Udledninger i forbindelse med raffinering skyldes primært egetforbrug af fossile brændsler (raf-

finaderigas) samt en mindre andel udledninger forbundet med flaring. Raffinaderierne leverer

desuden i begrænset omfang el og fjernvarme til det danske el- og fjernvarmenet afhængigt af

driftsmønster og produktion. I det omfang disse ydelser er baseret på fossile brændsler, er de

også forbundet med udledninger, der tilskrives raffinaderierne.

Historisk set har de danske raffinaderier produceret olieprodukter til både det danske og det inter-

nationale marked, og raffinaderiernes input af råolie stammer fra forskellige indvindingslokalite-

ter i både Danmark og udlandet. Brændstofproduktionen fra danske raffinaderier er altså ikke di-

rekte proportional med indvindingsaktiviteterne i Nordsøen.

Raffinaderierne udledte ca. 0,9 mio. ton CO

e i 2023, hvoraf størstedelen skyldtes egetforbrug af

fossile brændsler. Produktionen på raffinaderierne har været forholdsvis konstant siden slutnin-

gen af 1990’erne med kun en svag stigning i produktionsaktivitet, der er blevet modsvaret af lø-

bende effektiviseringer. Udledningerne skønnes at falde frem mod 2030 til ca. 0,6 mio. ton CO

bl.a. som følge af CO

-afgiftens indfasning frem mod 2030,

jf. figur 25.5.

Figur 25.5

Udledninger fra raffinaderier fordelt på typer, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søj-

lerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledninger og egetforbruget på raffinaderierne er i KF25 bestemt ud fra de beregninger af

struktureffekter og tekniske effekter, der blev anvendt i forbindelse med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv.

fra juni 2022. Struktureffekten for raffinaderierne kan siges at afspejle en

sandsynlighed for, at produktionen lukker. I samarbejde med Skatteministeriet er det besluttet, at

struktureffekten indregnes som en procentvis reduktion i produktionen i forhold til den forven-

tede baseline før aftalen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

180

I forbindelse med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fra 2022 er der fremskrevet en

teknisk reduktion af udledningerne ved raffinaderierne, som indebærer energieffektiviseringer og

øget benyttelse af vedvarende energikilder i raffinaderiprocesserne. Det inkluderer bl.a. grøn

brint, som yderligere vil kunne sælges til transportsektoren ift. at efterleve det nationale CO

fortrængningskrav.

Til det samlede skøn for den tekniske omstilling af egetforbruget af raffinaderigas bruges på et

overordnet niveau samme metode, som anvendt i aftalen. Frem mod 2030 forudsættes derfor en

18 pct. reduktion af det samlede egetforbrug af raffinaderigas.

25.5 Udvikling i biogasproduktionen

Produktionen af biogas i Danmark skønnes at stige betragteligt fra ca. 32 PJ 2023 til ca. 49 PJ i

2035,

jf. figur 25.6.

Stigningen skyldes bl.a. følgende faktorer:

•

Der er planlagt fem udbud til biogas og andre grønne gasser i perioden 2026-2030

. Der er

afsat 13 mia. kr. (2020-priser) til udbuddet gennem

Klimaaftalen for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 samt

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

af 25. juni 2022. Støtten

bliver tildelt i 20 år, og der er afsat finansiering, som indfases gradvist frem til 2033. I 2030

udgør biogasudbuddene ca. 12 pct. af den samlede skønnede biogasproduktion.

Der skønnes en højere udnyttelse af de tildelte årsnormer ud i tid på de eksisterende støtte-

ordninger grundet forbedrede rammevilkår, hvilket også bidrager til en forøgelse af produk-

tionen på både nye og eksisterende anlæg.

Det skønnes at være rentabelt at fortsætte produktionen på biogasanlæg efter endt støtteperi-

ode.

•

Der er siden godkendelse af aftalen sket en forsinkelse af første udbud og en sammenlægning af første og

andet udbud.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

181

Figur 25.6

Biogasproduktionen fordelt på anvendelse, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søj-

lerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen har hidtil især været drevet af støtteordningerne for biogas, som blev indført med

Aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

På sigt skønnes ustøttet biogas at blive rentabelt

grundet forbedrede rammevilkår, herunder høje gaspriser relativt til før energikrisen, højere

ETS1-kvotepriser og vedtagelse af VEII-direktivets krav på bl.a. transportområdet, som tilskyn-

der til anvendelsen af ustøttet biogas i transportsektoren,

jf. KF25 Forudsætningsnotat: Produk-

tion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Støtteordningerne og CO

e-fortrængningskravet har til hensigt at fremme produktionen og an-

vendelse af biogas, som bl.a. tilføres gassystemet. Den skønnede stigende produktion af opgrade-

ret biogas kombineret med forventningen om et faldende forbrug af ledningsgas medfører en sti-

gende VE-andel i gassystemet, der skønnes at nå over 100 pct. fra og med 2032,

jf. afsnit 25.5.

Metantab fra biogasanlæg

Biogassektorens drivhusgasudledninger består hovedsageligt af metantab som følge af lækage fra

biogasanlæggene. Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev der vedtaget regulering

af metantab fra biogasanlæg. Reguleringen trådte i kraft 1. januar 2023 og pålægger biogasanlæg

at reducere metantabet mest muligt. Biogasanlæg med opgraderingsfaciliteter er desuden pålagt

at reducere metantabet fra opgraderingsanlægget til maksimalt 1 pct. På den baggrund skønnes

det, at biogasanlæggenes har sænket raten for metantab til 1 pct. fra 2024 og frem.

Det skønnes, at metantabet fortsat vil følge biogasproduktionen og udlede ca. 0,2 mio. ton i 2030

og ca. 0,3 mio. i 2035,

jf. figur 25.7.

Der gennemføres et måleprojekt i 2025 med henblik på at

dokumentere effekten af metantabsreguleringen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

182

Figur 25.7

Metantab fra biogasproduktionen, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det bemærkes, at effekten af metantabsreguleringen ikke medtages i CRF-tabellen, før der fore-

ligger ex post-analyser af effekten. Metantabet indgår i IPCC’s opgørelse under affaldssektoren,

hvorfor metantabet bl.a. indgår i byrdefordelingsmålet,

jf. kapitel 31 Danmarks drivhusgasfor-

pligtelser i EU.

25.6 Udvikling i PtX-produktionen

Power-to-X (PtX) dækker over konverterings- og lagringsteknologier af elektricitet fra bl.a. ved-

varende energi som vindenergi, solenergi og vandkraft. Elektriciteten anvendes til at drive en

elektrolyseenhed, som spalter vand til brint og ilt. Brinten kan herefter enten bruges som slutpro-

dukt i sig selv eller syntetiseres videre til andre brændstoffer, såsom ammoniak, metanol, metan

eller jetfuel, som med en samlebetegnelse kaldes elektrobrændstoffer eller e-brændstoffer.

I KF25 fremskrives kun energiforbrug til fremstilling af grøn brint via elektrolyse (dvs. brint pro-

duceret med vedvarende energi), mens eventuel viderekonvertering til ammoniak, metanol mm.

ikke inkluderes, da det ikke umiddelbart skønnes rentabelt under gældende rammevilkår. Videre-

konverteringsanlæg kræver generelt mindre energi end elektrolyseanlæg til at drive processen,

bl.a. fordi behovet for el er langt mindre. Elektrolysekapaciteten i Danmark skønnes at stige fra

under 5 MW i 2019 til ca. 575 MW i 2030 baseret på kendte projekter i pipeline. Dette niveau

fastholdes frem mod 2050, hvori der ligger en antagelse om, at projekter, der modtager støtte,

fortsætter i hele dets tekniske levetid,

jf. forudsætningsnotat om produktion af olie, gas og VE-

brændstoffer.

Det skønnes, at produktionen af brint stiger til ca. 6 PJ frem mod 2030 som følge af den forven-

tede udbygning af elektrolysekapacitet,

jf. figur 25.8.

Stigningen i produktionen af brint svarer til

et elforbrug til elektrolyse på ca. 11 PJ i 2030.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

183

Figur 25.8

Brintproduktionen fra elektrolyseanlæg, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at linjen

i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er ikke taget stilling til anvendelsen af den producerede brint til energiproduktion (herunder

om anvendelsen finder sted i Danmark eller i udlandet) og en eventuel fortrængning af fossile

brændstoffer i KF25.

Der er væsentlige usikkerheder i forbindelse med fremskrivningen af PtX-produktionen bl.a. re-

lateret til europæisk efterspørgsel, adgang til vedvarende energi og vand samt brintinfrastruktur.

Der er ikke indregnet tiltag om ny brintinfrastruktur i KF25, idet den politiske aftale om

Brintin-

frastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet

af 6. februar 2025 blev indgået efter skærings-

datoen for politiske tiltag. Med brintaftalen blev aftalepartierne enige om, at staten skal tage en

større risiko for at understøtte etablering af brintinfrastruktur i Danmark. Aftalepartierne blev

enige om en række tiltag, der skal muliggøre brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland i 2030,

ligesom partierne er enige om at tilvejebringe en statslig låneramme samt et statsligt driftstilskud

mhp. bl.a. at bringe tarifferne på niveau med Energinets forventninger til markedets betalingsvil-

lighed og derved understøtte udviklingen af brintinfrastruktur i Danmark. Da aftalen blev indgået

efter skæringsdatoen for politiske tiltag i KF25, er eventuelle effekter heraf ikke indarbejdet i

fremskrivningen.

Brintinfrastrukturen kan påvirke udviklingen af elektrolysekapaciteten i Danmark på flere måder:

•

Forbedret markedsadgang: Brintinfrastrukturen kan give danske producenter lettere adgang

til det europæiske marked, særligt Tyskland, hvor efterspørgslen efter grøn brint forventes at

stige betydeligt.

Øget investeringssikkerhed: Brintinfrastruktur kan gøre det mere attraktivt for investorer at

satse på danske PtX-projekter, da transportmulighederne kan mindske usikkerheden om af-

sætning af brinten.

•

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

184

Derudover påvirkes PtX-markedet af en række EU-regulativer, der vil kunne skabe en stigende

efterspørgsel efter brint og PtX-brændstoffer:

•

FuelEU Maritime: Krav om gradvist faldende CO

e-udledning i søfarten, hvor elektrifice-

ring alene ikke forventes at være tilstrækkelig. I opfyldelsen af kravet er det muligt at dob-

belttælle anvendelse af PtX-brændstoffer frem til og med 2033. Såfremt andelen af RFNBO

er mindre end 1 pct. i 2031, finder et underkrav til iblanding af PtX-brændstoffer på 2 pct.

anvendelse fra 2034. Underkravet finder ikke anvendelse, såfremt Kommissionen vurderer,

at der fx er utilstrækkelig produktionskapacitet eller at prisen er for høj.

ReFuelEU Aviation: Iblandingskrav for flybrændstof fra 2025, inkl. specifikke krav til PtX-

brændstoffer fra 2030.

VEIII-direktivet: Krav om anvendelse af PtX i transport og industri, herunder 42 pct. og 60

pct. grøn brint i industriens samlede brintforbrug i hhv. 2030 og 2035.

•

Selvom den europæiske efterspørgsel kan forventes at stige, indregnes der ikke yderligere elek-

trolysekapacitet efter 2030 i KF25. Fremskrivningen afspejler den nuværende viden om marke-

dets udvikling, hvor der stadig er usikkerhed om Danmarks konkurrenceevne i forhold til andre

europæiske lande. Danmarks konkurrenceevne vil bl.a. afhænge af udviklingen i VE-elproduk-

tion og elpriser, national og europæisk regulering, eltariffer, tilskud, iblandingskrav mv.

25.7 Udvikling i ledningsgassammensætningen

Ledningsgas er gas, der transmitteres og distribueres til bl.a. husholdninger og virksomheder via

det sammenhængende danske gasnet (transmission og distribution). Ledningsgas er en blanding

af fossil naturgas og grønne gasser (heriblandt opgraderet biogas og en mindre mængde e-me-

tan). I dag anvendes ledningsgas fortrinsvis til individuel opvarmning i husholdninger og service-

erhverv samt som procesenergi i industrien. Gas bruges desuden i el- og fjernvarmeproduktion

og en mindre andel anvendes til transportformål.

Biogas udgjorde i 2023 ca. 38 pct. af det danske gasforbrug. Det skønnes med KF25, at biogas-

produktionen fra og med 2032 overstiger det samlede danske forbrug af ledningsgas, og VE-an-

delen i ledningsgassen opgørelsesmæssigt derved overstiger 100 pct.,

jf. figur 25.9.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

185

Figur 25.9

Gasforbruget fordelt på typer i forhold til produktionen af bionaturgas, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om teknolo-

giske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søj-

lerne i figuren efter 2035 nedtones, og ved, at linjen i figuren er stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Husholdningernes forbrug af ledningsgas skønnes at falde i takt med, at gasfyr udskiftes og er-

stattes af enten individuelle varmepumper eller fjernvarme. Den samme udvikling skønnes at

gøre sig gældende for den del af gassen, der bliver brugt til rumvarme i erhvervene,

jf. kapitel 28

Husholdninger

kapitel 29 Serviceerhverv.

Gasforbruget til højtemperaturprocesser skønnes omtrent uændret, hvilket skyldes at det vurderes

vanskeligt at opnå de nødvendige temperaturer med varmepumper, samt at andre procesforhold

kan vanskeliggøre elektrificering, og at cementproduktionen ikke skønnes omstillet til gas i

KF25,

jf. kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv.

For procesvarme til mellem- og lav-

temperaturprocesser skønnes et faldende forbrug af ledningsgas bl.a. som følge af konvertering

til varmepumper. De stigende afgifter på ledningsgas som følge af

Aftale om grøn skattereform

for industri mv.

bidrager også til denne reduktion af gasforbruget.

25.8 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Resultaterne i sektoren bygger på en række forudsætninger. For at undersøge, hvor følsomme re-

sultaterne er over for disse, er der gennemført to følsomhedsanalyser af centrale parametre.

Følsomhedsberegning for det grønne kryds

Det grønne kryds angiver det år, hvor dansk biogasproduktion skønnes at overstige ledningsgas-

forbruget i Danmark.

Skønnet over biogasproduktionen er forbundet med en række usikkerheder. Det gælder bl.a.

usikkerhed omkring antagelser om årsnormerne, værdien af salg af biogascertifikater og afmel-

ding fra lukkede støtteordninger til ustøttet produktion. Derudover er der også usikkerhed knyttet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

186

til centrale inputs som gaspriser og kvotepriser– alle faktorer, der påvirker biogasanlæggenes

rentabilitet og produktion.

