Redernes indsats for grønlandske kvinder i udsatte positioner
Rederne ligger i hhv. København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Rederne er væresteder og
rådgivningscentre, der
tager imod nogle af de mest udsatte mennesker i landet, særligt kvinder i socialt
udsatte positioner og mennesker der sælger eller udveksler seksuelle ydelser for at klare sociale
udfordringer.
Grønlandske kvinder har altid udgjort en betydelig del af brugerne i Reden.
I de seneste to år har Rederne
haft en målrettet indsats for grønlandske kvinder, hvilket har
resulteret i
kontakt med endnu flere.
Således
havde
op mod en fjerdedel af brugerne i 2024 havde grønlandsk baggrund:
Institution
Reden København
Reden Odense
Reden Aalborg
Reden Aarhus
Reden Esbjerg
Total
2024
Antal
grønlændere
77
73
111
69
63
393
Antal unikke brugere
280
554
432
304
118
1688
Andel grønlændere
27,5
%
13,2
%
25,7
%
22,7
%
53,4
%
23,3 %
De grønlandske
kvinder i socialt udsatte positioner udgør en særlig og ofte overset gruppe, som uden
målrettet hjælp går under radaren og ikke får den socialfaglige støtte de har ret til og
svært brug for.
Udsatte grønlandske kvinder har i udgangspunktet de samme komplekse sociale problemer som andre
udsatte danskere, fx arbejdsløshed, psykiske og helbredsmæssige problemer, hjemløshed, samt stort
forbrug
af stoffer og alkohol.
Dertil
kommer de sproglige og kulturelle udfordringer,
og vi ved også, at mange
af
kvinderne har traumer efter vold og seksuelle overgreb i barndommen.
Selv om kvinderne ofte har forladt Grønland for netop at komme væk fra vold og overgreb, så
gentager
mønstrene sig
tit,
når
de kommer i udsattemiljøer forskellige steder i Danmark.
Her er de nederst i
hierarkiet, og mange er afhængige af en mandlig partner.
Derfor
søger mange af kvinderne Reden, der som et skærmet tilbud for kvinder kan tilbyde en anden ro og
sikkerhed end sociale tilbud for alle køn.
Behov
De grønlandske kvinder har
– ligesom andre brugere af Reden –
ofte brug for hjælp til
at søge en social
ydelse fx kontanthjælp, uddannelseshjælp
eller
førtidspension.
De
kender imidlertid
sjældent
deres pligter
og rettigheder, hvorfor de fx ikke selv ved, hvordan de skal søge en ydelse eller fastholde en ydelse uden at
blive sanktioneret. For nogle kan det ligefrem være en udfordring
overhovedet at
blive berettiget til ydelser,
fordi de ikke har adresse i Danmark.
I mødet med sociale støtteindsatser i fx kommuner er sproget en udfordring, men kvindernes kulturelle
baggrund og ønske om ikke at være til besvær betyder også, at de alt for ofte forlader sagsbehandlerens
kontor uden at få formuleret deres konkrete behov og uden at forstå, hvad der er besluttet. Det betyder, de
alt for sjældent får ordentlig
gavn af de forskellige sociale tilbud og indsatser, der faktisk findes.
1