Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 204
Offentligt
3001370_0001.png
Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om tilslutning til
det sammenkoblede brintsystem
Kontor/afdeling
Brint og grønne
brændstoffer
Dato
04-04-2025
Et udkast til bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem har i
perioden fra den 20. september 2024 til den 18. oktober 2024 været i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v.
Herudover blev udkastet til bekendtgørelse offentliggjort på Høringsportalen den
20. september 2024.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har modtaget 12 eksterne høringssvar til
udkastet til bekendtgørelsen.
Ministeriet takker for de modtagne høringssvar.
Følgende 12 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen:
•
Brintbranchen
•
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP)
•
Crossbridge Energy
•
Dansk Erhverv
•
Dansk Industri
•
Drivkraft Danmark
•
European Energy
•
Evida
•
Forsyningstilsynet
•
Green Power Denmark
•
H2 Energy Europe
•
RWE
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar. Ministeriets
bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i
anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv. Herefter er det opsummeret,
hvilke ændringer der er foretaget i den endelige bekendtgørelse i forhold til det
udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke har
baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på ministeriets egen
foranledning.
De væsentlige punkter er:
Generelle bemærkninger
J nr.
2024 - 9819
/JUSBM & JNFS
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0002.png
1. Mulighed for direkte tilslutning til det tyske brintsystem
2. Opstået ret til tredjepartsadgang til tilslutningsanlæg
3. Øvrig regulering mv.
Specifikke bemærkninger
4. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel 1)
i.
Definition af tilslutningsanlæg
ii.
Definition af brintklynger
5. Anvisning af tilslutningspunkt (kapitel 2)
i.
Anvisning af tilslutningspunkt
ii.
Sagsbehandlingskrav
6. Ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg (kapitel 3)
i.
Placering af ejerskab af tilslutningsanlæg
ii.
Ekspropriationsadgang til tilslutningsanlæg
iii.
Sikkerhed
iv.
Anvendelse af serviceudbyder
v.
Brintinfrastrukturselskaber der kan være serviceudbyder
7. Fordeling af omkostninger ved tilslutning (kapitel 4)
i.
Måling af data
8. Klageadgang (kapitel 5)
Generelle bemærkninger
1. Mulighed for direkte tilslutning til det tyske brintsystem
Brintbranchen
opfordrer til en afklaring af regler for tilslutningsanlæg, der går på
tværs af balanceringszoner eller markeder. Specifikt finder de det relevant for
projekter tæt på grænsen til Tyskland i perioden mellem etablering af den første
danske brintinfrastruktur og etablering af den tyske brintinfrastruktur. Brintbranchen
mener, at det vil give mening at introducere midlertidige regler med mulighed for at
tilslutte sig direkte det tyske brintsystem for at muliggøre, at danske projekter kan
komme i drift tidligere end med den danske brintinfrastruktur.
Dansk Erhverv
opfordrer ligeledes til, at eftersom at den danske brintinfrastruktur
først kan være klar i 2031, at danske producenter af grøn brint, som ligger tæt på
den tyske grænse, derfor får mulighed for at etablere private tilslutningsledninger til
Tyskland, så der kan leveres brint til tyske virksomheder. En anden mulighed er
ifølge Dansk Erhverv, at den danske og tyske regering indgår i forhandlinger om,
hvorvidt den tyske brintinfrastruktur kan forlænges til Danmark.
European Energy
opfordrer kraftigt til, at den danske regering giver mulighed for,
at danske producenter af grøn brint beliggende tæt på den tyske grænse får
mulighed for at trække private tilslutningsledninger hen til og over den dansk-tyske
grænse med henblik på at kunne levere på kontrakter med tyske virksomheder.
Side 2/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0003.png
Der findes ministeriet bekendt ingen lignende fortilfælde for grænseoverskridende
tilslutningsanlæg på energiområdet. Ministeriet anser det ikke som muligt at komme
i mål med den nødvendige regulering og aftaler med Tyskland inden for en
tidsramme, der kan betyde, at danske producenter kan transportere brint til
Tyskland før, at der er infrastruktur i drift i Danmark. Det vurderes ikke er muligt at
facilitere sådanne tilslutninger med ændring af nærværende bekendtgørelsen, da
direkte tilslutninger til udlandet er en omfattende juridisk øvelse, som kræver
nærmere undersøgelse af EU-retten, mellemstatslige aftaler, formentlig
lovændringer mv. Derudover er det væsentligt for den danske brintinfrastruktur, at
flere forskellige brugere tilsluttes systemet for at understøtte funktionaliteten og
forsyningssikkerheden samt udviklingen af det danske brintmarked. Ministeriet er
opmærksom på branchens efterspørgsel på en hurtig udrulning af dansk
brintinfrastruktur og arbejder herpå. Ministeriet gør i den forbindelse opmærksom
på den politiske aftale af 6. februar 2025 om Brintinfrastruktur til Tyskland:
Muliggørelse af Syvtallet, hvoraf fremgår, at
”Med nærværende aftale træffer aftalepartierne beslutning om en
række tiltag, der skal øge sandsynligheden for etablering af
brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland i 2030, ligesom partierne
er enige om at afsætte et større milliardbeløb for at understøtte
udviklingen af brintinfrastruktur i Danmark.”
Der arbejdes således på at understøtte realiseringen af brintinfrastruktur mellem
Danmark og Tyskland med henblik på at bidrage til muligheden for et nyt dansk
eksporteventyr fra 2030.
