Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
4. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 228
Vil ministeren kommentere, at delegationsforbuddet i grundlovens § 44, stk. 1, ifølge
Højesteret ikke udelukker, at en udlænding kan opnå indfødsret efter et forvaltningsretligt
forventningsprincip og vil ministeren på baggrund af Højesterets præmisser redegøre
for, om dommen giver ministeren anledning til at foreslå ændringer i indfødsretsloven,
således at udlændinge bliver udelukket fra at opnå indfødsret ved administrative fejl og
domme, og i stedet henstilles til at søge indfødsret via Folketingets Indfødsretsudvalg?
Der henvises til Højesterets dom af 3. september 2025 i BS-29672/2024-HJR, herunder
de anførte præmisser på side 5 om at Højesteret - modsat landsretten - fandt, at der ikke
var grundlag for at fastslå, at grundlovens § 44, stk. 1, hvorefter ingen udlænding kan få
indfødsret uden ved lov, indebærer, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
ikke finder anvendelse på indfødsretsområdet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1