Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 227
Offentligt
3009679_0001.png
Rejserapport for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets rejse til
Sydafrika
Tid:
Sted:
1.- 8. marts 2025
Sydafrika (Pretoria, Johannesburg, Mpumalanga og Cape
Town)
Deltagere:
Rasmus Horn Langhoff (S) fmd., Lea Wermelin (S), Mette
Reissmann (S), Kim Valentin (V), Mads Fuglede (DD), Steffen
W. Frølund (LA), Dina Raabjerg (KF) og Leila Stockmarr (EL)
Ledsaget af:
Udvalgssekretærer Mille Sofie Brandrup og Mathias Mæhle
24. april 2025
Formål
Sydafrika er ifølge »Climate Watch« verdens 17. største udleder af CO₂, hvor
størstedelen af energiforsyningen er baseret på kulafbrænding. Samtidig har
Sydafrika i forbindelse med Parisaftalen skrevet under på, at udledningen af
drivhusgasser skal toppe mellem 2021 og 2025 på et niveau mellem 398 og
510 megaton CO₂- ækvivalenter. Det kræver en massiv omstilling af
Sydafrikas energisystem, og det dansk-sydafrikanske energisamarbejde blev
indledt i 2011 med henblik på at assistere Sydafrika med at indfri landets
klimamålsætninger og skabe forsyningssikkerhed.
Formålet med udvalgets studietur var at indsamle erfaringer fra det dansk-
sydafrikanske energisamarbejde, hvor »Just Energy Transition« spiller en
vigtig rolle. Dvs., at en grøn omstilling skal være socialt retfærdig og skabe
jobs - ikke fjerne dem. Også i de regioner, hvor økonomien historisk har været
baseret på kulindustrien. Studieturen indgik ligeledes som forberedelse til
udvalgets deltagelse i FN´s Klimatopmøde i Brasilien i november 2025
(COP30), hvor »Just Energy Transition« forventes at blive et af
hovedtemaerne.
J.nr.: 24-000596-7
Mille Sofie Brandrup
Chefkonsulent
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Væsentligste punkter fra besøget
Ved det seneste parlamentsvalg i maj 2024 mistede ANC for første gang sit
absolutte flertal siden 1994 efter opgøret med apartheid og blev dermed
tvunget til at danne en koalitionsregering. Den nye regeringskoalition (GNU) -
bestående af 10 partier hen over midten - blev sammensat i juli 2024.
Udvalgets besøg fandt således sted på et tidspunkt, hvor Sydafrika står i en
ny politiske virkelighed. I forhold til energipolitikken er der på den ene side et
ønske om at fremme liberalisering af elsektoren og omstilling af den
sydafrikanske energisektor, hvor målet er at reducere den stærke
afhængighed af de aldrende kulkraftværker og i stedet diversificere
Side 1 | 4
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Rejserapport for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets rejse til Sydafrika den 1.- 8. marts 2025
energikilderne, primært mod vedvarende energi. På den anden side har
Sydafrika den højeste indkomstulighed i verden, hvor mere end halvdelen af
befolkningen lever under den øvre fattigdomsgrænse, og to ud af tre
sydafrikanere mellem 15 og 24 år er arbejdsløse. En omstilling af Sydafrikas
energisektor må derfor ske i takt med, at arbejdsstyrken i tilknytning til
kulindustrien, herunder inden for minedrift, transport, kraftværksdrift,
kuleksport, m.m., opkvalificeres til nye værdikæder, der understøtter en
retfærdig omstilling med fokus på job, beskæftigelse og uddannelse.
Samtidig spiller Sydafrika en central udenrigspolitisk rolle med G20-
formandsskabet, der løber indtil november 2025. Her vil Sydafrika arbejde for
en mere bæredygtig og inklusive verden på tværs af race, køn, udsatte
grupper og økonomisk vækst, og for en mere retfærdig og ligelig fordeling af
velstand. Danmark er bl.a. inviteret med til at sidde i arbejdsgrupperne om
miljø og klima og energitransition.
Pretoria og Johannesburg
I Pretoria mødtes udvalget bl.a. med COP-forhandlerne i Miljøministeriet og
Presidential Climate Committee (Sydafrikas pendant til det danske Klimaråd).
Her fik udvalget en introduktion til klima- og energisituationen i Sydafrika,
Sydafrikas planer for opdatering af landets nationale klimahandlingsplan
(NDC), som alle parter skal fremlægge på COP30 til november, og hvilke
fordele og udfordringer der ses ved det nuværende »Just Energy Transition«
partnerskab format, hvor Danmark er med som donorland.