2. Opstået ret til tredjepartsadgang til tilslutningsanlæg
Brintbranchen, Crossbridge, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, H2
Energy Europe
og
RWE
har efterspurgt klarhed om, hvad der sker både
økonomisk og processuelt i en situation, hvor der opstår ret til tredjepartsadgang
for et (privatejet) tilslutningsanlæg, og anlægget dermed overtages af
transmissions- og distributionssystemet.
Udkastet til L121 Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om
Energinet, lov om anvendelse af Danmark undergrund og lov om planlægning
(herefter lovforslaget), der giver bemyndigelse til denne bekendtgørelse indeholdte
forud for den offentlige høring af lovforslaget en bestemmelse, hvori det var fastsat,
at ”[d]er
er ikke adgang til tilslutningsanlæg, medmindre der opstår ret til adgang”.
Det var hensigten at foreslå dette indsat i et nyt stykke (§ 18, stk. 4) i
gasforsyningsloven. Som konsekvens af den offentlige høring af lovforslaget er den
del af lovforslaget (§ 18, stk. 4) slettet. Ministeriet henviser i øvrigt til offentliggjorte
høringsnotat til lovforslaget, der kan findes på høringsportalen
Side 3/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0004.png
(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767). Idet der således ikke kan opstå
til ret tredjepartsadgang til tilslutningsanlæg i medfør af § 18, stk. 4, er dette ikke
nærmere reguleret i bekendtgørelsen.
3. Øvrig regulering mv.
CIP
anbefaler, at bekendtgørelsen stiller krav til statslige infrastrukturselskaber om
at oplyse om, hvorvidt tilslutning til afkoblede distributionsnet medfører en samlet
eksponering mod en aktivbase, der inkluderer andre distributionsnet, herunder
brintklynger. Dette bør også omfatte eventuelle fremtidige transmissionsnet i
Østdanmark for at sikre, at systembrugere har et fuldt overblik over deres
økonomiske forpligtelser ved tilslutning.
Green Power Denmark
gør opmærksom på, at reguleringen for brintinfrastruktur
endnu er under udvikling, og derfor kommer den drypvis. Det gør det vanskeligt for
aktørerne at forholde sig til de fragmenterede delreguleringer, idet dele eller hele af
konteksten fortsat mangler. Bl.a. mangler der en bekendtgørelse angående
forretningsforhold.
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2, at brintinfrastrukturselskaberne har
pligt til at give brugere, der anmoder til tilslutning, alle nødvendige oplysninger,
herunder et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen og de
løbende driftsomkostninger ved tilførslen eller aftag af brinten, som
systembrugeren forventes at skulle betale til brintinfrastrukturselskabet i forbindelse
med tilslutningen.
Regulering af brintinfrastrukturen er under udvikling og i den forbindelse er
ministeriet opmærksom på brintbranchen behov for rettidigt kendskab til
reguleringen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at
udkast til bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til
brinttransmissions- og brintdistributionssystemer har været i høring i oktober-
november 2024. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med denne
bekendtgørelse om tilslutning. Desuden gør ministeriet opmærksom på, at
branchen har været inddraget løbende i udarbejdelsen af de to bekendtgørelser
bl.a. med offentliggørelse af informationspapir om forventet indhold til
bekendtgørelserne i maj 2024.
4. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel 1)
4.1 Definition af tilslutningsanlæg
CIP, Dansk Erhverv, Dansk Industri
og
Green Power Denmark
anbefaler, at det
tydeliggøres, at tilslutningsrørets dimensioner og design for tryksætning overlades
til systembrugerens behov. Dette anbefales grundet forventning om, at
tilslutningsrøret kan virke som buffer for systembrugeren, hvilket også vil
Side 4/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0005.png
understøtte et stærkere samspil mellem el- og brintproduktion til fordel for en bedre
balancering af elnettet.
Systembrugeren skal eje og som udgangspunkt etablere og drive dennes
tilslutningsanlæg, jf. § 9, stk. 1 i bekendtgørelsen. Formålet med et
tilslutningsanlæg er at tilslutte en systembruger til det sammenkoblede brintsystem
eller en brintklynge.
Ministeriet gør derfor opmærksom på, at et tilslutningsanlæg således ikke må
etableres eller drives med henblik på andet end at tilslutte. Systembrugeren må
dog for at understøtte tilslutningen etablere og drive en nødvendig buffer funktion i
tilslutningsrøret for at sikre en funktionel tilslutning.
Det betyder, at så længe formålet med tilslutningsanlægget fortsat er at tilslutte og
tilslutningsanlægget i øvrigt er i overensstemmelse med reguleringen, er det op til
systembrugeren at designe og tryksætte sit anlæg. Systembrugeren skal dog
derudover være opmærksom på eventuelle krav fastsat i en tilslutningsaftale.
4.2 Definition af brintklynger
Dansk Erhverv, Evida
og
RWE
bemærker, at bekendtgørelsen bør præcisere,
hvornår et system er koblet sammen i ”ikke væsentlig grad” i forhold til definitionen
af brintklynger i §2.
Det er ministeries opfattelse, at ved brintklynger skal forstås systemer, hvori der
injiceres, aftages og transporteres brint og som enten ikke er en del af det
sammenkoblede brintsystem eller systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad.
Ved ”koblet sammen i ikke væsentlig grad” forstås fx, at der ved sammenkobling af
to brintklynger ikke automatisk er tale om det sammenkoblede brintsystem. Hvornår
der er tale om henholdsvis det sammenkoblede brintsystem eller en brintklynge, vil
imidlertid bero på en konkret vurdering.