Der er også betydelig usikkerhed om forbruget af ledningsgas, især ift. udfasningen i husholdnin-

gerne, som afhænger af gaspriser og priser på alternativer som fjernvarme og varmepumper. I

fremstillingssektoren er der lignende usikkerhed, både pga. prisudvikling, konjunkturfølsomhed

og potentialet for elektrificering.

Der er udarbejdet to følsomhedsanalyser: 1) Biogasproduktionen antages 15 pct. højere end i

KF25 grundforløbet samtidig med at ledningsgasforbruget antages 15 pct. lavere, og 2) biogas-

produktionen antages 15 pct. lavere end i KF25 grundforløbet samtidig med at ledningsgasfor-

bruget er 15 pct. højere. Begge følsomhedsberegninger skal ses som beregningstekniske og ikke

som bud på sandsynlige udfald. Formålet er at belyse ændringer i det grønne kryds ved ændrin-

ger i hhv. biogasproduktion og ledningsgasforbrug.

I den første følsomhed, hvor biogasproduktionen er antaget højere og ledningsgasforbruget anta-

get lavere end i KF25 grundforløbet, skønnes det grønne kryds at ligge i 2028,

jf. figur 25.10

Omvendt skønnes det grønne kryds at ligge i 2035 i den anden følsomhed,

jf. figur 25.11.

Figur 25.10

Følsomhedsberegning 1: +15 pct biogasproduktion og -15 pct ledningsgasforbrug, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

187

Figur 25.11

Følsomhedsberegning 2: -15 pct biogasproduktion og +15 pct ledningsgasforbrug, PJ

Anm.:

Kilde:

Det grønne gaskryds indtræffer næsten i 2034, men ikke fuldt ud, hvorfor ledningsgassen først betragtes som

fuldt CO₂-neutral fra 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Følsomhedsberegning for PtX

Fremskrivningen af PtX-produktionen er forbundet med betydelig usikkerhed, både hvad angår

omfang, tidsplan og markedsudvikling. For at illustrere, hvordan forskellige niveauer af PtX-ka-

pacitet kan påvirke energisystemet, er der gennemført to følsomhedsberegninger. Begge følsom-

hedsberegninger skal ses som beregningstekniske og ikke som bud på sandsynlige udfald. For-

målet er at belyse ændringer i,energisystemet ift. ændringer i PtX-udbygningen.

I den ene følsomhedsberegning lægges det til grund, at der ikke er nogen PtX kapacitet fra 2025,

mens det i den anden følsomhedsberegning lægges til grund, at PtX kapaciteten er dobbelt så

stor, sammenlignet med hvad der er lagt til grund i KF25 grundforløbet,

jf. figur 25.12.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

188

Figur 25.12

PtX kapactiet i KF25 og følsomheder, MW

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I både 2030 og 2035 skønnes CO

e udledningen ikke at blive påvirket hverken i følsomhedsbe-

regningen uden PtX kapacitet eller i følsomhedsberegningen med dobbelt PtX-kapacitet. Det

skyldes, at elproduktion skønnes at være baseret på vedvarende energikilder eller import, således

at et merforbrug af el ikke fører til højere udledninger. Det bemærkes, at der (ligesom i KF25-

grundforløbet) ikke er taget stilling til anvendelsen af den producerede brint til energiproduktion

(herunder om anvendelsen finder sted i Danmark eller i udlandet) og en eventuel fortrængning af

fossile brændstoffer.

I følsomhedsberegningen, hvor PtX-kapaciteten reduceres til 0 pct., skønnes det samlede elfor-

brug at falde ift. KF25 grundforløbet. Dette medfører, at Danmark i 2035 skønnes at importere

ca. 2,8 TWh mindre strøm end skønnet i KF25-grundforløbet, hvormed nettoeksporten stiger

med 2,8 TWh,

jf. figur 25.14.

Danmark skønnes dog stadig at være nettoimportør af strøm i

2035. Samtidig reduceres elpriserne med ca. 15 DKK/MWh i 2030 og ca. 4 DKK/MWh i 2035,

jf. figur 25.13.

I følsomhedsberegningen med en fordobling af PtX-kapaciteten øges elforbruget,

hvilket øger behovet for elimport med ca. 2,7 TWh i 2035, samt medfører højere elpriser ift.

KF25 grundforløbet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

189

Figur 25.13

Ændring i elpris DKK/MWh

Figur 25.14

Ændring i nettoeksport af grøn strøm, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

190

Affaldsforbrændingssektoren

Dette kapitel omhandler udviklingen i affaldsforbrændingssektoren. Sektorens drivhusgasudled-

ninger er bestemt af mængden og sammensætningen af det forbrændingsegnede affald, der for-

brændes i Danmark. Det gælder affaldsfraktionerne restaffald, madaffald, farligt affald, haveaf-

fald og slam. Øvrige affaldsfraktioner indgår i

kapitel 27 Øvrigt affald.

Affaldsforbrændingsanlæggene bidrager til den danske produktion af el- og fjernvarme og har

således en nær sammenhæng til denne,

jf. kapitel 24 El og fjernvarme.

I KF behandles affaldsfor-

brændingssektoren dog særskilt, hvilket skyldes, at sektorens formål også er bortskaffelse af af-

fald.

Affaldsforbrændingssektorens drivhusgasudledninger består af CO

e fra forbrændingen af af-

faldsmateriale. Det bemærkes, at udledninger fra forbrænding af biogene fraktioner regnes som

-neutrale,

jf. KF25 sektorforudsætningsnotat for principper og politikker.

26.1 Overblik over affaldsforbrændingssektorens udledninger

Udledninger fra affaldsforbrænding er historisk steget fra 0,6 mio. ton i 1990 til 1,5 mio. ton

e i 2023,

jf. figur 26.1.

I 2024 skønnes udledningerne at være 2,4 mio. ton CO

e. Herefter

skønnes udledningerne at falde, således at de i 2030 skønnes at udgøre 2 mio. ton svarende til ca.

9 pct. af Danmarks samlede udledninger. Faldet i udledninger fra 2024 til 2030 kan primært til-

skrives et fald i affaldsforbrændingskapaciteten, reduceret importeret affaldsmængde til afbræn-

ding samt lavere fossilandel i de danske affaldsmængder.

Der er et databrud ved overgangen fra historisk data i 2023 til fremskrivningsdata i 2024,

jf. figur

26.1.

DCE udregner de historiske udledninger på baggrund af energiproducenttællingen, hvor der

antages at være en konstant fossilandel på 45 pct. af energimængderne i det historiske datamate-

riale, der er skønnet på baggrund af prøvetagninger af røggas fra fem danske forbrændingsanlæg

i perioden 2010-2011,

jf. DTU (2012)

. Fossilandelen i de fremskrevne mængder er derimod ba-

seret på stikprøver fra genereret affald og er skønnet som variable over tid.

DTU Miljø og FORCE Technology (2012). Biogent og fossilt kulstof i brændbart affald i Danmark

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

191

Figur 26.23

Fossile drivhusgasudledninger fra affaldsforbrænding, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er for historiske data antaget en konstant fossilandel på 45 pct. af energiindholdet. Fossilandelen er

skønnet pba. prøvetagninger af røggas fra fem danske forbrændingsanlæg i perioden 2010-11,

jf. DTU

(2012)

. Fossilandelen i de fremskrevne mængder er derimod baseret på stikprøver fra generet affald,

og er skønnet variable ud i tid. Således er der et databrud ved overgangen til fremskrivningsdata i 2023.

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at grafen i figuren efter 2035 er stiplet.

DCE og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024

Udledninger i KF25 skønnes højere end i KF24, hvilket kan henføres til, at affaldsforbrændings-

anlæggenes rentabilitet skønnes at være højere pga. bl.a. et højere affaldsvarmeprisloft og lavere

kvotepriser. Dette betyder, at der skønnes en mindre grad af nedlukning af den danske affaldsfor-

brændingskapacitet ift. KF24 samt en højere mængde importeret affald.

Ændringen i rentabilitet skyldes en række tekniske justeringer af inputs til affaldskapacitetsfrem-

skrivningen herunder fremskrivningen af kvotepriser, den miljøgodkendte kapacitet, samt at der i

KF25 bliver taget højde for nye regler for beregning af affaldsvarmeprisloft. Disse justeringer

skønnes tilsammen at trække i retning af bedre rentabilitet for affaldsforbrændingsanlæggene,

hvilket skønnes at medføre højere affaldsforbrændingskapacitet, og dermed også højere udled-

ninger ift. de skønnede udledninger i KF24.

Miljø- og Ligestillingsministeriet fremskriver mængden, behandlingen og sammensætningen af

dansk affald. Denne fremskrivning baseres på en række forudsætninger for fx affaldsgenerering,

udsortering, genanvendelsesmuligheder mv. Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer at levere

en opdateret fremskrivning af de danske forbrændingsegnede affaldsmængder i efteråret 2025,

hvorfor fremskrivningen af forbrændingsegnet affald bygger på de samme danske forbrændings-

DTU Miljø og FORCE Technology (2012). Biogent og fossilt kulstof i brændbart affald i Danmark.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

192

egnede affaldsmængder som i KF24. På baggrund af ny historisk data om affaldsforbrændings-

sektoren er skønnet for andelen og dermed mængden af forbrændingsegnet farligt affald, haveaf-

fald og slam, der afbrændes på almindelige affaldsforbrændingsanlæg, blevet opdateret.

Figur 26.24

Udledninger fra affaldsforbrændingssektoren i KF25 og KF24, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

DCE og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2025

26.2 Udvikling i affaldsforbrændingssektorens udledninger

Affaldsforbrændingssektorens drivhusgasudledninger opgøres på baggrund af mængden og typen

af affald, der skønnes afbrændt på de enkelte affaldsforbrændingsanlæg.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

193

Figur 26.25

Udledninger fra affaldsforbrænding for anlæg til almindeligt affald og farligt affald, mio. ton

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

DCE og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2025

Som det fremgår af figur 26.3, skønnes udledningerne fra affaldsforbrændingsanlæg der primært

forbrænder farligt affald at udgøre ca. 0,1 mio. ton CO

e årligt, hvilket antages at være konstant i

hele fremskrivningsperioden. Denne udledning skønnes på baggrund af det seneste historiske da-

tagrundlag. Udledningerne fra forbrænding på alm. affaldsforbrændingsanlæg skønnes derimod

at falde fra 2,3 mio. ton CO

e i 2024 til 1,8 mio. ton CO

e i 2030. Denne reduktion skønnes pba.

en nedgang i den samlede danske affaldsforbrændingskapacitet som følge af nye rammevilkår i

sektoren. Dette vil blive uddybet nærmere i de følgende afsnit.

26.3 Udvikling i affaldsmængder og -forbrændingskapacitet

De danske affaldsmængder og det dertilhørende fossilindhold følger Miljøstyrelsens affaldsfrem-

skrivning. Miljøstyrelsens fremskrivning af affaldsmængder til Klimafremskrivningen tager ud-

gangspunkt i en generel fremskrivning af de danske affaldsmængder, herunder udviklingen på

baggrund af politiske tiltag, der påvirker affaldsmængderne og sammensætningen som fx

Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 2020.

Miljøstyrelsen skønner, at den danske

forbrændingsegnede affaldsmængde er svagt stigende frem mod 2050 primært drevet af en højere

mængde biogent affald, hvorimod den fossile mængde affald skønnes at forblive overvejende

konstant frem mod 2050.

jf. figur 26.4.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

194

Figur 26.26

Danske forbrændingsegnede affaldsmængder til alm. affaldsforbrændingsanlæg, mio. ton affald

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Miljøstyrelsen 2024

Den anvendte affaldsforbrændingskapacitet på almindelige anlæg skønnes på baggrund af de

danske mængder forbrændingsegnet affald, anlæggenes driftsomkostninger, finansielle omkost-

ninger, forventninger til reinvesteringer, indtægter fra energisalg, prisen på importeret affald

m.m.,

jf. KF25 forudsætningsnotat om affald.

Den anvendte kapacitet på specialanlæg antages at

følge den historisk anvendte kapacitet.

Fra 2025 konkurrenceudsættes affaldsforbrændingssektoren,

jf. lov om ændring af lov om miljø-

beskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven.

Overskydende

affaldsforbrændingskapacitet i sektoren antages fyldt op med importeret affald,

jf. figur 26.5.

Det

skønnes, at en del af den danske affaldsforbrændingskapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil

være konkurrencedygtig. Dermed skønnes en del af den danske affaldsforbrændingskapacitet at

lukke, og den samlede danske affaldsforbrændingskapacitet skønnes at blive reduceret som følge

af lovændringen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

195

Figur 26.27

Dansk affaldsforbrændingskapacitet (alm. affaldsforbrændingsanlæg) og forbrændingsegnede affalds-

mængder, mio. ton affald

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024

Det er lagt til grund, at de alt andet lige relativt lavere transportomkostninger for dansk affald

sammenlignet med importeret affald vil give danske forbrændingsanlæg en konkurrencefordel

for håndteringen af dansk affald sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter. En reduk-

tion i den danske kapacitet til affaldsforbrænding skønnes dermed at medføre en reduktion i den

samlede mængde affald til forbrænding, der antages først ske gennem lavere import af uden-

landsk affald. Herefter antages det, at Danmark vil eksportere affald, såfremt den konkurrence-

dygtige affaldsforbrændingskapacitet skønnes lavere end de danske affaldsmængder.

Fra 2028 og frem skønnes affaldsforbrændingskapaciteten at svare tilnærmelsesvis til de danske

forbrændingsegnede affaldsmængder. I 2030-2031 skønnes en import af affald svarende til ca.

0,03 mio. ton svarende til ca. 0,9 pct. af de samlede affaldsmængder. Affaldsforbrændingskapaci-

teten skønnes i 2032 at svare til de danske forbrændingsegnede mængder, mens der i 2033-2035

skønnes en begrænset eksport af ca. 0,01 mio. ton affald svarende til 0,2 pct. af de samlede af-

faldsmængder.

jf. figur 26.4.

