INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet ......................................................................... 5

Tilskuds- og udligningsordninger ................................................................................. 5

Tidsplan for tilskud og udligning .................................................................................. 6

Det generelle udligningssystem............................................................................................... 9

Udligning af udgiftsbehov ............................................................................................ 9

Udligning af beskatningsgrundlag.............................................................................. 10

Overudligning ............................................................................................................ 13

Særlig kompensation ................................................................................................. 14

Andre udligningsordninger .................................................................................................... 16

Udligning af selskabsskat .......................................................................................... 16

Udligning af dækningsafgift af offentlige

ejendomme .................................................................................................................... 16

Udligning af kommunernes

merudgiftsbehov vedrørende indvandrere,

flygtninge og efterkommere ............................................................................................ 17

Bloktilskud ............................................................................................................................. 19

Fastsættelse og fordeling af bloktilskud ..................................................................... 19

Betinget bloktilskud ................................................................................................... 20

Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis

udgiftsrammerne overskrides ......................................................................................... 20

Andre tilskudsordninger......................................................................................................... 22

Finansieringstilskud ................................................................................................... 23

Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud ............................................................................ 23

Tilskud til et generelt løft af ældreplejen .................................................................... 23

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen ...................................................................... 23

Tilskud til en værdig ældrepleje ................................................................................. 23

Tilskud til bekæmpelse af ensomhed på

ældreområdet ................................................................................................................. 24

Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner ..................................................................... 24

Tilskud til udsatte hovedstadskommuner ................................................................... 25

Tilskud til grænsenære kommuner ............................................................................ 25

Tilskud til kommuner med høj kriminalitet i

boligområdet .................................................................................................................. 26

Tilskud til Furesø Kommune .................................................................................... 26

Tilskud til vanskeligt stillede kommuner ................................................................... 26

Tilskud til kommuner med vanskelige

økonomiske vilkår .......................................................................................................... 26

Tilskud til kommuner med mindre øer...................................................................... 27

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kompensationsordning for 2025 til

kommuner med nettotab som følge af

ændring i dækningsafgiften ............................................................................................ 27

Tilskud til kommuner på øer uden fast

forbindelse ..................................................................................................................... 28

Tilskud til nedsættelse af taksterne for

godstransport til og fra visse øer .................................................................................... 28

Tilskud til nedsættelse af færgetakster for

biler, passagerer m.v. til og fra visse øer........................................................................ 29

Momskompensation ................................................................................................ 30

Tilskud til færgedrift ................................................................................................. 30

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft ......................................................................... 32

Midtvejsregulering af bloktilskuddet for

2024 ............................................................................................................................... 32

Modregning vedrørende

parkeringsindtægter ....................................................................................................... 32

Modregning vedrørende modtagne

rådighedsbeløb fra forsyningsvirksomheder ................................................................... 33

Kommunernes medfinansiering vedr. det

skrå skatteloft for 2024 ................................................................................................... 33

Særligt tilskud til kommuner med høj

udvikling i ledigheden ..................................................................................................... 33

Valg af budgetteringsmetode ................................................................................................ 36

Valg mellem selvbudgettering og

statsgaranti .................................................................................................................... 36

Statsgarantiordningen ............................................................................................... 36

Selvbudgettering af tilskuds- og

udligningsbeløb .............................................................................................................. 37

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler ...................................................................... 40

Nettodrifts- og anlægsudgifter ................................................................................... 40

Udgiftsbehovsopgørelse ............................................................................................ 40

Kriterieoversigt i det socioøkonomiske

udgiftsbehov................................................................................................................... 42

Eksempler på beregning af tilskud og

udligning ........................................................................................................................ 46

Nærmere om metode for beregninger

(tekniske formler) ........................................................................................................... 47

Bilag 8.1 .......................................................................................................................... 51

Oversigt over tabeller ............................................................................................................ 55

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Love og bekendtgørelser mv. ................................................................................................ 57

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 1

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet

Kapitel 1

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet

Tilskuds- og udligningsordninger

Det kommunale tilskuds- og udligningssystemet består af:



Et generelt udligningssystem inkl. særlig kompensationsordning

Visse andre særskilte udligningsordninger

Et statsligt bloktilskud til kommunerne

En række separate tilskuds- og overgangsordninger.

Siden 2021 har det generelle udligningssystem bestået af en separat udligning af beskat-

ningsgrundlag og udgiftsbehov. Hertil kommer en særlig kompensationsordning for de

kommuner, som stod til de største tab som følge af udligningsreformen fra 2020. Til-

skuddet finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal. Det generelle

udligningssystem er nærmere beskrevet i

kapitel 2.

Udligningssystemet indeholder endvidere tre særskilte udligningsordningsordninger,

herunder udligning af selskabsskat, udligning af dækningsafgift samt udligning af kom-

munernes merudgifter vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere. Disse udlignings-

ordninger er nærmere beskrevet i

kapitel 3.

Bloktilskuddet er statens samlede, årlige tilskud til kommunerne. Bloktilskuddet er fast-

sat ved

aktstykke 216 af 20. juni 2024.

Bloktilskuddet finansierer to tilskudsordninger:

Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder og kommunernes bidrag til fi-

nansieringen af tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Den resterende del af bloktil-

skuddet fordeles efter indbyggertal,

jf. kapitel 4.

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem indeholder endeligt en række målrettede

tilskudsordninger, herunder et tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, tilskud til græn-

senære kommuner, tilskud til kommuner med høj kriminalitet i boligområder samt visse

overgangsordninger i tilknytning til udligningsreformen fra 2020. Disse tilskudsordnin-

ger er nærmere beskrevet i

kapitel

5, mens regulering af tilskud og det skrå skatteloft

gennemgås i

kapitel 6.

Eksempler på beregning af udligningsbeløb findes i

kapitel 8.

Lovgrundlaget for tilskuds- og udligningssystemet er lov om kommunal udligning og ge-

nerelle tilskud til kommuner med seneste ændringer gennemført med

lov nr. 679 af 3.

juni 2023.

De seneste ændringer beskrives ved de berørte ordninger i relevante afsnit.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 1

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet

Reglerne om opgørelse af tilskud og bidrag samt datagrundlaget for opgørelserne fast-

sættes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets

bekendtgørelse om opgørelse og afregning

af kommunal udligning og tilskud til kommuner for 2025.

I nedenstående

afsnit 1.2

gennemgås den overordnede tidsplan for tilskud og udligning.

I den resterende del af publikationen gennemgås de enkelte ordninger, som til sammen

udgør det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Tidsplan for tilskud og udligning

Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Sundhedsministeriet en opgørelse af til-

skuds- og udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne bereg-

ning er baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskuds-

året.

Tidsplanen for afregningen af tilskuds- og udligningsbeløb afhænger af, om kommunen

vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag (statsgaranti) eller

at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). For

en beskrivelse af dette valg og konsekvenserne heraf henvises der til

kapitel 7.

For de kommuner, der vælger statsgarantien, er de foreløbigt udmeldte tilskuds- og ud-

ligningsbeløb pr. 1. juli i året før tilskudsåret endeligt opgjort.

De kommuner, der vælger at selvbudgettere, skal selv beregne deres tilskuds- og udlig-

ningsbeløb. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund forelø-

bige tilskuds- og udligningsbeløb. To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes ende-

lige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af alle kommuners ende-

ligt opgjort beskatningsgrundlag og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På

baggrund heraf beregnes en efterregulering.

For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive

foretaget en afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne ja-

nuar, februar og marts.

I den følgende oversigt er det vist, hvilke beløb der afregnes i perioden 2025-2028 for

tilskud og udligning.

Tabel 1.1

Tidsplan for opgørelse/afregning af tilskud og udligning 2025-2028

Budget-/tilskudsår

Foreløbig/garanteret

tilskudsopgørelse

Efterregulering for

Tidspunkt for Indenrigs-

“selvbudgetteringskom- og Sundhedsministeri-

ets udmelding

muner”

Efterregulering for 2022 til

afregning i 2025 (kun

kommuner, der har selv-

budgetteret for 2022)

Juni 2024

2025

Foreløbig/garanteret

opgørelse for 2025

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 1

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet

2026

Foreløbig/garanteret

opgørelse for 2026

Efterregulering for 2023 til

afregning i 2026 (kun

kommuner, der har selv-

budgetteret for 2023)

Efterregulering for 2024 til

afregning i 2027 (kun

kommuner, der har selv-

budgetteret for 2024)

Efterregulering for 2025 til

afregning i 2028 (kun

kommuner, der har selv-

budgetteret for 2025)

Juni 2025

2027

Foreløbig/garanteret

opgørelse for 2027

Juni 2026

2028

Foreløbig/garanteret

opgørelse for 2028

Juni 2027

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 1

Overblik over tilskuds- og udligningssystemet

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Det generelle udligningssystem omfatter:



Udligning af udgiftsbehov

Udligning af beskatningsgrundlag

Overudligning

Særlig kompensationsordning.

I dette kapitel gennemgås de enkelte elementer i det generelle udligningssystem.

På landsplan omfordeles der i alt 24,4 mia. kr. mellem kommunerne gennem det gene-

relle udligningssystem, primært efter forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag.

Udligning af udgiftsbehov

Der gælder en separat udligning af et beregnet udgiftsbehov for kommunerne.

Kommuner med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet modtager et tilskud

på 93 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet.

Omvendt betaler kommuner med et udgiftsbehov under landsgennemsnittet et bidrag

på 93 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet.

Tilskud og bidrag balancerer, og der er således tale om en mellemkommunal ordning.

For kommuner med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet er der herudover

etableret et tillæg, som udgør 2 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og

landsgennemsnittet. Tillægget finansieres af et bidrag fra alle landets kommuner fordelt

efter indbyggertal. Den samlede udligningsprocent for de kommuner, som modtager til-

skud er således samlet på 95 pct.

Det samlede udgiftsbehov for den enkelte kommune er beregnet som summen af et al-

dersbestemt og et socioøkonomisk udgiftsbehov. Opgørelsen af udgiftsbehovet for den

enkelte kommune gennemgås nærmere i

afsnit 8.2.

figur 2.1

ses udgiftsbehovene på tværs af kommuner.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Figur 2.1

Udgiftsbehov pr. indbygger i kroner

Over 5 pct. af gnm.

Op til 5 pct. af gnm.

Ned til 5 pct. under

gnm.

Under 5 pct. af gnm.

Udligning af beskatningsgrundlag

Der gælder en separat udligning af kommunernes beskatningsgrundlag.

En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag

samt en bidrag fra grundværdier for henholdsvis produktionsjord og andre ejendomme.

Opgørelsen er nærmere beskrevet i

afsnit 8.4

8.5.