5. Anvisning af tilslutningspunkt (kapitel 2)
5.1 Anvisning af tilslutningspunkt
Brintbranchen, CIP, Dansk Industri og Green Power Denmark
anser det som
meget positivt, at systembrugere får mulighed for at vælge mellem flere
tilslutningspunkter. Dog er der en risiko for, at valget reelt er begrænset af bl.a.
geografiske og tekniske årsager. Det ville derfor give mening, at der i
bekendtgørelsen introduceres nogle kriterier, som Energinet og Evida skal anvende
for at sikre et reelt valg mellem flere tilslutningspunkter for systembrugere.
Danske Erhverv, Dansk Industri og Green Power Denmark
fremhæver dertil, at
det kan være nyttigt at give tekniske og økonomiske incitamenter til at tilbyde flere
Side 5/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0006.png
muligheder i områder med umiddelbart få muligheder for tilslutning pga.
sikkerhedsafstande og bytæthed.
H2 Energy Europe
bemærker, at det er vigtigt, at det fastholdes, at det er
brugerens ret og valg alene, om man ønsker at forbinde til brintinfrastrukturen på
distributions- eller transmissionsniveau, så det sikres, at man som bruger ikke kan
tvinges til at skulle forbinde på distributionsniveau, hvis brugeren ser det mere
fordelagtigt at forbinde anlægget på transmissionsniveau. Det skal sikre brugeren,
at såfremt en bruger har udviklet og klargjort et tilslutningsanlæg og trace, kan
dette ikke forsinkes, hvis eksempelvis Evida efterfølgende viser sig interesseret i at
udvikle det samme geografiske områder i konflikt med brugeres tilslutningsanlæg,
og brugeren vil skulle afvente Evidas beslutning om, hvorvidt de vil udvikle området
eller ej.
Crossbridge
bemærker, at de er enig i, at den tekniske og økonomiske vurdering
af de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger må
være udslagsgivende for afklaring af tilslutningspunktet, såfremt dette er gældende
for systembrugeren og ikke for hele værdikæden. De antager, at en systembruger
som udgangspunkt bliver anvist det nærmeste tilslutningspunkt, idet dette må
forventes at være den bedste teknologiske og økonomiske løsning.
Drivkraft Danmark
udtrykker bekymring for, at anvisning af tilslutningspunkt kan
blive uforholdsmæssigt dyrt for systembrugeren, da placeringen af
tilslutningspunktet indgår i de samlede økonomiske omkostninger for tilslutningen.
Tilslutningspunktets placering er nødvendigvis ikke optimalt for
produktionsanlægget, og der er derfor risiko for, at projekter ikke realiseres.
Ministeriet bemærker, at det er transmissionsselskaber, transmissionssystemejere
og systemoperatører, eller distributionsselskaber, som træffer afgørelser om
anvisning af tilslutningspunkt i henhold til § 3, stk.1. Det er således
brintinfrastrukturselskaberne, som har kompetencen til at træffe afgørelser om
tilslutningspunkter, da det er dem, der har den fornødne viden om deres
infrastruktur. Brintinfrastrukturselskaberne skal dog forud for afgørelser om
anvisning af tilslutningspunkter drøfte dette med den pågældende systembruger, så
systembrugerens ønsker tages i betragtning.
Der er indsat en række foranstaltninger, som sikrer systembrugeren rettigheder i
forhold til anvisning af dens tilslutningspunkt. Således finder forvaltningsloven
anvendelse ved afgørelse om anvisning af tilslutningspunkt, jf. § 7 i
bekendtgørelsen. Det betyder, at der gælder krav om partshøring. Systembrugeren
skal således have mulighed for blive hørt inden, at der træffes en afgørelse.
Derudover stilles der i medfør af § 8 i bekendtgørelsen krav om en skriftlig
begrundelse og vejledning om klageadgang og tidsfrist, jf. § 13, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver systembrugeren medhold. Det betyder, at hvis
Side 6/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0007.png
systembrugeren ikke tildeles den tilslutning, som brugeren har anmodet om, skal
brintinfrastrukturselskabet begrunde dette. Herefter kan systembrugeren overveje,
hvorvidt den vil påklage afgørelsen til Forsyningstilsynet. Samlet set er der således
forskellige muligheder for, at systembrugeren kan få sine ønsker om tilslutning
taget i betragtning ved afgørelse til anvisning af tilslutningspunkt.
Når brintinfrastrukturselskabet skal anvise et tilslutningspunkt, skal selskabet bl.a.
gøre dette ud fra en teknisk og økonomisk vurdering af de samlede omkostninger
for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af brinten. Det kan
være det nærmeste tilslutningspunkt, som vurderes det mest hensigtsmæssige ud
fra en teknisk og økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for
tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af brint, men det vil
bero på en konkret vurdering foretaget af den kompetente myndighed. Det betyder,
at det er det brintinfrastrukturselskab, der træffer afgørelsen, som skal foretage
denne vurdering. Ministeriet vurderer det derfor ikke hensigtsmæssigt at indsætte
et maksimalt distancekrav, fordi der vil være behov for at se på mange forskellige
elementer, før et selskab kan give en anvisning. I stedet gør ministeriet
opmærksom på, at der gælder udbygningsforpligtelser.
