GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Granskningsudvalget 2024-25
GRA Alm.del Bilag 16
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. marts 2025

Stats-

Menneskeretskontoret

Jeppe Bjerring Eriksen

2025-02775

3654277

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen vedrørende forslag til folketingsbeslutning om

genskabelse af tilliden til demokratiet (B 80)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til demokratiet, som

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren

den 3. marts 2025.

Peter Hummelgaard

Yassmina Amadid

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

vedrørende forslag til folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til

demokratiet (B 80):

”Hvordan vil regeringen komme videre med at få set på,

hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan

foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt

deres stilling i statens tjeneste, når Demokratiudvalget, der

skulle være kommet med forslag hertil, ikke er blevet til noget,

jf. ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 537?”

Svar:

Der kan henvises til

Justitsministeriets

besvarelse af 8. februar 2023 af

spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som anført i besvarelsen, fremgår det af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om

undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, at en

undersøgelseskommission kan få til opgave at foretage retlige vurderinger

til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen

draget til ansvar.

Følgende fremgår af bemærkningerne

Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 254:

til

bestemmelsen,

jf.

”Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i

den statslige forvaltning, kan der (…) ikke rejses spørgsmål om

disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,

hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens

eventuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må

udformes i lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke

udtale sig på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der

ville have været grundlag for at søge et disciplinæransvar

gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat i den

statslige forvaltning. Baggrunden for denne begrænsning er, at

den pågældende ikke vil have mulighed for at få et sådant

belastende udsagn prøvet under en efterfølgende disciplinærsag

(tjenestemandssag).”

Det fremgår af Tibetkommission II’s beretning, side 1137 f., at det i

kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhensigtsmæssigt, når

det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en undersøgelses-

kommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en embedsmand,

Side 2/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et disciplinært

ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.

På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske

behov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling

til, om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar

gældende i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale.

Det kan i øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser,

at det vil være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet

vurderingen, fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de

retsgarantier, der følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet

med en undersøgelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et

materiale,

på

hvilket

grundlag

anklagemyndigheden,

disciplinærmyndigheden mv. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig ved, at

der rejses tiltale eller disciplinærforfølgning indledes.

På det grundlag finder jeg ikke umiddelbart behov for at gå videre med

forslaget, men regeringen vil selvsagt gerne drøfte spørgsmålet med

Folketinget i forbindelse med de løbende overvejelser om samarbejdet

mellem Folketing og regering.

Side 3/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

8. februar 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2023-0030-8139

Dok.:

2692823

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Tibetkommissionen II er ikke tilfreds med, at den har været af-

skåret fra at foretage en retlig vurdering af, om tidligere topem-

bedsmænd har haft en så kritisabel adfærd, at det ville være endt

i en disciplinær sag, hvis de fortsat var i tjeneste. Er ministeren

åben for, at loven om granskningskommissioner ændres på dette

punkt?

Svar:

Det fremgår af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner, at en undersøgelseskommission kan få til op-

gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grund-

lag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 1998-99, tillæg A, side 254:

Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i

den statslige forvaltning, kan der

ikke rejses spørgsmål om

disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,

hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens even-

tuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må udformes i

lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke udtale sig på

en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der ville have

været grundlag for at søge et disciplinæransvar gennemført, hvis

den pågældende fortsat havde været ansat i den statslige forvalt-

ning. Baggrunden for denne begrænsning er, at den pågældende

ikke vil have mulighed for at få et sådant belastende udsagn prø-

vet under en efterfølgende disciplinærsag (tjenestemandssag

Jeg har noteret mig, at

side

1137 f., at det i kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhen-

sigtsmæssigt, når det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en un-

dersøgelseskommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en em-

bedsmand, der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et di-

sciplinært ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.

Jeg anerkender, at det kan opleves som uhensigtsmæssigt, at en kommission

ikke kan forholde sig til medarbejdere, der ikke længere er i statens tjeneste.

Side 2/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske be-

hov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling til,

om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende

i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale. Det kan i

øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, at det vil

være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet vurderingen,

fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de retsgarantier, der

følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med en undersø-

gelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et materiale, på

hvilket grundlag anklagemyndigheden, disciplinærmyndigheden mv. afgør,

om sagen skal fremmes, navnlig ved, at der rejses tiltale eller disciplinær-

forfølgning indledes.

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt fastlagt sin holdning til spørgs-

målet, men det vil indgå i regeringens overvejelser om udmøntningen af pkt.

7.1 i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark om principper for rege-

ringsførelse, herunder at der skal følges op på aftalen om eftersyn af det

politiske system og Folketingets kontrol med regeringen.

Side 3/3

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. februar 2025

Stats-

Menneskeretskontoret

Josefine Dyrberg

2025-01591

3607739

Besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

GRA, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Svar på B 80, spm. 1, Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad status er for

demokratiudvalget fra 2022, som skulle indføre bedre kontrol

med regeringen? Der henvises til nyheden ”Aftale om eftersyn

af det politiske system og styrkelse af Folketingets kontrol med

regeringen”, Justitsministeriet, den 3. oktober 2022.”

Svar:

Aftalen om eftersyn af det politiske system og styrkelse af Folketingets

kontrol med regeringen bortfaldt med valget og regeringsdannelsen i 2022,

men det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at

regeringen vil følge op på aftalen.

Det er afgørende for regeringen, at arbejdet i regeringen og

centraladministrationen sker på en måde, som befolkningen kan have tillid

til. Regeringen har siden den tiltrådte taget en række initiativer i den

forbindelse. Som eksempler kan det nævnes, at regeringen har nedsat et

sagkyndigt udvalg, som skal se på offentlighedsloven, at Statsministeriet har

udstedt en intern forretningsorden for møder i regeringsudvalg, og at

departementscheferne har udarbejdet leveregler for tværgående samarbejde

på Slotsholmen.

Derudover har Justitsministeriet udstedt en ny udgave af vejledning om

lovkvalitet samt opdateret hjemmesiden lovkvalitet.dk med nye skabeloner

for lovforslag mv. og et digitalt lovprocesværktøj, herunder med henblik på

at sikre bedre overblik og tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet, ligesom

Justitsministeriet har udstedt opdaterede retningslinjer for statslige

myndigheders opbevaring af SMS-beskeder mv. samt offentliggjort

reviderede retningslinjer for ministres brug af sociale medier.

Endvidere er der fra Folketingets side iværksat tiltag, som bl.a. skal sikre

mere hensigtsmæssige rammer for folketingsarbejdet, herunder i forhold til

lovgivningsprocessen.

Side 2/2