Beskatningsgrundlaget udlignes omkring landsgennemsnittet i lighed med udligning af

udgiftsbehovet. Kommuner med et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

modtager et tilskud på 75 pct. af forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag og

landsgennemsnittet. Omvendt betaler kommuner med et beskatningsgrundlag over

landsgennemsnittet et bidrag på 75 pct. af forskellen mellem kommunens beskatnings-

grundlag og landsgennemsnittet.

Der er herudover en tillægsordning i udligningen af beskatningsgrundlaget. Tillæg ydes

til kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag, svarende til et beskatnings-

grundlag under 90 pct. af landsgennemsnittet. Kommuner med et relativt lavt beskat-

ningsgrundlag modtager et tillæg på 20 pct. af forskellen mellem kommunens beskat-

ningsgrundlag og 90 pct. af landsgennemsnittet. Finansiering af tillægget sker ved, at

kommuner med et relativt højt beskatningsgrundlag betaler et bidrag på 18 pct. af for-

skellen mellem kommunens beskatningsgrundlag og 125 pct. af landsgennemsnittet.

Hvis tilskud og bidrag i tillægsordningen ikke modsvarer hinanden, fordeles en eventuel

afvigelse på alle 98 kommuner efter indbyggertal.

For kommuner med et lavt beskatningsgrundlag er udligningsniveauet på samlet 95 pct.

for den laveste del, og for kommuner med et højt beskatningsgrundlag er udligningsni-

veauet på samlet 93 pct. for den højeste del.

figur 2.2

ses beskatningsgrundlaget pr. indbygger på tværs af kommuner for udligning.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Figur 2.2

Beskatningsgrundlag pr. indbygger i kroner

Over 125 pct. af gnm.

Over gnm.

Under gnm.

Under 90 pct. af gnm.

I sammenhæng med ny ejendomsskattelov,

jf. lov nr. 678 af 3. juni 2023,

er der med

lov

nr. 679 af 3. juni 2023

gennemført afledte ændringer i udligningsloven. Det indebærer

bl.a., at der indføres to neutraliseringsordninger for perioden 2021-2023 og 2024-2028.

Som følge heraf vil der for perioden 2021-2023 ske en fuld neutralisering af tab og ge-

vinster for kommunerne i 2021-2023 ved indførelse af et nyt ejendomsvurderingssy-

stem. Opgørelsen vil ske efter reglerne fastlagt med

lov nr. 679 af 3. juni 2023

efter ud-

sendelse af endelige grundværdier fra det nye ejendomsvurderingssystem.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Neutraliseringsordningen for 2024-2028 tager udgangspunkt i, at stigningsbegrænsnin-

gen for grundværdierne ophæves med den nye ejendomsskattelov. I den ny ejendoms-

skattelov er der samtidig fastsat et nyt loft for de enkelte kommuners grundskyldspro-

miller for 2024-2028 med henblik på, at kommunernes provenu fra grundskyld er uæn-

dret i denne periode.

Med

lov nr. 679 af 3. juni 2023

er der endvidere gennemført ændringer i udligningen af

kommunernes beskatningsgrundlag mhp. at undgå udligningsmæssige konsekvenser af

ophævelsen af stigningsbegrænsningen for grundværdierne for perioden 2024-2028

På den baggrund anvendes der i tilskudsudmeldingen for 2024-2028 såkaldte bereg-

ningstekniske grundværdier i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, og ikke

som tidligere afgiftspligtige grundværdier.

Den enkelte kommunes beskatningsgrundlag opgøres i perioden 2024 til 2028 som

summen af den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag samt en andel af kommunens

beregningstekniske grundværdierne for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejen-

domme. Den nævnte andel opgøres for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejen-

domme som forholdet mellem det samlede, skønnede provenu fra grundskyld i forhold

til summen over alle kommuner af de beregningstekniske grundværdier divideret med

den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent,

jf. kapitel 9, tabel 1.

Overudligning

Der gælder en overudligningsbestemmelse for de kommuner, som har et beskatnings-

grundlag over 125 pct. af landsgennemsnittet og derfor bidrager med et tillæg i udlignin-

gen af beskatningsgrundlag,

jf. afsnit 2.2.

Overudligningen indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke

kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 93 pct. af kommunens

skatteprovenu af ændringen. En kommune, som omfattes af overudligningsbestemmel-

sen, vil således højst kunne komme til at miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu i udlig-

ning.

Hvis en kommune bidrager med et tillæg i udligningen af beskatningsgrundlag og har en

tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestem-

melsen. Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommu-

nens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivnings-

procenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således

opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en

ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 93 pct. af ændringen i kommunens

skatteprovenu.

Overudligningsbestemmelsen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil

dens udligningsbeløb blive reduceret, så en ændring i kommunens udskrivningsgrund-

lag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer

til 93 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

Det sker ved en reduktion af udligningsprocenten i tillægget for kommuner med et be-

skatningsgrundlag over 125 pct. af landsgennemsnittet i udligningen af beskatnings-

grundlag. Der henvises til regneeksemplet og den tekniske beskrivelse i

kapitel 8.

Særlig kompensation

Nogle kommuner fik som følge af udligningsreformen med virkning fra 2021 et byrde-

fordelingsmæssigt tab. Der ydes en særlig kompensation for tab på baggrund af omlæg-

ning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpas-

ning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændinge-

udligning, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme samt justering af sel-

skabsskatteandel. Kompensationen er fastlagt én gang for alle og afhænger af kommu-

nens opgjorte tab og beskatningsgrundlag på tidspunktet for gennemførelsen af udlig-

ningsreformen, under følgende betingelser:



For kommuner med et beskatningsgrundlag mindre end 180.000 kr. pr. ind-

bygger og et byrdefordelingsmæssigt tab over 0,15 pct. af kommunens beskat-

ningsgrundlag er tilskuddet fastsat svarende til den del af tabet, der overstiger

0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

For kommuner med et beskatningsgrundlag større end 180.000 kr. pr. indbyg-

ger og et tab over 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag er tilskuddet

fastsat tilskuddet til den del af tabet, der overstiger 0,4 pct. af kommunens be-

skatningsgrundlag.



Tilskuddet til de omfattede kommune finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter

indbyggertal.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 2

Det generelle udligningssystem

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 3

Andre udligningsordninger

Kapitel 3

Andre udligningsordninger

Ud over det generelle udligningssystem findes der tre særskilte udligningsordninger,

herunder:



Udligning af selskabsskat

Udligning af dækningsafgift

Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygt-

ninge og efterkommere.

Disse ordninger er beskrevet nærmere nedenfor.

Udligning af selskabsskat

Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat,

hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger

og landsgennemsnittet udlignes.

De kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennem-

snittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kom-

munens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.

Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end

landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mel-

lem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.

I sammenhæng med indførelse af udligning af selskabsskat fra 2007 blev der indført en

nedslagsordning, der begrænsede tabet herved for kommunerne med de højeste indtæg-

ter fra selskabsskat. Ordningen omfatter kun kommunerne med tab ifølge bilag til

lov-

forslag nr. 194 af 2006.

I 2025 indebærer nedslagsordningen, at der ydes et nedslag for

provenu over 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for de tilskudsberettigede kom-

muner. Der er dog fastsat en overgrænse for nedslagsbeløbet for den enkelte kommune,

så nedslagsbeløbet i 2025 ikke kan overstige nedslagsbeløbet i 2024.

Udligning af dækningsafgift af offentlige ejendomme

Det kommunale provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendomme er siden 2021 ud-

lignet igennem en særskilt ordning.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 3

Andre udligningsordninger

Kommuner, hvis provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendomme er højere end

landsgennemsnittet pr. indbygger yder tilskud til kommuner, hvis provenu er lavere end

landsgennemsnittet pr. indbygger.

Kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger beregnes som 10 pct. af forskellen mel-

lem kommunens provenu pr. indbygger fra dækningsafgift på offentlige ejendomme og

det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Denne værdi ganges med kommunens

samlede indbyggertal, hvormed det samlede tilskud eller bidrag fastlægges.

Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende

indvandrere, flygtninge og efterkommere

Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes

gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til

udlændinge.

Kommunerne finansierer denne ordning under ét, så bidraget fordeles i forhold til kom-

munens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således

samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge

og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. I udligningsordningen ydes der et gene-

relt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkom-

mere. Ordningen sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibli-

otek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn m.m., samt merudgifter

til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning.

I beregningen af basistilskuddet er målgruppen tilpasset, så der kun indgår flygtninge og

indvandrere med en opholdstid på 10 år eller mindre, dog ikke indvandrere med op-

holdsgrundlag som au pair. Ved beregningen af beløb knyttet til aldersgrupperne 0-5-

årige og 6-16-årige bibeholdes den nuværende afgrænsning af målgruppen, så den fort-

sat omfatter flygtninge, indvandrere og efterkommere i de to aldersgrupper.

De tilskudsbeløb, som anvendes i udligningsordningen vedrørende udlændinge for

2025, fremgår af

tabel 3.1.

Tabel 3.1

Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande

Tilskudsbeløb 2025, kr.

Tilskud pr. udlænding med 0-10 års ophold ex. opholdsgrundlag som au-pair

Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding

Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding

7.417

11.441

19.970

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 3

Andre udligningsordninger

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 4

Bloktilskud

Kapitel 4

Bloktilskud

Fastsættelse og fordeling af bloktilskud

Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. Af bloktilskuddet finansie-

res tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder samt kommunernes bidrag til

tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Den resterende del af bloktilskuddet fordeles til

kommunerne i forhold til deres indbyggertal.

Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede bloktilskud for kommunerne under ét er,

at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:



Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer

Regulering for den forventede pris- og lønudvikling

Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne el-

ler som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne

Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgaran-

tien).



Bloktilskuddet kan endvidere reguleres for beløb i henhold til

§ 7

lov om nedsættelse af

statstilskuddet ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Hertil kan finans-

ministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskud-

det, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor.

tabel 4.1

ses fordelingen af bloktilskud.

Tabe 4.1

Fordeling af bloktilskud i den foreløbige tilskuds- og udligningsopgørelse for 2025

Mio. kr.

Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets

aktstykke 216 af 20. juni 2024

Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår

Kommunernes finansiering af tilskud til udsatte ø- og yderkommuner

Bloktilskud i alt fordelt efter indbyggertal

- Heraf betinget bloktilskud

84.444,5

-363,3

-570,5

83.510,7

4.000

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 4

Bloktilskud

Betinget bloktilskud

En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finans-

ministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsram-

mer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år

beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgette-

rer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. For 2025 er der fastsat et betin-

get bloktilskud vedr. anlægsudgifterne på 1 mia. kr.

Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at

indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af til-

skudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede

bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen

af det betingede bloktilskud mere individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes

budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret

vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det på-

gældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering

træffer indenrigs- og sundhedsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbeta-

ling af det betingede bloktilskud skal 1) foretages kollektivt til alle kommuner, 2) efter

individuelle kriterier eller 3) som en kombination.

Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne

overskrides

Der gælder endvidere en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter

for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende

år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive

nedsættelser.

40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en ge-

nerel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de

kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres

i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse.

Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i for-

året i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sam-

menligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler

og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der

bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i

den kommunale sektor.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 4

Bloktilskud

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Tilskuds- og udligningssystemet indeholder en række særskilte tilskudsordninger, her-

under et finansieringstilskud samt en række ordninger målrettet børne- og ældreområ-

det, udsatte og vanskeligt stillede kommuner, ø-kommuner, nedsættelse af færgetakster,

grænsenære kommuner, kommuner med høj kriminalitet i boligområder samt over-

gangsordninger mv.

En oversigt over de særskilte tilskudsordninger ses i

tabel 5.1.

Tabel 5.1

Oversigt over de særlige tilskuds- og udligningsordninger

10.

11.

12.

Finansieringstilskud

Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud

Tilskud til generelt løft af ældreplejen

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen

Tilskud til en værdig ældrepleje

Tilskud til bekæmpelse af ensomhed på

ældreområdet

Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner

Tilskud til udsatte hovedstadskommuner

Tilskud til grænsenære kommuner

Der ydes et årligt finansieringstilskud på 3.500 mio. kr.,

jf.

udligningslovens § 17 c

Tilskuddet fordeles efter antallet af 0-5-årige

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-

giftsbehovet på ældreområdet

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-

giftsbehovet på ældreområdet

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-

giftsbehovet på ældreområdet

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-

giftsbehovet på ældreområdet

Tilskuddet følger af

udligningslovens § 17 a

Tilskuddet følger af

udligningslovens § 19

Tilskuddet er fast sat i

udligningslovens § 16 a

Tilskud til kommuner med høj kriminalitet i

Tilskuddet er fast sat i

udligningslovens § 16 b

boligområder

Tilskud til Furesø Kommune

Tilskud til vanskeligt stillede kommuner

Afsat på årets bloktilskudsaktstykke

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren

efter ansøgning,

jf. udligningslovens § 16

(Hovedparten

af tilskuddet udmeldes senere)

13.

Tilskuddet fordeles efter kriterier for lavt beskatnings-

Tilskud til kommuner med vanskelige øko-

grundlag og demografiske, strukturelle og beskæftigel-

nomiske vilkår

sesmæssige udfordringer,

jf. udligningslovens § 17

Tilskud til kommuner med mindre øer

Kompensationstilskud vedr. ændring i

dækningsafgift

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren

efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med min-

dre øer

Tilskuddet følger af

aktstykke 216 af 20. juni 2024.

14.

15.

16.

17.

Tilskud til kommuner på øer uden fast for- Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren

bindelse

efter nærmere fastsatte regler

Tilskud til nedsættelse af taksterne for

godstransport til og fra øer

Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning for

hver enkelt færgerute.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

18.

19.

20.

Tilskud til nedsættelse af færgetakster for Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i et teknisk bereg-

biler, pasagerer til og fra visse øer

net tilskudsbehov for hver enkelt færgerute.

Momskompensation

Tilskud til færgedrift

Tilskuddene følger af

udligningslovens § 12 a og § 12 b.

Tilskuddet følger af

Finanslovens § 16.71.04.

De enkelte tilskudsordninger er beskrevet nærmere nedenfor.

Finansieringstilskud

Siden 2021 er der givet et permanent finansieringstilskud til kommunerne på 3,5 mia.

kr. årligt. Fordelingen af tilskuddet tager udgangspunkt i følgende model, hvor bereg-

ningen foretages på baggrund af parametrene fra opgørelsen af tilskud og udligning for

2020, dog med en årlig opdatering af udviklingen i kommunernes befolkningstal:



1,5 mia. kr. fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbygger-

tal

1 mia. kr. fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud

pr. indbygger over landsgennemsnittet på 14.218 kr.

1 mia. kr. fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag

(statsgaranti) under 183.900 kr. pr. indbygger.

Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud

Tilskuddet til bedre kvalitet i dagtilbud er afsat fra finansloven for 2012 og udgør 648,2

mio. kr. for 2025. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skøn-

nede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar 2025.

Tilskud til et generelt løft af ældreplejen

Tilskuddet er indført fra og med 2002 i forlængelse af til L 399 af 6. juni 2002 om frit

valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk

hjælp pr. 1. januar 2003. Tilskudspuljen udgør 863,7 mio. kr. for 2025. Tilskuddet for-

deles til kommunerne efter en demografisk nøgle på ældreområdet som i det aldersbe-

tingede udgiftsbehov i udligningssystemet.

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen

Tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen er afsat fra finansloven for 2007 med en for-

højelse fra og med 2010 og udgør 1.157,3 mio. kr. for 2025. Tilskuddet fordeles efter en

demografisk nøgle på ældreområdet som i det aldersbetingede udgiftsbehov i udlig-

ningssystemet.

Tilskud til en værdig ældrepleje

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Tilskuddet til værdig ældrepleje er afsat fra finansloven for 2016. Midlerne er i årene

2016 til 2019 udmøntet som en statslig ansøgningspulje under Sundheds- og Ældremi-

nisteriet. Fra og med 2020 er de afsatte midler omlagt til et generelt tilskud som særtil-

skud under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet udgør 1.212,1 mio. kr. for

2025. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle på ældreområdet som i det alders-

betingede udgiftsbehov i udligningssystemet.

Tilskud til bekæmpelse af ensomhed på ældreområdet

Tilskuddet til bekæmpelse af ensomhed på ældreområdet er afsat fra finansloven for

2019 mhp. at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og be-

kæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borger, herunder med

inddragelse af civilsamfundet. Midlerne er overført til et generelt tilskud som særtilskud

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved

aktstykke 125 af 25. april 2019.

Tilskud-

det udgør 115,6 mio. kr. for 2025. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle på æld-

reområdet som i det aldersbetingede udgiftsbehov i udligningssystemet.

Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner

Med reform af tilskuds- og udligningssystemet blev der besluttet et nyt tilskud, som er

målrettet udsatte ø- og yderkommuner,

jf. udligningslovens § 17 a.

Det samlede tilskud

er i 2020-niveau fastsat til 1,5 mia. kr., hvor 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne selv

efter indbyggertal gennem en nedsættelse af det kommunale bloktilskud. Det samlede

tilskud reguleres årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for

den kommunale sektor og udgør på den baggrund 1.711,6 mio. kr. for 2025.

Tilskuddet ydes til 36 kommuner.

For hver tilskudsberettiget kommune er der fastsat en faktor på mellem 1 og 5, som år-

ligt ganges med kommunens indbyggertal. Faktoren afspejler, hvor mange af de fastsatte

kriterier som en kommune har opfyldt: jo flere opfyldte kriterier, des højere faktor. For

at modtage tilskud, er det en nødvendig forudsætning, at kommunen er en yder- eller

mellemkommune uden for hovedstadsområdet, og at kommunens beskatningsgrundlag

er mindre end 190.000 kr. pr. indbygger. Herudover har der været 7 kriterier, hvor kom-

munen mindst skulle opfylde 3 kriterier. Kriterierne omhandler:



Andelen af 70+ årige

Landdistriktsgraden målt som antal indbyggere, der bor i landdistrikter eller by

med op til 1.000 indbyggere i forhold til alle indbyggere i kommunen

Antal arbejdspladser pr. 100 17-64-årige

Ø- og selvstændig kommune

Beskatningsgrundlag under 178.000 kr. pr. indbygger

Andelen af ”gamle” førtidspensionister pr. indbygger

Andelen af førtidspensionister.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Kommunernes andel af finansieringen af denne ordning kommer fra det statslige blok-

tilskud til kommunerne.

Tilskud til udsatte hovedstadskommuner

Med reform af tilskuds- og udligningssystemet er den tidligere hovedstadspulje justeret

til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner,

jf. udligningslovens § 19.

Tilskudsrammen udgør 604,6 mio. kr. i 2020-niveau og reguleres én gang årligt fra og

med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Til-

skudsrammen udgør på den baggrund 689,9 mio. kr. for 2025.

Tilskuddet ydes til 15 kommuner.

Tilskud fordeles mellem tilskudsberettigede kommuner efter kommunernes indbygger-

tal ganget med en faktor fastsat for hver kommune. Faktoren afspejler, hvor mange af de

fastsatte kriterier som en kommune har opfyldt: jo flere opfyldte kriterier, des højere

faktor. For at modtage tilskud, er det en nødvendig forudsætning, at kommunen er in-

den for hovedstadsområdet, og at kommunens beskatningsgrundlag er mindre end

220.000 kr. pr. indbygger. Herudover har der været 5 kriterier, hvor kommunen skulle

opfylde mindst ét kriterium. Kriterierne omhandler:



Andel af almene boliger pr. indbygger

Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertal

Antal af førtidspensionister pr. indbygget tilkendt før 2010 og over 40 år på til-

kendelsestidspunktet

Yder- og mellemkommune

Hvis en kommune har et provenu fra selskabsskat på mere end 6.000 kr. ind-

bygger, tæller det negativt, så kommunen dermed opfylder et mindre af oven-

stående kriterier.

Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,04 pct. af kommuner-

nes beskatningsgrundlag for 2020. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatnings-

grundlag pr. indbygger i 2020 er større end 120 pct. af det gennemsnitlige beskatnings-

grundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, yder et ekstra bidrag på 1

pct. af den del af kommunens beskatningsgrundlag, der overstiger 120 pct. af det gen-

nemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 for kommunerne i hovedstads-

området.

Tilskud til grænsenære kommuner

Efter

udligningslovens § 16 a

ydes et særtilskud til grænsenære kommuner i Syddan-

mark og Øresundsregionen. Kommuner og tilskud er fastlagt i loven. Tilskudsrammen

udgør 100 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris-

og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskudsrammen udgør på den baggrund

114,1 mio. kr. for 2025.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Tilskud til kommuner med høj kriminalitet i boligområdet

Efter

udligningslovens § 16 b

ydes et årligt tilskud til kommuner med boligområder med

en særlig høj kriminalitet. Kommuner og tilskud er fastlagt i loven. Tilskudsrammen ud-

gør i 2020-niveau 90 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den for-

ventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor. Tilskudsrammen udgør på den

baggrund 102,8 mio. kr. for 2025.

Tilskud til Furesø Kommune

Der ydes et tilskud til Furesø Kommune med henblik på udmøntning af Aftale mellem

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommune om udbetaling af særtilskud fra

2022 af juni 2021.

Tilskuddet blev i 2022 fastsat til 30,4 mio. kr. Tilskuddet reguleres årligt herefter med

udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Tilskudsram-

men udgør på denne baggrund 35,6 mio. kr. for 2025.