I den situation, hvor en systembruger har anmodet flere brintinfrastrukturselskaber
om tilslutning, og der er truffet afgørelse af flere selskaber om anvisning af
tilslutningspunkt for den samme systembruger, kan systembrugeren vælge, hvilket
selskab den vil indgå aftale om tilslutning med, jf. § 5. Dette er for at understøtte, at
systembrugerne potentielt kan få tilbudt flere mulige tilslutningspunkter, og dermed
kan vælge det punkt, der er mest hensigtsmæssigt for brugeren. I den forbindelse
gøres der dog opmærksom på, at selskaberne er forpligtede til i fornødent omfang
at drøfte anvisning af tilslutningspunkt med andre brintinfrastrukturselskaber, inden
der træffes afgørelse om anvisning af tilslutningspunkt, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Derudover gør ministeriet opmærksom på, at det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt. i lov
om gasforsyning, at anmodningen om adgang efter stk. 1 rettes til det relevante
selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyttet. Der er dermed en
umiddelbar valgfrihed til, at systembrugeren kan vælge det infrastrukturselskab,
hvor der ønskes en tilslutning, men med de begrænsninger som følger i forhold til
nægtelse af adgang. I overensstemmelse hermed er § 3 i bekendtgørelsen
udformet således, at det er transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren og
systemoperatøren, eller distributionsselskabet som skal anvise et tilslutningspunkt
ved anmodning om tilslutning af en systembruger.
Green Power Danmark og H2 Energy Europe
bemærker, at det bør uddybes,
hvad ”fornødent omfang” i § 3, stk. 1, nr. 4 er, hvorefter at
tilslutningspunkt skal ske
efter drøftelse i ”fornødent omfang”.
Side 7/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0008.png
Ministeriet bemærker, at det vil bero på en konkret vurdering i de enkelte sager i
hvilket omfang, der er behov for drøftelse med andre brintinfrastrukturselskaber.
Det kan f.eks. afhænge af, hvor der anmodes om tilslutning, og om der er truffet
afgørelse om lignende tilslutninger allerede samt sagens kompleksitet i øvrigt.
Derfor er det ikke muligt at definere nærmere krav til, hvad fornøden omfang er, da
det vil afhængige af den konkrete sag.
5.2 Sagsbehandlingskrav
CIP
fremhæver, at § 6 i udkast til bekendtgørelsen er en væsentlig bestemmelse
for at sikre en smidig tilslutningsproces, idet Energinet og Evida skal levere
oplysninger om tidsplan og omkostninger til systembrugerne, men at der mangler
klare krav til, hvordan denne gennemsigtighed skal sikres i praksis, og hvordan
Energinet og Evida konkret skal nå frem til en beslutning, og hvilke kriterier der
indgår i beslutningsprocessen.
Til dette anbefaler
Brintbranchen, Crossbridge, Green Power Denmark og H2
Energy Europe,
at termer som ”rimelig”, ”nøjagtig”, ”vejledende” og ”detaljeret” i
paragraf 6 defineres nærmere, f.eks. ved brug af minimumskrav og
månedsangivelser.
Dansk Erhverv
gør også opmærksom på, at der mangler klare krav til
gennemsigtigheden, om hvordan Energinet og Evida konkret skal træffe en
beslutning, samt hvilke kriterier der indgår i beslutningsprocessen.
Ministeriet anerkender, at de oplistede termer giver anledning til skøn, men finder
det dog hensigtsmæssigt, at der i bestemmelsen er en skønsmargin. Dette er for,
at brintinfrastrukturselskaberne kan foretage en konkret vurdering under iagttagelse
af de konkrete omstændigheder i den pågældende sag. Dette skyldes, at det må
forventes, at hvad der udgør en rimelig og nøjagtig tidsplan vil afhænge af
situationen. Fx vil variabler, som forventet tilslutningspunkt og om en lignende
tilslutning allerede har fundet sted, påvirke en tidsplan. Selvom ministeriet
anerkender nødvendigheden af klarhed om forventninger for systembrugeren,
finder ministeriet dog, at det på nuværende stadie vil være særdeles
uhensigtsmæssigt at fastsætte nærmere objektive krav ved fx at angive en specifik
maximal tidsperiode for behandling, idet rimeligheden af tidsperioden må ses ud fra
de konkrete omstændigheder som eksemplificeret ovenfor.
6. Ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg (kapitel 3)
6.1 Placering af ejerskab af tilslutningsanlæg
Crossbridge Energy, Dansk Erhverv, Green Power Denmark
og
RWE
giver
overordnet udtryk for, at der er udfordringer ved privat ejerskab af særligt
tilslutningsrør, da de både finder, at der er udfordringer med sikkerhedsmæssige
aspekter og adgang til ekspropriation. Derfor finder de det hensigtsmæssigt, at
Side 8/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0009.png
brintinfrastrukturselskaber kan eje, etablere og drive tilslutningsanlæg og foreslår
bekendtgørelsen ændret, så dette er muligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ved fastsættelsen af reguleringen for
tilslutning på brintområdet meget opmærksom på de udfordringer, som forskellige
ejerskabsmodeller for tilslutningsanlæg kan give. Samlet set finder ministeriet det
mest hensigtsmæssigt, at det er de private aktører, som selv skal eje deres eget
tilslutningsanlæg. Dette med argumentet om, at brintinfrastrukturselskaberne skal
fokusere på at eje, etablere og drive infrastruktur med tredjepartsadgang til gavn for
flere brugere.
Der er dog givet mulighed for, at Evida kan etablere og drive tilslutningsanlægget
på vegne af den private aktør for at imødekomme den bekymring, som branchen
har rejst, og Evida allerede har erfaring med at etablere og drive biogastilslutning.
