Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 126
Offentligt
3068136_0001.png
0
Rammeaftale mellem
Danmarks regering og Grønlands Naalakkersuisut
om et selvbærende Grønland
Rammeaftalen understØtter hensigterne i selvstyreloven. Danmarks regering og Grønlands
Naalakkersuisut har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Regeringen og Naalakkersuisut er enige om at
styrke samarbejdet yderligere med respekt for selvstyreloven.
Med denne aftale fastlægges en ramme for videre drøftelser om initiativer og investeringer, der
understØtter en selvbærende udvikling i Grønland. Der aftales samtidig inden for denne ramme nogle
første, større konkrete initiativer og investeringer, der vil få mærkbar betydning i Grønland.
Hovedprincipper for samarbejdet
Danmarks regering og Grønlands Naalakkersuisut er enige om en række overordnede principper for
det fremadrettede samarbejde:
1.
Fremme af velfærd:
Samarbejdet mellem Danmark og Grønland skal bidrage til initiativer,
der sikrer borgerne i Grønland adgang til tidssvarende velfærdsydelser og -tilbud på bl.a.
social-, sundheds- og uddannelsesområdet.
2.
Langsigtet udvikling:
Samarbejdet skal endvidere bidrage til investeringer, der fremmer en
bæredygtig økonomisk udvikling i GrØnland, herunder i infrastruktur, erhvervsudvikling og
energiforsyningssikkerhed.
3.
Ligeværdigtpartnerskab:
Samarbejdet baseres på gensidig respekt og ligeværd, og initiativer
og investeringer tilrettelægges i tæt samarbejde mellem grønlandske og danske myndigheder
under hensyntagen til grønlandske prioriteter.
4.
Finansiering:
Finansiering af konkrete initiativer og investeringer aftales efter nærmere
forhandling og med inddragelse af de relevante myndigheder. Finansiering forudsætter
tilslutning fra Folketinget, herunder bevillingsmæssig hjemmel.
Konkrete initiativer og investeringer
Der er med denne aftale enighed om, at Danmark bidrager med den fulde finansiering til anlæg af en
ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit i østgrønland samt en dybvandshavn i Qaqortoq i
Sydgrønland. Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter og finansministeren med respektive
departementer afdækker i fællesskab forudsætningerne for realiseringen af projekterne.
Disse investeringer foretages i tillæg til de investeringer, som Danmark foretager i øgede kapaciteter
til Forsvaret og til civil anvendelse i regi af de arktiske delaftaler under forsvarsforliget.
Der er endvidere enighed om, at Danmark fra 1. januar 2026 øger støtten til Grønlands
Sundhedsvæsen til behandling af grønlandske patienter på danske hospitaler svarende til de udgifter,
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Rammeaftale mellem Danmarks regering og Grønlands Naalakkersuisut, fra statsministeren
3068136_0002.png
Den videre
proces
Danmarks regering og Grønlands Naalakkersuisut er enige om, at:
\NIS
0
som Grønland hidtil har haft hertil. Den konkrete model for henvisninger til sundhedsbehandling i
Danmark udvikles i samarbejde mellem Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap og
indenrigs- og sundhedsministeren. Der er enighed om, at der afsøges mulighed for yderligere støtte
og samarbejde på sundhedsområdet.
Ivlulige
iii
vesteringjonde eller lign.
Danmarks regering og Grønlands Naalakkersuisut er enige om at drøfte mulighederne for at etablere
en eller flere investeringsfonde eller lign, med dansk finansiering og grønlandsk hovedkontrol.
Sådanne initiativer vil kunne anvendes til at styrke forudsætningerne for strategiske investeringer, der
kan bidrage til at skabe et mere robust økonomisk grundlag for et selvbærende Grønland.
1. Med denne aftale fastlægges en ramme for videre drøftelser om konkrete initiativer og
investeringer, der kan bidrage til at styrke velfærd og udvikling i Grønland. Finansiering
forudsætter tilslutning fra Folketinget, herunder bevillingsmæssig hjemmel.
2. Konkrete initiativer og investeringer identificeres og aftales i takt med, at regeringen og
Naalakkersuisut ser muligheder og behov herfor.
3. Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter og finansministeren koordinerer i tæt dialog med
Formandens Departement og Statsministeriet den videre proces, herunder vedr, de ovenfor
nævnte konkrete initiativer samt nye initiativer.
Ikrafttræden og varighed
Denne aftale træder i kraft ved statsministerens og formanden for Naalakkersuisuts underskrift.
Aftalen har ikke udløbsdato, men kan ændres efter gensidig aftale.
København, den 16. september 2025
Naalakkersuisut