Det vurderes vanskeligt at fremskrive affaldsforbrændingskapaciteten fra 2035 til 2050. Der er

på nuværende tidspunkt ikke et fagligt grundlag for at vurdere den danske konkurrencesituation,

udlandets udbygning eller omkostningerne ved re- eller nyinvesteringer i affaldsforbrændingsan-

læg, hverken i Danmark eller i udlandet. Derfor forudsættes det, at affaldsforbrændingskapacite-

ten forbliver konstant fra 2035 til 2050, hvilket betyder at der beregningsteknisk ikke forventes

yderligere reduktioner frem mod 2050. Der knytter sig en usikkerhed til skøn for affaldsforbræn-

dingssektoren, der baseres på en lang række antagelser om markedstendenser og teknisk udvik-

ling.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

196

Reduktionen af affaldsforbrændingskapaciteten og ændringerne i den forbrændingsegnede af-

faldssammensætning medfører frem mod 2032 en nedgang i affaldsforbrændingsanlæggenes

fremskrevne energiproduktion,

jf. figur 26.6.

Nedgangen i forbrændingsanlæggenes energipro-

duktion skønnes at medføre øget produktion fra øvrige el- og varmekapaciteter,

jf. kapitel 24 El

og fjernvarme.

Energiproduktionen i KF25 antages at være konstant frem mod 2050.

Figur 26.28

Energiindhold i dansk forbrændt affald (dansk og importeret affald) på alm. affaldsforbrændingsan-

læg, biogent og fossilt, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 netones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024

26.4 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

KF25 beror på en række skøn og antagelser, bl.a. Miljø- og Ligestillingsministeriets fremskriv-

ninger af det danske forbrændingsegnede affald, energipriser, udlandets betalingsvillighed, kvo-

tepriser mv. Fremskrivningen af sektorens udledninger er behæftet med betydelig usikkerhed

bl.a. som følge af sektorens nye rammebetingelser. På den baggrund udarbejdet en følsomhed for

de danske affaldsmængder til forbrænding. Følsomhederne skal illustrere, hvordan grundforløbet

ændres, såfremt centrale forudsætninger udvikler sig anderledes end umiddelbart skønnet.

Følsomhed ved ændring i affaldsmængder

De danske affaldsmængder er centrale for skønnene for den fremtidige affaldsforbrænding, da

det påvirker rentabiliteten for afbrændingsanlæggene og dermed deres drift.

De danske affaldsmængder og det dertilhørende fossilindhold følger Miljøstyrelsens affaldsfrem-

skrivning og beror på en række forudsætninger for affaldsgenerering, udsortering, genanvendel-

sesmuligheder mv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

197

For at illustrere, hvordan affaldsforbrændingssektoren påvirkes af ændringer i de danske affalds-

mængder, er der udarbejdet en følsomhed, hvor der regnes på hhv. 10 pct. mere og mindre dansk

affald.

I den øvre følsomhed antages, at der er 10 pct. mere danske affald end fremskrevet af Miljøsty-

relsen. I perioden 2024-2025 skønnes højere danske affaldsmængder at medføre lavere CO

-ud-

ledninger, da de danske mængder skønnes at erstatte importeret affald, som antages at have et

højere fossilindhold. Fra 2026-2033 skønnes udledninger generelt at være højere. Det skyldes, at

dansk affald antages at have relativt lavere transportomkostninger sammenlignet med importeret

affald. Dette giver danske forbrændingsanlæg en konkurrencefordel for håndteringen af dansk

affald sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter. En stigning i danske affaldsmængder

skønnes derfor at medføre, at flere danske affaldsforbrændingsanlæg vil blive rentable, derved

skønnes det at mere af den danske forbrændingskapacitet opretholdes,

jf. figur 26.7.

I den nedre følsomhed, hvor det antages, at der er 10 pct. mindre danske affald end fremskrevet

af Miljøstyrelsen. I perioden 2024-2025 skønnes lavere affaldsmængder at medføre højere CO

udledninger, da de danske mængder skønnes at blive erstattet af importeret affald. Den reduce-

rede mængde dansk affald vil generelt gøre sektoren mindre rentabel, og deraf skønnes en del af

affaldsforbrændingskapaciteten at lukke fra 2031, hvilket betyder, at CO

-udledningerne skønnes

lavere end i grundforløbet i KF25,

jf. figur 26.7.

Figur 26.29

Følsomhedsberegning ved ændring i de danske forbrændingsegnede affaldsmængder, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 netones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

198

Øvrigt affald og spildevand

Affaldssektoren omfatter udover affaldsforbrænding en række andre processer, der udleder driv-

husgasser, herunder:

•

Deponi

Kompostering inkl. direkte udbringning

Spildevand

Disse udledninger omfatter primært metan fra affaldsdeponier og -lossepladser samt udledninger

af metan og lattergas fra kompostering af fx haveaffald og fra spildevandsbehandlingsanlæg. En

del af det haveaffald, der indgår i kategorien kompostering, anvendes til jordforbedring i land-

bruget, hvor det udbringes direkte på marker,

jf. kapitel 18 Landbrugsprocesser.

De affaldsrelate-

rede udledninger samt udledninger fra spildevand opgøres af DCE (Center for Energi og Miljø

ved Aarhus Universitet) bl.a. på baggrund af data fra Miljøstyrelsen.

For en beskrivelse af udledningerne fra metantab fra biogasanlæg henvises til

kapitel 25 Produk-

tion af olie, gas og VE-brændsler.

27.1 Overblik over udledningerne fra affaldsdeponi, kompostering

og spildevand

De samlede udledninger fra deponi, spildevand og kompostering er faldet fra ca. 2 mio. ton CO

i 1990 til ca. 0,8 mio. ton CO

e i 2023,

jf. figur 27.1.

Udviklingen skyldes primært faldende ud-

ledninger fra affaldsdeponier, hvilket kan tilskrives både en gradvis reduktion i mængden af af-

fald, der deponeres, samt at affaldsdeponier naturligt afgasser over tid. Det skønnes i fremskriv-

ningen, at udledningerne vil være omtrent uændret frem mod 2030 og 2050. I 2030 skønnes ud-

ledningerne fra øvrigt affald at udgøre ca. 3 pct. af Danmarks nettoudledninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

199

Figur 27.1

Udledninger fra deponi, kompostering spildevand, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

De historiske udledninger relateret til øvrigt affald og spildevand er en smule højere i KF25 end i

KF24, hvilket skyldes en opdateret opgørelsesmetode for spildevandsudledninger. Fra 2025 og

frem skønnes udledningerne derimod at være lidt lavere i KF25 end i KF24,

jf. figur 27.2,

pri-

mært som følge af et lavere skøn for deponerede affaldsmængder.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

200

Figur 27.2

Drivhusgasudledninger fra øvrigt affald i KF25 og KF24, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at graferne i figuren efter 2035 er stiplede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

27.2 Udvikling i udledningerne fra affaldsdeponi, kompostering

og spildevand

I hele fremskrivningsperioden står deponi for størstedelen af udledningerne, mens spildevand

(kloaksystemer og septiktanke) står for ca. en fjerdedel og kompostering for ca. en femtedel.

Udledningerne fra deponi er fra 1990 og frem til 2023 faldet betydeligt. Det skyldes primært, at

der deponeres mindre organisk affald i dag, og at nyere organisk affald generelt set har et lavere

metandannelsespotentiale. I 1997 blev der indført et delvist forbud mod deponering af organisk

affald, hvilket har betydet, at en langt større andel nu forbrændes, komposteres eller bioforgasses.

Der deponeres dog fortsat visse typer organisk affald, som det ikke er tilladt at afbrænde. De se-

neste år er faldet i udledningerne stagneret, og frem mod 2050 skønnes udledningerne fra deponi

at være svagt aftagende. Det skyldes, at deponierne afgasser over tid.

Udledningerne fra spildevand er reduceret siden 1990, fordi flere industrier er blevet koblet på

offentlige renseanlæg, og fordi renseanlæggene har fået bedre teknologi. Udledningerne fra sep-

tiktanke er historisk set faldet, men skønnes i fremskrivningsperioden at forblive uændrede. En

forbedret spildevandsrensning har sænket udledningen af lattergas ved at reducere kvælstofud-

ledningen fra rensningsanlæggene. Dog modvirkes denne effekt delvist af stigende lattergasemis-

sioner fra selve rensningsprocessen samt et højere indhold af organisk stof i indløbsspildevandet.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

indgår et loft over lattergasemissioner

fra store renseanlæg, som fra 2025 skal reducere udledninger fra spildevand. Miljøstyrelsen ar-

bejder på at sikre, at der vil være adgang til teknologi, som kan levere tilstrækkelig dokumenta-

tion for de enkelte renseanlægs faktiske lattergasemissioner. Disse målinger er nødvendige for at

fastlægge den baseline, der skal tages udgangspunkt i, samt for at fastlægge opnåede reduktioner.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

201

Da de konkrete initiativer, der skal sikre tilstrækkelig dokumentation, ikke er gennemført, er ini-

tiativet ikke medtaget i KF25.

Siden 1990 er udledningerne fra kompostering steget. Hovedparten af disse udledninger skyldes

kompostering af haveaffald, mens en mindre del skyldes kompostering af andet organisk affald

fra husholdninger samt kompostering af slam. Haveaffald, der anvendes til jordforbedring i land-

bruget, er endvidere inkluderet. Under kompostering frigøres nitrogen fra det organiske materiale

som lattergas, mens der frigøres kulstof som metan fra de dele af materialet, der ikke tilføres ilt.

Årsagen til de stigende udledninger er, at der i 1990 kun blev komposteret omkring en tredjedel

af, hvad man skønner, at der komposteres i dag. I KF25 skønnes udledninger fra kompostering at

være ca. 0,14 mio. ton CO

e i 2030.

Der er store usikkerheder forbundet med at estimere udledninger fra øvrigt affald. Dette gælder

særligt udledningerne fra deponier, hvor data om mængder af deponeret biologisk affald fra før

1997 er forbundet med stor usikkerhed.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

202

Husholdninger

Husholdninger står for en væsentlig del af Danmarks energiforbrug. I 2023 udgjorde husholdnin-

gernes endelige energiforbrug omkring en tredjedel af det samlede endelige energiforbrug. I regi

af klimafremskrivningen opgøres en stor del af husholdningernes udledninger dog i andre sekto-

rer, fx el- og fjernvarmesektoren, affaldssektoren og transportsektoren. I klimafremskrivningen

omfatter husholdningernes udledning af drivhusgasser derfor følgende:

•

Individuel opvarmning:

Opfyldelse af husholdningers varmebehov. Udledninger her stam-

mer primært fra anvendelse af olie- og gasfyr i husholdningerne til brug for rumvarme,

hvori der indregnes varmt brugsvand.

F-gasser:

Drivhusgasudledning som inden for husholdninger primært stammer fra kølemid-

ler anvendt i varmepumper og drivmiddel anvendt i medicinske astmainhalatorer.

Øvrige:

Dækker over anvendelse af gasbaserede terrassevarmere, benzindrevne plæneklip-

pere mm. og de tilhørende udledninger.

•

28.1 Overblik over husholdningernes udledninger

Husholdningers udledning af drivhusgasser er løbende reduceret fra 1995 frem til nu, og det

skønnes, at udledningerne fortsat vil falde frem mod 2050,

jf. figur 28.1.

I alt udgjorde hushold-

ningernes udledninger i 2023 ca. 1,3 mio. ton CO

e svarende til ca. 3 pct. af Danmarks samlede

udledninger. I 2030 skønnes det, at husholdningers udledninger vil udgøre ca. 0,4 mio. ton CO

svarende til ca. 2 pct. af Danmarks samlede CO

e- udledninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

203

Figur 28.1

Drivhusgasudledninger fra husholdninger 1990-2050, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Den fremskrevne reduktion i udledninger fra husholdninger skønnes primært drevet af udviklin-

gen inden for opvarmning med udskiftning af olie- og gasfyr til individuelle varmepumper og til-

slutning til fjernvarme. Derudover skyldes reduktionen at den danske produktion af opgraderet

biogas skønnes at overstige det samlede forbrug af ledningsgas fra 2032, hvorved der opgørelses-

mæssigt ikke skønnes udledninger forbundet med forbrug af ledningsgas. Samtidig skønnes en

lille forøgelse af udledningerne fra F-gasser i takt med skiftet til varmepumper.

Husholdningernes drivhusgasudledninger skønnes i KF25 at være højere end i KF24 frem mod

2032,

jf. figur 28.2.

Det skyldes primært en langsommere udfasning af gas til opvarmning samt

en lavere andel af vedvarende energi i ledningsgassen sammenlignet med KF24.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

204

Figur 28.2

Drivhusgasudledninger fra husholdninger, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren efter 2035 er stiplet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det højere skønnede gasforbrug kan blandt andet tilskrives en langsommere fjernvarmeudrulning

end skønnet i KF24 samt opdateringer i teknologikataloget for energitransport, hvor omkostnin-

gerne til fjernvarmekonvertering vurderes at være højere end forudsat i KF24. Derudover har er-

faringer fra varmepumpepuljen vist, at investeringsomkostningerne til varmepumper er højere

end tidligere antaget, hvilket også skønnes at reducere faldet i ledningsgasforbruget i forhold til

KF24.

Den seneste markedsvurdering indebærer, at forbrugerprisen på gas for husholdninger skønnes

lavere frem mod 2030 end i KF24, jf.

KF25 forudsætningsnotat Priser og vækst,

hvilket alt andet

lige øger gasforbruget.

Derudover er modelleringen af husholdningernes opvarmningsteknologi blevet opdateret for

mere præcist at afspejle forskelle i forbrugernes valg af varmekilde. Denne justering har ligeledes

resulteret i et højere skøn for gasforbruget i husholdningerne frem mod 2035, da der i højere grad

tages højde for økonomiske barrierer og forskelle i etableringsomkostninger mellem teknologier.

Endelig er både el- og gastariffer blevet inddelt i flere grupper for bedre at afspejle de tarifmæs-

sige forskelle mellem forskellige forbrugergrupper.

Samlet set betyder disse faktorer, at skønnet for husholdningernes forbrug af ledningsgas i KF25

reduceres langsommere end i KF24. Dog skønnes husholdningernes gasforbrug i 2035 at være

stort set uændret fra KF24 til KF25.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

205

28.2 Overordnet udvikling frem mod 2030 og 2050

I 2030 skønnes det, at udledninger fra husholdninger vil udgøre ca. 0,4 mio. ton CO

e. Dette sva-

rer til en reduktion på ca. 66 pct. ift. 2023. Reduktionen følger særligt af en stigende VE-andel i

ledningsgassen, jf.

kapitel 25 Produktion af olie, gas og VE-brændsler.

Derudover drives redukti-

onen af færre udledninger fra gasfyr samt et fald i antallet af husholdninger, der opvarmes med

oliefyr,

jf. figur 28.3.