6.2 Ekspropriationsadgang til tilslutningsanlæg
Crossbridge Energy
er bekymrede for, at det ifølge dem tilsyneladende ikke er
muligt for hverken Energinet eller Evida at anvende eksproprieringsretten som
serviceudbyder.
Dansk Erhverv
giver udtryk for, at private aktører er udfordrede, hvis de skal
forhandle landrettigheder med mange forskellige lodsejere på en specifik
strækning. Dansk Erhverv foreslår, at brintinfrastrukturselskaberne også kan eje
den pågældende strækning.
Green Power Denmark
efterspørger afklaring af, hvorvidt eksproprieringsretten,
som brintinfrastrukturselskaber har i dag, følger med datterselskaberne til Energinet
og Evida, når de ikke må eje tilslutningsanlæg, men alene må etablere, drifte og
vedligeholde tilslutningsanlæg. Eller om retten følger med ejerskabet, når der skal
etableres tilslutningsanlæg. Green Power Denmark bemærker, at der ikke er nogen
succesfulde erfaringer med ekspropriation af gas- eller brintrørledninger fra private
aktører.
Ministeriet gør opmærksom på, at retten til ekspropriation ikke bliver reguleret i
denne bekendtgørelse. I gasforsyningsloven har der ikke været
ekspropriationsadgang til systembrugernes tilslutninger til brintsystemet. Der vil dog
med ikrafttrædelse af ændringsforslag 121 til lov om gasforsyning blive givet
hjemmel hertil i § 55, stk. 4. Det betyder, at ved ikrafttrædelsen af
ændringslovforslaget 121 er der ekspropriationsadgang i medfør af
gasforsyningslovens § 54, stk. 4 ”[t]il etablering og drift af de nødvendige
tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller
transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til
distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes
Side 9/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0010.png
ekspropriation vedrørende
fast ejendom.”
Ændringen vil konkret betyde, at
ekspropriationsadgangen vil omfatte alle brintproducenter og brintaftagere, der
teknisk og sikkert kan injicere og transportere brint ind i brintsystemet.
6.3 Sikkerhed
Crossbridge Energy
ser en sikkerheds- og driftsrisiko, når forskellige aktører har
ansvaret for systemydelser, der potentielt kan påvirke det samlede net og
opbakning til grønne projekter i tilfælde af utilsigtede hændelser ved manglende
nødvendige sikkerhedsprocedurer i de enkelte organisationer. Crossbridge Energy
mener, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet grundigt skal overveje hvilke
kriterier, der som minimum skal fastsættes for at imødekomme de nævnte risici.
Green Power Danmark
bemærker, at der er usikkerhed om, hvad den kommende
lovgivning om sikkerhedsafstande til anden infrastruktur og arealanvendelse
kommer til at indeholde. Uden kendskab til disse regler vurderer de, at der er for
stor risiko for, at systembrugeren anlægger et anlæg, som ikke kan sammenkobles
med det sammenkoblede brintsystem eller en brintklynge.
Ministeriet er opmærksom på, at sikkerhed er vigtigt ved etablering af
tilslutningsanlæg. Det kan være hensigtsmæssigt, at der kan være få aktører, der
udvikler viden om håndtering af sikkerhed. Denne bekymring er imødekommet ved,
at de systembrugere, der ikke har kompetencerne til håndtering af fx sikkerhed kan
gøre brug af en serviceudbyder, herunder Evida, hvor Evida har stor kompetence
inden for området qua sin rolle som gasdistributør.
Dette ændrer ikke ved, at det stadig er systembrugeren, der har det egentlige
ansvar for sikkerheden for tilslutningsanlæggene. Ministeriet gør opmærksom på §
4 og særligt § 11 i bekendtgørelsen, hvori der sættes sikkerhedsmæssige krav til
systembrugeren. Det følger af bestemmelsen, at systembrugeren skal sikre og
måle kvaliteten af den brint, der injiceres, aftages og transporteres i dennes
tilslutningsanlæg. Derudover skal systembrugeren sikre den sikkerhedsmæssige
forsvarlige fysiske balance i dennes tilslutningsanlæg.
Systembrugeren skal i øvrigt være opmærksom på sikkerhedsmæssige krav til
dennes tilslutningsanlæg, der kan følge af anden lovgivning, såsom lov om
sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer samt regler udstedt med hjemmel deri.
Formålet med den eksplicitte henvisning til lov om sikkerhed for gasanlæg og
gasinstallationer samt regler udstedt med hjemmel i den lov var at gøre
systembrugeren særlig opmærksom på dennes sikkerhedsmæssige forpligtelser
ved ejerskab af tilslutningsanlægget.
Ministeriet har på baggrund af bemærkning fra branchen genovervejet ordlyden i §
11. Formålet med den eksplicitte henvisning til lov om
Side 10/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0011.png
sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer samt regler udstedt med hjemmel i den
lov var at gøre systembrugeren særligt opmærksom på dennes
sikkerhedsmæssige forpligtelser ved ejerskab af tilslutningsanlægget.