Tilskud til vanskeligt stillede kommuner

Tilskudsrammen til tilskud til vanskeligt stillede kommuner er som led i udligningsre-

formen forhøjet permanent til 350 mio. kr. i 2020-niveau,

jf. udligningslovens § 16.

Den lovfastsatte tilskudsramme reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den for-

ventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor og udgør på den baggrund

399,4 mio. kr. for 2025.

Puljen er i 2025 ekstraordinært forhøjet med 400,6 mio. kr.,

jf. aktstykke 216 af 20. juni

2024.

Tilskuddet udgør således samlet set 800,0 mio. kr. for 2025.

En del af det samlede tilskud er fordelt til kommuner gennem udviklingspartnerskaber.

Videre er et mindre beløb tildelt Aabenraa Kommune vedr. det tyske mindretal.

Den resterende del af tilskud tildeles mellem tilskudsberettigede kommuner efter ansøg-

ning.

Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår

For 2025 udgør puljen til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår 363,3 mio. kr.,

jf. udligningslovens § 17.

Puljen fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter kriterier for lavt beskatnings-

grundlag og kriterier for demografiske udfordringer i form af faldende indbyggertal og

en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer i form af lav befolknings-

tæthed og store afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt ar-

bejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store

afstande til den nærmeste større by.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Puljen fordeles i forhold til indbyggertallet for de kommuner, der efter disse kriterier

modtager tilskud i det enkelte år.

Fordelingen af puljen for 2025 fremgår af denne tilskudsudmelding. Puljen fordeles af

indenrigs- og sundhedsministeren efter de ovennævnte kriterier. Kommunerne skal så-

ledes ikke søge om tilskud fra denne pulje.

Tilskud til kommuner med mindre øer

Efter

udligningslovens § 20

ydes der et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Til-

skuddet ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de særlige udgifter, der er for-

bundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder særligt

færgedriften.

Det samlede ø-tilskud udgør 135,6 mio. kr. for 2025 og er sammensat efter følgende kri-

terier:



89,4 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale

nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden 2007-

2012

16,4 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer

5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 ind-

byggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modta-

ger 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.

Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. for-

holdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.



Investeringsstøtten, svarende til pkt. 3 og 4 ovenfor, er fastsat mhp. at kunne dække den

årlige afskrivning på færger. Ordningen er uafhængig af den til enhver tid gældende lå-

neoptagelse til færger og færgelejer, herunder renteomkostninger. Ved at dække afskriv-

ningen, bidrager tilskuddet således til enten betaling af nuværende afdrag (ved nyere

færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer (ved gamle færger og

færgelejer).

Kompensationsordning for 2025 til kommuner med net-

totab som følge af ændring i dækningsafgiften

Som følge af udmøntningen af boligskatteforliget ved

lov nr. 291 af 27. februar 2021

lov nr. 2614 af 28. december 2021

øges provenuet fra dækningsafgift fra erhvervsejen-

domme, når disse udskrives på baggrund af vurderinger i det nye ejendomsvurderings-

system.

Dækningsafgift af erhvervsejendomme kunne i 2024 for første gang opkræves på et

foreløbigt grundlag for de nye ejendomsvurderinger, og bloktilskuddet for 2024 blev

tilpasset tilsvarende det skønnede merprovenu. Det indgik i økonomiaftalen for 2024, at

kommuner, som ville få et nettotab herved, skulle kompenseres.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Det indgår også i økonomiaftalen for 2025, at kommuner med nettotab som følge af

ændring i dækningsafgiften, kompenseres. Bloktilskuddet for 2025 er tilpasset et

skønnet merprovenu på 769 mio. kr. baseret på oplysninger, der forelå ifm.

kommunernes budgetlægning for 2024.

Den enkelte kommunes nettotab opgøres på baggrund af kommunens andel af

nedjusteringen i bloktilskuddet for 2025 samt et skøn for kommunens merprovenu fra

dækningsafgift på baggrund af promillen for dækningsafgift for 2022 for kommuner

med nedsat dækningsafgiftspromille i 2023, 2024 eller 2025 og for øvrige kommuner på

baggrund af promillen for 2025.

Kompensationen for 2025 opgøres endeligt i forlængelse af kommunernes

skattefastsættelse for 2025.

Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse

Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø

Efter

udligningslovens § 21

ydes årligt et tilskud til kommuner på øer uden fast forbin-

delse, der består af én kommune. Tilskuddet er som led i udligningsreformen blevet for-

højet med 60 mio. kr. i 2020-niveau som en videreførelse og forhøjelse af det særlige ø-

tilskud på samlet 30 mio. kr., som er ydet med finansloven for 2019 og 2020. Tilskuddet

reguleres med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Det samlede tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner for 2025 udgør 169,0 mio. kr.

og fordeles med 51,1 mio. kr. til Læsø Kommune, 58,8 mio. kr. til Samsø Kommune og

59,1 mio. kr. til Ærø Kommune.

Tilskuddet er sammensat efter følgende kriterier: 1) Der ydes et fast grundtilskud til

hver kommune på 45,6 mio. kr. 2) Resttilskuddet fordeles forholdsmæssigt ud fra en

fordelingsnøgle, der tager hensyn til antal passagerer, transport af gods og sejldistance

på de færgeruter, der betjener de tre kommuner. Disse tal opgøres månedsvis for hver

færgerute af Danmarks Statistik som hhv. personkm og tonkm.

Tilskud til Bornholms Kommune

Tilskuddet til Bornholm udgør 57,5 mio. kr. for 2025. Tilskuddet reguleres årligt med

den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget

blandt andet ved tidligere overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktil-

skud.

Tilskud til nedsættelse af taksterne for godstransport til

og fra visse øer

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Efter

udligningslovens § 21 a

ydes der tilskud til nedsættelse af færgetakster for gods-

transport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner

på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage til-

skud gennem en kommune. Tilskuddet reguleres med den forventede pris- og lønudvik-

ling for den kommunale sektor. Det samlede tilskud udgør i alt 44,1 mio. kr. for 2025.

Tilskuddets fordeling mellem kommuner er fastlagt pba. en nøgle for godsomsætning

eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Tilskuddet omfatter

også særskilt tilskud til Esbjerg Kommune vedr. Mandø.

Der henvises for nærmere regler for fordeling, anvendelse og opfølgning til bekendtgø-

relse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer.

Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passa-

gerer m.v. til og fra visse øer

Efter

udligningslovens § 21 b

ydes der tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler,

passagerer m.v. til og fra visse øer. Tilskuddet er fastsat så det svarer til et såkaldt ”lan-

devejsprincip” hele året undtagen de 6 uger med turistmæssig højsæson i sommerperio-

den.

Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbin-

delse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kom-

mune. Tilskuddet reguleres med den forventede pris- og lønudvikling for den kommu-

nale sektor og udgør 103,2 mio. kr. for 2025.

Fordelingen mellem kommunerne er fastlagt pba. et teknisk beregnet tilskudsbehov for

hver enkelt færgerute. Der henvises for nærmere regler for fordeling, anvendelse og op-

følgning til bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til

og fra visse øer.

Forhøjelse af tilskuddet i 2024-2027

Med finansloven for 2024 forhøjes tilskuddet til de 21 kommuner efter

udligningslovens

§ 21 b

med 51,0 mio. kr. årligt (i 2024-pl) i perioden 2024-2027 mhp. at yde tilskud til at

landevejsprincippet, der ligger til grund for tilskuddet efter

§ 21 b,

kan gælde hele året.

Tilskuddet reguleres med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sek-

tor. Det samlede tilskud udgør i alt 53,0 mio. kr. for 2025.

Kommunernes andel af tilskuddet for 2025 følger fordelingen af tilskuddet mellem kom-

muner for 2024. Fordelingen for 2024 af tilskuddet er fastlagt i overensstemmelse med

de principper og datagrundlag, der har ligget til grund for tilskuddet efter

§ 21 b.

Der henvises for nærmere regler for fordeling, anvendelse og opfølgning til bekendtgø-

relse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

Momskompensation

Efter

udligningslovens § 12 a

ydes der tilskud til kompensation af kommuner for afgifts-

mæssige konsekvenser som følge af, at tilskud til nedsættelse af færgetakster for gods-

transport til og fra øer er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Tilskuddet regu-

leres med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Det samlede tilskud i alt 9,4 mio. kr. for 2025.

Tilskuddet er fastsat på grundlag af den øgede afgiftsbelastning i kommunerne for regn-

skabsåret 2016.

Efter

udligningslovens § 12 b

ydes der tilskud til kompensation af kommuner for afgifts-

mæssige konsekvenser som følge af, at tilskud nedsættelse af færgetakster for biler, pas-

sagerer m.v. til og fra visse øer er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Tilskud-

det reguleres med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Det samlede tilskud udgør i alt 8,6 mio. kr. for 2025.

Tilskuddet er fastsat på grundlag af den øgede afgiftsbelastning i kommunerne for regn-

skabsåret 2016.

Der henvises for nærmere regler til bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for

godstransport til og fra visse øer og bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for

biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.

Tilskud til færgedrift

Efter

finanslovens § 16.71.04

ydes årligt et tilskud til færgedrift, som for 2025 udgør 2,4

mio. kr. i alt fordelt med 0,4 mio. kr. til Skive Kommune, 1,1 mio. kr. til Sønderborg

Kommune og 0,9 mio. kr. til Vesthimmerlands Kommune.

Baggrunden er, at de pågældende kommuner har udgifter til færgedrift, der før kommu-

nalreformen blev varetaget af amterne. Det følger af Aftale mellem den daværende VK-

regering og Dansk Folkeparti om strukturreform af juni 2004 og en politisk opfølgning i

2011, at tilskuddet ydes permanent og reguleres årligt med den kommunale pris- og løn-

udvikling.

Der henvises for nærmere regler til bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for

godstransport til og fra visse øer.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 5

Andre tilskudsordninger

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 6

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft

Kapitel 6

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft

I udmeldingen af tilskud og udligning til kommunerne for 2024 indgår:

Midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2024

Modregning vedrørende parkeringsindtægter

Modregning vedrørende modtagne rådighedsbeløb fra forsyningsvirksomheder

Medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2024

Særligt tilskud til kommuner med høj udvikling i ledigheden

Reguleringerne er nærmere beskrevet nedenfor.

Midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2024

Folketingets Finansudvalg har ved

aktstykke 216 af 20. juni 2024

tiltrådt en regulering

af bloktilskuddet for tilskudsåret 2024 med 1.993,6 mio. kr.,

jf. tabel 6.1.

I 4. kvartal 2024 afregnes midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2024.

Tabel 6.1

Midtvejsregulering af bloktilskud for 2024

Mio. kr.

Bloktilskud iflg.

aktstykke 216 af 20. juni 2024

Bloktilskud iflg.

aktstykke 117 af 29. juni 2023

Midtvejsregulering af bloktilskud

Anm.: Afrunding kan medføre, at total ikke svarer til den anførte sum.

