Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation i 2. kvartal 2025
Hermed orienteres Folketingets Indfødsretsudvalg
ansøgninger om naturalisation i 2. kvartal 2025.
Behandlingen af sager - 2. kvartal 2025
Indfødsretskontoret havde ved indgangen til 2. kvartal 2025 ca. 10.540 verserende
ansøgninger om dansk statsborgerskab og ved udgangen af kvartalet ca. 11.140
verserende ansøgninger. Det udgør en stigning i antallet af verserende sager på ca.
600 sager.
Der er i 2. kvartal 2025 modtaget i alt ca. 1.750 nye ansøgninger om dansk
statsborgerskab og afgjort ca. 1.150 sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2. kvartal 2025 var 662
dage (ca. 22 måneder). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. kvartal 2025 var
635 dage (ca. 21 måneder).
Ved udgangen af 2. kvartal 2025 var ca. 5.040 sager mere end 12 måneder gamle.
Det er er en stigning på ca. 440 sager i forhold til 1. kvartal 2025.
Statistik for 2. kvartal 2025
I figur 1 fremgår udviklingen i tilgangen og afgangen af sager om statsborgerskab
ved naturalisation i 2025.
I figuren ses en markant højere tilgang af sager i juni måned end i de andre
måneder. Dette er et tilbagevendende mønster og skyldes, at indfødsretsprøven
afholdes i maj, hvorefter prøvedeltagerne modtager deres prøveresultater i juni.
De, der består prøven, indgiver ofte deres ansøgning om dansk statsborgerskab
umiddelbart herefter. Indfødsretskontoret ser generelt en stigning i antallet af
ansøgninger i juni og december i forlængelse af den halvårlige afholdelse af
indfødsretsprøven.
om
behandlingen
af
19. august 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2020 - 4509
Side
1/6