Energistyrelsen har på baggrund af denne bemærkning genovervejet ordlyden i §
11. Energistyrelsen finder det imidlertid uhensigtsmæssigt, at der fremgår en ikke-
udtømmende liste, idet der også kan være anden regulering, som systembrugeren
skal være opmærksom på i forbindelse med sikkerhedsaspekter af deres
tilslutningsanlæg, som ikke vil fremgå af en sådan liste. Det vil således kunne give
anledning til tvivl om, hvilken regulering systembrugeres tilslutningsanlæg er
underlagt. Energistyrelsen ændrer derfor § 11, således at sidste led af
bestemmelsen udgår. Dette betyder ikke, at systembrugerens tilslutningsanlæg
ikke skal være i overensstemmelse med lov om sikkerhed for gasanlæg og
gasinstallationer samt regler udstedt med hjemmel i nævnte lov, men at
Energistyrelsen i stedet vil understøtte systembrugernes fokus på denne regulering
via fx Energistyrelsens vejledning om etablering af PtX på land på hjemmesiden
veprojekter.dk. Derudover opfordres brintinfrastrukturselskaberne til at henvise
deres tilslutningskunder til Energistyrelsens vejledningsmateriale som en del af
dialogen ved tilslutning.
Ministeriet er klar over, at Sikkerhedsstyrelsen er ved at udvikle den
sikkerhedstekniske regulering, og at branchen afventer viden om den kommende
regulering på dette område. Ministeriet har været i dialog med Sikkerhedsstyrelsen
om den kommende lovgivning og bekendtgørelser på området, og kan informere
om at disse forventes at komme i høring i løbet af sommer og efterår 2025. De nye
regler forventes at træde i kraft 1. jan. 2026 såfremt der opnås politisk enighed.
6.4 Anvendelse af serviceudbyder, herunder rollefordeling og
standardkontrakter
Brintbranchen
byder muligheden for at bruge en serviceudbyder og for, at dette
også kan være Energinet eller Evida, meget velkommen. Brintbranchen finder ikke,
at muligheden for, at Evida og Energinet via et datterselskab (serviceudbyder)
etablerer og driver tilslutningsrør udgør en forvridning i markedet. Tværtimod så
mener Brintbranchen, at det bidrager til øget konkurrence. Dog er det vigtigt, at de
udvikler standardiserede kontrakter, hvor ansvar, forpligtelserne og krav til
samarbejde defineres tydeligt, så private aktører kan konkurrere på samme vilkår.
Disse krav kunne med fordel defineres i bekendtgørelsen.
CIP, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
og
Green Power Denmark
fremhæver, at
det er vigtigt, at der i bekendtgørelsen fremhæves mere detaljeret, hvilket ansvar
og forpligtelser serviceudbyderen har, og hvordan samarbejdet med transmissions-
og distributionsselskaber skal foregå. Yderligere kan krav til standardkontrakter
og vejledninger, som systembrugere og serviceudbydere kan benytte overvejes.
Side 11/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0012.png
Systembrugeren er ansvarlig for sit ejet tilslutningsanlæg. Dette skyldes, at det er
systembrugeren, der tilsluttes, som skal eje, etablere og drive sit eget
tilslutningsanlæg, jf. § 9, stk. 1.
I tilfælde, hvor systembrugeren vælger at anvende en serviceudbyder til at etablere
og/eller drive systembrugerens tilslutningsanlæg på vegne af denne, vil det fortsat
være systembrugeren, der er ejer af tilslutningsanlægget, da denne forpligtelse ikke
kan udliciteres.
Ministeriet opfordrer til, at en systembruger og serviceudbyder, der indgår en aftale
om etablering og/eller drift af et tilslutningsanlæg, sikrer sig, at den nærmere rolle
og ansvarsfordeling nærmere defineres i den aftale de to parter indgår med
hinanden herom. Dermed må den nærmere rollefordeling bero på privatretlige
aftaler indgået mellem en systembruger og serviceudbyder. Det er i denne
sammenhæng centralt, at såfremt serviceudbyderen som virksomhed udgør et
datterselskab i en koncern, der ligeledes driver transmissions- eller
distributionsvirksomhed, som er underlagt økonomisk regulering, at en sådan
virksomhed holdes separat og at virksomhed som serviceudbyder foretages i lige
konkurrence med private selskaber.
6.5 Brintinfrastrukturselskaber, der kan være serviceudbyder
Dansk Erhverv
og
RWE
fremhæver,
at formuleringen ”medmindre anden
regulering er til hinder for” i § 10 kan skabe usikkerhed for branchen, da det er
uklart, hvilken regulering der henvises til. Derfor bør det blive bekræftet af
myndigheden, at der ikke eksisterer barrierer, som kan forhindre brug af en
serviceudbyder.
Det følger af § 10, i bekendtgørelsen, at transmissionsselskaber,
transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber uden for
deres transmissions- eller distributionsvirksomhed, som er underlagt økonomisk
regulering, i lige konkurrence med private selskaber, kan etablere og/eller drive
tilslutningsanlæg på vegne af en systembruger ved aftale herom, jf. § 9, stk. 2.,
medmindre anden regulering er til hinder herfor.
Det er ministeriets opfattelse, at lov om Energinet umiddelbart
udgør ”anden
regulering til hinder herfor”, idet varetagelse af opgaver som serviceudbyder ikke er
foreneligt med lov om Energinet.
Det fremgår af lovforslaget, at
”Gasforsyningsloven
er ikke til hinder for, at f.eks. Evida Holding kan
oprette et datterselskab, som vil kunne etablere og drive
tilslutningsanlæg til det brintbaserede system i konkurrence med
andre selskaber, som systembrugeren betaler for. Der vil i medfør af
det foreslåede stk. 6, kunne fastsættes nærmere regler om
Side 12/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0013.png
tilslutningsanlæg og relaterede aktiviteter i bekendtgørelser om
tilslutning af biogas- og brinttilslutningsanlæg.”