82.117,8

80.124,2

1.993,6

Modregning vedrørende parkeringsindtægter

Som led i reform af tilskuds- og udligningssystemet er modregningsordningen vedr. par-

keringsindtægter ændret. Der er indført et loft over kommunernes parkeringsindtægter

på 320 kr. pr. indbygger, som reguleres en gang årligt fra og med 2021 med pris- og løn-

udviklingen for den kommunale sektor. Ifm. afregningen i 2024, som baseres på regn-

skab 2023, udgør loftet over kommunernes parkeringsindtægter 351 kr. pr. indbygger.

Indtægter fra betalingsparkering, der overstiger loftet, modregnes fuldt ud i statens til-

skud.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 6

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft

De nye bestemmelser medfører, at statens tilskud udelukkende nedsættes for de kom-

muner, der har eller indfører indtægter fra betalingsparkering, der overstiger loftet. Der

er til gengæld ikke noget fradrag.

Modregning vedrørende modtagne rådighedsbeløb fra

forsyningsvirksomheder

Den enkelte kommunes bloktilskud reduceres i tilfælde af afståelse af el-, varme- og

vandforsyningsvirksomheder med et beløb svarende til 40 pct. af rådighedsbeløbet, hvis

kommunen vælger at deponere restbeløbet, eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger

deponering,

jf. udligningslovens § 15, stk. 1.

Den enkelte kommunes bloktilskud reduceres i tilfælde af afståelse af Naturgasvirksom-

heder med et beløb svarende til 20 pct. af rådighedsbeløbet, hvis kommunen vælger at

deponere restbeløbet, eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering,

jf. udlig-

ningslovens § 15, stk. 6.

Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft

for 2024

Kommunernes medfinansiering af et eventuelt nedslag i topskatten (det skrå skatteloft)

følger af lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af

personskattelovens skatteloft.

Kommuner er omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt:



Kommunernes udskrivningsprocent er højere end i 2007, og

Kommunernes udskrivningsprocent er højere end 25,06 pct.

Kommuners eventuelle medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen for 2024.

Beregningen af medfinansieringen er baseret på et skønnet topskattegrundlag, som be-

regnes som det faktiske grundlag for topskatten for året to år før og fremskrevet med

statens skøn for væksten i topskattegrundlaget.

Særligt tilskud til kommuner med høj udvikling i ledighe-

den

Efter

udligningslovens § 23 b

ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i

bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før til 1. kvartal i året

overstiger udviklingen i landsdelen tillagt et vist niveau. Der gives tilskud til de kommu-

ner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige ligger mere end 3 procent-

point over udviklingen i landsdelen som helhed.

Efter reglerne i udligningsloven som ændret med

lov nr. 679 af 3. juni 2023

i sammen-

hæng med

lov nr. 678 af 3. juni 2023

(ny ejendomsskattelov), opgøres tilskuddet fra og

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 6

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft

med tilskudsåret 2023 på baggrund af det statsgaranterede beskatningsgrundlag i stedet

for det budgetterede beskatningsgrundlag.

Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordning i forhold til den enkelte

kommunens andel af det samlede befolkningstal som opgjort af Danmarks Statistik.

Det skal bemærkes, at alle beregninger er tolvafrundet,

jf. afsnit 8.4.

Et eksempel på opgørelsen af den særlige tilskudsordning for en kommune fremgår af

vedlagte

tabel 6.2, jf. kapitel 9.

I eksemplet er mellemresultaterne undertiden vist med

et vist antal decimaler, mens selve beregningen er foretaget uden afrunding. Der kan så-

ledes forekomme afrundingsdifferencer i

tabel 6.2.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 6

Reguleringer af tilskud og det skrå skatteloft

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 7

Valg af budgetteringsmetode

Kapitel 7

Valg af budgetteringsmetode

Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem:



At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget og folke-

tal og dertilhørende foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forud-

sætninger (selvbudgettering).

At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede

statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb (statsgaranti).



Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge i det enkelte

år. Beslutningen om tilmelding til statsgarantien skal ske i forbindelse med budgetved-

tagelsen og har bindende virkning for budgetåret.

Frem til og med tilskudsåret 2023 blev de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb ved

valg af selvbudgettering baseret på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget,

grundværdier og folketal.

Efter reglerne i udligningsloven som ændret med

lov nr. 679 af 3. juni 2023

i forbin-

delse med

lov nr. 678 af 3. juni 2023

(ny ejendomsskattelov) opgøres kommunernes fo-

reløbige tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2024-2028 ved valg af selvbud-

gettering på baggrund af det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund

for budgettet, og de beregningstekniske grundværdier, som ligger til grund for statsga-

rantien.

Med lovændringerne nævnt ovenfor opgøres efterreguleringen af de foreløbige tilskuds-

og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner i tilskudsårene 2022 og 2023 på

baggrund af det endelig opgjorte beskatningsgrundlag baseret på de afgiftspligtige

grundværdier for hhv. produktionsjord og øvrige ejendomme, som indgik i den forelø-

bige afregning i stedet for som tidligere de faktiske afgiftspligtige grundværdier. For de

kommuner, som har valgt statsgaranti, indgår de afgiftspligtige grundværdier fra udmel-

dingen 2022. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for

selvbudgetterende kommuner i tilskudsårene 2024-2028 fastsættes det endelige op-

gjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de beregningstekniske grundværdier for hhv.

produktionsjord og øvrige ejendomme, som vil ligge til grund for de foreløbige tilskuds-

og udligningsbeløb.

Statsgarantiordningen

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 7

Valg af budgetteringsmetode

For de kommuner, der vælger statsgarantien, vil de garanterede tilskuds- og udlignings-

beløb svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at

kommuner, der budgetterer med statsgaranti, på linje med de øvrige kommuner vil få

andel af en generel tilskudsforøgelse eller omvendt skal bidrage til en generel tilskuds-

nedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskudspuljen for tilskudsåret.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2025 beregnes med udgangspunkt i den

enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2022 korrigeret for målretning af alders-

opsparing, permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, beskatning af fri bil

ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi, justering af beskatning af fri bil,

afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjob-ordningen, forhøjelser af

det maksimale beskæftigelsesfradrag, forhøjelse af aldersopsparingens lave indbeta-

lingsloft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft, forhøjelse

af det maksimale fradrag for fagforeningskontingent, forhøjelse af personfradraget for

personer under 18 år, forhøjelse af servicefradraget, forhøjet befordringsfradrag i yder-

kommuner, forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag samt forhøjelse af det

ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Ved beregning af det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for 2025 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for

2022 med 14,8 pct.

Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb

De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i

oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskud- og udlignings-

beløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag og folketal, som kommunen

har valgt at lægge til grund for budgettet. Beregningen baseres i øvrigt på en række for-

udsætninger pr. 1. juli i året forud for budgetåret, som udmeldt af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Selvbudgettering indebærer, at budgetteringen af udskrivningsgrundlag og tilskud og

udligning for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af bud-

getprocessen sit skøn over udvikling i udskrivningsgrundlaget eller folketal, vil det inde-

bære, at der skal foretages et tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning.

Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kom-

munens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag og folketal i kommunen pr.

1. januar 2025 (bopælskommune).

De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udlig-

ningsbeløb for 2025 er udsendt til de enkelte kommuner.

I 2027 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de

selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de fo-

reløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og

de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra det faktiske udskrivningsgrundlag for 2025,

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 7

Valg af budgetteringsmetode

som opgjort pr. maj 2027, samt de faktiske folketal mv. for 2025. Efterreguleringen for

tilskudsåret 2025 afregnes i de første tre måneder af 2028.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 7

Valg af budgetteringsmetode

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

I dette kapitel er der samlet en række oplysninger om centrale variable og parametre i

det generelle udligningssystem, herunder det samlede kommunale udgiftsbehov samt

opgørelsen af den enkelte kommunes udgiftsbehov.

Der indgår også eksempler på beregningen af udligningsbeløb for konkrete kommuner,

og et afsnit med de tekniske beregningsformler, som indgår i den generelle udligning,

findes sidst i dette kapitel.

I opgørelserne for 2025 indgår en række parametre, der fremgår af

tabel 1,

jf.

kapitel 9.

Nettodrifts- og anlægsudgifter

Nedenstående

tabel 8.1

viser opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter, som udgør

det samlede kommunale udgiftsbehov til udligningen for 2025.

Tabel 8.1

Opgørelse af de kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter til udligning 2025

Mio. kr.

Nettodrifts- og anlægsudgifter (budget 2024)

Meropgaver 2024-2025,

jf. bilag 8.1

(2024 pl)

445.965,0

3.671,6

Sum i 2024-priser

Sum i 2025-priser

Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter

449.636,6

467.172,4

I opgørelsen af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter tager udgangspunkt i de kom-

munale budgetter for 2024, hvortil der lægges udgifter som følge af meropgaver fra

2024 til 2025. En oversigt over udgifterne til meropgaver findes i

bilag 8.1.

Udgiftsbehovsopgørelse

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den

socioøkonomiske struktur i kommunen. Det demografiske og det socioøkonomiske ud-

giftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Af de samlede kom-

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

munale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 67 pct. til kommunernes aldersbe-

stemte udgiftsbehov og 33 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Vægtene er lagt

fast på dette niveau som led i udligningsreformen.

Den aldersbestemte del af det demografiske udgiftsbehov beregnes i tre trin.

Det første

trin

består i, at de budgetterede udgifter fordeles på de aldersgrupper, som udgifterne

hører til. Udgifter til kontanthjælp fordeles fx på flere aldersgrupper, mens udgifter til

folkeskolen fordeles på aldersgruppen 6-16-årige. Udgifterne fordeles på tværs af alders-

grupperne ved at gange den enkelte aldersgruppes andel med den udgift, som skal for-

deles. Hvis aldersgruppen 20-24 år udgør 10 pct. af gruppen af modtagere af kontant-

hjælp, skal 10 pct. af de samlede udgifter henregnes til aldersgruppen 20-24 år.

Det andet trin

i beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov er at beregne alders-

vægte samt enhedsbeløb. Aldersvægtene beregnes ved at tage den enkelte aldersgruppes

samlede udgifter og dividere med summen af udgifterne til samtlige aldersgrupper. Det

giver således en vægt per aldersgruppe. Enhedsbeløbene for en aldersgruppe fås som

produktet mellem aldersvægten til aldersgruppen, vægten på det aldersbestemte ud-

giftsbehov og det samlede udgiftsbehov og herefter divideret med det samlede antal per-

soner i aldersgruppen. Et enhedsbeløb skal forstås som de gennemsnitlige udgifter til en

person i en given aldersgruppe.