Figur 28.3

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af delsektorer i husholdninger, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Kategorien dækker over energirelateret metan, lattergas og indirekte CO2, som ikke kan fordeles på

energivarer. Figuren angiver skønnet ændring fra 2023 til 2030.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Fra 2030 og frem mod 2050 skønnes reduktionen i udledninger at fortsætte. Fra 2032 skønnes

ledningsgasforbruget at være opgørelsesmæssigt CO2e-neutral, da produktionen af opgraderet

biogas skønnes at overstige det samlede ledningsgasforbrug, hvilket betyder, at der ikke længere

skønnes udledninger fra gasfyr. Udledninger fra oliefyr skønnes at falde yderligere mellem 2030

og 2050, men en mindre mængde oliefyr skønnes stadig at være i drift i 2050. Samtidig skønnes

udledninger fra F-gasser at blive reduceret grundet tekniske alternativer, blandt andet drevet af

øget afgifter fra

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark.

Husholdningernes energiforbrug har været omtrent konstant fra 1990 til nu,

jf. figur 28.4.

De år-

lige udsving i energiforbruget til varme kan henføres til de forskellige udsving i bl.a. vejret, pri-

ser mm.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

206

Figur 28.4

Energiforbrug i husholdninger 1990-2050, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Rumvarme skønnes at udgøre den største andel af husholdningernes energiforbrug og skønnes at

udgøre ca. 80 pct. i gennemsnit for perioden 1990 til 2050. I 2023 er energiforbruget til rumop-

varmning ca. 145 PJ, og derefter skønnes en reduktion til ca. 141 PJ i 2030. Reduktionen skyldes

forventninger til effektiviseringer, bl.a. opførsel af nye mere energieffektive bygninger, mindre

varmetab ved opvarmning samt en generel stigende energieffektivitet.

Belysning og el skønnes at udgøre ca. 16 pct. af husholdningernes energiforbrug i fremskriv-

ningsperioden. I 2023 anvendes ca. 28 PJ til belysning og el, hvilket stiger svagt til ca. 29 PJ i

2030, før det skønnes at falde til ca. 25 PJ frem mod 2050. Udviklingen drives af to modsatret-

tede faktorer: På den ene side forventes en øget anskaffelse af el-apparater, mens disse på den an-

den side skønnes at blive mere energieffektive.

Kategorien ”Øvrige” består af fx brændsel til terrassevarme og plæneklippere, hvor energiforbru-

get skønnes at ligge stabilt gennem hele perioden på ca. 0,5 pct. af husholdningernes samlede

energiforbrug.

28.3 Udvikling i rumvarme

De primære faktorer, der påvirker husholdningernes efterspørgsel efter varme, er:

•

Energipriser

Boligtype (fx etageboliger eller enfamilieshuse)

Samlet opvarmet boligareal

Bygningernes stand

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

207

Fra 1990 til 2023 er det endelige varmeforbrug

steget med ca. 3 pct., hvilket primært er drevet

af en forøgelse af de opvarmede boligarealer. Gennem fremskrivningsperioden skønnes det fort-

sat, at antallet af opvarmede boligarealer vil stige. På trods af dette skønnes det endelige varme-

forbrug dog at falde. Fra 2023 til 2030 skønnes en reduktion på ca. 2 pct. Årsagen er, at energitab

ved opvarmning skønnes reduceret, samt at der forventes mere energieffektive bygningsløsnin-

ger. Denne udvikling skønnes at fortsætte frem mod 2050.

Det skønnes i fremskrivningen, at en større andel af det endelige varmeforbrug bliver dækket af

fjernvarme og varmepumper,

jf. figur 28.5.

I 2030 skønnes det endelige varmeforbrug dækket af

ca. 52 pct. fjernvarme, ca. 21 pct. af varmepumper og cirka 9 pct. af biomassefyr. Frem mod

2050 skønnes varmepumpers andel at stige, mens biomasse- og gasfyrs andel skønnes at falde,

og fjernvarmens andel skønnes svagt stigende. Udviklingen kan tilskrives forbedrede mulighed

for tilkobling til fjernvarmesystemet, samt mere konkurrencedygtige varmepumpepriser, samt at

afgifter på gas og olie stiger. Dog er både varmepumpekonvertering og fjernvarmetilkobling la-

vere end skønnet ift. KF24,

jf. afsnit 28.1.

Figur 28.5

Energivarernes andel af det endelige varmeforbrug i husholdninger

Amn:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones, og ved, at linjen i figuren er stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Antallet af bygninger, der primært benytter gas- eller oliefyr til opvarmning, skønnes at falde

markant i fremskrivningsperioden. Antallet af beboelsesbygninger opvarmet med gasfyr skønnes

Det endelige varmeforbrug består af et nettovarmeforbrug samt et varmetab i konverterings- og fordelings-

anlæg i de enkelte husholdningers varmeinstallationer herunder i olie-, gas- og biomassekedler mv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

208

at falde fra ca. 330.000 i 2023 til ca. 215.000 i 2030, mens antallet af bygninger til beboelse op-

varmet med oliefyr skønnes reduceret fra ca. 65.000 i 2023 til ca. 25.000 i 2030,

jf.tabel 28.1 og

figur 28.6.

Tabel 28.1

Bygninger og husholdninger opvarmet ved fjernvarme, olie- og gasfyr

Fjernvarme

Husholdninger

2024

2030

2035

2040

2050

835.000

912.000

956.000

981.000

1.009.000

Gasfyr

Husholdninger

358.000

268.000

117.000

45.000

19.000

Bygninger til

beboelse

287.000

214.000

94.000

36.000

15.000

Oliefyr

Husholdninger

59.000

26.000

3.000

1.000

Bygninger til

beboelse

59.000

26.000

3.000

1.000

Anm: I ovenstående opgøres bygninger som alle bygninger beregnet til beboelse, mens husholdninger omfatter

beboede husstande. Antallet af bygninger og husholdninger er afrundet til nærmeste 10.000.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det skønnes, at der vil være få husholdninger og bygninger tilbage i 2035 med oliefyr. Hastighe-

den af udfasningen af gasfyr skønnes at aftage efter 2035. Det skyldes, at de resterende gasfyr er

de sværeste og dyreste at udskifte. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis den geografiske be-

liggenhed ikke muliggør tilkobling til fjernvarme, eller bygningens type og størrelse påvirker

mulighed og omkostninger for opvarmning ved varmepumpe. Det skønnes på den baggrund, at

der vil være en rest af gasfyr tilbage i 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

209

Figur 28.6

Olie og gas som primær opvarmningsform

Anm.:

Kilde:

IntERACT modellen kører på 1-års interval indtil 2027 efterfuldt af et 3 års interval fra 2027 til 2030,

hvorefter den kører i 5 års interval. Husholdninger defineres i denne sammenhæng som beboede boliger.

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjerne i figuren er stiplede efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Faldet i antallet af olie- og gasfyr understøttes af seneste historiske data fra Bygnings- og

Boligregisteret (BBR), hvor der i perioden 2020 til og med 2024 er blevet afmeldt samlet ca.

80.000 oliefyr og ca. 70.000 gasfyr,

jf. figur 28.7.

I 2024 alene er der i BBR afmeldt ca. 20.000

oliefyr samt ca. 15.000 gasfyr.

Figur 28.7

Afmelding af gas- og oliefyr i 2020-2024

Kilde:

Bygnings- og Boligregisteret (BBR)

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

210

Det bemærkes, at tal fra Evida indikerer, at der muligvis er en større reduktion i mængden af gas-

fyr end der fremgår af det tilgængelige data fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Evida vur-

derer, at de har haft en reduktion af private gaskunder på ca. 40.000 i 2023 og på ca. 22.000 i

2024. Med henblik på konsistens på tværs af data for teknologivalg af opvarmning anvendes der

fortsat data fra BBR i KF til opgørelse af gasfyr til opvarmning af husholdninger.

Med en række politiske aftaler er der afsat ca. 5 mia. kr. til puljer til udfasning af olie- og gasfyr i

perioden 2020-2026. Midlerne er afsat til følgende puljer: Fjernvarmepuljen, Afkoblingsordnin-

gen, Skrotningsordningen, Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Puljerne skønnes at

bidrage med CO

-reduktioner til 2025-målet og 2030-målet. Med

Aftale om vinterhjælp 2022 (S,

V, SF, RV, EL, KF, DD, ALT, M)

blev flere af puljerne forøget i 2023: Fjernvarmepuljen blev til-

ført 100 mio. kr., Afkoblingsordningen blev tilført 35 mio. kr., mens Skrotningsordningen blev

tilført 10 mio. kr. Med

Aftale om inflationshjælp 2023 (S, V, M, SF, DD, RV, DF, ALT, NB)

blev

der derudover tilført 112 mio. kr. til Afkoblingsordningen og 88 mio. kr. til Fjernvarmepuljen i

2023. Endelig er Fjernvarmepuljen med

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond 2024 (S, V, M,

SF, KF, EL, RV)

blevet tilført 265 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025.

28.4 Udvikling i belysning og el-apparater

Det skønnes, at husholdningernes elforbrug til belysning og el-apparater aftager i hele fremskriv-

ningsperioden,

jf. figur 28.8.

Udviklingen kan henføres til to modsatrettede effekter: På den ene

side skønnes en øget anskaffelse af el-apparater, mens disse på den anden side skønnes at blive

mere energieffektive. I fremskrivningsperioden skønnes effektiviseringseffekten at dominere. Ef-

fektiviseringen er delvist drevet af EU-lovgivning i form af Ecodesign-krav til el-apparaters ef-

fektivitet.

Figur 28.8

Elforbrug i husholdninger til belysning og el-apparater, PJ

Anm.:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivnin-

gen efter 2035 til

konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden

illustreres ved, at linjen i

figuren er stiplet efter 2035.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

211

Udviklingen inden for husholdningernes elforbrug til belysning og apparater drives primært af:

•

Udviklingen i apparatbestand

Udviklingen i apparaternes effektivitet

Apparatbestand

Det forventes, at der vil være en stigning i den totale apparatbestand for husholdninger gennem

fremskrivningsperioden. Til grund for denne udvikling ligger en stigning i husholdningernes pri-

vatforbrug baseret på Finansministeriets økonomiske fremskrivning.

Apparaters effektivitet

Nye apparater inden for de seks typer af apparattjenester præsenteret i

sektorforudsætningsnotat

8 om Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger kapitel 3

skønnes at udvise

en effektivitetsforbedring gennem fremskrivningsperioden relativt til den eksisterende apparatbe-

stand opgjort i 2023. I begge de opgjorte beboelsestyper skønnes kategorien ”køl/frys” at udvise

den største forbedring, mens apparattjenesten ”underholdning” skønnes at udvise den mindste.

28.5 Usikkerhed

Der er usikkerhed knyttet til fremskrivningen af energiforbruget i husholdninger og særligt til

fordelingen imellem varmeteknologier (olie- og gasfyr, fjernvarme samt varmepumper). Det

skyldes blandt andet, at der er usikkerhed omkring:

•

Antallet af nuværende gasfyr, der vil blive omfattet af kommende fjernvarmeudbygninger.

Antallet af nuværende gas- og oliefyrsejere, der ønsker og har mulighed for at skifte til al-

ternative opvarmningsformer.

Omkostning forbundet med skift til og anvendelse af varmepumper og fjernvarme, hvilket

varierer mellem bygninger.

Usikkerhed med hensyn til løbende omkostninger på tværs af teknologivalg.

Derudover er der usikkerhed ved bl.a. BBR-data vedr. opvarmningsform samt usikkerhed om

fremskrivning af parametre, som er afgørende for det fremtidige energiforbrug, som fx antallet af

husholdninger, antal opvarmede kvadratmeter, energipriser osv.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

212

Serviceerhverv

Hovedparten af servicesektorens udledninger er knyttet til sektorens energiforbrug. Sektoren om-

fatter:

•

Privat service, som bl.a. dækker over datacentre, restauranter og pengeinstitutter

Offentlig service, som bl.a. dækker over daginstitutioner, skoler og hospitaler.

Detail- og engroshandel, som bl.a. dækker over supermarkeder, apoteker og foderstof-

forhandlere.

Metan, lattergas og indirekte CO

: Udledningerne stammer fra lækage fra bl.a. gasfyr.

F-gasser: Som anvendes til køling og varmepumper.

Det er ikke alle dele af sektorens energiforbrug, der medfører udledninger i sektorens udled-

ningsopgørelse, idet udledninger forbundet med sektorens forbrug af el og fjernvarme opgøres i

el- og fjernvarmesektoren. Udledninger forbundet med sektorens forbrug af ledningsgas afhæn-

ger af andelen af vedvarende energi i ledningsgassen.

29.1 Overblik over serviceerhvervenes udledninger

Serviceerhvervenes udledte i 2023 ca. 0,6 mio. ton CO

e, svarende til ca. 1 pct. af Danmarks

netto CO

e-udledninger. Fra 1990 til 2006 steg sektorens udledninger, hvorefter udledningerne

har været faldende, hvilket de også skønnes at gøre frem mod 2030 og 2050,

jf. figur 29.1.

I 2030

skønnes servicesektorens udledninger at udgøre ca. 1 pct. af Danmarks netto CO

e-udledninger,

og i 2050 skønnes de at udgøre en meget lille andel af de samlede udledninger.

Figur 29.30

Udledninger fra serviceerhvervene KF25, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

213

Serviceerhvervenes udledninger skønnes en smule lavere frem mod 2025 i KF25 sammenlignet

med KF24, primært som følge af at der skønnes et mindre forbrug af fossile brændsler. Frem

mod 2030 skønnes udledningerne i KF25 dog at være højere end i KF24, da forbruget af led-

ningsgas fortsat vil bidrage til udledningerne, indtil forbruget opgørelsesmæssigt skønnes at være

grønt fra 2032. I KF24 blev ledningsgasforbruget skønnet til opgørelsesmæssigt at være grønt fra

2029.

Figur 29.2

Serviceerhvervenes udledninger i KF24 og KF25, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at linjen i figuren er stiplet efter 2035.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

29.2 Overordnede udviklinger i serviceerhvervenes udledninger.

Overordnet skønnes et fald af udledninger i alle undersektorer i serviceerhvervene frem mod

2030,

jf. figur 29.3.

Udviklingen skyldes især skift fra fossilt energiforbrug til fjernvarme og var-

mepumper samt en stigende andel biogas i ledningsgassen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

214

Figur 29.3

Udvikling i udledninger fra 2023-2030, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udledninger fra privat service, offentlig service, detail- og engroshandel, metan-, lattergas og in-

direkte CO

har været faldende siden 1990. Frem mod 2030 forventes de også at være faldende.