Ministeriet er således ikke bekendt med regulering, der er til hinder for, at Evida
Holdning, f.eks. opretter et datterselskab, som vil kunne etablere og drive
tilslutningsanlæg til det sammenkoblede brintsystem eller til en brintklynge i
konkurrence med andre selskaber, som systembrugeren betaler for.
7. Fordeling af omkostninger ved tilslutning (kapitel 4)
7.1 Måling af data
Evida
opfordrer til en mere klar hjemmel for infrastrukturselskaberne til at kunne
foretage målinger af den indfødte brint, inden denne injiceres endeligt i den fælles
infrastruktur. Evida angiver, at det er centralt for dem at have adgang til egen
station, så der sikres en datakilde, som Evida ejer. Endvidere vil for henholdsvis en
aftager eller producent af brint være relevant med måling af mængde og tryk i
punktet, hvor brinten henholdsvis forlader eller ledes ind i den fælles infrastruktur.
Evida forventer, at det på samme vis som med biogas, vil det mest efficiente være,
at infrastrukturselskaberne, herunder Evida, ejer en station i umiddelbar tilknytning
til elektrolyseanlæggets matrikel ophører for kontrol af mængde, tryk og kvalitet
således, at brinten kan afvises eller tilbageføres i et relativt kort rør, hvis brinten
ikke overholder de fastsatte kriterier for indfødning til den fælles infrastruktur.
Alternativet vil være, at Evida etablerer stationen i tilslutningspunktet. Dette
vurderes mindre efficient, da en afvisning af brinten i så fald skal rørføres et
længere stykke tilbage. Den nævnte station vil på det foreliggende være at betragte
som en direkte henførbar omkostning, som udløses af elektrolyseproducenten.
H2 Energy Europe
bemærker til § 4, nr. 4 og 5, at det bør præciseres, hvad der
menes med, at en bruger ikke kan tilsluttes, hvis denne findes at hindre sikker
fysisk balancering af TSO/DSO-systemet. Og hvordan afklares dette allerede ved
beslutning om tilslutning.
Dansk Erhverv
og
RWE
bemærker, at i § 4, nr. 5 og 6, er det uklart, hvilke
konkrete foranstaltninger, distributionsselskaberne vil implementere. Der skal være
klarhed om de praktiske foranstaltninger som placering af og adgang til udstyr samt
håndtering af vedligeholdelse.
Ministeriet bemærker indledningsvist, at formålet med § 4, nr. 4, 5 og 6 er, at
brintinfrastrukturselskaberne uagtet tilslutningsforpligtelse også er pålagt
forpligtelser i gasforsyningsloven til at sikre og måle kvalitet af brint, der leveres fra
eller til systemet og sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i
systemet. Dette skal respekteres af systembrugeren, og hvis ikke dette er tilfældet,
kan systembrugeren ikke tilsluttes.
Side 13/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0014.png
Ministeriet er opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at
brintinfrastrukturselskaberne ved tilslutningspunkt etablerer og driver en station, der
måler mængde, tryk og kvalitet af den brint, som skal indføres eller aftages imellem
systemet og tilslutningsanlægget. For at sikre klare retsgrundlag herfor, herunder
omkostningsfordelingen herved, præciseres § 12 om fordeling af omkostninger ved
tilslutning.
Ministeriet ændrer § 12, stk. 1 således, at det fremgår direkte af ordlyden i
bestemmelsen, at øvrige direkte henførbare omkostninger forbundet med
tilslutningen, der skal afholdes af systembrugeren, inkluderer sikring og måling af
mængde, tryk og kvalitet.
Derudover bemærker ministeriet, at modellen ikke er til hinder for - men derimod
understøtter, jf. § 11 - at systembrugeren etablerer og driver en station ved
udgangen af dennes matrikel i forbindelse med indfødning i dennes
tilslutningsanlæg med henblik på sikring og måling af mængde, tryk og kvalitet.
8. Klageadgang
Forsyningstilsynet
gør opmærksom på, at Forsyningstilsynets afgørelse i en
klagesag vil kunne indbringes videre ved klage til Energiklagenævnet. Der indføres
således et flerinstansklagesystem. Derfor bør det overvejes, om det kunne være
tilstrækkeligt, at ovennævnte afgørelser i stedet kan indbringes direkte for
Energiklagenævnet.
Ministeriet er enig med Forsyningstilsynet i, at Forsyningstilsynets afgørelse i
klagesager kan indbringes videre til Energiklagenævnet. Ministeriet har taget
Forsyningstilsynets bemærkninger til efterretning. Ministeriet finder det dog fortsat
hensigtsmæssigt, at transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres og
systemoperatørers, eller distributionsselskabers afgørelser om anvisning af
tilslutningspunkt i henhold til § 3, stk. 1 kan påklages til Forsyningstilsynet. Dette
skyldes bl.a., at i henhold til § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning, behandler
Forsyningstilsynet klager over afslag på anmodninger om adgang til systemet, jf.
stk. 3. Derudover skyldes det hensynet til ensartethed, idet afgørelser om tilslutning
på lignende retsområder ligeledes kan påklages til Forsyningstilsynet. Det følger af
§ 8, stk. 1, 1. pkt., i Nettilslutningsbekendtgørelsen
1
, at net- eller
transmissionsvirksomheders afgørelser i henhold til §§ 3 og 4 om anvisning af
tilslutningspunkt kan påklages til Forsyningstilsynet. Derudover forventes afgørelser
om tilslutning i henhold til kommende bekendtgørelse om tilslutning af producenter
af vedvarende gas eller kulstoffattig gas til det metanbaserede gassystem også at
kunne påklages til Forsyningstilsynet.
