Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
23. juli 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 112
Ifølge en nylig tilsynsrapport over abortsamrådenes virksomhed i Grønland er der konsta-
teret fejl i 40 pct. af abortsagerne. Det fremgår derudover, at Abortankenævnet ikke har
ført det nødvendige tilsyn med abortsamrådene i Grønland, hvilket kunne have bremset
den høje fejlratio. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ansvarlig for, at Abortankenævnet
fører det lovpligtige tilsyn. Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er ført det lovplig-
tige tilsyn, og om der overhovedet er ført tilsyn siden lovens ikrafttræden i 1975? Der
henvises til GRU alm. del – bilag 108.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
På udvalgets vegne
Aaja Chemnitz
formand
1/1