Nedgangen skyldes udvidelse af fjernvarmenettet, opsætning af varmepumper og et skift fra na-

turgas til biogas.

Det fremtidige elforbrug fra datacentre er underlagt betydelig usikkerhed. Energistyrelsens frem-

skrivning af elforbruget til datacentre i KF25 er baseret på en 50/50 vægtning af to forskellige

fremskrivninger, der anvender hver sin metode:

•

Energinets pipeline:

Energinets vægtede pipeline over kommende datacentre er baseret på

viden om både eksisterende datacenterprojekter og projekter, der endnu ikke er opført, men

er undervejs. Med pipelinen skønnes den samlede kapacitet ud fra en vægtning, som afhæn-

ger af, hvor langt projekterne er i deres modningsforløb. Denne tilgang anses som en øvre

grænse for det skønnede elforbrug, idet den nødvendige kapacitet i elnettet ikke nødvendig-

vis svarer til det faktiske elforbrug, datacentrene vil have.

COWI-rapport:

COWI-rapporten fra januar 2021 antager en lineær udvikling i elforbrug ba-

seret på datatrafikniveauet på tidspunktet for rapportens udarbejdelse. I denne analyse skøn-

nes elforbruget lavere end i Energinets pipeline.

•

Indfasningen af kapacitet antages at ske lineært over en årrække. I KF25 er denne indfasningspe-

riode sat til 10 år for alle datacenterprojekter, hvor det i KF24 varierede mellem 5 og 10 år af-

hængigt af det specifikke projekt. Antagelsen i KF25 er baseret på data, som peger på, at indfas-

ningen sker langsommere end tidligere antaget.

Fremskrivningen af datacentrenes elforbrug er forbundet med betydelig usikkerhed, primært

fordi aktørerne på markedet af konkurrencehensyn ikke er transparente om deres elforbrug. Sam-

tidig har udviklingen de seneste år vist, at datacenterejere hurtigt kan skifte fokus mellem lande

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

215

baseret på parametre som elpriser, forsyningssikkerhed, økonomiske vilkår, internationale data-

forbindelser og tilgængeligheden af grøn strøm.

I løbet af 2000’erne betød en stigende anvendelse af F-gasser til køle- og fryseanlæg øgede ud-

ledninger fra sektoren, som fra 2010’erne og frem er blevet reduceret via regulering og afgifter,

der har bevirket et skifte til andre gasser som kølemiddel eller F-gasser med en lavere klimaef-

fekt.

I perioden 2022-2025 skønnes en lille stigning i udledninger fra F-gasser grundet stigende instal-

lation af luft-vand varmepumper og vedligeholdelse af eksisterende varmepumper. Efter 2026

skønnes faldende F-gasudledninger grundet skift til kølemidlet R-32, der har en lavere emisions-

faktor.

Serviceerhvervenes energiforbrug skønnes at stige med 36 pct. frem mod 2030 og en yderligere

fordobling frem mod 2050,

jf. figur 29.4,

hvilket primært skyldes en forventning om flere data-

centre. Stigningen i energiforbruget forventes ikke at medføre øgede CO

e-udledninger, da fos-

sile brændsler udfases af elproduktionen,

jf. kapitel 24 El og fjernvarme.

Energiforbruget til belysning, elektronik og opvarmning skønnes omtrent uændret frem mod

2030 og svagt stigende frem mod 2050. Forbruget af ledningsgas til rumvarme skønnes faldende

og erstattes i stedet af energiforbrug til bl.a. varmepumper og fjernvarme.

Figur 29.4

Energiforbrug i serviceerhvervene fordelt på energitjenester, PJ

Anm:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Størstedelen af sektorens energiforbrug består af fjernvarme og elektricitet,

jf. figur 29.5.

Den

forventede stigning i elektricitet skyldes primært forøgelse af datacentre. For de øvrige energitje-

nester forventes et svagt stigende energiforbrug. Energiforbruget af fossil ledningsgas og olie

forventes at blive erstattet af varmepumper og bionaturgas.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

216

Reduktionen i gasforbruget kan bl.a. tilskrives energiafgifter og ETS2, som fra 2027 udvider

mængden af sektorer, der er underlagt CO

e-kvotehandel. Derudover skønnes produktionen af

biogas at overstige ledningsgasforbruget fra 2032, hvorved der opgørelsesmæssigt skønnes 100

pct. vedvarende energi i ledningsgassen fra 2032,

jf. kapitel 25 Produktion af olie, gas og VE-

brændsler.

Figur 29.5

Energiforbrug i serviceerhvervene fordelt på energivarer, PJ

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset viden om

teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af fremskrivningen efter

2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret vurdering. Usikkerheden illustreres ved,

at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

29.3 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Fremskrivningen af datacentrenes elforbrug er forbundet med betydelig usikkerhed, primært

fordi aktørerne på markedet af konkurrencehensyn ikke er transparente om deres elforbrug. Sam-

tidig har udviklingen de seneste år vist, at datacenterejere hurtigt kan skifte fokus mellem lande

baseret på parametre som elpriser, forsyningssikkerhed, økonomiske vilkår, internationale data-

forbindelser og tilgængeligheden af grøn strøm.

Usikkerheden forstærkes yderligere af faktorer som den fremtidige teknologiske udvikling, som

kan påvirke både elforbrug og forbrugsprofil, samt tidsrammen for, hvor hurtigt et datacenter går

fra tilkobling til fuld kapacitetsudnyttelse. På den baggrund er der lavet en følsomhedsanalyse

der justerer elforbruget til datacentre med +/- 20 pct. ift. KF25 grundforløbet,

jf. figur 29.6.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

217

Figur 29.6

Elforbrug fra datacentre, GWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det skønnes, at en ændring i datacentrenes elforbrug på +/- 20 pct. ikke har en effekt på de sam-

lede CO

e-udledninger i 2030 og 2035 ift. KF25 grundforløbet. Det skyldes, at elproduktion

skønnes at være baseret på vedvarende energikilder eller import, således at en ændring i forbru-

get af el ikke fører til ændringer i udledninger.

I KF25-grundforløbet skønnes Danmark at importere henholdsvis 2,4 TWh i 2030 og 11 TWh i

2035. Ændringer i datacentrenes elforbrug har derfor direkte betydning for, hvor stort dette im-

portbehov bliver. Et højere elforbrug fra datacentre øger det samlede elforbrug og medfører i

2035 en reduceret nettoeksport – det vil sige en øget import.

I følsomhedsberegningen hvor datacentrenes elforbrug er 20 pct. højere skønnes elimporten at

stige med 2,9 TWh i 2035 ift. KF25 grundforløbet. Dermed mindskes nettoeksporten med 2,9

TWh,

jf. figur 29.8.

I følsomhedsberegningen hvor datacentrenes elforbrug er 20 pct. lavere

mindskes behovet for import, hvilket skønnes at øge nettoeksporten med 3,2 TWh i 2035. Det

ændrer dog ikke ved, at Danmark fortsat skønnes at være nettoimportør af strøm i 2035.

Elpriserne påvirkes alt-andet-lige ligeledes af ændringer i datacentrenes elforbrug. Et 20 pct. la-

vere elforbrug fra datacentre skønnes at give lavere gennemsnitlige elpriser (ca. 11,5

DKK/MWh lavere i 2035), mens et 20 pct. højere elforbrug fra datacentre skønnes at øge pri-

serne (ca. 9,7 DKK/MWh højere i 2035),

jf. figur 29.7.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

218

Figur 29.7

Ændring i elpris ift. KF25 grundforløb,

DKK/MWh

Figur 29.8

Ændring i nettoeksport af grøn strøm ift. KF25

grundforløb, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

219

CCS

-fangst og -lagring (CCS) er som udgangspunkt ikke en selvstændig sektor, men en teknologi

der kan anvendes inden for forskellige sektorer, herunder

•

Fremstillingserhverv (industrianlæg)

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer (biogasanlæg og raffinaderier)

El og fjernvarme (varme- og kraftvarmeanlæg)

Affald (affaldsforbrændingsanlæg)

DACCS (fangst og lagring af atmosfærisk CO

)

Der er endnu ikke CCS i kommerciel skala i Danmark, og det forventes, at sektorens udbredelse

de kommende år vil ske via tilskud. Siden 2020 er der indgået en række politiske aftaler, som

skal fremme udbredelsen af CCS i Danmark. Der har indtil nu været afholdt to udbud med hen-

blik på at etablere CO

-fangst og -lagring i stor skala i Danmark for at bidrage til opnåelse af

Danmarks klimamål:

•

CCUS-puljens første fase,

jf. Klimaaftale for energi og industri mv.

Vinderen af ud-

buddet af midlerne fra CCUS-puljens første fase blev offentliggjort den 15. maj 2023.

Det forventes, at der igangsættes kommerciel CO

-fangst i Danmark i slutningen af

2025.

•

NECCS-puljen,

jf. Delaftale om Investeringer i et fortsat grønnere Danmark,

der blev

aftalt som en del af finansloven for 2022. Den 17. april 2024 tildelte Energistyrelsen

kontrakter omkring midlerne i NECCS-puljen til vinderne af udbuddet. De tre vin-

dende projekter forventes idriftsat i 2026.

Derudover blev der den 9. oktober 2024 åbnet et tredje udbud af støttemidler til CCS:

•

CCS-puljen,

jf. Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark.

Puljen samler

CCUS-puljens anden fase og GSR-puljen til en samlet pulje (CCS-puljen). Regerin-

gen og aftalepartierne bag CCS-puljen besluttede endvidere på baggrund af mar-

kedsdialog at udbyde puljen i én enkelt udbudsrunde i stedet for de oprindelige to

runder. Udbuddet er på ca. 29 mia. kr. med krav om idriftsættelse af fangstanlæg se-

nest den 1. december 2029, og fuld fangst i 2030. Energistyrelsen forventer at til-

dele kontrakter i 2026.

30.1 Overblik over CO

-fangst i Danmark

Det skønnes i KF25, at CCS vil reducere de danske CO

-udledninger i 2030 med ca. 2,9 mio.

ton, hvoraf ca. 0,43 mio. ton. CO

kommer fra CCUS-puljen, ca. 0,16 mio. ton. CO

kommer fra

NECCS-puljen og ca. 2,3 mio. ton fra CCS-puljen,

jf. boks 30.1.

Frem mod 2040 skønnes reduk-

tionerne fra CCS at falde til ca. 2,8 mio. ton CO

, idet NECCS-puljens støttetilsagn udløber i

2032. Støttemidler fra CCS-puljen udløber i 2044, mens støttemidler fra CCUS-puljen udløber i

2045. Der skønnes for vindere af CCS-udbud med væsentlig usikkerhed at være incitament til at

lagre CO

fra fossile kilder efter endt støtteperiode. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at

halvdelen af de vindende punktkilder i CCS-puljen er fossile, hvorfor halvdelen af effekten af

CCS-puljen fortsætter til 2050.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

220

Boks 30.1

Status på udrulning af CCS-støtte i Danmark

•

Selskabet Ørsted vandt udbuddet af CCUS-puljen med et fuldskalaprojekt bestående af

fangst af 430.000 ton CO2 på de to biomassefyrede varmeværker Avedøre og Asnæs,

transport til Kalundborg og deres udskibning til norsk lager. Projektet forventes idriftsat

planmæssigt i slutningen af 2025.

Selskaberne Ineos, Habour Energy og Nordsøfonden har truffet investeringsbeslutning

om at etablere Danmarks første CO2-lager i det udtjente olie- og gasfelt Nini. Projektet,

der hedder Greensand, vil blive del af det den første fulde CCS-værdikæde i Danmark,

der indledningsvist aftager CO2 fra de tre vindende selskaber i NECCS-puljen.

Der var den 25. marts 2025 frist for ansøgning om prækvalifikation til CCS-puljen. Ener-

gistyrelsen modtog ansøgninger fra 16 forskellige projekter. Energistyrelsen forventer at

prækvalificere op til 10 selskaber i maj 2025. Herefter er der frist for første og indikative

bud i august 2025, og frist for endelige og bindende bud i december 2025. Energistyrel-

sen forventer at træffe afgørelse om vindende bud i 2026.

•

I KF25 er optag fra CCUS-puljens første fase indregnet som en del af el-og fjernvarmesektoren,

og optag fra NECCS-puljen er indregnet i sektoren produktion af olie, gas og VE-brændstoffer,

da det er her, det vindende buds konkrete punktkilders udledninger er opgjort. Af de 2,9 mio. ton

i 2030 er 0,59 mio. tons således sektorfordelt, dvs. medregnet i en konkret sektor.

De afledte effekter af CCUS-puljens første fase og NECCS-puljen er medregnet i de skønnede

el- og varmepriser og dermed i el- og fjernvarmesektorens udledninger og beskrives derfor ikke i

indeværende kapitel. CCS-puljen er indregnet partielt i KF25.

Effekten af tilskud til CCS skønnes ud fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets CCS-mo-

del, som estimerer en udbudskurve for CCS på baggrund af aggregerede businesscases for de in-

dividuelle punktkilder. Til KF25 er indarbejdet effekter frem til puljernes udløb i 2044-2045. Ef-

fekterne er baseret på samme grundlag som skønnet for effekterne mellem 2025-2035. Det note-

res, at frivillige klimakreditter kan sænke støttebehovet.

Omfanget af CO

-fangst i Danmark er uændret i forhold til KF24 frem til og med 2035.

30.2 Udvikling i udbredelsen af CCS

Der er de seneste år igangsat en række initiativer for at fremme CCS i Danmark, herunder flere

udbudspuljer. Med

Klimaaftale for energi og industri

blev det besluttet at etablere CCUS-puljen,

der er en markedsbaseret, konkurrenceudsat, teknologineutral pulje til at fremme fangst, lagring

og anvendelse af CO

Som en del af finansloven for 2022 blev det med

Delaftale om investerin-

ger i en fortsat grønnere Danmark

endvidere besluttet at nedsætte NECCS-puljen, som er forbe-

holdt fangst og lagring af biogent CO

med henblik på negative emissioner. CCUS-puljens første

fase blev afgjort den 15. maj 2023, hvorefter der blev indgået kontrakt med vinderen af udbud-

det. Den 17. april 2024 blev der tildelt kontrakt om NECCS-puljens midler. Både CCUS-puljens

første fase og NECCS-puljen forventes på baggrund heraf at bidrage med CO

-reduktioner fra

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

221

2026. Fra 2026 og frem forventes CO

-fangst-anlæg støttet med midler fra CCUS-puljens første

fase at fange ca. 0,43 mio. tons CO

årligt, mens projekter støttet med midler fra NECCS-puljen

forventes at fange og lagre ca. 0,16 mio. tons CO

årligt fra 2026-2032.