Enhedsbeløbet for det sidste demografiske kriterium, nedgang i befolkningstal, opgøres

som en vægt på 0,62 pct. af de samlede aldersbestemte udgifter divideret med det sam-

lede antal enheder, der henregnes til kriteriet. Hvis det beregnede enhedsbeløb oversti-

ger 100.000 kr., nedsættes vægten svarende til, at enhedsbeløbet fastsættes til 100.000

kr. Grænsen for enhedsbeløbet på 100.000 kr. reguleres fra og med 2022 med den for-

ventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Det beregnede enhedsbeløb for

de fastsatte aldersgrupper forhøjes proportional, så det samlede demografiske udgiftsbe-

hov udgør 67 pct. af de samlede kommunale udgifter. De beregnede enhedsbeløb for til-

skudsåret 2025 fremgår af

tabel 8.2.

det sidste trin

beregnes udgiftsbehovet per kommune. En kommunes demografiske ud-

giftsbehov fås ved at gange kommunens indbyggertal i de relevante aldersgrupper med

de tilsvarende enhedsbeløb.

I vedlagte

tabel 8.7-8.9

præsenteres et eksempel på opgørelsen af det samlede udgiftsbe-

hov for en enkelt kommune.

Tabel 8.2

Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af demografisk udgiftsbehov i landsudligningen

Kriterium

0 – 5-årige

6 – 16-årige

17 – 19-årige

Enhedsbeløb i kr.

78.103,97

96.844,64

33.973,85

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

20 – 24-årige

25 – 29-årige

30 – 34-årige

35 – 39-årige

40 – 44-årige

45 – 49-årige

50 – 54-årige

55 – 59-årige

60 – 64-årige

65 – 74-årige

75 – 84-årige

85 +årige

Nedgang i befolkningstal

29.739,83

35.397,02

35.765,80

34.221,03

38.121,97

39.108,65

41.102,82

45.266,10

51.240,13

42.312,79

53.022,82

142.413,67

82.254,66

Kriterieoversigt i det socioøkonomiske udgiftsbehov

Vægte til opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov er fastsat ved lov. De kriterier,

der indgår og deres vægte, fremgår af

tabel 8.3.

Tabel 8.3

Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte

Kriterium

20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. *

25-49-årige uden erhvervsuddannelse **

Antal billige boliger samt familier i visse boliger i yderområder og beboede som-

merhuse

Psykiatriske patienter

Almene familieboliger

Børn i familier hvor forsørgerne har kort uddannelse

Enlige på 65 år og derover

Personer med lav indkomst i tre ud af fire år

Antal personer med handicap

Antal indvandrere og efterkommere ***

20-59 årige med færdigheder på grundniveau

Børn af enlige forsørgere

Børn som har flyttet kommune mindst tre gange

Afstand til nærmeste 500 arbejdspladser

Regional ledighed for forsikrede ledige

45-64-årige med begrænset erhvervserfaring

Vægt

19,0 pct.

13,0 pct.

6,0 pct.

2,0 pct.

12,0 pct.

9,0 pct.

3,0 pct.

5,0 pct.

4,0 pct.

6,0 pct.

4,0 pct.

2,0 pct.

3,0 pct.

2,0 pct.

5,0 pct.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Befolkningstæthed

Lav middellevetid

1,0 pct.

2,0 pct.

Anm.: * Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Kor-

rektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen. **

Eksklusive indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet. *** Eksklusive indvandrere med op-

holdsgrundlag som au pair.

I nedenstående

tabel 8.4

fremgår det anvendte datagrundlag for kriterierne i tilskuds-

og udligningssystemet. Kriteriet

Nedgang i befolkningstal

indgår som tidligere nævnt i

det aldersbestemte udgiftsbehov og resterende kriterier indgår i det socioøkonomiske

udgiftsbehov.

Tabel 8.4

Oversigt over anvendte grundlag for kriterier i 2025

Opgørelsen foretages af Danmarks Statistik som den gennemsnitlige af-

stand for borgere i kommunen til de nærmeste 2.000 medborgere som fug-

leflugtslinje ganget antal indbyggere i kommunen. Antal indbyggere opgø-

res pr. 1. januar i beregningsåret. Kriterieværdien opgøres med hele tal.

Befolkningstæthed

Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse og ligger ud over 5 pct. af an-

tallet af 20-59-årige i kommunen ganget med antallet i aldersgruppen, op-

gøres ud fra data på antallet af 20-59-årige fordelt på socioøkonomisk sta-

tus som opgjort af Danmarks Statistik baseret på den registerbaserede ar-

bejdsstyrkestatistik. Kriteriet opgøres som det største antal 20-59-årige,

Antal 20-59-årige, der er uden som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken,

beskæftigelse, ud over 5 procent eksklusive uddannelsessøgende, i enten ultimo november i det senest op-

af antallet af 20-59-årige

gjorte år (2022) eller ultimo november 3 år forud for dette år. Hvis det sene-

ste opgjorte år anvendes, bruges befolkningens arbejdsmarkedsoplysnin-

ger opgjort ultimo november i 2022 og folketallet pr. 1 januar i året før be-

regningsåret. Hvis 2019 anvendes, bruges befolkningens arbejdsmarkeds-

oplysninger opgjort ultimo november i 2019 og folketallet pr. 1. januar i

2020.

Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks Uddannelsesstatistik som

antal 25-49-årige pr. 30. september, der på optællingstidspunktet ikke har

afsluttet anden længerevarende uddannelse end grundskole eller har uop-

Antal 25-49-årige uden erhvervs-

lyst uddannelse. Populationen opgøres af Danmarks Statistik pr. 30 sep-

uddannelse

tember i året før beregningsåret og uddannelsesoplysninger pr. 30 septem-

ber i året før beregningsåret. Kriteriet opgøres uden personer, som var over

20 år på indvandringstidspunktet.

Opgøres på grundlag af data fra Social- og Boligstyrelsen og fra Danmarks

Statistik. Billige private udlejningsboliger opgøres som antal privat udlejede

Antal billige private udlejningsbo- boliger, der ikke er enkeltværelser eller udlejede andelsboliger, og med en

liger samt familier i visse boliger i husleje, ekskl. udgifter til forbrug, på maksimalt 5.500 kr., hvor husleje-

yderområder og beboede som- grænsen er opreguleret med huslejeudviklingen i nettoprisindekset. Opgø-

relsen af huslejerne i de private udlejningsboliger baseres på huslejeoplys-

merhuse

ninger for beboelsesejendomme med mindst 3 boliger, hvor mindst én bolig

er beboet af en husstand, der modtager boligstøtte, i boligstøtteregistret pr.

1. januar i beregningsåret. Familier i visse boliger opgøres som antal fami-

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

lier, der den 1. januar i beregningsåret bor i privat udlejning fra før 1970 be-

liggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere, og be-

boede sommerhuse på baggrund af Danmarks Statistiks Boligopgørelse og

Husstands- og Familiestatistik samt Danmarks Statistiks E-familiebegreb.

Opgøres på grundlag af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Kriteriet omfatter

personer, der i perioden 2014-2023 har været i kontakt med det psykiatri-

Antallet af diagnosticerede psyki- ske sygehusvæsen. Dette er defineret ved aktionsdiagnosekoderne F00-

atriske patienter

29. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistret i kommu-

nen ved seneste kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, til folketallet

i kommunen.

Opgørelsen for bestanden af almene boliger baseres på Landsbyggefon-

dens huslejeregister opgjort pr. 1. januar i beregningsåret. Statistikken le-

veres af Social- og Boligstyrelsen.

Almene familieboliger

Opgøres af Danmarks Statistik som antal børn mellem 0 og 16 år pr. 30.

september i året før beregningsåret i familier, hvor den højeste fuldførte ud-

dannelse pr. 30. september i året før beregningsåret for forsørgerne er

Antallet af børn i familier, hvor

grundskole eller uoplyst, og forsørgerne ikke er studerende. Opgørelsen

forsørgerne har kort uddannelse

baseres på Danmarks Statistiks Uddannelsesregister og fra Befolknings-

statistikken og Danmarks Statistiks E-familiebegreb. I opgørelsen medta-

ges ikke personer, som var over 20 år på indvandringstidspunktet.

Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover opgøres af Danmarks

Statistik pr. 1. januar i beregningsåret. Enlige defineres som ugift, skilt,

enke/enkemand, ophævet partnerskab samt længstlevende af 2 partnere.

Antallet af enlige over 65 år

Opgøres af Danmarks Statistik som antal 18-64-årige i kommunen pr. 31.

december der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregå-

ende tre år har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60

pct. af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000

Antallet af personer med lav ind- kr. og været bosat i Danmark i tre ud af de seneste fire år. Endvidere med-

komst i tre ud af fire år

tages studerende uden børn og deres familiemedlemmer samt selvstæn-

dige og medarbejdende ægtefæller ikke i opgørelsen. Populationen til be-

regning af medianindkomsten er E-familier, hvor ældste person er ældre

end 14 år og fuldt skattepligtig. Opgørelsen sker på baggrund af Danmarks

Statistiks Familieindkomster og Husstands- og Familiestatistik.

Opgøres af Danmarks Statistik som antallet af udviklingshæmmede på 65

år og derunder samt antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken med

øvrige handicap. Kriteriet opgøres som de personer, som inden for en 5-

årig periode fra 2018-2022 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet

med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap. Ved

opgørelsen henregnes personer til folketallet i kommunen i det første diag-

noseår. I de tilfælde, personen er indskrevet i sygehusvæsenet før 1. ja-

nuar i den 5-årige periode, henregnes personen til bopælskommunen på

indskrivningstidspunktet.

Antal personer med handicap

Opgøres af Danmarks Statistik som antallet af indvandrere og efterkom-

Antallet af indvandrere og efter- mere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Indvandrere med

kommere

opholdsgrundlag som studie-au pair med første indvandringsdato 1. januar

tre år før beregningsåret eller senere, indgår ikke i opgørelsen.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Opgøres af Danmarks Statistik som antallet af 20-59-årige lønmodtagere i

Antal 20-59-årige lønmodtagere arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Kriteriet baseres på

med færdigheder på grundni-

Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, populationen

veau

og arbejdsmarkedstilknytning opgøres ultimo november to år før bereg-

ningsåret.

Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre år opgjorte nedgange i befolk-

ningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger

mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr.

indbygger. Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for

kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år,

som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode. De tre år

svarer til tilskudsåret 2025 samt de to foregående år. Nedgangen i befolk-

ningstallet for tilskudsåret 2025 opgøres på baggrund af befolkningstallet i

perioden 2019-2024, samt perioderne 2018-2023 og 2017-2022 i beregnin-

gen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år.

