Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om fejlagtig vejledning i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse i
Grønland og på Færøerne
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet er blevet bekendt
med en uoverensstemmelse mellem reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse
i anordningerne om ikrafttræden af udlændingeloven for henholdsvis Grønland og
Færøerne fra 2001 og Udlændingestyrelsens vejledning herom.
De respektive anordninger bemyndiger i § 11, stk. 5, nr. 2, og § 11, stk. 7, ministeren
til
–
efter forhandling med henholdsvis Grønlands og Færøernes landsstyre
–
at
fastsætte regler om karensperioder, som i en periode vil udelukke udlændinge, der
er dømt for kriminalitet, fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Grønland og på
Færøerne.
Denne bemyndigelse er endnu ikke blevet udnyttet, hvilket indebærer, at der ikke
gælder karensperioder
–
og dermed i praksis heller ikke et vandelskrav
–
for udlæn-
dinge, der er dømt for kriminalitet, ved behandlingen af ansøgninger om tidsube-
grænset opholdstilladelse i Grønland og på Færøerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at Ud-
lændingestyrelsen fejlagtigt har vejledt om, at de gældende regler i den danske ud-
lændingelov, hvor der er fastsat regler om karensperioder og om udelukkelse fra
tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af kriminalitet, finder anvendelse ved
behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse i Grønland og
på Færøerne.
I forlængelse heraf har ministeriet bedt Udlændingestyrelsen om at berigtige den
fejlagtige vejledning på bl.a. udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyi-
danmark.dk.
Ministeriet har endvidere bedt Udlændingestyrelsen om at gennemgå alle sager,
hvor der i perioden fra 1. januar 2011 til den 1. december 2024 er meddelt afslag
på tidsubegrænset opholdstilladelse i Grønland og på Færøerne, med henblik på at
undersøge, om styrelsens fejlagtige vejledning har haft konsekvenser for udlæn-
dinge, der har søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Side
1/2
28. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Melissa Akbari
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61983423
2024 - 18044
3168370