Med

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

blev midlerne fra CCUS-puljens anden

fase og den tidligere GSR-pulje samlet i én pulje (CCS-puljen), som udmøntes gennem en ud-

budsrunde. CCS-puljen forventes at have effekt fra 2028 og frem, dog forventes den primære ef-

fekt at slå igennem i 2030 og frem. I 2030 skønnes CCS-puljen at bidrage med ca. 2,3 mio. ton

. CCS-puljen skønnes at bidrage med ca. 0,2 mio. ton CO

i 2028, herefter 2,3 mio. ton CO

om året i perioden 2029-2044, og herefter ca. 1,2 mio. ton CO

frem mod 2050,

jf. figur 30.1.

Figur 30.1

-fangst i KF25 fordelt på de respektive udbudspuljer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er ekstra usikkerhed forbundet med fremskrivningen efter 2035, bl.a. pga. begrænset

viden om teknologiske muligheder, omkostninger mv. Muligheden for at anvende dele af

fremskrivningen efter 2035 til konsekvensvurderinger vil derfor afhænge af en konkret

vurdering. Usikkerheden illustreres ved, at søjlerne i figuren efter 2035 nedtones.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Effekten af CCS opgøres i KF25 på baggrund af, om den indfangede CO

stammer fra fossile,

biogene eller atmosfæriske kilder. De fossile udledninger vil som udgangspunkt være en reduk-

tion i udledninger fra den pågældende punktkilde, mens de biogene og atmosfæriske vil være ne-

gative udledninger. En punktkilde er fx en skorsten eller lignende, hvorfra koncentreret CO

kan

opfanges.

Både CCUS- og NECCS-puljens vindere vil fange CO

fra biogene kilder, og dermed vil der

være tale om negative udledninger ved fangst og lagring. Det gælder for både NECCS og CCUS-

puljen, at alle punktkilderne er biogene, hvorfor de i KF25 ophører med lagring efter endt støtte-

periode.

Efter CCS-puljens støtte ophører skønnes puljen fra 2045 og frem at bidrage med ca. 1,2 mio. ton

om året. Der skønnes for vindere af CCS-udbud med væsentlig usikkerhed at være incita-

ment til at lagre CO

fra fossile kilder efter endt støtteperiode. Forholdet mellem fossile og bio-

gene kilder i de vindende CCS-bud skønnes derfor at have afgørende betydning for, om fangsten

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

222

kan forventes fortsat efter endt støtte periode. Det vurderes ikke muligt på nuværende tidspunkt

at skønne over denne fordeling. Det er på den baggrund beregningsteknisk lagt til grund, at halv-

delen af de vindende punktkilder i CCS-puljen er fossile, hvorfor halvdelen af effekten af CCS-

puljen fortsætter til 2050. Til CCS-puljen har 16 projekter søgt om prækvalificering. Energisty-

relsen forventer at offentliggøre resultaterne af prækvalificeringen i maj 2025. Herefter er der

frist for første og indikative bud i august med frist for endelige og bindende bud i december.

30.3 Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Effekten af CCS-puljen er behæftet med betydelig usikkerhed. Etableringen af kommerciel CO

fangst og lagring i Danmark og Europa er i en tidlig fase, og der vurderes derfor generelt at være

stor usikkerhed om både de konkrete opførselstidspunkter og tidspunktet for CCS-værdikædens

etablering og kapacitetstilpasning. Der er hertil usikkerhed om størrelsen af anlægsinvesteringer

for fangst-, transport- og lagringsanlæg, og hvordan disse udvikler sig fremadrettet med teknolo-

giens fortsatte udbredelse. Ligeledes er der usikkerhed om forrentningskrav, CO₂-kvotepris, ka-

pacitetsudnyttelse og mulighederne for indtægter, herunder udviklingen af markedet for frivillige

klimakreditter.

I forbindelse med at udbuddet af CCS-puljen afsluttes, kan ny viden give anledning til justering

af effekterne i KF. Derudover vil fx ny viden om efterspørgslen på kulstofbaserede brændstoffer

i EU og Danmark kunne føre til revision af de estimerede effekter fra puljerne efter puljerne er

udbudt, såfremt det fx viser sig mere økonomisk fordelagtigt at afsætte kulstof til brændstofmar-

kedet frem for at lagre det, da virksomhederne under visse betingelser kan melde deres udtræ-

delse af støtteordningerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

223

Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU

Dette kapitel beskriver status for opfyldelse af Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU, dvs. Dan-

marks reduktionsforpligtelser under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen.

Danmark er underlagt EU’s klimalov, der skal sikre, at EU reducerer sine drivhusgasudledninger

med 55 pct. i 2030 i forhold til 1990 niveau. EU skal desuden være CO

e-neutral i 2050. For at

opnå indfrielse af målsætningerne om at reducere EU’s nettodrivhusgasudledninger er der vedta-

get en række aftaler, der bl.a. fastsætter separate drivhusgasreduktionsmål i 2030 for følgende

sektorer på EU-niveau:

•

ETS-sektorerne: Sektorer omfattet af EU’s kvotehandelssystem (EU ETS1) skal i 2030

reducere udledninger med 62 pct. på tværs af EU i forhold til 2005-niveau. Den kvote-

belagte sektor omfatter fx store anlæg i elsektoren og industrien. I ETS1 udfases kvo-

terne årligt således, at reduktionsmålet opfyldes.

Byrdefordelingssektorerne: Danmark skal reducere CO

e-udledningerne med 50 pct. i

2030 i forhold til 2005-niveau. Reduktionsforpligtelsen er et budgetmål, og Danmark

skal frem mod 2030 følge en reduktionssti. Byrdefordelingssektorerne omfatter bl.a.

transport eksklusiv luftfart, opvarmning af bygninger, landbrug eksklusiv LULUCF,

mindre industrivirksomheder og affald eksklusiv affaldsforbrænding. Fra 2027 indfases

ETS2 for brændstoffer til bl.a. vejtransport og opvarmning af bygninger.

LULUCF-sektorerne: Danmark skal frem mod 2030 reducere nettoudledninger fra are-

alanvendelse (Land

Use),

ændringer i arealanvendelse (Land

Use Change)

samt skov-

brug (Forestry) med 0,44 mio. ton CO

e i forhold til nettoudledningerne i perioden

2016-2018. Derudover sættes reduktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og

2026-2029.

•

I EU-regi fastsætter byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen nationale reduktionsmål

for drivhusgasudledningerne i de omfattede sektorer. Forordningerne har direkte retsvirkning for

medlemslandene. Forordningerne fastsætter ingen direkte regulering af drivhusgasudledninger i

sektorerne, idet forordningerne kun forpligter medlemslandene og ikke de udledende aktører. Det

er således op til medlemslandene selv, hvordan forpligtelserne indfris, og de enkelte medlemssta-

ter skal dermed igangsætte klimatiltag og ny national regulering, for at indfri forpligtelserne.

Store dele af udledningerne under byrdefordelingsaftalen er siden fastsættelse af reduktionsmålet

omfattet af et nyt kvotehandelssystem (ETS2), hvor leverandørerne af fossile brændstoffer til fx

vejtransport, bygninger og erhverv omfattes. Under EU ETS2 fastsættes en maksimal kvotetilde-

ling på EU-niveau for de omfattede udledninger af CO

e fra fossile brændstoffer, og systemet vil

dermed være selvregulerende. Det nye kvotehandelssystem forventes implementeret fra 2027, og

den årlige kvotetildeling vil i 2030 blive reduceret til et niveau, der er ca. 43 pct. lavere end

2005-udledningen. Indfasningen af ETS2 reducerer udledningerne i byrdefordelingssektoren og

reducerer dermed medlemsstaternes reduktionsbehov.

Med KF25 skønnes reduktionsmålet under byrdefordelingsaftalen 2021-2030 opfyldt med en

margen på 5,4 mio. ton CO

e. Reduktionerne frem mod 2030 er i høj grad drevet af reduktioner i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

224

transportsektoren. Med indregning af

Implementering af VE III-direktivets transportartikler,

skønnes reduktionsmålet opfyldt med en margen på 5,5 mio. ton CO

I KF24 blev reduktionsmankoen for byrdefordelingsaftalen skønnet at udgøre 1,9 mio. ton CO

ekskl. den partielt skønnede reduktionseffekt fra forøgelsen af diesel- og vejafgiften fra

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond.

Med indregning af

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond,

skøn-

nes mankoen i KF24 til 0,1 mio. ton CO

jf. tabel 31.1.

Ændringen i den skønnede reduktionsmanko under byrdefordelingsaftalen fra KF24 til KF25 er

særligt drevet af transportsektoren, der sammenlignet med KF24 skønnes at udlede ca. 8,5 mio.

ton CO

e mindre i 2021-2030. Sammenlignet med fremskrivningen i KF24 skønnes der i trans-

portsektoren en hurtigere indfasning af elbiler og -lastbiler. Udviklingen i sektorerne er nærmere

beskrevet i

kapitel 18 om landbrugsprocesser

kapitel 22 om transport.

Tabel 31.6

Skønnede mankoer for Danmarks EU-forpligtelser, mio. ton CO

Forpligtelser

Byrdefordelingsaftalen

LULUCF-budgetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

Anm.:

KF24

0,1 (1,9)

-30,6

3,8

-0,2

KF25

-5,5 (-5,4)

-32,2

0,6

-0,6

Mankoen under byrdefordelingsaftalen er angivet henholdsvis med og uden partielle korrektioner. I KF24

tages der højde for den skønnede effekt vedrørende diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond,

i KF25 tages der højde for den skønnede effekt af

Implementering af VE III-direktivets

transportartikler.

Mankoerne angivet i parentes er regnet uden partielle korrektioner.

Med KF25, skønnes Danmark at opfylde LULUCF budgetmålet for perioden 2021-2025 med en

margen på ca. 32,2 mio. ton CO

e. For perioden 2026-2029 skønnes det med KF25, at der fortsat

udestår en reduktionsmanko på ca. 0,6 mio. ton CO

e. Endeligt skønnes en opfyldelse af punkt-

målet i 2030 med en margen på ca. 0,6 mio. ton CO

Både i KF24 og KF25 skønnes målopfyldelse for perioden 2021-2025 under LULUCF-forord-

ningen. Reduktionsmankoen for perioden 2026-2029 forventes reduceret med ca. 3,6 mio. ton

e sammenlignet med KF24. Dette er resultatet af både opdateret skovfremskrivning samt

Af-

tale om Implementering af et Grønt Danmark,

der medfører øget rejsning af skov samt udtag og

vådlægning af kulstofrig landbrugsjord.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

225

31.1 Danmarks reduktionsforpligtelse under byrdefordelingsaft-

alen

Reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen følger en reduktionssti fra 2021 frem til re-

duktionsmålet i 2030. EU's samlede reduktionsmål på 40 pct. for 2030 under byrdefordelingsaft-

alen er omsat til nationale reduktionsmål, der spænder fra 10 pct. til 50 pct. Her får medlemssta-

ter med lavt BNP de laveste reduktionsforpligtelser, mens medlemsstater med højt BNP, som

Danmark, generelt pålægges de største reduktionsforpligtelser. I forbindelse med revisionen af

byrdefordelingsaftalen under Fit-for-55-aftalen, blev Danmarks reduktionsmål øget fra 39 pct. til

50 pct. i 2030 i forhold til 2005-udledningen.

Målopfyldelsen opgøres som en aggregeret manko for perioden 2021-2030. Reduceres udlednin-

gerne til et niveau under emissionstildelingen i enkelte år, kan forskellen overføres til senere år i

perioden ved brug af bestemte fleksibilitetsmekanismer.

Reduktionsforpligtelserne under byrdefordelingsaftalen omfatter udledninger fra:

•

Landbruget, herunder landbrugets udledninger fra dyrenes fordøjelse, gødningshåndte-

ring i stald og lager, lattergas fra dyrkning af marker samt energiforbrug i landbrug,

skovbrug, gartneri og fiskeri. Udledninger fra LULUCF-sektoren medregnes ikke un-

der byrdefordelingsaftalen.

Transport, herunder vejtransport, indenrigssøfart og banetransport. Luftfarten indgår i

de oprindelige ETS-sektorer og dermed ikke under byrdefordelingsaftalen.

Øvrige erhverv fordelt på service og fremstilling, der ikke er kvotebelagt under ETS1.

Husholdninger.

Et antal mindre fjernvarme- og decentrale kraftvarmeværker.

Affald, herunder udledninger fra fx affaldsdeponier, kompostering, spildevand, læg fra

biogasanlæg og mindre affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er kvotebelagt under ETS1.

•

Udviklingen i de samlede drivhusgasudledninger i byrdefordelingssektorerne fra 2005 til 2022

og videre frem til 2030 er illustreret i

figur 31.1.

I KF25 er 2023 det senest opgjorte år, og for pe-

rioden 2024-2030 er opgjort på baggrund af fremskrivningen af de omfattede udledninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

226

Figur 31.31

Udledninger under byrdefordelingsaftalen 2005-2030 (mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen i udledningerne i byrdefordelingssektorerne har generelt været faldende siden 2005,

hvor udledningerne i 2023 var ca. 12,1 mio. ton CO

e lavere end i 2005. Særligt husholdninger

og øvrige erhverv har reduceret deres udledninger med ca. 58 pct. i perioden. Denne udvikling og

de drivende faktorer er nærmere beskrevet i

kapitel 28 om husholdningers energiforbrug

samt

kapitel 29 om serviceerhvervs energiforbrug.

Frem mod 2030 skønnes det, at udledningen i alle omfattede sektorer reduceres. De drivende år-

sager til udviklingen i transportsektoren, landbruget og øvrige sektorer er nærmere beskrevet i de

enkelte kapitler.

Fra 2021 og frem mod målet i 2030 fastsætter byrdefordelingsaftalen desuden årlige nationale

reduktionsmål. Denne reduktionssti fastsættes ud fra historiske udledninger samt reduktionsmålet

i 2030. Byrdefordelingsaftalen kan betragtes som et budgetmål, da udledningsrettighederne kan

flyttes mellem år. Byrdefordelingsaftalen er juridisk bindende, og underopfyldelse vil i første in-

stans blive videreført til fremtidige mål med en faktor 1,08 og kan i sidste instans føre til en trak-

tatkrænkelsessag ved EU-domstolen.