Opgøres af Danmarks Statistik som antallet af 0-15-årige børn af enlige for-

sørgere, der modtager ordinært børnetilskud. Opgørelsen baseres på stati-

stikken om børnefamilieydelser og børnetilskud og er opgjort pr. 4. kvartal i

året før beregningsåret. Kriteriet opgøres som det gennemsnitlige antal af

0-15 årige af enlige forsørgere over 3 år.

Nedgang i befolkningstallet

Antal 0-15-årige børn af enlige

forsørgere

Antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst

Antal 0-17-årige børn, som er

tre gange opgøres af Danmarks Statistik ud fra Befolkningsstatistikken og

flyttet over en kommunegrænse

mindst tre gange

beregningsåret.

Kriteriet baseres på en opgørelse af den gennemsnitlige levetid for perio-

den 2014-2023 fra Danmarks Statistik. Kriteriet beregnes ved, at forskellen

i middellevetiden mellem den kommune, som har den højeste middelleve-

tid, og den enkelte kommunes ganges med antallet af personer i kommu-

nen, som er 65 år eller derover.

Lav middellevetid

Kriteriet opgøres af Danmarks Statistik pr. 1. januar i året før beregnings-

året som antallet af 45-64-årige med mindre end 10 års erhvervserfaring,

45-64-årige med begrænset er- ingen ind- eller udvandring til/fra Danmark i den seneste 10-årige periode

hvervserfaring

og har ikke været selvstændige i den seneste 10-årige periode. Populatio-

nen opgøres pr. 1 januar året før beregningsåret og oplysninger om er-

hvervserfaring opgøres ultimo november to år før beregningsåret.

Baseres på data fra Danmarks Statistik for antal fuldtidsledige i året før be-

regningsåret og antal personer i arbejdsstyrken ultimo november to år før

beregningsåret. Kriteriet beregnes ved at gange den regionale ledigheds-

procent for bruttoledige dagpengemodtagere med antallet af personer i

Regional ledighed for forsikrede

kommunens arbejdsstyrke. Den regionale ledighedsprocent opgøres for

ledige

følgende 8 geografiske områder baseret på Danmarks Statistiks inddeling i

landsdele: 1) København og Østsjælland 2) Nordsjælland 3) Vest-, Syd-

sjælland og Bornholm 4) Fyn 5) Sydjylland 6) Østjylland 7) Vestjylland 8)

Nordjylland.

Opgøres ud fra data for den gennemsnitlige afstand som opgjort af Dan-

marks Statistik. Kriteriet beregnes ved at gange den gennemsnitlige af-

stand for borgere i kommunen til de nærmeste 500 arbejdspladser målt i

fugleflugtslinje med kommunens antal 18-64-årige. Kriteriet er baseret på

Afstand til arbejdspladser

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

bopælsoplysninger og arbejdsstedsoplysninger to år før beregningsåret.

Antal personer er opgjort pr. 1. januar i beregningsåret.

Eksempler på beregning af tilskud og udligning

Tilskudsopgørelsen er illustreret med nogle beregningseksempler, som fremgår af ved-

lagte

tabel 8.5-8.15, jf. kapitel 9.

Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af tilskud og udligning indgår mel-

lemresultatet uden afrunding i beregningerne. Skatteudskrivning, beskatningsgrundlag

samt nettodrifts- og anlægsudgifter er opgjort i hele 1.000 kr. Tilskud og bidrag opgøres

i hele 1.000 kr., der er afrundet til et med 12 deleligt beløb. Denne "tolvrunding" sker,

fordi beløbene udbetales over 12 måneder i de såkaldte "12-delsrater".

I regneeksemplerne er mellemresultaterne undertiden vist med flere decimaler, mens

selve beregningen er foretaget uden afrunding. Der kan således forekomme afrundings-

differencer i tabellerne.

Der henvises i beregningerne dels til andre tabeller i dette afsnit, dels til tabeller, som

nævnt i

kapitel 9.

Regneeksempel 1 – Kommune med tillæg i tilskud fra udligning af ud-

giftsbehov og beskatningsgrundlag

I dette regneeksempel tages der udgangspunkt i Norddjurs Kommune, som modtager et

udligningstilskud for udligningen af både udgiftsbehov og beskatningsgrundlag.

Kommunen har samtidig et relativt højt udgiftsbehov og et relativt lavt beskatnings-

grundlag og modtager derfor tillægstilskud i både udligningen af udgiftsbehov og be-

skatningsgrundlag.

Beregningen af kommunens generelle udligningsbeløb findes i vedlagte

tabel 8.5.

Bereg-

ningen af kommunens beskatningsgrundlag og skatteudskrivning findes i

tabel 8.6,

men

beregningen af udgiftsbehov findes i

tabel 8.7

til

8.10.

Endelig vises der i

tabel 8.11

til

8.13

beregningen af diverse finansieringsbidrag, herun-

der bidrag til finansiering af overudligningsbeløb, nettovirkningen af de to tillæg for ud-

ligning af beskatningsgrundlag og tillæg til udligning af udgiftsbehov.

Regneeksempel 2 – Kommune som bidrager med tillæg i udligning af be-

skatningsgrundlag og er i overudligning

I dette regneeksempel tages der udgangspunkt i Furesø Kommune, som bidrager i udlig-

ningen af både udgiftsbehov og beskatningsgrundlag.

Kommunen har samtidig et relativt højt beskatningsgrundlag og bidrager derfor med et

tillæg i udligningen af beskatningsgrundlag,

jf. tabel 8.14.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Kommunens udskrivningsprocent er endvidere så lav, at kommunen er i overudligning.

Udskrivningsprocenten er endvidere under bundgrænsen for beregning af overudlig-

ningsbeløb, hvilket påvirker det beregnede udligningsbeløbet. I

tabel 8.15

vises bereg-

ningen af kommunens overudligningsbeløb.

I dette regneeksempel er der ikke gengivet beregningen af diverse finansieringselemen-

ter samt beregning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Der henvises her til regne-

eksempel 1.

Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler)

I dette tekniske bilag er vist de konkret formler for de dele, som indgår i opgørelsen af

udligningen af beskatningsgrundlag og udligning af udgiftsbehov samt opgørelsen af

overudligning.

Udligning af udgiftsbehov

Der sker en udligning baseret på en opgørelse af hver enkelt kommunes udgiftsbehov.

Kommuner med et beregnet udgiftsbehov under landsgennemsnittet bidrager med 93

pct. af den del af udgiftsbehovet, som ligger under det landsgennemsnitlige udgiftsbe-

hov. Kommuner med en beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet modtager et til-

skud på 93 pct. af den del af udgiftsbehovet, som ligger over det landsgennemsnittelige

udgiftsbehov. Det svarer til, at kommuner udlignes med 93 pct. af forskellen mellem

kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens befolkningsmæssige andel af det

samlede udgiftsbehov for hele landet.

En kommunes beregnede udgiftsbehov opgøres på grundlag af befolkningens alders-

sammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Af de samlede kommu-

nale udgifter henregnes 67 procent til det aldersbestemte udgiftsbehov og 33 procent til

det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Resultatet af udligning af udgiftsbehov for en vilkårlig kommune nr.

��

(��

)

beregnes

konkret således:

(1)

�� = 0,93 ∙ �� −

∙ ��

hvor

��

er det samlede beregnede udgiftsbehov i kommune nr.

��, ��

er indbyggertallet i

kommune nr.

��, ��

er det samlede befolkningstal for hele landet og

��

er det samlede

kommunale udgiftsbehov. Det skal bemærkes, at summen af alle udligningsbeløb efter

ovenstående ligning (1) er lig med nul.

Kommuner med et udgiftsbehov over landsgennemsnittet får et tillæg på 2 pct. for den

del af udgiftsbehovet, som overstiger landsgennemsnittet. Tillægget (��

)

beregnes for

disse kommuner konkret således:

(2)

�� = 0,02 ∙ �� −

∙ ��

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Tillægget efter ligning (2) finansieres af alle landets kommuner efter indbyggertal.

Udligning af beskatningsgrundlag

Der sker en udligning af kommunernes regnede beskatningsgrundlag. Kommuner med

en beskatningsgrundlag over landsgennemsnittet bidrager med 75 pct. af den del af be-

skatningsgrundlaget, som overstiger landsgennemsnittet. Kommuner med en beskat-

ningsgrundlag under landsgennemsnittet modtager 75 pct. af den del af beskatnings-

grundlaget, som ligger under landsgennemsnittet. Det svarer til, at kommunerne udlig-

nes med 75 pct. af forskellen mellem kommunens beregnede beskatningsgrundlag og

kommunens befolkningsmæssige andel af det samlede beskatningsgrundlag for hele lan-

det.

En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag

for indkomstskat tillagt en andel af de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis

produktionsjord og øvrige ejendomme,

jf. afsnit 2.1

Kommune nr.

��’s

beskatningsgrundlag (��

)

udregnes konkret således:

(3)

�� = �� +

∙ ��

hvor

��

er udskrivningsgrundlaget for kommune nr.

��, ��

er forholdet mellem det

samlede skønnede provenu fra grundskyld på produktionsjord og summen over alle

kommuner af de samlede beregningstekniske grundværdier for produktionsjord,

��

den beregningstekniske grundværdi for produktionsjord for kommunen,

��

er forholdet

mellem det samlede skønnede provenu fra grundskyld på øvrige ejendomme og summen

over alle kommuner af de beregningstekniske grundværdier for øvrige ejendomme,

��

er den beregningstekniske grundværdi for øvrige ejendomme for kommunen og

��

er den

landsgennemsnitlige udskrivningsprocent (også kaldet skattetryksfaktoren).

Resultatet af udligning af beskatningsgrundlag for en vilkårlig kommune nr.

��

(��

regnes konkret således:

(4)

��

= − 0,75 ∙ �� −

∙ �� ∙ ��

)

be-

hvor

��

er indbyggertallet i kommune nr.

��, ��

er det samlede indbyggertal i hele landet,

��

er det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hele landet. Det skal bemærkes,

at summen af alle udligningsbeløb efter ovenstående ligning (4) er lig med nul.

Kommuner med et beskatningsgrundlag over 125 pct. af landsgennemsnittet bidrager

med et tillæg på 18 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, som overstiger 125 pct. af

landsgennemsnittet. Tillægget beregnes for disse kommuner konkret således:

(5)

��

= − 0,18 ∙ �� − 1,25 ∙

∙ �� ∙ ��

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Kommuner med et beskatningsgrundlag under 90 pct. af landsgennemsnittet får et til-

læg på 20 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, som ligger under 90 pct. af landsgen-

nemsnittet. Tillægget beregnes for disse kommuner konkret således:

(6)

��

= − 0,2 ∙ �� − 0,9 ∙

∙ �� ∙ ��

Nettovirkningen af de to tillæg efter ligning (5) og (6) fordeles på alle landets kommu-

ner efter indbyggertal.

Statens bloktilskud

Staten yder årligt et generelt bloktilskud til kommunerne, hvoraf den største del fordeles

i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Det generelle tilskud til en vilkårlig kommune nr.

