Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
27. august 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 128
Ifølge den nuværende grundlov fører Danmark udenrigs- og sikkerhedspolitik på vegne af
hele riget. Grønland er dermed underlagt danske beslutninger - også selvom de strider
imod egne interesser og overbevisninger. Naalakkersuisut har længe ønsket et større
råderum til at træffe selvstændige udenrigspolitiske beslutninger baseret på egne værdier
og respekt for international lov og menneskerettigheder. Spørgsmålet er aktuelt grundet
den humanitære katastrofe i Gaza og regeringens standpunkt hertil, herunder at Dan-
mark, modsat langt størstedelen af det øvrige verdenssamfund og vores nordiske naboer,
fortsat nægter at anerkende en palæstinensisk stat. Vil ministeren i den forbindelse:
a. bekræfte, at beslutningen om anerkendelse af stater træffes af Danmark og omfatter
Grønland, uanset Grønlands holdning?
b. Oplyse, om det findes rimeligt at træffe principielle udenrigspolitiske beslutninger, som
omfatter Grønland uden at inddrage Naalakkersuisut?
c. genoverveje beslutningen om at anerkende Palæstina og fremadrettet inddrage Grøn-
land i beslutninger, der træffes på vegne af hele riget?
d. tilkendegive sin holdning til kravet om større udenrigspolitiske beføjelser til Grønland?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
På udvalgets vegne
Aaja Chemnitz
formand
1/1