Til indfrielse af målet indeholder byrdefordelingsaftalen en række fleksibilitetsmekanismer, som

Danmark kan anvende. Der tages stilling til eventuel brug af mekanismerne efter hver endt for-

pligtelsesperiode, dvs. i 2027 og 2032 for henholdsvis 2021-2025 og 2026-2030. Fleksibilitets-

mekanismerne er nærmere beskrevet i

kapitel 5

Klimaprogram 2024.

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftalen

Udledningerne under byrdefordelingsaftalen skønnes i KF25 reduceret til ca. 19,8 mio. ton CO

i 2030,

jf. figur 31.2.

Reduktionen svarer til ca. 53 pct. i forhold til 2005-niveauet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

227

Danmarks reduktionssti fra 2021 til 2023 er fastsat på baggrund af det forhenværende redukti-

onsmål på 39 pct. i 2030. Med Fit-For-55 blev ambitionen, og dermed reduktionsstiens ende-

punkt, hævet til 50 pct. fra 2023. Reduktionsstien følger den lineære sti frem mod det reviderede

mål i 2030. For årene 2024 og 2025 tager den lineære sti afsæt i 2005-udledningerne, mens den

for perioden 2026 til 2030 følger den lineære sti med udgangspunkt i Danmarks faktiske udled-

ninger i 2021-2023.

Figur 31.32

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftale, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Figuren er ekskl. den partielt skønnede effekt af

Implementering af VE III-direktivets transportartikler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det skønnes, at den akkumulerede udledning er ca. 5,5 mio. ton CO

e under reduktionsstien for

perioden 2021-2030. Derved skønnes Danmark at indfri reduktionsforpligtelsen under byrdefor-

delingsaftalen uden yderligere reduktionstiltag.

Indsatsen for at reducere udledningerne fra byrdefordelingssektorerne indebærer blandt andet re-

visionen af kvotehandelsdirektivet, hvilket har betydning for flere sektorer under byrdefordeling-

saftalen, herunder vejtransporten, husholdninger og mindre industrianlæg samt søfart. Fra 2024

er søfarten kvotebelagt, hvilket forventes at påvirke aktivitetsniveauet. Indførelsen af ETS2 for-

ventes at medføre reduktionseffekter frem mod 2030, hvilket særligt gør sig gældende i vejtrans-

porten.

En stor del af de fremskrevne reduktioner i transportsektoren forventes at komme fra elektrifice-

ringen i vejtransporten. Omstillingen til elbiler og dermed fortrængningen af konventionelle kø-

retøjer medfører betydelige reduktioner frem mod 2030.

Landbruget udgjorde ca. 42 pct. af udledningerne under byrdefordelingsaftalen i 2023 og skøn-

nes at udgøre ca. 51 pct. i 2030. Transportsektoren udgjorde ca. 41 pct. i 2023 og skønnes at ud-

gøre ca. 33 pct. i 2030.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

228

31.2 Danmarks reduktionsforpligtelse under LULUCF

EU's samlede mål i LULUCF-sektoren er omsat til nationale reduktionsmål ift. arealanvendelse

og i skovbrugssektoren. Danmarks reduktionsforpligtelse under LULUCF-forordningen omfatter

udledninger og optag fra:

•

Dyrket jord, som omfatter den største andel af landbrugsarealerne. Der skelnes mellem

mineraljord og kulstofrig jord, samt udledninger og optag fra biomasse, fx læhegn. Ud-

ledninger stammer primært fra kulstofrig jord.

Græsarealer, som omfatter marginale landbrugsarealer samt hede, eng og krat. Udled-

ninger stammer primært fra kulstofrig jord.

Vådområder, som omfatter reetablerede fuldt vanddækkede områder såsom søer og flo-

der, samt delvis vanddækkede områder med højt grundvandsspejl hvor arealer over-

svømmes dele af året, såsom moser.

Skov og høstede træprodukter.

Bebyggelse, herunder udledninger ved omlæggelse af landarealer til by og infrastruk-

tur.

•

LULUCF-forordningens forpligtelser blev med Fit for 55-pakken opdelt i to perioder. I perioden

2021-2025 skal Danmark sikre, at kulstofbalancen i sektoren ikke forringes. I perioden 2026-

2030 skal Danmark efterleve to adskilte forpligtelser: 1) en reduktion i nettoudledningerne i sek-

toren i 2030 i forhold til gennemsnitsudledningerne i perioden 2016-2018 og 2) et budgetmål i

perioden 2026-2029.

Ved underopfyldelse af budgetmålet for 2. delperiode aktiveres en sanktionsmekanisme, der bl.a.

viderefører underopfyldelse for perioden 2026-2029 med en faktor 1,08 til reduktionsmankoen i

2030.

Til indfrielse af målet indeholder LULUCF-forordningen en række fleksibilitetsmekanismer, som

Danmark kan anvende. Der tages stilling til eventuel brug af mekanismerne efter hver endt for-

pligtelsesperiode, dvs. i 2027 og 2032 for henholdsvis 2021-2025 og 2026-2030. Fleksibilitets-

mekanismerne er nærmere beskrevet i

kapitel 5

Klimaprogram 2024.

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen

For perioden 2021-2025 er Danmark tildelt emissionstilladelser fastsat på baggrund af gennem-

snitsudledningerne i referenceperioden 2005-2009. For perioden 2026-2029 tildeles Danmark

emissionstilladelser, fastsat på baggrund af de faktiske udledninger i 2021-2023. Begge mål er

budgetmål og opgøres som et aggregat. Reduktionsforpligtelsen i 2030 svarer til et mål om en

nettoudledning på ca. 0,9 mio. ton CO

e, hvilket er en reduktion på 0,44 mio. ton CO

e sammen-

lignet med gennemsnittet for LULUCF-udledninger i Danmark i perioden 2016-2018.

LULUCF-sektorens nettooptag og -udledninger udgjorde i gennemsnit for perioden 2016-2018

en nettoudledning på ca. 1,3 mio. ton CO

e. I perioden 2021-2023 havde Danmark en gennem-

snitligt nettooptag på -0,3 mio. ton CO

jf. figur 31.3.

Punktmålet i 2030 er fastsat på baggrund

af gennemsnitsudledningen i 2016-2018, mens punktmålet og det gennemsnitlige nettooptag i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

229

2021-2023 ligger til grund for LULUCF-budgetmålet i 2026-2029. I KF25 er 2023 det senest sta-

tistisk opgjorte år.

Figur 31.33

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Der er mindre afvigelser mellem LULUCF-kategorierne omfattet af LULUCF-forpligtelsen i 2021-2025 og

2026-2030. I figuren afbilledes LULUCF-kategoriseringen som er gældende fra 2026.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra LULUCF-sektoren skyldes primært udledninger fra kulstofrig landbrugsjord.

Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord skønnes til at udgøre ca. 3 mio. ton CO

e i 2023, men

skønnes at falde til ca. 1,5 mio. ton CO

e i 2030 på grund af årlig mineralisering af kulstofpuljen

på arealerne samt politiske tiltag om udtagning og vådlægning af arealerne,

jf. kapitel 19 om

landbrugsarealer.

Udsvingene for skovenes nettooptag er relativt store fra år til år og er nærmere beskrevet i

kapitel

20 om skov og høstede træprodukter.

For budgetmålet for perioden 2021-2025 skønner fremskrivningen, at Danmark opfylder redukti-

onsforpligtelsen med en margen på ca. 32,2 mio. ton CO

I forhold til budgetmålet for anden delperiode skønnes nettoudledningerne at udgøre ca. 2,7 mio.

ton CO

e. Danmarks LULUCF nettoudledningsrettigheder i samme periode udgør ca. 2,1 mio.

ton CO

e, hvorfor den aggregerede reduktionsmanko i perioden skønnes at være ca. 0,6 mio. ton

e i forhold til det nationale budgetmål, hvormed Danmark ikke forventes at opfylde redukti-

onsmålet uden yderligere tiltag.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

230

Endeligt viser fremskrivningen, at Danmark skønnes at opfylde reduktionsforpligtelsen i forhold

til punktmålet for 2030. Nettoudledningen i 2030 skønnes til ca. 0,3 mio. ton CO

e, hvilket resul-

terer i en opfyldelse af reduktionsmålet med en margen på ca. 0,6 mio. ton CO

31.3 Usikkerhed

Klimafremskrivningen er generelt behæftet med usikkerhed. Byrdefordelingsaftalen opgøres bl.a.

på baggrund af landbrugs- og transportsektoren samt energiforbrug i husholdninger og erhverv.

På den baggrund er den akkumulerede byrdefordelingsmanko især følsom i forhold til husdyrbe-

standen, sammensætningen af bilparken, herunder udbredelsen af elbiler, samt udviklingen i VE-

andelen i ledningsgas. Usikkerhederne i de enkelte sektorer er nærmere beskrevet i de respektive

kapitler.

Opgørelsen af målopfyldelse under LULUCF-forordningen indebærer bl.a. estimering og frem-

skrivning af udledningen fra landbrugsarealer og udvikling i kulstofpuljen i de danske skove,

hvilket ligeledes forbindes med stor usikkerhed. Derudover er der metodisk usikkerhed samt

store naturlige årlige udsving i optag og udledninger som følge af vejrudsving. Der kan endvi-

dere ske ændringer og opdateringer af de årlige historiske optag og udledninger fx i forbindelse

med metodeændringer for opgørelsesmetoderne. Usikkerhederne er nærmere beskrevet i kapit-

lerne for de respektive områder.

Mange af de politiske tiltag der er indregnet i KF25 på landbrugsområdet er nye aftaler, blandt

andet

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

fra november 2024. Der pågår stadig dia-

log om, hvordan aftalen skal implementeres. Derfor kan forudsætninger og implementeringspla-

ner ændres, både i takt med at implementeringen konkretiseres samt når der er bedre videns-

grundlag for tilslutning til de forskellige frivillige ordninger. Der er også generel usikkerhed om-

kring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig landbrugsjord vil indfinde sig. Det er bl.a. usikkert,

hvor lang tid der går, fra der gives bevilling og indtil arealer reelt udtages og vådgøres. Til KF25

anvendes ligesom til KF24 en antagelse om, at der i gennemsnit går fem år fra bevilling af midler

til effekten indtræder på baggrund af erfaringer fra Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Natur-

styrelsen. Udtagningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således behæftet med stor usik-

kerhed.

Endelig er der usikkerhed om fastsættelsen af de præcise drivhusgasreduktionsmål, som for både

forpligtelsen under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen først skal fastsættes på et

senere tidspunkt baseret på opdaterede udledningstal.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

231

Danmarks EU-forpligtelser i forhold til VE og EE

Dette kapitel beskriver status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser i EU vedrørende vedva-

rende energi (VE) og energieffektivisering (EE).

Danmark er underlagt EU’s klimalov, der skal sikre, at EU reducerer sine drivhusgasudledninger

med 55 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Fit for 55

er EU’s plan for den grønne omstilling

og indeholder en række aftaler, der skal sikre, at medlemslandene overholder deres forpligtelser

og opnår reduktionerne i 2030, herunder fastsættelse af krav til energisammensætningen og ener-

gieffektiviseringen gennem:

•

Direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet):

EU fastsætter mindstekrav om anven-

delsen af vedvarende energi i medlemslandenes energimix og brændstofforbrug.

Energieffektivitetsdirektivet (EED):

EU fastsætter rammer for nationale bidrag til ener-

gieffektiviseringsindsatsen i EU.

•

I forbindelse med EU’s implementering af

Fit for 55

er VE-direktivet blevet revideret, således at

andelen af VE i EU’s energiforbrug senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 pct., samt et yderligere

vejledende tillæg på 2,5 pct. Revisionen af VE-direktivet er den anden større revision og omtales

derfor som VE III-direktivet.

Det overordnede mål i VE-direktivet er ikke udmøntet i specifikke nationale krav. I stedet skal

medlemsstaterne i deres Nationale Energi- og Klimaplaner (NECP) redegøre for, at deres bidrag

til det fælles EU-mål er

tilstrækkeligt

i overensstemmelse med EU’s forvaltningsforordning.

Danmark fastsætter sit nationale bidrag til EU’s overordnede VE-mål (RES

) til 58 pct. VE i det

endelige bruttoenergiforbrug i 2030 ved anvendelse af formel i forvaltningsforordningen.

EED sætter rammerne for energieffektiviseringsindsatsen i EU, blandt andet med EU’s samlede

energieffektivitetsmål om en 11,7 pct. reduktion af energiforbruget på EU-plan senest i 2030 i

forhold til prognoser udarbejdet i 2020. For at sikre målopfyldelse skal medlemslandene fast-

sætte et vejledende nationalt energieffektivitetsbidrag baseret på det endelige energiforbrug. Ind-

frielse af forpligtelser fra direktivet blev anskueliggjort og indmeldt til Kommissionen i forbin-

delse med ajourføring af Danmarks NECP i sommeren 2024.

Som beskrevet i

KF25 forudsætningsnotat principper og politikker

indregnes effekterne af EU-

direktiver, når de er blevet behandlet politisk i Danmark, og der foreligger en konkret plan for

implementering i Danmark. Regeringen har sendt en bekendtgørelse i høring i marts 2025, med

en plan for implementeringen af VE III-direktivets transportartikler i 2030. Dette er efter skæ-

ringsdatoen for KF25, hvorfor revisionen af direktivets transportartikler ikke indgår i forudsæt-

ningerne for fremskrivningerne i KF25, men indgår partielt i vurderingen af målopfyldelse.

Renewable Energy Share.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

232

32.1 Danmarks forpligtelser under VE-direktivet

Med revisionen af direktivet om vedvarende energi (nu VE III) fastsættes nye, skærpede sektor-

specifikke delmål, der skal sikre opfyldelse af 2030-målsætningen. Enkelte sektorspecifikke del-

mål giver medlemslandene forskellige muligheder for målopfyldelse. I følgende sektorer er der

sat delmål for de enkelte medlemslande:

•

Transport:

Der indføres et bindende, kombineret krav i 2030 på 5,5 pct. af det endelige

energiforbrug for andelen af avancerede biobrændstoffer samt PtX-brændstoffer, her-

under et mindstekrav om, at PtX-brændstoffer skal udgøre mindst 1 pct.-point i

2030.Endeligt skal medlemslandene vælge mellem:

et bindende mål om en reduktion af drivhusgasintensiteten inden for trans-

port på 14,5 pct. som følge af anvendelsen af vedvarende energi, senest i

2030, i forhold til hvis alt energiforbruget var fossilt, med en fælles referen-

ceværdi på 94 g. CO

pr. MJ.

eller

en bindende andel på mindst 29 pct. vedvarende energi i det endelige

energiforbrug i transportsektoren, senest i 2030.

