København, den 7. februar 2025
Folketingets Granskningsudvalg
Folketinget
Folketingets Granskningsudvalg har anmodet om, at jeg i et kommende samråd be-
svarer følgende spørgsmål:
Vil statsministeren redegøre for, hvilke møder, samtaler og anden form for
kontakt, statsministeren og/eller embedsfolk fra Statsministeriet har haft
med israelske regeringsrepræsentanter, andre israelske politikere samt is-
raelske myndigheder og virksomheder i perioden fra udbruddet af krigen
i Ukraine i februar 2022 og et år frem, og vil statsministeren herunder
redegøre for, om det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra
det israelske firma Elbit eller Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar
eller donation af Ceasar artilleri er blevet drøftet på disse møder, samtaler
og andre former for kontakt samt, hvad drøftelserne har omhandlet og
hvilke aftaler eller beslutninger der blev indgået samt vil statsministeren
desuden redegøre for, hvem der deltog i de nævnte møder, samtaler og
andre former for kontakt?
Jeg har forståelse for, at Folketinget interesserer sig for forløbet om Forsvarets indkøb
af ildstøttesystemer fra virksomheden Elbit Systems, som bl.a. har været genstand for
en uvildig advokatundersøgelse.
Jeg lægger samtidig stor vægt på, at spørgsmål fra Folketinget besvares i overens-
stemmelse med de gældende regler. Der har i den forbindelse under skiftende stats-
ministre været fast praksis for, at det er den ansvarlige ressortminister, der besvarer
spørgsmål fra Folketinget om en given sag på regeringens vegne.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at spørgsmål om den sag, der spørges til, hører under
forsvarsministerens ressort, og at jeg i overensstemmelse hermed ved brev af 19. sep-
tember 2023 tidligere har anmodet Folketingets Finansudvalg om, at et samråds-
spørgsmål vedrørende den pågældende sag stilles til forsvarsministeren som den an-
svarlige minister.