Under møderne drøftedes de to landes klimalove, klimatilpasning og
befolkningens opbakning til den grønne omstilling. Der blev spurgt ind til
hastigheden i implementering af politikker om mere vedvarende energi,
udfordringer forbundet med omstilling fra kul til vedvarende energi, som ikke
nødvendigvis er geografisk forbundet, og Sydafrikas rolle på kontinentet som
foregangsland for den grønne omstilling.
Feltbesøg til Mpumalanga
Kulprovinsen Mpumalanga er den provins med flest kulkraftværker i Sydafrika,
og provinsen er derfor central for det socialt retfærdige element af den grønne
energitransformation. Udvalget besøgte virksomheden Sasol i byen Secunda,
der fremstiller olieprodukter og kemikalier af kul og naturgas. Sasols anlæg er
verdens største enkeltudleder af CO
2
og udleder omkring 50 pct. mere end
DK’s samlede CO
2
-udledning. Virksomheden står for 65 pct. af økonomien og
55 pct. af alle ansatte i kommunen Secunda. Udvalget fik en omvisning på
kulkraftanlægget i Secunda og en introduktion til, hvordan Sasol arbejder med
Side 2 | 4
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Rejserapport for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets rejse til Sydafrika den 1.- 8. marts 2025
at gøre deres CO
2
-tunge processer mere grønne. Dette tager dog tid og vil
ifølge virksomheden kræve ekstern støtte for at lykkes i fuld skala.
Udvalget deltog desuden i en drøftelse mellem arbejdsmarkedets parter om at
imødegå den sociale slagside i takt med afviklingen af jobs i kulsektoren, som
beskæftiger mellem 150-200.000 mennesker.
Samtalen var fokuseret omkring jobskabelse i den grønne omstilling, hvor
behovet for at inddrage arbejderne i dialogen og at skabe tilbud om
efteruddannelse er i højsæde. Broen mellem den gamle kultunge økonomi og
den nye grønne økonomi er omskoling og oplæring i grønne job.
Fagforeningerne ønskede mere klarhed over, hvilke typer jobs som deres
medlemmer kan forvente at få og bedre social beskyttelse. I dialogen
fremhævede flere medlemmer af udvalget eksempler på den grønne
omstilling i Danmark, hvor private-offentlige partnerskaber har været
instrumentale for dets succes. Alle parter var enige om risikoen i omstillingen,
men også at risikoen ved ikke at omstille var endnu større.
Cape Town
I parlamentet i Cape Town mødtes udvalget med de to sydafrikanske
søsterudvalg – udvalget for »Fisheries, Forestry and Environment« og
udvalget for »Electricity and Energy« – til et fælles møde. Her engagerede
udvalgene sig i en debat om bl.a. langsigtet energiplanlægning under
skiftende regeringer, den danske forligskultur, udveksling af erfaringer med
vejen til en karbon-neutral økonomi, landenes fælles udfordringer med at få
alle sektorer med i omstillingen, hvordan man formår at skabe nye jobs, så
man ikke taber dem, som for nuværende arbejder i de fossile sektorer, og
EU´s import af kul fra Sydafrika.
Udvalget afholdt herudover møder med henholdsvis viceministeren for energi
og elektricitet, grønne NGO’er og erhvervslivet til drøftelser af bl.a. forholdene
og mulighederne for den grønne omstilling.
Desuden besøgte udvalget Atlantis Special Economic Zone, der skaber
favorable vilkår for virksomheder, som ønsker at producere bæredygtigt for
bl.a. at kunne leve op til fremtidige grønne eksportkrav, f.eks. EU’s Carbon
Border Adjustment Mechanism (CBAM).
Endelig deltog udvalget i en lancering af et nyt offentligt-privat partnerskab
mellem regeringen i Western Cape og National Business Initiative.
Side 3 | 4
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Rejserapport for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets rejse til Sydafrika den 1.- 8. marts 2025
3009679_0004.png
Samarbejdet støttes af Dansk Industri (DI) som del af det dansk-støttede
program om Arbejdsmarkedskonsortiets Parter i den retfærdige grønne
omstilling. Samarbejdet har særligt fokus på energiresiliens, vandsikkerhed og
inkluderende adgang til økonomiske og kompetencemæssige
udviklingsmuligheder.
Programmet for rejsen kan ses
her.
Forberedelse og opfølgning
Studieturen blev planlagt i tæt samarbejde med ambassaden i Pretoria. Under
besøget blev delegationen ledsaget af den danske ambassadør, en
medarbejder fra Energistyrelsen og flere ambassademedarbejdere.
Indtrykkene fra turen vil indgå i udvalgets løbende arbejde med den globale
omstilling og i forbindelse med udvalget deltagelse i COP30.
Side 4 | 4