•

Industri:

Anvendelse af VE skal øges med 1,6 pct.-point årligt. Desuden skal 42 pct. af

den anvendte brint, senest i 2030, komme fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af

biologisk oprindelse, stigende til 60 pct. i 2035. Det første mål er vejledende, det andet

er bindende.

Bygninger:

Vejledende mål om at andelen af vedvarende energikilder i bygningssekto-

ren skal udgøre mindst 49 pct. af Unionens endelige energiforbrugsniveau i bygninger i

2030.

Opvarmning og køling:

Direktivet foreskriver en årlig forhøjelse af VE-andelen i op-

varmning og nedkøling på 0,8 pct.-point fra 2021-2025 og 1,1 pct.-point fra 2026-2030,

eller en VE-andel på over 60 pct. i 2030. Målet er bindende.

•

Foruden ovenstående sektorspecifikke delmål foreskriver direktivet, at Danmark fastsætter et

vejledende mål for innovativ teknologi på mindst 5 pct. nyinstalleret VE-kapacitet, senest i 2030.

I Danmarks opgørelse af innovativ VE-teknologi indgår VE-kapacitet fra blandt andet store var-

mepumper til produktion af fjernvarme, forsøgsvindmøller, PtX, lagerkapaciteten for lagre knyt-

tet til vindmøller og solcelleparker samt geotermi.

Principperne for opgørelse af VE-andele er beskrevet i boks 32.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

233

Boks 32.1

Principper for opgørelse af VE-andele

Nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoder findes i bilag til VE III-direktivet (2023/2413).

•

RES (Renewable Energy Share).

Den samlede VE-andel opgøres med udgangspunkt

i slutbrugerens energiforbrug eksklusiv grænsehandel og forbrug til ikke-energifor-

mål, samt nettab i el- og fjernvarmenet. Medlemsstaterne kan,

jf. VE-direktivet,

af-

tale statistisk overførsel af vedvarende energi, hvilket har til formål at sikre et om-

kostningseffektivt samarbejde om projekter og støtteordninger, ligesom lande, der

har svært ved at nå deres mål, kan ”købe” fra lande der overopfylder.

RES-E.

Beregnes som VE-baseret elproduktion divideret med indenlandsk elforbrug

tillagt nettab samt egetforbrug. Der er ikke fastsat mål for VE-andelen i elforbruget

men denne indgår i opgørelsen af de øvrige VE-andele.

RES-H&C.

Beregnes som VE-andel i produktionen af fjernvarme plus forbruget af

anden energi fra VE inden for erhverv og husholdninger til brug for opvarmning,

køling og erhvervsmæssige procesformål.

RES-T.

Beregnes som andelen af VE i det endelige energiforbrug i transportsekto-

ren. Energiforbruget opgøres på tværs af vej- og banetransporten, samt sø- og luft-

fart.

•

Status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under VE-direktivet

Den samlede VE-andel (RES) skønnes at stige fra ca. 50 pct. i 2023 til ca. 62 pct. i 2030,

jf. figur

32.1.

Heri er er der indlagt en beregningsteknisk antagelse om, at 85 pct. af den producerede op-

graderede biogas

fra de allerede afgjorte støtteordninger ikke medregnes, idet oprindelsesgaran-

tierne/bæredygtighedsbeviserne eksporteres til udlandet.

Der skelnes mellem beregning af drivhusgasudledningen som følge af forbruget af opgraderet biogas og

opgørelsen af anvendelsen af opgraderet biogas til opfyldelse af VE-andele. I kontekst af opgørelse af VE-

direktivets VE-mål følger VE-andelen forbruget og dermed oprindelsesgarantier.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

234

Figur 32.34

VE-andele (RES, RES-E, RES-H&C og RES-T) samt fortrængning af udledninger fra fossile brænd-

stoffer i transport i perioden 2021-2030, pct.

Anm.:

Kilde:

VE-andele er opgjort inklusiv korrektion for eksport af biogas oprindelsesgarantier. For transportsektoren er

der regnet på udviklingen i reduktionen af drivhusgasintensiteterne, hvilket beskriver fortrængningen af

udledninger fra fossile brændstoffer ved anvendelsen af VE-brændstoffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

VE-andelen i elforbruget (RES-E) skønnes at stige fra ca. 87 pct. i 2023 til ca. 94 pct. i 2030. El-

forbrug og -produktion beskrives nærmere i

kapitel 24 El og fjernvarme.

VE-andelen i elforbru-

get anvendes i beregningen af de øvrige VE-andele.

VE-andelen i opvarmning og procesenergi (RES-H&C) skønnes at stige fra ca. 65 pct. i 2023 til

ca. 71 pct. i 2030. En nærmere analyse af energiforbruget til opvarmning og procesenergi findes i

kapitel 23 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv, kapitel 28 Husholdninger

kapitel 29 Ser-

viceerhverv.

VE-andelen i transportsektoren (RES-T) skønnes at stige fra ca. 7 pct. i 2023 til ca. 37 pct. i

2030. I opgørelsen af VE-andelen i transportsektoren tages der højde for VE-andelen i elforbru-

get.

Reduktionen i drivhusgasintensiteten for transportsektoren var ca. 5 pct. i 2023 og skønnes at ud-

gøre ca. 24 pct. i 2030, hvilket opnås ved fortrængning af udledninger fra brændstoffer ved an-

vendelse af VE-brændstoffer. En nærmere analyse af brændstofsammensætningen i transportsek-

toren findes i

kapitel 22 Transport.

Status for Danmarks opfyldelse af VE III-direktivets mål kan ses i tabel 32.1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

235

Tabel 32.7

Status for målopfyldelse af VE III-direktivet

Indikator

VE-andel (RES)

(vejledende mål)

Forpligtelse

Bidrag til EU’s fælles VE-mål om 42,5

pct. + 2,5 pct. samlet.

Danmark har beregnet sit nationale bidrag

til 58 pct. i 2030.

Årlig stigningstakst i sektoren på 0,8 pct.-

point fra 2021-2025 og 1,1 pct.-point fra

2026-2030.

Eller

VE-andel over 60 pct. i 2030.

VE-andel i bygningssektoren på over 49

pct. i 2030.

Årlig stigningstakst på 1,6 pct.-point i

perioden 2021-2030.

Forventet status

Skønnes opfyldt.

I KF25 skønnes VE-andel på 62 pct. i 2030.

VE-andel i opvarmning og

procesenergi (RES-H&C)

(bindende mål)

VE-andel i bygninger

(vejledende mål)

VE-andel i industri

(vejledende mål)

Skønnes opfyldt.

I KF25 skønnes en VE-andel til varme og køling

på 71 pct. i 2030.

Skønnes opfyldt.

I KF25 skønnes en VE-andel på 80 pct. i 2030.

Skønnes ikke opfyldt.

I KF25 skønnes en stigningstakst på 1,3 pct.-

point i perioden.

Skønnes opfyldt.

Sfa.

Aftale om udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer

skønnes brintproduktionen i

KF25 at kunne dokumenteres som VE ved at

være produceret med strøm fra VE i både 2030

og 2035.

Skønnes opfyldt.

I KF25 skønnes VE-andelen til brug for

transportsektoren i 2030 at udgøre 39 pct.

Reduktionen af drivhus-gasintensiteterne for

transport skønnes til 25 pct.

Skønnes opfyldt.

Målet i 2025 skønnes opfyldt ved medregning af

oprindelsesgarantier for avanceret biogas.

I KF25 skønnes avancerede biobrændstoffer og

RFNBO at udgøre 1,5 pct. af det endelige

energiforbrug i transportsektoren i 2030,

hvormed målet ikke skønnes opfyldt med den

politik, der er indregnet i KF25.

Regeringen har dog sendt en bekendtgørelse i

høring i marts 2025, med en plan for

implementeringen af VE III-direktivets

transportartikler i 2030, hvilket er efter

skæringsdatoen for KF25, hvorfor revisionen af

direktivet ikke indgår i forudsætningerne for

fremskrivningerne i KF25. Med planen skønnes

målet opfyldt.

Skønnes opfyldt.

RFNBOs skønnes at udgøre 1,1 pct. af det

endelige energiforbrug i transportsektoren i

2030.

Skønnes opfyldt.

I KF25 skønnes andelen af innovativ VE-

kapacitet til 37 pct. i 2030.

VE-andel i industri (brint)

(bindende mål)

VE-oprindelse af den anvendte brint på

min. 42 pct. i 2030 og 60 pct. i 2035.

VE-andel i transport (RES-

(bindende mål)

VE-andel til brug for transportsektoren på

minimum 29 pct. i 2030.

Eller

Reduktion på min. 14,5 pct. ift. en fossil

reference i 2030.

Min. 1,0 pct. i 2025 og 5,5 pct. i 2030

(inkl. dobbelttælling og mertælling).

Avancerede

biobrændstoffer og RFNBO

i transportsektoren

(bindende mål)

RFNBO i transportsektoren

(bindende mål)

Innovativ VE-kapacitet

(vejledende mål)

Min. 1 pct. i 2030 (inkl. dobbelttælling og

mertælling).

Min. 5 pct. af nyinstalleret kapacitet

indenfor VE i 2030.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

32.2 Danmarks forpligtelser under energieffektivitetsdirektivet

For at sikre målopfyldelse af EU’s samlede energieffektiviseringsmål fastsættes nationale energi-

spareforpligtelser. Energispareforpligtelsen er et nationalt bindende mål som skal sikre, at med-

lemsstaterne indfører nationale virkemidler, som medfører energibesparelser. Med EED er ener-

gispareforpligtelsen forhøjet, og Danmark skal realisere energibesparelser svarende til 386,1 PJ

for perioden 2021 til 2030. Det svarer til, at Danmark skal reducere ca. 1,5 pct. af energiforbru-

get årligt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

236

Et af formålene med energispareforpligtelsen er at understøtte EU’s fælles energieffektivitetsmål,

der er et krav om, at energiforbruget i EU samlet set skal reduceres med 11,7 pct. i 2030 relativt

til Kommissionens referencescenarie udarbejdet i 2020. Under EED fastsættes et vejledende bi-

drag til EU’s energisparemål med en øvre grænse på 575 PJ for Danmarks slutforbrug i 2030.

Danmark er ligeledes forpligtet til at indrapportere et vejledende bidrag til det fælles EU-ener-

gisparemål. I EED skelnes der mellem slutforbruget af energi og primærenergiforbruget,

jf. boks

32.2.

EU’s energisparemål består af to dele:

•

Et bindende mål i EU om 11,7 pct. reduktion af slutforbruget af energi i 2030 ift. Kom-

missionens referencescenarie.

Et vejledende mål i EU om 11,7 pct. reduktion af primærenergiforbruget i 2030 ift.

Kommissionens referencescenarie.

•

Boks 32.2

Definition af slutforbrug af energi og primærforbrug

•

Slutforbrug af energi.

Slutforbrug af energi er det endelige energiforbrug, der an-

vendes til forskellige formål, fx i industrisektoren, transportsektoren eller hushold-

ninger mv.

Primærenergiforbrug.

Primærenergiforbrug omfatter slutforbruget af energi, jf.

ovenstående, samt den energi, der benyttes til at producere og transportere energien

frem til slutforbruget.

•

Foruden energispareforpligtelsen og EU’s energieffektivitetsmål stiller direktivet desuden en

række krav til energieffektivisering af den offentlige sektor. Med EED stilles der krav til energi-

renoveringer i det offentlige på mindst 3 pct. årligt, samtidig med at anvendelsesområdet for for-

pligtelsen udvides fra staten til også at omfatte bygninger i kommuner og regioner. Kravet bidra-

ger til opfyldelsen af det overordnede krav om årlig reduktion af energiforbruget i det offentlige

på 1,9 pct. i den offentlige sektor. Det offentliges energiforbrug opgøres ikke særskilt i KF, og

målopfyldelse herfor adresseres ikke i dette kapitel.

Status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under energieffektivitetsdirektivet

Opfyldelse af energispareforpligtelsen

Til opfyldelse af energispareforpligtelsen har Danmark indmeldt 14 tiltag til brug for målopfyl-

delse. Disse tiltag skønnes at bidrage med ca. 453 PJ, hvormed Danmark skønnes at overopfylde

energispareforpligtelsen med ca. 17 pct. Energibesparelserne, der bidrager til opfyldelse af ener-

gispareforpligtelsen, sker både i transport, bygninger og industri og tiltagene omfatter både til-

skudspuljer, afgifter og regulering,

jf. boks 32.3.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

237

Boks 32.3

Oversigt over indmeldte tiltag

Tilskud

•

Energirenoveringspuljen

Skrotningsordningen

Erhvervspuljen

Renovering af almene boliger (Grøn

boligaftale 2020)

Konverteringer som følge af tilskud, afgiftsændringer mv.

Omstillingsstøtten (Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattere-

form for industri mv.)

Beskatningstiltag

•

Klimaaftale 2020

Grøn skattereform for industri mv.

e-afgift på industri mv. fra

Aftale om grøn skatteform for industri mv.

Tiltag fra

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (Aftale

om kilometerbaseret vejafgift for last-

biler)

Energiafgifter over EU’s minimumssats

Forøgelse af dieselafgift (Aftale

om deludmøntning af Grøn Fond)

Regulering, oplysning og rådgivning

•

Energieffektivisering i staten

Eksisterende bygninger, bygningsreglementskrav mv.

En nærmere beskrivelse af de rapporterede tiltag findes i Danmarks NECP (Nationale Energi-

og Klimaplan) offentliggjort i sommeren 2024.

Danmarks bidrag til EU’s fælles energisparemål

Baseret på direktivets beregningsmetode må Danmark maksimalt have et slutforbrug af energi på

575 PJ i 2030 for at efterleve sit vejledende bidrag,

jf. figur 32.2.

I KF25 skønnes et slutforbrug

af energi i 2030 på 527 PJ. Til sammenligning var slutforbruget på 556 PJ i 2023. I KF25 skøn-

nes det derved, at Danmark opfylder bidraget til det fælles EU-energisparemål.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Orientering om "Klimastatus og -fremskrivning 2025", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

238

Figur 32.35

Danmarks bidrag til fælles bindende EU-mål, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det samlede energiforbrug skønnes at følge en nedadgående trend frem mod 2030, og det maksi-

male energiforbrug skønnes opfyldt i hele perioden.