��

(��

)

beregnes konkret således:

(7)

�� =

∙ ��

hvor

��

er det samlede bloktilskud, der fordeles efter indbyggertal,

jf. tabel 1.1, pkt. 01.

Overudligning

I udligningen indgår en overudligningsbestemmelse – et udligningsloft - der skal sikre,

at en kommune, som bidrager med tillæg i udligningen af beskatningsgrundlag, højst må

aflevere 93 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale

udligningsordninger.

For hver enkelt kommune beregnes et maksimalt udligningsniveau, som udtrykker, hvor

meget provenuet af udskrivningsgrundlaget, der kan udlignes, når kommunen højst må

kunne miste 93 pct. af skatteprovenuet ved en potentiel stigning i udskrivningsgrundla-

get.

Overudligning vil særligt omfatte de kommuner, som har en lav udskrivningsprocent i

forhold til den skattetryksfaktor, der indgår i overudligningsberegningen.

Er kommunens maksimale udligningsniveau mindre end det faktiske udligningspro-

cent på 18 pct., "rammer" kommunen overudligningsloftet, og der sker derfor en ned-

sættelse af udligningen.

Det maksimale udligningsprocent (��̅

)

beregnes som:

(8)

��̅ = 0,93 ∙ �� /�� − 0,75

hvor

��

er kommune nr.

��’s

udskrivningsprocent for tilskudsåret, idet der for den fo-

reløbige opgørelse anvendes udskrivningsprocenten i beregningsåret og

��

er skatte-

tryksfaktoren,

jf. tabel 1.1, pkt. 19.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Den maksimale udligningsprocent kan dog ikke blive lavere end svarende til en ud-

skrivningsprocent på 23,25 pct.,

jf. tabel 1.1, pkt. 28.

Hvis kommunens maksimale udligningsprocent er mindre end 18 pct., opgøres tillæg-

get til udligningen af beskatningsgrundlag ved anvendelse af den maksimale udlig-

ningsprocent frem for 18 pct. Dette korrigeres ved beregning af et overudligningsbeløb.

Overudligningsbeløbet for en kommune i overudligning (��

)

beregnes konkret således:

(9)

�� = (0,18 − ��̅ ) ∙ �� − 1,25 ∙

∙ �� ∙ ��

Det samlede overudligningsbeløb for alle kommuner i overudligning finansieres af

alle landets kommuner efter indbyggertal.

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Bilag 8.1

Oversigt over meropgaver 2024-2025 til brug for opgørelsen af det samlede udgiftsbe-

hov for kommunerne i 2025 findes i nedenstående

tabel 8.16.

Tabel 8.16

Meropgaver 2024-2025 (Opgjort i 2024 pl, mio. kr.)

Aktstykke 318 af 23. juni 2022

L 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv social politik, mv.

L 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service

L 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service mv.

L 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service

B 1252 af 20. november 2017 om støtte til køb af bil efter serviceloven

Efterregulering vedr. L 1059 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social service og

lov om socialtilsyn

Ændring af lov om lov om socialtilsyn og lov om social service

L 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension mv.

Lov om ændring af sundhedsloven (vederlagsfri tandpleje for 18-21 årige)

L 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

L 2190 af 29. december 2020 - Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension

mv.

L 1160 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. (Bedre ressource-

forløb)

L 343 om indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge m.v.

L 2529 om forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning m.v.

L 174 om Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.

B 1478 af 12. december 2017 om miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg

Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 mv.

Kommunal medfinansiering af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-25

Kommunal medfinansiering af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-20

Kommunal medfinansiering af overgang til ny digital infrastruktur

Initiativer i sundhedsreformen

Forøgelse af basisbevilling til sundhed.dk

Brugertilfredshedsundersøgelser og offentlige ledelsesinitiativer

I alt (2023 pl)

I alt (2024 pl)

-5,3

0,5

2,9

-0,1

-1,2

4,5

-0,2

-3,1

122,3

1,6

-0,1

0,3

1,3

0,5

3,8

-0,6

-0,1

-0,9

2,4

0,3

1,2

1,5

-1,4

130,1

135,6

Aktstykke 117 af 29. juni 2023

Barnets Lov

Ændring af lov om ændring af lov om social service m.v.

54,5

38,3

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Ændring af lov om social service (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsad-

gangen m.v.)

Ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt

frikort)

L 875 af 21. juni 2022

L 878 af 21. juni 2022

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (Arbejds-

løshedskassernes ansvar mv.)

Ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (National Ser-

viceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.)

Kommunal medfinansiering af MedCom-løsninger i den fælles it-infrastruktur på

sundhedsområdet

Kommunal medfinansiering af ekstraordinært løft af Sundhed.dk til afledt drift.

Regulering af midler til drift, advisering og support af digital infrastruktur

Kommunal medfinansiering af videreudvikling og robust drift af infrastruktur

Finansiering af MitID-support i Borgerservice i 2023

Etablering af lokale energikoordinationsfora mhp. at styrke den lokale koordinering

af varmeplanlægningen

Kommunalt opgave opgavebortfald sfa. oprettelse af regionalt dobbeltdiagnosetilbud

Frafald af kommunal takstfinansiering til særlige pladser

I alt (2024 pl)

0,3

-6,8

-0,5

5,0

-0,5

-13,0

4,8

-0,6

26,3

11,7

0,4

3,5

30,4

-15,6

-6,5

-17,4

-51,7

62,6

Aktstykke 216 af 20. juni 2024

Fremadrettet budgetgaranti 2024-2025

L 678 af 3. juni 2023 om ny ejendomsskattelov

L 679 af 3. juni 2023 følgelov til ny ejendomsskattelov

L 892 af 21. juni 2022

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv. (Gennemførelse af dele

af bandepakke IV m.v.)

L 1190 om ændring af repatrieringsloven m.v.

Lov om socialt frikort

Forslag til Lov om ændring af lov om social service mv.

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest

Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlerti-

dige ophold i udlandet

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen på det

sociale område

Lov om ændring af byggeloven om gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet

fsva. kontrol for Legionella

Lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

2.774,4

-72,9

-22,7

0,1

0,3

1,2

5,8

6,1

0,1

0,4

1,2

0,1

40,2

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

Lovforslag om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge

Ændring af lov om folkeskolen mv. (Styrkelse af undervisningen for anbragte og ud-

satte børn og unge m.v.)

Ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart)

Ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på

1. og 2. klassetrin)

Ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år mv.

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

Ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Beskyttelse af boring-

snære beskyttelsesområdermv.)

Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af kri-

secentertilbud til mænd m.v.)

Kommunal medfinansiering af videreudvikling og robust drift af infrastruktur

Kommunal medfinansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025

Kommunal medfinansiering af drift, advisering og support af digital infrastruktur

Kommunal medfinansiering af overgang til ny digital infrastruktur

Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (National Ser-

viceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.)

Kommunal medfinansiering af MedCom-løsninger i den fælles it-infrastruktur på

sundhedsområdet.

Medfinansiering af dosispakket medicin

Medfinansiering af løft af basisbevilling for sundhed.dk

Medfinansiering af modernisering af sundhed.dk

Administrative omkostninger i kommunerne og it-driftsomkostninger til ESR i 2024-

2026

Styrket indsats i dansk og matematik for de mest udfordrede elever

Styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel mv.

Udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet

Omfordeling af midler vedrørende lønstigninger til pædagoger i regionale institutio-

ner på socialområdet

I alt (2025 pl)

I alt (2024 pl)

10,3

15,5

220,9

68,3

-3,1

3,6

17,6

13,9

-27,6

-2,3

-3,3

1,1

-36,4

-13,3

-0,9

-1,7

-2,4

60,8

63,6

49,2

290,0

5,2

145,6

3.608,9

3.473,4

Meropgaver i alt 2024-2025 (2024 pl)

3.671,6

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 8

Udgiftsbehovsopgørelsen og regneeksempler

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 9

Oversigt over tabeller

Kapitel 9

Oversigt over tabeller

Regneeksempel for den særlige tilskudsordning (forsikringsordning)

Tabel 6.2. Særlig tilskudsordning (forsikringsordning) for 2024 – Regneeksempel for

Thisted Kommune

Regneeksempel for den generelle udligning

Tabel 8.5-8.13: Den generel udligning – Regneeksempel for Norddjurs Kommune

Tabel 8.14-8.15: Den generelle udligning – Regneeksempel for Furesø Kommune

Tabeller til den kommunale udligning og generelle tilskud 2025

Samletabel 1 til 4 for udligning og tilskud 2025

Tabel 1. Grundparametre 2025

Tabel 2. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2025

Tabel 3.1. Data vedr. udgiftsbehov 2025

Tabel 3.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov 2025

Tabel 3.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov 2025

Tabel 4. Overudligningstabel 2025

Tabel 5. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2025

Tabel 6. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2025 (vedr. 2022 og tidligere år)

Tabel 7. Udligning af selskabsskat 2025

Tabel 8. Udligning af dækningsafgift vedr. offentlige ejendomme 2025

Tabel 9. Midtvejsregulering m.v.– beløb til afregning i 2024

Tabel 10. Særligt tilskud til kommuner med høj udvikling i ledigheden 2024

Endelig regulering af tilskud og udligning 2022

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 9

Oversigt over tabeller

INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Kommunal udligning og generelle tilskud 2025 udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsminisriet

Kapitel 10

Love og bekendtgørelser mv.

Kapitel 10

Love og bekendtgørelser mv.

Oversigt over love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,

lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021.

Lov nr. 679 af 3. juni 2023 (Ændring af udligningsloven).

Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-

nale skatteudskrivning, jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008.

Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjel-

ser af den kommunale skatteudskrivning (Ændring af perioden for individuelle ned-

sættelser af bloktilskuddet mm.), jf. lov nr. 709 af 25. juni 2010.

Bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni 2024 om opgørelse og afregning af kommunal

udligning og tilskud til kommunerne for 2025.

Bekendtgørelse nr. 833 af 25. juni 2024 om fastsættelse af det statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag for kommunerne for 2025.

Bekendtgørelse nr. 982 af 27. juni 2023 om opgørelse af den kommunale budgetga-

ranti.

Bekendtgørelse nr. 837 af 25. juni 2024 om opgørelsen af den særlige tilskudsord-

ning for 2024.

Bekendtgørelse nr. 423 af 24. april 2024 om indberetning af provenu af dæknings-

afgift på offentlige ejendomme

10. Bekendtgørelse nr. 991. af 28. juni 2023 om nedsættelse af færgetakster for gods-

transport til og fra visse øer

11. Bekendtgørelse nr. 834 af 25. juni 2024 om nedsættelse af færgetakster for biler,

passagerer m.v. til og fra visse øer.

12. Finansudvalgets aktstykke 216 af 20. juni 2024.