1
Bekendtgørelse nr. 547 af 29. maj 2024 om nettilslutning af elproduktionsanlæg.
Side 14/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0015.png
Evida
finder det naturligt, at systembrugeren skal have en skriftlig afgørelse om
anvisning af tilslutningspunktet, herunder vejledning om klageadgang og tidsfrist
herfor. Bekendtgørelsens ordlyd efter sidste komma inkluderer, at systembrugeren
kan få medhold, og at afgørelsen dermed ikke skal inkludere vejledning om
klageadgang. Det er Evidas forståelse, at det er infrastrukturselskaberne, der
anviser systembrugeren et tilslutningspunkt i infrastrukturen ud fra kriterierne i §3,
som bl.a. inkluderer en
”drøftelse med systembrugeren”.
Det er ikke Evidas forståelse af § 3, at det er
systembrugeren, som ”anviser” et
tilslutningspunkt, da dette er infrastrukturselskabets ansvar og opgave. Eftersom
systembrugeren ikke på egen hånd kan afgøre et tilslutningspunkt, er ordlyden i § 8
om ”medhold” uhensigtsmæssig. Evida er dog enig
i, at systembrugeren kan
anmode om tilslutning, hvortil der er knyttet en række forhold, herunder volumener,
tekniske forhold mv., hvorfor der for disse forhold vil gælde, at Evida skal redegøre
for eventuelle afvigelser, jf. kravene i § 8
–
dette adskiller sig blot fra forhold direkte
relateret til det fysiske tilslutningspunkt.
Indledningsvist er ministeriet enig med Evida i, at bekendtgørelsen skal forstås
således, at det er brintinfrastrukturselskaberne, der har kompetencen til at træffe
afgørelse om anvisning af tilslutningspunkt. Ministeriet gør dog opmærksom på, at
brintinfrastrukturselskaberne er underlagt en pligt til at tilslutte en systembruger,
som anmoder herom, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Anvisning af
tilslutningspunkt skal ske efter de efter de i § 3, stk. 1, 2. pkt. oplistede kriterier.
Ved afgørelse om anvisning af tilslutningspunkt kan der således forelægge:
1) Fuldt ud medhold
2) Delvis medhold
3) Afslag
Ministeriet understreger, at undtagelsen til, at en afgørelse om anvisning af
tilslutningspunkt skal ledsages af en skriftlig begrundelse og vejledning om
klageadgang og tidsfrist, jf. § 13 er betinget af, at afgørelsen giver systembrugeren
fuldt ud medhold. Kravet skal ses i lyset af § 22, i forvaltningsloven og § 7, i
bekendtgørelsen, hvorefter forvaltningsloven gælder for brintinfrastrukturselskabers
afgørelser om anvisning af tilslutningspunkt. Ministeriet gør i øvrigt i den forbindelse
opmærksom
på, at ordlyden i § 8 om ”medhold” følger princippet om ensartethed
og er en almindelig anvendt ordlyd i lovgivning.
Brintinfrastrukturselskaberne skal således ved en afgørelse, der er negativ for
parten ledsage en afgørelse med en skriftlig begrundelse og vejledning om
klageadgang og tidsfrist. Det kan bero på en konkret vurdering i visse tilfælde, om
der er givet fuldt ud medhold. Der vil skulle tage højde for, hvad parten udtrykkeligt
har givet udtryk for at forvente og om eventuelle vilkår i afgørelsen er
Side 15/16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilslutning til det sammen-koblede brintsystem, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001370_0016.png
standardmæssige. I tvivlstilfælde skal afgørelsen også ledsages af en skriftlig
begrundelse og vejledning om klageadgang og tidsfrist.
Bekendtgørelse i forhold til udkast til bekendtgørelse i offentlig høring
I forhold til det udkast til bekendtgørelse der har været i offentlig høring, indeholder
bekendtgørelsen følgende indholdsmæssige ændringer med baggrund i de
modtagne eksterne høringssvar:
•
§ 11 ændres således, at sidste led af bestemmelsen udgår. Dette betyder
ikke, at systembrugerens tilslutningsanlæg ikke skal være i
overensstemmelse med lov om sikkerhed for gasanlæg og
gasinstallationer samt regler udstedt med hjemmel i nævnte lov, men at
ministeriet i stedet vil understøtte systembrugernes fokus på denne
regulering via f.eks. Energistyrelsens vejledning om etablering af PtX på
land på hjemmesiden veprojekter.dk. Derudover opfordres
brintinfrastrukturselskaberne til at henvise deres tilslutningskunder til
Energistyrelsens vejledningsmateriale, som en del af dialogen ved
tilslutning.
§ 12 præciseres således, at det fremgår, at øvrige direkte henførbare
omkostninger forbundet med tilslutningen, der skal afholdes af
systembrugeren omfatter sikring og måling af mængde, tryk og kvalitet.
•
I forhold til det udkast til bekendtgørelse, der har været i offentlig høring, indeholder
bekendtgørelsen følgende indholdsmæssige ændringer foretaget på ministeriets
egen foranledning:
•
Ikrafttræden for bekendtgørelsen ændres til den 8. april 2025 grundet L121
Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om
anvendelse af Danmark undergrund og lov om planlægning senere
forventede ikrafttrædelse til den 8. april 2025.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 16/16